MINDER GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED V. BIND MED INDHOLDSFORTEGNELSE UDGIVET AF

Transkript

1 MINDER OM GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED UDGIVET AF LARS ANDERSEN V. BIND MED INDHOLDSFORTEGNELSE

2 MINDER OM GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED UDGIVET AF LARS ANDERSEN V. B IN D MED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLBÆK AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI 1938

3 Udgivet med Understøttelse af Den Grevelige Hjelmstjerne-Rosencrone'ske Stiftelse.

4 MINDER FRA BORREVANGSGAARDEN (Lars Andersens Fødehjem.) Om denne gamle Gaard i Høve har Lars Andersen samlet mange Optegnelser, som han efterlod sig ved sin Død i November Hans Oldefader, Lars Rasmussen, der var født før den store Udskiftning, overlod Gaarden til sin Søn, Rasmus Larsen; og om denne sin Bedstefader har Lars Andersen især mange Optegnelser, som her skal anføres. Før Udskiftningen laa Gaarden paa den vestre Side af Høve By, imellem de Gaarde, som nu ejes af Peter Ibsens Enke og Ole Olsen. Omkring 1787 blev Gaarden flyttet ud til»borrevang«. Den opførtes paa et Jordstykke, som kaldtes Bystjerneagre. I Arvefæsteskødet for 1845 staar, at dens Navn er»borrevangsgaarden«. Lodden, der hørte til Gaarden, naaede mod Syd til Lammefjorden og mod Nord til Veddinge Byskel. Et Uddrag af disse Lars Andersens Optegnelser angaaende hans Fødehjem vil danne Indledningen til V Bind af»minder om gamle Hjem og Slægter i Ods Herred«, som Lars Andersen ikke oplevede at faa trykt, men som hans Arvtager, Asnæs Sogns Museum, nu med Understøttelse af Den Grevelige Hjelmstjerne-Rosencrone'ske Stiftelse vil lade udkomme.

5 RASMUS LARSEN OG HANS BØRN Ved Lars Andersen, Høve. Om Rasmus Larsens Daab staar der i Kirkebogen: 1794, d. 12. Octob. Dom. 17. p. Trin. døbt Lars Rasmussens Søn af Høve, Rasmus, baaren af Peder Madsens Kone. Faddere: Rasmus Nielsen, Peder Andersen, Niels Rasmussen og Niels Poulsens Kone, alle af Høve.«1809 blev Rasmus Larsen konfirmeret. Efter Faderens Død bestyrede han Gaarden for sin Moder, indtil han 1845 selv blev Ejer af den. Han giftede sig 10. Oktober 1828 med Sidse Andersdatter, der var Datter af Gaardmand Anders Nielsen (Matr. Nr. 5) i Asnæs, og Hustru, Lisbeth Rasmusdatter. Da Sidse laa paa det sidste, sad hendes Søster, Karen Niels Villums, hos hende og sang Salmen:»Paa Gud alene«. Efter Sidses Død ægtede Rasmus Larsen 7. Juni 1833 sit Søskendebarn, Ane Olsdatter. Hendes Forældre var Gaardmand Ole Nielsen i Asnæs og Hustru, Maren Jensdatter (Matr. Nr. 16). For tredie Gang giftede Rasmus Larsen sig 3. Juni 1842 med Lisbeth Olsdatter, der var en Søster til hans anden Hustru. En Kvinde, som havde tjent i Borrevangsgaarden, har meddelt:»om Søndag Formiddag var Lisbeth, Rasmus Larsen og jeg inde i Dagligstuen. Han sad paa Bordendebænken og sang for, læste saa højt for os et Stykke i en Bog det var nok enten af Biblen eller Testamen

6 6 tet. Det var en bestemt Rettighed, at der da blev sunget:»paa Gud alene«. Lisbeth var god af sig, og hun vilde gerne have det pænt i sit Hus. Rasmus holdt meget paa, at der skulde bestilles noget, og han kunde sige:»en lille og en rask er bedre end en stor og en doven«. Mens jeg var der, døde Lisbeth.«Nogle Træk fra det daglige Liv i Gaarden maa jeg her anføre: Der er bleven nævnt om Rasmus Larsen, at han havde et godt Hjertelag, og han vilde gerne gøre godt imod dem, han havde i sin Tjeneste. Medens Lisbeth levede, var det ikke almindeligt, at Folkene der fik Kaffe. Kirsten, som tjente der i flere Aar, kunde undertiden af Lisbeth blive sendt til Nykøbing for at købe nogen Stads og lidt Kaffebønner. Men det maatte ske i Hemmelighed. Kirsten brændte saa Bønnerne henne hos Ole Nielsens. Kaffekanden, som Lisbeth havde, bestod af en sort Lerpotte, og naar den ikke brugtes, gemtes den i Kirstens Kiste. Jens Hansen i Grevinge fortæller:»ved 1856 kom jeg til at tjene hos Rasmus Larsen. Af ældre Avlsredskaber var der en Hjulplov, som hang ude i Svinehuset, men den blev da ikke brugt mere. Vi havde en Træplov med en Muldfjel af Jern, men den var daarlig at pløje med. Saa havde Naboen, Hans Henrik, faaet en af de nye Jernplove hos Odbo-Smeden. Han kom da ned hos os og sagde:»hør, Rasmus, du kommer til at koste en ny Plov til Drengen, han kan ikke pløje med den anden.det er farlig, saa fint det skal være nu om Stunder«, svarede Rasmus. Men Ploven fik vi. Vi maatte dér aldrig begynde med at slaa Græs eller høste paa en Torsdag.. Om Sommeren groede der Hamp ude i Stakkehaven. I Vintertiden spandt Rasmus den paa en Haandten. Han

7 7 købte ogsaa Blaar og spandt det. Om Foraaret snoede vi det til Reb. Blev der slagtet Svin, gemtes Toet af dem, og naar det var spundet paa Tenen, blev der ogsaa lavet Reb af det. Der var enkelte af Køeme, som vilde æde Tøjert, men Svinetotøjr rørte de aldrig.«niels Peter Petersen fra Veddinge, der nu bor i Gislinge, har meddelt:»jeg gik i tre Aar og arbejdede hos Rasmus Larsen. Vi havde det udmærket der. Vi levede godt, og dér saas aldrig Bunden paa Sulekaret. Om Høsten maatte Pigen gaa hen at malke, naar Solen gik ned. Vi andre bar da imens Negene sammen og satte dem i Hob. Ofte kom vi ikke hjem før Kl. 11 om Aftenen, og der var ingen, som snakkede om, at det var for sent. Vi fik saa Grød med tyk Mælk til og tillige et Par Snapser.«Lærer Ole Jensen, Frederiksborg Højskole, har optegnet følgende:»da jeg i Aarene tjente hos Rasmus Larsen og vogtede hans Kreaturer om Sommeren, hørte jeg ham tit fortælle Oplevelser fra sin Barndom og Ungdom. Han fortalte gerne, og særlig livlig blev han, naar han fortalte om Krigsaarene , om Linjeskibet»Prins Christian«s Kamp ved Odden og om Statsbankerotten osv. Meget af, hvad han fortalte, har jeg desværre glemt, saaledes ogsaa en Vise, han sang om Willemoes, men en lille Historie staar levende i Mindet, sagtens fordi jeg hørte den mange Gange, og fordi den gamle Tid igennem hans Fortælling blev saa nærværende, saa levende. Historien blev gerne fortalt, naar der var Soldaterbesøg i Hjemmet, og den lød omtrent saaledes:»ja, nu er det ingen Sag at være Soldat; saadan var det ikke i gamle Dage, da vankede der Prygl for et godt Ord. Under Krigen med Engelskmanden havde vi en Løjtnant boende her i Gaarden i fem Somre. Han boede der oppe i Øverstestuen. Hvert Efteraar flyttede han bort, fordi der ingen Kakkelovn var i Stuen, men naar Foraaret kom, havde vi ham igen. Han

