Det socialt-lægelige samarbejde om arbejdsfastholdelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det socialt-lægelige samarbejde om arbejdsfastholdelse"

Transkript

1

2 Publiceret i Månedsskrift for almen praksis marts 2004 Det socialt-lægelige samarbejde om arbejdsfastholdelse Af Herluf Thieden, Kirsten Bruun og Marc Lehmann Forfatterne er tilknyttet Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering. Herluf Thieden er læge, dr. med. Kirsten Bruun og Marc Lehmann er socialrådgivere. Kommunikationen mellem almen praksis og sagsbehandlere i den kommunale forvaltning om langtidssygemeldte er som oftest uhensigtsmæssig. Et ambitiøst projekt i Københavns Kommune har afdækket en række barrierer, for at lægen kan fungere som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse. Forfatterne skitserer, hvordan vi kommer videre. I de senere år er der sket et voldsomt skred i den sociale lovgivning og den politiske holdning til at modtage forskellige former for sociale ydelser. Der er endvidere en diskussion om, hvilken betydning det at være syg har for at kunne arbejde. Forholdet mellem sagsbehandlere i den kommunale forvaltning og læger har desuden været præget af en hensigtsmæssig kommunikation. Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering har til formål at drive projekter for de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Målgruppen er bl.a. personer med fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder. Siden 1999 har Københavns Kommunes Koordinationsudvalg bevilget økonomisk støtte til projektet: Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse. Formålet med projektet er at sikre en højere grad af arbejdsfastholdelse for lægernes patienter. Metoden til dette er at orientere lægerne om relevant lovgivning samt at medvirke til at udvikle en bedre kommunikation mellem forvaltning og læger. Projektet består af 4 delelementer Et konsulentbesøg i lægens praksis foretages af fondens konsulenter, hvor lægen orienteres om relevante arbejdsfastholdelsesbegreber samt gives mulighed for at relatere dette til konkrete patientcases.

3 En telefonisk hotlinefunktion, hvor lægen enten kan drøfte sociale problemstillinger eller direkte henvise en patient til social udredning, hvorefter fonden etablerer kontakten til evt. relevante sociale myndigheder samt efterfølgende foretager opfølgning af forløbene. En seminarrække hvor oplægsholdere diskuterer aktuelle sociale, juridiske samt socialmedicinske emner. I seminarerne deltager såvel sagsbehandlere som læger. En koordinering af lokalmøder inden for et geografisk område med deltagelse af områdets praktiserende læger og sagsbehandlere fra det lokale center. Projektet Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse Den praktiserende læge bliver i første omgang skriftligt tilbudt et konsulentbesøg. Lægen bliver derefter kontaktet i sin telefontid, hvor konsulentbesøget nærmere aftales. Ved det efterfølgende konsulentbesøg deltager som regel både fondens socialrådgiver og lægekonsulent. Socialrådgiveren gennemgår arbejdsfastholdelsesbegreberne, herunder lovgivning og regler for sygedagpenge, arbejdsredskaber, hjælpemidler, personlig assistanceordningen, revalidering, fleksjob, førtidspension, skånejob samt arbejdsevnemetoden, herunder ressourceprofilen. Kvalitetsudviklingsudvalget vedrørende almen lægegerning i Københavns Kommune har anerkendt vores projekt som hørende til den lægelige efteruddannelse, og den praktiserende læge honoreres derfor for den tid, besøget varer. Fondens hotline er fysisk placeret i den indre by i København, hvor lægen kan henvise patienter via en telefonisk hotline dagligt mellem kl. 9 og kl. 12. Hotlinen er desuden åben for skriftlige henvendelser og personligt fremmøde. Seminarrækken omfatter emner af juridisk, etisk, filosofisk samt naturligvis lægelig karakter. Der er desuden indbygget diskussionsmuligheder under behagelige og uforpligtende rammer. Lokalmøderne er mere praktisk orienterede med henblik på at præsentere områdets aktører for hinanden og orientere om organisation, forretningsgange samt sagsbehandling.

4 Evaluering Projektet er løbende blevet evalueret med henblik på projektudvikling. Da projektet bygger på etårige bevillinger har evalueringen desuden naturligvis haft til formål at videreføre projektet. Ved besøgets afslutning udleveres et skema, som danner grundlag for evalueringerne. Spørgsmålene fra evalueringsskemaerne er formuleret på følgende måde: Hvordan oplevede du selve fremlæggelsen af lovgivningen i teori og praksis? Hvordan vurderer du den indholdsmæssige nytteværdi af det fremlagte? Var der nogle af emnerne, der var særligt vigtige for din praksis? Nævn hvilke? Hvordan oplevede du drøftelsen af problemstillingerne vedr. patienterne eller cases? Hvordan vurderer du den indholdsmæssige nytteværdi af drøftelserne? Var der nogle af de evt. drøftede patientcases der er særligt vigtige for din praksis? Nævn hvilke? Evt. andre bemærkninger? Hvad er dit generelle indtryk af vores tilbud om konsulentbistand med overskriften Arbejdsfastholdelse sociale problemer i praksis, herunder vores konkrete præsentation af tilbuddet? Hvordan kan/bør vi udvikle tilbuddet? Vil du efter konsulentbesøget benytte hotlinen eller evt. tilbud om et nyt konsulentbesøg? Har du nogle særlige ønsker/krav til samarbejdet med kommunens socialforvaltning? Evaluering af de øvrige delelementer er knap så udførlige, f.eks. udleveres et mindre spørgeskema efter seminarerne og lokalmøder, og i forbindelse med hotlinefunktionen føres der alene en summarisk statistik over henvendelserne.

5 Resultater og diskussion Konsulentbesøg 267 ud af 325 praktiserende læger har indtil nu taget imod tilbuddet om et konsulentbesøg. De resterende læger har givet forskellige begrundelser for ikke at tage imod tilbuddet: Manglende tid, manglende interesse, tilstrækkelig viden i forvejen, sygdom m.m. Ca. 85% af lægerne har returneret evalueringsskemaet. Stort set alle har udtrykt tilfredshed med konsulentbesøget der fandtes relevant. Lægerne efterspurgte generelt: Mere tilgængelighed i forvaltningen En hotline til forvaltningen Bedre kommunikation lægerne og forvaltningen imellem Fyldestgørende spørgsmål i oplæggene/attestanmodningerne Mere telefonisk dialog og faxadgang Information om lovændringer Tilbagemelding fra forvaltningen til lægen Bedre og mere smidig kontakt til forvaltningen I tunge sager afholdelse af konferencer med patientens læge og kommunen Derudover er det fondens erfaring fra konsulentbesøgene, at de praktiserende læger ikke i tilstrækkelig grad kender de sociale love og derfor ikke kender de sociale muligheder, en patient med socialmedicinske problemer har. Og af de mundtlige bemærkninger fremtid det ligeledes, at mange læger ved, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan det nuværende socialsystem hænger sammen, hvilken retning socialretten går, samt hvad det er, den kommunale forvaltning ønsker fra lægen. De nævnte problemstillinger vil blive uddybet i det efterfølgende. Det socialt-lægelige samarbejde Det formelle socialt-lægelige samarbejde Størstedelen af det socialt-lægelige samarbejde foregår via standardiserede attester. kommunernes Landsforening m.fl.s og Lægeforeningens aftale om socialt-lægeligt samarbejde fra 1998 rummer en grundig og let læst vejledning om brugen af disse attester.

6 Vejledningen gør bl.a. opmærksom på, at kommunerne har ret til at indhente helbredsoplysninger men normalt kun oplysninger, der er relevante for den rekvirerende forvaltnings sagsbehandling. Lægen har en tilsvarende oplysningspligt, men lægen må ikke videregive fortrolige oplysninger, som er uden betydning for forvaltningens sagsbehandling. Den praktiserende læge er derefter forpligtet til at besvare denne henvendelse (lægen kan i visse tilfælde argumentere med, at han ikke kan/ vil udføre det ønskede, men henvendelsen skal besvares). Lægen skal dog under alle omstændigheder føre ordnede journaler, jf. lægelovens 13, og hvis den kommunale forvaltning har samtykke fra patienten, skal lægen videregive oplysninger til forvaltningen. Attestation af sygdom opleves ofte af den praktiserende læge som en ubehagelig pligt og et konfliktområde, men det er et område, lægen er forpligtet til at håndtere, Den kommunale forvaltning tager stort set altid initiativet til kommunikationen med den praktiserende læge ved at sende en attest med en forespørgsel.den skriftlige kommunikation går kun sjældent den modsatte vej. Lægen kan dog i visse tilfælde via en særlig attest ((LÆ 165) foreslå forvaltningen nogle socialmedicinske tiltag, men dels har forvaltningen ingen forpligtelse til at besvare eller til at reagere på denne henvendelse, dels kender lægen og i visse tilfælde heller ikke forvaltningen disse erklæringer. Andre former for socialt-lægeligt samarbejde Hensigten med de nye sociale love er blandt andet, at der skal være fokus på patientens ressourcer til at kunne være i arbejde, og ved sygdom kræver dette en aktiv inddragelse af den praktiserende læge. Især i de mere komplekse sager bør lægen inddrages sammen med forvaltningens repræsentant, evt. arbejdsgiver samt fagforening. Man ønsker fra lovgivers side, at lægen bliver samarbejdspartner i forhold til patienten snarere end den gammeldags alvidende type, der langt hen ad vejen for patienten var en autoritet, og som også på vegne af denne havde vidtgående mulighed for eksempelvis at indstille til en førtidspension. De såkaldte rundbordssamtaler er ment som et forum, hvor patienten i centrum har sine professionelle vejledere omkring sig, således at mulighederne for patientens forbliven i erhverv vurderes og styrkes fra alle tænkelige sider. Flere af de læger, som vi har besøgt, er interesserede i

7 dette samarbejde og forslår, at der især i de mere komplekse sager bør være møder mellem patient, læge og forvaltning. Kontakten mellem læge og forvaltning foregår på følgende måder: Møder. Den mundtlige kontakt mellem de praktiserende læger og forvaltningen kan foregå ved møder, eventuelt sammen med patienten. møderne kan være 2 slags: Møder om personsager. Disse møder honoreres af Sygesikringen. Generelle møder. Praktiserende lægers overenskomst med Sygesikringen rummer ingen aftaler om honorar vedrørende lægers deltagelse i generelle samarbejdsmøder med de kommunale forvaltninger. Lægernes incitament til at deltage er dermed svækket. I en omegnskommune til København har dette bl.a. betydet, at lægerne ikke deltager i det stedlige Koordinationsudvalg. De problemer man ser i forbindelse med den manglende kontakt og de manglende møder er, at læger og socialrådgivere har svært ved tale sammen, de bruger ikke det samme sprog, eksempelvis nedsat arbejdsevne, syg/uarbejdsdygtig, spontan arbejdsskade mv. Via . bliver kun benyttet i begrænset omfang, men bliver formodentlig mere almindelig. Telefonisk. Alle team i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune har en servicetelefon, så teamet til enhver tid kan nås. De problemer man ser i forbindelse med den telefoniske kontakt er, at telefonen ikke fungerer. Telefonen bliver ikke taget, telefoner er optaget (i halve timer); telefonen bliver taget, men sagsbehandleren har ikke tid til at tale med lægen på dette tidspunkt, lægen opfordres til at ringe i morgen til aftalt tid. (Kommentarer fra lægebesøg).

8 Det socialt-lægelige samarbejde problematikker/ modstridende hensyn De besøgte læger har i deres tilbagemeldinger bl.a. givet udtryk for ønske om en lettere tilgang til forvaltningen. Der er imidlertid tale om en stor og på mange måder sammensat forvaltning, hvor der skal tages hensyn til mange interesser. Den omfattende lovgivning på det sociale område i forhold til aktivlinjen er nævnt som en faktor, der har vanskeliggjort samarbejdet til trods for mange intentioner om, at netop samarbejdet mellem praktiserende læger og forvaltning skal fremmes. Og socialreformen fra 1998 har i sit kølvand trukket store omstruktureringer i forvaltningen efter sig. Forinden havde Københavns Kommune dog i 1997 foretaget en stor administrativ ændring i forbindelse med overgangen fra magistratsstyre til udvalgsstyre. Hertil kom bydelsforsøget, hvor 4 bydele blev udskilt med deres helt egen administration og en udstrakt frihed til at organisere sig anderledes. De øvrige bydele blev opdelt i 11 lokale forvaltninger, mens handicapområdet og misbrugsbehandlingsområdet blev udskilt i hver 4 centre. Efter ophøret af bydelsforsøget er der nu 15 lokale forvaltninger. Derfor har den praktiserende læge mange mulige samarbejdsparter, alt efter hvilken gruppe patienten er indplaceret i. Inden for den enkelte lokalforvaltning er der sket en teamopdeling: Serviceteam, hvor bl.a. sygedagpengeområdet er placeret og hvor ikke alle brugere nødvendigvis har en kontaktperson Team for voksne med særlige behov, hvor bl.a. revalidering og førtidspension normalt behandles (f.eks. behandles ukomplicerede revalideringssager oftest i serviceteam) Børne- & familieteam, hvor forældrenes eventuelle forsørgelsesdel dog er henlagt til et af de andre team. Sådan er det i mange lokalforvaltninger, men ikke alle. Der er indtil videre en vis frihed for den enkelte lokalforvaltning til at organisere sig i overensstemmelse med særlige lokale behov. Endvidere kan senere

9 opståede sociale og helbredsmæssige begivenheder gøre, at ens sag flyttes f.eks. fra et voksenteam til et handicapteam. De praktiserende læger er ganske vist opdelt efter bydelsdistrikter, men denne opdeling er ikke den samme som gælder for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Derfor kan lægen sagtens skulle samarbejde med 3-4 forskellige lokalforvaltninger foruden handicap- og narkocenter. Det er måske ikke så mærkeligt, at så mange praktiserende læger finder det vanskeligt at få kontakt med den rette person i forvaltningen. Og når lægerne tillige oplever, at det er vanskeligt at komme i telefonisk forbindelse med forvaltningen, breder den opgivende holdning sig. Her følger i punktform yderligere problemstillinger: Patienten kan udskifte si praktiserende læge, men kan kun sjældent vælge en anden sagsbehandler. Den praktiserende læge kan i stor udstrækning arbejde uden om forvaltningen, dvs. den praktiserende læge har i hovedparten af sit arbejde ikke behov for at opsøge forvaltningen. Forvaltningen kan ikke udføre sit arbejde uden de lægelige oplysninger fra patientens læge. Eventuelt erhvervsevnetab skal kunne dokumenteres ved lægelige udsagn. Lægen er forpligtet til at udlevere de lægelige oplysninger, forvaltningen kræver. Forvaltningen er ikke forpligtet til at give nogen form for sociale oplysninger til patientens læge; patienten skal give tilladelse til, at hans læge henvender sig til forvaltningen. Lægerolle Lægernes rolle er ikke statisk, men afspejler holdninger og opfattelser i samfundet. Lægerollen har ændret sig gennem årene, hvor læger tidligere havde en paternalistisk, autoritær status, har de i dag en slags funktionærstatus. Samtidig stiller befolkningen og patienterne store etiske forventninger til den praktiserende læge. Det bevirker, at forvaltningen opfatter lægen som en slags funktionær, medens lægen selv oplever, at han/hun har en pligtetisk forventning om altid at gøre rigtige: det gode. Lægens oplevelse: patienten mener selv, at han er syg, lægen oplever ham som syg, alligevel stopper forvaltningen patientens sygedagpenge.

10 Forklaringen er den, at lægernes rolle i forhold til forvaltningen er ændret. I fælleserklæring om lægers opgaver i forhold til de sociale myndigheder fra Socialministeriet og Lægeforeningen, november 1998, præciseres det, at det er de sociale myndigheder, der har kompetencen til at tildele sociale ydelser. Det, at de sociale myndigheder har al kompetence på det sociale område, betyder, at lægen nu kan henvise en patient med sociale problemer til de rette myndigheder og selv koncentrere sig om lægens vigtigste funktion, patientbehandling. Derudover kan man anføre, at ønsker men at få patienten til at være aktiv omkring sig egen situation, må patientens læge forlade den autoritære rolle, som han tidligere besad. Sygdom og arbejdsevne Begrebet sygdom er som sådan ikke defineret i lovgivningen. At være syg er en subjektiv opfattelse, og det kan derfor være svært at nå en overensstemmelse mellem lægens og patientens sygdomsmodel. Rette til sygedagpenge er betinget af, at der foreligger uarbejdsdygtighed. Det kan f.eks. dreje sig om fravær på grund af sterilisation eller en kosmetisk operation, uanset om indgrebet er lægeligt indiceret eller ikke. Hvis der er tale om frivillig sterilisation eller kosmetiske operationer, som foretages udelukkende af kosmetiske hensyn og ikke til afhjælpning af fysiske eller psykiske lidelser, kan sygedagpenge betales, fordi man også i disse tilfælde betragtes som uarbejdsdygtig. Fravær på grund af alkoholisme kan også betragtes som sygefravær, hvis der er tale om uarbejdsdygtighed, og patienten er under behandling for alkoholisme. Det samme gælder fravær på grund af stofmisbrug. Selv om lægen med udgangspunkt i diagnosen og den konkrete kliniske sygdomsbeskrivelse kan beskrive, på hvilke områder, der foreligger et funktionstab, kan forløbet ikke afgøres uden aktivt at inddrage patienten i vurderingen. Det gælder især skøn over patientens arbejdsevne. Begrebet arbejdsevne blev indført med den nye sociallovgivning i Arbejdsevne kan defineres som: evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsøgelse.

11 I praksis har det lægelige skøn domineret ved pensionsbedømmelsen. Læger, der udtaler sig i pensionssager (alment praktiserende læger og speciallæger), udtaler sig ikke blot om patientens diagnose men også om nuværende og fremtidige arbejdsmuligheder. Disse forhold er uhensigtsmæssige. Lægelige udtalelser om sygdomstilstanden og behandlingsmuligheder er et nødvendigt grundlag for afgørelse af førtidspensionssager. Men læger har ikke en faglig indsigt, der giver dem mulighed for at udtale sig om arbejdsmarkedsforholdene eller fyldestgørende at vurdere aktiverings- og revalideringsmulighederne. Sammenfattende kan man konstatere, at forvaltningen oplever lægens rolle som utilstrækkelig, fordi den praktiserende læge kun ser en del af forvaltningens problematik, fordi lægen kun kan se det, patienten ikke kan udføre, ikke det, patienten ved de rette foranstaltninger vil kunne bringes til at kunne. Med det nye arbejdsevnebegreb i den sociale lovgivning, herunder udarbejdelse af en ressourceprofil er det en række nye karakteristika, der fremhæves, idet der tages højde for, at en række forhold er blevet vigtigere, når en patients mulighed for at udfylde en stilling på arbejdsmarkedet skal vurderes end blot en fysisk invaliditetsgrad, som i væsentlig større grad end tidligere kan afhjælpes med hjælpemidler. Ressourceprofilens 12 punkter er som følger: Arbejdsrelevante ønsker (ønsker og drømme) Uddannelse Indlæringsevne (og intelligens) Arbejdsmarkedserfaringer Arbejdsidentitet Præstationsforventninger Sociale kompetencer (og konfliktberedskab) Omstillingsevne (omstillingsberedskab) Sociale netværk (støtte i netværk) Interesser (fritidsinteresser) Bolig og økonomi Helbred (helbredsforhold) Arbejdsevnebegrebet er således defineret direkte i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. De lægefaglige forklaringer bliver et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige forklaringsfaktorer, når arbejdsevnen skal vurderes

12 Således ønsker man, at lægen bliver samarbejdspartner i relation til patientens fastholdelse på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er man i kommunerne generelt opmærksom på, at attestanmodningerne fra de relevante sagsbehandlere skal formuleres mere fyldestgørende, således at lægen i attesten har et meget bedre grundlag for at kunne beskrive patientens muligheder frem for alene at have fokus på diagnose. Dette kræver, at sagsbehandleren i en rekvisition også resumerer patientens sociale og erhvervsmæssige situation, så lægen har gode muligheder for at være den aktive samarbejdspartner. Sammenfatning Erfaringerne fra lægeprojektet viser, at der er et stort ønske om at parterne, lægerne og sagsbehandlerne, samarbejder tættere med henblik på borgerens fastholdelse i job. Parterne har begge ønsket et mere tæt og smidigt kommunikativt system, hvor bl.a. møder og telefonisk kontakt, herunder udvider benyttelse af faxen, nævnes som nogle redskaber for at fremme samarbejdet mellem parterne. Derudover har de fleste læger ønsket kopi af den skriftlige opfølgningsplan i henhold til sygedagpengelovens 24, så lægen kan være informeret om de tiltag, som forvaltningen har i sigte med borgeren. Omvendt kan lægen med en lægeerklæring (LÆ 165) informere forvaltningen om en socialmedicinsk problemstilling, herunder måske tidligt i forløbet være med til at forhindre, at patienten mister job på grund af helbred. Dialogen har givet forståelse for, at lægens problemstillinger vedrørende patienten ofte er den samme problemstilling som sagsbehandleren i kommunen har i forhold til klienten. Der er således i realiteten tale om et sygdomsforløb, som i større eller mindre grad har betydning for den pågældendes erhvervsmuligheder. Ved at lægen kender de centrale dele af lovgivningen, intentionerne i lovgivningen samt den metodik, som kommunen følger, vil lægen kunne være mere tidssvarende og parallel i sin tilskyndelse af patientens muligheder for at bevare sit job, påbegynde andet arbejde eller lignende. Herigennem vil lægen også i nogle tilfælde kunne legalisere en evt. kommunal afgørelse, og dermed være med til, at patienten er fokuseret på et aktivrettet forløb.

13 En sådan større gensidighed i samarbejdet vil uvægerligt resultere i en mere perspektivrig udsigt for den enkelte sygemeldte og en hurtigere afklaring i forhold til arbejdsmarkedet, og dermed muligheden for at forsørge sig selv. Erfaringerne fra Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse peger desuden på behovet for systematisk at benytte et gensidighedsprincip, hvor læge og forvaltning oplyser hinanden om væsentlige tiltag i forhold til den enkelte sygemeldte: Lægen oplyser om ændringer i patientens helbredsmæssige situation og om de planer, man har for at bedre den. Forvaltningen oplyser lægen om ændringer og fremtid i det sociale system. Forvaltningen oplyser lægen om den sociale handleplan, og sender evt. med patientens samtykke ressourceprofilen til patientens læge. Læge og forvaltning sætte sig sammen med den sygemeldte (og evt. andre aktører) og drøfter mulige perspektiver og handlinger. Ud fra en samlet vurdering håber vi, at projektet Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse opfattes som et fornuftigt bidrag til udviklingen af en god dialog mellem de implicerede parter til gavn for henholdsvis klienter og patienter som på grund af helbredsproblemer er truede i deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen Samarbejdsaftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Læs mere

Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING

Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING he SAS Survey Solution of 8 08-01-2013 08:53 Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING Indberetning af afgørelser truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Disposition Baggrund Undersøgelsen Datamateriale Fund Konklusioner Sporskifte i socialpolitikken

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Xxxxx Kommune og Region Syddanmark. om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunkti onen.

Samarbejdsaftale mellem. Xxxxx Kommune og Region Syddanmark. om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunkti onen. Samarbejdsaftale mellem Xxxxx Kommune og Region Syddanmark om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunkti onen. 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Tag a-kassen med til samtalen

Tag a-kassen med til samtalen F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Sygemeldte ledige Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret er udgivet

Læs mere

af arbejdsevnemetoden

af arbejdsevnemetoden September 2010 EVALUERING af arbejdsevnemetoden INDHOLD 1. Baggrund og formål 5 2. Resultater og anbefalinger 7 3. Indledning 13 3.1. Formålet med arbejdsevnemetoden...14 3.2. Formålet med denne evaluering...15

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Det Social-lægelige samarbejde. Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin

Det Social-lægelige samarbejde. Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin Det Social-lægelige samarbejde Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin Hvad er Socialmedicin?? Klinisk Socialmedicin er den lægelige praksis, som har til formål at

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem Samarbejdsaftale mellem Xxxxx Kommune og Region Hovedstaden om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen. 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

LANGVARIGT SYGEFRAVÆR

LANGVARIGT SYGEFRAVÆR LANGVARIGT SYGEFRAVÆR Hvad sker der og hvordan går det? JAN HØGELUND / TRINE FILGES / SØREN JENSEN 03:20 LANGVARIGT SYGEFRAVÆR Hvad sker der og hvordan går det? JAN HØGELUND / TRINE FILGES / SØREN JENSEN

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse. Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse

Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse. Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse Projektet er forankret i Jobcenter Viborg og samarbejder primært med følgende afdelinger: Sygedagpengeafdelingen Jobservice Anden aktør

Læs mere

Velkommen til medlemsmøde om skattereform og nye sygedagpengeregler

Velkommen til medlemsmøde om skattereform og nye sygedagpengeregler Medlemsmøde 15 09 09 Velkommen til medlemsmøde om skattereform og nye sygedagpengeregler DI Vestsjælland DI Roskilde/Køge Bugt Medlemsmøde 15 09 09 Kl. 16.00 Velkomst. V/Hans Henningsen, formand for DI

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren?

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren? SKADEANMELDELSE IF REJSEFORSIKRING AFBESTILLING AF REJSE Policenummer: Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) FORSIKRINGSTAGER Navn: Adresse: Telefon nr.: Post nr. og by: E-mail: SYGDOMSRAMTE

Læs mere