FAGLIGE FORHOLD 4 PÆDAGOGISKE FORHOLD 17

Transkript

1

2 FAGLIGE FORHOLD 4 Aarhus Kommunes budget 4 Samsø Kommune 4 Arbejdstid 5 Lokale lønaftaler 6 Løn og ansættelsesforhold 8 Lønadministrationen i Aarhus Kommune 8 Aftale for praktiklærerne 9 Arbejdsmiljø 9 Udviklingspolitikken 11 Efteruddannelse i fysik/kemi og tysk 12 Beskæftigelsen 12 Job på særlige vilkår 12 Lockout i Danmark 12 Lockout i Aarhus 13 Skolefusioner 15 Kaløvigskolen 16 PÆDAGOGISKE FORHOLD 17 Folkeskolereformen 17 Folkeskolens Fællesskaber Fællesskaber for Alle 17 RULL 18 Uddannelsesudvalg 18 Lærer pædagogsamarbejdet 18 Kvalitetsrapporter 18 Udskoling og samarbejdet med erhvervsuddannelserne 19 Byg et Team 19 Forældresamarbejde og engagement 20 ORGANISATORISKE FORHOLD 21 TR/TRS & AMR 21 Ekstraordinære generalforsamlinger 23 Medlemsaktiviteter 23 Kvalitetsløftet 24 Samarbejdet med LL 24 Samarbejdet med Børn og Unge 24 Samarbejde med skolelederne 24

3 Samarbejdet i DKF 25 Samarbejdet med forældreorganisationer 25 MED system 25 Velfærdssamarbejdet 26 Pensionist i Århus Lærerforening 26 Ahl Fonden 26 Renovering af Grønnegade 80,2. 26 Sekretariat 26 ORDBOG: 28

4 FAGLIGE FORHOLD Aarhus Kommunes budget På folkeskoleområdet har folkeskolereformen været central i forbindelse med budgettet for 2014 og overslagsårene Reformen er budgetteret til at koste 274 millioner kroner. Hovedparten af de øgede udgifter skyldes, at den er baseret på et øget undervisningstimetal fordelt på fagopdelt og understøttende undervisning. Mere undervisning fra lærerne Langt hovedparten af det øgede finansieringsbehov findes ved, at lærerne skal undervise mere end i dag. Værdien heraf er 144 millioner kroner. Herudover sker der en omlægning af ressourcer fra SFO og klubområdet til undervisningen. Desuden foretages der regelforenklinger for 6 millioner kroner, og der tilføres varige midler svarende til 44 millioner kroner årligt. I forbindelse med folkeskolereformen er der på landsplan afsat 1,8 milliarder kroner fordelt med 600 millioner kroner på de tre første skoleår. Det forventes, at Aarhus Kommune får 107,3 millioner kroner fordelt over de tre år. Heraf anvendes der forlods 72,2 millioner kroner i 2014 til etablering af arbejdspladser og tilpasning af faglokaler samt anskaffelse af inventar. Kilde: Aarhus Kommunes hjemmeside: om budget 2014.aspx Samsø Kommune Færre midler til Samsø Skole Af budgettet for 2014 fremgår det, at der er afsat cirka 38,2 millioner kroner til drift af folkeskole. Der er imidlertid tale om en tildeling, som dækker over flere poster end blot Samsø Skole. Samsø Kommune har oplyst, at der i budget 2014 er afsat cirka 16,9 millioner kroner til drift af Samsø Skole eksklusiv udgifter til SFO. I 2013 var der afsat cirka 18,5 millioner kroner. I alt er der altså i budgetåret 2014 afsat færre midler til driften af skolen end tilfældet var i Det sker på trods af, at folkeskolereformen medfører en øget undervisningsforpligtelse fra skoleåret 2014/15. Herudover er der afsat 9 millioner kroner til en tilbygning mellem skole, kombi bibliotek og idrætshallen. Tilbygningen skal på sigt rumme kantinefaciliteter og andre lokaler. Nye lærerstillinger I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen den 1. august 2014 regner Samsø Kommune med, at der vil mangle tre lærerstillinger på Samsø Skole. To af disse forventes omtrentligt finansieret ved en omfordeling af pædagogtimer i SFO og klubtilbud, fordi åbningstiden beskæres med 1,5 timer. Den sidste manglende lærerstilling forventes finansieret ved at sætte lærernes undervisningstid en time op i forhold til 4

5 indeværende skoleår. Samsø Kommune vurderer, at en lærer i gennemsnit skal læse cirka 25 lektioner om ugen. Det er en lektion mere end i indeværende skoleår. Samsø Kommune antager, at hvis den gældende arbejdstidsaftale (Samsømodellen) ikke var blevet opsagt, så ville man fra skoleåret 2014/15 ikke have kunnet øge undervisningsopgaven til gennemsnitligt cirka 25 lektioner om ugen pr. lærer. Så ville der have manglet cirka kroner til implementeringen af folkeskolereformen. Opsigelse af Samsømodellen Som allerede nævnt arbejder lærerne og børnehaveklasselederne på Samsø Skole i skoleåret 2013/14 efter en arbejdstidsaftale kaldet Samsømodellen. Den svarer grundlæggende til den arbejdstidsaftale, som lærerne og børnehaveklasselederne arbejder efter i Aarhus Kommune. Århus Lærerforening har et stort ønske om i fællesskab med Samsø Kommune at skabe de bedste rammer for en god folkeskole og for lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdsliv. Derfor var det selvfølgelig også med beklagelse, at foreningen erfarede, at Samsø Kommunes kommunalbestyrelse den 23. oktober besluttede at opsige Samsømodellen. Samtidig blev det vedtaget, at der ikke skal indgås andre aftaler. Fra skoleåret 2014/15 eksisterer der derfor ikke længere en lokal aftalt arbejdstidsaftale. Henvendelse fra Århus Lærerforening Foreningen har i forbindelse med Samsø Kommunes opsigelse af arbejdstidsaftalen sendt et brev til kommunalbestyrelsen for at kommentere på både grundlaget for selve beslutningen og dens konsekvenser set i lyset af Samsømodellens bestemmelser og værdigrundlag. Trods opsigelsen af aftalen ønsker Århus Lærerforening fortsat et godt og tillidsfuldt samarbejde med Samsø Kommune. Kilde: Samsø Kommunes hjemmeside samt henvendelser til Samsø Kommune: &itemId=48770&attachmentId=48773 Arbejdstid Aarhusmodellen Arbejdstidsaftalen, Aarhusmodellen, trådte i kraft den 1. august 2013 og kommer på grund af lockout og lovindgreb kun til at gælde for skoleåret 2013/2014. Det er karakteristisk for aftalen, at den giver et større lokalt råderum, og derfor har skolerne i Aarhus udmøntet aftalen forskelligt. Aftalen er endnu ikke evalueret, men TR og skoleleder har haft en stor opgave i at drøfte og forhandle en lokal udmøntning. På enkelte skoler har der været udfordringer i forhold til mængden af fleksibel tid for de deltidsansatte og lærere med funktioner med et stort timeforbrug. Aarhusaftalen I den vanskelige situation efter lockouten og lovindgrebet i april 2013 gik Århus Lærerforening i gang med at afsøge mulighederne for at lave en ny arbejdstidsaftale med 5

6 Aarhus Kommune. Der blev indledt drøftelser og sonderinger blandt andet i samarbejde med BUPL og FOA. Selvom situationen var presset, lykkedes det Århus Lærerforening som den første kreds at indgå en ny arbejdstidsaftale, som også Danmarks Lærerforening og Aarhus Kommune vurderer som bedre end lovindgrebets arbejdstidsbestemmelser. Mere tilstedeværelse Ganske kort indebærer Aarhusaftalen, at lærerne i skoleåret 2014/2015 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Placeringen af de 10 dage ud over de 200 obligatoriske undervisningsdage vil fremgå af opgaveoversigten. Den suppleres af et mødeskema. Opgaverne som udgangspunkt ikke egen planlægning og forældresamarbejde skal så vidt muligt placeres samlet og fortrinsvis på hverdage i tidsrummet I den resterende tid og op til 215 timer årligt løses arbejdsopgaverne, hvor det er hensigtsmæssigt. Lærerne afgør, hvor opgaverne vedrørende egen planlægning og samarbejde med forældre løses. Stor opbakning til aftalen Den 18. september blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling med et forslag til vedtagelse om indgåelse af en lokal arbejdstidsaftale. Forslaget lød som følger: Århus Lærerforening vil arbejde aktivt for at indgå en lokal arbejdstidsaftale fra skoleåret 2014/2015. Det er Århus Lærerforenings mål, at medlemmerne skal sikres så gode og forsvarlige vilkår for deres professionelle opgavevaretagelse, som det overhovedet er muligt. Foreningen vil forsøge at indgå en kollektiv, lokal aftale, hvor følgende principper indgår: Et undervisningstillæg til udjævning af den øgede undervisningsbyrde Lærere og børnehaveklasseledere skal have overblik over arbejdets omfang og placering Et tvist løsningssystem, hvor Århus Lærerforening er part Lærere og børnehaveklasseledere skal have medindflydelse på skoleårets planlægning Forslaget blev vedtaget med stor opbakning fra de 290 fremmødte medlemmer. Skolerunder Styrelsen har i januar og februar 2014 været rundt på byens skoler for at debattere Aarhusaftalen. Diskussionerne tog udgangspunkt i et oplæg fra styrelse med uddybning af aftalens tekst og tilhørende bilag. Der var stor deltagelse på møderne, og det er styrelsens samlede evaluering, at medlemmerne på de enkelte skoler oplever sig orienteret og hørt. Spørgsmål fra de enkelte skoler er samlet og vil blive brugt i den videre implementering af Aarhusaftalen. Lokale lønaftaler For sidste og indeværende overenskomstperiode har der ikke i overenskomsterne været afsat midler til lokal løndannelse den såkaldte forlodsfinansiering. 6

7 Det er en af grundene til, at det i 2013 har været yderst begrænset, hvor mange lokale lønmidler, der er kommet til udmøntning. På folkeskoleområdet har forhåndsaftalen været genforhandlet som konsekvens af den lokale arbejdstidsaftale (Aarhusmodellen), der trådte i kraft den 1. august. Genforhandlingen var nødvendig, idet en række midler hentede hjemmel i den tidligere arbejdstidsaftale A08. Disse midler er genanvendt i den genforhandlede og den gældende forhåndsaftale. Derfor er der ikke gået midler tabt. Tjenestemandspensioner Der er aftalt en allonge en vedhæftning til forhåndsaftalen. Den har betydning for tjenestemandsansatte og var nødvendig at indgå set i lyset af Kommuneaftalen 2014, idet staten pr. 1. juli 2013 ikke længere afholder hele udgiften til en tjenestemandsansats pension. I korte træk er indholdet i allongen, at lokalt aftalte varige tillæg opnået efter 31. august 2013 ikke længere vil være omfattet af høkerreglen eller vil blive konverteret til løntrin. Kronetillæg Tillæg opnået efter 31. august 2013 vil ikke længere blive indregnet i tjenestemandspensionen. I stedet vil de blive givet som kronetillæg, og der vil blive indbetalt pension til Lærernes Pension. De tillæg, hvor udbetalingen er startet før den 31. august 2013, og som aktuelt er omfattet af høkerregler, vil imidlertid fortsat være omfattet af disse. Med andre ord betyder det, at værdien af en given lærers høkertillæg pr. 31. august 2013 fortsat bliver indregnet på pensionstidspunktet. Tilsvarende vil kronetillæg, der allerede er konverteret til løntrin, blive bevaret som løntrin. Pr. 1. august 2014 træder den lokalt aftalte arbejdstidsaftale, Aarhusaftalen, i kraft og i forlængelse heraf er det endnu engang nødvendigt at genforhandle forhåndsaftalen for folkeskolelærerne i Aarhus Kommune. Dette arbejde blev iværksat i 2013, men er endnu ikke afsluttet. Lokalt undervisningstillæg Der er i forbindelse med Aarhusaftalen indgået aftale med Børn og Unge om, at der pr. 1. august 2014 udmøntes et lokalt aftalt undervisningstillæg på 120 kroner ( niveau) for fagopdelte undervisningstimer udover 734 timer. Dette skal ses som et værn mod, at lærernes undervisningsandel stiger betydeligt, uden at tiden til forberedelse og efterbehandling følger med. It ressourcepersoner på Center for Læring Århus Lærerforening har forhandlet en aftale for vilkår og funktionstillæg for de 32 lærere, der i skoleåret er frikøbt en dag om ugen, hvor de fungerer som faglige itressourcepersoner indenfor enten dansk, engelsk, matematik eller billedkunst/musik. Ressourcepersonerne deltager i og supporterer undervisningsforløb/tiltag på skolerne og i forlængelse heraf bruges dage på Center for Læring til erfaringsudveksling, kursusforløb og sparring med en gruppe af kolleger samt centrets konsulenter. 7

8 Løn og ansættelsesforhold Høje klassekvotienter Elevtallet faldt i Aarhus Kommune fra september 2012 til september 2013 med cirka 235 elever svarende til godt 0,8 procent. Når elevtallet falder, vil den gennemsnitlige klassekvotient under normale forhold også falde. Det har imidlertid ikke været tilfældet i indeværende skoleår. Den gennemsnitlige klassekvotient var i 2013 på 21,8, mens den i 2012 var på 21,7. Klassekvotienten ligger således stadig på et historisk, højt niveau. Fald i stillingstallet Fra september 2012 til september 2013 er stillingstallet for lærere og børnehaveklasseledere ved folkeskolerne i Aarhus Kommune faldet med godt 43 fuldtidsstillinger. På grund af naturlig afgang har det ikke betydet afskedigelse af fastansatte lærere. Det faldende stillingstal betyder dog, at det er vanskeligt for ledige og ansatte i tidsbegrænsede stillinger at komme i betragtning til fastansættelse på de aarhusianske folkeskoler. Lønsager Det er en fast del af Århus Lærerforenings opgaver at behandle sager om forkert aflønning. I forhold til lønsager er typiske problemstillinger: manglende tillæg efter forhåndsaftalen manglende kvalifikationsløn for erfaring forkert afregning af ferie og lønsager hvor reguleringer i lønnen medfører, at lønudbetalingerne bliver endog meget uoverskuelige. Foreningen hjælper med at få disse lønsager afklaret, så der sker korrekt lønudbetaling og efterbetaling af manglende løn. Århus Lærerforening må dog konstatere, at lønsagerne siden en gennemgribende forandring af lønadministrationen pr. 1. november 2011 er blevet meget komplekse og sagsbehandlingstiden også længere. Flere faglige organisationer oplever samme udvikling i lønsagerne, og som det fremgår i det efterfølgende afsnit, har Aarhus Kommune nu taget konsekvensen af den utilfredsstillende lønadministration. Lønadministrationen i Aarhus Kommune Kommunens lønadministration blev 1. november 2011 outsourcet til KMD BPO. Samtidig blev der igangsat en gennemgribende forandring af hele lønadministrationen i forhold til en standardisering og digitalisering af manuelle, papirbaserede arbejdsgange. Alt fungerer imidlertid ikke efter hensigten, og brugerundersøgelser har vist, at tilfredsheden med lønadministrationen daler. På baggrund af den seneste brugerundersøgelse fra november 2013 er der fra politisk side besluttet at hjemtage lønadministrationen, når kontrakten med KMD BPO udløber i

9 For Århus Lærerforening er det selvfølgelig et kardinalpunkt, at arbejdsgiver udbetaler korrekt løn til korrekt tid til sine medarbejdere. Derfor vil foreningen også fortsat være opmærksom på, hvordan kommunen agerer i forhold til sikre, at lønudbetalingerne til medlemmerne sker korrekt. Aftale for praktiklærerne Med den nye læreruddannelse fra den 1. august 2013 er der sket en ændring af praktikken. Der er nu tre praktikperioder, der alle skal afsluttes med en prøve. Studerende på den nye læreruddannelse skal fremover aflægge prøve i praktikken på første år af uddannelsen. Det betyder, at praktiklærerne fremover skal afvikle prøven for førsteårsstuderende. Det er en ny opgave, som praktiklærerne ikke har haft tidligere. Aarhus først med aftale Formentlig på grund af overenskomstforhandlingernes sammenbrud i foråret 2013 er der ikke i lovindgrebet taget højde for, hvordan praktiklærerne skal aflønnes for den opgave. Århus Lærerforening har derfor været i dialog med Børn og Unge om, hvorvidt der kunne findes en lokal løsning. Som den første kreds i landet har Århus Lærerforening derfor indgået en aftale, som sikrer den enkelte praktiklærer tid og penge for at varetage den nye opgave. Alle praktiklærerne tilbydes et kursus, så de er opdaterede på den nye opgave. Praksistilknytning Aftalen sætter endvidere de overordnede rammer for, hvordan lærerstuderende kan indgå i praksistilknytning. Det er en situation, hvor lærerstuderende får mulighed for at koble teori med praksis ude på skolerne. Her kan den enkelte lærer også hente ny inspiration fra den seneste viden, som de lærerstuderende bringer med sig fra VIA. Århus Lærerforening anser det for vigtigt, at der er tid til de opgaver, som den enkelte lærer skal løse. Derfor er det aftalt, at læreren eller lærerteamet ikke er forpligtet på bestemte opgaver, men at lærer eller lærerteam selvfølgelig kan drøfte praksistilknytning med skolens ledelse. Arbejdsmiljø Arbejdsskadesager Rådgivning i forbindelse med arbejdsskadesager er et vigtigt arbejdsområde for Århus Lærerforening. Foreningen opfordrer til, at alle skader store som små i forbindelse med arbejde anmeldes. Ellers er der risiko for, at man er ringere stillet, hvis der på sigt opstår en alvorlig skade på baggrund af flere tidligere, mindre skader. Århus Lærerforening påpeger i sit samarbejde med AMR, at de har en væsentlig rolle i forbindelse med at sikre anmeldelse af arbejdsskadesager. 9

10 Psykiske arbejdsskader Århus Lærerforening er meget opmærksom på, at de psykiske arbejdsskader bliver anmeldt på trods af en lav anerkendelsesprocent i Arbejdsskadestyrelsen. Der er behov for, at der skabes opmærksomhed på problemstillinger vedrørende psykiske arbejdsskader, så der fremadrettet kan blive flere, der får anerkendt en arbejdsskade af psykisk karakter. Anmeldelserne kan for den enkelte være en hård omgang at komme igennem, da det ripper op i hele forløbet igen. Arbejdsskadestyrelsen De alvorligste arbejdsskadesager sendes videre til sagsbehandling i Danmarks Lærerforening. Her følges der blandt andet op på sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. Der er i 2013 udbetalt erstatninger for mén til flere medlemmer, der er kommet til skade i forbindelse med deres arbejde. Vold og trusler Problemstillingen vedrørende overgreb mod ansatte lærere blev i 2013 for alvor taget op af Aarhus Kommune under overskriften Vold og trusler. Trivselsundersøgelsen i 2011 viste, at 10 procent af de ansatte i Børn og Unge havde oplevet vold og trusler i løbet af et skoleår. Udover en række møder i 2013 for kommunens AMR og TR omkring temaet har Aarhus Kommune gennemført en undersøgelse vedrørende vold og trusler mod ansatte. Undersøgelsen bygger på det statistiske materiale fra trivselsundersøgelserne i 2009, 2011 og 2013 og er udbygget med 70 kvalitative interviews. Århus Lærerforening har deltaget aktivt i processen med at kvalificere arbejdet og undersøgelsen på bedst mulige vis. Undersøgelsen endte med en hovedrapport, der angiver en række anbefalinger i det fremtidige arbejde. Rådgivning og bistand Rådgivning af medlemmer i krise udgør en stor del af Århus Lærerforenings arbejde. I 2013 var der omkring 450 samtaler med medlemmer. Den megen uro, der har været på folkeskoleområdet det sidste år med lockout, skolereform, arbejdstid og øget inklusion, presser lærerne. Den enkelte lærer oplever usikkerhed og store vanskeligheder med at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen og det sætter sig. Samtaler gør en forskel Inklusionsopgaven, stress og sygemelding er de emner, der fylder mest i rådgivningen af medlemmerne. Århus Lærerforening tilbyder såvel personlige samtaler med sparring og rådgivning som bistand ved møder og kontakt med skolen eller kommunen. Erfaringen viser, at en rådgivende samtale gør en stor forskel for medlemmerne. Jo tidligere i et stress eller sygdomsforløb, der sættes ind, jo større chance er der for en hurtigere raskmelding. Foreningen arbejder løbende på at udvikle rådgivningen på området. APV og trivsel I efteråret 2013 blev trivselsrapporterne for de enkelte skoler offentliggjort sammen med APV erne. Der er meget stor forskel skolerne imellem, men området kom ud med alarmerende høje fald i trivslen. 10

11 Særlig forholdet mellem person og arbejde, fokusområder i Børn og Unge samt samarbejde og ledelse havde oplevet markante fald siden den sidste trivselsundersøgelse i Desuden viser trivselsrapporten for lærerne, at de oplever en væsentlig udfordring i forhold til ledelseskvalitet og social støtte fra overordnede, når man sammenligner med hele Børn og Unge. Århus Lærerforening tog på den baggrund kontakt til Børn og Unge med henblik på at få igangsat en særlig indsats for de mest udsatte skoler. Det arbejde vil have højeste prioritet for foreningen i Håndholdt indsats Århus Lærerforening oplever, at den sociale kapital kommer under pres i disse år. Foreningen arbejder aktivt på, at arbejdsgiver skal påtage sig ansvaret for medarbejdernes trivsel. I forbindelse med årets undersøgelse introducerede Århus Lærerforening begrebet håndholdt indsats. Det handler om hjælp udefra enten i form af forvaltningen eller helt eksternt de steder, hvor medarbejderne for alvor mistrives, og skolen ikke selv kan løse problemstillingerne. Det arbejde fortsætter i Udviklingspolitikken Med Børn og Unges prognoser for skolernes økonomiske situation og med forflyttelsesrunden i 2012 in mente, hvor to lærere blev afskediget på grund af arbejdsmangel, var der en vis bekymring i Århus Lærerforening i forbindelse med forflyttelserne i Men der er sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Lockouten i foråret betød, at hovedparten af de udpegninger til forflyttelser, der var lagt op til, blev trukket tilbage. Efter mobilitetsdagene var gennemført (se nedenfor), endte det med, at ni lærere blev udpeget til forflyttelse. Heraf blev de otte omplaceret til fast stilling og en til et årsvikariat. Mobilitetsdage Mobilitetsdagene, hvor ledige stillinger og overtallighed forsøges løst ad frivillighedens vej, inden forflyttelsesrunden gennemføres, blev i 2013 afviklet for anden gang og med stor succes. Der blev opslået 25 lærerstillinger og 5 børnehaveklasselederstillinger, heraf blev der indgået 22 aftaler om frivilligt skift af arbejdssted for lærere og 5 aftaler for børnehaveklasseledere. I efteråret måtte Lyngåskolen desværre på grund af nedgang i elevtal udpege 2 lærere til Udviklingspolitikken. Den ene blev umiddelbart omplaceret til anden stilling, mens den anden udpegning endte med at blive trukket tilbage. Lærerarbejdspladser Efter KL s lockout i foråret efterfulgt af lovindgrebet i overenskomsten og den nye folkeskolereform, opstod der et behov for en øget indsats med hensyn til det fysiske arbejdsmiljø på skolerne i Aarhus. Reformen og lovindgrebet betyder en øget tilstedeværelse på skolen fra sommeren Det medfører samtidig ændrede arbejdsformer og nye krav til arbejdspladsernes indretning. 11

12 Århus Lærerforening holdt i december et møde for alle TR og AMR, hvor dagsordenen var Aarhusaftalen, og det fysiske arbejdsmiljø og arbejdspladsernes indretning. Foreningen har i hele processen opfordret til, at der tænkes i gode fremfor hurtige løsninger og vil følge området tæt i de kommende år. Efteruddannelse i fysik/kemi og tysk Som en del af indsatsen for at løse udfordringen med for få linjefagsuddannede lærere i fysik/kemi og tysk, indgik Århus Lærerforening et samarbejde med Børn og Unge om et rotationsprojekt med efteruddannelse indenfor de to fag. Børn og Unge stod for udgiften til vikarer og uddannelsesgebyr, så deltagelse var udgiftsneutralt for skolerne. 18 fastansatte lærere valgte at være en del af projektet og kunne dermed fra juni skrive linjefag i tysk på deres cv. Anden halvdel af projektet med efteruddannelse af linjefag i fysik/kemi skulle have været afviklet i efteråret, men er på nuværende tidspunkt udskudt, indtil der er større klarhed om den samlede efteruddannelse i linjefag. Beskæftigelsen Efter to år hvor der stort set ikke blev fastansat nye lærere i Aarhus Kommune, betød lockouten i foråret, at der i 2013 igen blev åbnet for nyansættelser. Med skolereform og ændrede vilkår for arbejdstid er forventningen i Århus Lærerforening, at udviklingen med flere nye ansættelser vil fortsætte ind i Dermed åbnes der endeligt op for, at skolerne i Aarhus kan begynde at få glæde af nogle af de mange dygtige, nyuddannede lærere, der er blevet færdige de sidste år. Job på særlige vilkår Pr. 1. februar 2013 trådte den nye fleksjobreform i kraft. Den ændrede mulighederne for at blive ansat i fleksjob på egen arbejdsplads samt i lønvilkårene for den enkelte fleksjobber. Inden et fleksjob bevilges, skal det nu behandles i et rehabiliteringsteam. Århus Lærerforening har i 2013 bistået vores medlemmer ved en række møder i rehabiliteringsteamet. Det er Århus Lærerforenings oplevelse, at de nye regler og den nye organisering af processen omkring bevilling af fleksjob har medført en stor efterspørgsel og et stort behov for vores bistand til medlemmerne i sager vedrørende fleksjob. Der er sket et fald i antallet af oprettelser af fleksjob på skolerne fra 2012 til Der blev i 2013 bevilget og/eller etableret seks fleksjob til lærere i Aarhus Kommune. Århus Lærerforening har i løbet af 2013 indgået aftale for fem medlemmer om aftalebaserede job på særlige vilkår. Lockout i Danmark Overenskomstforhandlingerne i 2013 kom ikke til at ligne tidligere tiders overenskomstforhandlinger. Forhandlinger blev afløst af en landsdækkende lockout fra arbejdsgivers side. Det blev til 25 lange dage i april, hvor cirka lærere på en række 12

13 forskellige skoler blev lockoutet heraf cirka folkeskolelærere. I Aarhus var mere end lærere lockoutet. Det blev danmarkshistoriens største lockout. Baggrunden for hele lockouten var de sammenbrudte overenskomstforhandlinger mellem Lærerens Centralorganisation (LC) og arbejdsgiversiden ved KL og Finansministeriet. Forhandlinger i langdrag Den forudgående historie var, at KL den 6. december 2012 fremlagde sine krav til LC. Hovedkravet var en afskaffelse af de centralt fastsatte arbejdstidsbestemmelser vedrørende lærernes arbejdstid samt en afskaffelse af aldersreduktionen. Forhandlingerne trak i langdrag, og den 28. februar varslede KL lockout af folkeskolelærere. Den blev begrundet med, at der ikke kunne opnås en aftale. Herefter rykkede forhandlingerne over i forligsinstitutionen. Den 22. marts konstaterede forligskvinden, at det ikke var muligt at opnå et forlig. Dialogen der blev væk Det betød, at lockouten gik fra varsel til virkelighed. Den 2. april var skolerne stort set tømt for lærere. I konfliktens tre første uger var der ingen dialog mellem LC og KL. Kampen blev ført lokalt ude i landet og i medierne. Kampen startede allerede, inden konflikten var brudt ud, for den 20. marts blev der afholdt en række demonstrationer i Aalborg, Odense, København og Aarhus på Slotspladsen Den 11. april var der indkaldt til en demonstration foran Christiansborg for alle landets lærere. Århus Lærerforening sendte et særtog og cirka 20 busser afsted til hovedstaden. Op imod mennesker fyldte pladsen foran Christiansborg til en af de største demonstrationer foran Folketinget i nyere tid. Lovindgreb Lockouten sluttede, da samtlige partier bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance fredag den 26. april vedtog et lovindgreb baseret på det udspil, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen havde fremlagt dagen forinden. Under lockouten afviste regeringen og statsministeren flere gange, at der ville blive lavet et regeringsindgreb i konflikten. Lovindgrebet afskaffede fra august 2014 de centrale bestemmelser omkring lærernes arbejdstid, og aldersreduktionen blev ophævet. Som kompensation fik lærerne en pulje på en milliard kroner til efteruddannelsesmål og en årlig lønstigning på cirka kroner. Lockout i Aarhus Århus Lærerforening var overbevist om, at lockouten i første omgang ville gå forbi Aarhus, da foreningen havde indgået en anden aftale (Aarhusmodellen), end den aftale som KL ville af med. Da lockoutvarslet kom, viste det sig, at lærerne i Aarhus også var udtaget til lockout af KL. 13

14 Imponerende torvedag Den 20. marts 2013 arrangerede Århus Lærerforening i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og Dansk Magisterforening en stor demonstration på Store Torv i Aarhus. Trods en frostramt marts måned med sne og kulde blev Store Torv fyldt op med lærere. Det var et imponerende fremmøde. Talerne ved demonstrationen var Dennis Kristensen fra FOA, Sigrid Jørgensen fra Gymnasieskolernes Lærerforening, Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening og Søren Aakjær daværende formand for Århus Lærerforening. Det hele blev bundet sammen af Søren Dahl fra Café Hack, der var konferencier og Kris Herman, Mads Langer og Peter Sommer, der sørgede for, at der var musik at varme sig på. Løsslupne lærere Den 2. april 2013 blev lærere sluppet løs i Aarhus. I dagene forinden havde formanden i Århus Lærerforening udtalt følgende til JP Aarhus: Det vil nok overraske KL, hvor synlige vi bliver i Aarhus. Jeg har aldrig før haft kampagnefolk. Under hele konflikten blev der etableret mange forskelligartede og kreative arrangementer i Aarhus og omegn såsom: Medlemsmøde Scandinavian Congress Center Vi vil undervise ikke konflikte foran egne skoler Demonstrationer til byrådsmøder Skovtur i Botanisk Have Åben Skole i Aarhus midtby Medlemsløb ved Tangkrogen med titlen Vi holder formen ved lige, til vi skal møde på arbejde igen Store demonstrationer ved alle indfaldsveje til Aarhus Lærerne satte spor i Aarhus midtby Stormøder i Vejlby Risskov Hallen Faglig Klub møder Kæmpedemonstration ved Christiansborg Giv jeres tjenestemænd en krammer Menneskekæder Lockouthygge i Mindeparken Lockoutmarked i Tangkrogen Flashmobs Musikvideoer som The Bondo Beatles med Don t lock me out De aarhusianske elever fik deres lærere tilbage i skolerne den 29. april. I ugen inden udtalte Århus Lærerforenings næstformand: Jeg er utrolig stolt over den kæmpe opbakning, som lærerne har vist Århus Lærerforening. Når jeg så også tænker på de utallige initiativer, der med stor energi er blevet sat i søen rundt om i hele Aarhus, så må jeg knibe mig selv i armen. Jeg kan næsten ikke tro, at det er sandt. 14

15 Medlemsbladet SKOLEN udsendte marts 2014 særnummeret Vi vandt fællesskabet om lockouten i Aarhus. 1. maj I kølvandet på regeringsindgrebet lå 1. maj. Århus Lærerforening havde produceret sure smileys, der i tavshed skulle tage imod statsministerens tale på Tangkrogen. Men det blev ikke til en tavs modtagelse, da størstedelen af 1 majdeltagerne udtrykte stor utilfredshed under hendes tale. Støttekasse Efter lockouten stiftede Århus Lærerforening en støttekasse til hjælp for medlemmer, der var kommet i økonomisk klemme. Århus Lærerforening modtog 43 ansøgninger til støttekassen, og der blev uddelt kroner. Efterfølgende blev støttekassen lukket igen. Støttekassen blev støttet af FOA med kroner, Utdanningsforbundet i Bergen med cirka kroner og derudover af 3F Transport Logistik og Byg, Magisterklubben Aarhus Kommune, Dansk Socialrådgiverforening, Lockoutmarkedet og Århus Lærerforening. Kontingent efter lockouten På Danmarks Lærerforenings ekstraordinære kongres den 22. maj blev det vedtaget at nedsætte det centrale kontingent med 113 kroner pr. måned. Det blev ligeledes besluttet på Århus Lærerforenings ekstraordinære generalforsamling i september at nedsætte det lokale kontingent med 200 kroner pr. måned i perioden 1. august 2013 til 31. juli 2017 under forudsætning af et tilsvarende tilskud pr. medlem fra Danmarks Lærerforenings Særlig Fond. Skolefusioner Aarhus Kommunes proces med at ændre skolestrukturen endte med, at byrådet besluttede at fusionere seks skoler fra starten af skoleåret 2013/2014: Vejlby Skole fusionerede med Jellebakkeskolen på dennes matrikel og blev til Ellevangskolen Kolt Skole fusionerede med Hasselager Skole på dennes matrikel og blev til Bavnehøj Skole Tranbjerg Skole fusionerede med Grønløkkeskolen, men undervisningen forbliver på de to matrikler og blev til Tranbjergskolen Århus Lærerforening har fulgt fusionerne på skolerne både gennem planlægningen og efter opstarten i august Foreningen har på forskellig vis bidraget til, at fusionsprocesserne er blevet tilrettelagt, så der til stadighed tages hensyn til lærernes trivsel i en periode med turbulente forandringer. Århus Lærerforening vil fortsat følge, hvordan fusionerne håndteres på skolerne. 15

16 Kaløvigskolen I forbindelse med omorganisering af Kaløvigskolen, hvor der pr. 1. august 2013 blev etableret fælles ledelse mellem Sølystskolen og Kaløvigskolen, udarbejdede Århus Lærerforening et høringssvar. På baggrund af høringssvaret har Århus Lærerforening deltaget i møder, hvis formål har været at sikre, at medarbejderne blev inddraget i processen omkring omorganiseringen. Det er desuden aftalt, at der i løbet af indeværende skoleår afholdes et møde, hvor de af høringssvaret fremkomne opmærksomhedspunkter evalueres. 16

17 PÆDAGOGISKE FORHOLD Folkeskolereformen Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskoleloven. Den træder i kraft i skoleåret 2014/2015. Århus Lærerforening deler reformens ambition om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, at betydningen af social baggrund skal mindskes, og at tilliden til folkeskolen styrkes og trivslen forbedres. Foreningen havde gerne set, at partierne i forbindelse med forhandlingerne om folkeskolen i højere grad havde forholdt sig til, om der var forskningsmæssigt belæg for, at reformens enkelte dele vil fremme målsætningen. Det er Århus Lærerforenings holdning, at folkeskolens udvikling skal bygge på solid viden og ikke på idéer og fornemmelser. Aarhus Byråds forståelsesramme Byrådet i Aarhus udsendte 18. september 2013 en forståelsesramme vedrørende folkeskolereformen. Byrådet ønskede hermed at skabe de bedste lokale forudsætninger for at omsætte de politiske intentioner til virkelighed. Forståelsesrammen indeholder 12 overordnede punkter med beskrivelser af lokale tilpasninger. Århus Lærerforening tager i sit arbejde med folkeskolereformen udgang i byrådets forståelsesramme. Opfordringer til byrådet I forbindelse med byrådets indstilling med titlen Folkeskolereformen byrådsbeslutninger som opfølgning på ændringer i folkeskoleloven bakkede Århus Lærerforening i sit høringssvar op om målene med folkeskolereformen og byrådets prioritering af lærernes kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen ses som et helt centralt og afgørende punkt i forhold til implementering af reformen, hed det i høringssvaret, som især koncentrerede sig om tre opfordringer til byrådet: 1. Der bør udarbejdes et værktøj til skolelederne til brug for kompetencevurdering af medarbejderne. Dette for at sikre en ensartethed i vurderingerne. Kompetencevurderingerne skal dokumenteres og bør være gældende på tværs af arbejdspladserne. 2. Byrådet bør stille krav til skolerne om etablering af et forum, der sikrer medarbejderinddragelse. 3. Byrådet bør i forbindelse med beskrivelsen af sammensætningen i skolebestyrelserne sikre en balance imellem forældre, medarbejderrepræsentanter og eventuelt eksterne samarbejdspartnere. Folkeskolens Fællesskaber Fællesskaber for Alle I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 blev der afsat midler til kompetenceudvikling på det specialpædagogiske område i årene

18 Hensigten med projektet Folkeskolens Fællesskaber og Fællesskaber for Alle er at styrke undervisningen for de elever, som går i folkeskolens normalklasser. (Det er altså ikke tanken, at der skal hjemtages elever fra specialtilbud.) Århus Lærerforening har i hele forløbet arbejdet på at sikre, at midlerne går til kompetenceudvikling for lærerne. I løbet af 2013 har det været drøftet, hvordan arbejdet med projektet kan videreføres. Århus Lærerforening deltager i styregruppen. RULL Aarhus Kommune er i gang med at investere de sidste af de 1,3 milliarder kroner til forbedringer af de pædagogiske og tekniske inde og udemiljøer i skoler, dag og fritidstilbud. Overskriften for dette arbejde er Rum til Leg og Læring, i daglig tale forkortet til RULL. Senest har Århus Lærerforening afgivet høringssvar i forbindelse med udmøntning af de sidste RULL midler i perioden med videre. Århus Lærerforening fremhæver kraftigt vigtigheden af gode personalearbejdspladser på skolerne og understreger, at det er et område, der skal evalueres. Foreningen pointerer videre, at konsekvenserne af folkeskolereformen skal medtænkes, når projekterne bliver udmøntet på skolerne. Århus Lærerforening deltager i styregruppen for RULL. Uddannelsesudvalg Århus Lærerforening repræsenterer kredssamarbejdet i Region Midtjylland i det centrale uddannelsesudvalg for Læreruddannelsen i VIA. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen om uddannelsens indhold, kvalitet og relevans. Udvalget afgiver endvidere indstillinger om studieordninger. I den forgangne periode har uddannelsesudvalget blandt andet beskæftiget sig med ny læreruddannelse og praktik i læreruddannelsen. Lærer pædagogsamarbejdet Århus Lærerforening og BUPL Århus etablerede i 2013 tænketanken PLUS. Den har til formål at udvikle idéer og synspunkter, der fremmer folkeskolen gennem samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Tænketanken har blandt andet udarbejdet ti anbefalinger, som kan gøre en forskel, når lærere og pædagoger fra næste skoleår skal til at samarbejde på en ny måde. Du kan se anbefalingerne på foreningens hjemmeside: Kvalitetsrapporter I forbindelse med vedtagelsen af den ny folkeskolelov har Aarhus Kommune taget initiativ til at søge dispensation for de årlige kvalitetsrapporter, således at de fortsat udarbejdes hvert andet år. I ansøgningen til Undervisningsministeriet har Århus Lærerforening tilkendegivet, at de støtter dispensationen. 18

19 Desuden har Århus Lærerforening aftalt med Aarhus Kommune, at der i forlængelse af kvalitetsrapporterne 201, skal ske en evaluering og drøftelse af de indikatorer, som kvalitetsrapporterne indeholder. Det er fortsat Århus Lærerforenings holdning, at kvalitetsrapporterne kun bliver et anvendeligt redskab, hvis de indgår i skolernes lokale udvikling, drevet af dialog og inddragelse fra medarbejderne. Udskoling og samarbejdet med erhvervsuddannelserne Århus Lærerforening har sammen med LO Aarhus, Erhverv Aarhus og repræsentanter fra erhvervsskolerne drøftet forskellige initiativer i forhold til kendskabet til de muligheder og perspektiver, som særligt en erhvervsuddannelse giver adgang til i det senere arbejdsliv. Senest er også Aarhus Kommune blevet interesseret i de unges kendskab til erhvervsuddannelserne. Det er derfor temaet i udgivelsen Fremtidens folkeskole dygtigere i fællesskab, som er en del af budget Århus Lærerforening er i den forbindelse inviteret med i en baggrundsgruppe, der løbende skal følge op om initiativer på området. Byg et Team Byg et Team er en fortsættelse af projektet Fokus på det der virker, som blev gennemført fra Målet med projektet er at forbedre medarbejdertrivslen ved at styrke de primære samarbejdsrelationer og herigennem nedbringe arbejdsrelateret sygefravær og forebygge stress og udbrændthed. Byg et Team handler om udvikling af teamsamarbejdet gennem en formaliseret refleksions og feedbackkultur sammen med en styrkelse af teamkoordinatorens rolle som facilitator. Samtidig har det været vigtigt, at få ledelsen mere aktivt involveret som understøttende medspiller for et godt teamsamarbejde. Århus Lærerforening har fra starten været en del af projektet og har haft en plads i såvel den nedsatte sparringsgruppe som i styregruppen for projektet. Værktøj i hverdagen I sparringsgruppen vedrørende Byg et Team er der tilknyttet repræsentanter fra de deltagende skoler, fællesarbejdsmiljørepræsentanten og Århus Lærerforening. Der har været holdt tre møder i Omdrejningspunktet har særligt været at sikre tiden til at omsætte metoderne til praksis. Der har generelt været tilfredshed med forløbet frem til nu. Der arbejdes på at gøre Byg et Team materialet praksisnært og tilgængeligt som et værktøj i hverdagen. En værktøjskasse med metoder og andet relevant materiale fra projektet er under udarbejdelse med henblik på videndeling og inspiration for alle skoler i Aarhus. 19

20 Forældresamarbejde og engagement Århus Lærerforening har i efteråret været repræsenteret i en arbejdsgruppe vedrørende forældresamarbejde og engagement i Børn og Unge. Arbejdsgruppen har udarbejdet en folder med henblik på at motivere forældre til aktiv deltagelse også i forældreråd og bestyrelser. Den bliver tilgængelig på Børn og Unges hjemmeside. 20

21 ORGANISATORISKE FORHOLD TR/TRS & AMR TR/TRS arbejdet Der har i 2013 været et stort behov for at give TR/TRS mange informationer på fællesmøderne. Det har haft betydning for den intention, der er om at gøre fællesmøderne for TR/TRS til et forum med en højere grad af politikskabelse. På fællesmøderne har de gennemgående emner været forårets lockout af lærerne, indgåelse af Aarhusaftalen samt den nationale dagsorden om ny folkeskolereform. TR/TRS mødes også i regionsgrupperne. Møderne afholdes på skift mellem skolerne i regionen. Her er det især erfaringsudveksling, der er på dagsordenen. Uddannelsen af TR/TRS TR i Danmarks Lærerforening gennemfører en organisationsuddannelse. Den består af et funktionsmodul og tre grundmoduler. Århus Lærerforening har derefter til opgave at supplere og videreudbygge TR s kompetencer. Danmarks Lærerforening udbyder også supplerende kurser. Lokale kurser Et vigtigt led i videreuddannelse af TR/TRS i Århus Lærerforening er det årlige kursus på Skarrildhus. En del af kurset er i de senere år blevet tilrettelagt i samarbejde med Århus Skolelederforening. Det var i år ikke muligt at samle ledere og tillidsfolk på Skarrildhus, da skolelederne var kaldt til konference andetsteds. En fælles evaluering viser, at den fælles dag på Skarrildhus var savnet, særligt i en tid med implementering af ny arbejdstidsaftale. Temaet for årets kursus hed Forandringer og ny virkelighed efter lockouten. TR tilbydes også hvert år deltagelse i et kursus arrangeret af Kredssamarbejdet i Østjylland (KS Ø). Desværre blev årets kurser aflyst på grund af lockouten. En og samme person Det er Århus Lærerforenings politik, at hvervet som TRS og AMR udføres af samme person. Men som en konsekvens af, at de to hverv ikke længere vælges samtidigt, oplevede foreningen sidste år, at færre TRS også var valgt som AMR. Men efter valget til suppleant i foråret er den udvikling vendt. På mere end halvdelen af skolerne i Aarhus er det nu samme person, der varetager TRS og AMR posten. AM ansvarlig Danmarks Lærerforening har holdt arbejdsmiljøkonference og regionale møder med alle kredsenes AM ansvarlige. På sidstnævnte gennemgik formanden for organisationsudvalget i hovedstyrelsen aktuelle politiske arbejdsmiljøtemaer som eksempelvis et styrket samarbejde mellem TR og AMR. Arbejdsmiljøforum Århus Lærerforening samarbejder om arbejdsmiljø med de øvrige kredse i Østjylland (KS Ø) i et såkaldt arbejdsmiljøforum. Foreningens arbejdsmiljøansvarlige deltager her 21

22 i fire møder om året, hvor der drøftes emner af fælles interesse og planlægges kurser målrettet kredsenes AMR. Kurser for AMR I oktober 2013 tilbød Århus Lærerforening i samarbejde med KS Ø arbejdsmiljøforum kredsens nyvalgte AMR et heldagskursus. Der var denne gang tilmeldt 11 deltagere fra Aarhus, og de var generelt meget tilfredse med kurset. Fællesmøder Århus Lærerforening har i oktober holdt et fælles møde for AMR, hvor også alle TR deltog. Her blev Aarhusaftalen gennemgået. Der er planlagt endnu et fælles møde for AMR i marts AMR netværk Århus Lærerforening tilbyder sine AMR at deltage i netværksmøder i løbet af året. Formålet er primært erfaringsudveksling og gensidig inspiration på tværs af skoler. I efteråret måtte netværksmødet desværre aflyses på grund af sammenfald med et DLFmøde og Århus Lærerforenings uddannelsesdag for TR, TRS og AMR. OmrådeMED To gange om året mødes repræsentanter fra styrelsen med foreningens repræsentanter i de otte OmrådeMED. Ved det seneste møde var temaet, hvordan TR og AMR kan søge indflydelse og være med til at sætte dagsorden i OmrådeMED med de aktuelle og væsentlige spørgsmål, som lærerne er optaget af. De tillidsvalgte ville på baggrund af denne drøftelse forsøge sig med forskellige initiativer i deres respektive OmrådeMED. Et væsentligt tema bliver de arbejdsmiljømæssige udfordringer omkring øget tilstedeværelse på skolerne. Procesplan for Aarhusaftalen For at sikre TR, TRS, AMR og medlemmer af Århus Lærerforening den bedst mulige information om Aarhusaftalen, besluttede styrelsen i efteråret at lave en procesplan for uddannelse af tillidsvalgte i forhold til aftalen. Intentionen er, at de tillidsvalgte klædes på i forhold til at agere inden for aftalens rammer og værdier, for på den måde at hjælpe medlemmerne frem mod implementeringen af folkeskolereformen og ny arbejdstidsaftale. Uddannelsesdag Danmarks Lærerforening uddannede i løbet af efteråret lokale undervisere til at forestå kompetenceudvikling af TR/TRS og AMR. Århus Lærerforening samlede sine tillidsvalgte til kursusdag på Koldkærgård Konferencecenter den 5. december med oplæg, gruppearbejde og erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Hovedoverskrifterne for dagen hed: størst mulig indflydelse tryghed i forhold til at påtage sig den samlede opgave kendskab til Danmarks Lærerforenings samlede strategi 22

23 Uddannelse af ledere, TR og AMR Der er årlige drøftelser med Børn og Unge om budget, arbejdsmiljø og generelle personaleforhold. Samtidig er der et stærkt ønske om at uddanne Børn og Unges medarbejdere. Både decentrale ledere og lokale TR og AMR deltager. Århus Lærerforening har i forbindelse med indgåelse af Aarhusaftalen insisteret på, at vigtigheden af et godt samarbejde mellem ledere og tillidsvalgte. Byrådet har i budget 2014 afsat midler til uddannelsesforløb for ledere, TR og AMR om samarbejdet om folkeskolereformen. Ekstraordinære generalforsamlinger 2013 bød på to ekstraordinære generalforsamlinger inden for 14 dage. Først var der spørgsmålet om Aarhusaftalen. Den 18. september havde Århus Lærerforening brug for medlemmernes mandat til at gå videre med forhandlingerne med Aarhus Kommune og fik det. Den 1. oktober blev formanden i Århus Lærerforening ansat som ny forvaltningschef i Aarhus Kommune. Det betød en hurtig indkaldt ekstraordinær generalforsamling, hvor den nuværende daglige ledelse af foreningen blev valgt. Medlemsaktiviteter Lockout (se Faglige Forhold/OK13) Lærerens Dag Den 5. oktober er FN s internationale dag for verdens lærere. Den fejres over hele verdenen, og lærerne anerkendes for deres store arbejde og deres betydning for samfundet. Men lærergerningens vilkår er meget forskellige, og mange steder er behovet for bedre skolegang kolossalt. I år gik den indsamlede støtte til lærere og børn i Nicaragua. Lærerens Dag faldt i år på en lørdag, derfor blev dagen på de fleste skoler markeret fredag den 4. oktober. På flere skoler tog skolebestyrelsen teten og anerkendte lærernes indsats æbler Århus Lærerforenings styrelse delte om lørdagen æbler ud til forbipasserende på Skt. Knuds Torv. Med æblerne fulgte information om FN s internationale lærerdag og styrelsesmedlemmerne fik mange positive og anerkendende kommentarer fra borgerne også med støttende bemærkninger omkring forårets lockout. Café ÅLF ert Århus Lærerforening inviterede for sjette år i træk til Café ÅLF ert med åben scene, masser af kollegial hygge, ristede pølser, fadøl og rislende vand. fra himlen. Den varierede musik blev leveret af lærere fra syv af byens skoler. Juletræsfest Årets juletræsfest fandt sted den 10. december i Møllevangskolens festsal. Det blev igen et tilløbsstykke, hvor børn og voksne legede de traditionelle julelege og dansede 23

24 om juletræet. Som vanligt var der smørrebrød til de voksne og pølser til børnene. Orkestret hjalp sidst på aftenen børnene med at kalde på julemanden. Alle børnene stimlede begejstret sammen for at få en godtepose af den søde julemand. Kvalitetsløftet Århus Lærerforening, skolelederne, forældre og rådmanden for Børn og Unge søsatte under overskriften Kvalitetsløftet et løfte til folkeskolen i Aarhus et samarbejde om en bæredygtig udvikling af den aarhusianske folkeskole. Ønsket var at skabe rammer for i fællesskab at forny og forbedre den aarhusianske folkeskole. Med udgangspunkt i kvalitetsløftet og dens deltagerkreds inviterede rådmanden for Børn og Unge midt i august til seminar om fremtidens folkeskole set i lyset af en kommende folkeskolereform. Her fik Århus Lærerforening mulighed for at tilkendegive sine holdninger omkring en sammenhængende skoledag og vigtigheden af, at fagprofessionelle spiller en rolle i enhver udvikling af folkeskolen. Foreningen understregede endvidere, at en arbejdstidsaftale med lærernes organisation er en forudsætning for, at folkeskolereformen kan komme godt fra start. Seminariet blev efterfulgt af et debatarrangement omkring specialpædagogik og inklusion set i lyset af folkeskolereformens tema En skole, der udfordrer alle elever. Samarbejdet med LL Som kreds for Læreruddannelsen i Aarhus har Århus Lærerforening jævnligt holdt møder med repræsentanter for den lokale LL klub. I foråret 2013 blev den lokale klub udfordret af manglende ledelse og derfor nedlagt. Foreningen har kontakt til LL centralt og Læreruddannelsen med henblik på at genetablere en LL klub i Aarhus. Samarbejdet med Børn og Unge Børn og Unge dækker over en lang række nøglepersoner og afdelinger i magistratsafdelingen, som Århus Lærerforening samarbejder med. I det daglige er der tale om et godt samarbejde, hvor parterne insisterer på, at de bedste resultater opnås gennem dialog. Aarhusaftalen og folkeskolereformen har fyldt mest, men der har også været plads til drøftelser om personalesager, løn og praktikaftale. Rammen om samarbejdet er de kvartalsvise møder med forvaltningscheferne, jævnlige møder med Personale og Udvikling samt møder med andre nøglepersoner fra Børn og Unge Samarbejde med skolelederne Århus Skolelederforening er part i arbejdstidsforhandlingerne omkring Aarhusaftalen. Det har været en afgørende forudsætning for indgåelse af en ny arbejdstidsaftale, at Århus Skolelederforening tidligt efter forårets lockout tilkendegav, at de ønskede et 24

25 fortsat tæt samarbejde med Århus Lærerforening. De to foreninger har gennem hele forløbet haft det fælles mål, at kun via gensidig anerkendelse af hinandens roller, er det muligt at videreudvikle de aarhusianske skoler. Desværre var det ikke muligt for skolelederne at deltage på det årlige TR/TRS kursus på Skarrildhus. Både Århus Skolelederforening og Århus Lærerforening er enige om, at den manglende deltagelse af skolelederne på årets TR/TRS kursus var ærgerlig set i lyset af de udfordringer, som forårets konflikt og implementering af Aarhusaftalen giver. I forbindelse med Skolelederforeningens årsmøde i Aarhus, deltog Århus Lærerforenings formand i en paneldiskussion med blandt andet undervisningsministeren, skoleledernes formand og en direktør fra KL. Samarbejdet i DKF I forbindelse med forårets lockout hentede Århus Lærerforening stor støtte og sympati hos samarbejdspartnerne i DKF. Det viste sig blandt andet på DKF s generalforsamling. Her mundede en beslutning vedrørende de strategiske overvejelser ud i en invitation til medlemsmøde med formændene fra FOA, BUPL, DSR og DLF i oktober DKF har det forgangne år været involveret i forhandlingerne omkring en ny MEDaftale for Aarhus Kommune, ligesom det er via DKF, at forhandlingerne omkring Aarhus Kommunes udviklingspolitik finder sted. DKF har løbende problematiseret de kritisable forhold omkring løn og lønadministration i Aarhus Kommune, og organisationen arbejder i den forbindelse på en koordineret indsats i forhold til Aarhus Kommune. Samarbejdet med forældreorganisationer Århus Lærerforening har i løbet af året holdt møder med Foreningen af Skolebestyrelser og Forældrerådet. Møderne har især omhandlet den organisering, som skole og fritid vil være underlagt efter indgåelse af den nye folkeskolelov. MED system Den 21. august 2013 blev der indgået en ny MED aftale for Aarhus Kommune. Med den er arbejdsmiljøet blevet en integreret del af MED arbejdet, hvorved Aarhus Kommune nu har en en strenget MED struktur. Det betyder, at samarbejds og arbejdsmiljøforhold fremover skal drøftes i samme udvalg. Aftalen er gældende fra 1. januar FællesMED Århus Lærerforening er også repræsenteret i FællesMED, der er Aarhus Kommunes øverste samarbejdsudvalg. Derudover har Århus Lærerforening repræsentanter på alle niveauer i Børn og Unges MED system, ligesom foreningen er repræsenteret på flere niveauer i Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse. HMU danner fortsat rammen for mange af de drøftelser, som ledelsen i Børn og Unge og i Sociale Forhold og Beskæftigelse har med medarbejderne. 25