8 8 var streng imod Soldaterne, og det var ikke sjældent, der vankede Prygl. En Dag saa jeg, at en Karl fik femten Slag Rotting her ude i Gaarden. Nogle af de ældste blandt Mandskabet skulde hjempermitteres, men Løjtnanten holdt en af de ældre, en fattig Karl, tilbage og lod en yngre, der nylig var kommen ind, rejse, velsagtens fordi han var bleven bestukken. Og da Karlen lod nogle Ord falde om, at det var Uret at holde en gammel udtjent Karl tilbage og lade en yngre rejse hjem, blot fordi hans Fader havde mange Penge, blev Løjtnanten vred og tildømte ham de femten Slag, og Dommen blev straks udført her ude i Gaarden. Min Moder stod med en lille Tøs paa Armen der henne i Døren. Hun havde ondt af det for Karlen og raabte til Løjtnanten:»Aa, lad dog den Karl være, han faar jo de Hug med Urette.Aa, her hjælper ingen Kællingesnak«, svarede Løjtnanten. Efter dette gik min Moder en Tid uden at snakke med Løjtnanten. Han siger da en Dag til hende:»naa, Mor er nok vred paa mig for de Prygl, Karlen fik forleden.aa, det ved jeg ikke, men jeg synes, der blev gjort ham Uret.«Nej, langt fra, det var netop naadigt sluppet; han kunde faaet meget større Straf for at spy sin Officer i Næsen.Ja, det kender jeg ikke, men kommer I nogen Sinde i Krig, kan I da vente den første Kugle.Aa, det gaar nok ikke saa strengt til, som Mor siger«, svarede Løjtnanten overmodig. Men hvad sker? Kort Tid efter kommer der en Nat Bud til Løjtnanten om hurtig Udrykning. Der var bleven set engelske Skibe i Sejrøbugten, og nu frygtede man for en Landgang paa Ordrup Næs. Den Nat var alt Overmodet hos Løjtnanten borte. Da han tog Afsked med min Moder, græd han og sagde:»nu maa jeg lade Mors Ord fra forleden Dag raade; nu ser I mig aldrig mere.«men Fyren slap alligevel denne Gang, for da han med sine Folk

9 9 naaede ud til Ordrup, var Skibene borte, og der blev ikke løsnet et Skud. Næste Dag havde vi ham igen. Da Efteraaret kom, rejste han atter og kom ikke mere tilbage. Og hvor han senere blev af, hørte vi aldrig noget om.«rasmus Larsen døde 9. Marts 1882 og blev 17. Marts begravet paa Asnæs Kirkegaard. Børn af første Ægteskab: 1. Lars Rasmussen, født 28. Maj 1829, død som Soldat i Altona Den Dag, hans Broder, Jens, blev begravet, fik de Brev til Hjemmet om, at han var død. 2. Anders Rasmussen, født 30. Juli 1831, død 18. Juli Børn af andet Ægteskab: 3. Sidse Marie Rasmusdatter, født 24. September 1834, død 15. April Jens Rasmussen, født 18. Oktober 1837, død 20. April Anne Rasmusdatter, født 30. Oktober 1841, død 8. August Børn af tredie Ægteskab: 6. Ole Rasmussen, født 30. December 1843,»hjemmedøbt af Faderen samme Dag; død kort efter«. 7. Anne Rasmusdatter, født 30. December 1843, død 31. December samme Aar. 8. Anne Marie Rasmusdatter, født 25. April 1846, død 5. Maj samme Aar. 9. Anne Rasmusdatter, født 6. Januar 1851, død 13. April samme Aar. 10. Maren Rasmusdatter, født 16. Juni 1852, død 28. Oktober Gift 22. Marts 1872 med Rasmus Andersen, født 18. Februar 1850, død 31. August 1911, Søn af Gaardmand Anders Larsen i Asnæs og Hustru, Else Marie Rasmusdatter (Matr. Nr. 20). Rasmus Andersen var Ejer af Borrevangsgaarden i Høve.

10 10 Børn: a. Lars Andersen, født 21. Maj 1873, død 6. November b. Jens Andersen, født 15. April 1882, død 31. Juli 1887.

11 TO GAARDE I HØVE OG DERES BEBOERE Ved Lars Andersen. I. Gaarden Matr. Nr. 13 a Lykkebjerggaard (forhen Pandebjerggaard). I. Mogens Olsen boede 1664 i denne Gaard. Han blev begravet 15. Juli II. Peder Mogensen var den næste Fæster af Gaarden. Den hørte fra 1694 og senere hen under Kronens Gods. Peder Mogensen blev begravet 9. Marts Hans Hustru hed Sara Nielsdatter. Børn: 1. Karen Pedersdatter, døbt 9. Søndag efter Trinitatis (24. Juli) 1687.»Karen Søfren Nielsøns bar Barnet. Faddere vaare: Niels Børresøn, Michel Madsøn, Maren Niels Skredders och Karen Madsdatter.«2. Maren Pedersdatter, døbt 1. Søndag efter Hellig tre Konger (12. Januar) 1690.»Barnet bar Kirsten Madtz Madtzsøns, Barnets Mormoder. Faddere vaar: Jens Mogensøn, Pouel Nielsøn, Pouel Pedersøn, Lisbeth Poul Pedersøns, Karen Mogensdaatter.«3. Niels Pedersen (Tvilling), fremstillet i Kirken 4. Søndag i Advent (20. December) Mogens Pedersen (Tvilling), fremstillet i Kirken 20. December Bodil Pedersdatter, døbt 5. Søndag i Faste ((26. Marts) 1699.

12 12 III. Morten Andersen, født ca. 1682, tjente Regimentskriveren Richardt Nielsens Enke i Vindekilde. Han giftede sig 2. Søndag efter Trinitatis (30. Juni) 1715 med Sara Nielsdatter, begravet 5. November 1732, Enke efter Ane Rasmusdatter. Peder Mogensen. Morten Andersen var Sognefoged, og han blev begravet 28. Januar IV. Peder Sørensen overtog saa Gaarden. Han blev begravet 2. Pinsedag 1785, 70 Aar og 10 Maaneder gi. V. Erik Pedersen, født ca.1751, død 10. Maj 1817, 66 Aar gi. Det har været i hans Tid, at Gaarden blev flyttet ud paa Bakken Pandebjerg ved Borrevang. Han giftede sig 17. Søndag efter Trinitatis (7. Oktober) 1781 med Enken Anne Pedersdatter, begravet 25. August 1802, 72 Aar gi. Anden Gang blev han gift i Grevinge 3. Oktober 1802

13 13 med Dorthe Andersdatter, Datter af Gaardmand Anders Pedersen i Høve (Matr. Nr. 12). VI. Ole Jensen, født 1. Februar 1794, Søn af Gaardmand Jens Pedersen i Torrendrup, Gift 26. Oktober 1817 Gaarden Lykkebjerg. med Dorthe Anderdatter, død 15. Oktober 1840, 64 Aar gi., Enke efter den forrige Fæster af Gaarden. Ole Jensen døde 22. April VII. Mads Eriksen, født 10. November 1816, Søn af Erik Pedersen i samme Gaard. Gift 11. December 1840 med Ane Rasmusdatter, født 15. December 1820, Datter af Gaardmand Rasmus Nielsen i Høve og Hustru, Lisbeth Christensdatter (Matr. Nr. 19). Mads Eriksen fik 1841 sin Fødegaard i Fæste. Han døde 8. Juni 1852, 36 Aar gi. VIII. Hans Henrik Jensen giftede sig 3. December 1852 med Enken Ane Rasmusdatter. Han døde 8. Juni 18691). i) Det følgende Afsnit om Pandebjerggaard og dens Beboere, da Gaarden kom til at hedde Lykkebjerggaard, er efter L. Andersens Død optegnet af L. Andersens mangeaarige gode Ven, Jens Thorvald Jensen. Asnæs.

14 14 Gaarden Pandebjerggaard, Matr. Nr. 13 a, laa, før Udskiftningen fandt Sted, Syd for Matr. Nr. 5 inde i Byen, der, hvor Asnæs Vandværk i den nyeste Tid har sin Brønd. I Følge Fæstebrev af 15. August 1841 til fornævnte Mads Eriksen var der kun to Køer og seks Heste ved Fæsteovertagelsen. Men hele Besætningen + Redskaber var tilsammen kun vurderet til 379 Rigsdaler og 3 Mark. Indfæstningen blev betalt med 400 Rigsdaler. Hvor var det i Sammenligning med vor Tid en fattig og ufri Tilværelse, Bondestanden endnu var under den Gang som Fæstebønder. Det kunde være fristende at fremdrage alle Forpligtelser, der fulgte med et saadant Fæstebrev, hvor det sidste Punkt lød paa, at Fæsteren skulde»være Øvrigheden hørig og lydig, alt under dette Fæstes Fortabelse og anden vilkaarlig Straf«. Den ny Fæster, Mads Eriksen, Erik Pedersens yngste Søn, giftede sig med Ane Rasmusdatter fra Høve, der var født 15. December Parret blev viet i Asnæs Kirke 11. December 1840 og levede lykkelig sammen i 12 Aar indtil Sommeren 1852, da Mads Eriksen døde, kun 36 Aar gi. Ane Rasmussen giftede sig 3. December 1852 med Hans Henrik Jensen fra Sivgaarden, Nr. 10 i Høve, og dette Ægteskab varede i 17 Aar, indtil Hans Henrik Jensen afgik ved Døden 8. Juni Om Ane Rasmusdatter, der nu for anden Gang var bleven Enke, skal lige nævnes, at hun i de følgende Aar var den ledende Personlighed paa Gaarden bistaaet af sine Sønner. Først var hendes ældste Søn af første Ægteskab, Rasmus Madsen, en tro Hjælper, og siden maatte Jens Hansen og Henrik Hansen af sidste Ægteskab træde til fik Rasmus Madsen 13 Tdr. Land af Gaardens Mark, hvor han byggede et Boelssted, der siden blev kaldt»lykkebjergbo«. Og Aaret efter blev der paa den søndre Gaardmark bygget et lignende Sted paa 10 Tdr. Land

15 15 med Navnet Lykkebjerg, som forannævnte Jens Hansen overtog1). Rasmus Madsen viedes til sit Søskendebarn, Karen Larsdatter fra Aastofte. Karen, der nu er 87 Aar, er lidt tunghørig, men glad for sit gode Helbred. Nu lever hun sammen med sin eneste Datter, Kristine Madsen,»Lindebo«i Asnæs (»Asnæs Østerbro«). Ane Rasmusdatter var i sit lange Liv en ualmindelig arbejdsom Kvinde af den gamle Skole, men især glad for alt Liv, som hun mødte fra Kirke og Skole. Med sine mange Børn levede hun stærkt sammen, og imellem sine Børnebørn var hun regnet for et storartet og godt Menneske i alle Henseender.»Pandebjerggaarden«var ogsaa et paaagtet Sted for Fattigfolk fra Egnen viden om, til Trods for de ofte med Knaphed tilmaalte Goder, der var i Hjemmet. Lars Andersen har i sin Tid optegnet en Mængde Smaatræk af Ane Rasmusdatter, ofte under forskellige Navne gengivet i flere af sine Bøger, særlig i Slægtsbogen III Bind. Side 28 omtales ogsaa hendes Død og Kapellan Kochs Tale over hende. Hendes Død indtraf 28. Maj 1910, faa Maaneder før hun vilde have været 90 Aar. Sønnen Mads Henrik Hansen (født 15. Oktbr. 1853) var ældste Søn af sin Moders sidste Ægteskab. Som Skolebarn gik han hos forskellige Lærere i Høve, ja, var ogsaa en Tid i Skole i Asnæs hos Erik Enevoldsen. Der er sagt om ham, at han var et begavet Barn, der tog godt til sig af Lærdomme, han mødte, ikke mindst fra sin Moders og Faders Familieliv i Høve og fra Nabogaarden hos Bedstemoderen (Inger Pedersdatter). Efter sin Konfirmation var han først i Urmagerlære hos Urmager Hansen i Nykøbing. Og da Urmageren her blev syg og døde 1868, fortsattes Læretiden hos Hans Nielsen, Aasevang, indtil denne samme Aar blev slaaet ihjel i) De nuværende Ejere af disse to Ejendomme er Aksel Nielsen og Albert Andersen.

16 16 ved et Lynnedslag den 11. September. Saa kom den unge Urmagerlærling for tredie Gang til et nyt Lærested hos Urmager Møller, Smedelundsgade, Holbæk. Og det blev et godt Lærested for Mads Henrik Hansen, ikke mindst ved et Besøg, han fik Lov til at aflægge paa Udstillingen i København i Sommeren Tre Aar senere var han Marinesoldat, i Sommeren Og da hans Helbred ikke syntes at kunne taale det meget siddende Værkstedsliv, som Urmageriet er, besluttede Mads Henrik Hansen at forandre Livsstilling. I Sommeren 1879 tog han til Fyn, efter at han i Vinteren havde været Elev paa Vallekilde Højskole, hvor den ret modne Yngling, som han var, tog godt til sig af, hvad han hørte fra Lærernes Talerstol. Hvor kunde han være begejstret over Ernst Triers Tale! Mens de yngre Brødre i en Fritime laa i Kakkelovnskrogen, vandrede den 24- aarige Mads Henrik Hansen frem og tilbage paa Gulvet, idet han gentog Brudstykker af et eller andet Foredrag, han lige havde hørt paa Skolen, og af hele det Liv, som var saa nyt og betagende for en vaagen Ungdom. I Sommeren 1879 fik han en god Plads hos Gaardejer Anders Hansen, Brøndstedgaard, og en lignende Plads havde han hos Gmd. Kristen Kristensen i Kaastrup. Paa Egnen ved Kalundborg rørte der sig i de Aar et stærkt grundtvigsk Folkeliv. Og fra Skytteforeningen i Asnæs kom der en stærk Opfordring til Mads Henrik Hansen om at tage paa et Gymnastikkursus paa Vallekilde Højskole den paafølgende Vinter. Dette tillige med hans vindende Væsen og stille Optræden gjorde Henrik Hansen til en god Leder for de unges Idræt, mere maaske ude paa Lyngen end i det nyopførte Øvelseshus. Men 1881 maatte Henrik Hansen tage hjem og være Bestyrer hos sin Moder, og i 1883 overtog han saa Gaarden. Han giftede sig snart efter med Sognefoged P. Henriksens Datter, Johanne (f. 7. Maj 1861). I 1884 købte

17 17 han ca. 18 Tdr. Land af den tørlagte Lammefjord, hvor der høstedes godt. Og nu skulde Gaarden opbygges og fornyes. Stuehuset var det paatænkt at tage ad to Gange. Men dette blev anderledes. Ved et Lynnedslag den 29. Maj Henrik Hansen. Johanne, f. Henriksen brændte hele Gaarden, saa der blev ingen Deling i Byggeriet. Branden gav Anledning til, at den gamle Ane Rasmussen rejste hen til sin ældste Søn, Rasmus Madsen. Og her levede hun i hele 25 Aar og var, som foran nævnt, en af Lars Andersens gode Meddelere af gamle historiske Minder og Folkesagn. Det var ogsaa Lars Andersens Agt at sætte hendes Billede i en af sine Bøger. Billedet blev ogsaa skaffet frem, men gemt til bedre Tider. Nu kan det være passende at lade dette Billede faa en Plads, naar Lykkebjergaardens Beboere her skal nævnes og omtales.

18 18 I 2 Perioder fra 1892 til 1898 var Henrik Hansen et virksomt Medlem af Asnæs Sogneraad, ligesom han ogsaa var et skattet Medlem af flere af Sognets Foreninger. Og da den sjællandske Bondestands Sparekasse i 1908 viste sig at være bedraget af sin Formand, den yngre Alberti, som han blev kaldt, var Henrik Hansen meget virksom for at faa Sparekassen genrejst. Han blev en meget solid Kontordagsbestyrer i Asnæs og senere ogsaa i Grevinge og Faarevejle Sogne, og til Tider var alle Ugens søgne Dage for Henrik Hansen optaget af dette Arbejde. Efter 25 Aars Virksomhed som Kontordagsbestyrer afgik han den 1. Juli En brat Sygdom havde 7 Aar i Forvejen den 5. Novbr gjort Ende paa hans virksomme og gode Hustrus Liv. Johanne var altid saa lykkelig og glad for sit Arbejde og syntes ofte, at Arbejdsdagen var for kort1). Et stort Gode for Henrik Hansen og hans Hustru var det, at Sønnen, Jens Hansen (f. 16. Septbr. 1890), der 1920 havde giftet sig med Nelly Nielsen fra Ellegaard i Høve (Matr. Nr. 18), havde kunnet overtage Lykkebjerggaarden, hvor endnu hans Fader, den 85 Aar gamle Henrik Hansen, fremdeles har sit gode Hjem. Det er glædeligt at kunne mindes de Kvinder og Mænd, som i Aarenes Løb har været hjemmehørende paa Lykkebjerggaard og haft et godt Samvirke med de Husmænd, Piger og Karle, som i kort eller længere Tid var med i Arbejdet der. Her blev der i Almindelighed levet et muntert, virksomt Liv. Gud give, at dette maa blive fortsat her af de kommende Slægter! Og til Slut det Ønske, at Henrik Hansen, som det lille Kronskud2), han er, fremdeles 1) Johanne Hansens Fader, P. Henriksen, Gaardejer i Aastofte, var født i Veddinge 3. Septbr. 1828, død 20. Maj 1901; Moderen, Else Marie Pedersdatter, var født i Grevinge 15. Oktbr. 1833, død 8. Januar ) Henrik Hansens Dygtighed som Landmand var saaledes, at baade paa høj og lav Jord paa Lammefjorden var hans Høst den mest kærnesatte Sæd, man kunde finde i lang Omkreds. J. Th. J.

19 19 maa glædes ved Livet som hidindtil! Lad os som Henrik Hansen, ældre og yngre, glædes, samlet saa mange som muligt om Asnæs Museet, der nu er rejst ved Esterhøj,»Lars Andersens Minde«og Asnæs Forsamlingshus. Disse Sognehuse bør være til Kristenlivets og Folkelivets Bevarelse i Asnæs Sogn og i det hele Odsherred. Lad os slutte med Henrik Hansens Forsøg paa en Takkesang, som han nedskrev, da han var omkring ved 50 Aars Alderen: (Melodi: Nu Tak for alt, ifra vi var smaa.) Nu Tak, Gud Fa'r, som i Himlen bor, for alt, hvad Du dog mig har givet, en øm og kærlig og trofast Mor, som troer paa Dig og Livet. Hav Tak for Fader, som jeg tror er landet udi Himlens Sale og venter der paa os Børn og Mor for bedre med os at tale. Hav Tak for Børn og for Viv, jeg har, det er det bedste, Du mig har givet, for med dem her ved Din Sol saa klar at frydes vel over Livet. «Hav Tak for Venner og Frænder, som vil staa mig bi, naar Fjenden frister, og yde Trøst, naar Sorgen kom, at ej min Tro skulde briste. Det allerbedste, som Du os gav, det er Din Søn, den store Mester, som løste os fra Død og Grav, naar vi til ham os fæster. Gud give da, at mit Hjem, det maa hos Dig i Fremtiden Trøsten hente, at Fristeren ej Magt skal faa. Med Tro paa Gud vi tør vente. (Henrik Hansen.)

20 20 n. Bøgebjerggaarden, Matr. Nr. 15 a (»Bakken«). I. Mogens Rasmussen boede 1694 i Gaarden Matr. Nr. 15 i Høve, og den hørte senere hen under Krongodset. H. Nilaus Olsen, født ca. 1676, var den næste Fæster af Gaarden. Gift i Asnæs 2. Søndag i Faste (17. Februar) 1704 med Sidsel Mogensdatter, begravet 13. April Han giftede sig anden Gang 8. Søndag efter Trinitatis (21. Juli) 1709 med Birthe Henriksdatter. Børn af andet Ægteskab: I. Ole Nilausen, døbt 14. Søndag efter Trinitatis (6. September) (Omtales senere.) 2. Birthe Nilausdatter, døbt 5. Juli 1713,»Karen Jens Jensøns bar det«. 3. Henrik Nilausen, døbt Søndag Septuagesima (17. Februar) 1715, begravet Fastelavns Søndag (3. Marts) samme Aar. 4. Henrik Nilausen, døbt Palmesøndag (5. April) 1716, begravet 16. Februar 1785, Gaardmand i Prejlerup. Gift i Grevinge 8. Søndag efter Trinitatis (19. Juli) 1744 med Anne Mogensdatter, begravet 2. Søndag i Advent (4. December) 1746, 40 Aar 6 Maaneder og 1 Uge gi., Enke efter Niels Sørensen i Prejlerup. Henrik Nilausen giftede sig anden Gang Marie Bebudelsesdag (25. Marts) 1747 med Kirstine Christensdatter. 5. Jens Nilausen, døbt 6. Juli III. Ole Nilausen overtog Gaarden efter hans Fader, Nilaus Olsen. Han blev begravet 3. Søndag i Faste (22. Marts) Gift 23. Søndag efter Trinitatis (5. November) 1747 med Johanne Christensdatter. Om hende meddeler Kirkebogen:» den Søndag efter Paaske [17. April] blev begravet med Liigprædichen Ole Nilausen, Gaardmand i Høve, hans afdøde Hustru, gammel 61 Aar 2 Maaneder og nogle Dage. Hun savnes især af hendes efterladte Ægte

21 21 fælle, hvilken hun var en trofast Medhielp, uden hvilken han, efter egen Tilstaaelse, ikke kunde blevet ved Gaarden saa længe.«iv. Ole Jørgensen, født ca. 1740, fik saa denne Gaard i Fæste. Gift i Faarevejle 21. Søndag efter Trinitatis (23. Oktober) 1768 med Maren Jensdatter fra Ordrup, født ca. 1747, død 26. August Ole Jørgensen døde 3. September Børn: 1. Johanne Olsdatter, født Jørgen Olsen, født ca Jens Olsen, født ca Sidsel Olsdatter, døbt 24. Søndag efter Trinitatis (14. November) 1779, begravet 5. Søndag efter Paaske (30. April) Sidsel Olsdatter, født ca Peder Olsen, født ca V. Peder Andersen, født i Sneglerup, døbt Palmesøndag (31. Marts) 1765, Søn af Gaardmand Anders Pedersen i Høve og Hustru Elisabeth Hansdatter. Gift med Johanne Olsdatter, død 25. Januar 1816, Datter af den forrige Fæster af Gaarden. Peder Andersen overtog denne Gaard efter hans Svigerfader. Han blev begravet 18. Januar Børn: 1. Hans Pedersen, døbt 2. Søndag i Advent (9. December) (Omtales senere). 2. Jens Pedersen, døbt Bededagen (1. Maj) 1795, Husmand i Asnæs. Gift 25. Juni 1824 med Ingeborg Nielsdatter. 3. Anders Pedersen, døbt 1. Onsdag i Faste (13. Februar) 1899, Husmand i Høve. 4. Mads Pedersen, døbt 10. Januar Peder Pedersen, døbt 3. Marts Lisbeth Pedersdatter, døbt 31. August 1806.

22 22 VI. Hans Pedersen var Fæster af sin Fædrenegaard, men 1835 flyttede han derfra og fik sin Hustrus Fødegaard (Matr. Nr. 11 i Høve). Gift med Ane Pedersdatter, døbt 2. Søndag efter Paaske (30. April) 1797, død 10. Bøgebjerggaard eller Bakken. April 1883, Datter af Gaardmand Peder Madsen i Høve og Hustru Ellen Rasmusdatter. Hans Pedersen døde 9. Januar VII. Jens Nielsen, født 13. Marts 1807, død 2. Oktober 1862, Søn af Gaardmand og senere Boelsmand Niels Johnsen i Veddinge og Hustru Margrethe Eriksdatter. Jens Nielsen fik i Fæste Bøgebjerggaarden og giftede sig 5. Februar 1836 med Maren Olsdatter, hjemmedøbt 24. April, fremstillet i Kirken 27. Maj 1813, død 23. August 1892, Datter af Gaardmand Ole Nielsen i Asnæs og Hustru Maren Jensdatter (Matr. Nr. 16 i Asnæs). VIII. Niels Jensen, født 27. November 1836, død 19. November 1917, Søn af forannævnte Jens Nielsen. Gift med Marie Sørensen, født 18. Juli død 17.

23 23 Januar 1907, Datter af Smed Søren Olsen i Høve. Niels Jensen var Ejer af sin Fødegaard, der nu kaldes»bakken«. Før Udskiftningen laa Bøgebjerggaard (Bakken) op mod Landevejen i Høve By, sydvest for det i 'opførte Museum ved Esterhøj. Om den ovenfor sidstnævnte Indehaver af denne Gaard, Niels Jensen (f. 1836, d. 1917) og Hustru, Marie Sørensen (f. 1837, d. 1907), Datter af Smed Søren Nielsen, Høve. er der fortalt flere Historier, der vidner om, at baade Niels Jensen og Marie var driftige og dygtige Mennesker, der ikke var bange for at begynde paa noget nyt. Da en Møllebygger, L. Jiirgensen, sidst i Treserne byggede Blankebjerg Mølle, fik Niels Jensen denne Møllebygger til paa en af sine Bakker at opføre en mindre Mølle,

24 24 der dog ikke holdt ud i de stærke Storme ret mange Aar. Og ved 1870 arbejdede Niels Jensen og hans Nabo, Hjulmand P. Larsen, for at faa Tilladelse til at udtørre et Stykke af Lammefjorden1). Ved det første Sogneraadsvalg der fandt Sted, efter at den ny Landkommunallov af 1867 var udkommen, valgtes Niels Jensen væsentlig ved Husmændenes Stemmer. Hans Hustru, Marie, var kendt for det gode Smør, hun formaaede at fremstille i Hjemmet, og som ikke mindst kom i Betragtning, naar Sognepræsten, Provst Hasle, holdt Fødselsdagsgilde. Niels Jensen førte et djærvt Ord i Oldermandslauget, men da Tanken om Andelsmejerier dukkede op ved 1885, kom han først med i anden Omgang (1898). Niels Jensen og Marie havde følgende Børn: 1. Jens Jensen, f. 15. Febr. 1870, var Dyrlæge i Asnæs fra 1890, gift med Johanne Tofte, Datter af Købmand Tofte, Tureby. Dyrlæge J. Jensen afgik ved Døden 1934, var en Tid Medlem af Asnæs Sogneraad. 2. Søren Jensen, f. 22. Aug. 1871, blev Dyrlæge i Lumsaas fra 1898, gift med Astrid Rosendal, Datter af Proprietær Rosendal, Gundsømagle. S. Jensen har fremdeles en stor Praksis som Dyrlæge i Højby og Odden Sogne, hvor han er meget afholdt. 3. Niels Jensen, f. 20. Marts 1873, Gaardejer i Keldstrup, død 1911, var gift med Birte Jensen, Datter af Gmd. Jensen, Ringsted. 4. Peder Jensen, f. 30. Decbr. 1874, Gaardejer og Bankbestyrer i Tvede ved Mørkøv, gift med Sofie Olsen, Datter af Gmd. Hans P. Olsen, Veddinge. 5. Birte Sofie, f. 6. Juli 1877, gift med Gmd. Ole Larsen, Søn af Gmd. P. Thorvald Larsen, Rørvig; Ole Larsen blev Ejer af sin Hustrus Fødegaard,»Bakken«, fra i) Ifølge Prokurator Jørgensens Skildring af Lammefjords Tørlæggelse 1875 fik disse to Mænd c. 14 Tdr. Land uden videre Vederlag herfor.

25 til 1919, da den saa blev.købt af Frederik Jensen fra Kaarup, der 1912 var bleven gift med Kristine Jensen fra Asnæs. 6. Marie Jensen, f. 26. Maj 1880, død 14 Aar gi

26 HUSMAND OG VÆVER NIELS VILLUMSFN I SNERTINGE OG HANS SLÆGT Ved Lars Andersen. Niels Villumsen, født ca. 1710, var Husmand og Væver i Snertinge, Særslev Sogn. Han giftede sig med Anne Marie Poulsdatter, født ca Den første Gang, Niels Villumsen er nævnt i Særslev Kirkebog, er i 1756, da hans Søn, Jens, blev døbt. Da de tre ældste af hans Børn ikke er angivet som døbte i nævnte Kirkebog, maa han tidligere have boet i et andet Sogn. Man maa her holde sig til den mundtlige Overlevering om Forbindelsen af denne Slægt, og den er temmelig sikkert rigtig. Niels Villumsens Søn, Villum Nielsen, opkaldtes efter sin Farfader. Der er sagt om dennes Søn, Niels Villumsen i Høve, at han var Søskendebarn med Seminarieforstander Jensen. En Datter af Sognefoged Søren Sørensen i Særslev har nævnt mig, at hendes Moder var Søskendebarn med Jensen, og hun kendte ogsaa, at de havde Familie inde i Høve. Niels Villumsen døde 1787 og begravedes paa Særslev Kirkegaard 13. Søndag efter Trinitatis (2. September), 77 Aar gi. Børn: I. Anne Sophie Nielsdatter, født ca Hun giftede sig med Peder Hansen, Husmand og Skytte ved Bentzonslund (Dønnerup), Holmstrup Sogn, født ca Datter: Bodil Marie Pedersdatter, født 10. Oktober 1788, død 30. Maj Gift 5. November 1813 med Søren Sø

27 27 rensen, Gaardmand og Sognefoged i Særslev, født 26. Februar 1790, død 30 Juni 1869, Søn af Søren Sørensen i samme Gaard og Hustru, Maren Sørensdatter1). II. Villum Nielsen, født ca. 1746, død 3. Juli 1810, 64 Aar gi. Han boede først som Husmand i Tolsager og blev senere Møller i Høve. Gift i Asnæs 1. Søndag i Advent (28. November) 1784 med Anne Nielsdatter, døbt Marie.Renselsesdag (2. Februar) 1761, død 1. Juni 1828, Datter af Gaardmand Niels Jensen i Tolsager og Hustru, Kirsten Mortensdatter. Børn: 1. Niels Villumsen, døbt 1. Søndag i Advent (27. November) 1785, død 22. Januar Han fik med sin Hustru Gaarden i Høve (Matr. Nr. 5), og den ejes nu af Nikolaj Larsen. Gift 23. Juni 1816 med Karen Rasmusdatter, død 20. Juni 1866, 72 Aar gi., Datter af Gaardmand Rasmus Nielsen i Høve og Hustru, Ane Madsdatter (Matr. Nr. 5). 2. Kirsten Villumsdatter, døbt Søndag Septuagesima (20. Januar) 1788, begravet 3. Søndag i Advent (12. December) Jens Villumsen, døbt Kristi Himmelfartsdag (13. Maj) 1790, død 5. April 1833, Gaardmand i Veddinge. Gift 9. Marts 1817 med Maren Jensdatter, døbt 3. Søndag efter Hellig tre Konger (26. Januar) 1794, død 10. Juli 1825, Datter af Gaardmand og Sognefoged Jens Poulsen i Høve og Hustru, Maren Hansdatter (Matr. Nr. 7). Jens Villumsen giftede sig igen 21. Oktober 1825 med Ane Jensdatter, døbt 13. Søndag efter Trinitatis (25. August) 1793, Datter af Gaardmand Jens Madsen i Tolsager og Hustru, Lisbeth Poulsdatter. 4. Kirsten Villumsdatter, døbt 2. Søndag efter Trinitatis (9. Juni) 1793, begravet 14. Maj i) Fra Holbæk Amt 1931

28 28 5. Lars Villumsen, begravet 2. Paaskedag (9. April) Ane Marie Villumsdatter, døbt 5. Søndag efter Trinitatis (23. Juni) 1799, død 22. Juni Hun giftede sig med Peder Jensen, døbt Palmesøndag (19. Marts) 1780, død 8. Februar 1826, Søn af Gaardmand Jens Jensen i Høve og Hustru, Anne Nielsdatter. Peder Jensen fik i Fæste Gaarden efter hans Fader, og den ejes nu af Niels Larsen (Matr. Nr. 8). Ane Marie blev anden Gang gift 26. Maj 1826 med Lars Madsen fra Gudmindrup, som overtog Gaarden. Han døde 16. Juli 1848, 48 Aar gi. 7. Lars Villumsen, døbt 26. Februar 1804, død 7. Maj Han boede i den Gaard i Asnæs By, som senere hen tilhørte Lars Henrik Hansen (Matr. Nr. 6). Gift med Lisbeth Eriksdatter, døbt 11. Oktober 1807, død 2. November 1868, Datter af Gaardmand Erik Pedersen i Høve og Hustru, Dorthe Andersdatter. Enken giftede sig anden Gang 20. Maj 1844 med Peder Nielsen fra Veddinge, der overtog Gaarden. Han døde 1. Januar 1865, 46 Aar gi. III. Ole Nielsen, født ca. 1752, død 19. Februar 1839, 87 Aar gi. Han var Smed i Grevinge, i Nakke og i Høve. Gift i Asnæs 2. Paaskedag (10. April) 1785 med Anne Margrethe Olsdatter, født ca Om hendes Moder meddeler Rørvig Kirkebog:»1797. Fastelavns Søndag [26. Februar] [begravet] Ole Smeds Kones Moder i Nakke Catharina, 80 Aar.«Børn: 1. Ole Olsen, døbt 4. Søndag i Advent (21. December) 1788, Skrædder i Rørvig. 2. Anna Marie Olsdatter, døbt Fastelavns Søndag (18. Februar) Gift i Asnæs 30. Maj 1823 med Enkemand Christen Olsen, Husmand i Høve. 3. Peder Olsen, døbt 1. Søndag efter Hellig tre Konger (10. Januar) 1796, Dyrlæge i Holbæk. 4. Søren Olsen, døbt 17. Søndag efter Trinitatis (30.

29 29 September) 1798, død 2. Marts 1869, Smed i Høve. Gift 3. November 1826 med Maren Madsdatter, døbt 20. September 1801, død 5. Juni 1832, Datter af Gaardmand Mads Pedersen i Høve og Hustru, Kirsten Madsdatter (Matr. Nr. 9). Søren Olsen giftede sig anden Gang 20. Juli 1832 med Dorthe Madsdatter fra Høve, født i Vig Sogn ca Ane Kathrine Olsdatter, døbt 22. November 1801, begravet i Asnæs 13. November Kathrine Olsdatter, døbt 7. April Gift med Knud Andersen, Husmand i Jyderup. IV. Jens Nielsen, døbt 3. Paaskedag (20. April) 1756, død 23. April Han boede i Særslev og senere i Snertinge, hvor han var Boelsmand og Hjulmand. Gift med Margrethe Larsdatter, født ca Børn: 1. Niels Jensen, født i Særslev 10. Marts, døbt 2. Paaskedag (9. April) 1792, død 23. Marts 1833, Lærer i Eskebjerg. Gift med Dorothea Cathrine Teisner, født paa Lerchenborg 1795, død i Gadstrup 19. Marts 1867, Datter af Gartner og Forpagter Teisner paa Astrup1). 2. Cathrine Maria Jensdatter, døbt 11. Søndag efter Trinitatis (31. August) 1794,»baaren af Niels Villumsens Enke. Fadd[erne]: Niels Jensen og Søn Jacob, u[nge] Niels Jensen, Niels Jensens H[ustru] og Søren Sørensens Hfustru]«. Hun døde 27. September Jens Jensen, født i Særslev 20. September, døbt 21. Søndag efter Trinitatis (16. Oktober) Han blev 1814 optaget paa Jonstrup Seminarium og dimitteret 1817, derefter Privatlærer i tre Aar, Student 1821, Cand. theol Samme Aar ansat som Andenlærer ag 1838 som Førstelærer og Forstander paa Jonstrup. Han blev titulær Professor 1841 og Etatsraad søgte han Afsked og boede paa Frederiksberg til sin Død 16. Noi) Anders Petersen: Den jonstrupske Stat, S. 164.

30 30 vember Gift 14. Oktober 1828 med Lagerte Francisca Lucia Comestabili, adopteret Petersen, født i København 29. August 1809, Datter af Konditor Louis Comestabili og Hustru, Ane Elisabeth Baggesen1). 4. Lars Jensen, født i Særslev, hjemmedøbt 8. Maj 1799, Gaardmand i Snertinge. 5. Sidse Jensdatter, født i Snertinge, fremstillet i Kirken 24. Marts 1802, død 3. Maj Gift 4. December 1818 med Niels Rasmussen, Lærer i Store Fuglede, født i Veddinge 24. Juli 1794, død 28. Marts 1843, Søn af Gaardmand Rasmus Nielsen i Veddinge og Hustru, Margrethe Nielsdatter. Efterskrift: Den ret udbredte Slægt, som Møller Villum Nielsen, Høve, blev Stamfader til, og som for største Delen er boende i Asnæs Sogn, vil ventelig ad Aare faa sin Slægtshistorie optegnet helt til Nutiden. J. Th. J. i) Biografisk Leksikon. Anders Pedersen: Den jonstrupske Stat. S. 8 9.

31 BRYDEGAARDEN I SIDDINGE Ved Lars Andersen. Henry Petersen anfører i sin Herredsbeskrivelse fra 1874 om Siddinge:»Matr. Nr. 4 a. Ejeren vil vide, at Gaarden har været en Brydegaard i fordums Dage var der 111/2 Tdr. Hartkorn til den, som et gammelt Fæstebrev har udvist.«i Gaarden opbevares der et Sølvbæger, og der findes angivet paa det de Mænd og deres Hustruer, som har boet der. Paa Forsiden staar i en Krans denne Indskrift: c. P. K. A. D. i. A. D , I. Anders Eriksen Bryde har temmelig sikkert boet i Brydegaarden. Han giftede sig med Anne Andersdatter, Datter af Smed Anders Boesen i Vig og Hustru, Karen Jensdatter1). II. Erik Andersen, født ca. 1684, var Søn af forannævnte Anders Bryde. Han fik i Fæste denne Gaard, som i 1726 og senere hen hørte under Kronens Gods. Erik Andersen var Sognefoged, og han blev begravet 28. Januar 1726, 42 Aar gi. III. Søren Nielsen overtog saa Gaarden, der var dobbelt saa stor som de øvrige Gaarde i Byen. I 1726 var det nye Matrikuls Hartkorn til den: 11 Tdr. 4 Skp. og 2 i) Stamtavle over Slægten Boesen. Ved Th. Hauch-Fausbøll, S. 6. Bryden var i ældre Tid en Mand, der styrede en af Kronens større Gaarde som en Slags Godsforvalter.

32 32 Alb. Søren Nielsen blev 1. Søndag i Advent (29. November) 1733 gift med Maren Eriksdatter fra Siddinge. IV. Hans Jensen boede ved 1757 i Gaarden, og da var dens Hartkorn: 7 Tdr. 1% Alb. og i Mølleskyld: 1 Fdk. i/7 Alb. V. Søren Eriksen, født ca. 1795, blev 3. Januar 1819 gift med Inger Pedersdatter, død 3. Juni 1863, 71 Aar gi., Datter af Gaardmand Peder Jensen i Eskildstrup og Hustru, Marthe Madsdatter. Søren Eriksen døde 23. Maj VI. Henrik Larsen, født 20. August 1816, Søn af Gaardmand og Sognefoged Lars Pedersen i Eskildstrup, død 26. April 1845, 72% Aar gi., og Hustru, Ane Larsdatter, døbt i Højby 27. Juni 1773, død 12. Februar Henrik Larsen fik med sin første Hustru Gaarden i Siddinge, og han døde 1. Maj Gift 26. Maj 1854 med Karen Sørensdatter, født 19. Oktober 1819, død 29. Juli 1863, Datter af forannævnte Søren Eriksen. Anden Gang giftede Henrik Larsen sig 25. November 1863 med Anne Sophie Sidse Marie Larsdatter, død 23. Maj 1906, 68 Aar gi.

33 HUSMAND LARS JØRGENSEN I GREVINGE OG HANS SLÆGT Ved Lars Andersen. Lars Jørgensen, født ca. 1694, var Husmand i Grevinge. Han blev begravet 21. Juli 1751, omtrent 57 Aar gi. Søn: I. Niels Larsen, døbt 3. Søndag efter Paaske (22. April) 1725, død 19. August 1805, Gaardmand i Grevinge. Han giftede sig med Dorthe Larsdatter, født ca Børn: 1. Lars Nielsen, født ca. 1759, død 1807, Gaardmand i Gundestrup. Gift med Ane Nielsdatter, Enke efter Gaardmand Jens Nielsen i Gundestrup, død Ole Nielsen, født ca Jørgen Nielsen, født 3. Maj 1768, død Hans Fader afstod Gaarden i Grevinge til ham. Gift 22. Søndag efter Trinitatis (31. Oktober) 1790 med Anna Margrethe Jensdatter, født ca. 1768, Datter af Jens Larsen i Grevinge. Børn: a. Christen Jørgensen, døbt 25. April b. Ane Jørgensdatter, døbt 18. Marts c. Christen Jørgensen, født 11. September Han boede i Fædrenegaarden i Grevinge. Gift 10. Oktober 1819 med Karen Hansdatter, født 30. Juli 1800, Datter af Gaardmand Hans Hansen i Grevinge, født i Herrestrup 1. Januar 1776, død 21. Oktober 1847, og Hustru, Ane Madsdatter, født i Grevinge 9. August 1770, død 28. November 1847.

34 34 Børn. 1) Dorthe Christensdatter, født 3. Februar 1820, død 16. Marts samme Aar. 2) Dorthe Christensdatter, født 12. April ) Jørgen Christensen, født 22. Juli 1825, Gaardmand i Sneglerup. 4) Jens Christensen, født 24. September 1827, Gaardmand i Torrendrup. 5) Hans Christensen, født 9. Marts ) Ane Marie Christensdatter, født 9. Oktober Hun blev gift 23. Maj 1860 med Mads Madsen, Gaardmand i Veddinge, født 29. Marts 1832, Søn af Gaardmand Mads Madsen i Veddinge, født i Sandby 26. Januar 1807, død 6. September 1893, og Hustru, Bodil Olsdatter, født i Svinninge 13. Oktober 1800, død 11. August d. Mads Jørgensen, født 20. April 1795, Husmand i Grevinge. e. Lars Jørgensen, født 24. December 1796, Tømrer i Plejerup. f. Jens Jørgensen, født 24. Januar g. Karen Jørgensdatter, født 6. Januar h. Ellen Jørgensdatter, født 6. April i. Marie Jørgensdatter, født 10. Marts 1806.

35 NOGLE ERINDRINGER Af Lars Nielsen!) fra»trehøje«(asnæs 17). Det var i Treserne, da jeg var færdig med at være Soldat. Midtvinters vendte jeg København Ryggen i en forrygende Snestorm, tog med Banen til Roskilde, gik og kravlede over Snedriver derfra til Avdebo. Et Signal blev hejst, og en Færgebaad fra Gundestrup kom og sejlede mig over Lammefjorden, hvorefter jeg styrede Kursen mod mit Fødehjem i Asnæs. Alt saa ud, som det havde set ud, paa faa Undtagelser nær, lige fra min Barndom. Lammefjorden bredte sig bag mit Fødehjem mod Syd med de fire Øer og Næsset. Alt dette laa altid for Øjet, saa snart man gik uden for Porten. Kulaas Skov fortsatte Billedet mod Sydvest i Slyngninger fra Fjorden op til Toppen af Vejrhøj. Ja, dette Billede var skønt at se en Sommerdag, naar Vandet laa blankt og Øer og Skove spejlede sig deri. Ogsaa Vinteren havde sin Skønhed her ved Lammefjorden, naar Sneen knitrede af Frost, og Stjernerne tindrede i de stille Frostnætter. Da gik jeg ofte uden for Porten, og altid lød den liftige Sang fra de vilde Svaner, den lød helt ind til min Seng, indtil Søvnen lukkede mit Øre for disse Toner. i) Lars Nielsen, født 28. December 1846, død 1930, Søn af Gaardmand Niels Rasmussen i Asnæs og Hustru, Kirsten Larsdatter. I Vinteren var L. N. Elev paa Vallekilde Højskole. Han blev senere Gaardejer i Skellingsted, Skamstrup Sogn, men flyttede saa til Sundby paa Amager, hvor han var Kommissionær. Gift 1874 med Kirsten Hansen, født 29. Marts 1851, Datter af Gaardmand Hans Pedersen i Vridsløsemagle cg Hustru, Else Andersdatter. (L. A.)

36 36 I Sommeren 1911 vendte jeg atter Ryggen til København med Kurs mod mit Fødehjem men det er længe siden, jeg var Soldat; dengang var det Vinter, nu var det Sommer. Og Forskellen paa at være Soldat da og nu er næsten lige saa stor. Jeg rejste med Toget til Holbæk, kom til Avdebo. Der var intet Signal; det behøvedes heller ikke at sende Baad fra Gundestrup, der laa en slagen Landevej over Lammefjorden, kun en Stribe Vand pegede hen mod Vejrhøj, der stod som altid højt knejsende over Skov og Land. Til Grevinge kom jeg lidt før Solnedgang. Her befinder man sig højt over Fjordbunden; jeg spejdede efter de fire Øer, men det saa ud, som om de var flydt ud i Lavlandet. Der laa en Dis hen over det hele, kun Rævebjerg hævede sin vældige Krop over Disen, den saa ud som et mægtigt Søuhyre, der var kastet op af Havet. Omkring mit Fødehjem snoede sig den samme Højderyg som i gamle Dage, toppet af Kæmpehøje lige fra Vejrhøj til ind i Grevinge Sogn, Esterhøj og Maglehøjene med de mange Sagn fra min Barndom, om Trolde, Spøgelser og Byttinger, som var noget af en Mellemting af Trolde og Mennesker. Min Bedstemoder pegede engang paa en saadan Skabning og sagde:»ja, der kan du selv se, hvordan de ser ud.«, Paa Maglehøj sad jeg en Aften ved Solnedgang og beundrede den mest storslaaede Natur, som Sjælland ejer, med Udsigt over Høve Skov, Klinten, der bag ved Sejrøbugten, hvis Bølger minder om det store Hav, Odden, der som en mægtig Pil bryder Bølgens Magt, det flade Land med Jyderupskoven, Vig og mod Nordøst Isef jordens blaa Vover. Solen sank bag Gniben, jeg holder ikke af at være ene paa Maglehøj, naar Mørket falder, derfor skyndte jeg mig til mit Barndomshjem. Syd for, hvor Lammefjorden har været, ligger Valle-

37 37 kilde. Paa en høj Aas staar den hvide Kirke. Aasen, der tidligere var omflydt af Søvand, omkredses nu af brede Enge.... Paa denne Plads lagde Ernst Trier efter Krigen 1864 sin Højskole. Ligesom gemt bort fra den alfare Vej ligger hans Højskole paa Aasen i Ly af den hvide Kirke og Kæmpehøjene. Skolen begyndte først i en Bondegaard Vest for Kirken, og mange af Danmarks bedste Mænd stævnede derhen og talte manende Ord til unge og gamle om den Oprejsningstid, som maatte komme, om Danmark atter skulde rejses fra sit Fald; stille og mægtige Røster lød i den lave Stue, men alt var med Kraft stilet mod Fremtidsmaalene baade i Aandens og Haandens Verden. Kulturelt er mange Opgaver løste, siden Ernst Trier lagde sin Skole her. Et skal jeg nævne, som Trier har haft Indflydelse paa, nemlig Mejeriet. Han sendte 1867 sin første Pigeskole til en Gaard paa Kalundborgegnen, hvor Professor Segelche i et grundigt Foredrag fremsatte bestemte Regler for Mælkens og Smørrets Behandling, forklarede i alle Detailler, hvilken Fremgangsmaade der maatte følges for at opnaa et fint Produkt, viste dem Æltning, Farvning og Saltning af Smørret. Da Pigerne var rejst, udtalte han over for mig sin Glæde over første Gang at have talt for Bønderpiger fra en dansk Folkehøjskole, og han haabede, at dette Foredrag vilde faa grundlæggende Betydning for Mejeridriften i Danmark. Jeg tror, han har faaet Ret, og det var Ernst Triers første Pigeskole, Professor Segelche satte disse Forhaabninger til. I en Dalsænkning paa Aasen, nær Højskolen, er Triers Grav. Om ham og om de fleste af de Mænd, der talte varme Ord om Fremtidsmaalene i den lave Stue Vest for den hvide Kirke, er der nu stille.

38 38 Sidst jeg traf Anton Nielsen1) var i Walkendorfsgade i København. Han var dengang meget nervøs, hvad jeg først mærkede, da jeg, uden at han anede, at jeg stod ved Siden af ham, udtalte højt:»goddag, Anton Nielsen.«Ikke længe efter saa jeg i Avisen, at han var død. I mange Aar havde vi ikke set hinanden, og Samtalen faldt da paa Erindringer fra dengang, hans Fader efter 40 Aars Lærergerning i Rerslev blev Dannebrogsmand og om den store Fest, der i den Anledning afholdtes i Præstegaardens Have Der blev holdt Taler af Amtmand Benzon, Holbæk, Lars Dinesen, Anton Nielsen o. fl. Jeg erindrer, at da Admiral Suenson havde talt nogle Ord om Hædersgæsten, saa spurgte Anton Nielsen, hvem den ærede Taler var. Men han fik klin det Svar, at Taleren var en af dem, der saa med venlige Øjne paa, hvad han havde overværet og hørt om hans gamle Fader og hans 40-aarige Virksomhed paa samme Sted. Denne Udtalelse fra en af vore sidste Søhelte gjorde os alle godt at høre og ikke mindst den nybagte Dannebrogsmand. Vi undte ham alt godt, han havde nemlig været saa meget for mange i hans Virksomhed baade som Lærer og som Menneske. Man saa ogsaa dette Søndag efter Søndag i Kirken, naar han som Forsanger med Salmebogen i Haanden samtidig færdedes mellem de mange, som søgte Kirken under Thomas Rørdams Præstevirksomhed der. Jeg mindes, hvorledes han vinkede dem til sig og kaldte dem alle ved Navn og med det samme sagde: Der kan du nok være. Jeg mindes ogsaa, naar jeg mødte ham paa Gaden, at han sjældent havde Hatten paa Hovedet, og da jeg engang ytrede, at det var koldt, svarede han:»ja, det faar være, men jeg hilser paa alle, ikke alene for at ære alle dem, jeg møder, men ogsaa for at ære mig selv.«i) Den bekendte Forfatter, Skolelærer Anton Nielsen der 1868 sammen med Mads Hansen oprettede Vester Skerninge Højskole paa Fyn. Anton Nielsen døde 1897, 70 Aar gi.

39 INDHOLD Side Forord... 3 Rasmus Larsen og hans Børn (Minder fra Borrevangsgaarden). Ved Lars Andersen... 5 To Gaarde i Høve og dens Beboere. Ved Lars Andersen og J. Th. Jensen Husmand og Væver Niels Villumsen og hans Slægt. Ved Lars Andersen Brydegaarden i Siddinge. Ved Lars Andersen Husmand Lars Jørgensen i Grevinge og hans Slægt. Ved Lars Andersen Nogle Erindringer. Ved Lars Nielsen... 35

40 *