Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område i perioden 1. juli 2007 til 30. juni April 2009 Rambøll Management Consulting Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 3 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 6 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til juni 2008 Udviklingen i de administrative omkostninger siden De administrative omkostningers oprindelse (ABC-fordeling) Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Finanstilsynet Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Endeligt opgjorte ex-ante målinger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen Finanstilsynet Sammenligning ex-ante og ex-post måling på MiFid Finanstilsynet: Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet lov nr. 108 af 7/2/ English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Economic and Business Affairs from July 2007 to June Bilag A. Oversigt over årlige administrative omkostninger pr. lov/bekendtgørelse før/efter årets opdatering fordelt på segmenter, informationsforpligtelser, indberetningsmetoder og oplysningskrav 81 Bilag B. Kort om AMVAB-metoden 82 Bilag C. Korrektioner til eksisterende målinger 85 Danmarks Statistik 85 Erhvervs- og Byggestyrelsen 86 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 87 Finanstilsynet 88 AMVAB-opdatering

3 Bilag D. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 95 Bilag E. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen 100 AMVAB-opdatering

4 1. Resumé Rambøll Management Consulting har på vegne af Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemført en opdatering af AM- VAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De løbende administrative omkostninger ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 117,6 mio. kr., svarende til et fald på ca. 1,1 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 07/08 samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som i forbindelse med forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målte. 2 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. For de love og bekendtgørelser hvor konsekvenserne kan endeligt opgøres, er der samlet set tale om nye administrative lettelser for ca. 54,2 mio. kr. Herudover viser ikke-tidligere afrapporterede ex-ante målinger af tre regler foreløbigt opgjorte lettelser for samlet set ca. 63,4 mio. kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser måles ex-post på baggrund af yderligere virksomhedsinterview. Hovediagttagelserne for denne opdatering er følgende: Der er i år for første gang medregnet initiativer, hvor den offentlige sektor har stillet infrastruktur til rådighed, som letter de administrative omkostninger hos erhvervslivet. På Økonomi- og Erhvervsministeriets område er NemKonto blevet målt. NemKonto giver administrative besparelser for pensions- og forsikringsselskaber, der kan foretage udbetalinger til kunder ved reference til deres CPR-nummer uden at kende modtagers kontonummer. Lettelsen er vurderet til 21,8 mio. kr. 3 En forbedret proces hos Danmarks Statistik vedrørende henvendelser til virksomhederne om fejl på deres intrastat indberetninger har nedsat antallet af henvendelser. Det medfører en lettelse på 7 mio. kr. Ex-post målingen af de administrative omkostninger af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) under Finanstilsynet er omfangsmæssigt det største område, som er blevet behandlet i år. I sidste års ex-ante måling var der opgjort substantielle omstillingsomkostninger for den finansielle sektor beløbende sig til 182 mio. kr. ifm. MiFID, men ex-post målingen viser, 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 07/08 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. Ex-ante målingerne er ligesom expost opgørelserne baseret på virksomhedsinterview. 3 Nemkonto er foreløbigt opgjort i årets opdatering. AMVAB-opdatering

5 at dette er for højt og er sat til 76 mio. kr. Årsagen skyldes især, at krav til dokumentation og opbevaring af oplysninger vedrørende transaktioner har været mindre ressourcekrævende, idet den konkrete udformning af kravene i høj grad stemmer overens med den normale forretningspraksis. De løbende omkostninger vedrørende MiFID er større end målt i ex-ante målingen, men da der samtidigt er implementeret en række lettelser, som ikke indgik i exante målingen, betyder det, at nettokonsekvensen for MiFID bliver en samlet lettelse på 20 mio. kr. i forhold til ex-ante målingen. Af andre tiltag på finanstilsynets område kan nævnes bortfald af krav om indberetning af lånetilbud for realkreditselskaber, samt nye krav for forsikrings- og pensionsselskaber til indberetning af solvens. Begge tiltag har dog konsekvenser under 5 mio. kr. for erhvervslivet. Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,9 mio. kr. og er per 30. juni 2008 opgjort til ,5 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område således faldet med 1.056,4 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 9 pct. Omkring 49,8 pct. af de endeligt opgjorte administrative omkostninger på Økonomiog Erhvervsministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative omkostninger stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 41,9 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 8,4 pct. Siden november 2001 er der således ikke sket nogen nævneværdig udvikling i de administrative omkostningers oprindelse, i 2001 var 49,3 pct. af de administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område C-regulering, 9,9 pct. var B-regulering og 40,9 pct. var A-regulering. AMVAB-opdatering

6 2. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Målsætningen er senest blevet genfremsat regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra november 2007 og i regeringens afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område fra marts I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative omkostninger for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative omkostninger i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative omkostninger gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Herudover indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Hidtil er udelukkende digitale løsninger, som kan kobles til en konkret lovbunden indberetning, blevet inkluderet i AMVAB-målingerne. Denne tilgang har vist sig at være for begrænsende i forhold til den udvikling, som den offentlige sektor har gennemgået og vil gennemgå i de kommende år. Det har således vist sig at være en udfordring at måle effekten af digitaliseringsinitiativer, der ikke kan relateres til en konkret offentlig pligt, men som medfører reelle administrative lettelser for virksomhederne, og som efterspørges af erhvervslivet. Det gælder fx skattemappen, der giver virksomhederne hurtig adgang til og oversigt over deres skatteoplysninger, og NemKonto, som letter finansielle virksomheders administration i forbindelse med pengeoverførsler til deres kunder betydeligt. Fra og med denne AMVAB-opdatering inkluderes initiativer, der letter virksomhedernes interne administration, i AMVAB-målingerne, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i virksomhederne og dermed medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse. Af digitaliseringsstrategien for den offentlige sektor fremgår det, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt senest i Derfor vil der i de kommende år ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Fra og med denne AMVAB-måling antages der derfor 100 procents udnyttelse af de digitale løsninger. Beregningerne af digitale lettelser er fortsat baseret på virksomhedsinterviews (se endvidere bilag B). Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer som f. eks. digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes AMVAB-opdatering

7 indsats for at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med op til 25 pct. i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Økonomi- og Erhvervsministeriets AM- VAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative omkostninger siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative omkostninger siden ministeriets nulpunktsmåling i november Boks 1: Faktaboks om Økonomi- og Erhvervsministeriet Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2007 til 30. juni 2008 m.v. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er udstedt i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af folketingsåret 08/09. En oversigt over disse regler er at finde i bilag D. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 19 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved tre love/bekendtgørelser. De administrative omkostninger er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2008 faldet med 1.056,4 mio. kr., svarende til 9 pct. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2008, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling m.v. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. AMVAB-opdatering

8 I kapitel 5 beskrives de metodiske udfordringer i forbindelse med opdateringen. Kapitel 6 indeholder en følsomhedsanalyse af målingen, mens kapitel 7 indeholder et engelsk resumé. Bilag A kan læses på i et separat dokument og indeholder den fulde version af alle de love og bekendtgørelser, som indgår i årets opdatering, som de så ud henholdsvis før og efter årets opdatering. Bilag B indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag C indeholder en oversigt over korrektioner til eksisterende målinger. Bilag D indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Bilag E indeholder en oversigt over hvilke ex-ante målinger, som indgår i målingen. AMVAB-opdatering

9 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008 Tabel 3.1 viser, at der indgår i alt 22 love og bekendtgørelser i opdateringen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De administrative konsekvenser er opgjort endeligt for 19 love og bekendtgørelser, herunder én endeligt opgjort ex-ante måling under Finanstilsynet, mens der er opgjort foreløbigt for tre love og bekendtgørelser. Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen 4. Antal love/bekendtgørelser i alt Endeligt opgjorte love/bekendtgørelser Foreløbigt opgjorte love/bekendtgørelser Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen I alt for ministeriet Tabel 3.2 nedenfor præsenterer en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008, samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. 4 Bilag D indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 07/08, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per 30. juni 2008, eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. AMVAB-opdatering

10 Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni Foreløbigt opgjorte (mio. kr.) Endeligt opgjorte omstillingsomk. omstil- (mio. kr.) Endeligt opgjorte (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte ling- somk. konsekvenser konsekvenser (mio. kr.) Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) Danmarks Statistik ,3-0,4-23,7 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 0 0-0,06 0-0, ,2-41,2 Finanstilsynet 20,0 89,8-16,0 5-21,8-37,8 Konkurrencestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen 0 0 0,8 0 0,8 Søfartsstyrelsen ,6 0-15,6 I alt for ministeriet 20,0 89,8-54,2-63,4-117,6 Som det fremgår af Tabel 3.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative omkostninger på 117,6 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 54,2 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 63,4 mio. kr. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 3.2 Udviklingen i de administrative omkostninger siden 2001 Tabel 3.3 viser udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Som det fremgår, har ministeriet oplevet et fald i de administrative omkostninger på 9 pct. eller 1.056,4 mio. kr. siden regeringens tiltræden i november Dette omkostningsfald har især baggrund i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som alene har bidraget med lettelser for i alt 1,2 mia. kr., mens virksomheder underlagt Finanstilsynets regulering samlet set har oplevet en stigning i de administrative omkostninger på 23,4 pct. eller 181,6 mio. kr. i samme tidsrum. Det skal desuden bemærkes, at bortset fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks 5 Teknisk er lettelsen hos Finanstilsynet endnu større i AMVAB-databasen, idet samtlige omkostninger (107,3 mio. kr.) fra Bekendtgørelse nr. 72 af 31/01/2003 om god værdipapirhandelsskik samt omkostninger (13,9 mio. kr.) fra tre informationspligter på Bekendtgørelse nr af 8/12/2006 om god skik for finansielle virksomheder, dvs. 121,2 mio. kr. i alt, er blevet trukket ud af de endeligt opgjorte omkostninger og overført til de foreløbigt opgjorte omkostninger i form af ex-ante vurdering af bekendtgørelsesudkast om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bilag C. 6 Tallene inkluderer ex-ante vurderinger AMVAB-opdatering

11 Statistik, Konkurrencestyrelsen og Søfartsstyrelsen har den erhvervsrettede regulering under de øvrige styrelser forøget de administrative omkostninger for virksomhederne siden Tabel 3.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Administrative omkostninger i 2001 Administrative omkostninger i juni 2008 Procentvis reduktion/stigning i de administrative omk. siden 2001 Danmarks Statistik ,2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen , ,7 Finanstilsynet ,4 Forbrugerstyrelsen ,9 Konkurrencestyrelsen ,8 Sikkerhedsstyrelsen ,6 Søfartsstyrelsen ,0 I alt for ministeriet ,0 3.3 De administrative omkostningers oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative omkostninger, både på tidspunktet for basismålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der udelukkende er af EU eller anden international oprindelse (Aregulering) og national lovgivning (C-regulering), mens lovgivning af delvis EU eller anden international oprindelse kun bidrager med omkring 8 pct. af de administrative omkostninger (B-regulering). 7 Inklusive ex-ante målinger AMVAB-opdatering

12 Tabel 3.4: De administrative omkostningers oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmåling (2001) Status juni 2008 A B C A B C Danmarks Statistik 95,8 3,7 0,5 88,5 5,3 6,2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 0,0 0,8 99,2 0,0 0,7 99,3 48,0 13,4 38,6 52,2 13,1 34,7 Finanstilsynet 25,5 22,6 51,9 25,5 10,1 64,4 Forbrugerstyrelsen 30,5 0,0 69,6 30,2 0,0 69,8 Konkurrencestyrelsen 37,9 0,0 62,1 41,5 0,0 58,5 Sikkerhedsstyrelsen 25,8 0,0 74,2 24,1 0,7 75,3 Søfartsstyrelsen 56,8 12,8 30,4 63,9 12,0 24,2 I alt for ministeriet 40,9 9,9 49,3 41,9 8,4 49,8 Langt hovedparten af de administrative omkostninger i forbindelse med årets opdatering kan henføres til EU-lovgivning, mens lettelserne hidrører fra øvrige initiativer i form af NemKonto mm., som ikke direkte kan relateres til en specifik lovgivning/abcregulering. Tabel 3.5 viser udviklingen i de administrative omkostninger fra for de love og bekendtgørelser, der indgår på top 10-listen i Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) Administrative omkostninger november 2001 Administrative omkostninger 30. juni 2008 Udvikling (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfundsniveau Andel af samlede Samfunds-niveau Ændring i pct. omk. (pct.) 1. Årsregnskabsloven Bekendtgørelse af lov om årsregnskabsloven, LBK. nr. 647 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) ,7% ,1% AMVAB-opdatering

13 Lov/bekendtgørelse Administrative Administrative omkost- Udvikling (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) omkostninger november 2001 ninger 30. juni (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfundsniveau Andel af Samfunds-niveau Ændring samlede i pct. omk. (pct.) 2. Prismærkningsloven Lov nr. 209 af 28/03/2000 om mærkning og skiltning med pris m.v. (Forbrugerstyrelsen) ,2% 0 0,0% 3. Lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, LBK. nr. 286 af 4/04/2006 (Finanstilsynet) ,4% ,9% 4. Lov om omsætning af fast ejendom Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom, LBK. nr. 691 af 02/07/2003 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) ,2% ,3% 5. Aktieselskabsloven Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber, LBK. nr. 649 af 15/06/2006 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) ,2% ,3% 6. Faktureringsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 780 af 21. november 1990 om fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVS-arbejde (Forbrugerstyrelsen) ,0% 0 0,0% 8 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 9 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 10 Inklusive underliggende bekendtgørelser. AMVAB-opdatering

14 Lov/bekendtgørelse Administrative Administrative omkost- Udvikling (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) omkostninger november 2001 ninger 30. juni (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfundsniveau Andel af Samfunds-niveau Ændring samlede i pct. omk. (pct.) 7. Anpartsselskabsloven Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber, LBK. nr. 650 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 8. Lov om Danmarks Statistik Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik, LBK. nr. 599 af 22/6/2000 (Danmarks ,3% ,2% Statistik) ,1% ,2% 9. Lov om sikkerhed til søs Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs, LBK. nr. 627 af 26/07/2002 (Søfartsstyrelsen) ,1% ,5% 10. Lov om værdipapirhandel Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv., LBK. nr af 19/12/2003 (Finanstilsynet) ,6% ,9% Top 10 i alt ,8% ,7% I alt for ministeriet ,0% ,0% 11 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 12 Inklusive underliggende bekendtgørelser. AMVAB-opdatering

15 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. I afsnit 4.1. gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2. de endeligt opgjorte ex-ante målinger. Endvidere gennemgås i afsnit 4.3. de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I Tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1., 4.2. og 4.3. Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik Bekendtgørelse nr. 241 af 11/04/2008 om nøgletal for statsbyggerier m.v. LBK nr. 196 af 23/03/2004 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) Lov nr. 108 af 07/02/2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber og årsregnskabsloven (gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v.) - 23,3-0,4-0,06-0,0-41,2-15, ,8 NemKonto: Bekendtgørelse nr. 816 af 22/06/2007 om sædvanlige kundeoplysnin- AMVAB-opdatering

16 Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Sikkerhedsstyrelsen ger i finansielle virksomheder Bekendtgørelse nr. 213 af 05/03/2007 om værdipapirhandleres udførelse af ordrer Bekendtgørelse nr 351 af 15/05/2008 om ophævelse af Bekendtgørelse om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Bekendtgørelse nr af 24/10/2007 om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter Bekendtgørelse nr af 22/10/2007 om overtagelsestilbud Digitalisering af følgebreve til indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater Lov nr. 398 af 30/4/2007 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser Lov nr. 117 af 27/02/2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed 1, ,7-0,5-0,0-0,1-0,0-0,0-0,0-0,8 - Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse nr. 978 af - 2,9 20/07/2007 om skibs- og - radiodagbøger Bekendtgørelse nr. 254 af 17/04/2008 om på- og af- - 7,5 - AMVAB-opdatering

17 Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) mønstring af søfarende, om indberetning af besætningsoplysninger til Søfartsstyrelsen og om søfartsbøger Bekendtgørelse nr. 515 af 21/06/2002 om søfarendes hviletid m.v. - 5,1 - I alt -54,2-63,4 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet, der følger af indberetninger til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er den centrale danske myndighed for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistiks tre hovedopgaver, som fremgår af Lov om Danmarks Statistik, 1, er: 1) At indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om samfundsforholdene, samt udarbejde statistiske analyser og prognoser. 2) At varetage opgaver i forhold til det internationale statistiske samarbejde, bl.a. ved at gøre statistik internationalt sammenlignelig. Danmark indgår som medlem af EU i et forpligtende samarbejde om indsamling og bearbejdning af statistik. Samarbejdet er baseret på EU-retsakter, dvs. lovgivning, der forpligter Danmark til at producere bestemte statistikker. 3) At udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder, typisk mod betaling. Alle statistikker, der udarbejdes af Danmarks Statistik, har lovhjemmel i Lov om Danmarks Statistik, og derfor er alle administrative omkostninger vedrørende indberetninger til Danmarks Statistik registreret her. Det gælder uanset om den enkelte statistik udarbejdes af hensyn til nationale behov eller efter ønske fra Europakommissionens statistiske kontor, Eurostat. Det er dog fortsat muligt at opgøre hvilke dele af de statistiske indberetninger, der kan henføres til nationale og internationale krav. I Tabel 4.2 er de samlede administrative konsekvenser ved Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik opgjort. Årets opdatering viser en samlet lettelse på 23,3 mio. kr. AMVAB-opdatering

18 Tabel 4.2: Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning omkostninger Administrative lettelser Løbende administrative Nettokonsekvens Indberetning vedr. forskning, udvikling og innovation i virksomheden i Intrastat Eksport Intrastat Import Intrastat Fejlhenvendelser I alt Indberetning vedr. forskning, udvikling og innovation i virksomheden i 2007 Danmarks Statistik har fra 1. januar 2008 overtaget ansvaret for forsknings-, udviklings- og innovationsstatistikkerne. FUI-statistikkerne er hidtil udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet (CfA). Formålet med disse statistikker er: at kunne give en samlet opgørelse over dansk erhvervslivs udgifter og arbejdsindsats til forskning og innovation samt beskrive vilkårene for innovation at anvende resultaterne til diskussion og udformning af dansk og international forsknings- og erhvervspolitik Indberetningsskemaet er sendt ud til ca virksomheder. Virksomhederne er udvalgt ud fra oplysninger om deres branche og størrelse, samt på baggrund af tidligere oplysninger om forskning og innovation. I målingen skelnes der mellem følgende virksomhedskategorier: Virksomheder uden forskning, udvikling eller innovation, som omfatter omkring virksomheder, der blot udfylder blanketten og returnerer den til Danmarks Statistik, hvilket tager omkring en halv time. Virksomheder udelukkende med innovation, som omfatter omkring virksomheder, der bruger ca. fire timer på at udfylde blanketten. Virksomheder med forskning og udvikling, som omfatter ca. 100 virksomheder, der bruger omkring otte timer på at udfylde blanketten. AMVAB-opdatering

19 Virksomheder med forskning, udvikling og innovation, som omfatter ca. 700 virksomheder, der bruger omkring tolv timer på at udfylde blanketten. For virksomheder uden forskning og udviklingstiltag er indberetningen af skemaet selvsagt enkel. Disse skal kun besvare ganske få spørgsmål, hvorfor en administrativ medarbejder bruger i alt 30 minutter på indberetningen. For de øvrige virksomheder er der navnlig to årsager til, at skemaet tager forholdsvis lang tid at udfylde. For det første kan spørgsmålene i skemaerne være svære at forstå. Det nævnes, at spørgsmålene er formuleret i et abstrakt akademisk sprog uden viden om virksomhedernes praksis. Virksomhederne har, for eksempel, svært ved definitionen på forskellen mellem forskning og udvikling, samt afgrænsningen på innovationsaktiviteter, som ligger udenfor forsknings- og udviklingsaktiviteter. For det andet registrerer virksomhederne ikke omkostninger på forskning og udvikling i forhold til de kategorier som tallene i skemaet kræver. Det er især skemapunkt 29, hvor udgifter til innovationsaktiviteter skal angives, som er besværligt. Virksomheder har ofte omkostningerne registreret per projekt, som derefter skal konsolideres inden det skrives i skemaet. Innovationsaktiviteter er mange steder outsourcet til konsulenter, hvorfor virksomhederne skal finde fakturaer frem og fordele omkostninger på innovationsaktviteter. Da der tit er tale om globale innovationsprojekter har virksomhederne svært ved at isolere omkostninger, som kun vedrører Danmark eller EU, fx når en del af projektet udføres i Asien, men med danske medarbejdere. Den samlede omkostning på samfundsniveau er opgjort til 5,9 mio. kr. Intrastat Eksport og Intrastat Import Intrastat er udmøntningen af EU-lovgivningens krav om virksomheders månedlige indberetninger af udenrigshandel på varekategorier, mængde og værdi. Der er ingen lovændringer på intrastat området i Årets opdatering afspejler, at Danmarks statistik har indført en række digitale indberetningsløsninger. Disse mindsker omkostningerne ved indberetningen og i mange tilfælde bliver indberetningsprocessen også mere fleksibel. Det er muligt for virksomhederne at vælge mellem flere digitale indberetningsmetoder til IntraStat. Der kan downloades og installeres et gratis program, kaldet IDEP, hvormed data om udenrigshandel, opsamlet i et økonomisystem, kan genbruges og indsendes krypteret. Dette hjælper virksomheder, der har mange varelinier at indberette. Alternativt kan indberetningen også foretages via Virk.dk., hvilket kan være hurtigt, når der kun er tale om få udenrigshandler. Der er i 2008 stadig mulighed for at indberette manuelt på papirskema, men i fremtiden bliver al indberetning digital. I årets AMVAB-opdatering er populationen på digitale indberetninger opskrevet til 100 pct., fordi den normalt effektive virksomhed benytter denne indberetningsmetode. Den øgede brug af digitale løsninger medfører en samlet administrativ lettelse på samfundsniveau på kr. for intrastat Eksport og på kr. for IntrastatImport. Fejlhenvendelser på IntraStat AMVAB-opdatering

20 Når Danmarks Statistik modtager IntraStat indberetninger bliver informationerne kvalitetssikret ved, at de indlæses og behandles af et softwareprogram, der har til formål at identificere fejl i indberetningerne. Der bliver identificeret to typer fejl: sikre fejl og sandsynlige fejl. Indberetterne får derefter en fejlhenvendelse fra Danmarks Statistik om at rette indberetningen på de sikre fejl og undersøge og eventuelt rette indberetningerne i tilfælde af sandsynlige fejl. Som en yderligere foranstaltning for at nedsætte byrderne på IntraStat indberetninger har Danmarks Statistik udviklet og forbedret fejlhenvendelsesprocessen, således at der i dag er en større hitrate dvs. færre virksomheder uden fejl i indberetningen får henvendelser, og der samlet er færre virksomheder, som får en henvendelse. Det sidste skyldes bedre vejledninger og automatiske valideringer ved de digitale indberetninger. På basismålingen i 2004 var der rettelser og henvendelser uden rettelser. I 2008 er dette faldet til rettelser og henvendelser uden rettelser tallene er beregnet ud fra niveauet i 2004, idet basismålingspopulationer fastfryses i AMVAB-metoden. Det reelle antal fejlhenvendelser i 2008 er højere end de ovennævnte omregnede tal, men dog stadig væsentligt mindre end i Faldet i fejlhenvendelser medfører lempelser på 7 mio. kr. på samfundsniveau Erhvervs- og Byggestyrelsen På Erhvervs- og Byggestyrelsens område er Bekendtgørelse nr af 15/12/2003 om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og nøgletal erstattet af Bekendtgørelse nr af 17/12/2004 om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal, og senere erstattet af Bekendtgørelse nr. 241 af 11/04/2008 om nøgletal for statsbyggerier m.v. Ved overgangen mellem Bekendtgørelse nr af 15/12/2003 og Bekendtgørelse nr af 17/12/2004 blev de administrative byrder ikke ændrede. I forbindelse med den nye bekendtgørelse er der sket en forenkling af nøgletalsoplysningerne for entreprenører. For entreprenørernes vedkommende består forenklingen af nøgletalsoplysningerne hovedsageligt i, at der ikke længere skal ske nøgletalsindsamling vedrørende effektivitet. Hidtil har kun entreprenørvirksomheder været omfattet af krav om nøgletalsindberetninger. Med den ny bekendtgørelse er nøgletalssystemet udvidet til nu også at gælde for rådgivere, som f.eks. arkitekter og rådgivende ingeniører, som er involveret i statsbyggerier. Nøgletalsoplysningerne vedrørende rådgiverne indberettes af bygherrerne, men gebyret til den eksterne evaluator for beregningen af nøgletallene indbetales af rådgiverne. Krav om indsamling af nøgletal gælder for byggerier omfattet af lov om statens byggevirksomhed. Reglerne gælder for entreprenører når entreprisesummen overstiger 5 mio. kr. og for rådgivere, når rådgiverhonoraret medfører annonceringspligt efter tilbudsloven eller medfører udbudspligt efter udbudsdirektivet generelt når rådgiverhonoraret overstiger kr. For entreprenører skal der indsamles nøgletal om overholdelse af tidsfrister, mangler, arbejdsulykker, prisniveau og prisændringer og kundetilfredshed. For rådgivere skal der alene indsamles nøgletal om kundetilfredshed. Data til nøgletalsberegninger indrapporteres digitalt til evaluatoren - dels af en- AMVAB-opdatering

21 treprenøren/rådgiveren og dels af bygherren. Evaluatoren sammenstiller og bearbejder nøgletallene for den enkelte byggesag, således at nøgletal for det aktuelle byggeri indgår i entreprenørens/rådgiverens karakterbog, som kan leveres til bygherrer i forbindelse med prækvalifikation og tilbud i fremtiden. I nedenstående Tabel 4.3 er anført byrderne vedrørende den nye bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier og lempelserne i forbindelse med ophævelsen af den gamle bekendtgørelse. Tabel 4.3: Bekendtgørelse nr. 241 af 11/04/2008 om nøgletal for statsbyggerier m.v. Segment Alle rådgivnings virksomheder Entreprenør virksomheder Informationsforpligtelse Indberetning af nøgletal for tidligere gennemførte evalueringer til bygherren i forbindelse med prækvalifikation Indberetning af nøgletal til evaluator af bygherren to gange under projektforløb Indberetning af nøgletal til bygherren efter evaluerings gennemførelse Indberetning af nøgletal til evaluator ved påbegyndelse af byggeri Indberetning af nøgletal til evaluator ifm. aflevering af byggeri Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens AMVAB-opdatering

22 Segment Informationsforpligtelse Indberetning af nøgletal til evaluator ifm. 1-års eftersyn af byggeri Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens I alt Tabel 4.3 viser, at den nye bekendtgørelse medfører større administrative byrder ved indberetning af nøgletal for de berørte virksomheder. Ved den ny bekendtgørelse er der indført nøgletalsindberetning for rådgivere, mens der for entreprenører er sket en forenkling og reducering af omfanget af de områder, hvor der skal indberettes nøgletal, hvorfor byrden for dette segment er reduceret. Nøgletalsindberetninger er, som nævnt, kun krævet i forbindelse med byggerier for det offentlige som overstiger et vist minimumsbeløb, 5 mio. kr. for entreprenører og 0,5 mio. kr. for rådgivere. Nøgletalsindberetninger indgår derfor alene for et begrænset antal byggerier, der udføres for det offentlige, og byrden påvirker alene virksomheder, som udfører byggerier for det offentlige. Det er skønnet, at 33 byggesager omfattes af nøgletalskravene. Data til beregning af nøgletal indberettes til en uafhængig evaluator, som betales af entreprenører og rådgivere. Udgiften til evaluator er en del af den målte byrde for rådgivningsvirksomhederne. For entrepenørvirksomheder er den reducerede byrde udtryk for en reduktion af det interne tidsforbrug. For rådgivere udgør udgiften kr. pr. byggesag, hvoraf kr. er ekstern udgift til evaluator. For entreprenører er de interne udgifter reduceret fra kr. til kr. pr. byggesag. Omkostningerne skyldes udelukkende national regulering. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Entreprenørvirksomhederne påpeger, at de oplever, at reguleringen er blevet enklere, idet der nu er færre spørgsmål. Endvidere oplyser de, at de administrative aktiviteter som følge af reguleringen, hvilket for virksomhederne består i udfyldelse af skemaer, ikke opfattes som belastende. Virksomhederne påpeger, at det bl.a. er anvendelsen af digital løsning, der har medvirket til forenklingen. En entreprenørvirksomhed gør dog opmærksom på, at det opleves som et irritationselement, at der spørges ind til de samme ting flere gange, f.eks. vedrørende kundetilfredshed. Et yderligere kritikpunkt er, at der efter virksomhedens mening er en sammenblanding af subjektive og objektive spørgsmål. AMVAB-opdatering

23 Det foreslås fra entreprenørvirksomhedernes side, at indberetningerne kan gøres enklere og billigere, hvis indberetningerne af nøgletal for tidsfrister afskaffes, og der i stedet anvendtes et system i lighed med det, der anvendes for rådgivere. Et andet forslag er, at data fra andre offentlige institutioner genanvendes. F.eks. kan nøgletal om arbejdsskader erstattes med data fra Arbejdstilsynet i stedet for, at hver enkelt entreprenørvirksomhed skal indberette data efter de enkelte projekter. Rådgivningsvirksomhederne finder reguleringen administrativt let og opfatter faktisk reguleringen som en fordel, idet oplysningerne også kan bruges internt i virksomhederne, f.eks. til evaluering og til benchmark af andre opgaver. En virksomhed oplyser f.eks., at de flere gange tidligere havde talt om, at de skulle gå i gang med tilsvarende nøgletalsvurderinger, inden der kom lovgivning på området. Der er dog uenighed om, hvorvidt udgiftsniveauet for den eksterne evaluator er passende. Én virksomhed anser prisen som fair, mens en anden rådgiver har valgt den eksterne evaluator fra pga. prisen, der anses som værende for høj. Den pågældende rådgiver foreslår, at betalingen for den eksterne evaluator afskaffes. Der er ligeledes forskellige meninger om den digitale løsning. Hvor én rådgivningsvirksomhed opfatter den digitale løsning som nem og enkel, anser en anden virksomhed den digitale løsning som meget tung at anvende. Sidstnævnte virksomhed betragter det manuelle spørgeskema som mere hensigtsmæssigt for sine kunder Finanstilsynet I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet på Finanstilsynets område. Finanstilsynet har ansvar for tilsynet med hele den finansielle sektor, som blandt andet omfatter: Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Livsforsikringsselskaber og pensionskasser Skadesforsikringsselskaber Fondsmæglere Finanstilsynets mission er at sikre stabilitet og tillid til den danske finansielle sektor. De finansielle virksomheders administrative omkostninger ved lovgivningen vedrører især dokumentation af og indberetning om deres forretning med henblik på at afdække risici i den finansielle sektor samt administrative omkostninger til udarbejdelse af skriftligt materiale til kunderne. Der indgår i alt ni endeligt opgjorte love og bekendtgørelser på Finanstilsynets område, som samlet set har medført lettelser i de administrative omkostninger på 29,3 mio. kr. på samfundsniveau. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Bekendtgørelse nr. 351 af 15/05/2008 om ophævelse af Bekendtgørelse om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud AMVAB-opdatering

24 Bekendtgørelse nr. 351 af 15/5/2008 ophæver den tidligere opmålte Bekendtgørelse nr. 824 af 7/10/2003 om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud. De administrative lettelser som følge af ophævelsen af den tidligere bekendtgørelse fremgår af Tabel 4.4. Tabel 4.4: Bekendtgørelse nr. 351 af 15/05/2008 om ophævelse af Bekendtgørelse nr. 824 af 07/10/2003 om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud Informationsforpligtelse Ophører: Indberetning til Finanstilsynet - afgivne lånetilbud Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Ophævelsen af kravet om indberetning af lånetilbud har betydet en mindre omstillingsomkostning for det enkelte realkreditinstitut. Det har krævet ændring af forretningsprocesser og tilpasning af IT-systemers automatiske programafvikling, så indberetningsprogrammerne ikke længere køres. Ophævelsen af Bekendtgørelse nr. 824 af 07/10/2003 indebærer, at realkreditinstitutterne ikke længere er forpligtede til efter udgangen af hvert kvartal at indberette kvartalets samtlige afgivne lånetilbud. Indberetningspligten fulgte af national lovgivning. Den årlige løbende omkostning til indberetninger var opmålt til kr. Informationsforpligtelsen omfattede seks realkreditinstitutter, idet Finanstilsynet havde benyttet bekendtgørelsens dispensationsadgang til at undtage to af de otte institutter fra indberetningspligten. Lettelsen pr. påvirket institut udgør således kr. pr. år. Det bemærkes, at der fremover vil være mulighed for fortsat at foretage indberetninger, men alene på frivillig basis. Det er muligt, at virksomhederne vil udnytte denne mulighed, da samtlige lånetilbud dermed lagres et sted og derfor kan danne basis for statistisk materiale, som kan benyttes i en eventuel modelanvendelse. Da dette formål lige så vel kunne varetages af branchen uden Finanstilsynets deltagelse, betragtes virksomhedernes omkostninger til eventuelt fortsatte indberetninger dog ikke som administrative omkostninger. AMVAB-opdatering

25 Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Bekendtgørelsen erstatter den tidligere opmålte bekendtgørelse nr. 743 af 2/1/2004 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber. Den nye bekendtgørelse har medført et nyt krav om, at forsikringsselskaber skal opgøre og indberette et individuelt solvensbehov. Ændringen skyldes national lovgivning. Det bør dog bemærkes, at der i EU-regi behandles et forslag om et nyt direktiv, populært kaldet Solvens II, der tillige indeholder regler om individuelt solvensbehov. På sin vis kan de danske regler således siges at tage forskud på kommende EU-regler, men dog foreløbig i en noget enklere form. De administrative omkostninger som følge af den nye bekendtgørelse fremgår af Tabel 4.5. Tabel 4.5: Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Informationsforpligtelse Individuelt solvensbehov Efter bekendtgørelsens regler skal det individuelle solvensbehov opgøres efter den til bekendtgørelsen hørende vejledning om tilstrækkelig basis kapital og individuelt solvensbehov. Det individuelle solvensbehov skal indberettes halvårligt, som et enkelt samlet tal. De årlige løbende administrative omkostninger til at opfylde dette nye krav er opgjort til kr. Ændringen berører alle livs- og skadesforsikringsselskaber en samlet population på 194 selskaber. Små forsikringsselskaber bruger 40 direktørtimer på at forberede indberetningen. De store virksomheder har gennemført projekter af flere måneders varighed, som har forberedt indberetningen for alle selskaberne i koncernen. Det svarer til tre uger per selskab. Projekterne har været bemandet med økonomer, jurister og IT-personale. Der er stor spredning i store selskabers investering i opgaven, bl.a. fordi man benytter lejligheden til udarbejdelsen af risikovurderingen til at give sine egne risiko politikker et eftersyn. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Ifølge bekendtgørelsen skal forsikringsselskaber, udover at opgøre deres faktiske solvens, nu også opgøre deres individuelle solvensbehov, dvs. hvor høj en solvens de har behov for, for at de forventeligt kan opfylde deres konkrete forpligtelser. Bekendtgørelsen opfattes generelt som velbegrundet af forsikringsbranchen. Danmark sætter ganske vist højere krav end nødvendigt ift. EU-retten, men på den anden side er det et skridt på vejen til at opfylde kravene, der forventes at komme i forbindelse med de AMVAB-opdatering

26 nye EU-regler i Solvens II. At opgøre individuel solvens giver virksomhederne en blød overgang til Solvens II reglerne og sikrer, at forsikringsselskaberne er godt forberedt, da de således reelt allerede har det talgrundlag, de forventer at skulle bruge til Solvens II. Derfor bliver de forholdsvis store omstillingsomkostninger ikke generelt opfattet som en irritation blandt de store forsikringsselskaber. Et enkelt mindre forsikringsselskab mener dog, at det i sig selv er irriterende, at reglerne om individuel solvens er blevet indført forud for de kommende "Solvens II". Det giver ikke værdi til virksomheden at opgøre individuel solvens og opleves derfor kun som en ekstra omkostning for virksomheden. På den anden side kan virksomheden godt se, at det på sin vis er en udmærket forberedelse på Solvens II. I forhold til overlap til anden lovgivning bemærker flere forsikringsselskaber, at der er meget overlap til trafiklys-indberetningen. Det virker som dobbeltarbejde for forsikringsselskaberne, at Finanstilsynet beder om et uddybende skema for individuel solvens og stadig holder fast i trafiklyset. Desuden finder virksomhederne det underligt, at der i indberetningen af individuel solvens skal anvendes et tjekskema/en skabelon, når trafiklyset har givet handlefrihed i indberetningsformen, så længe vurderingen af risici var med. Trafiklys kunne være uddybet med individuelt solvens i stedet for at lave en ny indberetning. Den dokumentation, som forsikringsselskaberne skal have liggende, virker på flere selskaber som meget omfangsrig, men det reelle krævede niveau opleves også stadig som noget uklart. Hvis selskaberne lægger sig meget tæt op ad ordlyden i vejledningerne, kommer de til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at fremskaffe dokumentation, som opfattes som værende af lille værdi for Finanstilsynet. For eksempel beder Finanstilsynet om oplysninger om, hvilke informationer man tager med i beregningen af individuel solvens. Brugbarheden af dette for FT er svær at få øje på for virksomhederne. Ydermere stiller flere virksomheder spørgsmålstegn ved, hvorvidt tilsynet reelt har ressourcer til at eftergå materialet. Har de ikke det, opleves det som tidsspilde fra virksomhedernes side at fremskaffe informationerne. Virksomhederne opfatter det således som vigtigt, at Finanstilsynet anlægger en pragmatisk holdning til hvad der skal kræves, og tillader metodefrihed Lov nr. 398 af 30/4/2007 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser Lov nr. 398 af 30/4/2007 indebærer en række ændringer i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Firmapensionskasser skal årligt indberette årsregnskab og en rapport over deres tekniske og økonomiske grundlag. Dertil kommer en række krav, som forekommer meget sjældent. I 2004 var der 47 firmapensionskasser, hvilket er den anvendte populationen i målingen. De største ændringer er: Virksomheder skal indberette deres tekniske og økonomiske grundlag. Den skal opdateres årligt. Det er et arbejde som udføres af en aktuar i samarbejde med en administrativ medarbejder i firmapensionskassen. Årlige løbende omkostninger er to timer internt, samt kr. til aktuaren AMVAB-opdatering