Aalborg Kommune. Tilsyn på de kommunale plejehjem og Liselund Friplejebolger

Transkript

1 Aalborg Kommune Tilsyn på de kommunale plejehjem og Liselund Friplejebolger Indledning 2014 Aalborg Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på de kommunale plejehjem og på Liselund Friplejeboliger. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de i af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse, men kun i de tilfælde, hvor der har været forhold, som udløste en handlings- og tidsplan. Det har været aktuelt i alt 13 gange. Halvdelen af dem kan henføres til ét lokalområde. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus på flere områder. I 2014 er det en vurdering af de initiativer, der er taget, og som giver borgerne muligheder for at leve så selvstændigt som muligt. Det drejer sig især om aktiviteter i bred og konkret forstand, herunder blandt andet også borgernes muligheder for inddragelse og indflydelse, og om indsatsen har positive resultater for dem. Vi vil i den sammenhæng, hvor det er relevant, vurdere hvordan og i hvilket omfang, der inddrages frivillige i arbejdet. hvordan medarbejderne forholder sig til og arbejder med borgernes indbyrdes samspil med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige situationer. Et aspekt af det er også at understøtte borgernes selvbestemmelsesret. forskelligt skriftligt materiale vedrørende både dagligdagen i almindelighed og for den enkelte borger, også ud fra et etisk aspekt. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Herudover har vi i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. De generelle og tværgående indtryk Det er, som de foregående år, vores hovedindtryk, at engagerede medarbejdere og ledelser gør deres bedste indenfor det muliges grænser for at imødekomme beboernes behov. De fremstår anerkendende og nærværende i samværet med beboerne og udviser megen rummelighed og omsorg. Beboerne giver som helhed udtryk for og indtryk af, at de er tilfredse. Det bekræftes af pårørende. Det er også vores vurdering, at de modtager den hjælp og støtte, de har behov for, og at den gives på en ordentlig måde og på fagligt forsvarlig vis. 1

2 Medarbejderne arbejder målrettet for at dygtiggøre sig og udviser fleksibilitet med hensyn til at den enkeltes og hele beboergruppens trivsel. Det er ligeledes vores overordnede indtryk, at Kommunens godkendte værdier, standarder og retningslinjer efterleves. Vi kan igen konstatere, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper, om end kompleksiteten i behovene er øget. De modtager relevant hjælp med udgangspunkt i de behov, de har. Rammerne varierer, men fælles er, at atmosfæren afspejler, at beboerne trives i dem, og at de understøtter indsatsen. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. I flere af tilbuddene er der enheder, der er målrettet beboere med særlige behov, som udspringer af demenssygdom, misbrug og psykiske lidelser. I flere tilbud er der også aflastningspladser. Selvindskrivningspladserne er nu placeret i et særskilt tilbud med egen ledelse. Her er ligeledes et tilbud for beboere med demenslidelser af særlig karakter. Blandt beboerne i de somatiske enheder er der også beboere, som af forskellige årsager har særlige behov, herunder af særlig somatisk og/eller psykisk karakter. I flere tilfælde er der tale om beboere under 65 år og i enkelte tilfælde beboere under 40 år. Det er vores indtryk, at der er opmærksomhed på, hvorvidt der er beboere med ganske særlige behov, som bedre kan tilgodeses i et andet tilbud. Samtidig er det vores indtryk, at der gøres en indsats for at tilgodese behovene bedst muligt indenfor de givne rammer. Overordnet er det vores indtryk, at de fysiske rammer tilgodeser beboernes behov, om end der er eksempler på, at beboere med demenslidelser, bor på somatiske pladser. Det kan give væsentlige udfordringer til både medbeboere og medarbejdere. På alle plejehjem er der beboere med demenslidelser på somatiske pladser, men det er vores indtryk, at man forsøger på bedst mulig vis at tilbyde den enkelte beboer en pleje og omsorg, der tilgodeser den enkeltes behov. Boligforhold og fysiske rammer Generelt er tilbuddene indbydende, ofte med anlagt have omkring bygningen. Det inspirerer til ophold i haven i sommermånederne. Indendørs er der velegnede fællesarealer med spiseborde og sofaarrangementer, ofte ledsaget af nyere og ældre effekter, som gør tilbuddet hjemligt. Beboernes egne lejligheder er individuelt indrettede efter ønsker og behov. Enkelte steder er rammerne slidte og til dels utidssvarende. I enkelte tilbud er der ikke mulighed for at skærme mellem de permanente boliger og de midlertidige pladser, hvilket må anses som værende uhensigtsmæssigt for beboerne som bor permanent det pågældende sted. I en del tilbud har vi konstateret, at dørene er åbne til medarbejdernes kontorer, hvor der ligger personfølsomme oplysninger og enkelte steder også medicin, som er tilgængelig for uvedkommende. Ved anvendelse af opslagstavler, der er tilgængelige for beboerne, bør medarbejdere og ledelse gøre sig overvejelser omkring, hvor og hvordan de benyttes, således at indholdet er relevant og opdateret. De omsorgsmæssige forhold Generelt set er det vores indtryk, at beboerne får den hjælp og støtte, de har behov for. Det er ligeledes det, beboerne giver udtryk for og indtryk af. Der er en god stemning og atmosfære blandt beboere og medarbejdere, og beboerne giver udtryk for, at medarbejderne er flinke og imødekommende. Der er 2

3 respekt omkring beboernes ret til selvbestemmelse, hvilket kommer til udtryk i den daglige pleje og samværet. Det er vores vurdering, at der generelt er opmærksomhed på at guide og ikke overtage. Beboerne inddrages i dagligdagens gøremål som sammenlægning af tøj, bordækning og lignende samt i gøremål, der vedrører deres egne forhold. Enkelte steder kommer der en besøgshund med jævne mellemrum. Det er arrangeret gennem Trygfonden. Det vækker sanser og minder og dermed også glæde hos beboerne. Rammerne for måltidet er overordnet set, fra beboernes perspektiv, tilfredsstillende. Langt de fleste beboere oplever, at de frit kan vælge, hvor de vil spise, enten sammen med andre eller i deres lejligheder. Hovedparten oplever, at kvaliteten er i orden, om end man ofte vil opleve en samlet beboergruppe have forskellige holdninger til madens kvalitet. Vi har dog på enkelte steder anbefalet, at man fortsat har fokus på emnet. Det gælder kvaliteten af maden, men især også rammerne for måltidet, herunder om de fuldt ud modsvarer beboernes ønsker og behov. Beboernes udtalelser understøttes af de pårørende, vi har talt med, om end de samtidig nævner, at der er for få ressourcer og kommer med forskellige eksempler på dette. Samarbejdet fungerer tilfredsstillende. Det er vores vurdering, at information og inddragelse af de pårørende positivt påvirker beboernes livskvalitet og samarbejdet med tilbuddet i øvrigt. I tilbuddene er der flere steder beboere, som har behov, det kan være udfordrende at tilgodese. Det er vores indtryk, at medarbejdere og ledelse er opmærksomme på at inddrage tværfaglige samarbejdspartenere, så som læge, demenskoordinatorer, gerontopsykiatrien og VISO. Det er ligeledes vores generelle indtryk, at medarbejderne udviser interesse for sparring og inddragelse af andre faggrupper. Vi ser enkelte steder, hvor der nu også er ansat pædagoger, primært til aktiviteter. Der er vores vurdering, at der i de tilbud, hvor der er flere målgrupper og deraf forskelligartede behov, bør være opmærksomhed på, om de samlede beboeres behov kan tilgodeses. I den forbindelse også om der i medarbejdergruppen er den fornødne faglige viden tilgængelig. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår overordnet nærværende og engagerede omkring opgaveløsningen og i samværet med beboerne. Hovedparten giver udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene, herunder det kollegiale samarbejde og samarbejdet med ledelsen. Overordnet er der truffet beslutninger om justeringer på hele plejeboligområdet. Det har blandt flere medarbejdere skabt både nervøsitet over og utryghed omkring, hvad fremtiden byder på. På flere tilbud er der også udfordringer med hensyn til at skabe eller fastholde en ønsket kultur. Årsagerne hertil kan særligt henføres til medarbejdernes interne samarbejde, fx mellem forskellige faggrupper og erfaringsgrundlag. Enkelte steder giver medarbejderne udtryk for, at der er udfordringer i samarbejdet med ledelsen, hvilket kan påvirke tilbuddene i negativ retning. En retningsgivende ledelse medvirker til trivsel blandt medarbejderne og muliggør et kvalificeret tilbud til beboerne. Medarbejderne er hovedsageligt uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Der er også ansat plejehjemssygeplejersker, som er tilknyttede flere plejehjem. Hjemmesygeplejen tilkaldes efter behov. Der har været særlig fokus på at implementere triagering, hvilket, generelt set, er blevet modtaget positivt af medarbejderne og er ført til positive resultaterne for beboerne uafhængig af årsagerne til deres behov. Medarbejderne er generelt set opdaterede om den nyeste viden på området, om end der har været enkelte steder, hvor behovet for mere specifik viden har været stort. Den kompleksitet, der er hos beboere, gør, at medarbejderne og ledelse, løbende bør holde sig orienteret om nyeste kursus- og uddannelsesmuligheder. Vi har fået oplyst, at kurser m.m. også kan foregå igennem e-læringsprogrammet Kvalicare. 3

4 Den skriftlige dokumentation Vi gennemgår et udsnit af den skriftlige dokumentation i form af omsorgsplaner indeholdende, døgnrytmeplaner, samt indsatsplaner/plejeplaner journalnotater og andet relevant materiale. Generelt fremstår dokumentationen retningsgivende og opdateret og danner et godt grundlag for en kvalificeret indsats. Her er dog fortsat brug for at vie opmærksomhed på forhold som faglig refleksion, etik, dobbeltdokumentation og kontinuitet. På en lang række tilbud anvendes der meddelelsesbøger, som kun bør indeholde praktiske oplysninger og ikke forhold vedrørende beboerne. Ledelsen har generelt set reageret på det efterfølgende og søgt at sikre, at al dokumentation vedrørende beboere sker i det elektroniske system. I langt de fleste tilbud anvendes der tablets som redskab i forhold til at dokumentere. Medarbejderne oplever det som et positivt element i dokumentationsarbejdet. Magtanvendelse Der kan forekomme magtanvendelse i flere tilbud. Der er opmærksomhed på forebyggelse eksempelvis i form af pædagogiske tilgange og godt kendskab til den enkelte beboer. Der udarbejdes i flere tilfælde plejeplaner og man inddrager relevante samarbejdspartnere. Generelt er medarbejderne bekendte med reglerne for magtanvendelse og proceduren for indberetning, ligesom balancen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse ofte diskuteres. Vi har dog i flere tilfælde rapporteret, at der løbende bør være opmærksomhed på magtanvendelsesbegrebet og dets mange dilemmaer formelt og bredt set. Det bør sikres, at også nye medarbejdere, som deltager i arbejdet omkring beboerne, gøres bekendte med reglerne på området, forståelsen af begrebet og proceduren for indberetning. Om de særlige fokuspunkter Beboerne får tilbudt relevante aktiviteter både på centre målrettet dem eller på plejehjemmet. Det er såvel individuelle aktiviteter som tiltag, der er målrettet flere beboere samlet. Det kan fx være gymnastik, film, strikning, pool, sang, gåture og ture ud af huset. Der tages først og fremmest udgangspunkt i beboernes ønsker, interesser og livshistorie. Det er blandt andet med til at skabe nogle konstruktive rammer for aktiviteterne for den enkelte. På næsten alle plejehjem er der tilknyttet frivillige, der er med til at skabe livskvalitet og tryghed, fx gennem afvikling af aktiviteter, såvel på det nære plan som ved fælles aktiviteter for flere beboere samlet. Også som ledsagere til fx læge og tandlæge inddrages frivillige. Beboerne oplever respekt omkring deres ret til selvbestemmelse, hvilket kommer til udtryk i den daglige indsats og gennem samværet. Medarbejderne er opmærksomme på at guide og motivere og ikke overtage. Beboerne inddrages i dagligdagens gøremål som sammenlægning af tøj, borddækning og lignende mindre opgaver. Det er tydeligt, at de beboere, der ønsker at hjælpe til og får muligheden, nyder det. For nogle beboere kan det være med til at skabe lidt indhold og glæde i hverdagen. Det er vores indtryk, at medarbejderne er opmærksomme på beboernes indbyrdes samspil. Med udgangspunkt i den store kompleksitet i målgruppen, kan og vil der naturligvis forekomme uoverensstemmelser. Det kan især være omkring måltiderne, hvor flere beboere er samlet. Her kan og bør man overveje elementer som bordenes placering, antal beboere og hvem de sidder sammen, og om fællesspisning i det hele taget er midlet til en god måltidsoplevelse. 4

5 Løbende opmærksomhed på, at beboernes samspil kontra kompleksiteten i en beboergruppe er et stadig fokus. Det handler især om at blive bedre til at dokumentere og reflektere over hændelser, således man fortsat giver de bedst mulige rammer for den enkelte og for gruppen som helhed. I dokumentationen har vi overordnet set vurderet, at der er relevante og faglige velovervejet beskrivelser. Der er en stigende grad af opmærksomhed på vigtigheden af den løbende dokumentation, som bør være faglig, retningsgivende og etisk forsvarlig. Vi har kun et par enkelte steder anbefalet højere grad af opmærksomhed på etikken i de daglige journalnotater. Anbefalinger en fortsat i høj grad af opmærksomhed på målgruppen i bred og konkret forstand, og om beboernes samlede behov kan tilgodeses, og om der i medarbejdergruppen er den fornødne faglige viden tilgængelig. Det handler især om indsatsen for yngre borgere og borgere med demenslidelser på somatiske enheder at maden, rammerne for måltidet og afviklingen af det fortsat drøftes, og der tages de rette hensyn til skiftende beboeres individuelle behov og ønsker få opmærksomhed på og eventuelt beskrive frivilliges roller på plejehjemmene, således der er et samlet grundlag for samarbejdet og opgaveløsningen i forhold til den skriftlige dokumentation er der forhold, som bør vies opmærksomhed, så som etik, dobbeltdokumentation brug af IT-systemets samlede faciliteter, og at der er overensstemmelse mellem fx. udprintede døgnrytmeplaner, som anvendes fx af vikarer og de, der foreligger elektronisk opmærksomhed på, at meddelelsesbøgerne ikke indeholder forhold vedrørende beboerne skabe grundlag for refleksion over valgte tilgange og metoder og daglig praksis her er generelt set fortsat brug for opmærksomhed på kulturen og det tværfaglige samarbejde. indgreb i selvbestemmelsesretten herunder magtanvendelsesbegrebet, bør løbende drøftes med henblik på yderligere forebyggelse og fælles forståelse. Processen Vi har i 2014 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 44 tilsyn i tidsrummet mellem kl og på alle ugens hverdage og på helligdage og i weekender. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. 5

6 De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Vi har stort set alle steder, enten efterfølgende, og efter aftale, kontaktet et antal pårørende telefonisk. Andre steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Det har givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring 175 beboere, kontaktpersoner til andre og omkring 130 pårørende enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 130 medarbejdere Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 200 borgere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 15. februar 2015 Aase Møller og Henning Jacobsen 6