Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kost, Rygning, Alkohol, Motion"

Transkript

1 77 gode råd om Kost, Rygning, Alkohol, Motion Råd nr. 38: Gå tur med din hund, også den du ikke har!

2 Forord Udgiver Redaktion Foto Layout Distribution Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Bente Nørgaard, DAI Lisbeth Crafack, DAI Kirsten Bønløkke, Osteoporoseforeningen Randers Sundhedscenter Chris MacDonald Tommy Nørgaard m.fl. Formegon ApS Udsendes til medlemsforeninger, kommuner og øvrige samarbejdspartnere. Yderligere information Kampagnekoordinator: DAI konsulent Bente Nørgaard, telefon Danmarks Idræts-Forbund udgave 1. oplag stk. Inspirationskilder til dette hæfte og hvor der kan hentes yderligere oplysninger: Hæftet Giv borgerne et Kram udgivet i 2006 af Det Nationale Råd for Folkesundhed Skridttællerbogen af overlæge Bente Klarlund Pedersen Bogen Fra Overgang til Overskud om motion, kost og hormoner af læge Leif Skive. Sundhedsstyrelsen - Helse - Alt ændrer sig; intet forbliver det samme. Man kan ikke træde i den samme flod to gange. - Heraklit, 500 BC Hvad er sundhed? For mig handler sundhed om at have det så godt som mulig så mange dage som muligt. Det handler om energi. Ja, for mig er sundhed simpelthen energi. Energi er det, der gør alt andet muligt. Når man føler sig fyldt af energi, har man bedre humør og større overskud. Heldigvis er der meget vi selv kan gøre for at skrue op for energien og skridt for skridt bevæge vores liv i retning mod større sundhed og optimal energi. Dermed ikke sagt, at det er nemt. Vi har alle vores udfordringer. For mig handler det om hver dag at gøre sit bedste og takle udfordringerne som vi bedst kan med de muligheder vi hver især har. Selv kæmper jeg bagdelen ud af bukserne hver eneste dag for at blive ved med at forbedre min egen energi. Det er en fortsat rejse, og nogle gange går det godt fremad, og andre gange går det langsommere, men jeg arbejder på det, og jeg håber, at du vil blive inspireret til at gøre det samme. Både inspiration og information er vigtige elementer på rejsen, og mit håb er, at denne folder fra DAI / DIF kan give dig stof til eftertanke, redskaber og inspiration til din fortsatte rejse mod et liv med sundhed og aktivitet - et liv fyldt med energi. Stay strong, Chris MacDonald

3 Nye forskningsresultater Nye forskningsresultater vil i løbet af den kommende tid være med til at sætte nye dagsordener for det sundhedsfremmende arbejde i Danmark. På alkoholområdet har overlæge Anne Tjønneland, der er leder af afdelingen for Kost, Kræft og Helbred under Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, i sin doktordisputats Livsstils risikokaktorer for brystkræft synliggjort, at danske kvinder drikker for meget. Hvis alkoholgrænsen for kvinder blev ændret fra 14 til 7 genstande om ugen, så vil der kunne opleves en nedgang på 14% af brystkræfttilfælde i DK. Svarende til 580 tilfælde af brystkræft årligt. Anne Tjønneland anbefaler, at Sundhedsstyrelsen ændrer det anbefalede maksimale alkoholindtag for kvinder til max. 7 genstande om ugen. En opringning til Sundhedsstyrelsen i august 2008 bekræfter, at Styrelsen jvf. de fremkomne nye oplysninger arbejder på sagen. Nye anbefalinger: Ældre skal løfte jern Ældre har brug for både at træne deres kondition og deres muskelstyrke, hvis de vil forebygge problemer med at klare hverdagen som gamle. Til gengæld er gevinsterne ved at røre sig store for de ældre. Bedre livskvalitet, mindre risiko for sygdom og faldskader samt et længere liv karakteriserer ældre, som er fysisk aktive. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen netop har udgivet nye anbefalinger for fysisk aktivitet hos ældre. De nye anbefalinger råder fortsat ældre til lige som yngre voksne at få pulsen op mindst 30 min. hver dag. Men samtidig er det specielt vigtigt for dem, at de sørger for at vedligeholde styrken i deres muskler og knogler, som ellers uundgåeligt bliver svagere. Her er styrketræning med en relativ tung belastning den mest effektive metode. Konkret råder Sundhedsstyrelsen de ældre til at træne både styrke og kondition mindst én og helst flere gange om ugen og på et niveau, som passer til den ældre. Gevinsten i form af bedre kondition og større styrke er forholdsmæssigt lige så store som hos yngre voksne. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger fremhæver desuden vigtigheden af, at ældre træner balancen og dermed mindsker risikoen for fald og knoglebrud, og at de udfører udspændingsøvelser for at vedligeholde bevægeligheden. Ældre med for eksempel kroniske lidelser, som ikke kan følge de generelle anbefalinger, rådes til at være så fysisk aktive som muligt. Fordele ved at være fysisk aktiv som ældre: Uden fysisk træning falder konditionen typisk med omkring 50 procent fra et menneske er 20 år til han eller hun fylder 80 år. Lav kondition hos ældre kan give problemer med dagligdagsaktiviteter som at komme ud af sengen, få tøj på og gå på toilettet. Isometrisk muskelstyrke i benets strækkemuskulatur falder med cirka 1,5 procent årligt fra 65 år til 84 år. Fysisk aktivitet fordobler næsten chancen for at undgå funktionsevnetab og afhængighed i slutningen af livet. Regelmæssig fysisk aktivitet reducerer risikoen for en række sygdomme og er en væsentlig faktor i forhold til helbred og livskvalitet hos ældre. Det er specielt vigtigt for ældre mennesker at udføre aktiviteter, der vedligeholder og styrker musklerne for at forebygge tab af muskelmasse, muskelstyrke og funktionsevne. Fald kan specielt hos svagere ældre forebygges ved træning af muskelstyrke og balance kombineret med rask gang.

4 Kost Risiko ved overvægt En sund kost forebygger udviklingen af overvægt og en række livsstilssygdomme. Det er sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, tyktarmskræft, kræft i livmoderen og brystkræft efter overgangsalderen samt en række sjældne kræftformer. Herudover har overvægt også betydning for udviklingen af slagtilfælde, galdesten, slidgigt, forhøjet blodtryk, kirurgiske komplikationer og forringet livskvalitet. Overvægtige borgere har sammenlignet med normalvægtige et kortere og mere besværligt liv. Amerikanske undersøgelser har vist, at et BMI på 30 og derover kan forkorte livslængden med 6-7 år. Forekomsten af fedme i Danmark er steget gange i løbet af de sidste 50 år. Det betyder, at 40% af danskerne er overvægtige de har et BMI på 25 eller derover. Op mod 15% af danskerne er decideret fede med et BMI på 30 eller derover. Body mass index (BMI) er en forholdsvis enkel måde at klassificere ens egen vægt på Personens vægt i kg BMI beregnes ved Personens højde 2 Person på 100 kg og 1,80 m høj = 100 : 3,24 = BMI på 30,86 Normalvægt Overvægt Fedme Svær fedme BMI: 18,5-24,9 BMI: 25-29,9 BMI: 30-39,9 BMI: Over 40

5 Kost Hvad er sund kost? En sund sammensat kost indeholder vigtige næringsstoffer, som kan have direkte betydning for forebyggelsen af ovennævnte sygdomme. Det gælder specielt fødevarer som frugt, grøntsager og fuldkorns-produkter, som er vigtige bestanddele i en grov og mager kost. Kød fra gris, lam, ko og kalv er under mistanke for at øge specielt risikoen for tyktarmskræft, og det kan derfor anbefales at spise mere fisk på bekostning af det røde kød. Kosten bør have et lavt indhold af mættet fedt, ligesom saltindholdet i kosten bør reduceres. Kostkompasset er en videreudvikling af den kendte kostpyramide. Kostkompasset er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med bl.a. Motions- og Ernæringsrådet og Sundhedsstyrelsen. Læs mere om kostkompasset på Populært sagt: Spis mindre kød fra dyr med 4 ben og spis mere kød fra dyr med 2 ben samt fisk. Særlige hensyn Hvis man er under- eller overvægtig, tager medicin eller fejler noget, bør man i samråd med egen læge og evt. psykiater lave en plan for både kost og motion. 1) Spis frugt, bær og grønt hver dag 6 om dagen = 600 gram 2) Spis fisk og fiskepålæg flere gange ugentlig - både fede fisk som laks, sild og makrel, og magre fisk som torsk, sej og rødspætter. 3) Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. 4) Spar på sukkeret, især fra sodavand, slik og kager. 5) Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. 6) Spis varieret og bevar normalvægten. 7) Sluk tørsten i vand drik 1½ liter væske om dagen. 8) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

6 Kost Andre gode kostråd 9) Start hvert måltid med et stort glas vand. 10) Øs op efter et Y på tallerkenen. 1/5 til kød, fisk eller fjerkræ. 2/5 til kartofler, pasta, ris og eller brød. 2/5 til grøntsager (gerne 2 slags) eller frugt. 11) Skrab fedtstoffet eller undgå det under pålæg. 12) Brug olie og blød margarine (Becel) til bagning. 13) Brug planteolier som rapsolie, sojaolie og valnøddeolie. De indeholder de sunde Omega 3 fedtsyrer. 14) Let sovsen, smid stegefedtet væk og hold igen med creme fraiche og fløde. 15) Undgå flødechokolade. Hvis du skal have chokolade, så hold dig til den mørke med stort indhold af cacao. 16) Alle over 65 år bør tage et tilskud af D-vitamin dagligt. 17) Få kalk nok - ½ ltr. mager mælk og 1-2 skiver ost daglig er nok. For mælkeallergikere anbefales grønne grøntsager og mandler. Kan du ikke opnå et tilstrækkeligt kalkindhold i maden, anbefales et dagligt tilskud i tabletform. 18) Holder du af fed ost, så skær tynde skiver og spis mindre. 19) Spis magert kød mest fra dyr med 2 ben samt fisk. 20) Veksel mellem frugter og grøntsager, og husk at mindst halvdelen skal være grøntsager, gerne de grove typer. 21) Bland flere grøntsager i gryderetter. 22) Spis grønsagssupper gerne blendet. 23) Pas på med lightprodukter de er nødvendigvis ikke et sundere valg, og de behøver ikke at være specielt slankende eller fattige på fedt eller sukker for at få betegnelsen light. 24) Spar på saltet. 25) Vælg madvarer med stort fiberindhold. Der er mange fibre i grove grønsager som kål, rodfrugter og løg, i brune ris, bær, frugter og tørret frugt og hele korn. Det anbefales at spise g fibre om dagen

7 Rygning Statistik I dag ryger 28% af de danske mænd og 23% af de danske kvinder over 13 år dagligt, hvor det i 1970 var 68% af de danske mænd og 47% af de danske kvinder, der røg. I Danmark dør mennesker om året af rygning det er mennesker hver måned. Hver anden ryger dør af sin rygning. I gennemsnit dør rygere 10 år tidligere end ikke-rygere. Risikoen ved rygning Allerede i 1950 erne viste undersøgelser, at tobaksrygning giver lungekræft, og i dag ved vi, at de skadelige stoffer fra tobaksrøgen ikke nøjes med at blive i lungerne. Der er 4000 stoffer i tobaksrøg, og mindst 40 af dem er kræftfremkaldende. Stofferne optages via lungerne og går over i blodbanen, transporteres rundt i kroppen, og på den måde påvirker de alle kroppens organer og funktioner. Rækken af sygdomme, hvor rygning er en del af årsagen, eller hvor rygning forværrer prognosen, er desværre lang. Det drejer sig om kræft i: Lunger, strube, blære, urinledere, nyre, nyrebækken, mund, læber og tunge, næsehule, mave, lever, livmoderhals, blodet, svælg, spiserør og bugspytkirtel. Herudover øger rygning risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen, blødninger i hjernen og kredsløbsforstyrrelser som f.eks. dårlig blodtilførsel til benene samt type 2 diabetes. Paradentose, mavesår, grå stær, hoftebrud og knogleskørhed efter overgangsalderen hos kvinder, kan også skyldes rygning. Kvindelige rygere går i overgangsalderen et par år tidligere end ikke-rygere

8 Rygning Passiv rygning Når man indånder røgen fra andres rygning, ryger man passivt. Selv efter udluftning er man udsat for passiv rygning. Partiklerne fra tobaksrøgen ligger i støvet på gulvet og i møblerne. De hvirvles op og spredes fra rum til rum. Passiv rygning kan forårsage kræft, hjertesygdomme og luftvejsproblemer. Forskning i passiv rygning er endnu ny, men meget tyder på, at skadevirkningerne ved at være passiv ryger svarer til selv at ryge. Gode råd omkring rygning 26) Lad være med at starte. 27) Undgå passiv rygning også selvom du selv ryger. 28) Ryg kun udendørs. 28) Ryg kun ½ cigaret af gangen og forsøg at ryge mindre hyppigt. 30) Tag imod et rygestopkursus. 31) Få hjælp til at vedligeholde rygestoppet

9 Alkohol Hver dansker drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året. Et højt alkoholforbrug medfører en lang række sociale, psykiske og kropslige skader. Kun midaldrende og ældre personer samt personer med høj risiko for hjertekarsygdomme, kan i sjældne tilfælde opnå en sundhedsmæssig fordel ved at drikke ca. én genstand dagligt. For alle andre er der ingen sundhedsmæssige gevinster ved at drikke alkohol. Vi kender ikke helbredskonsekvensen af et forbrug gennem hele voksenlivet, så drik ikke alkohol for din sundheds skyld. Alkoholforbruget er meget ujævnt fordelt. Således indtager en mindre del af befolkningen mere end halvdelen af det samlede forbrug. I denne gruppe findes mange alkoholikere, der har brug for behandling. Generelt tåler kvinder mindre mængder alkohol end mænd, og skaderne opstår derfor tidligere. Gåde råd om alkohol 32) Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. 33) Kvinder må max drikke 14 genstande pr. uge, mænd max. 21 mindre er bedre (Se de nye forskningsresultater side 4). 34) Drik som voksen max 5 genstande ad gangen f.eks. på en aften mindre er bedre. 35) Planlægger du at blive gravid, så undgå alkohol for en sikkerheds skyld. 36) Undgå alkohol under graviditeten. 37) Nogle situationer kræver særlig opmærksomhed som f.eks. sport, bilkørsel, arbejde og samvær med børn. Undgå helt at drikke i disse situationer. Følgesygdomme Et overdrevet alkoholforbrug kan medføre følgende sygdomme: Skrumpelever, kræft i de organer, der kommer i direkte kontakt med alkohol mund, svælg, spiserør og lever. Det er tillige påvist, at risikoen for kræft i tyk- og endetarm samt bryst er forøget ved indtagelse af alkohol. Alkoholmisbrug igennem en længere periode medfører øget risiko for skader af immunsystemet, søvnforstyrrelser, kønshormonforstyrrelser, knogleskørhed, forgiftning, hjerneblødning, nervebetændelse, demens, epilepsi, hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, muskelskader, mave- og tarmlidelser, åreknuder på spiserøret og såvel akut som kronisk betændelse i bugspykkirtlen

10 Motion Motion som forebyggelse Vælg at være aktiv - fysisk aktive mennesker lever længere og har det bedre. Det viser en stor undersøgelse, som Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering ved Syddansk Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Således kan en 30-årig mand, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve næsten 3 år længere, hvis han begynder at røre sig 30 min. om dagen. For en kvinde er gevinsten endnu større, nemlig godt 4 år. Og man bliver vel at mærke ikke syg i hovedparten af den forlængede levetid. Motion virker på lang sigt forebyggende på følgende sygdomme: Åreforkalkning, type 2 diabets, forhøjet blodtryk, blodpropper i hjerte og hjerne, visse kræftformer, knogleskørhed og depression. Gevinsterne på kort sigt er ligeledes mange. Når vi motionerer får vi bl.a.: Større muskler, mindre fedt, bedre humør, større selvtillid, bedre koncentrationsevne, færre smerter og mere energi. Populært sagt om musklerne - Use it or loose it! Motion som behandling For nogle personer gælder det, at de er i særlig risiko for at blive syge. Disse personer kan have behov for fysisk træning som eneste behandling, eller som et vigtig supplement til en medicinsk behandling. Den fysiske træning er særlig god ved: Forhøjet blodtryk, forhøjet kolosterol, insulinresistens, fedme og psykisk sygdom. Fysisk træning er også et vigtigt led i behandlingen af personer, som allerede har udviklet sygdomme som f.eks.: Hjertesygdom, 18 19

11 Motion Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL også kaldet rygerlunger), åreforkalkning i benene og smerter (claudicatio intermittens) og slidgigt. Gode motionsråd Daglige gøremål 38) Gå tur med din hund også den du ikke har. 39) Tag trappen i stedet for elevatoren og rulletrappen disse er kun for dårligt gående og kørestolsbrugere. 40) Dyrk sex så tit som muligt. 41) Lad bilen stå når du skal ud og handle det er god styrketræning at bære varerne hjem. 42) Brug cyklen i stedet for bilen. 43) Tag cyklen med ind foran dit TV. 44) Slå græs med den manuelle plæneklipper og klip hæk med håndsaksen. 45) Stå af bussen 1 eller 2 stop før du skal af. 46) Parkér bilen lidt væk fra bestemmelsesstedet. 47) Bevæg dig mens du venter på tog eller bus. 48) Brug de sidste 5 min af din frokostpause til at gå en lille tur inviter din kollega med. 49) Sørg for at få tilstrækkelig søvn. 50) Gør rent der er motion i skidtet. Træningsråd 51) Gå skridt dagligt. 52) Brug skridttæller. 53) Dyrk motion min. 30 min om dagen af moderat intensitet. 54) Gå langsomt i gang hvis du er uøvet. 55) Find dig en motionsmakker så kommer du lettere afsted, eller deltag på et motionshold. 56) Vælg en motionsform du holder af det er holdbart i længden. 57) Træn varieret både ude og inde. 58) Trap langsomt op. 59) Lyt til din krop og pep den op. 60) Vælg udstyr der passer til aktiviteten, især skoene er vigtige. 61) Motionér ikke under sygdom men er det muligt anbefales let motion. 62) Lav dit eget motionsprogram, eller få hjælp dertil. (Gå evt. på nettet). 63) Få regelmæssigt målt dit kondital med en gangtest. 64) Få målt din hvilepuls og din max puls. 65) Husk også at træne din bækkenbund, og du skal blive ved med at lave øvelserne, hvis du vil holde tæt resten af livet det gælder både mænd og kvinder. 66) Supler med intensive aktiviteter som løb, spring, hop og dans 2 gange ugentligt. 67) Husk at holde hviledage, så kroppen kan restituere. 68) Træn kondition og kredsløb med aktiviteter der gør dig forpustet. 69) Træn udholdenhed og styrke i maskinerne i et motionscenter eller lav dine egne håndvægte af ½ lites flasker du fylder med vand eller sand. Du kan også træne med elastikker. 70) Træn balancen ved at stå på et ben mens du venter på bussen eller skræller kartofler prøv også at lukke øjnene. 71) Træn dine knogler ved f.eks. stavgang og/eller løb

12 Motion Gang-tests 72) Træn din bevægelighed og smidighed i muskler og led ved gymnastik, yoga, chinaball og svømning. 73) Træn din reaktionsevne ved boldaktiviteter, badminton og tennis. 74) Brug tid på at strække musklerne hver gang du har motioneret. Råd ved skader 75) Gå til læge. 76) Husk at skader skal have tid til at hele de skal aldrig motioneres væk. Brug alternative træningsformer i skadesperioder. 77) Træn dig langsomt op igen. RICE-Princippet Hvis du får en akut skade, fx vrikker om på foden, bør du kende RICE-princippet. Bogstaverne står på engelsk for: R = Rest / hvile, stop din aktivitet straks. I = Ice / Nedkøl det skadede sted. C = Compression / Læg en stram forbinding. Dog må den ikke afklemme blodtilførslen. E = Elevation / placer den skadede del over hjertehøjde, så hævelsen mindskes. Også i forbindelse med Gang-motion er der mulighed for at teste sig selv. Gå ind på Gå ind på testning her finder du både en 6 min. gangtest og en 1,6 km gangtest. 6 minutters gangtest 6 minutters gang-testen er som navnet siger en test, hvor det gælder om at gå så lang som muligt på 6 minutter. Testen er specielt velegnet til ikke motionsvante eller fysisk svage personer som f.eks. patienter. Der beregnes ikke noget kondital, men den tilbagelagte distance holdes op imod normalværdier for en tilsvarende rask aldersklasse. Se hvordan testen udføres på motion-online.dk, hvor også distance og persondata skal indsættes. 1,6 km gangtest Dette er en test for dem der kan gå 1,6 km. Testen er specielt beregnet til nybegyndere, folk der er i dårlig form og overvægtige. Testen er ikke voldsomt anstrengene, og derfor ikke velegnet til veltrænede mennesker. Gennemførelse: 1. Opmål en distance på 1,6 km. 2. Gå distancen så hurtigt du kan (dog uden at overanstrenge dig). 3. Notér tiden det tog at gå distancen, samt den puls du havde ved afslutningen af de 1,6 km. 4. Indtast værdierne i skemaet på Det anbefales at testen primært bruges til at følge formforbedringer i forbindelse med øget aktivitetsnivaeu

13 Noter dine skridt fra skridttælleren hver gang du går eller løber. 1. måned 2. måned 3. måned 4. måned 5. måned 6. måned 01 skridt 02 skridt 03 skridt 04 skridt 05 skridt 06 skridt 07 skridt 08 skridt 09 skridt 10 skridt 11 skridt 12 skridt 13 skridt 14 skridt 15 skridt 16 skridt 17 skridt 18 skridt 19 skridt 20 skridt 21 skridt 22 skridt 23 skridt 24 skridt 25 skridt 26 skridt 27 skridt 28 skridt 29 skridt 30 skridt 31 skridt 01 skridt 02 skridt 03 skridt 04 skridt 05 skridt 06 skridt 07 skridt 08 skridt 09 skridt 10 skridt 11 skridt 12 skridt 13 skridt 14 skridt 15 skridt 16 skridt 17 skridt 18 skridt 19 skridt 20 skridt 21 skridt 22 skridt 23 skridt 24 skridt 25 skridt 26 skridt 27 skridt 28 skridt 29 skridt 30 skridt 31 skridt 01 skridt 02 skridt 03 skridt 04 skridt 05 skridt 06 skridt 07 skridt 08 skridt 09 skridt 10 skridt 11 skridt 12 skridt 13 skridt 14 skridt 15 skridt 16 skridt 17 skridt 18 skridt 19 skridt 20 skridt 21 skridt 22 skridt 23 skridt 24 skridt 25 skridt 26 skridt 27 skridt 28 skridt 29 skridt 30 skridt 31 skridt 01 skridt 02 skridt 03 skridt 04 skridt 05 skridt 06 skridt 07 skridt 08 skridt 09 skridt 10 skridt 11 skridt 12 skridt 13 skridt 14 skridt 15 skridt 16 skridt 17 skridt 18 skridt 19 skridt 20 skridt 21 skridt 22 skridt 23 skridt 24 skridt 25 skridt 26 skridt 27 skridt 28 skridt 29 skridt 30 skridt 31 skridt 01 skridt 02 skridt 03 skridt 04 skridt 05 skridt 06 skridt 07 skridt 08 skridt 09 skridt 10 skridt 11 skridt 12 skridt 13 skridt 14 skridt 15 skridt 16 skridt 17 skridt 18 skridt 19 skridt 20 skridt 21 skridt 22 skridt 23 skridt 24 skridt 25 skridt 26 skridt 27 skridt 28 skridt 29 skridt 30 skridt 31 skridt 01 skridt 02 skridt 03 skridt 04 skridt 05 skridt 06 skridt 07 skridt 08 skridt 09 skridt 10 skridt 11 skridt 12 skridt 13 skridt 14 skridt 15 skridt 16 skridt 17 skridt 18 skridt 19 skridt 20 skridt 21 skridt 22 skridt 23 skridt 24 skridt 25 skridt 26 skridt 27 skridt 28 skridt 29 skridt 30 skridt 31 skridt 24

14 skridt fra livet! Ideen om de skridt stammer fra Japan. Den første skridttæller kom på markedet i 1965 under navnet Manpo-kei, der betyder skridt. Manpo-kei skridt skulle vise sig at være et holdbart slogan. Skridttælleren slog ikke blot rødder i japanske gå-klubber, men skridttællerbølgen har i flere år skyllet ind over store dele af verden. Mange danskere har anskaffet sig en skridttæller en del overvejer det - og en hel del er nok skeptiske. Jeg indrømmer det gerne. Det er lidt af en gimmick, det med at tælle sine skridt. Men det virker. Når man sammenligner en gruppe mennesker, der bliver opfordret til at gå mere, ja så gør de det. udover sørger for at blive rigtigt forpustet med høj puls, mindst et par gange om ugen. Den tekniske udvikling sigter mod, at vi skal bruge mindre energi: i stedet for fax, fax i stedet for postkassen, el-dreven tandbørste og græsslåmaskine frem for hånddreven. I dag er man nødt til at tænke den fysiske aktivitet ind dagligdagen. Sådan er det indtil man oplever, at man får noget ud af at være aktiv: at man føler sig friskere, har mindre ondt, får større mobilitet, ser bedre ud og får bedre humør. Men hvis man både bliver opfordret til at gå og samtidigt har en skridttæller på og fører dagbog over, hvor meget man går, ja så øger man sit aktivitets niveau allermest. Jeg er ikke selv i tvivl. Når jeg har min skridttæller på, så gør den noget ved mig. Jeg kan ikke lade være med at kigge efter, hvor mange skridt jeg har taget. Skridttælleren får mig til at tage trappen. I stedet for at stå stille ved stoppestedet, går jeg frem og tilbage og samler flere skridt eller dropper bussen, for ikke at tale om bilen. Jeg går og går. Jeg konkurrerer med mig selv. Jeg har også været faglitteraturen igennem og ved derfor, at der også på det videnskabelige plan er dokumentation for, at skridttælleren kan anvendes til at overvåge og stimulere til flere skridt i dagligdagen. Har man først fået den fysiske aktivitet ind i dagligdagen og oplevet glæden ved at være aktiv, kan man lige frem blive afhængig af at være aktiv. Det svære er altså at komme i gang. Men det er nemmere med en skridttæller. Bente Klarlund Pedersen Bente Klarlund Pedersen, overlæge på Rigshospitalet og proffessor ved Københavns Universitet. Forfatter til Skridttællerbogen der udkom i Fotograf: Suste Bonnen. Hvis du går dårligt eller er meget inaktiv, så fortvivl ikke. Man får relativt mere ud af at øge sine daglige skridt fra til end fra til Den største sundhedseffekt får man, hvis man både dyrker masser af moderat fysisk aktivitet og der- KRAM-undersøgelsen er en af de største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 6 7

15 (Hvad siger mon skridttælleren... Giv dig selv et KRAM Det moderne menneskes kondition er blevet dårligere. I den nye KRAM undersøgelse, som er en af de største samlede undersøgelser af danskernes sundhed målt på faktorerne kost, rygning, alkohol og motion, viste konditests, at 35% af de deltagende mænd og 43% af de deltagende kvinder har et lavt kondital. Værst ser det ud for mænd i alderen 18 til 24 år samt kvinder i alderen 65 år og derover. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) håber med udgivelsen af dette lille inspirationshæfte, som udgives samtidig med at DAI starter en landsdækkende kampagne med navnet Gå dig i form bliv ven med din skridttæller, at du kan finde inspiration i netop de råd, der passer til dit temperament. 10 gode grunde til at være fysisk aktiv: Giver velvære, energi, overskud og godt humør. Styrker muskler, knogler og led. Forbedrer din kondition. Forebygger tab af knogle- og muskelmasse. Nedsætter risikoen for livsstilssygdomme. Modvirker psykiske problemer som stress og depression. Bevirker at man kan klare sig selv og være aktiv, når man bliver ældre. Regulerer appetitten så man lettere kan holde sin normalvægt. Forbedrer immunforsvaret. Giver kroppen en naturlig træthed, og forbedrer søvnen. Hvad venter du på. 5

16 Forord Udgiver Redaktion Foto Layout Distribution Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Dorthe Heide, DIF Bente Nørgaard, DAI Tommy Nørgaard m.fl. Formegon ApS Udsendes til medlemsforeninger, kommuner og øvrige samarbejdspartnere. Yderligere information Kampagnekoordinatorer: DAI konsulent Bente Nørgaard, telefon Danmarks Idræts-Forbund udgave 1. oplag stk. Udviklingschef i DIF Dorthe Heide, telefon skridt om dagen så lidt skal der til Ved at gå skridt om dagen nedsættes risikoen for at få en lang række sygdomme, og samtidig stiger humøret og selvtilliden vokser så der er mange gode grunde til at gå med i DAI s gå dig i form projekt. Der tales meget i disse år om vigtigheden af motion og sund kost. I dette projekt er der fokus på handling, og på en måde, hvor alle kan være med uanset udgangspunkt! Senioridrætten i DAI starter i efteråret 2008 et spændende projekt, der kan give nuværende og kommende medlemmer en god og sjov motionsoplevelse. Med projektet vil DAI gerne have nye medlemmer ind i lokalforeningerne især ikke motionsvante kvinder over 60 år. Motivationsfaktoren i projektet er, at du ved at tilmelde dig projektet i en forening får en skridttæller og sammen med en gruppe andre deltagere registrerer, hvor mange skridt I går pr. dag. I kan så selv bestemme, hvor meget konkurrence, der skal være i jeres gruppe, men konkurrencen og sammenligningen med andre, ved vi motiverer til at gå endnu mere. DAI og DIF lægger vægt på, at projektet Gå dig i form bliv ven med din skridttæller foregår i en forening. Det er fordi vi ved, at der i foreningsregi igangsættes rigtig mange spændende initiativer både for dem, der gerne vil udfordres fysisk og for dem, der gerne vil dyrke sjov motion - og fordi foreningsfællesskabet skaber endnu mere motivation for at dyrke motion. Eneste betingelse for foreningsdeltagelse er et ordinært medlemskab af DAI, som koster 500 kr. årligt for en forening uanset medlemstal. Dorthe Heide, udviklingschef i DIF 2 3

17 Træningskalender indlagt! Gå dig i form bliv ven med din skridttæller En ny landsdækkende kampagne til forbedring af folkesundheden arrangeret af

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

råd om mad og motion Når du bliver ældre

råd om mad og motion Når du bliver ældre råd om mad og motion Når du bliver ældre 2 Når du bliver ældre Længe leve livet Den officielle pensionsalder er 65 år, og så kan man jo leve 40 år mere, og der sker jo egentlig meget, fra man er 0 til

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

råd om mad og motion Når du bliver ældre

råd om mad og motion Når du bliver ældre råd om mad og motion Når du bliver ældre 2 Når du bliver ældre Længe leve livet Den officielle pensionsalder er 65 år, og så kan man jo leve 40 år mere, og der sker jo egentlig meget, fra man er 0 til

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen indhold 3 Indledning 3 Virksomhedens fokus på sundhed 4 Kost og kantine 5 Motion og fysik 6 Sundhed som projekt i din virksomhed 7 Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder

Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder Har du styr på dit KRAMS Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder 42 år Ansat ved forsvaret 11 år, oversergent Balkan 93/94 Fitnessbranchen i 12 år Personlig træner og Ernæringskonsulent Læge exam.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere