Kompendium i Voksenpsykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium i Voksenpsykiatri"

Transkript

1 Kompendium i Voksenpsykiatri Gregers Wegener 1994 MR-Forlag Universitetsparken Århus Universitet

2 2 Forord Nærværende kompendium er et forsøg på at koncentrere nogle væsentlige begreber fra voksenpsykiatrien. Kompendiet læner sig meget op ad lærebogen Klinisk Psykiatri, Munksgaard 1994 samt ICD-10 - flere referencer er gjort direkte hertil. Jeg er således de pågældende kapitlers forfattere tak skyldig. Jeg har prøvet at trække de væsentligste træk frem omend mange begreber kan synes ufuldstændigt behandlet (fx psykofarmakologien). Forbedringer eller rettelser til kompendiet modtages med tak på MRkontoret. God læselyst. Gregers Wegener, december 1994 FORORD...1 AKUTTE FORBIGÅENDE PSYKOSER...3 NEUROSER/PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER...5 AFFEKTIVE TILSTANDE...11 PARANOIDE TILSTANDE...16 SCHIZOFRENE TILSTANDE...18 DELIRIUM, AKUT ORGANISK PSYKOSYNDROM...24 DEMENS - KRONISK ORGANISK PSYKOSYNDROM...28 ALKOHOL, MEDICIN, STOFMISBRUG OG AFHÆNGIGHED...33 RETSPSYKIATRI...38 DIAGNOSTIK VED PSYKIATRISKE LIDELSER :...42

3 3 Akutte forbigående psykoser Akutte forbigående psykoser (F23) er en række akutte, som regel korterevarende psykoser uden organisk baggrund. Disse er tidligere blevet betegnet reaktive (psykogene) psykoser. Dissociative forstyrrelser, mekanismer ved psykoser : tab i evne til at integrere hukommelse, følelser og løbende oplevelser til adekvat bevidsthedsindhold -> nedsat dømmekraft og relevant handling -> selektiv amnesi -> akut stressreaktion/belastningsreaktion Disponerende : udmattelse individuel sårbarhed copingevne -> pt er handlingslammet, emotionslammet -> autonom (sympatisk) hyperaktivitet -> dissociativ stupor -> dissociative hallucinationer -> dissociativ amnesi/fugue -> akut polymorf psykose -> tematiseret distraktibilitet -> Ganserfænomenet (F44.80) Generelt : akut indsætten af psykotiske symptomer inden for 1-2 uger vrangforestillinger hallucinationer uforståelig eller usammenhængende tale perceptionsforstyrrelser afvigende fra vanlig adfærd ingen tegn til organisk ætiologi/affektiv lidelse eller psykoaktivt stof rådvildhed og forvirring ikke så udtalt desorientering i egne data/tid og sted som ved delirium sædvanligvis fuld remission indenfor kort tid (dage -> måneder) varer tilstanden ved -> diagnoseændring tilstanden kan være forudgået af akut traume/stress, sædvanligvis inden for de sidste 1-2 uger Typer : Akut Polymorf psykose (non schizofreniform) (F23.0) kaldes også cycloid psykose karakteriseret af hallucinationer vrangforestillinger perceptionsforstyrrelser symptomerne forandrer sig hastigt (dag-dag/time-time) og varierer stærkt kaotisk emotionel tilstand, skiftende intensitet med lykke/extase - angst/irritabilitet karakteristisk polymorft præg forvirring; person eller stedforveksling udtalt øget/nedsat motilitet ingen fremtrædende schizofrene symptomer virker mere emotionel, teatralsk og udadvendt end ved schizofreni Akut polymorf schizofreniform psykose (F23.1) Ustabilt billede som ved Akut polymorf psykose (F23.0) Endvidere indeholder tilstanden i størstedelen af tiden schizofrene symptomer

4 4 Akut schizofrenilignende psykose (F23.2) relativt stabile psykotiske symptomer opfylder diagnosekriterierne for schizofreni, dog er varigheden mindre end én måned intet polymorft præg hallucinationer vrangforestillinger uforståelig/usammenhængende tale svækket opmærksomhed/mistydning vedvarer tilstanden skal diagnosen ændres til schizofreni (F20.x) Akut paranoid psykose (F23.3) stabile vrangforestillinger/hallucinationer ikke schizofrenilignende forfølgelsesforestillinger selvhenførelsesforestillinger vedvarer tilstanden skal den omdiagnosticeres til paranoid psykose (F22.x) Induceret Psykose (Folie à deux) (F24) deles af to eller flere personer tæt emotionel binding den ene lider af en genuin psykisk lidelse hos den anden ses inducerede vrangforestillinger diagnose bør kun stilles når induktor og inducee er ubeslægtede ved separation bliver inducee oftest normal Differentialdiagnoser : Akutte organiske psykoser epilepsi toxiske psykoser abstinenstilstande fysiske traumer schizofreni (diagn: anamnese, prodromer, debut, varighed) kronisk paranoid psykose (diagn: anamnese, prodromer, debut,varighed) affektive lidelser (diagn: tilstedeværelse af affektive komponenter) Medikamentelt Neuroleptika højdosis middeldosis lavdosis Neuroleptika (lavdosis) og Benzodiazepiner ETC

5 5 Neuroser/personlighedsforstyrrelser Neurosers opdeling og definition efter gammel tradition. Der gøres opmærksom på at neurosebegrebet ikke eksisterer i ICD-10. Opdeling : Angstneurose Tvangsneurose Hysterisk neurose Generelle Neurosesymptomer/karakteristika : Intakt realitetssans og realitetstestning Sygdomserkendelse, ikke sygdomsindsigt stor primærgevinst sekundærgevinstøgen specifikke forsvarsmekanismer afspejles i karaktertræk autoplastisk reaktionsform symbiotisk valg af partner (levevis) lever ofte hæmmet med deres neurose intrapsykisk konflikt (ml Jeg og driftsimpulser) snæver binding til forsvarsmekanismer mange forsvarsmekanismer aktive på en gang reaktionsdannelse (mobilisering af modsatte følelser end de egentlige) antiaggressiv adfærd -> karakterneurose, som ved stress -> symptomneurose intellektualisering (følelser "tænkes" -> rigiditet, ingen spontanietet etc) emotionalisering (idyllisering af alting, ingen virkelighedsfornemmelse, hysteri Neurosetyper, overført til ICD-10 (med enkelte elementer fra ICD-8) Angstneurose = Generaliseret angst (F41.1) Angst, ikke begrænset til særlige situationer/omstændigheder somatiske symptomer (-> appel til omgivelser) hjertebanken, åndedrætsbesvær, nervøsitet, muskelspænding, svedtendens, mavesmerter, svimmelhed mfl. bekymring om nærtstående skal rammes af sygdom ofte ond cirkel: Angst -> angst for angstanfald ->.. -> social isolation optræden af fobi (med karakterneurotiske træk) Karakterneurose bag generaliseret angst (forudsætningen for opståelsen af en symptomneurose)(=ængstelig personlighedsstruktur (F 60.5)) Antiaggerssiv adfærd (angst for situationer med vrede) eridofob adfærd psykodynamisk : stor primærgevinst (= ingen angst) ofte sekundærgevinst (sygdomsadfærd -> omsorg) appel til omgivelser menes opstået under opvæksten sygdomserkendelse ingen indsigt i egne fortrængte problemer Differentialdiagnoser : grænsepsykose (som dog er mere ustabil end karakterneurose dårligere primærgevinst, ingen/ringe sekundærgevinst) depression (ingen tilgrundliggende karakterneurose) krisereaktion (diagnosticeres på udløsende traume) Demens (diagnosticeres på organisk anamnese)

6 6 psykoterapi psykoanalytisk psykoanalytisk psykoterapi Gruppeterapi medikamentel Benzodiazepiner Buspiron Tvangsneurosen = Obsessiv-Kompulsiv tilstand (F42) Obsessioner tvangshandlinger stereotyp adfærd som gentages igen og igen ikke behagelige eller nyttige skal forhindre udefrakommende usandsynlig begivenhed ofte angst Kompulsioner tvangstanker idéer, tankebilleder/indskydelser i pt's bevidsthed på en stereotyp måde næsten altid pinagtige og generende tanker, prøves ofte afvist ofte angst pt erkender ofte det irrationelle i denne adfærd vil pt modstå tvangsfænomenerne forstærkes angsten Karakterneurose (tvangspræget personlighedsstruktur (F60.5): intellektualisering, isolering, reaktionsdannelse overblik forsvinder pga intellektuel form og tiden det tager nedsat følelsesudbrud, rigiditet isolering -> koncentrering omdetaljer aggressioner -> fornuft detaljeret person, pertentlig, formel stædig opstået i udviklingsfasen (2-3 år) Differentialdiagnoser : Grænsepsykose (her er der svag primærgevinst, ofte åbne emotioner) Depression (her er der ofte ledagende affektive tegn, ingen præmorbid karakterneurose) medikamentelt Benzodiazepiner antidepressiva psykoterapeutisk div. psykoterapi Hysterisk neurose = Dissociative tilstande eller forstyrrelser (F44) Somatoforme tilstande (F45) konvertering af psykisk symptom til legemelig sygdom tab af normal integration ml. erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelser og beherskelsen af legemelig motorik formodes fremkaldt af psykiske faktorer tidsmæssig ofte forbundet med traumatiske påvirkninger, uløselige og utålelige problemer repræsenterer ofte pt's opfattelse af udseende af somatisk sygdom somatisk undersøgelse bekræfter ikke tilstedeværelse af sygdom somatisk undersøgelse viser tegn på funktionstab kan medføre somatisk overbehandling Karakterneurose (Histrionisk personlighedsstruktur (F60.4) emotionalisering idyllisering, antiintellektuel misforhold ml. ydre facade og indre følelser (ingen dybde i de viste følelser) Differentialdiagnose :

7 Grænsepsykose (her skiftende personlighed) Depression, agiteret depression (mangler karakterneurose) somatiske sygdomme psykoterapi Fobiske tilstande (F40) Forstyrrelser hvor angst optræder i veldefinerede situationer som ikke indeholder reel fare pt undgår disse situationer, eller udholder dem med angst bekymringen går ofte på enkelte forhold blive sindssyg, hjerteslag, miste kontrollen etc. tanker om fobi -> forventningsangst fobisk angst og depressioner optræder ofte sammen generelkle typer : Agorafobi (F40.0) frygt for at forlade hjemmet frygt for at færdes alene frygt for at være sammen med andre (social fobi) Social fobi (F40.1) frygt for opmærksomhed/kritik ofte lav selvagtelse kan blive til panik Andre fobier, knyttet til særlige situationer (F40.2-9) adfærdsterapi Personlighedsforstyrrelser : Normale forsvarsmekanismer (jf psykodynamiske tradition): Mature Anticipation humor supression sublimering Neurotiske reaktionsdannelse intellektualisering og rationalisering emotionalisering forskydning fortrængning Immature benægtelse projektion projektiv identifikation splitting Generelle ting ved personlighedsforstyrrelser : ikke sygdom ikke beskadigelse eller anden affektion af hjerne ikke anden psykisk lidelse inddrager adskillige af personens områder, næsten altid forbundet med subjektive og sociale vanskeligheder Paranoid personlighedsstruktur (F60.0) forventer at blive forulempet overfølsomher overfor nederlag og afvisning ruger over fornærmelser mistroisk 7

8 mistydning af neutrale eller venlige handlinger sygelig jalousi overdreven følelse af eget selvværd udtalt selvhenførelsestendens mistror loyalitet fra andre ingen humoristisk sans Differentialdiagnoser : paranoide/psykotiske tilstande (her er ofte psykotiske vrangforestillinger psykoterapi psykoterapi med henblik på at dæmpe pt gemyt vise respekt/have overblik over situationen have autoritet Schizoid personlighedsstruktur (F60.1) tilbagetrækning fra andre personer henfald til autistisk tænkning almen uløstbetoning emotionel kølighed og fjendtlighed, affektafladninf stærke emotioner føles, men vises sjældent nedsat evne til at udtrykke følelser indifference ml. ros ig kritik ringe seksuel interese soloaktiviteter foretrækes (matematik, astronomi etc) optagethed af introskektion og fantasi manglende interesse for venskab og fortrolighed manglende situationsfornemmelse Differentialdiagnoser : Schizofreni/schizotypi schizofreni (ofte åbne vrangforestillinger/hallucinationer, psykotiske episoder schizoid væremåde -- schizofreni schizotypiske tanker -- schizofreni psykoterapi Dyssocial Personlighedsstruktur (F60.2) - tidl. psykopati alloplastisk reagerende, udadreagerende tilbøjelighed manglende hensyntagen/ansvar for sociale forpligtelser grov ligegyldighed over for andres følelser manglende evne til at fastholde kontakt med andre lav frustrations- og aggressions-tærskel (-> irritabel og aggressiv) manglende evne til at føle skyld, påvirkning af erfaringer incl. straf bortforklarings og udadprojektionstendens pædagogisk støtte og grænseplacering; sjældent kurativ Emotionelt ustabile personlighedsstruktur (F60.3) Opdeles i to typer : Typus impulsivus : tendens til at handle impulsivt og uoverlagt uberegneligt humør affektlabilitet, eksplosion (manglende evne til at styre affektudladninger) tendens til stridbarhed, især v. impulsfrustration Typus limitaris (borderline) ovenstående plus flg: forstyrret og usikker identitetsfølelse tendens til intense og ustabile forhold til andre 8

9 udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene tendens til selvdestruktivitet kronisk tomhed Differentialdiagnoser : andre personlighedsforstyrrelser lavdosis neuroleptika + Jeg-støttende terapi antidepressiva ved depression + Jeg-støttende terapi MAO Karbamazepin Histrionisk personlighedsforstyrrelse (F60.4) overfladisk labil emotionalitet dramatisering teatralsk optræden, overdrevne følelsesudbrud suggestibilitet spændings og opmærksomhedssøgende adfærd pseudoseduktivitet overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne konstant søgen efter anerkendelse egocentreret manglende hensyn til andre, kan være løgnagtig Differentialdiagnoser : hysterisk karakterneurose (ofte mere autoplastisk) grænsepsykose (mere psykosenær) Gruppeterapi pt kan være afledende med falsk indsigt for at dække over virkelige problemer Tvangspræget personlighedsstruktur (F60.5) indre usikkerhed, tvivl overforsigtighed oversamvittighedsfuld, perfektionisme overdreven ordenssans, optagethed af detaljer overdreven præstationstrang rigiditet, stivhed kontrollerende overfor andre stædighed optræden af påtrængende og uvelkomne tanker/tilskyndelser (danner ved forstærkning grundlag for obsessioner/kompulsioner) ofte forudsigelig psykoterapi/neurosebehandling Ængstelig personlighedsstruktur (F60.6) angst for kritik, afholder pt fra noget selvstændigt mindreværdsfølelse tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale sit. pt undgår sociale sammenhænge udbredt ængstelse og anspændthed tilbageholdenhed overfor andre ved usikkerhed om forhåndsaccept begrænset livsudfoldelse pga bekymring om fysisk sikkerhed vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæsig varme Differentialdiagnoser : angsttilstande schizoide tilstande Behandling 9

10 10 neurosebehandling Dependent personlighedsstruktur (F60.7) udtalt passiv afhængighed af andre overladen af beslutninger til andre underordner sig personer som de er afhængige af følelse af hjælpeløshed, frygt for at blive forladt passiv eftergivelighed for andres ønsker/forventninger begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte snakken andre af efter munden påtager sig ubehagelige ting for at blive populære overfølsomme for kritik Neurosebehandling Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstruktur (F60.8) Narcissistisk personlighedsstruktur grandiøse oplevelser ringe selvindsigt kritik -> raseri egne problemer føles unikke, forventer positiv særbehandling optaget af fantasier om magt, succes og skønhed bliver let misundelig manglende indføling i andres forhold har en indre usikkerhed, som holdes nede med de grandiøse forestillinger, egodyrkelse etc. kræver konstant opmærksomhed Differentialdiagnoser histrione personlighedsstruktur psykoterapi Passiv-aggressiv personlighedsstruktur vrede tæt på overflade stædighed, obstruktion, manglende effektivitet tilsyneladende venlighed langsomtarbejdende udsætter arbejde, arbejder langsomt misligholder aftaler -> undskyldende bagefter (glemt) fornærmet over gode råd obstruerer andres arbejde kritiserer med urette autoriteter tror sig selv bedre fungerende end det opfattes af andre Differentialdiagnoser : depression som neurose

11 11 Affektive tilstande Definition : En række lidelser hvis stemningsleje afviger patologisk fra det for personen habituelle, en forskydning af den emotionelle tonus - "grundstemningen". Unipolært: Mani Depression * * * * * * * * * * Normale Stemningsudsving Dysthym personlighed Dysthymi Unipolært syndrom Bipolært * * * * * * Mani * * * * Depression * * * * * * * * * * Kernesymptomer : Depression : Det forsænkede stemningsleje Nedsat energiniveau Nedsat aktivitetsnuveau Mani : Det løftede stemningsleje Øget energiniveau Øget aktivitetsniveau Normale Stemningsudsving Opdeling ifølge ICD-10 Depressiv episode Enkeltepisode (F32) tilbagevendende episoder (F33) Bipolær affektiv lidelse (F31) Mani (F F31.2) Depression (F F31.5) Blandet (F31.6) Kronisk affektivt syndrom (F34) Dysthymi (F34.1) Cyclothymi (F34.0) Personlighed Cyclothym Cyclothymi Bipolært syndrom

12 12 Klinik : Episodiske forløb : Depressiv episode (F32 og F33). Både Depressiv enkeltepisode og tilbagevendende episoder Det forsænkede stemningsleje manglende udstråling - gråhed tomhed glædesløshed håbløshed evt dissimulering og benægten overhøflig adfærd Negativt tankeindhold opdeles i efter tankeindhold : tanker om nuværende situation (rådvildhed om tænkte forsømmelser -> angst) tanker om fremtiden (fremtiden er formørket, bliver aldrig rask -> suicidum, drab på nærmeste) tanker om fortiden (bebrejdelse af fortidige forseelser -> straffen (=depressionen) er velfortjent) vrangforestillinger hypokondre nihilistiske selvhenførelsesforestillinger forfølgelsesforestillinger hørelsesehallucinationer illusionære oplevelser Symptomer psykomotorisk hæmning (der kræves ekstra energi for at bestride rutineopgaver) latenstid (hukommelse føles lammet) mimikfattigt attitude depressiv stupor mutisme slap muskulatur (mods. v schizofreni) agitation (indre rastløshed) øget psykomotorisk aktivitet (pt er pillende og urolig) medfører ofte øget suicidalrisiko suicidale tanker og adfærd (slippe ud) emotionel distance angst (afledt af negativt tankeindhold) tvangsfænomener fysiske symptomer (episode med melankoliforme træk) søvnforstyrrelser, nedsat søvnlængde og dybde, afbrudt søvn, følelse af uendelig træthed, overfladisk søvn hyposalivation obstipation nedsat tåresekretion ændret døgnrytme (aftenlysning) manglende appetit og vægttab (også omvendt) seksuelle forstyrrelser dys/amenoré hos kvinder før menopausen maskeret depression (kernesymptom mindre fremtrædende) somatogene depressioner (sek. til somatisk sygdom) Seasonal affective disorder (SAD - ikke i ICD-10) Manisk episode (én eller flere) (F30 og F31.0-2) Det løftede stemningsleje opstemt optimistisk

13 13 lattermild og medrivende manipulerende, irritabel og utålmodig kan under behandling udvikle sig til depression (derfor klassificeresmani altid som bipolær) Øget selvværdsfølelse overdrevne forestillinger om egen formåen grandiose forestillinger vrangforestillinger af stemningssynton/kongruent karakter psykotiske symptomer (stemningsdystone/inkongruente forfølgelsesforestillinger/hallucinationer påskyndet associationsforløb (idérig og engageret) livlige associationer og tankeforstyrrelser Fysiske symptomer (kan føre til delirøse tilstande) nedsat søvnbehov (nedsat søvntrang) motorisk hyperaktivitet nedsat behov for fast føde øget seksuel aktivitet skelnen ml : hypomani (F30.0) lettere opstemthed, øget energi og aktivitet, følelse af velvære, fysisk og psykisk effektivitet, overmodig adfærd. øget udadvendthed, snakkesagelighed, familiaritet, seksualitet, nedsat søvnbehov ikke forstyrrende for arbejdsevne/funktionsniveau sædvanligvis ingen hallucinationer/vrangforestil. subform for mani mani uden andre psykosesymptomer (F30.1) mani med andre psykosesymptomer (F30.2) med stemningskongruente psyk. sympt(f30.20) med stemningsinkóngruente psyk. sympt. (F30.21) Bipolær affektiv lidelse (F31) indeholder både maniske og depressive episoder sædvanligvis bør debuterende mani i langtidsforløbet klassificeres her, da prognose ofte viser sekundære depressive episoder Kroniske forløb : Dysthymi (F34.1) langvarig forstemthed med præg af resignation, evt irritabilitet og bitterhed symptomer minder om depression, men berettiger ikke til diagnosen, periodisk depression af varierende grader (F33.x) tilstanden rummer ikke væsentlig suicidalfare Cyclothymi (F34.0) vedvarende stemningsuligevægt, med hyppige depressive og hypomane episoder Ingen af symptomerne berettiger til diagnosen bipolær affektiv lidelse (F31.x) eller depressiv sindslidelse (F33.x) sædvanligvis familiært optrædende ofte mosbrug af alkohol og sedativa i forstemthedsfaserne senere udvikling af bipolær affektiv lidelse (F31.x) er hyppig Differentialdiagnoser : Depression angsttilstande, specielt generaliseret angst og angst i dissociative personlighedsforstyrrelser, da der her er tilstedeværelse af modløshed og forstemning Fobiske tilstande og tvangstilstande schizofreni kan debutere med depressivt billede (diagnose stilles på de anhedone træk og uindfølelig tankegang)

14 Demens (spc pt > 40 år, diagnose på manglende depressiv forstemning ved demens somatiske lidelser hypothyreose occult cancer anæmi misbrug af aklohol/sedativa organiske hjernesyndromer (fx postinfektiøs) Mani eksaltationsfaser af anden natur schizofren (hebefren) eksaltation (diagn: affektiv komponent, vredladenhed og euforisk opstemthed mangler hos schizofrene centralstimulantia (diagn. urinanalyse/anamnese) organiske hjernelidelser fokale epilepsitilstande (spc temporallaps) (diagn: EEG) encephalitis thyreotoxikose hypoglyckæmi 14 Ætiologi : Psykosociale stressfaktorer højere incidens af svære psykotraumer Biologiske teorier genetiske forhold (familiær ophobning) Transmitterteorier Aminteorien Amin i synapsespalterne er nedsat ved depression, øget ved mani ændrede forhold omkring NA, DA og 5-HT Andre transmittersystemer sammenhæng ml. øget Acetylcholin mængde og depression, omvendt ved mani dysfunktion i GABA-neuronerne (farmaka øger GABA'erge funktion) Endokrine forstyrrelser ændringer i CRF,TRH,TSH,GH,somatostatin,melatonin prolaktin, ADH,VIP,CCK,NPY (der findes flere) lokalisationsteorier venstresidige frontotemporale og højresidige parietooccipitale læsioner -> depression højresidige frontotemporaler og venstresidige parietooccipitale læsioner -> Mani funktionelle billeddannelseteorier (bl.a. ovenfor) PET og SPECT gennemblødning og metabolisme i de cortikale områder er nedsat under depression og forhøjet under mani sideforskelle (se ovenfor) formodentlig svigt i samspillet ml. aktiviteten i de limbiske områder og de cortikale regioner Psykologiske modeller psykoanalytisk teori tab i barndom -> senere udvikling af depression Adfærdsteorier depression udvikles hos person med manglende sociale færdigheder Kognitive teorier skema indeholdende automatiske tanker bestemmer hvordan stimuli opfattes. Hos depr. medfører skemaet et negativt syn på sig selv, verden og fremtiden (den kognitive triade) Locus of control indlært hjælpeløshed separationsmodel Sammenfattende om ætiologi :

15 15 De affektive tilstande følger diathese-stress princippet. En tilgrundliggende vulnerabilitet er forudsætningen for udvikling af sygdom. Psykosocialt stress fører da til affektiv lidelse (fig 7-3 p 158) Medikamentel : Aktuel depressiv episode : grundig anamnese (leverlidelser, glaucoma, hormonelle forstyrrelser, epilepsi, kardiovaskulære lidelser) effekt opnås først efter 4-6 uger TCA (lette til middelsvære depressioner) plasmamonitorering efter 5xT½ MAO-I irreversible (lette til middelsvære depressioner) stort interaktionspotentiale MAO-I reversible (lette og middelsvære depressioner,hvor TCA ikke tåles) Selektive serotonin-reuptake hæmmere (SSRI) (lette og middelsvære depressioner, hvor TCA ikke tåles) sjældent bivirkninger ETC (svære depressioner, hvor intet andet tåles eller har effekt) somatisk udredning indledningsvis Aktuel manisk episode Grundig anamnese Neuroleptika valget afhænger af pt. tilstand (høj,middel eller lavdosis) foretrækkes ofte ved voldsom uro Neuroleptika og benzodiazepin i komb (færre biv) Lithium (ofte langsomtindsættende) Carbamazepin, valproat, klonazepam Vedligeholdelsesbehandling Depressiv episode behandling i 6-12 mdr, gradvis aftrapning Manisk episode behandling i 1-2 mdr, gradvis aftrapning Profylakse Bipolære episoder profylakse med lithium ved første episode, når debut er mani ved depression behandles i 1-2 mdr, hvorefter der aftrappes, da tilstanden kan konvertere til mani Psykoterapeutisk : Professionel støttende kontakt alle former for affektive lidelser intensivt struktureret samtaleterapi kun i beh. af lette til moderate depressioner suicidalrisiko kan fremmes ved afdækkende terapi Fysiske behandlingsmetoder Lysbehandling effektivt ved SAD Søvndeprivation

16 16 Paranoide tilstande Fælles for de paranoide tilstande er tilstedeværelsen af vrangforestillinger. Fundamentalt er beskyttelsen af egen autonomi. Generelt : Vrangforestillinger ikke noget schizofrent særpræg ingen autisme ingen formelle tankeforstyrrelser ingen svære affektforstyrrelser ikke en affektiv tilstand ikke organisk betinget ætiologi se endvidere paranoide personlighedsforstyrrelse (F60.0) Vrangforestillinger oftest persekutoriske tilknyttet skamfølelse; man har ikke levet op til andres forventninger ofte selvhenførende pga angst for blottelse/skam basale mekanismer er projektive (er en eksternalisering af egne tanker), en beskyttelse af egen autonomi, en forstærkelse af pt's defensive, forsvarsberedte attitude overfor andre frygt for underkastelse vrangforestillingerne erstatter en virkelighed med en anden, arten af denne erstatning er et produkt af pt's livshistorie, uddannelse, aktuelle livsomstændighed, kognitive stil, oplevelsesmåde og følelsesbehov. personlig usikkerhed, frihedsbegæring, isolation, fremmedgørelse -> paranoid udvikling fremmende faktorer -> forfølgelse Alderdom (social isolation, hjælpeløshed) sansedefekter emigrant- og flygtningestatus politisk forfølgelse Tilstande Paranoia (F22) tre typer Persekutoriske hypokondriske masochistiske aggressive monotematiske enkelt oplevelse -> stor indflydelse på pt tilstand med snigende udvikling af et sæt velsystematiserede (logisk sammenhængende) vrangforestillinger (ses ikke altid ved schizofreni) varighed er mindst 3 mdr. ingen formelle tankeforstyrrelser ingen personlighedsmæssig disintegration ingen autisme ingen svære affekt forstyrrelser ingen hallucinationer udvikles ofte på baggrund af den paranoide personlighedsforstyrrelse (F60.0) pt fremtræder garderet, mistroisk, rethaverisk, vigilant, bedrevidende eller fjendtlig, ingen schizofrene affekter, pt vil gerne overbevise samtalepartneren kontakt med omverdenen er bevaret trods vrangforestillingerne vrangforestillinger er ofte persekutoriske vrangforestillingerne er ofte grandiøse (pt er værd at forfølge) idéer kan være externaliseret til en anden person

17 17 ofte lange retslige forløb Differentialdiagnoser : Schizofreni (her er der autistiske træk, personligheds disintegration, formelle tankeforstyrrelser, hallucinationer (som er uorganiserede og ikke sammenhængende), samt vrangforestillinger med bizart præg)hebefren schizofreni er kognitiv modpol hysteriske, somatoforme, psykosomatiske lidelser (kan ligne hypokonder paranoia) Medikamentel Neuroleptisk behandling kan være indiceret ved uro og spændinger, dårlig effekt på vrangforestillingerne psykoterapi man skal udholde pt's beskyldninger Somatisk begrænsning af somatiske undersøgelser

18 18 Schizofrene tilstande Schizofreni Schizotypi Schizoid... Normal...* * *... Schizofreni (F 20) : Definition : En psykotisk tilstand, kendetegnet af fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af tænkning (formelle tankeforstyrrelser) og perception; af inadekvat affladet affekt, samt klar bevidsthed med udtalte kontakt og kommunikationsforstyrrelser med omverdenen. Epidemiologi : prævalens ½ % incidens 1-4/1000 sygdomsrisiko 1 % debut : år kønsratio : 1:1, dog har K en bedre prognose Klinik : Samtlige psykopatiske fænomener kan optræde, også dem der markerer andre psykiske lidelser (angst, depression, eksaltation, anoreksi, tvangssymptomer, neurose etc.) Grundsymptomer (patognomoniske), er expressive/kommunikative (kan iagttages: Autisme ( tilstanden kan betragtes som en forstyrrelse i pt's oplevelse af verden, jfr. den "firedelte verdensstruktur" (Jeg-Den anden-omverdenen-intersubjektivitet)). defekt prækonceptuel samklang mellem omverdenen og pt. manglende evne til at skelne mellem relevante og irrelevante tanker ingen situationsfornemmelse både på affektive og kognitive område perplexitet (pt. har en fornemmelse af at være ude af stand til at takle bestemte situationer) Ambivalens, dvs en sameksistens af modsatrettede følelser og impulser på samme tid -> pinagtigt for pt Autistiske træk : social isolation dårlig emotionel kontakt tab af nuancerede følelser følelsesmæssig ligegyldighed og afstumpethed følelser som er inadekvate i situationen ulogisk og privat/idiosynkratisk tænkemåde forandret hieraki for må l og værdier i livet manglende tilbøjelighed til at lade sig påvirke af andres indflydelse Affektforstyrrelser (mangl. afstemning ml. affekt og kommunikationens indhold (defekt affektmodulation) apati (tab af følelser) anhedoni/hypohedoni (tab af glæde og lyst) selvmutilerende tanker/handlinger defekt ml. indhold af kummunikeret og affektive ekspression flad ekspression inadekvat ekspression (parathymi) disorganiseret ekspression (paramimi) stemmemodulation

19 19 prodromer = tankemylder Formelle tankeforstyrrelser (*), dvs en ændring i pt's tankemåde, ikke i indholdet af tankerne terminologi (begreberne er overlappende) vaghed (uskarp begrebsafgrænsning) synkretisme (alt for generelle begreber) tangentialitet (svaren-forbi på spørgsmål) inkohærens (ordsalat, nedbrudt sætningskonstruktion) Fusion (begrebssammensmeltning) betydningsglidninger/metonymier (privat anvendelse af eksisterende ord) Neologismer (ordnydannelse) Pars-pro-toto (begrebsækvivalens på basis af enkeltdetalje) symbolisme (privat anvendelse af symboler) Autistisk logik (idiosynkratisk, privat logik) konkret tænkning (manglende evne til abstraktion) afsporet tænkning (uklare overgange mellem talesekvenser) Circumstantialitet (omstændelig fremstilling) manieret sprog (opstyltet, kringlet sprog) Basissymptomer (afspejler pt.s indre oplevelser,kan ikke iagttages direkte). Der er ingen psykotisk dybde, men de kan være psykosenære. Betragtes som elementære og forbundne med patofysiologi : Ich störungen (*) (Defekt syntetisk "Jeg" funktion) psykisk depersonalisation følelse af at være forandret, fremmedgjort, uden kontakt med sig selv derealisation omverdenen føles kulisseagtig/død/uvirkelig Transitivisme (patognomonisk for schizofreni) forstyrrelser i jeg-demarkationen, manglende forskel på "mig" og "ikke-mig" pt er usikker på hvad der er ham og ikke ham -> tilbagetrækning fra andre på grund af sammensmeltningsangst (fusionsangst) selvhenføren (pt føler at andre stirrer på ham, han vækker opsigt) Opmærksomhedsforstyrrelser og perceptionsforstyrrelser (oftest visuelle perceptionsforstyrrelser) Forstyrrelse i evnen til at fokusere bevidsthed på indre/ydre oplevelser opfattelsesevne (incl. sansning og bearbejdelse i CNS) Der skelnes ml. fem kvaliteter ved opmærksomhedsfunktionen : a) fastholdelse af opmærksomhed (koncentrationsevnen/tenaciteten) involveret i sortering af stimuli (filtermekanisme) b) selektiv anvendelse af opmærksomhed c) bestemt spændvidde (kapacitet) d) skiften af fokus e) intensiteten (vigilansen) kvantitative ændringer -> derealisation forstærkelse (fotofobi/fotisme) svækkelse kvalitative ændringer ændringer i genstandes størrelse (dysmegalopsi), konturer (dysmorfopsi) og farve somatisk depersonalisation Anwesenheit (fornemmelse af en anden persons nærhed, selvom der ingen er) både på affektive og kognitive område Kognitive forstyrrelser pt oplever sin tænkning som ændret, hyppigste klage er koncentrationsforstyrrelser Følgende "koncentrationsforstyrrelser må anses som schizofrenispecifikke omend ikke patognomoniske : Tanke-interferens og tab af målrettethed

20 tvangsmæssig perseveration af bestemte bevidsthedsindhold tankemylder tankeblok forstyrrelser i den impressive og ekspressive sprogfunktion perceptualisering af kognitive processer andre kognitive forstyrrelser generel svækkelse dybe tanker, med stor sandhedsværdi Handlings- og bevægelsesforstyrrelser automatosesyndrom (tilstande hvor pt. mod sin vilje udfører bestemte handlinger) blokeringstilstande desautomatiseringstilstand ("tab" af ubevidste færdigheder) Coenästhesier (abnorme fornemmelser fra hud eller krop) Forstyrrelser i tidsoplevelsen (mangl. kontinuitet ell ændr. hast.); hænger ofte sammen med Ichstörungen. Ændret oplevelse af historiske fakta, pt blive ahistorisk Uspecifikke basissymptomer (*): Selvforsømmelse Anergi Depressiv tilstand (hos ca 1/3) Eksaltationstilstande Angst Initiativløshed (*) Diagnostisk vigtige. 20 Psykotiske symptomer er et svigt i pt's realitetstestning. Er i vidt 2omfang ego-syntone. Pt har ikke indstigt i den patologiske tænkning (denne kan forekomme ved remission). A) Inddeling efter opståelesemåde : Schneiders førsterangssymptomer (almindeligvis patognomonisk): Tankehørlighed Tankeekko Primær vrangforestilling (vrangperception, opstår pludselig, knyttet til en perceptuel oplevelse) Kommenterende stemmer Omtalende stemmer Tanketransmission Influensfænomener Tanketyveri, Tankepåførsel, Udefra kommende styring af følelser og motorik B) Anden inddeling : Vrangforestillinger (private, socio-dystone, ukorrigerbare) Overlødige idéer (ikke socio-dystone, optager pt uforholdsmæssig meget Magisk tænkning (følger ikke normale forestillinger om kausalitet) Obsessioner (påtrængende ufrivillig idéer, ego-dystone, bevaret primærgevinst, angstfri hvis obsession følges) Pseudoobsession (påtrængende ufrivillig idéer, delvis ego-synton, defekt primærgevinst, kan ofte føre til angst) Hallucinationer (sanselignende oplevelser af privat art) Hørelseshallucinationer (har flg. kvaliteter :a) intensitet, styrke, b) tydelighed,klarhed, c) organisation af indhold d) tiltalemåde og e) lokalisation i rummet) Visuelle hallucinationer Taktile hallucinationer Lugt- og smagshallucinationer (ofte forbundet med giftfrygt) Somatiske hallucinationer (bizarre kropsformennelser) Katatone Symptomer (psykomotoriske symptomer) Stupor (pt immobil, vågen, responderer ikke på tiltale) Negativisme (pt nægter kooperation) Stereotypier (repetetive ikke-målrettede handlinger, udført på ensartet vis)

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser. OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Personlighed, stress og depression

Personlighed, stress og depression Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet Aftenens

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Introduktion til psykiatri

Introduktion til psykiatri Introduktion til psykiatri Jesper Karle Speciallæge, dr. med. PPclinic Temaer Introduktion til det psykiatriske område Psykiatriske diagnoser Psykotiske versus ikke-psykotiske tilstande Gennemgang af de

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG TIL ELEVERNE fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG Materialet er indsamlet og redigeret af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning. Lay-out: Morten Lind Pedersen, SIND

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

HoNOSCA. Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge)

HoNOSCA. Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge) HoNOSCA Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge) Dansk oversættelse Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk afdeling V Hillerød

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere