Kunst og udsmykning i Mørdrup Kirke

Transkript

1 Kunst og udsmykning i Mørdrup Kirke

2 Udgivet af Mørdrup Sogns Menighedsråd 2014 Tekst: Søren Larsen Foto: Grethe Munkedal Tryk: Oplag: 2

3 Hævet over Espergærde Centret og det omgivende område rejser Mørdrup Kirke sig som et markant vartegn for området og som et vidnesbyrd om tidens flytning fra land til by. Kirken er opført som en del af den samlede plan for områdets udvikling og har samme arkitekter som Espergærde Centret og den omgivende bebyggelse. Hele området er, i lighed med kirken, kendetegnet ved de hvide mure og røde tage. 1. etape, som består af de lave bygninger blev taget i brug i 1976 og 2. etape, som består af kirkerum og tårn blev indviet i Arkitekterne på hele byggeriet var Per Christiansen og Carl Svendsen, som også stod for byggeriet af den hvide by med de røde tage. Mørdrup Kirke kan ikke som hovedparten af Danmarks kirker måle sin historie i århundrede, men har alligel en unik arkitektur og rummer både udsmykning og kunst, som er i pagt med tiden, og som i høj grad er seværdig. Dette hæfte rummer en oversigt og en beskrivelse af udsmykning og kunst i Mørdrup Kirke. 3

4 Kirkerummet Ved opførelsen af Mørdrup Kirkes 2. etape i 1984, fik kunstneren Arne L. Hansen til opgave skabe alterbilledet, alterbord, døbefont og andet inventar og udsmykning i kirkerummet. Arne L. Hansen, Boede Espergærde, men opholdt sig hver sommer i Skagen. Maler keramiker og grafiker Uddannelse: elev af Bizzie Høyer og derefter Kunstakademiet i perioder Med udgangspunkt i naturalismen bevægede Arne L. Hansen sig mod et abstrakt formsprog, der ofte havde motiver i naturen eller fra industrien som udgangspunkt. Han arbejdede med traditionelle materialer, men også med trærelieffer og keramik. Var medlem af Vrå-udstillingen og Grønningen, hvor han ofte udstillede. Har udført kirkeudsmykninger, altertavler og inventar til en række kirker, især i Nordjylland med altså også til Mørdrup Kirke. Udsmykkede og farvesatte rådhuse, skoler og industribygninger 4

5 Alterbordet er udført i slebet beton ilagt en frise af Ravenna Stifter. Alterlysestager og korset på alterbordet er formgivet af Arne L. Hansen og udført i forsølvet messing. Korset er anbragt i en cirkel, der er forgyldt på den ene side og forsølvet på den anden side. Cirklen symboliserer evigheden. I cirklen er indfattet 12 stene, én for hver af årets måneder. Altersølvet er designet af Kaare Klint og Mogens Koch og anskaffet ved kirkens indvielse i

6 Altertavle Altertavlen er, som kirkens øvrige inventar, skabt af maleren og grafikeren Arne L. Hansen. Altertavlens midterfelt er et opstandelsesmotiv. Baggrunden i feltet er den gylden solopgang, der minder os om Kristi opstandelse påskemorgen. Af påskemorgen vokser livtræet frem, et livstræ, der har Golgatas kors som stamme. Rundt om livstræet er syv gyldne punkter, et for hver af bønnerne i Fadervor. Som en krans omkring midterfeltet er 24 billeder, som kan aflæses, som man aflæser uret rundt. De fire hjørnebilleder er morgen, middag, aften og nat, døgnets hovedtider. 6

7 Altertavlens felter 1. Morgen 2. Regnbuen, der forbinder himmel og jord 3. Himmelen og menigheder på jorden 4. De fire elementer indesluttet i evighedens cirkel - rød: ild, gul: jord, blå: vand, hvid: luft 5. Farven hvid - renhed, uskyld, fred og lykke 6. Farven gul -jalousi, falskhed og had 7. Middag 8. Farven purpur -rigdom og magt 9. Farven rød -kærlighed 10. Treenigheden - Fader, søn og Helligånden. Omkranses af en cirkel, der står for evigheden 11. Farven blå - troen 13. Aften 14. Farven sort - mørkets og nattens farve, sorg 15. Farven violet - anger 16. Tiden - timeglas, der måler tiden. Omkranset af en cirkel, der står for evigheden 17. Nadveren - Jesu og disciplene omkring nadverbordet 18. Bespottelsen - tornekroningen 19. Nat 20. Vejen til Golgata 21. Vejen til Golgata 22. Golgata - Jesu røst i dødstimen symboliseret med ni punkter. Dødstimen var i den niende time. 23. Gravfæstelsen 24. Opstandelsen 12. Farven grøn - håb 7

8 Kirkens grundsten Mørdrup Kirkes grundsten ligger foran alterbordet. Den er udført som en Höganäsklinke, som gulvets klinker i øvrigt. Arne L. Hansen modellerede selv klinken i Höganäs inden den blev brændt. Grundstenen viser motivet fra altertavlens midterfelt med korset som stamme i livstræet og bønnerne i Fadervor. I klinken står årstallet for nedlæggelsen af grundstenen med romertal MCMLXXXIV (1984). Under grundstenen er nedlagt grundstensdokumentet, et sæt tegninger af kirken og et sæt mønter, der var gangbare på tidspunktet for nedlæggelsen. Prædikestol Prædikestolens forside er udsmykket af Arne. L. Hansen På græsk skrives Jesus Kristus IHCOYC XPICTOC. Her er forbogstaverne smeltet sammen til ét symbol. I kan også være det første bogstav i Jahve. Dermed indeholder symbolet både Kristi og Guds navn. Døbefont Døbefonten er udført i slebet beton ilagt en frise af Ravenna stifter. Døbefonten og dåbsfadet er formgivet af Arne L. Hansen og udført i forsølvet messing. Evighedssymbolet gentages i ringen over døbefonten. 8

9 Kirkebænke Kirkebænkene har på gavlene forskellige motiver, der er holdt i høstens farver. Der er ikke to bænkegavle, der er ens. Bænkegavlene er farvesat af Arne L. Hansen Kirkebænkene er tegnet af Hans J. Wegner 1984 Lysglobe I venstre side af kirkerummet er anbragt en lysglobe. Globen symboliserer kristendommens udbredelse over hele verden. I globens centrum er anbragt en lysestage, moderlyset, som et symbol på den opstandne Jesus Kristus. Enhver kan tænde et lys for den eller dem, de særlig tænker på-det være sig levende eller døde. Bag koret Tre små glasruder i høstens gyldne farver, så de matcher udsmykningen på gavlene på kirkebænkene. Designet af Arne L. Hansen, 9

10 Trappeopgangene til pulpitur I trappeopgangene er et par billeder udført af Arne L. Hansen Højre trappeopgang Venstre trappeopgang Der står et slot i vesterled Inspiration fra B.S. Ingemanns aftensalme fra 1838 Der står et slot i vesterled Se nu stiger solen Inspiration fra Jakob Knudsens morgensalme fra 1891 Se, nu stiger solen af havets skød Kirkeskibet Hænger over indgangsdøren til kirkerummet Kirkeskibet er en model i kvart størrelse af Snekkerstenjollen Birgit, bygget af fisker Aanonsen i Espergærde. Snekkerstenjollerne var let byggede åbne både med smakkerig. De anvendtes til småfiskeri på Sundet. Modellen er udført af bådebygger Bjørn Andersen, Snekkersten. Den blev skænket til Mørdrup Kirke ved indvielsen af kirkerummet d. 9. december

11 Pulpiturfront På pulpiturfronten er 25 billeder af Arne L. Hansen.1984 Fastgjort på pulpiturfronten Billederne er en hilsen til døgnets 24 timer. Det 25. billede forklarer tiden udover døgnet, evigheden. 11

12 Messehagler Mørdrup Kirke har 4 messehagler, alle fremstillet af frivillige. Grøn messehagel På ryggen evighedens symbol, en cirkel, med et kors igennem. Foran et diskret kors. Benyttes i trinitatis tiden og symbolisere vækst, forår og håb. Er syet af Kamma Vibestrup. Rød messehagel På ryggen kors med Helligåndens ildtunger, der ramte disciplene pinsedag. Benyttes i pinsen og 2. juledag, Sankt Stefans dag og symbolisere ilden, blodet, kærligheden og Helligånden. Er syet af Kamma Vibestrup. Hvid messehagel Fremstillet af thaisilke. Den er foret med gult, som er lysets og glædens farve. Foran er applikeret tre små kors i blankt silke og på ryggen et livets træ i abstrakt opfattelse. Benyttes på kirkens festdage, jul, påske og Kristi Himmelfartsdag. Er syet af Kamma Vibestrup. Violet messehagel På ryggen et latinsk kors. Den benyttes i advents og fastetiden og farven symbolisere ånd, alvor og anger. Er syet af Lillian Zøllner. 12

13 Mødelokale I mødelokalet findes 4 grafiske billeder af grafikeren Ole Bjørn, 2 grafiske ætsninger af grafikeren Knud Hansen og et vævet bryllupstæppe væveren af Anne Dorthe Greisen Titlen på billederne: Lumsåsbilleder Ole Bjørn *1934 Maler, grafiker Uddannelse: Kunstakademiet, Kbh. (Egill Jacobsen). Ole Bjørns tidlige værker var motivisk præget af Egill Jacobsen, men farvemæssigt holdt i en skala, der domineres af gråt og sort med enkelte stærkere indslag. Efter ophold i Paris ændredes udtrykket til det konstruktive, med stramme, forenklede former i klare stærke farver. Inspirationskilden er landskabet i Odsherred, som også ligger til grund for hans digte. 13

14 Knud Erik Hansen, Maler og grafiker. Uddannelse: udlært som håndværksmaler, Det fynske Kunstakademi og Kunstakademiet i Kbh..(Holger J. Jensen). Hans motiver er ofte optrin, der ligger for næsen af os. Mennesker, huse, murværk, nogle af storbyens fugle, mest duer. Lys, skygge og halvskygge i stenørkenen, hvor nogle vægge er uden vinduer, mens andre ligesom har alt for mange. De er blinde. Der er også mennesker på hans billeder. Silhuetter af de rigtige. Gamle og unge, men uden ansigter. Det sjælsforladte kommer os ved på en følsom måde. Gadebillede III Gadebillede II Granatæbler Brudetæppe af Anne Dorthe Greisen. Ved bryllupper anbringes tæppet foran alteret i kirken. 14 Anne Dorthe Greisen Udgangspunktet for udarbejdelsen af brudetæppet har været: -granatæblet, som er et ældgammelt frugtbarhedssymbol og flittigt anvendt i mønstringen af tekstiler igennem tiderne -farverne blå, grøn og rød, der symboliserer tro, håb og kærlighed -farven hvid, som er festens farve. I tæppets centrum optræder den firkløveragtige figur, som ligeledes kan ses ved et tværsnit af granatæblet. Farverne blå, grøn og rød refererer samtidigt til det lille billede midt for og nederst i altertavlen.

15 Hall og gangareal I Hall og gangarealet hænger 4 reproduktioner og 2 litografier af Maja Lisa Engelhardt Reproduktion Reproduktion Maja Lisa Engelhardt, *1956 maler. Efter en kortere uddannelse på Det Fynske Kunstakademi har Maja Lisa Engelhardt, som er gift med Peter Brandes, boet og arbejdet i Asger Jorns hus og atelier i Colombes uden for Paris. Inspirationen henter hun dog fortsat i den danske natur, især i erindringen om barndommens landskab ved Sejrøbugten, og i sin egen kristentro. Hendes form nærmer sig det abstrakte, men udgangspunktet i naturoplevelsen fornemmes både i enkelte genkendelige fragmenter, fx en gruppe gamle egetræer, og i farvens fylde, lysets vekslende spil og penselskriftens skiftende karakter. Har udsmykket en række danske kirker blandt andet Grinderslev Kirke, Frederiks Kirke, Strandvejskirken, Holsted Kirke og porten til Viborg Domkirke. Reproduktion Litografi Reproduktion Litografi 15

16 Christine Østergaard, Maler. Uddannelse: Akademiet for fri og merkantil kunst, Kunstakademiet i Kbh. Christine Østergaard. Solglød over havet Christine Østergaard Daggryet gløder Udgangspunktet for Christine Østergaards kunst er det kristne univers, som hun omsætter til et billedsprog, der fortæller om liv og opstandelse, om himmel og jord. Christine Østergaard er lysets maler. Livet og lyset som det sejrende i forhold til død og mørke er ofte forekommende motiver i hendes billeder. Hun henter ikke bare inspiration i Bibelen, men også i den klassiske musik. Det bærende udtryk i Christine Østergaards kunst er som oftest kontrasten mellem lyset og mørket, dog altid skildret således, at lyset synes at være det stærkeste. Christine Østergaard Påskemorgen Inger Marie Ostenfeldt. Inspirationen til billedvævningen er et vers i Ingemanns salme Til himlene rækker din miskundhed, Gud, hvor tredje vers lyder således: Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud, hvor menneskebørnene bygge! I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge. 16 Inger Marie Ostenfeldt. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud

17 Våbenhus, dåbsventeværelse, kapel Arne L. Hansen Maleri olie på træ Er fastgjort på væggen i våbenhuset. Christine Østergaard Send os dit lys og din sandhed Er ophængt i dåbsventeværelset Kamma Svensson. Jairi datter Akvarel Altertavle i kapel Kamma Svensson, Tegner Uddannelse: elev hos maleren Harald Slott- Møller, studieophold i Paris og Akademie in der Hardenbergstrasse i Berlin. Kamma Svensson er navnlig kendt fra sit mangeårige arbejde som tegner for Politiken og andres dagblade og som illustrator af en lang række bøger for både børn og voksne, plakater og årets julemærke i Hun malede også talrige store akvareller med emner hentet fra Bibelen og den græske og nordiske mytologi. 17

18 Gang ved kontor Skriveskriften er et uddrag af Dantes breve Epistola. Han sad mange år i eksil i den Toscanske by Lucca. Stavet med et "C" på latin. 1) Idet G de Batifolle for guds og rigets skyld sender sin meget hengivne (hilsen) (comitissa?) i det palatinske Etrurien til den mest ophøjede og fromme frue, dronning og altid ophøjet ved romernes betragtning af den himmelske medfølelse, yder han sin gæld ydmygt på knæ og ærbødigt. 2) Jeg har uden betaling modtaget dokumenter af/med det kongelige brev, hvilket jeg kunne med højagtelse, og jeg så at det var hengivent. Men da jeg i fortrolighed blev bekendt med de nærmere Anne Vibeke Lauridsen Maler Anne Vibeke Lauridsens billedkunst er et møde mellem gammelt og nyt. Udtrykket er moderne og ikon lignende og alligevel giver det associationer til antikkens friser og fresker. Det er billeder, der tiltrækker opmærksomhed, blandt andet gennem sine stærke farvesammensætninger. Billedkunstneren har gennem årene udviklet sine helt egne og specielle teknikker, der er med til at forstærke det unikke udtryk i hendes billeder. Udover udstillinger i Danmark har Anne Vibeke Lauridsen udstillet i Sverige på Sofiero Slot og Malmö Kunstmesse. Af Helsingør Kunstforening kåret som årets kunstner. 18

19 19

20 Mørdrup Kirke Vestermarken Espergærde 20