Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Grøn vækst København investerer i grøn vækst og jobs Beskæftigelse i cleantech Transport Byggeri Grønne erhverv November Teknik- og Miljøforvaltningen

2 København investerer i grøn vækst og jobs København kobler målsætningen om at blive CO2-neutral i 2025 med målsætninger om vækst, beskæftigelse og høj livskvalitet. Ved at koble disse målsætninger kan København understøtte en grøn vækst samtidig med, at København udvikler sig til en endnu mere bæredygtig og miljørigtig by, hvor nye løsninger bidrager til at øge københavnernes livskvalitet. At indfri disse ambitioner kræver massive investeringer fra både kommunen og andre aktører. Ambitioner kræver massive investeringer I budgetperioden fra 2013 til 2016 har Københavns Borgerrepræsentation afsat i alt 1,1 mia. kr. til investeringer, der understøtter grøn vækst. Investeringerne i grøn mobilitet omfatter bl.a. en cykelpakke samt investeringer i intelligente trafiksystemer. Energirenovering dækker udover bl.a. renoveringer af skoler udskiftning af gadebelysning. Endelig omfatter investeringerne i klimatilpasning tiltag i forhold til skybrud samt sikringstiltag på kommunens bygninger. Samlede kommunale investeringer i grøn vækst i perioden mio. kr. 292 mio. kr. 671 mio. kr. Energirenovering Grøn Mobilitet Klimatilpasning I regi af KBH 2025 Klimaplanen gennemføres i samme periode investeringer i grøn energi for omkring 8,1 mia. kr. til bl.a. opstilling af vindmøller og omstilling fra kul til biomasse på Amagerværket. Størstedelen af disse investeringer gennemføres af Københavns Kommunes forsyningsselskab HOFOR, men andre energiselskaber og Amager Ressourcecenter står også for betydelige investeringer. Samlet set investeres således ca. 9,2 mia. kr. i grøn vækst i perioden Jobeffekt De grønne investeringer hjælper ikke kun til at reducere CO2-udledningen, de skaber også beskæftigelse. Kommunens investering på 1,1 mia. kr. er således estimeret til at udløse en jobeffekt svarende til at ca personer beskæftiges et år. Regnes energiselskabernes investeringer med, udløses en jobeffekt svarende til at ca personer beskæftiges et år. Nye partnerskaber Københavns Kommune samarbejder med vidensinstitutioner og virksomheder for bedst at kunne fremme den grønne vækst. Udover en partnerskabsaftale med DTU og en ny partnerskabsaftale med Aalborg Universitet om udvikling af innovative byløsninger i København, indgår Københavns Kommune i en række partnerskaber med små og større virksomheder. Derudover er Københavns Kommune undervejs med at etablere flere nye offentlige-private innovationspartnerskaber indenfor klima og miljøområdet. Eksempelvis indenfor energirenovering, (bl.a. projektet Klimakarré, der løber ) og klimatilpasning (bl.a. projekter ifm. Klimakvarter i Skt. Kjeldskvarter ). Målet i disse projekter er, at de både skal bidrage til at realisere kommunens ambitioner på klima og miljøområdet og samtidig bidrage til at skabe vækst, innovation og konkurrencekraft hos de deltagende virksomheder og vidensinstitutioner. Sidst redigeret:

3 København som grønt vækstcenter Erhvervslivet i Region Hovedstaden udvikler fremtidens grønne løsninger og skaber vækst. Mål for beskæftigelsen i 2015: Der skal være en vækst på 20 % i beskæftigelsen i cleantech virksomhederne i hovedstadsregionen set i forhold til Grobund for innovation og vækst Københavns Kommune har et mål om en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 5 % frem til 2020 og vil bl.a. forfølge denne målsætning ved at styrke hovedstadsområdets position som grønt vækstcenter. København vil afprøve nye grønne løsninger i byen og fungere som internationalt udstillingsvindue. På den måde skaber København grobund for innovation og vækst og understøtter udviklingen i grøn produktion, som leverer produkter og rådgivning, der reducerer forurening og ressourceforbrug. Grøn produktion som vækstlokomotiv I Københavns Kommune voksede omsætningen indenfor den grønne produktion med 12 % i perioden Samtidig voksede Københavns grønne vareeksport med 21 %. Til sammenligning har der i samme periode ikke været nogen vækst i omsætningen i det øvrige erhvervsliv. Indekseret (2006 = 100) 130,0 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 Udvikling i omsætning i københavns Kommune Øvrige produkter Grønne produkter Også i absolutte tal bidrager den grønne produktion betydeligt til økonomien. I 2010 tegnede den grønne vareeksport sig således for omkring 6,1 mia. kr., hvilket svarer til ca. 3 % af den samlede eksport fra København. Den samlede omsætning i den grønne produktion var samme år på 21 mia. kr., hvilket svarer til ca. 5 % af den samlede omsætning i erhvervslivet. De gode resultater skyldes bl.a. en høj produktivitet indenfor den grønne produktion, som er ca. 40 % højere end i det øvrige erhvervsliv. Forbedret konkurrenceevne men færre jobs Der er omkring job indenfor grøn produktion i Region Hovedstaden, hvoraf ca ligger i København. Beskæftigelsen indenfor grøn produktion i Region Hovedstaden er dog faldet ca. 10 % siden Da der samtidig er sket en betydelig vækst i omsætningen og eksporten, skyldes faldet i beskæftigelsen en markant forbedring i produktiviteten inden for den grønne produktion, hvilket har skærpet konkurrenceevnen og dermed lagt et godt fundament for fremtidig vækst.

4 Udvikling i produktivitet i virksomheder i Region Hovedstaden Kr. pr. årsværk Anden produktion Grøn produktion København er Europas grønne hovedstad i 2014 I 2012 vandt København Europakommissionens præstigefyldte pris European Green Capital Award Prisen er en blåstempling af København og indsatsen for at skabe en grøn og bæredygtig by, der er god at bo i og investere i. Derudover er det også en anerkendelse af københavnernes indsats. Juryen pegede på København som en god rollemodel for byplanlægning og design og for at være en pioner indenfor bæredygtige transportløsninger. Der blev lagt vægt på evnen til at indgå offentligt-private partnerskaber i arbejdet med at bidrage til grøn vækst og beskæftigelse. Kommunens arbejde med Nordhavnen som grønt laboratorium er ifølge juryen særligt egnet til at kunne overføres til andre bydele og storbyer. Endelig blev byens evne til at inddrage borgerne og få københavnerne til at føle sig som del af de grønne løsninger fremhævet som særligt effektiv. Prisen som Europas grønne hovedstad betyder, at København har forpligtet sig til at være rollemodel for andre byer, og at de grønne Københavnske løsninger, som fjernvarmenettet, havnebadene og cykelstierne skal vises ekstra meget frem i I samarbejde med københavnere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre byer og partnere, vil kommunen i 2013 planlægge en række arrangementer, der deler ud af Københavns erfaringer som grøn by. Sidst redigeret:

5 Fokus på kommunens egne transportmidler Kommunen arbejder løbende på at forbedre fremkommeligheden i København og samtidig reducere miljøbelastningen fra transport i forbindelse med de opgaver, kommunen løser. Det sker både for at reducere luft- og støjforureningen i København og for at reducere CO2-udledningerne. Kommunen har samtidig fokus på at investeringer i mere miljøvenlige transportformer kan bidrage til innovation og grøn vækst i regionen. Mål for kommunens køretøjer: Fra 1. januar 2011 har alle de personbiler som kommunen køber været el- eller brintbiler. Fra 2015 er det målet, at 85% af kommunens personbiler kører enten på el eller brint. Benzin- og dieselbiler bliver erstattet med el- og brintbiler i takt med at bilparken udskiftes. I 2025 kører alle Københavns Kommunes køretøjer på nye drivmidler som el, brint eller biobrændstoffer (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Transportområdet er et af fire centrale indsatsområder i KBH 2025 Klimaplanen, og også kommunens egen transport er i fokus. Valg af transport- og drivmidler indgår desuden i handlingsplanen for Grøn Mobilitet og i arbejdet med renere luft i København. Kommunen skifter til el- og brintbiler Kommunen havde i slutningen af 2012 i alt omkring køretøjer og arbejdsmaskiner mv. under kg. Heraf var der ca. 280 personbiler, 230 minibusser, 200 varevogne og 90 udrykningskøretøjer. Blandt personbilerne kørte 76 på el eller brint svarende til omkring 27%. Denne andel var året forinden ca. 15%. I forbindelse med skiftet til el- og brintdrevne personbiler ønsker kommunen at omlægge og effektivisere sine transportvaner. Kommunens forvaltninger har derfor sat initiativer i gang, som skal bidrage til reduktion af CO2-udledninger fra kommunens transport både blandt egne medarbejdere og hos udvalgte leverandører. Det sker blandt andet ved at påvirke medarbejdernes valg af transportmiddel i arbejdstiden i retning mod øget brug af cykler og el-cykler og ved at omstille kommunens øvrige transportmidler til el. I slutningen af 2012 havde kommunen således i alt. ca. 270 eldrevne køretøjer inkl. personbiler, transportvogne og elcykler mv. Københavns Kommune har desuden en ambition om at der kommer flere elektriske taxier på markedet. Det skal blandt andet ske ved at give leverandørerne et incitament til at investere i elektriske biler i deres vognpark. Kommunen har ikke egen kørselsafdeling og bruger jævnligt taxa til kørsel indenfor børne-, unge- og socialområdet. I rammekontrakten vedr. kørsel med taxa indgår derfor brug af energieffektive bilklasser og et arbejde mod at øge andelen af el og alternative drivmidler som en del af vognparken. Rammekontraktens samlede årlige omsætning er på cirka 22 mio. kr. København som brintby Investeringer i elbiler og brintteknologi skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes fokus på grøn vækst og ønsket om at gøre København til et laboratorium for grønne løsninger. Danske virksomheder indenfor brint og brændselsceller dækker i dag hele værdikæden fra forskning og udvikling til produktion af brændselscellesystemer, færdige produkter som brint-tankstationer samt udvikling og afbalancering af grønne energisystemer. Dansk ekspertise inden for brint og brændselsceller kombineret med afgiftsfritagelse på brintbiler til og med 2015 betyder, at bilproducenterne ser Danmark som foregangsland, når det gælder begyndende salg af brintbiler til forbrugervenlige priser. Anskaffelsen af brintelektriske biler og etablering af en brinttankstation i København har været medvirkende årsag til, at den internationale bilindustri for alvor har fået fokus på Danmark og resten af Skandinavien. I 2011 underskrev Københavns Kommune en hensigtserklæring sammen med den koreanske bilproducent Hyundai om at arbejde for udbredelse af brintelektriske biler med tilhørende infrastruktur. En lignende erklæring er indgået med de øvrige nordiske lande. De fem globale bilproducenter Daimler, Toyota, Hyundai, Opel/GM og Nissan har i et åbent brev i januar 2012 tilkendegivet over for de danske ministre og folketingspolitikere, at de gerne vil gøre Danmark til et brintbils-laboratorium. Bilproducenterne vil gerne markedsintroducere i Danmark bl.a. pga. af den danske know-how inden for brintproduktion baseret på vindenergi. Danmarks position som first og fast mover inden for brint og brændselsceller har bl.a. betydet, at vi internationalt ligger i top 3 med hensyn til ekspertise og levering af brinttankstationer. Mere end 40 danske virksomheder er involveret i over komponenter til tankstationer.

6 Eksportpotentialet til EU for dansk brintinfrastruktur til transportsektoren er vurderet til 3-5 mia. kr. årligt frem mod Inkluderes hele verden er potentialet 7-10 mia. kr. årligt frem mod En sådan eksport kan skabe grundlag for mellem arbejdspladser i Danmark (København som Brintby ). Internationalt samarbejde om elbiler og brint Københavns Kommune deltager i en række EU-projekter blandt andet for at udbrede kendskabet til og brugen af elbiler på europæisk niveau. Projektet E-mission i Øresundsregionen har til formål at fremme udbredelsen af elbiler og stimulere bæredygtig økonomisk vækst i regionen. Målene søges bl.a. nået gennem udvikling af en fælles strategi for ladeinfrastruktur i Øresundsregionen og et samarbejde om betalingsløsninger. Formålet med projektet Green emotion er at skabe forudsætningerne for en større udbredelse af elbiler i Europa. Elbilister skal kunne tanke og betale for strøm, selvom de krydser én eller flere landegrænser. Projektet går bl.a. ud på at udvikle og teste brugervenlige og standardiserede tekniske løsninger, indsamle data og udveksle erfaringer for at udpege best practice mellem projektets 42 partnere fra industrien, energibranchen, elbiloperatører, kommuner, universiteter og forskningsinstitutioner. Øvrige mål for kommunens transport: Københavns klimaplan (KBH 2025) indeholder mål om, at den kollektive busdrift skal være CO2-neutral i Ren Luft planen bygger videre på KBH 2025, og har udover CO2 også fokus på at reducere emissionerne af NOx og partikler. Næste udbud af busser i København foregår frem til udgangen af 2014 og busserne kører fra andet halvår Derfor vil Københavns Kommune allerede nu begynde at benytte miljø- og klimavenlige teknologier. På baggrund af eksisterende erfaringer og igangværende forsøg vil Københavns Kommune i samarbejde med en række partnere frem til 2025 arbejde på tre delprojekter: Ca. en 1/3 af de københavnske busser bliver hybridbusser i perioden Yderligere ca. 1/3 af de københavnske busser bliver elbusser i perioden Alle ældre busser i København udskiftes til nyere busser og der benyttes CO2-neutrale drivmidler som gas eller 2. generations biobrændsel. Sidst redigeret:

7 Bæredygtigt byggeri i kommunen El- og varmeforbruget fra alle bygninger i København udgjorde i 2012 ca. 70 pct. af de samlede CO2 udledninger i kommunen. Den tilsvarende andel for kommunens egne bygninger var ca. 12 pct. I fremskrivninger til 2025 forventes knap flere indbyggere i byen, nye arbejdspladser og et samlet nybyggeri på ca. 6,8 mio. m2. Det samlede energiforbrug fra bygninger må derfor forventes at stige, medmindre der gennemføres tiltag rettet mod både den eksisterende bygningsmasse og nybyggeri. KBH 2015 Klimaplanen lægger op til markante reduktioner i CO2-udledningerne fra både bolig- og erhvervsbyggeri. Over 70 pct. af bygningsmassen i København er opført før indførelsen af det første bygningsreglement (BR). Der er derfor et stort potentiale i at energieffektivisere byens eksisterende bygningsmasse. Som bygherre og ejendomsejer vil Københavns Kommune opføre lavenergibyggeri og klimatilpasset byggeri og undervejs indsamle erfaringer om bl.a. byggeprocesser, løsninger til energirenovering og klimatilpasset nybyggeri. Københavns Kommune skærper desuden løbende krav til miljø- og bæredygtighed ved egen bygge- og anlægsaktiviteter. De konkrete resultater ses bl.a. i byens skoler. Mål for bæredygtigt byggeri: I 2025 er energiforbruget i Københavns Kommunes bygninger reduceret med 40% i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Kommunalt nybyggeri opføres indtil 2015 efter kravene til lavenergiklasse 2015 og indtil 2020 efter bygningsklasse 2020 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der etableret i alt m2 solceller på eksisterende kommunale bygninger og på kommunalt nybyggeri (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Kommunen går forrest Det er visionen for kommunens egne bygge- og anlægsaktiviteter at gå forrest, når det gælder miljørigtigt byggeri og anlæg. Borgerrepræsentationen vedtog første gang i 1998 et sæt retningslinjer med en række krav til miljø i byggeri og anlæg. Retningslinjerne ajourføres løbende og en nyere udgave af 'Miljø i byggeri og anlæg 2010' forventes godkendt inden udgangen af Retningslinjerne skal indgå som betingelse i forbindelse med udbud af kommunale bygge- og anlægsopgaver, og når der gives tilsagn om støtte til byfornyelse og alment byggeri. Retningslinjerne omfatter kommunens minimumskrav til miljørigtig projektering, energi og CO2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Miljørigtig projektering indebærer, at hensyn til miljø og bæredygtighed skal være en integreret del af hele projekteringsprocessen. Det betyder bl.a., at der så tidligt som muligt i forløbet skabes et overblik over hele projektets miljøvirkninger og prioriterede miljømål samt dokumentation herfor. Lavenergibyggeri og energirigtig drift I de senere år har der været særlig fokus på lavenergibyggeri og energirenoveringer, som kan medvirke til at opfylde KBH 2025 Klimaplans mål. Energirigtig drift omfatter en række forskellige initiativer søsat af Københavns Kommune, som kan reducere energiforbruget i kommunens bygninger. Energirigtig drift kan også medføre andre forbedringer af bygningernes drift og indeklima. Sikring af kommunens bygninger mod skybrud er desuden kommet til, og kommunens helhedsrenoveringer omfatter nu både energibesparelser, klimatilpasning og indeklimaforbedringer. I København er alle nye byudviklingsområder ifølge Kommuneplan 2011 udpeget til lavenergibebyggelse. Det indebærer, at byggerierne skal følge laveste energiklasse. Bygningsreglement 2010, BR10, indeholder bestemmelser om krav til mængden af energi tilført bygninger. Det nuværende reglement opererer med en standardbyggekategori, lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Lavenergiklasse 2015 bliver standardenergiklasse i 2015 og fra 2020 skal alle byggerier opfylde kravene i bygningsklasse Kravene til bygningers energiforbrug er skærpet med 25 pct. i forhold til 2006 niveauet. Kravet til nybyggeri vil yderligere blive skærpet med 25 pct. i 2015 og med 25 pct. i i alt en reduktion på 75 pct.

8 Energiforbrug i kwh/m2 pr. år i Bygningsreglementet (BR) Energiforbrug kwh/m2/år* BR08 BR Enfamiliehus 70 52, Etagebolig 70 52, Skole 95 71, Kontorbygning 95 71, Institution 95 71, *Mindre arealtillægsberegning i BR er ikke medtaget (Kilde: Høringsmateriale om lavenergiklasse 2020, juni 2011). Skolerne helhedsrenoveres Kommunen har gennem nogle år afsat i alt 1,4 mia. kr. til en systematisk indsats for at renovere og genoprette byens skoler, så de bliver attraktive, tidssvarende samt miljø- og energirigtige. I efteråret 2012 kunne 16 ud af kommunens 68 egne skoler således betragtes som helhedsrenoverede i overensstemmelse med bl.a. Borgerrepræsentationens retningslinjer for miljø i byggeri og anlæg. Og med budget 2013 er der afsat i alt 241 mio. kr. til at helhedsrenovere yderligere 6 skoler. Stor fremgang for kommunale solceller Anvendelsen af solceller har været stigende i Danmark i de sidste par år. Der findes endnu ikke statistik, som kan oplyse om den producerede solcelle-el på kommuneniveau. Derimod kan der hos Energinet.dk findes informationer, som oplyser om den samlede installerede solcelle-effekt på kommuneniveau. Den samlede solcelle-effekt i Københavns Kommune var ifølge data fra Energinet.dk per 11. marts, 2013 på kw, hvilket kan anvendes som tilgængelige data for Antages det, at den gennemsnitlige solcelle-elproduktion er ca. 700 kwh/kwp, så kan mængden af produceret solcelle-el i Københavns Kommune i 2012 beregnes til kw * 700 kwh/kwp = MWh. Beregningen viser, at mængden af solcelle-el i Københavns Kommune er mere end tidoblet set i forhold til året før. Borgerrepræsentationen har med budget 2013 afsat i alt 9,3 mio. kr. til solceller på kommunale bygninger. Solcellerne vil blive sat op i perioden Sidst redigeret:

9 Grønne Erhverv - et netværk for virksomheder i Københavns Kommune Grønne Erhverv er et tilbud til byens virksomheder om at arbejde med at reducere deres miljøpåvirkning. Mål for virksomhedsnetværk: Vi vil styrke det miljøarbejde, som ligger ud over det lovpligtige, ved at indgå et formaliseret samarbejde med erhvervslivet (Green Cities, 2008). Et netværk for alle typer af virksomheder Grønne Erhverv henvender sig til alle virksomheder, der ønsker at reducere deres miljøpåvirkning og samtidig spare penge eller opnå en markedsmæssig fordel. Grønne Erhverv tilbyder hjælp til virksomheder, som lige er startet med miljøarbejdet, samt partnerskaber med frontløbere, som har lang erfaring med miljøarbejde. Gennem samarbejde med medlemsvirksomheder, interesseorganisationer og institutioner arbejder Grønne Erhverv med at inspirere og udbrede kendskabet til miljø- og klimatiltag. Kunst, kultur og socialt ansvar inddrages i arrangementer, som altid afholdes i samarbejde med professionelle og innovative partnere. Med partnerskaber og ved brug af sociale medier udbredes viden og inspiration til et langt større netværk end Grønne Erhvervs medlemsvirksomheder, der i august 2012 talte over 900 virksomheder. Fokus på klimapartnerskaber i københavnske virksomheder deltager i Grønne Erhvervs klimaprojekt, Carbon 20. Virksomhederne skal sammen med kommunen arbejde med CO2-reduktion på virksomhedsniveau. Målet med samarbejdet, som kaldes et offentlig privat partnerskab, er bl.a. at virksomhederne hver især skal reducere deres CO2-udledning med 20 % i perioden Erfaringerne fra Carbon 20 projektet vil kommunen bruge til at nå målet om at reducere elforbruget i virksomheder i Københavns Kommune. Kommunen vil desuden give erfaringerne videre til andre kommuner og erhvervsorganisationer i de øvrige EU-lande. Bag projektet står de 6 kommuner i Green Cities samarbejdet, samt Kommunernes Landsforening og Aalborg Universitet. Der deltager i alt 114 virksomheder i projektet, som er støttet af EU.