FORORD INDLEDNING. August 1990, revideret juni 1991, 1995, 1997 og april 2004.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD INDLEDNING. August 1990, revideret juni 1991, 1995, 1997 og april 2004."

Transkript

1 SYGDOM I TROPERNE

2 FORORD Lægehjælp bør altid søges ved sygdom og ulykkestilfælde, men er dette umuligt, kan selvbehandling blive nødvendig. Nedenstående er ment som en hjælp til afklaring af, om tegn på sygdom (symptomer) tyder på en mere eller mindre alvorlig lidelse, og som en grov rettesnor for, hvornår selvbehandling kan være berettiget, samt som en vejledning i anvendelse af visse medikamenter. Desuden er forebyggelse af visse sygdomme omtalt, herunder vaccinationer. Vejledningen er specielt beregnet til brug for danskere, som skal opholde sig i længere tid i troperne på steder, hvor lægehjælp vanskeligt eller slet ikke kan fås. Oplysninger og anbefalinger i Sygdom i Troperne er vejledende og er beregnet på, at den rejsende diskuterer sygdomsforebyggelse under rejsen, herunder vaccinationer, malariaforebyggelse og evt. selvbehandling med en læge. Anbefalinger af malariaforebyggelse, vaccinationer og evt. selvbehandling kan afhænge af, om man lider af visse sygdomme, eller har reageret på vacciner eller malariamedicin tidligere. Informationerne er derfor kun et supplement til kompetent professionel rådgivning hos en læge. Rigshospitalet, Københavns Universitet, Europæiske Rejseforsikring eller Ib Bygbjerg kan ikke drages til ansvar for skader eller gener, der måtte følge efter brug eller misbrug af informationer fra Sygdom i Troperne. August 1990, revideret juni 1991, 1995, 1997 og april Ib Bygbjerg Konsulent, dr. med. Specialist i tropemedicin Epidemiafdelingen, Rigshospitalet, og Professor i international sundhed, Københavns Universitet. INDLEDNING Råd før rejsen Hvornår skal vaccinationer og råd mod sygdom gives? Det tager dage, før ny vaccine virker. Nogle vacciner skal gives 2-3 gange med 1-2 ugers mellemrum. Ubehagelige bivirkninger kan ses efter nogle vacciner og især i starten, når man tager malariatabletter; overstås de før afrejsen, er det en fordel.visse vacciner bør ikke gives samtidig eller sammen med malariatabletter. Derfor: Aftal vaccination i god tid, helst 1-2 måneder før afrejsen! Hvem skal særligt passe på helbredet i troperne? Småbørn, gravide, ældre og andre med svageligt helbred tåler dårligt varme, væskemangel og diaré. Enlige, der rejser i lang tid, er i særlig risiko for HIV og andre kønssygdomme. Personer med svækket immunforsvar (nogle HIV-positive, sukkersyge, alkoholikere, prednisonbehandlede osv.) får særligt let hud-, lunge-, og mave-tarminfektioner. Hvad skal man særligt passe på? De sygdomme, man ikke kan vaccinere imod, som rejsediaré, malaria og HIV, må man tage medansvaret for at undgå. For meget sol og alkohol og for lidt af anden væske skulle man selv kunne kontrollere. Hasarderet trafik kan ikke undgås, men husk sikkerhedssele, styrthjelm og hastighedsbegrænsning også selvom påbud og kontrol mangler. Hold hænderne fra hunde og andre dyr; der er megen hundegalskab overalt i verden. Hvor er risikoen størst? Jo fattigere og folkerigere og des varmere og fugtigere omgivelser, jo større risiko for mange infektionssygdomme. Ondartet malaria er almindelig i Afrika.Tyfus er hyppigst i Indien og Sydøstasien; overføres på samme måde som hepatitis og rejsediaré, undgå forurenet mad og drikke. Insektbårne virus er udbredte overalt; undgå myggestik også selvom man tager malariapiller. HIV er hyppigst i Afrika og storbyer i Amerika og Sydøstasien, men findes overalt. Husk omtanke og kondom. Hvorfor tør man overhovedet rejse til troperne, hvis det er farligt? Fordi det næppe er farligere end en bilferie gennem Europa, blot man følger nogle få fornuftige råd. Bliver man syg alligevel, er der råd at hente på de følgende sider. 2 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 1. Bilharziose side 5 2. Blærebetændelse side 5 3. Dengue feber og andre myggebårne virussygdomme.... side 5 4. Diaré side 6 5. Feber side 7 6. Forkølelse side 7 7. Halsbetændelse side 7 8. Hedeslag-solstik side 8 9. Hovedpine side Hudinfektioner side Kønssygdomme, inklusive HIV/AIDS side Leverbetændelse side Lungebetændelse og SARS side Malaria side Slangebid side Tyfus og tick typhus side Vaccinationer side Øvrige sygdomme og forholdsregler side 16 Appendix I: Medicin- og Førstehjælp-kits side 16 Appendix II: Ordforklaringer side BILHARZIOSE (SCHISTOSOMIASIS, ÆGYPTISK SNEGLESYGDOM) Bilharziose skyldes en ormeinfektion, som overføres gennem stillestående ferskvand, hvor bilharzioselarvens mellemvært, forskellige snegle, trives. Bilharziose forekommer udbredt i subtroperne og troperne, både i Amerika, Afrika, Mellemøsten og Asien, dog ikke på det indiske subkontinent. Sygdommen kan vise sig på flere måder, evt. først måneder/år efter infektionen. Straks efter smitteudsættelse i vand kan ses en forbigående badekløe. Op til 3 måneder efter udsættelse kan ses såkaldt akut bilharziose med hævelser på forskellige dele af arme, ben eller krop samt feber, der meget kan ligne f.eks. malaria. Måneder til år senere fås ved tarmbilharziose gener fra mavetarm (mavesmerter, diaré) eller ved urinvejsbilharziose fra urinblæren (hyppig, evt. sviende eller blodig urin). Infektionen kan også forløbe helt stumt, d.v.s. opdages tilfældigt, hvis man undersøger afføringen for parasitæg eller urinen for blod eller tager blodprøve for antistoffer mod bilharziose. I de sene stadier kan der også komme gener fra lunger, lever eller andre organer, hvis mange parasitæg føres dertil gennem blodet, men det er sjældent hos danskere. Kronisk utilpashed og blodmangel kan også skyldes bilharziose. Forebyggelse af bilharziose sker ved at undgå at bade/vade i stillestående/langsomt flydende ferskvand. Behandling af bilharziose er blevet lettere de senere år med det effektive middel Biltricide (Praziquantel), som blot skal gives én eller to gange. Tabletterne virker dog først, når bilharzioseormene er blevet voksne (lægger æg) efter 2-3 måneder. 2. BLÆREBETÆNDELSE (CYSTITIS) Blærebetændelse skyldes oftest bakterier. Hyppig og sviende vandladning med grumset urin og undertiden feber tyder på blærebetændelse. Især kvinder har tilbøjelighed til blærebetændelse. Tilkommer der lændesmerter, og vedvarer feberen, er der fare for, at betændelsen har bredt sig til nyrerne, og behandling med bakteriedræbende midler må startes straks. Langvarig blærebetændelse med blodig urin kan skyldes bilharziose (se ovenfor). Sviende vandladning med pus (udflod) fra urinrøret kan også skyldes gonoré og andre kønssygdomme (se KØNSSYGDOMME ). Behandling af de letteste tilfælde kan ske ved at drikke rigeligt (så blæren skylles ud for bakterier). Lidt sværere tilfælde behandles desuden med sulfametizol tabletter à 500 mg, 2 tabletter på én gang i 3 dage. De sværeste tilfælde kan, hvis lægehjælp ikke fås, behandles med sulfametoxazol med trimetoprim, 2 tabletter 2 gange dagligt i 1 uge. Personer, som er overfølsomme for sulfa, må ikke tage disse præparater. Ciprofloxacin kan istedet anvendes. 3. DENGUE FEBER (OG ANDRE MYGGE- BÅRNE VIRUSSYGDOMME) Både i Sydøstasien, inklusive Indien, og i Central- og Sydamerika er dengue virus årsag til mange tilfælde af denne influenzalignende sygdom med udtalte hoved-, led- og muskelsmerter, hududslet og i sjældne tilfælde hudblødninger. Dengue forekommer også i Afrika. Fra stikket af den inficerede myg til feberen begynder, går der ca. en uge; feberen varer sjældent mere end en uge, men træthed kan vedvare i flere uger. Forebyggelse af dengue og andre myggebårne sygdomme er ved at undgå myggestik. Desværre kan disse myg modsat malariamyg også stikke om dagen, hvorfor myggenet om sengen ikke er nok. Der findes endnu ingen vacciner. Gul feber er en dødelig sygdom, som udover feber medfører gulsot og blødninger. Gul feber overføres af samme myg som dengue feber.virus findes kun i Sydamerika og i tropisk Afrika, ikke i Asien. Men mange lande i Asien 4 5

4 kræver, at tilrejsende som har besøgt gul feber områder i Amerika eller Afrika, er vaccinerede. Det må stærkt anbefales at blive vaccineret ved rejse til gul feber områder, hvadenten myndighederne på rejsemålet kræver vaccination eller ej. Forebyggelse sker ved en enkelt vaccinaton, som har få bivirkninger og lang virkning, 10 år. For at være gyldig skal vaccinen gives senest 10 dage før ankomst til gul feber området, og et særligt stempel i vaccinationsbeviset kræves. Dette kan kun gives af læger, som har gul feber vaccinationsautorisation fra Sundhedsstyrelsen og Verdenssundhedsorganisationen WHO. Japansk hjernebetændelse (encephalitis) overføres også af myg, men findes kun i Asien og dele af Stillehavet (inklusive populære feriemål som Indonesien) fra Japan over Kina til Indien og Pakistan. Myggene bider også om dagen og findes især i landlige områder med rismarker. Sygdommen er oftest en mild feber, men en af hver 200 syge udvikler hjernebetændelse, som kan være dødelig. Der kendes et dansk tilfælde. Forebyggelse er mulig ved vaccination. WHO anbefaler generelt kun vaccination ved ophold en måned eller længere i myggesæsonen. Risiko for sygdom hos korttidsrejsende er en per million, mens risikoen for bivirkninger af vaccinen er gange højere. Desuden skal der hyppigt revaccineres, se VACCINATIONER. 4. DIARÉ (MAVE-TARMINFEKTIONER) De smittekim (bakterier, virus, parasitter), som kan give diaré, overføres med forurenet vand eller mad. Langt de fleste diarétilfælde er lette og helbreder sig selv (turistdiaré). Alvorlige infektioner som kolera er sjældne. Nogle antibiotika (penicillin o.l.) virker ikke på diaré og kan i sig selv give diaré. Dette gælder også forebyggende brug af antibiotika. Stoppemidler (Loperamid = Imodium o.l.) kan lindre symptomerne forbigående. Vigtigst er det at opretholde væske- og saltbalancen.ved diaré tabes vand og salte med afføring og opkast. Desværre er evnen til at opsuge vand og salt nedsat ved diaré. Ekstra vand og salt er derfor ikke nok. Sukker, derimod, opsuges godt fra tarmen selv ved alvorlig diaré. Indgives sukker, optages dette hurtigt, og vand og salt suges så op. Det er altså muligt at opretholde vand- og saltbalancen, når blot sukker indgives samtidig. Tilstrækkelige mængder af en simpel sukker-salt-vand-mixtur kan hindre dødsfald selv ved kolera og vil også hindre komplikationer ved mere godartet diaré. Forebyggelse af diaré sker ved kun at drikke kogt, desinficeret og/eller filtreret vand og spise gennemstegt/kogt mad. Grøntsager og frisk frugt må skylles grundigt i kogt vand og skrælles. Drikkevand kan desinficeres med jodsprit, men jodsprit kan ikke længere købes på danske apoteker. Tyfusvaccination og undertiden koleravaccination er tilrådelig i visse dele af troperne ved længere ophold, men giver langt fra 100% s beskyttelse - se VACCINATIONER. Mælkesyrebakterier (Paraghurt o.l.) giver nogen beskyttelse mod rejsediaré. Behandling af diaré: Rigelig væske i form af drikke, som indeholder sukker og salt, er det vigtigste.ved blot lidt sværere tilfælde er det tilrådeligt at gå systematisk til værks, og ikke blot nøjes med lidt ekstra vand, Coca Cola eller the. Fremstilling af sukker-salt-vand-mixtur 1 liter kogt (afkølet) vand tilsættes 2-3 spiseskefuld sukker (30-40 g) og 1/4-1/2 strøgen teskefuld salt (2,5-5 g) For hver diaré (tynd afføring) drikkes mindst 1 glas (200 ml), evt. mere hvis stadig tørst. Bliv ved, til diaréerne er ophørt. Hvis mixturen smager saltere end tårer, er der tilsat for meget salt. 6 Dette giver foruden ubehag ved indtagelsen fare for saltforgiftning, specielt hos børn. I stedet for vand kan anvendes Coca Cola eller sød sodavand; i så fald kan sukkertilsætning undlades men salt skal tilsættes.ved længerevarende diaré er det tilrådeligt at tilsætte saften af 1 appelsin til hver liter sukker-salt-vand-mixtur. Saften indeholder kaliumsalt, som specielt tabes ved længerevarende diaré. Færdige oral rehydreringspulvere indeholder sukker og salte (Revolyt) og kan købes på danske apoteker. 1 pulver opløses i 1 liter vand, og 1 glas indtages pr. diaré. Loperamid (Imodium o.l.) er stoppemidler, som har nogen virkning, men kan ikke erstatte væskebehandlingen. Af Loperamid tages 2 kapsler straks, herefter 1 kapsel 3-4 gange dagligt i højst 3-4 dage. Disse stoppemidler må ikke gives til børn under 2 år, og til større børn skal de gives med forsigtighed, i en dosis afpasset til alderen - se BØRNEDOSERING i afsnittet om MEDICIN-KITS. Antibiotisk behandling Tilfælde med høj feber, blodig diaré eller særlig voldsom diaré bør ses af læge, kan være bakteriedysenteri. I nødsfald kan selvbehandling med sulfametoxazol med trimetoprim forsøges: 2 tabletter 2 gange dagligt i 5-7 dage. Sulfaoverfølsomme personer må ikke tage dette, og børn skal have en dosis svarende til alderen. Sulfaoverfølsomme kan forsøge med Ciproxin tabletter à 250 mg, 1-2 tabletter 2 gange dagligt i 3-5 dage. Dette stof er ofte mere effektivt, men må ikke gives til børn. Andre lignende stoffer findel bl.a. Ofloxacin som kan gives i én dosis, én dag (400 mg). Diaré uden særlig feber i mere end 1-2 uger skyldes ofte Giardia - parasitter eller amøber og bør lægeundersøges. Bemærk, at malaria kan give diaré. 5. FEBER Feber kan skyldes både infektioner og varmepåvirkning - se HEDE- SLAG. Let feber ses i forbindelse med banale luftvejsinfektioner og mave-tarminfektioner - se FORKØLELSE og DIARÉ. Høj feber skyldes ofte mere alvorlige infektioner i mave-tarm, luftveje og urinveje, evt. hjernebetændelse (meningitis), tyfus, men ikke mindst malaria. Høj feber uden andre symptomer bør i troperne betragtes som malaria, indtil det modsatte er bevist - også selvom patienten har taget sine forebyggende malariatabletter efter forskriften - se MALARIA. Influenza o.l. virusinfektioner kan ikke skelnes fra malaria, uden at blodet er undersøgt for malariaparasitter. Er sådan undersøgelse ikke mulig, må man aldrig slå sig til tåls med, at feberen nok skyldes influenza. Hellere behandle et febertilfælde for meget som malaria end et for lidt. Lægehjælp bør om muligt altid søges ved høj feber. I troperne er det p.g.a. varmen svært at vurdere, om feberen er let eller høj, eller om der overhovedet er feber.temperaturmålinger er derfor vigtige. 6. FORKØLELSE Forkølelse og andre luftvejsinfektioner er ligeså hyppige i troperne som i Danmark. Forkølelse kan ikke forebygges. Behandling består i et par aspirin ved behov, penicillin må aldrig tages, medmindre der er mistanke om komplikationer - se HALSBETÆN- DELSE og LUNGEBETÆNDELSE. Aspirin og andre acetylsalicylsyreholdige midler bør ikke anvendes til børn. I stedet kan paracetamol (Panodil) gives. 7. HALSBETÆNDELSE Lette tilfælde er ofte led i en banal forkølelse og kræver ingen særlig behandling. Sværere tilfælde med høj feber, stærke synkesmerter og kraftig hævelse af mandler og lymfekirtler på halsen er det berettiget at behandle, hvis lægehjælp ikke fås (og hvis patienten ikke er penicilinoverfølsom). Penicillinbehandling (Penicillin V = Vepicombin o.l.) 1 tablet à 1 mill. enheder (IE) 3 gange dagligt (voksendosis) i 10 dage. Hvis nældefeber (kløende røde myggestik-lignende pletter) opstår under behandling, skal denne afbrydes; kan være tegn på alvorlig overfølsomhed. 7

5 8. HEDESLAG SOLSTIK Hedeslag skyldes for høj legemstemperatur p.g.a. manglende afkøling, når ydertemperaturen og luftfugtigheden bliver så høj, at sveddannelsen ikke kan følge med. Forstyrret vand- og saltbalance kan være medvirkende. Utilpashed, forvirring, evt. bevidstløshed ses. Solstik skyldes lys og varmepåvirkning af hjernen, bl.a. via øjnene. Symptomerne er de samme som ved hedeslag. Hedeslag forebygges ved at undgå for hårdt arbejde i for varmt tøj i dagens varmeste timer, og ved at holde vand- og saltbalancen i orden, d.v.s. drikke rigeligt og salte maden ekstra. Salttabletter er normalt ikke nødvendige. Alkohol forstyrrer vand- og saltbalancen. Hedeslag behandles med skygge og afkøling (kolde omslag, hænder og fødder i koldt vand). Solstik forebygges ved at undgå skarpt sollys på hoved og i øjne, d.v.s. brug bredskygget hat, kasket og solbriller. Solstik behandles med skygge og afkøling. Er patienten bevidstløs, søges om muligt lægehjælp; kan lægehjælp ikke fås, fortsættes den afkølende behandling. 9. HOVEDPINE Hovedpine skyldes i troperne ofte væskemangel i forbindelse med det varme klima, evt. kombineret med alkohol ( tømmermænd ). Kan være tegn på hedeslag - se HEDESLAG. Kan desuden ses ved infektionssygdomme, specielt malaria - se MALARIA. Ved pludseligt opstået hovedpine uden nærliggende forklaring bør temperaturen måles. Hovedpine med stivhed og smerter i nakke og ryg samt feber kan skyldes hjernehindebetændelse (meningitis) eller cerebral (hjerne) malaria og kræver øjeblikkelig hospitalsindlæggelse. Ved samtidig feber bør lægehjælp søges, men selvbehandling med malaria-midler må undertiden forsøges i nødsfald - se FEBER og MALA- RIA. Hovedpine uden feber behandles som vanligt med 2 Aspirin (acetylsalicylsyre) ikke til børn op til 3 gange dagligt eller Panodil paracetamol. Det er klogt at måle temperaturen, før aspirin gives, da aspirin nedsætter en evt. forhøjet temperatur og dermed muligheden for at afsløre feber. 10. HUDINFEKTIONER Betændelse i huden opstår let i troperne, f.eks. i forkradsede myggestik, og hvor svedig hud gnider mod stramt tøj. Småskrammer inficeres let og heler langsomt. Hudinfektioner forebygges ved at undgå myggestik (se under MALA- RIA ), holde huden ren (brusebad), bruge let og løstsiddende tøj og rense småskrammer med vand og sæbe samt bruge rene forbindinger. Nødsterilisering af forbindsstoffer kan ske med strygejern. Særligt generende er betændelse af svedkirtler i armhuler samt af huden i skridtet og mellem tæerne. Betændelse i armhuler er vanskelig at behandle, og forebyggelse er derfor vigtig. Dette gælder også svamp i skridtet og mellem tæer. Undgå derfor faconsyede skjorter, stramme cowboybukser og tætsluttende fodtøj (gummi). Hudinfektioner behandles med daglig vask med rigeligt rent vand og sæbe og evt. forbinding efter påførsel af desinficerende pudder (f.eks. Klorhexidin). Lufttæt forbinding, f.eks. hæfteplaster, kan forværre betændelsen (væsken og pus kan ikke få aføb eller tørre ind). En snavset eller våd forbinding er værre end ingen forbinding.vil såret blive vådt i forbindelse med arbejde, kan vandtæt forbinding med let ydre lag plastic eller gummi være nødvendig, men kun kortvarigt. Svamp som næsten altid er årsag til rødme, kløe, væsken og revner i skridt og mellem tæer behandles med svampemiddelholdig creme 2 gange dagligt, til alle symptomer er væk, f.eks. med Miconazolcreme. Nye angreb kan forebygges/holdes nede med svampepudder. Komplikationer viser sig ved dunkende smerter, rødme, som breder sig, feber, evt. røde striber op ad arm eller ben, eller hævede, ømme lymfekirtler. Dette kan være tegn på begyndende blodforgiftning. Søg læge. Er det umuligt, tag penicillin (hvis overfølsomhed ikke foreligger). Dosis af penicillin - se HALSBETÆNDELSE. 8 Penicillinoverfølsomme kan forsøge at bekæmpe truende blodforgiftning med sulfametoxazol med trimetoprim eller ciprofloxacin - se DIARÉ. 11. KØNSSYGDOMME INKLUSIVE HIV/AIDS Syfilis, gonoré o.a. sjældnere kønssygdomme florerer i troperne. Forebyggelse er naturligvis at undgå seksuel kontakt med smittefarlige. Kondom kan nedsætte risiko for smitte, men kondom svigter i ca. 10% af tilfældene. Behandling bør altid foretages af en læge efter undersøgelse. Selvbehandling er risikabel, f.eks. kan utilstrækkelig behandling af gonoré med penicillin maskere samtidig syfilis, som senere viser sig i en alvorlig kompliceret form. HIV/AIDS De første AIDS-tilfælde blev erkendt i 1981,Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at over 40 millioner er smittet med Human Immun-defekt Virus (HIV-1), det virus som er den grundlæggende årsag til AIDS: HIV-1 er den hyppigste årsag til AIDS, undtagen i Vestafrika og i de tidligere portugisiske kolonier i Afrika, hvor et nærtstående virus HIV-2 er mest udbredt. HIV overføres ved seksuel kontakt - både homoseksuel og heteroseksuel - ved blodtransfusioner og kanyler/sprøjter, som indeholder blodrester og dermed virus, hvis de ikke er forsvarligt steriliserede og anvendes flere gange, samt fra mor til barn i svangerskabet eller ved fødselen. Risikoen for at blive smittet seksuelt, hvis partneren er HIV-smittet ( HIV-positiv ) er 1/100-1/1000, medmindre parret har andre kønssygdomme samtidig, specielt sår på kønsorganerne, hvor et enkelt samleje kan medføre smitte hos 1/10. Da AIDS-sygdommen som regel først viser sig efter flere år, er hovedparten af HIV-smittede tilsyneladende raske, men altså alligevel smittefarlige. Ubehandlet vil de fleste HIV-positive udvikle AIDS-sygdom. I Europa og Nordamerika er de fleste AIDS-tilfælde blandt homoseksuelle og narkomaner, men antallet af heteroseksuelt smittede stiger. I Afrika, Caribien dele af Sydamerika og Asien er HIV-infektion og dermed AIDS lige udbredt hos mænd og kvinder, da den hyppigste smittemåde her er heteroseksuel kontakt. Blandt prostituerede i visse afrikanske storbyer er over 80% nu HIVsmittede og op til 20-40% af den almindelige befolkning. I alle dele af verden er der nu HIV. I Asien stiger forekomsten af HIV hastigt, ligeledes i Østeuropa. Behandling af HIV-infektionen, som kan gøre patienten smittefri og hindre udbrud af AIDS, er endnu ikke mulig, selvom der nu er en række stoffer med hæmmende effekt. Forebyggelse er derfor meget væsentlig og principielt enkel, selvom der endnu ikke findes en vaccine: undgå seksuel kontakt med partnere, som kan være smittede, specielt prostituerede undgå blodtransfusioner med blod, der ikke er testet for HIV undgå injektioner med sprøjter og kanyler, der ikke er sterile Såfremt et nyt seksuelt bekendtskab indledes, må det meget stærkt anbefales at bruge kondom, som nedsætter risikoen for HIV-smitte ca. 10 gange. Det gælder overalt i verden. Ved smitteudsættelse kan PEP -behandling (prompte behandling med 3 slags HIV-medicin) komme på tale, men kun i samråd med læge, da HIV medicin (Anti-Retro-Viral = ARV) kan have alvorlige bivirkninger. Nogle landlige hospitaler, især i Afrika, har ikke mulighed for at HIV-teste blod før transfusion. Nogle transfusioner kan undgås ved i stedet at give blodplasmaerstatninger. Behov for blodtransfusion ses især ved større ulykker, ikke mindst trafikulykker. Forsigtig kørsel og sikkerhedssele kan således indirekte forebygge HIV-smitte. Af andre årsager til behov for blodtransfusion eller injektioner kan nævnes sygdomstilfælde, der ikke er kommet under behandling rettidigt, f.eks. malaria. Malariaprofylakse bør derfor overholdes nøje, og er der alligevel tegn på gennembrud af malaria, må behandling, evt. selv- 9

6 behandling, hurtigst muligt iværksættes (se MALARIA ). Ligeledes må vaccinationerne være i orden hjemmefra, dels for at undgå tyfus, gul feber etc. (se VACCINATIONER ), dels for at undgå vaccinationer lokalt med ikke sikkert sterilt udstyr. Det må understreges, at HIV ikke smitter ved almindelig omgang med andre, selv ikke hvis man får en HIV-positivs blod, tårer eller spyt på huden. Insekter kan heller ikke overføre HIV. Undersøgelse for HIV sker ved en blodprøve, der påviser antistoffer mod HIV. Først ca. 3 måneder efter udsættelse for smitte kan prøven med sikkerhed afgøre, om man er smittet. Prøven kan tages af alle læger, f.eks. praktiserende, eller på en særlig HIV-screeningsklinik, eller som led i et tropemedicinsk check-up. Prøven kan evt. tages anonymt, selvom man naturligvis bør oplyse sin læge (og tandlæge) om en positiv prøve. Selvtestning med HIV-spytprøve o.l. frarådes. 12. LEVERBETÆNDELSE (SMITSOM GULSOT, HEPATITIS) Smitten (virus) overføres med forurenet vand eller mad, specielt ukogt/- ustegt, f.eks. rå skaldyr ( A-hepatitis ). Kan også overføres med blod ( B-hepatitis ) - blodtransfusion, urene kanyler og sprøjter, tandlægebor - og seksuelt. Mange ældre danskere har haft smitsom leverbetændelse (de blev udsat for smitte dengang smitsom gulsot type A florerede i Danmark) ligesom folk, som har rejst meget i egne, hvor leverbetændelse især forekommer, f.eks. troperne. Man kan godt have haft leverbetændelse uden at have været gul (syg), da lette tilfælde forekommer. Der findes flere hepatitisformer end A og B, så selv vaccinerede skal passe på! Forebyggelse af leverbetændelse type A svarer til forebyggelse af mavetarminfektioner - se DIARÉ.Type B forebygges ved at undgå usterile injektioner og tandlægebor. Sørg for hjemmefra at være vaccineret og få ordnet tænderne. Seksuelt samkvem med lokale prostituerede øger risikoen for smitsom gulsot foruden for kønssygdomme. Type A kan forebygges ved vaccination.vaccinen er især aktuel for personer, der hyppigt eller langvarigt er på rejse. Fuldt vaccinerede er til gengæld beskyttede i 20 år. Gammaglobulin giver beskyttelse mod type A i 3-5 måneder. Anvendes især ved sidste øjebliksrejser. Det er muligt at få undersøgt, ved hjælp af en blodprøve, om man har haft gulsot. Har man haft smitsom leverbetændelse af type A, er gammaglobulin og vaccination overflødig. B-hepatitis kan forebygges ved vaccination og er især relevant for sundhedspersonale og små børn - se VACCINATIONER. Til langtidsrejsende vil en kombineret type A + B vaccination ofte blive anbefalet. Når patienten får gulsot (gul i øjnene, mørk urin, lys afføring, træthed, kvalme, let feber) bør det først udelukkes, at der er tale om malaria. Malaria kan også vise sig ved gulsot! Alkohol bør helt undlades, også øl, til patienten er blevet helt rask. Helst skal patienten indlægges, bl.a. for at udelukke, at der er tale om andet end smitsom leverbetændelse. 13. LUNGEBETÆNDELSE (PNEUMONI) OG SARS Ofte ses lungebetændelse efter nogle dages forkølelse. Undertiden opstår symptomerne brat uden forudgående sygdom.tegn på lungebetændelse er høj feber, hoste, vejrtrækningsbesvær og evt. smerter i brystet ved vejrtrækningen og opspyt. Lette tilfælde uden høj feber eller vejrtrækningsbesvær, men blot med hoste, hæshed og såret fornemmelse i strube og bag brystbenet under hoste, er ikke lungebetændelse, og kræver ingen behandling udover evt. et par Aspirin eller paracetamol. Behandling af sværere tilfælde (formodet bakterielt betingede): Kan lægehjælp ikke fås, og er patienten ikke overfølsom for penicillin, er det berettiget at forsøge selvbehandling med penicillin - se Penicillinbehand- 10 ling under HALSBETÆNDELSE, eller Ciprofloxacin - se BLÆREBE- TÆNDELSE. SARS, Severe Acquired Respiratory Syndrome, er en form for lungebetændelse med svær åndenød. Sås i 2002/2003, først i Kina, spredtes hurtigt til bl.a. Canada, skyldes virus (Corona-virus), som der endnu ikke kan vaccineres imod. Alvorlige tilfælde kræver intensiv (respirator-) behandling, og ca. 10 % dør af sygdommen. 14. MALARIA Malaria skyldes blodparasitter, som overføres med myg, i sjældne tilfælde med malariainficeret blod (blodtransfusion er derfor risikabel i malariaområder). Malaria forekommer udbredt i troperne, undtagen i meget tørre og høje områder, hvor myggen og parasitten ikke findes. Malaria kan opstå fra godt 1 uge efter ankomsten til malariaområdet til ca. 1 år efter, at området er forladt, undertiden endnu senere. Forebyggelse af malaria med tabletter mindsker risikoen for malaria, men udelukker ikke malaria.vaccine findes ikke. Malariaanfald kan ligne en række andre sygdomme dengue feber, diarésygdomme, influenza, smitsom leverbetændelse, tyfus o.a. Man bør altid tænke på malaria ved feber (feber mangler kun meget sjældent), specielt ved feber uden andre symptomer end almen utilpashed, hovedpine og evt. led-/muskelsmerter. Det er ønskeligt at få bekræftet diagnosen malaria ved at undersøge en dråbe blod mikroskopisk, før behandling gives, men i nødsfald kan patienten behandle sig selv. Malaria behandlet i rette tid er helbredelig. Forebyggelse af malaria: Da sygdommen overføres med myg, er det vigtigt at undgå flest mulige stik: Lad være med at sidde ude om aftenen (hvor myggene især stikker) med bare arme og ben; brug myggebalsam, helst DEET-holdig (DiEthylToluamid), kan købes i Sverige, ikke Danmark. Autan. Sov med imprægneret myggenet, sæt myggenet for vinduer og døre, sprøjt evt. huset, specielt soveværelset, med insektmiddel. Dæk vandreservoir o.l. stillestående vand, så myggene ikke kan yngle; det beskytter også mod en anden myggebåren febersygdom Dengue feber. HUSK at de fleste myggenet skal reimprægneres jævnligt! Tag regelmæssigt forebyggende ( profylaktisk ) tabletter mod malaria. I Afrika syd for Sahara og visse dele af Sydøst-Asien og Stillehavsområdet tages enten Malarone (Atovaquon plus Proguanil) eller Meflokin (Lariam) eller Doxycyclin, evt. Klorokin plus Paludrine (Proguanil) især sidstnævnte kombination er parasitterne desværre i tiltagende grad resistente overfor. Malarone påbegyndes 1 dag før ankomst, fortsættes dagligt under, samt 1 uge efter, at malariaområdet er forladt. Hyppigste bivirkning er diaré, sjældnere leverpåvirkning. Skal tages sammen med fedtholdig mad. Dosis (voksne): 1 tablet dagligt. Bør indtil videre ikke gives til gravide eller i mere end 1 måned. Der findes særlige børnetabletter. Vælges Doxycyclin, startes også 1 dag før, og der gives 1 tablet dagligt (til voksne) under hele opholdet, men der må fortsættes i 4 (fire) uger efter, at malariaområdet er forladt. Hyppiste bivirkninger er øget lysfølsomhed (solskoldning!) og svamp i skeden eller munden. Må ikke gives til børn og gravide. Foretrækkes Meflokin (Lariam) tilrådes det at starte senest 3 uger før afrejsen, så evt. bivirkninger kan afsløres, og et andet middel evt. kan startes. Fordelen ved Lariam er, at der kun skal gives 1 tablet om ugen; dog skal der fortsættes 4 uger efter at malariaområdet er forladt. Bør ikke gives til gravide i første 1/3 af graviditeten. Velkendte bivirkninger er psykiske depression, opstemthed, uro, fornemmelse af uvirkelighed og fra nervesystemet rysten, sjældent kramper. Hud- og hjerteproblemer kan også ses. Bør derfor ikke tages af personer med kendt eller disposition til nerve- og psykisk sygdom eller hjerteproblemer. Såfremt ingen af de ovennævnte midler kan eller ønskes anvendt i Afrika og andre områder med høj risiko for ondartet malaria kan nedennævnte kombination af Klorokin plus Paludrine anvendes, men vil kun beskytte %. I områder med mindre risiko, f. eks. i Indien og dele af Latinamerika er Klorokin plus Paludrine stadig hovedmidlerne til forebyggelse. 11

7 Klorokin (voksne): 2 tabletter à 250 mg klorokinfosfat 1 (én) gang om ugen, startes 1 uge før ankomst, fortsættes til 4 uger efter malariaområdet er forladt. Paludrine (voksne): 2 tabletter hver dag, senest 1 dag før ankomsten, fortsættes til 4 uger efter. Børnedosis afpasses efter alder. Bemærk, at overdosis af klorokin er livsfarlig. 20 tabletter på én gang slår en voksen mand ihjel, børn kan dø af mindre doser. Opbevar derfor klorokin utilgængeligt for børn. I rette dosis kan klorokin tages forebyggende i årevis uden risiko. Gravide kan tage Klorokin og Paludrine. Øjenskader kan udvikles, hvis klorokin tages i dobbelt dosis, d.v.s. 4 tabletter om ugen, således som det anbefales i nogle lande, især fransktalende. Paludrine kan medføre mavegener, mindskes ved samtidig madindtagelse, desuden generende blister i munden. Overfølsomhed mod klorokin er ekstrem sjælden hos hvide mennesker. Patienter med hudsygdommen psoriasis siges at kunne få forværret deres hudsygdom af klorokin. Bivirkninger af klorokin mavegener og forbigående synsbesvær ses især i starten og svinder næsten altid ved fortsat brug. I øvrige malariaområder hvor risikoen for ondartet malaria er ringe, mens der er en reel risiko for godartet malaria, kan klorokin alene anvendes. Behandling af malaria bør gives hurtigt efter at tilfældet (feberen) er begyndt. Det er en misforståelse, at malaria altid medfører regelmæssigt febermønster med febertoppe hver anden dag. Især ved ondartet malaria kan feberen være helt uregelmæssig eller mere konstant høj. Altså: Feber er lig med malaria i et område af verden, hvor der er malaria, eller hvis man er vendt hjem fra et sådant område, medmindre en kvalificeret læge har udelukket det. Hvad der er det bedste behandlingsmiddel afhænger af, hvor i troperne man opholder sig eller har opholdt sig, eller hvad man tager forebyggende. Klorokin anses ikke længere for et sikkert førstehåndsmiddel til behandling. Malarone er velegnet, hvis man ikke har fået malaria under profylaksisk brug heraf. Malaronebehandling: 4 tabletter straks (voksne), sammen med helst fedtholdig føde, på én gang. Gentages dagligt til i alt 3 doser (12 tabletter) er givet. Malarone kan medføre kvalme, opkastning og løs afføring. Kastes tabletterne op, og er de synlige i opkastet, gives en ny dosis, og læge skal søges straks! Lariam-(Meflokin) behandling: 3 tabletter straks, på én gang, til voksne over 60 kg, desuden 1 tablet efter 8 timer. Lariam giver hyppigt kvalme og opkastninger (hos > 10%). Kastes tabletterne op, gives ny dosis; søg læge! Lariam medfører hyppigt bivirkninger fra nervesystem og psykisk, som beskrevet under forebyggelse. Chauffører, piloter og lignende må derfor ikke genoptage deres funktioner før de er helt raske. Gravide i første 1/3 af graviditeten bør kun tage Lariam i yderste nødsfald. Kininbehandling: 3 tabletter ( voksne, 2 hvis under 60 kg) à 250 mg 3 gange dagligt i 7 dage. Kinin har især efter de første 3 dages behandling mange bivirkninger: Øresusen, svimmelhed, kvalme, sjældnere hjertepåvirkning. Søg læge, som ofte vil anbefale, at kinin-kuren afsluttes med et andet middel. Børn: - se MEDICIN-KIT om børnedosis. Artemisininer er oprindeligt udvundet af kinesisk bynke; findes nu også syntetisk fremstillede, og er de hurtigst virkende af alle malariamidler. Fås ikke i Danmark. Skal gives i 7 dage eller afsluttes med et andet middel efter 3 dage. Komplikationer til malaria ses, hvor behandlingen er sat for sent ind eller ikke virker. Patienten bliver stærkt afkræftet, gustenbleg, forvirret, evt. stiv i nakke-ryg, efterhånden bevidstløs eller får kramper (cerebral eller hjernemalaria) og vil til sidst dø. Øjeblikkelig hospitalsbehandling med artemisininer eller kinininfusion (langsom indgift i blodåre) er påkrævet. Malariaprofylaksen genoptages 1 2 uger efter behandlingen er overstået SLANGEBID Slangebid er i praksis et lille problem, men omfattes erfaringsmæssigt med stor interesse af rejsende til troperne. Det store flertal af slanger er ugiftige (snoge og kvælerslanger). Giftslanger kan inddeles i to grupper: Den første gruppe, hvortil også den danske hugorm hører, har lange bevægelige tænder, trekantede hoveder og ofte tyk krop. Bid kan give lokal hævelse, og når giften ind i blodbanen, ses universel giftvirkning i form af blodigt opspyt, senere tandblødning, hudblødning, blødning i indre organer og shock. Den anden gruppe, hvortil bl.a. cobraer og mambaer hører, har faste små tænder og slank krop. Bid giver sjældent lokal hævelse, men hvis giften når blodbanen, ses universel forgiftning i form af lammelser (svært at åbne øjnene, synkebesvær), forvirring (konfusion), vejrtrækningsbesvær og evt. shock. Bemærk: Når en slange bider, kan den bide på to måder: En slange på jagt vil injicere en stor mængde gift for at lamme sit bytte En slange, som forskrækkes, vil injicere en lille mængde gift eller slet ingen gift biddet er en slags advarsel Når et menneske bides af en slange, er der oftest tale om et bid af sidstnævnte type, og ikke sjældent injiceres gift slet ikke. Et slangebid er først alvorligt, hvis flere dråber gift trænger ind. Selv når en del af giften trænger ind, vil det langtfra altid medføre fare for liv og lemmer. Blandt de tilfælde, som bringes til hospital (og det er de alvorligste), viser erfaringen, at kun 1/4 får brug for slangeserum (modgift). Forebyggelse af slangebid Undgå så vidt muligt at færdes på steder, hvor der ikke er frit udsyn (højt græs) eller dårligt udsyn (udendørs om natten). Brug evt. langskaftede støvler. Afspær trækkanaler og mellemrum mellem tag og vægge med metalmyggenet (det holder både myg, rotter og slanger ude). Kast et blik ind i mørke rum og aflukker (under sengen), før arme eller ben stikkes derind. Fjerkræhold (høns) siges at holde slanger til og frarådes derfor. Behandling af slangebid Slangeserum er der som ovenfor nævnt kun sjældent brug for! Undersøg først, om der overhovedet er mærker efter biddet, hvis ikke har slangen ramt ved siden af og det gør den hyppigt. Skrækreaktion vil give vejrtrækningsbesvær, lammelser og konfusion må ikke mistolkes som tegn på forgiftning. Opstår disse symptomer øjeblikkeligt, er der tale om en skrækreaktion. Beroligelse af den bidte er derfor vigtig, f.eks. nogle ord om, at bid i virkeligheden sjældent er farlige. Skræk og smerter svinder gerne for lidt spiritus (en stiv whisky). Aspirin bør formentlig undgås, kan måske øge blødningstendensen. Søsygepiller har en god beroligende virkning, og en søsygepille kan gives i stedet for spiritus. Meget stram afsnøring af arm eller ben er risikabel. Det er tilrådeligt at anlægge en fast cirkulær forbinding over bidstedet, således at giften hindres eller forsinkes i at nå ind i kroppen via blodet, men for stram omsnøring vil også hindre blodet i at nå ud i hånd eller fod, og dette kan medføre blivende skader. Enhver omsnørende forbinding skal løsnes senest efter en time. Bidstedet vaskes med rent, helst kogt vand eller desinfektionsmiddel (for at undgå infektion, herunder stivkrampe). Det er forkert og farligt at suge, snitte eller brænde i bidstedet! Den bidte person bringes til hospital hurtigst muligt, og specielt hvis der er tegn på universel forgiftning. Faresignaler: Hævelsen har udbredt sig til knæ eller albue (når bid er i fod eller hånd) i løbet af 1-2 timer, eller shock, lammelser eller konfusion og vejrtrækningsbesvær udvikles inden for ca. 1 time. 16.TYFUS OG TICK TYPHUS Tyfus (engelsk typhoid fever ) skyldes en meget smitsom salmonella bakterie, som kan overføres fra menneske til menneske med forurenet mad og vand. 13

8 Danske rejsende har størst risiko for smitte ved længerevarende ophold i lande med dårlig vandhygiejne og stor befolkningstæthed, f.eks. Indien. Det tager 2-3 uger fra smitte, til feberen begynder. Den første uge er der feber uden diaré, og kun ved undersøgelse (dyrkning) af blodet kan bakterierne påvises. Når diaréen begynder, kan bakterierne påvises i afføringen. Ubehandlet har tyfus en høj dødelighed: Der kan være blodforgiftning, blødninger eller symptomer fra lunger og hjerne. Behandling af tyfus er effektiv, hvis givet i tide, f.eks. med Ciprofloxacin (Ciproxin) og lignende stoffer, som må gives i store doser og længe (750 mg 2 gange dagligt i 14 dage). Forebyggelse er mulig enten med vaccination med kapsler, der sluges, eller ved injektion, se VACCINATONER. Beskytter kun 70%. Tick Typhus skyldes en lille bakterie som overføres af flåter (populært kaldet tæger ). Findes især omkring Middelhavet og i mere tørre egne af Afrika, særligt Sydafrika, men også i andre varme lande. Når bar hud udsættes for flåter, f.eks. under safari til fods i bushen opstår et lille sår dér, hvor flåten bider; senere kan ses en sort sårskorpe. Herefter får den syge feber ligesom ved malaria eller tyfus, men blodprøverne er negative. Først efter et par uger kan der påvises antistoffer mod mikroberne, men ikke altid. Når andre årsager til feber er udelukket kan behandlingsforsøg gøres med tetracyklin (doxycyxlin) eller Ciproxin, men de fleste tilfælde forsvinder uden behandling. Udslæt og røde øjne bestyrker mistanken. Forebyggelse: Undgå flåtbid, vacciner findes ikke. 17.VACCINATIONER Gul feber kan kun gives på vaccinationscentre, der er godkendt af sundhedsstyrelsen og Verdenssundhedsorganisationen WHO. Nogle vaccinationer skal gives flere gange, før de beskytter tilstrækkeligt, andre skal genopfriskes med kortere eller længere mellemrum. Det må derfor anbefales, at vaccinationerne planlægges i god tid. Gammaglobulin er ikke en vaccination, men antistoffer (modstoffer) udvundet fra personer, der har haft bestemte sygdomme, specielt smitsom leverbetændelse type A (epidemisk hepatitis). Effekten er kortere end af vacciner. Gammaglobulin er derfor velegnet til sidste øjebliksresjende. Samtidig bør der gives råd om malaria-beskyttelse, recepter på malariamedicin og evt. anden medicin (se afsnittene om MALARIA og MEDICIN-KIT ) samt om forebyggelse og evt. nødbehandling af de hyppigste og alvorligste sygdomme, man kan pådrage sig i troperne. BØRNEVACCINATIONER Også voksne må sikre sig, at de har fået de vigtigste børnevaccinationer, Difteri,Tetanus (stivkrampe) og Polio (børnelammelse), og at re-vaccinationer er givet eller bliver givet ved behov. Det danske vaccinationsprogram (børn) Alder Vaccine 3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio+hib*) 5 mdr. samme 12 mdr. samme 15 mdr. mæslinger-fåresyge-røde hunde(mfr) 5 år difteri-tetanus-kighoste-polio 12 år mæslinger-fåresyge-røde hunde *)Hib: hæmophilus influenzae type B, en bakterie som kan give blodforgiftning/meningitis hos småbørn NB! Difteri- og tetanus-vaccinationer skal genopfriskes hvert 10. år. GRAVIDITET OG VACCINATION Gravide må ikke få levende vacciner, f.eks. MFR og gul feber. Alle nye vacciner, selv om de er dræbte, bør anvendes med forsigtighed eller undlades, så længe mulige fosterskader ikke kan udelukkes. Velkendte dræbte vacciner kan sædvanligvis gives. Generelt er risikoen for fosterskader mindst i sidste halvdel af svangerskabet. 14 UDLANDSVACCINATIONER BCG (Calmettevaccination) gives herhjemme, hvor tuberkulose er blevet sjælden, ikke længere rutinemæsigt til børn. De fleste voksne danskere over 20 år er vaccinerede. Det kan være aktuelt at vaccinere børn og unge, som skal opholde sig i længere tid i U-lande i nær kontakt med lokalbefolkningen.vaccinens effektivitet er dog omdiskuteret. Der vaccineres kun én gang. Gul feber Gul feber findes i Afrika og Amerika fra 15 grader N til 15 grader S for Ækvator. Ved udrejse til lande med gul feber kræves vaccination, ligesom en række lande kræver vaccination ved indrejse fra sådanne lande. Vaccinen er meget effektiv, men virker først 10 dage efter injektionen og må fornys efter 10 år. Børn under 9 mdr. og gravide vaccineres ikke. Japansk encephalitis (hjernebetændelse) Sygdommen er en myggebåren virussygdom lige som gul feber og breder sig i store dele af Asien, fra Kina/Korea i øst til Indien og Pakistan i vest. I Japan er sygdommen næsten udryddet, mens nye områder i Østen og på Det Indiske Subkontinent, inklusive Sri Lanka og Nepal, oplever store epidemier. Sygdommen kan, ligesom polio, give blivende skader eller være dødelig. Der gives 2 injektioner (ved længere varende ophold 3) med 2-3 ugers mellemrum og re-vaccineres efter 1 år, herefter hvert 3. år. Korttidsturister vaccineres ikke, da sygdommen især findes på landet, fjernt fra sædvanlige rejsemål, og da der er en del bivirkninger. Sidste dosis bør gives senest 7 dage før afrejsen.til personer, som skal opholde sig i risikoområder over 6 måneder, gives i alt 3 doser (dag 0, 7, 30). Kolera Kolera findes udbredt i Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika. WHO anbefaler ikke længere vaccinen, som ikke er særlig effektiv og kun holder i 6 mdr. Officielt forlanger ingen lande vaccination. For bistandsarbejdere o.l. kan vaccination være aktuel.ved første vaccination gives 2 injektioner med 2-3 ugers mellemrum, herefter 1 hver 6. måned. Undlades som regel til børn under 1 år. Der er udviklet vacciner, som kan sluges ( orale ), og som er mere effektive, i Danmark Dukoral kolera-vaccinen. Den beskytter også delvis (50-60 %) mod rejsediaré. Børn over 6 år og voksne skal have 2 doser med mindst 1 uges interval. Børn under 6 år 3 doser. Gives ikke til børn under 2 år. Tyfus (engelsk Typhoid, ikke at forveksle med engelsk Typhus = plettyfus) Tyfus er udbredt i alle U-lande på alle kontinenter. Vaccinen giver ca. 70% s beskyttelse. Der findes en oral tyfusvaccine, som består af 3 kapsler, som sluges hver anden dag.virkningen indtræder efter 14 dage og holder i 1-3 år. Ingen lande kræver tyfusvaccination. Af praktiske grunde undlades den orale vaccine til børn under 5 år (synkeproblemer). En ny injektionsvaccine (Typhim Vi), som kun gives én gang, kan anvendes også til børn under 5 år. Børn under 1 1/2 år og gravide vaccineres ikke.virkningen holder i 3 år. Meningococmeningitis (smitsom hjernehindebetændelse) Meningococmeningitis findes over hele verden, men større epidemier optræder jævnligt i Afrika, syd for Sahara, for tiden også i Nepal og Saudi-Arabien; sidstnævnte land kræver p.t. vaccination før indrejse.ved længerevarende ophold anbefales vaccination. Vaccinen beskytter mod 2 bakterier (meningococ A og C), som er hyppigst i U-lande, ikke mod type B, der er almindeligst herhjemme. Der gives 1 injektion, som beskytter i 3 år. Undlades til børn under 2 år og gravide, undtagen ved epidemier. I Saudi-Arabien og visse andre steder skal anvendes en vaccine, som også beskytter mod en 3. type (A, C, W135, y). Rabies (hundegalskab) Rabies findes udbredt hos vilde dyr og husdyr i alle U-lande. Den vigtigste forebyggelse er ved at undgå kontakt med dyr. Dyrlæger, der skal arbejde i U-lande og uundgåeligt kommer i kontakt med dyr, bør vaccineres før udsættelse ( præ-exposure ). Der gives 3 injektioner, nr. 2 efter 1 uge, nr. 3 efter 4 uger, der re-vaccineres efter 2 år. Personer, der er blevet bidt eller på anden måde læderet af dyr, som muligvis har haft rabies, skal vaccineres straks efter udsættelse ( postexposure ) med en serie injektioner over en 3 mdr s periode. Desuden skal der straks gives speciel gammaglobulin (antistoffer), da der går en vis tid, før vaccinationerne virker. 15

9 Hepatitis B (smitsom leverbetændelse, type B) Hepatitis B findes udbredt i alle U-lande. Smitten overføres på samme måde som HIV, men langt lettere. Sundhedspersonale, der let kommer i kontakt med virus gennem blod og stik, bør vaccineres. Børn bør vaccineres ved længerevarende ophold i troperne. De har større risiko end voksne for at blive smittebærere for livstid. Bemærk at vaccinationerne startes i god tid: Der gives i alt 3 injektioner; 2. injektion efter 1 måned, 3. injektion efter 6 mdr. Re-vaccination gives efter 5-10 år. Kan gives sammen med hepatitis A, som Twinrix - se nedenfor. Hepatitis A (smitsom leverbetændelse, type A) Hepatitis A findes også udbredt i alle U-lande. Smitten overføres med vand og fødevarer forurenet med menneskeafføring, desuden fra smittede personer ved dårlig hygiejne. Syg-dom-men kan forebygges. Hepatitis A vaccine er effektiv og virker i ca. 20 år. Der gives i alt 2 injektioner, 2. Injektion efter 6-12 måneder. Hos børn er sygdommen ofte mildere, men efterlader immunitet mod fremtidig smitte. Ved rejse med kort varsel kan opnås beskyttelse straks ved at give gammaglobulin, d.v.s. antistoffer udvundet fra personer, som har haft sygdommen. Gammaglobulin beskytter højst i 2-5 måneder, afhængig af dosis. Er der udsigt til, at gammaglobulininjektionerne/vaccinen skal gentages under et trope-ophold, og er steriliteten af sprøjter og kanyler hos de lokale læger og institutioner ikke fuldt betryggende, kan man selv medbringe sterile éngangssprøjter og -kanyler (se afsnittet om MEDICIN-KIT ). Desuden kan gammaglobulin/vaccine medbringes og opbevares i køleskab under opholdet. Hepatitis A+B kan gives samlet som Twinrix. Dosis gives 3 gange, 2. dosis efter 1 måned, 3. dosis efter 6 måneder. 18. ØVRIGE SYGDOMME OG FORHOLDSREGLER Enhver hjemlig sygdom kan naturligvis også opstå i troperne, f.eks. blodprop i hjertet, blindtarmsbetændelse, galde- og nyrestensanfald. Det er tilrådeligt, at man undersøger de lokale lægelige og hospitalsmæssige forhold, evt. med hjælp fra en dansk repræsentation, før man evt. bliver syg (finder en læge, man kan stole på) og får afklaret, hvorledes evt. hjemtransport arrangeres og betales. Bemærk, at Europæiske Rejseforsikring A/S bl.a. tegner syge- og hjemtransportforsikring, og at det gule sygesikringskort ikke gælder uden for Europa. Personer, som har en medicinkrævende lidelse (f.eks. blodtryksforhøjelse), bør medbringe et tilstrækkeligt lager af denne medicin, da samme mærke og styrke af medicin sjældent kan skaffes i troperne, og da man ikke altid kan stole på kvaliteten af lokal medicin. Dette gælder også medicin til malariaforebyggelse og evt. selvbehandling. Endelig skal det bemærkes, at de fleste dødsfald blandt troperejsende ikke skyldes trope-sygdomme, men trafikulykker og andre hjemlige årsager! Ved ulykkestilfælde kan førstehjælp være livsreddende eller hindre varige skader, se Dansk Røde Kors s bog Førstehjælp, som bør læses, før ulykken er sket, og Appendix I om Førstehjælps-udstyr. APPENDIX I MEDICIN-KITS - og FØRSTEHJÆLP-KITS Med en førstehjælpskasse kan smålæsioner behandles og foreløbig hjælp gives ved større læsioner og skader. En almindelig nødhjælpskasse er udmærket. Hvor stor en førstehjælpstaske/-kasse, man vælger at anskaffe, må afhænge af muligheden for at transportere udstyret samt sundhedsvæsenets standard på opholdsstedet/rejseruten, foruden af længden af tropeopholdet. Fastere regler kan ikke gives, men råd kan indhentes, bl.a. på vaccinationsstederne før afrejsen. MEDICIN-KITS eller rejseapotek bør for langtidstroperejsende dels indeholde midler mod almindeligt forekommende sygdomme/tilstande, dels midler mod de hyppigste tropiske sygdomme, som kan kræve akut behandling. Ligesom for førstehjælpsudstyret må medicin-kit ets omfang afhænge af, hvor man skal opholde sig og hvor længe. 16 Følgende liste er beregnet for danskere, som skal opholde sig i måneder/- år i et tropisk U-land, langt fra kvalificeret lægehjælp. Hvis man er allergisk (overfølsom) over for ét eller flere af de nævnte præparater, må det (de) erstattes med andre. Hvis det nævnte præparat er mindre virksomt i et bestemt område (bl.a. malariamidler), er alternativer også nævnt. Tager man anden medicin P-piller, blodtryksmedicin m.m. må dette også medbringes i tilstrækkelig mængde. Visse lande er meget mistænksomme over for -medicin, kanyler og sprøjter medbragt i bagagen. For at undgå beskyldninger for narkomani eller smugleri anbefales det at medbringe en attest, underskrevet af den læge, som man har fået medicin og evt. sprøjteudstyr igennem, hvoraf det fremgår, at disse ting er til personligt brug ved sygdom eller ulykker - se eksempel på engelsk og fransk attest på sidste side af denne lille bog. NB! Børn tåler ofte medicin dårligere end voksne. De med * mærkede præparater i omstående liste bør sædvanligvis ikke gives til børn. Al medicin skal opbevares utilgængeligt for børn. Børnedosis (mængde) af medicin skal altid afpasses til barnets alder. Som en grov tommelfingerregel gælder - i forhold til voksendosis: børn fra 0-1 år skal have 1/8 voksendosis børn fra 1-5 år skal have 1/4 voksendosis børn fra 6-12 år skal have 1/2 voksendosis Medbringer man børn på længere rejser, bør børnedoser under alle omstændigheder drøftes med den læge, som ordinerer medicinen. Gravide bør undgå visse lægemidler, bl.a. de med ** mærkede. Se også afsnit om Graviditet og Vaccination. CHEKLISTE FOR REJSEAPOTEK Smertestillende Paracetamol (Panodil o.l.) Oral rehydreringspulver *Acetylsalicylsyre (Aspirin o.l.) Transportsyge/antihistaminica Promethazin (Phenergan) (virker sløvende) Cetrizin (Zyrtec o.l.) Hudmidler a. Kløe og solskoldning Lidokain (Xylocain o.l.) Alternativ 1: Ketoprofen (Orudis) Alternativ 2: Hydrocortison b. Betændelse Chlorhexidin (Hibitane o.l.) c. Svamp Miconazol (Brentan o.l.) Diarémidler a. Mod væske-/salttab Oral rehydreringspulver (Revolyt) b. Stoppemiddel *Loperamid (Imodium o.l.) c. Mod diaré med høj feber **Cirpofloxacin (Ciproxin o.l.) **Azithromycin (Zitromax) 17 Tbl. à 500 mg stk. Tbl. à 500 mg stk. Tbl. à 25 mg stk. Tbl. à 10 mg stk. Salve 1 tube à g Gel 1 tube à g Creme 1 tube à g Creme 1 tube à g Creme 1 tube à g Afdelte pulvere stk. Tbl. à 2 mg stk. Tbl. à 250 mg stk. Tbl. à 500 mg stk.

10 Halsbetændelse/lungebetændelse Penicillin V (Vepicombin o.l.) Erythromycin (Abboticin o.l.) Tbl. à 1 mio. enh stk. Tbl. à 500 mg stk. Malariamidler Forebyggelse (mængden afpasses efter opholdets varighed) **Atovaquon-proguanil (Malarone)Tbl. à 250 mg atovaquon plus 100 mg proguanil Alternativ 1: **Mefloquin (Lariam) Tbl. à 250 mg Alternativ 2: **Doxycyclin* (Vibradox) Tbl. à 100 mg Alternativ 3: Klorokinfosfat Tbl. à 250 mg klorokinfosfat kombineres med Proguanil (Paludrine) Tbl. à 100 mg Behandling **Atovaquon-proguanil (Malarone) 12 stk. Alternativ 1: **Mefloquin (Lariam) Tbl. à 250 mg stk. Alternativ 2: Kinin Tbl. à 100 mg stk. NB! Findes i mange andre styrker i troperne. Alternativ 3: Artemisininer, evt. kombineret med andre malariamidler er ikke markedsført i Danmark Andet Myggebalsam og -olie Myggeolie med DEET (DiEthylToluamid) er ikke markedsført i Danmark Autan family (kan også anvendes af børn) eller aktiv (til voksne) Tandkit (til nødfyldning) Cavit1 tube à g Engangssprøjter 2 ml stk. 5 ml stk. Engangskanyler 21 x 1/2 g stk. * Bør ikke anvendes til børn. **Gravide bør undgå visse lægemidler, bl.a. de med ** mærkede. Al medicin skal opbevares utilgængeligt for børn. 18 APPENDIX II Ordforklaringer: AIDS: Acquired Immuno Deficiency Syndrome = Erhvervet immundefekt syndrom, slutstadiet af HIV-infektion (se HIV) med svære infektioner og evt. kræft. 100% dødelig, hvis ubehandlet. Allergi: Overfølsomhed, f.eks. over for medicin eller planter, viser sig ved udslæt, høfeber eller vejrtrækningsbesvær (asthma). Amøbiasis: Infektion i tarm og evt. lever med encellede parasitter; viser sig ved langvarig, undertiden blodig, diaré = amøbedysenteri. Antibiotica: Lægemidler, som dræber eller hæmmer væksten af f.eks. bakterier, bl.a. penicillin. Antihistaminica: Lægemidler mod allergiske sygdomme; virker også beroligende og mod søsyge. Antistoffer: Naturlige proteiner (æggehvidestoffer), som dannes af en person, der udsættes for fremmede smitstoffer. Beskytter som regel mod senere sygdom. Badekløe: Kløe og evt. udslæt, som ses efter badning i ferskvand, hvor der er Bilharziose. Bilharziose: Ormesygdom med ferskvandssnegle som mellemværter for larverne. Når larverne trænger gennem menneskets hud, fås badekløe. De voksne orm lægger æg, som irriterer tarm eller urinblære = ægyptisk sneglesygdom = schistosomiasis. Denguefeber: Influenza-lignende virussygdom, overført af myg; giver smerter i arme og ben, evt. udslæt. Lokalbefolkningen i troperne kan udvikle blødninger og shock; sjældent alvorlig hos tilrejsende, ingen vaccine. Desinfektion: Fjernelse af bakterier, virus og andre mikroorganismer fra mad, drikke, sår, brugsgenstande m.m. ved hjælp af kogning eller kemiske stoffer = desinficientia. Diaré: Hyppigere og tyndere afføring end sædvanligt. Dysenteri: Blodig diaré; skyldes bakterier eller amøber. Gammaglobulin: Antistoffer udvundet af blod/serum fra personer, der har haft en sygdom.ved indgift til andre kan disse beskyttes mod sygdommen nogle måneder, f.eks. mod hepatitis. Giardia: En lille tarmparasit, som overføres med forurenet vand og føde. Giver langvarig diaré med oppustet mave, men aldrig feber. Hepatitis: Leverbetændelse, oftest virusbetinget; 2 hovedtyper, A fra forurenet mad og drikke, B fra smittet blod eller seksual-partner. HIV: Human Immundefekt Virus, d.s.v. AIDS-virus. Nedbryder langsomt immunsystemet og medfører til sidst AIDS. Immun: Ikke modtagelig, f.eks. for smitsom sygdom. Immunsystemet består af hvide blodlegemer, som er vort forsvarssystem mod infektioner ved bl.a. at danne antistoffer. Intramuskulær: Indgivet i muskler, bruges om indsprøjtning af f.eks. vacciner eller visse medikamenter. Intravenøs: Indgivet i vener (blodårer), bruges om indsprøjtning af lægemidler eller indgift af væske -(infusion). 19

11 Kemoprofylakse: Forebyggelse af f.eks. infektion ved hjælp af kemiske midler, malariaprofylakse med tabletter er et eksempel. Kemoterapi: Behandling af sygdom med kemiske midler, f.eks. blærebetændelse med sulfapræparater. Malaria: Parasitsygdom overført af malariamyg. Den værste form, falciparummalaria, kan ende dødeligt, hvis ubehandlet. De mere godartede former kaldes vivax eller ovale malaria. Falciparum-malaria erhverves hyppigst af danskere i tropisk Afrika, vivax på det indiske subkontinent. Meningitis: Infektion af hjernehinderne; viser sig ved hovedpine, nakkestivhed, feber og opkastning. Alvorlige former skyldes bakterier, kræver behandling straks. Oral rehydrering: Erstatning af væsketab ved indgift af væske gennem munden (oralt); er vigtigste behandling ved diaré. Parasitter: Levende organismer, som trænger ind i andre levende organismer og lever på deres bekostning, f.eks. malariaparasitter i blodet og amøber i tarmen. Pneumoni: Lungebetændelse. Profylakse: Forebyggelse, f.eks. af malaria med malariamidler eller af hepatitis med gammaglobulin. Resistens: Modstandsdygtighed, f.eks. mod klorokin hos malariaparasitter. SARS: Severe Acquired Respiratory Syndrome svær virus-lungebetændelse, oprindeligt i Kina. Schistosomiasis: Bilharziose (se denne). Sulfonamider: Bakterie- og parasitdræbende lægemidler, f.eks. sulfametizol, sulfametoxazol og sulfadoxin. Er man allergisk over for et sulfonamid, må de øvrige sulfapræparater heller ikke tages. Syndrom: Samling af syptomer eller tegn som ses ved en sygdom Tyfus (engelsk Typhoid): Bakteriesygdom, overført med forurenet vand og føde. Giver høj feber, efter 1 uge også diaré. Skal lægebehandles. Forebygges ved vaccination. Yellow fever : Gul feber, en virussygdom overført af myg. Kan ikke behandles med antibiotika og kan være dødelig. Kan undgås ved vaccination. EKSEMPEL PÅ LÆGEATTEST VEDRØRENDE MEDBRAGT MEDICIN, KANYLER OG SPRØJTER To whom it may concern Date: The medicines, syringes and needles carried by Mr./Mrs./Miss Born: Passport No.: is for personal use only, in case of injury or acute illness Signature MD. A qui de droit Date: Les pharmaceutiques, les séringues et les aiguilles apportées par M./Mme/Mlle Né(e) le Passeport No. sont á utiliser par l interessé(e) en cas d accident ou de maladie subite. Signature Médecin consulant 20 Frederiksberg Allé København V Tlf Fax C 276

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Bloddonorer hiv og leverbetændelse Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Svampeinfektioner SVAMP

Svampeinfektioner SVAMP Svamp Svampeinfektioner Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Møllevang januar Sygdomsfolder

Møllevang januar Sygdomsfolder Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk

Læs mere

Rocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE

Rocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE Rocilin filmovertrukne tabletter 500.000 IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE Læs denne information godt igennem, før De begynder at tage medicinen Gem denne information, De får måske brug for

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Øjet skylles med vand, der har kropstemperatur. Brug et specielt øjenskylleglas og isotonisk saltvand. - eller brug bare et snapseglas og postevand.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. DUKORAL suspension og brusegranulat til oral suspension Vaccine mod kolera (inaktiveret, oral).

Indlægsseddel: Information til brugeren. DUKORAL suspension og brusegranulat til oral suspension Vaccine mod kolera (inaktiveret, oral). B. INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren DUKORAL suspension og brusegranulat til oral suspension Vaccine mod kolera (inaktiveret, oral). Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at INDLÆGSSEDDEL INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa matthias.giebner@rsyd.dk 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Heracillin 500 mg, filmovertrukne tabletter Heracillin 1 g, filmovertrukne tabletter. flucloxacillinnatrium

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Heracillin 500 mg, filmovertrukne tabletter Heracillin 1 g, filmovertrukne tabletter. flucloxacillinnatrium INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Heracillin 500 mg, filmovertrukne tabletter Heracillin 1 g, filmovertrukne tabletter flucloxacillinnatrium Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Infektioner og antibiotika blandt småbørn

Infektioner og antibiotika blandt småbørn Herlev og Gentofte Hospital Infektioner og antibiotika blandt småbørn En bog med viden til forældre Indledning Virus og bakterier Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Zovir 5 % creme Aciclovir

Zovir 5 % creme Aciclovir 11. november 2016 Zovir 5 % creme Aciclovir Der findes to pakningsstørrelser af Zovir 5 % creme. Den fås med henholdsvis 10 g og 2 g med hver sin indlægsseddel. Se de følgende sider. Første indlægsseddel

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Zovir 5 % creme Aciclovir

Zovir 5 % creme Aciclovir 11. januar 2018 Zovir 5 % creme Aciclovir Der findes to pakningsstørrelser af Zovir 5 % creme. Den fås med henholdsvis 10 g og 2 g med hver sin indlægsseddel. Se de følgende sider. Første indlægsseddel

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Tetracyklin DAK 250 mg og 333 mg filmovertrukne tabletter Tetracyclinhydrochlorid

Tetracyklin DAK 250 mg og 333 mg filmovertrukne tabletter Tetracyclinhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Tetracyklin DAK 250 mg og 333 mg filmovertrukne tabletter Tetracyclinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER

Læs mere

Sygepolitik (Jan.2019)

Sygepolitik (Jan.2019) Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Behandling af stærke smerter

Behandling af stærke smerter PATIENTVEJLEDNING Behandling af stærke smerter MÅ KUN UDLEVERES I FORBINDELSE MED LÆGEORDINERING Janssen-Cilag A/S Kære patient Til behandling af Deres smerter har Deres læge ordineret Jurnista. Jurnista

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler. dicloxacillin

Indlægsseddel: Information til brugeren Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler. dicloxacillin Indlægsseddel: Information til brugeren Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler dicloxacillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Vejledning til patienter med Hickmann kateter

Vejledning til patienter med Hickmann kateter Da du ikke kan optage tilstrækkelig ernæring, vitaminer og mineraler gennem tarmen, skal du have ernæringsvæske direkte ind i en blodåre. Du får ernæringsvæsken gennem et Hickmann kateter. Kateteret er

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere