Kompendium i Voksenpsykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium i Voksenpsykiatri"

Transkript

1 Kompendium i Voksenpsykiatri Gregers Wegener 1994 MR-Forlag Universitetsparken Århus Universitet

2 2 Forord Nærværende kompendium er et forsøg på at koncentrere nogle væsentlige begreber fra voksenpsykiatrien. Kompendiet læner sig meget op ad lærebogen Klinisk Psykiatri, Munksgaard 1994 samt ICD-10 - flere referencer er gjort direkte hertil. Jeg er således de pågældende kapitlers forfattere tak skyldig. Jeg har prøvet at trække de væsentligste træk frem omend mange begreber kan synes ufuldstændigt behandlet (fx psykofarmakologien). Forbedringer eller rettelser til kompendiet modtages med tak på MRkontoret. God læselyst. Gregers Wegener, december 1994 FORORD...1 AKUTTE FORBIGÅENDE PSYKOSER...3 NEUROSER/PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER...5 AFFEKTIVE TILSTANDE...11 PARANOIDE TILSTANDE...16 SCHIZOFRENE TILSTANDE...18 DELIRIUM, AKUT ORGANISK PSYKOSYNDROM...24 DEMENS - KRONISK ORGANISK PSYKOSYNDROM...28 ALKOHOL, MEDICIN, STOFMISBRUG OG AFHÆNGIGHED...33 RETSPSYKIATRI...38 DIAGNOSTIK VED PSYKIATRISKE LIDELSER :...42

3 3 Akutte forbigående psykoser Akutte forbigående psykoser (F23) er en række akutte, som regel korterevarende psykoser uden organisk baggrund. Disse er tidligere blevet betegnet reaktive (psykogene) psykoser. Dissociative forstyrrelser, mekanismer ved psykoser : tab i evne til at integrere hukommelse, følelser og løbende oplevelser til adekvat bevidsthedsindhold -> nedsat dømmekraft og relevant handling -> selektiv amnesi -> akut stressreaktion/belastningsreaktion Disponerende : udmattelse individuel sårbarhed copingevne -> pt er handlingslammet, emotionslammet -> autonom (sympatisk) hyperaktivitet -> dissociativ stupor -> dissociative hallucinationer -> dissociativ amnesi/fugue -> akut polymorf psykose -> tematiseret distraktibilitet -> Ganserfænomenet (F44.80) Generelt : akut indsætten af psykotiske symptomer inden for 1-2 uger vrangforestillinger hallucinationer uforståelig eller usammenhængende tale perceptionsforstyrrelser afvigende fra vanlig adfærd ingen tegn til organisk ætiologi/affektiv lidelse eller psykoaktivt stof rådvildhed og forvirring ikke så udtalt desorientering i egne data/tid og sted som ved delirium sædvanligvis fuld remission indenfor kort tid (dage -> måneder) varer tilstanden ved -> diagnoseændring tilstanden kan være forudgået af akut traume/stress, sædvanligvis inden for de sidste 1-2 uger Typer : Akut Polymorf psykose (non schizofreniform) (F23.0) kaldes også cycloid psykose karakteriseret af hallucinationer vrangforestillinger perceptionsforstyrrelser symptomerne forandrer sig hastigt (dag-dag/time-time) og varierer stærkt kaotisk emotionel tilstand, skiftende intensitet med lykke/extase - angst/irritabilitet karakteristisk polymorft præg forvirring; person eller stedforveksling udtalt øget/nedsat motilitet ingen fremtrædende schizofrene symptomer virker mere emotionel, teatralsk og udadvendt end ved schizofreni Akut polymorf schizofreniform psykose (F23.1) Ustabilt billede som ved Akut polymorf psykose (F23.0) Endvidere indeholder tilstanden i størstedelen af tiden schizofrene symptomer

4 4 Akut schizofrenilignende psykose (F23.2) relativt stabile psykotiske symptomer opfylder diagnosekriterierne for schizofreni, dog er varigheden mindre end én måned intet polymorft præg hallucinationer vrangforestillinger uforståelig/usammenhængende tale svækket opmærksomhed/mistydning vedvarer tilstanden skal diagnosen ændres til schizofreni (F20.x) Akut paranoid psykose (F23.3) stabile vrangforestillinger/hallucinationer ikke schizofrenilignende forfølgelsesforestillinger selvhenførelsesforestillinger vedvarer tilstanden skal den omdiagnosticeres til paranoid psykose (F22.x) Induceret Psykose (Folie à deux) (F24) deles af to eller flere personer tæt emotionel binding den ene lider af en genuin psykisk lidelse hos den anden ses inducerede vrangforestillinger diagnose bør kun stilles når induktor og inducee er ubeslægtede ved separation bliver inducee oftest normal Differentialdiagnoser : Akutte organiske psykoser epilepsi toxiske psykoser abstinenstilstande fysiske traumer schizofreni (diagn: anamnese, prodromer, debut, varighed) kronisk paranoid psykose (diagn: anamnese, prodromer, debut,varighed) affektive lidelser (diagn: tilstedeværelse af affektive komponenter) Medikamentelt Neuroleptika højdosis middeldosis lavdosis Neuroleptika (lavdosis) og Benzodiazepiner ETC

5 5 Neuroser/personlighedsforstyrrelser Neurosers opdeling og definition efter gammel tradition. Der gøres opmærksom på at neurosebegrebet ikke eksisterer i ICD-10. Opdeling : Angstneurose Tvangsneurose Hysterisk neurose Generelle Neurosesymptomer/karakteristika : Intakt realitetssans og realitetstestning Sygdomserkendelse, ikke sygdomsindsigt stor primærgevinst sekundærgevinstøgen specifikke forsvarsmekanismer afspejles i karaktertræk autoplastisk reaktionsform symbiotisk valg af partner (levevis) lever ofte hæmmet med deres neurose intrapsykisk konflikt (ml Jeg og driftsimpulser) snæver binding til forsvarsmekanismer mange forsvarsmekanismer aktive på en gang reaktionsdannelse (mobilisering af modsatte følelser end de egentlige) antiaggressiv adfærd -> karakterneurose, som ved stress -> symptomneurose intellektualisering (følelser "tænkes" -> rigiditet, ingen spontanietet etc) emotionalisering (idyllisering af alting, ingen virkelighedsfornemmelse, hysteri Neurosetyper, overført til ICD-10 (med enkelte elementer fra ICD-8) Angstneurose = Generaliseret angst (F41.1) Angst, ikke begrænset til særlige situationer/omstændigheder somatiske symptomer (-> appel til omgivelser) hjertebanken, åndedrætsbesvær, nervøsitet, muskelspænding, svedtendens, mavesmerter, svimmelhed mfl. bekymring om nærtstående skal rammes af sygdom ofte ond cirkel: Angst -> angst for angstanfald ->.. -> social isolation optræden af fobi (med karakterneurotiske træk) Karakterneurose bag generaliseret angst (forudsætningen for opståelsen af en symptomneurose)(=ængstelig personlighedsstruktur (F 60.5)) Antiaggerssiv adfærd (angst for situationer med vrede) eridofob adfærd psykodynamisk : stor primærgevinst (= ingen angst) ofte sekundærgevinst (sygdomsadfærd -> omsorg) appel til omgivelser menes opstået under opvæksten sygdomserkendelse ingen indsigt i egne fortrængte problemer Differentialdiagnoser : grænsepsykose (som dog er mere ustabil end karakterneurose dårligere primærgevinst, ingen/ringe sekundærgevinst) depression (ingen tilgrundliggende karakterneurose) krisereaktion (diagnosticeres på udløsende traume) Demens (diagnosticeres på organisk anamnese)

6 6 psykoterapi psykoanalytisk psykoanalytisk psykoterapi Gruppeterapi medikamentel Benzodiazepiner Buspiron Tvangsneurosen = Obsessiv-Kompulsiv tilstand (F42) Obsessioner tvangshandlinger stereotyp adfærd som gentages igen og igen ikke behagelige eller nyttige skal forhindre udefrakommende usandsynlig begivenhed ofte angst Kompulsioner tvangstanker idéer, tankebilleder/indskydelser i pt's bevidsthed på en stereotyp måde næsten altid pinagtige og generende tanker, prøves ofte afvist ofte angst pt erkender ofte det irrationelle i denne adfærd vil pt modstå tvangsfænomenerne forstærkes angsten Karakterneurose (tvangspræget personlighedsstruktur (F60.5): intellektualisering, isolering, reaktionsdannelse overblik forsvinder pga intellektuel form og tiden det tager nedsat følelsesudbrud, rigiditet isolering -> koncentrering omdetaljer aggressioner -> fornuft detaljeret person, pertentlig, formel stædig opstået i udviklingsfasen (2-3 år) Differentialdiagnoser : Grænsepsykose (her er der svag primærgevinst, ofte åbne emotioner) Depression (her er der ofte ledagende affektive tegn, ingen præmorbid karakterneurose) medikamentelt Benzodiazepiner antidepressiva psykoterapeutisk div. psykoterapi Hysterisk neurose = Dissociative tilstande eller forstyrrelser (F44) Somatoforme tilstande (F45) konvertering af psykisk symptom til legemelig sygdom tab af normal integration ml. erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelser og beherskelsen af legemelig motorik formodes fremkaldt af psykiske faktorer tidsmæssig ofte forbundet med traumatiske påvirkninger, uløselige og utålelige problemer repræsenterer ofte pt's opfattelse af udseende af somatisk sygdom somatisk undersøgelse bekræfter ikke tilstedeværelse af sygdom somatisk undersøgelse viser tegn på funktionstab kan medføre somatisk overbehandling Karakterneurose (Histrionisk personlighedsstruktur (F60.4) emotionalisering idyllisering, antiintellektuel misforhold ml. ydre facade og indre følelser (ingen dybde i de viste følelser) Differentialdiagnose :

7 Grænsepsykose (her skiftende personlighed) Depression, agiteret depression (mangler karakterneurose) somatiske sygdomme psykoterapi Fobiske tilstande (F40) Forstyrrelser hvor angst optræder i veldefinerede situationer som ikke indeholder reel fare pt undgår disse situationer, eller udholder dem med angst bekymringen går ofte på enkelte forhold blive sindssyg, hjerteslag, miste kontrollen etc. tanker om fobi -> forventningsangst fobisk angst og depressioner optræder ofte sammen generelkle typer : Agorafobi (F40.0) frygt for at forlade hjemmet frygt for at færdes alene frygt for at være sammen med andre (social fobi) Social fobi (F40.1) frygt for opmærksomhed/kritik ofte lav selvagtelse kan blive til panik Andre fobier, knyttet til særlige situationer (F40.2-9) adfærdsterapi Personlighedsforstyrrelser : Normale forsvarsmekanismer (jf psykodynamiske tradition): Mature Anticipation humor supression sublimering Neurotiske reaktionsdannelse intellektualisering og rationalisering emotionalisering forskydning fortrængning Immature benægtelse projektion projektiv identifikation splitting Generelle ting ved personlighedsforstyrrelser : ikke sygdom ikke beskadigelse eller anden affektion af hjerne ikke anden psykisk lidelse inddrager adskillige af personens områder, næsten altid forbundet med subjektive og sociale vanskeligheder Paranoid personlighedsstruktur (F60.0) forventer at blive forulempet overfølsomher overfor nederlag og afvisning ruger over fornærmelser mistroisk 7

8 mistydning af neutrale eller venlige handlinger sygelig jalousi overdreven følelse af eget selvværd udtalt selvhenførelsestendens mistror loyalitet fra andre ingen humoristisk sans Differentialdiagnoser : paranoide/psykotiske tilstande (her er ofte psykotiske vrangforestillinger psykoterapi psykoterapi med henblik på at dæmpe pt gemyt vise respekt/have overblik over situationen have autoritet Schizoid personlighedsstruktur (F60.1) tilbagetrækning fra andre personer henfald til autistisk tænkning almen uløstbetoning emotionel kølighed og fjendtlighed, affektafladninf stærke emotioner føles, men vises sjældent nedsat evne til at udtrykke følelser indifference ml. ros ig kritik ringe seksuel interese soloaktiviteter foretrækes (matematik, astronomi etc) optagethed af introskektion og fantasi manglende interesse for venskab og fortrolighed manglende situationsfornemmelse Differentialdiagnoser : Schizofreni/schizotypi schizofreni (ofte åbne vrangforestillinger/hallucinationer, psykotiske episoder schizoid væremåde -- schizofreni schizotypiske tanker -- schizofreni psykoterapi Dyssocial Personlighedsstruktur (F60.2) - tidl. psykopati alloplastisk reagerende, udadreagerende tilbøjelighed manglende hensyntagen/ansvar for sociale forpligtelser grov ligegyldighed over for andres følelser manglende evne til at fastholde kontakt med andre lav frustrations- og aggressions-tærskel (-> irritabel og aggressiv) manglende evne til at føle skyld, påvirkning af erfaringer incl. straf bortforklarings og udadprojektionstendens pædagogisk støtte og grænseplacering; sjældent kurativ Emotionelt ustabile personlighedsstruktur (F60.3) Opdeles i to typer : Typus impulsivus : tendens til at handle impulsivt og uoverlagt uberegneligt humør affektlabilitet, eksplosion (manglende evne til at styre affektudladninger) tendens til stridbarhed, især v. impulsfrustration Typus limitaris (borderline) ovenstående plus flg: forstyrret og usikker identitetsfølelse tendens til intense og ustabile forhold til andre 8

9 udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene tendens til selvdestruktivitet kronisk tomhed Differentialdiagnoser : andre personlighedsforstyrrelser lavdosis neuroleptika + Jeg-støttende terapi antidepressiva ved depression + Jeg-støttende terapi MAO Karbamazepin Histrionisk personlighedsforstyrrelse (F60.4) overfladisk labil emotionalitet dramatisering teatralsk optræden, overdrevne følelsesudbrud suggestibilitet spændings og opmærksomhedssøgende adfærd pseudoseduktivitet overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne konstant søgen efter anerkendelse egocentreret manglende hensyn til andre, kan være løgnagtig Differentialdiagnoser : hysterisk karakterneurose (ofte mere autoplastisk) grænsepsykose (mere psykosenær) Gruppeterapi pt kan være afledende med falsk indsigt for at dække over virkelige problemer Tvangspræget personlighedsstruktur (F60.5) indre usikkerhed, tvivl overforsigtighed oversamvittighedsfuld, perfektionisme overdreven ordenssans, optagethed af detaljer overdreven præstationstrang rigiditet, stivhed kontrollerende overfor andre stædighed optræden af påtrængende og uvelkomne tanker/tilskyndelser (danner ved forstærkning grundlag for obsessioner/kompulsioner) ofte forudsigelig psykoterapi/neurosebehandling Ængstelig personlighedsstruktur (F60.6) angst for kritik, afholder pt fra noget selvstændigt mindreværdsfølelse tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale sit. pt undgår sociale sammenhænge udbredt ængstelse og anspændthed tilbageholdenhed overfor andre ved usikkerhed om forhåndsaccept begrænset livsudfoldelse pga bekymring om fysisk sikkerhed vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæsig varme Differentialdiagnoser : angsttilstande schizoide tilstande Behandling 9

10 10 neurosebehandling Dependent personlighedsstruktur (F60.7) udtalt passiv afhængighed af andre overladen af beslutninger til andre underordner sig personer som de er afhængige af følelse af hjælpeløshed, frygt for at blive forladt passiv eftergivelighed for andres ønsker/forventninger begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte snakken andre af efter munden påtager sig ubehagelige ting for at blive populære overfølsomme for kritik Neurosebehandling Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstruktur (F60.8) Narcissistisk personlighedsstruktur grandiøse oplevelser ringe selvindsigt kritik -> raseri egne problemer føles unikke, forventer positiv særbehandling optaget af fantasier om magt, succes og skønhed bliver let misundelig manglende indføling i andres forhold har en indre usikkerhed, som holdes nede med de grandiøse forestillinger, egodyrkelse etc. kræver konstant opmærksomhed Differentialdiagnoser histrione personlighedsstruktur psykoterapi Passiv-aggressiv personlighedsstruktur vrede tæt på overflade stædighed, obstruktion, manglende effektivitet tilsyneladende venlighed langsomtarbejdende udsætter arbejde, arbejder langsomt misligholder aftaler -> undskyldende bagefter (glemt) fornærmet over gode råd obstruerer andres arbejde kritiserer med urette autoriteter tror sig selv bedre fungerende end det opfattes af andre Differentialdiagnoser : depression som neurose

11 11 Affektive tilstande Definition : En række lidelser hvis stemningsleje afviger patologisk fra det for personen habituelle, en forskydning af den emotionelle tonus - "grundstemningen". Unipolært: Mani Depression * * * * * * * * * * Normale Stemningsudsving Dysthym personlighed Dysthymi Unipolært syndrom Bipolært * * * * * * Mani * * * * Depression * * * * * * * * * * Kernesymptomer : Depression : Det forsænkede stemningsleje Nedsat energiniveau Nedsat aktivitetsnuveau Mani : Det løftede stemningsleje Øget energiniveau Øget aktivitetsniveau Normale Stemningsudsving Opdeling ifølge ICD-10 Depressiv episode Enkeltepisode (F32) tilbagevendende episoder (F33) Bipolær affektiv lidelse (F31) Mani (F F31.2) Depression (F F31.5) Blandet (F31.6) Kronisk affektivt syndrom (F34) Dysthymi (F34.1) Cyclothymi (F34.0) Personlighed Cyclothym Cyclothymi Bipolært syndrom

12 12 Klinik : Episodiske forløb : Depressiv episode (F32 og F33). Både Depressiv enkeltepisode og tilbagevendende episoder Det forsænkede stemningsleje manglende udstråling - gråhed tomhed glædesløshed håbløshed evt dissimulering og benægten overhøflig adfærd Negativt tankeindhold opdeles i efter tankeindhold : tanker om nuværende situation (rådvildhed om tænkte forsømmelser -> angst) tanker om fremtiden (fremtiden er formørket, bliver aldrig rask -> suicidum, drab på nærmeste) tanker om fortiden (bebrejdelse af fortidige forseelser -> straffen (=depressionen) er velfortjent) vrangforestillinger hypokondre nihilistiske selvhenførelsesforestillinger forfølgelsesforestillinger hørelsesehallucinationer illusionære oplevelser Symptomer psykomotorisk hæmning (der kræves ekstra energi for at bestride rutineopgaver) latenstid (hukommelse føles lammet) mimikfattigt attitude depressiv stupor mutisme slap muskulatur (mods. v schizofreni) agitation (indre rastløshed) øget psykomotorisk aktivitet (pt er pillende og urolig) medfører ofte øget suicidalrisiko suicidale tanker og adfærd (slippe ud) emotionel distance angst (afledt af negativt tankeindhold) tvangsfænomener fysiske symptomer (episode med melankoliforme træk) søvnforstyrrelser, nedsat søvnlængde og dybde, afbrudt søvn, følelse af uendelig træthed, overfladisk søvn hyposalivation obstipation nedsat tåresekretion ændret døgnrytme (aftenlysning) manglende appetit og vægttab (også omvendt) seksuelle forstyrrelser dys/amenoré hos kvinder før menopausen maskeret depression (kernesymptom mindre fremtrædende) somatogene depressioner (sek. til somatisk sygdom) Seasonal affective disorder (SAD - ikke i ICD-10) Manisk episode (én eller flere) (F30 og F31.0-2) Det løftede stemningsleje opstemt optimistisk

13 13 lattermild og medrivende manipulerende, irritabel og utålmodig kan under behandling udvikle sig til depression (derfor klassificeresmani altid som bipolær) Øget selvværdsfølelse overdrevne forestillinger om egen formåen grandiose forestillinger vrangforestillinger af stemningssynton/kongruent karakter psykotiske symptomer (stemningsdystone/inkongruente forfølgelsesforestillinger/hallucinationer påskyndet associationsforløb (idérig og engageret) livlige associationer og tankeforstyrrelser Fysiske symptomer (kan føre til delirøse tilstande) nedsat søvnbehov (nedsat søvntrang) motorisk hyperaktivitet nedsat behov for fast føde øget seksuel aktivitet skelnen ml : hypomani (F30.0) lettere opstemthed, øget energi og aktivitet, følelse af velvære, fysisk og psykisk effektivitet, overmodig adfærd. øget udadvendthed, snakkesagelighed, familiaritet, seksualitet, nedsat søvnbehov ikke forstyrrende for arbejdsevne/funktionsniveau sædvanligvis ingen hallucinationer/vrangforestil. subform for mani mani uden andre psykosesymptomer (F30.1) mani med andre psykosesymptomer (F30.2) med stemningskongruente psyk. sympt(f30.20) med stemningsinkóngruente psyk. sympt. (F30.21) Bipolær affektiv lidelse (F31) indeholder både maniske og depressive episoder sædvanligvis bør debuterende mani i langtidsforløbet klassificeres her, da prognose ofte viser sekundære depressive episoder Kroniske forløb : Dysthymi (F34.1) langvarig forstemthed med præg af resignation, evt irritabilitet og bitterhed symptomer minder om depression, men berettiger ikke til diagnosen, periodisk depression af varierende grader (F33.x) tilstanden rummer ikke væsentlig suicidalfare Cyclothymi (F34.0) vedvarende stemningsuligevægt, med hyppige depressive og hypomane episoder Ingen af symptomerne berettiger til diagnosen bipolær affektiv lidelse (F31.x) eller depressiv sindslidelse (F33.x) sædvanligvis familiært optrædende ofte mosbrug af alkohol og sedativa i forstemthedsfaserne senere udvikling af bipolær affektiv lidelse (F31.x) er hyppig Differentialdiagnoser : Depression angsttilstande, specielt generaliseret angst og angst i dissociative personlighedsforstyrrelser, da der her er tilstedeværelse af modløshed og forstemning Fobiske tilstande og tvangstilstande schizofreni kan debutere med depressivt billede (diagnose stilles på de anhedone træk og uindfølelig tankegang)

14 Demens (spc pt > 40 år, diagnose på manglende depressiv forstemning ved demens somatiske lidelser hypothyreose occult cancer anæmi misbrug af aklohol/sedativa organiske hjernesyndromer (fx postinfektiøs) Mani eksaltationsfaser af anden natur schizofren (hebefren) eksaltation (diagn: affektiv komponent, vredladenhed og euforisk opstemthed mangler hos schizofrene centralstimulantia (diagn. urinanalyse/anamnese) organiske hjernelidelser fokale epilepsitilstande (spc temporallaps) (diagn: EEG) encephalitis thyreotoxikose hypoglyckæmi 14 Ætiologi : Psykosociale stressfaktorer højere incidens af svære psykotraumer Biologiske teorier genetiske forhold (familiær ophobning) Transmitterteorier Aminteorien Amin i synapsespalterne er nedsat ved depression, øget ved mani ændrede forhold omkring NA, DA og 5-HT Andre transmittersystemer sammenhæng ml. øget Acetylcholin mængde og depression, omvendt ved mani dysfunktion i GABA-neuronerne (farmaka øger GABA'erge funktion) Endokrine forstyrrelser ændringer i CRF,TRH,TSH,GH,somatostatin,melatonin prolaktin, ADH,VIP,CCK,NPY (der findes flere) lokalisationsteorier venstresidige frontotemporale og højresidige parietooccipitale læsioner -> depression højresidige frontotemporaler og venstresidige parietooccipitale læsioner -> Mani funktionelle billeddannelseteorier (bl.a. ovenfor) PET og SPECT gennemblødning og metabolisme i de cortikale områder er nedsat under depression og forhøjet under mani sideforskelle (se ovenfor) formodentlig svigt i samspillet ml. aktiviteten i de limbiske områder og de cortikale regioner Psykologiske modeller psykoanalytisk teori tab i barndom -> senere udvikling af depression Adfærdsteorier depression udvikles hos person med manglende sociale færdigheder Kognitive teorier skema indeholdende automatiske tanker bestemmer hvordan stimuli opfattes. Hos depr. medfører skemaet et negativt syn på sig selv, verden og fremtiden (den kognitive triade) Locus of control indlært hjælpeløshed separationsmodel Sammenfattende om ætiologi :

15 15 De affektive tilstande følger diathese-stress princippet. En tilgrundliggende vulnerabilitet er forudsætningen for udvikling af sygdom. Psykosocialt stress fører da til affektiv lidelse (fig 7-3 p 158) Medikamentel : Aktuel depressiv episode : grundig anamnese (leverlidelser, glaucoma, hormonelle forstyrrelser, epilepsi, kardiovaskulære lidelser) effekt opnås først efter 4-6 uger TCA (lette til middelsvære depressioner) plasmamonitorering efter 5xT½ MAO-I irreversible (lette til middelsvære depressioner) stort interaktionspotentiale MAO-I reversible (lette og middelsvære depressioner,hvor TCA ikke tåles) Selektive serotonin-reuptake hæmmere (SSRI) (lette og middelsvære depressioner, hvor TCA ikke tåles) sjældent bivirkninger ETC (svære depressioner, hvor intet andet tåles eller har effekt) somatisk udredning indledningsvis Aktuel manisk episode Grundig anamnese Neuroleptika valget afhænger af pt. tilstand (høj,middel eller lavdosis) foretrækkes ofte ved voldsom uro Neuroleptika og benzodiazepin i komb (færre biv) Lithium (ofte langsomtindsættende) Carbamazepin, valproat, klonazepam Vedligeholdelsesbehandling Depressiv episode behandling i 6-12 mdr, gradvis aftrapning Manisk episode behandling i 1-2 mdr, gradvis aftrapning Profylakse Bipolære episoder profylakse med lithium ved første episode, når debut er mani ved depression behandles i 1-2 mdr, hvorefter der aftrappes, da tilstanden kan konvertere til mani Psykoterapeutisk : Professionel støttende kontakt alle former for affektive lidelser intensivt struktureret samtaleterapi kun i beh. af lette til moderate depressioner suicidalrisiko kan fremmes ved afdækkende terapi Fysiske behandlingsmetoder Lysbehandling effektivt ved SAD Søvndeprivation

16 16 Paranoide tilstande Fælles for de paranoide tilstande er tilstedeværelsen af vrangforestillinger. Fundamentalt er beskyttelsen af egen autonomi. Generelt : Vrangforestillinger ikke noget schizofrent særpræg ingen autisme ingen formelle tankeforstyrrelser ingen svære affektforstyrrelser ikke en affektiv tilstand ikke organisk betinget ætiologi se endvidere paranoide personlighedsforstyrrelse (F60.0) Vrangforestillinger oftest persekutoriske tilknyttet skamfølelse; man har ikke levet op til andres forventninger ofte selvhenførende pga angst for blottelse/skam basale mekanismer er projektive (er en eksternalisering af egne tanker), en beskyttelse af egen autonomi, en forstærkelse af pt's defensive, forsvarsberedte attitude overfor andre frygt for underkastelse vrangforestillingerne erstatter en virkelighed med en anden, arten af denne erstatning er et produkt af pt's livshistorie, uddannelse, aktuelle livsomstændighed, kognitive stil, oplevelsesmåde og følelsesbehov. personlig usikkerhed, frihedsbegæring, isolation, fremmedgørelse -> paranoid udvikling fremmende faktorer -> forfølgelse Alderdom (social isolation, hjælpeløshed) sansedefekter emigrant- og flygtningestatus politisk forfølgelse Tilstande Paranoia (F22) tre typer Persekutoriske hypokondriske masochistiske aggressive monotematiske enkelt oplevelse -> stor indflydelse på pt tilstand med snigende udvikling af et sæt velsystematiserede (logisk sammenhængende) vrangforestillinger (ses ikke altid ved schizofreni) varighed er mindst 3 mdr. ingen formelle tankeforstyrrelser ingen personlighedsmæssig disintegration ingen autisme ingen svære affekt forstyrrelser ingen hallucinationer udvikles ofte på baggrund af den paranoide personlighedsforstyrrelse (F60.0) pt fremtræder garderet, mistroisk, rethaverisk, vigilant, bedrevidende eller fjendtlig, ingen schizofrene affekter, pt vil gerne overbevise samtalepartneren kontakt med omverdenen er bevaret trods vrangforestillingerne vrangforestillinger er ofte persekutoriske vrangforestillingerne er ofte grandiøse (pt er værd at forfølge) idéer kan være externaliseret til en anden person

17 17 ofte lange retslige forløb Differentialdiagnoser : Schizofreni (her er der autistiske træk, personligheds disintegration, formelle tankeforstyrrelser, hallucinationer (som er uorganiserede og ikke sammenhængende), samt vrangforestillinger med bizart præg)hebefren schizofreni er kognitiv modpol hysteriske, somatoforme, psykosomatiske lidelser (kan ligne hypokonder paranoia) Medikamentel Neuroleptisk behandling kan være indiceret ved uro og spændinger, dårlig effekt på vrangforestillingerne psykoterapi man skal udholde pt's beskyldninger Somatisk begrænsning af somatiske undersøgelser

18 18 Schizofrene tilstande Schizofreni Schizotypi Schizoid... Normal...* * *... Schizofreni (F 20) : Definition : En psykotisk tilstand, kendetegnet af fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af tænkning (formelle tankeforstyrrelser) og perception; af inadekvat affladet affekt, samt klar bevidsthed med udtalte kontakt og kommunikationsforstyrrelser med omverdenen. Epidemiologi : prævalens ½ % incidens 1-4/1000 sygdomsrisiko 1 % debut : år kønsratio : 1:1, dog har K en bedre prognose Klinik : Samtlige psykopatiske fænomener kan optræde, også dem der markerer andre psykiske lidelser (angst, depression, eksaltation, anoreksi, tvangssymptomer, neurose etc.) Grundsymptomer (patognomoniske), er expressive/kommunikative (kan iagttages: Autisme ( tilstanden kan betragtes som en forstyrrelse i pt's oplevelse af verden, jfr. den "firedelte verdensstruktur" (Jeg-Den anden-omverdenen-intersubjektivitet)). defekt prækonceptuel samklang mellem omverdenen og pt. manglende evne til at skelne mellem relevante og irrelevante tanker ingen situationsfornemmelse både på affektive og kognitive område perplexitet (pt. har en fornemmelse af at være ude af stand til at takle bestemte situationer) Ambivalens, dvs en sameksistens af modsatrettede følelser og impulser på samme tid -> pinagtigt for pt Autistiske træk : social isolation dårlig emotionel kontakt tab af nuancerede følelser følelsesmæssig ligegyldighed og afstumpethed følelser som er inadekvate i situationen ulogisk og privat/idiosynkratisk tænkemåde forandret hieraki for må l og værdier i livet manglende tilbøjelighed til at lade sig påvirke af andres indflydelse Affektforstyrrelser (mangl. afstemning ml. affekt og kommunikationens indhold (defekt affektmodulation) apati (tab af følelser) anhedoni/hypohedoni (tab af glæde og lyst) selvmutilerende tanker/handlinger defekt ml. indhold af kummunikeret og affektive ekspression flad ekspression inadekvat ekspression (parathymi) disorganiseret ekspression (paramimi) stemmemodulation

19 19 prodromer = tankemylder Formelle tankeforstyrrelser (*), dvs en ændring i pt's tankemåde, ikke i indholdet af tankerne terminologi (begreberne er overlappende) vaghed (uskarp begrebsafgrænsning) synkretisme (alt for generelle begreber) tangentialitet (svaren-forbi på spørgsmål) inkohærens (ordsalat, nedbrudt sætningskonstruktion) Fusion (begrebssammensmeltning) betydningsglidninger/metonymier (privat anvendelse af eksisterende ord) Neologismer (ordnydannelse) Pars-pro-toto (begrebsækvivalens på basis af enkeltdetalje) symbolisme (privat anvendelse af symboler) Autistisk logik (idiosynkratisk, privat logik) konkret tænkning (manglende evne til abstraktion) afsporet tænkning (uklare overgange mellem talesekvenser) Circumstantialitet (omstændelig fremstilling) manieret sprog (opstyltet, kringlet sprog) Basissymptomer (afspejler pt.s indre oplevelser,kan ikke iagttages direkte). Der er ingen psykotisk dybde, men de kan være psykosenære. Betragtes som elementære og forbundne med patofysiologi : Ich störungen (*) (Defekt syntetisk "Jeg" funktion) psykisk depersonalisation følelse af at være forandret, fremmedgjort, uden kontakt med sig selv derealisation omverdenen føles kulisseagtig/død/uvirkelig Transitivisme (patognomonisk for schizofreni) forstyrrelser i jeg-demarkationen, manglende forskel på "mig" og "ikke-mig" pt er usikker på hvad der er ham og ikke ham -> tilbagetrækning fra andre på grund af sammensmeltningsangst (fusionsangst) selvhenføren (pt føler at andre stirrer på ham, han vækker opsigt) Opmærksomhedsforstyrrelser og perceptionsforstyrrelser (oftest visuelle perceptionsforstyrrelser) Forstyrrelse i evnen til at fokusere bevidsthed på indre/ydre oplevelser opfattelsesevne (incl. sansning og bearbejdelse i CNS) Der skelnes ml. fem kvaliteter ved opmærksomhedsfunktionen : a) fastholdelse af opmærksomhed (koncentrationsevnen/tenaciteten) involveret i sortering af stimuli (filtermekanisme) b) selektiv anvendelse af opmærksomhed c) bestemt spændvidde (kapacitet) d) skiften af fokus e) intensiteten (vigilansen) kvantitative ændringer -> derealisation forstærkelse (fotofobi/fotisme) svækkelse kvalitative ændringer ændringer i genstandes størrelse (dysmegalopsi), konturer (dysmorfopsi) og farve somatisk depersonalisation Anwesenheit (fornemmelse af en anden persons nærhed, selvom der ingen er) både på affektive og kognitive område Kognitive forstyrrelser pt oplever sin tænkning som ændret, hyppigste klage er koncentrationsforstyrrelser Følgende "koncentrationsforstyrrelser må anses som schizofrenispecifikke omend ikke patognomoniske : Tanke-interferens og tab af målrettethed

20 tvangsmæssig perseveration af bestemte bevidsthedsindhold tankemylder tankeblok forstyrrelser i den impressive og ekspressive sprogfunktion perceptualisering af kognitive processer andre kognitive forstyrrelser generel svækkelse dybe tanker, med stor sandhedsværdi Handlings- og bevægelsesforstyrrelser automatosesyndrom (tilstande hvor pt. mod sin vilje udfører bestemte handlinger) blokeringstilstande desautomatiseringstilstand ("tab" af ubevidste færdigheder) Coenästhesier (abnorme fornemmelser fra hud eller krop) Forstyrrelser i tidsoplevelsen (mangl. kontinuitet ell ændr. hast.); hænger ofte sammen med Ichstörungen. Ændret oplevelse af historiske fakta, pt blive ahistorisk Uspecifikke basissymptomer (*): Selvforsømmelse Anergi Depressiv tilstand (hos ca 1/3) Eksaltationstilstande Angst Initiativløshed (*) Diagnostisk vigtige. 20 Psykotiske symptomer er et svigt i pt's realitetstestning. Er i vidt 2omfang ego-syntone. Pt har ikke indstigt i den patologiske tænkning (denne kan forekomme ved remission). A) Inddeling efter opståelesemåde : Schneiders førsterangssymptomer (almindeligvis patognomonisk): Tankehørlighed Tankeekko Primær vrangforestilling (vrangperception, opstår pludselig, knyttet til en perceptuel oplevelse) Kommenterende stemmer Omtalende stemmer Tanketransmission Influensfænomener Tanketyveri, Tankepåførsel, Udefra kommende styring af følelser og motorik B) Anden inddeling : Vrangforestillinger (private, socio-dystone, ukorrigerbare) Overlødige idéer (ikke socio-dystone, optager pt uforholdsmæssig meget Magisk tænkning (følger ikke normale forestillinger om kausalitet) Obsessioner (påtrængende ufrivillig idéer, ego-dystone, bevaret primærgevinst, angstfri hvis obsession følges) Pseudoobsession (påtrængende ufrivillig idéer, delvis ego-synton, defekt primærgevinst, kan ofte føre til angst) Hallucinationer (sanselignende oplevelser af privat art) Hørelseshallucinationer (har flg. kvaliteter :a) intensitet, styrke, b) tydelighed,klarhed, c) organisation af indhold d) tiltalemåde og e) lokalisation i rummet) Visuelle hallucinationer Taktile hallucinationer Lugt- og smagshallucinationer (ofte forbundet med giftfrygt) Somatiske hallucinationer (bizarre kropsformennelser) Katatone Symptomer (psykomotoriske symptomer) Stupor (pt immobil, vågen, responderer ikke på tiltale) Negativisme (pt nægter kooperation) Stereotypier (repetetive ikke-målrettede handlinger, udført på ensartet vis)

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Af Cand. med. Huong Hoang

Af Cand. med. Huong Hoang Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA? Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendig, at man er enig om hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Ambulatorium for Angst og Personlighedsforstyrrelser FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA

Ambulatorium for Angst og Personlighedsforstyrrelser FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA Henvisningsårsag - henviser - henvisningsårsag/henvisningsdiagnose OBS! KRAM-faktorer ved direkte henvisning fra egen læge Nuværende psykiske lidelser - hvad oplever

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd

Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Bipolar affektiv sindslidelse (BAS) forveksles nemt med emotionelt ustabil personlighed

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Tidlig opsporing af Psykose

Tidlig opsporing af Psykose Tidlig opsporing af Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose Psykiatrien Øst, Region Sjælland 05-09-2012 1 Tidlig opsporing af psykose Velkommen 05-09-2012 2 Dagens indhold

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Psykiatrisk undersøgelse og journal

Psykiatrisk undersøgelse og journal Dette kapitel findes også i Akutbogen Psykiatrisk undersøgelse og journal Formål I psykiatrien, som i andre medicinske specialer, bygger den korrekte diagnose på en god anamnese og en omhyggelig klinisk

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere