Det socialt-lægelige samarbejde om arbejdsfastholdelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det socialt-lægelige samarbejde om arbejdsfastholdelse"

Transkript

1

2 Publiceret i Månedsskrift for almen praksis marts 2004 Det socialt-lægelige samarbejde om arbejdsfastholdelse Af Herluf Thieden, Kirsten Bruun og Marc Lehmann Forfatterne er tilknyttet Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering. Herluf Thieden er læge, dr. med. Kirsten Bruun og Marc Lehmann er socialrådgivere. Kommunikationen mellem almen praksis og sagsbehandlere i den kommunale forvaltning om langtidssygemeldte er som oftest uhensigtsmæssig. Et ambitiøst projekt i Københavns Kommune har afdækket en række barrierer, for at lægen kan fungere som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse. Forfatterne skitserer, hvordan vi kommer videre. I de senere år er der sket et voldsomt skred i den sociale lovgivning og den politiske holdning til at modtage forskellige former for sociale ydelser. Der er endvidere en diskussion om, hvilken betydning det at være syg har for at kunne arbejde. Forholdet mellem sagsbehandlere i den kommunale forvaltning og læger har desuden været præget af en hensigtsmæssig kommunikation. Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering har til formål at drive projekter for de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Målgruppen er bl.a. personer med fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder. Siden 1999 har Københavns Kommunes Koordinationsudvalg bevilget økonomisk støtte til projektet: Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse. Formålet med projektet er at sikre en højere grad af arbejdsfastholdelse for lægernes patienter. Metoden til dette er at orientere lægerne om relevant lovgivning samt at medvirke til at udvikle en bedre kommunikation mellem forvaltning og læger. Projektet består af 4 delelementer Et konsulentbesøg i lægens praksis foretages af fondens konsulenter, hvor lægen orienteres om relevante arbejdsfastholdelsesbegreber samt gives mulighed for at relatere dette til konkrete patientcases.

3 En telefonisk hotlinefunktion, hvor lægen enten kan drøfte sociale problemstillinger eller direkte henvise en patient til social udredning, hvorefter fonden etablerer kontakten til evt. relevante sociale myndigheder samt efterfølgende foretager opfølgning af forløbene. En seminarrække hvor oplægsholdere diskuterer aktuelle sociale, juridiske samt socialmedicinske emner. I seminarerne deltager såvel sagsbehandlere som læger. En koordinering af lokalmøder inden for et geografisk område med deltagelse af områdets praktiserende læger og sagsbehandlere fra det lokale center. Projektet Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse Den praktiserende læge bliver i første omgang skriftligt tilbudt et konsulentbesøg. Lægen bliver derefter kontaktet i sin telefontid, hvor konsulentbesøget nærmere aftales. Ved det efterfølgende konsulentbesøg deltager som regel både fondens socialrådgiver og lægekonsulent. Socialrådgiveren gennemgår arbejdsfastholdelsesbegreberne, herunder lovgivning og regler for sygedagpenge, arbejdsredskaber, hjælpemidler, personlig assistanceordningen, revalidering, fleksjob, førtidspension, skånejob samt arbejdsevnemetoden, herunder ressourceprofilen. Kvalitetsudviklingsudvalget vedrørende almen lægegerning i Københavns Kommune har anerkendt vores projekt som hørende til den lægelige efteruddannelse, og den praktiserende læge honoreres derfor for den tid, besøget varer. Fondens hotline er fysisk placeret i den indre by i København, hvor lægen kan henvise patienter via en telefonisk hotline dagligt mellem kl. 9 og kl. 12. Hotlinen er desuden åben for skriftlige henvendelser og personligt fremmøde. Seminarrækken omfatter emner af juridisk, etisk, filosofisk samt naturligvis lægelig karakter. Der er desuden indbygget diskussionsmuligheder under behagelige og uforpligtende rammer. Lokalmøderne er mere praktisk orienterede med henblik på at præsentere områdets aktører for hinanden og orientere om organisation, forretningsgange samt sagsbehandling.

4 Evaluering Projektet er løbende blevet evalueret med henblik på projektudvikling. Da projektet bygger på etårige bevillinger har evalueringen desuden naturligvis haft til formål at videreføre projektet. Ved besøgets afslutning udleveres et skema, som danner grundlag for evalueringerne. Spørgsmålene fra evalueringsskemaerne er formuleret på følgende måde: Hvordan oplevede du selve fremlæggelsen af lovgivningen i teori og praksis? Hvordan vurderer du den indholdsmæssige nytteværdi af det fremlagte? Var der nogle af emnerne, der var særligt vigtige for din praksis? Nævn hvilke? Hvordan oplevede du drøftelsen af problemstillingerne vedr. patienterne eller cases? Hvordan vurderer du den indholdsmæssige nytteværdi af drøftelserne? Var der nogle af de evt. drøftede patientcases der er særligt vigtige for din praksis? Nævn hvilke? Evt. andre bemærkninger? Hvad er dit generelle indtryk af vores tilbud om konsulentbistand med overskriften Arbejdsfastholdelse sociale problemer i praksis, herunder vores konkrete præsentation af tilbuddet? Hvordan kan/bør vi udvikle tilbuddet? Vil du efter konsulentbesøget benytte hotlinen eller evt. tilbud om et nyt konsulentbesøg? Har du nogle særlige ønsker/krav til samarbejdet med kommunens socialforvaltning? Evaluering af de øvrige delelementer er knap så udførlige, f.eks. udleveres et mindre spørgeskema efter seminarerne og lokalmøder, og i forbindelse med hotlinefunktionen føres der alene en summarisk statistik over henvendelserne.

5 Resultater og diskussion Konsulentbesøg 267 ud af 325 praktiserende læger har indtil nu taget imod tilbuddet om et konsulentbesøg. De resterende læger har givet forskellige begrundelser for ikke at tage imod tilbuddet: Manglende tid, manglende interesse, tilstrækkelig viden i forvejen, sygdom m.m. Ca. 85% af lægerne har returneret evalueringsskemaet. Stort set alle har udtrykt tilfredshed med konsulentbesøget der fandtes relevant. Lægerne efterspurgte generelt: Mere tilgængelighed i forvaltningen En hotline til forvaltningen Bedre kommunikation lægerne og forvaltningen imellem Fyldestgørende spørgsmål i oplæggene/attestanmodningerne Mere telefonisk dialog og faxadgang Information om lovændringer Tilbagemelding fra forvaltningen til lægen Bedre og mere smidig kontakt til forvaltningen I tunge sager afholdelse af konferencer med patientens læge og kommunen Derudover er det fondens erfaring fra konsulentbesøgene, at de praktiserende læger ikke i tilstrækkelig grad kender de sociale love og derfor ikke kender de sociale muligheder, en patient med socialmedicinske problemer har. Og af de mundtlige bemærkninger fremtid det ligeledes, at mange læger ved, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan det nuværende socialsystem hænger sammen, hvilken retning socialretten går, samt hvad det er, den kommunale forvaltning ønsker fra lægen. De nævnte problemstillinger vil blive uddybet i det efterfølgende. Det socialt-lægelige samarbejde Det formelle socialt-lægelige samarbejde Størstedelen af det socialt-lægelige samarbejde foregår via standardiserede attester. kommunernes Landsforening m.fl.s og Lægeforeningens aftale om socialt-lægeligt samarbejde fra 1998 rummer en grundig og let læst vejledning om brugen af disse attester.

6 Vejledningen gør bl.a. opmærksom på, at kommunerne har ret til at indhente helbredsoplysninger men normalt kun oplysninger, der er relevante for den rekvirerende forvaltnings sagsbehandling. Lægen har en tilsvarende oplysningspligt, men lægen må ikke videregive fortrolige oplysninger, som er uden betydning for forvaltningens sagsbehandling. Den praktiserende læge er derefter forpligtet til at besvare denne henvendelse (lægen kan i visse tilfælde argumentere med, at han ikke kan/ vil udføre det ønskede, men henvendelsen skal besvares). Lægen skal dog under alle omstændigheder føre ordnede journaler, jf. lægelovens 13, og hvis den kommunale forvaltning har samtykke fra patienten, skal lægen videregive oplysninger til forvaltningen. Attestation af sygdom opleves ofte af den praktiserende læge som en ubehagelig pligt og et konfliktområde, men det er et område, lægen er forpligtet til at håndtere, Den kommunale forvaltning tager stort set altid initiativet til kommunikationen med den praktiserende læge ved at sende en attest med en forespørgsel.den skriftlige kommunikation går kun sjældent den modsatte vej. Lægen kan dog i visse tilfælde via en særlig attest ((LÆ 165) foreslå forvaltningen nogle socialmedicinske tiltag, men dels har forvaltningen ingen forpligtelse til at besvare eller til at reagere på denne henvendelse, dels kender lægen og i visse tilfælde heller ikke forvaltningen disse erklæringer. Andre former for socialt-lægeligt samarbejde Hensigten med de nye sociale love er blandt andet, at der skal være fokus på patientens ressourcer til at kunne være i arbejde, og ved sygdom kræver dette en aktiv inddragelse af den praktiserende læge. Især i de mere komplekse sager bør lægen inddrages sammen med forvaltningens repræsentant, evt. arbejdsgiver samt fagforening. Man ønsker fra lovgivers side, at lægen bliver samarbejdspartner i forhold til patienten snarere end den gammeldags alvidende type, der langt hen ad vejen for patienten var en autoritet, og som også på vegne af denne havde vidtgående mulighed for eksempelvis at indstille til en førtidspension. De såkaldte rundbordssamtaler er ment som et forum, hvor patienten i centrum har sine professionelle vejledere omkring sig, således at mulighederne for patientens forbliven i erhverv vurderes og styrkes fra alle tænkelige sider. Flere af de læger, som vi har besøgt, er interesserede i

7 dette samarbejde og forslår, at der især i de mere komplekse sager bør være møder mellem patient, læge og forvaltning. Kontakten mellem læge og forvaltning foregår på følgende måder: Møder. Den mundtlige kontakt mellem de praktiserende læger og forvaltningen kan foregå ved møder, eventuelt sammen med patienten. møderne kan være 2 slags: Møder om personsager. Disse møder honoreres af Sygesikringen. Generelle møder. Praktiserende lægers overenskomst med Sygesikringen rummer ingen aftaler om honorar vedrørende lægers deltagelse i generelle samarbejdsmøder med de kommunale forvaltninger. Lægernes incitament til at deltage er dermed svækket. I en omegnskommune til København har dette bl.a. betydet, at lægerne ikke deltager i det stedlige Koordinationsudvalg. De problemer man ser i forbindelse med den manglende kontakt og de manglende møder er, at læger og socialrådgivere har svært ved tale sammen, de bruger ikke det samme sprog, eksempelvis nedsat arbejdsevne, syg/uarbejdsdygtig, spontan arbejdsskade mv. Via . bliver kun benyttet i begrænset omfang, men bliver formodentlig mere almindelig. Telefonisk. Alle team i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune har en servicetelefon, så teamet til enhver tid kan nås. De problemer man ser i forbindelse med den telefoniske kontakt er, at telefonen ikke fungerer. Telefonen bliver ikke taget, telefoner er optaget (i halve timer); telefonen bliver taget, men sagsbehandleren har ikke tid til at tale med lægen på dette tidspunkt, lægen opfordres til at ringe i morgen til aftalt tid. (Kommentarer fra lægebesøg).

8 Det socialt-lægelige samarbejde problematikker/ modstridende hensyn De besøgte læger har i deres tilbagemeldinger bl.a. givet udtryk for ønske om en lettere tilgang til forvaltningen. Der er imidlertid tale om en stor og på mange måder sammensat forvaltning, hvor der skal tages hensyn til mange interesser. Den omfattende lovgivning på det sociale område i forhold til aktivlinjen er nævnt som en faktor, der har vanskeliggjort samarbejdet til trods for mange intentioner om, at netop samarbejdet mellem praktiserende læger og forvaltning skal fremmes. Og socialreformen fra 1998 har i sit kølvand trukket store omstruktureringer i forvaltningen efter sig. Forinden havde Københavns Kommune dog i 1997 foretaget en stor administrativ ændring i forbindelse med overgangen fra magistratsstyre til udvalgsstyre. Hertil kom bydelsforsøget, hvor 4 bydele blev udskilt med deres helt egen administration og en udstrakt frihed til at organisere sig anderledes. De øvrige bydele blev opdelt i 11 lokale forvaltninger, mens handicapområdet og misbrugsbehandlingsområdet blev udskilt i hver 4 centre. Efter ophøret af bydelsforsøget er der nu 15 lokale forvaltninger. Derfor har den praktiserende læge mange mulige samarbejdsparter, alt efter hvilken gruppe patienten er indplaceret i. Inden for den enkelte lokalforvaltning er der sket en teamopdeling: Serviceteam, hvor bl.a. sygedagpengeområdet er placeret og hvor ikke alle brugere nødvendigvis har en kontaktperson Team for voksne med særlige behov, hvor bl.a. revalidering og førtidspension normalt behandles (f.eks. behandles ukomplicerede revalideringssager oftest i serviceteam) Børne- & familieteam, hvor forældrenes eventuelle forsørgelsesdel dog er henlagt til et af de andre team. Sådan er det i mange lokalforvaltninger, men ikke alle. Der er indtil videre en vis frihed for den enkelte lokalforvaltning til at organisere sig i overensstemmelse med særlige lokale behov. Endvidere kan senere

9 opståede sociale og helbredsmæssige begivenheder gøre, at ens sag flyttes f.eks. fra et voksenteam til et handicapteam. De praktiserende læger er ganske vist opdelt efter bydelsdistrikter, men denne opdeling er ikke den samme som gælder for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Derfor kan lægen sagtens skulle samarbejde med 3-4 forskellige lokalforvaltninger foruden handicap- og narkocenter. Det er måske ikke så mærkeligt, at så mange praktiserende læger finder det vanskeligt at få kontakt med den rette person i forvaltningen. Og når lægerne tillige oplever, at det er vanskeligt at komme i telefonisk forbindelse med forvaltningen, breder den opgivende holdning sig. Her følger i punktform yderligere problemstillinger: Patienten kan udskifte si praktiserende læge, men kan kun sjældent vælge en anden sagsbehandler. Den praktiserende læge kan i stor udstrækning arbejde uden om forvaltningen, dvs. den praktiserende læge har i hovedparten af sit arbejde ikke behov for at opsøge forvaltningen. Forvaltningen kan ikke udføre sit arbejde uden de lægelige oplysninger fra patientens læge. Eventuelt erhvervsevnetab skal kunne dokumenteres ved lægelige udsagn. Lægen er forpligtet til at udlevere de lægelige oplysninger, forvaltningen kræver. Forvaltningen er ikke forpligtet til at give nogen form for sociale oplysninger til patientens læge; patienten skal give tilladelse til, at hans læge henvender sig til forvaltningen. Lægerolle Lægernes rolle er ikke statisk, men afspejler holdninger og opfattelser i samfundet. Lægerollen har ændret sig gennem årene, hvor læger tidligere havde en paternalistisk, autoritær status, har de i dag en slags funktionærstatus. Samtidig stiller befolkningen og patienterne store etiske forventninger til den praktiserende læge. Det bevirker, at forvaltningen opfatter lægen som en slags funktionær, medens lægen selv oplever, at han/hun har en pligtetisk forventning om altid at gøre rigtige: det gode. Lægens oplevelse: patienten mener selv, at han er syg, lægen oplever ham som syg, alligevel stopper forvaltningen patientens sygedagpenge.

10 Forklaringen er den, at lægernes rolle i forhold til forvaltningen er ændret. I fælleserklæring om lægers opgaver i forhold til de sociale myndigheder fra Socialministeriet og Lægeforeningen, november 1998, præciseres det, at det er de sociale myndigheder, der har kompetencen til at tildele sociale ydelser. Det, at de sociale myndigheder har al kompetence på det sociale område, betyder, at lægen nu kan henvise en patient med sociale problemer til de rette myndigheder og selv koncentrere sig om lægens vigtigste funktion, patientbehandling. Derudover kan man anføre, at ønsker men at få patienten til at være aktiv omkring sig egen situation, må patientens læge forlade den autoritære rolle, som han tidligere besad. Sygdom og arbejdsevne Begrebet sygdom er som sådan ikke defineret i lovgivningen. At være syg er en subjektiv opfattelse, og det kan derfor være svært at nå en overensstemmelse mellem lægens og patientens sygdomsmodel. Rette til sygedagpenge er betinget af, at der foreligger uarbejdsdygtighed. Det kan f.eks. dreje sig om fravær på grund af sterilisation eller en kosmetisk operation, uanset om indgrebet er lægeligt indiceret eller ikke. Hvis der er tale om frivillig sterilisation eller kosmetiske operationer, som foretages udelukkende af kosmetiske hensyn og ikke til afhjælpning af fysiske eller psykiske lidelser, kan sygedagpenge betales, fordi man også i disse tilfælde betragtes som uarbejdsdygtig. Fravær på grund af alkoholisme kan også betragtes som sygefravær, hvis der er tale om uarbejdsdygtighed, og patienten er under behandling for alkoholisme. Det samme gælder fravær på grund af stofmisbrug. Selv om lægen med udgangspunkt i diagnosen og den konkrete kliniske sygdomsbeskrivelse kan beskrive, på hvilke områder, der foreligger et funktionstab, kan forløbet ikke afgøres uden aktivt at inddrage patienten i vurderingen. Det gælder især skøn over patientens arbejdsevne. Begrebet arbejdsevne blev indført med den nye sociallovgivning i Arbejdsevne kan defineres som: evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsøgelse.

11 I praksis har det lægelige skøn domineret ved pensionsbedømmelsen. Læger, der udtaler sig i pensionssager (alment praktiserende læger og speciallæger), udtaler sig ikke blot om patientens diagnose men også om nuværende og fremtidige arbejdsmuligheder. Disse forhold er uhensigtsmæssige. Lægelige udtalelser om sygdomstilstanden og behandlingsmuligheder er et nødvendigt grundlag for afgørelse af førtidspensionssager. Men læger har ikke en faglig indsigt, der giver dem mulighed for at udtale sig om arbejdsmarkedsforholdene eller fyldestgørende at vurdere aktiverings- og revalideringsmulighederne. Sammenfattende kan man konstatere, at forvaltningen oplever lægens rolle som utilstrækkelig, fordi den praktiserende læge kun ser en del af forvaltningens problematik, fordi lægen kun kan se det, patienten ikke kan udføre, ikke det, patienten ved de rette foranstaltninger vil kunne bringes til at kunne. Med det nye arbejdsevnebegreb i den sociale lovgivning, herunder udarbejdelse af en ressourceprofil er det en række nye karakteristika, der fremhæves, idet der tages højde for, at en række forhold er blevet vigtigere, når en patients mulighed for at udfylde en stilling på arbejdsmarkedet skal vurderes end blot en fysisk invaliditetsgrad, som i væsentlig større grad end tidligere kan afhjælpes med hjælpemidler. Ressourceprofilens 12 punkter er som følger: Arbejdsrelevante ønsker (ønsker og drømme) Uddannelse Indlæringsevne (og intelligens) Arbejdsmarkedserfaringer Arbejdsidentitet Præstationsforventninger Sociale kompetencer (og konfliktberedskab) Omstillingsevne (omstillingsberedskab) Sociale netværk (støtte i netværk) Interesser (fritidsinteresser) Bolig og økonomi Helbred (helbredsforhold) Arbejdsevnebegrebet er således defineret direkte i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. De lægefaglige forklaringer bliver et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige forklaringsfaktorer, når arbejdsevnen skal vurderes

12 Således ønsker man, at lægen bliver samarbejdspartner i relation til patientens fastholdelse på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er man i kommunerne generelt opmærksom på, at attestanmodningerne fra de relevante sagsbehandlere skal formuleres mere fyldestgørende, således at lægen i attesten har et meget bedre grundlag for at kunne beskrive patientens muligheder frem for alene at have fokus på diagnose. Dette kræver, at sagsbehandleren i en rekvisition også resumerer patientens sociale og erhvervsmæssige situation, så lægen har gode muligheder for at være den aktive samarbejdspartner. Sammenfatning Erfaringerne fra lægeprojektet viser, at der er et stort ønske om at parterne, lægerne og sagsbehandlerne, samarbejder tættere med henblik på borgerens fastholdelse i job. Parterne har begge ønsket et mere tæt og smidigt kommunikativt system, hvor bl.a. møder og telefonisk kontakt, herunder udvider benyttelse af faxen, nævnes som nogle redskaber for at fremme samarbejdet mellem parterne. Derudover har de fleste læger ønsket kopi af den skriftlige opfølgningsplan i henhold til sygedagpengelovens 24, så lægen kan være informeret om de tiltag, som forvaltningen har i sigte med borgeren. Omvendt kan lægen med en lægeerklæring (LÆ 165) informere forvaltningen om en socialmedicinsk problemstilling, herunder måske tidligt i forløbet være med til at forhindre, at patienten mister job på grund af helbred. Dialogen har givet forståelse for, at lægens problemstillinger vedrørende patienten ofte er den samme problemstilling som sagsbehandleren i kommunen har i forhold til klienten. Der er således i realiteten tale om et sygdomsforløb, som i større eller mindre grad har betydning for den pågældendes erhvervsmuligheder. Ved at lægen kender de centrale dele af lovgivningen, intentionerne i lovgivningen samt den metodik, som kommunen følger, vil lægen kunne være mere tidssvarende og parallel i sin tilskyndelse af patientens muligheder for at bevare sit job, påbegynde andet arbejde eller lignende. Herigennem vil lægen også i nogle tilfælde kunne legalisere en evt. kommunal afgørelse, og dermed være med til, at patienten er fokuseret på et aktivrettet forløb.

13 En sådan større gensidighed i samarbejdet vil uvægerligt resultere i en mere perspektivrig udsigt for den enkelte sygemeldte og en hurtigere afklaring i forhold til arbejdsmarkedet, og dermed muligheden for at forsørge sig selv. Erfaringerne fra Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse peger desuden på behovet for systematisk at benytte et gensidighedsprincip, hvor læge og forvaltning oplyser hinanden om væsentlige tiltag i forhold til den enkelte sygemeldte: Lægen oplyser om ændringer i patientens helbredsmæssige situation og om de planer, man har for at bedre den. Forvaltningen oplyser lægen om ændringer og fremtid i det sociale system. Forvaltningen oplyser lægen om den sociale handleplan, og sender evt. med patientens samtykke ressourceprofilen til patientens læge. Læge og forvaltning sætte sig sammen med den sygemeldte (og evt. andre aktører) og drøfter mulige perspektiver og handlinger. Ud fra en samlet vurdering håber vi, at projektet Lægen som aktiv partner i en effektiv og rationel arbejdsfastholdelse opfattes som et fornuftigt bidrag til udviklingen af en god dialog mellem de implicerede parter til gavn for henholdsvis klienter og patienter som på grund af helbredsproblemer er truede i deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune

LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune Jobcentrets guide i brug af lægeattester 1 KOLOFON Fotos: Colourbox Tekst: Jobcenter

Læs mere

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni 2012 Kontorchef Marianne Sinding Disponering af oplæg Baggrund for undersøgelsen i 2012, tidligere undersøgelser om brug af lægekonsulenter,

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension

De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension VEJLEDNING Til udfyldelse af elektroniskskema om De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension Afgørelser truffet efter pensionslovens (lov om social pension) regler gældende fra 1. januar 2003 (ny ordning).

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Jobafklaringsforløb - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Socialmedicinsk arbejdsmetode Den bio-psyko-sociale model Systematik Diagnose/problemforståelse Behov for yderlige afklaring/udredning Livshistorien

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING 1 of 15 08-01-2013 08:46 Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING Indberetning af afgørelse truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov om social pension)

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

A. Besvares ved fuldstændigt erhvervsevnetab Fra hvilken dato er du fuldstændig uarbejdsdygtig? / 20

A. Besvares ved fuldstændigt erhvervsevnetab Fra hvilken dato er du fuldstændig uarbejdsdygtig? / 20 Borupvang 4 Telefon 44 74 70 35 Topdanmark Livsforsikring A/S 2750 Ballerup Fax 44 74 43 44 I: CVR-nr.: 19625087 Att. Liv Skadebehandling III: CVR-nr.: 25084098 Topdanmark Link Livsforsikring A/S CVR-nr.:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats Januar 2007

Lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats Januar 2007 Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 350 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelser af Lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats Januar 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen Samarbejdsaftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Orientering om behandling af sager om førtidspension... 4 3 Information, forespørgsler

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING

Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING he SAS Survey Solution of 8 08-01-2013 08:53 Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING Indberetning af afgørelser truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 1725 e, stk. 1 og 2, i lov

Læs mere

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere Dialog med jobcentret Fastholdelse af medarbejdere Introduktion Delvis uarbejdsdygtig Denne guide er udarbejdet til dig, som har ansvaret for medarbejdere som af fysiske og/eller psykiske grunde har svært

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 10.12.08 LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Overlæge Kenneth Kibsgård, Klinisk Socialmedicin,

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 492 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Disposition Baggrund Undersøgelsen Datamateriale Fund Konklusioner Sporskifte i socialpolitikken

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING. Når din medarbejder bliver syg

TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING. Når din medarbejder bliver syg TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING Når din medarbejder bliver syg Når din medarbejder bliver syg 50 % af alle, der har været sygemeldt i mere end 12 uger, vender aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Med en Tab

Læs mere

Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge,

Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 182 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand v. overlæge Kenneth Kibsgård www.socialmedicin.rm.dk Sygedagpengeloven 7, stk. 1: Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Protokol (anonymiseret udgave)

Protokol (anonymiseret udgave) Protokol (anonymiseret udgave) Fremtidsværksted 19. november 2007 på RUC 'Den gode sagsbehandling ved langtidssygdom og nedsat erhvervsevne' Sammenfatning (utopier og virkeliggørelse) Der ønskes mere tid

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere