MAGNESIUM. - er der evidens for at bruge det i behandling af lægkramper? Forskningstræning, almen medicin,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGNESIUM. - er der evidens for at bruge det i behandling af lægkramper? Forskningstræning, almen medicin, 2013-2014"

Transkript

1 MAGNESIUM - er der evidens for at bruge det i behandling af lægkramper? Forskningstræning, almen medicin, Ida Møller Riis & Susanne Bjerre Lottrup 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Magnesium baggrund for hypotesen 4 Formål 7 Lægkramper og restless legs en definition 7 Litteratursøgning 9 Artikelgennemgang 10 Diskussion 12 Referenceliste 16 2

3 Forord Som led i forskningstræning i forbindelse med specialeuddannelsen i almen medicin, har vi valgt at undersøge, om der er evidens for at behandle lægkramper med magnesiumtilskud. Vejleder: Professor Mogens Vestergaard, Institut for Almen Medicin, Aarhus Universitet Susanne Bjerre Lottrup Ida Møller Riis 3

4 Magnesium baggrund for hypotesen Magnesium (Mg) er det fjerde-mest udbredte mineral i kroppen. Mg optages i tyndtarmen og serumkoncentrationen styres via udskillelse i nyrerne og absorption, primært i tyndtarmen % findes i knoglerne og Mg er primært et intracellulært mineral. De højeste koncentrationer findes i hjerte- og hjerneceller, to organer med stor elektrisk aktivitet. Mg deltager i mere end 300 processer i kroppen, fordelt på 5 hovedområder: Enzymatisk aktivitet; 325 kendte enzymer er direkte Mg-afhængige. Energidannelse; magnesium-atpase aktiverer ATP. Proteinsyntese; herunder dannelse af DNA og RNA. Nerveimpulser Mg-mangel giver hyperexcitabilitet i den motoriske endeplade. Muskelcellekontraktion og afslapning. (14) Mg er en fysiologisk calciumblokker, idet det styrer calciumkanalernes aktivitet via Mg-ATPase. Mg har en koncentration 10000x større end calcium i cellen og tillader kun en bestemt mængde calcium at komme ind i cellen for derved at skabe en elektrisk impuls. Derefter hjælper det til at få calcium ud igen øjeblikkeligt, når impulsen er overstået. Hvis calcium ophobes i cellen, skabes der hyperexcitabilitet og calcification, og cellens funktion ødelægges. (15, s 13; 6, s 741 ff+743) Koncentrationerne af calcium i de forskellige væv er nøje holdt i skak af Mg og parathyroideahormon. Hvis der ikke er nok Mg til at holde calcium ude af cellen (eller for stor mængde calcium i forhold til magnesium i kosten = i plasma) bliver cellen oversvømmet med calcium og vedholder excitationen = krampe. I en situation med magnesium mangel vil kroppen resorbere de store mineralkonglomerater fra knoglevæv bestående af bl.a. fosfor, calcium og magnesium. (15, side 20-21) Det er desværre ikke muligt at finde studier som siger noget om incidensen af Mg-mangel, idet der ikke er nogen accepteret medicinsk standard for at måle total-indholdet af Mg i kroppen. Mindre end 1 % af kroppens total-indhold findes i blodet. Serummagnesium kan være normal under intracellulær mangel og et lavt serumniveau indikerer oftest signifikant Mg-deficit. (6) Mg findes i størst mængde i fødeemner som fuldkorn, nødder og grønne grøntsager (6, s 738). Men hvorfor skulle Mg-mangel i det hele taget opstå? Årsager til hypomagnesiæmi: Nedsat Mg i diæt: Får vi tilstrækkeligt i standardkost? Det er anslået at 20 % af den vestlige befolkning ikke når ADT af Mg iflg. opgørelse fra 1964 (6, s 738). Et lidt nyere estimat fra USA ( ) anslår at hele 75% af amerikanerne ikke får de anbefalede mængder (14). Magnesium bliver sværere og sværere at få nok af i en kost som bærer præg af høj grad af forarbejdning og faldende indhold i afgrøder (15). Det viste sig yderst vanskeligt at finde opgørelser over sidstnævnte herhjemme. Vi fandt en enkelt skrivelse som indikerede at niveauet af vitaminer og mineraler er faldet over den seneste tid. Eneste kildeangivelse var Novartis En kontakt til dette medicinalfirma var en blindgyde. Vi kontaktede derfor Fødevareinstituttet og fik tilsendt en større mængde rådata over Mg-indholdet i diverse fødevarer, målt med forskellige intervaller, oftest blot 2 gange. Det vil kræve avancerede statistiske metoder at analyse disse data, hvilket lå uden for 4

5 rammerne af dette projekt. Materialet viste dog i absolutte tal en tendens til faldende Mg-indhold, især i kornprodukter. Årsager til faldende Mg-indhold: - Raffinering af kornsorter - Pesticider (chelation + ødelæggelse af jordens mikroorganismer) - Kunstgødning (NPK) - Udpint landbrugsjord - Moderne dyrkningsmetoder (ex. uden rigtig jord) Ovenstående er blot eksempler (15), og bidrager hver med en mindre del af den samlede problemstilling. Øget udskillelse/nedsat absorption af Mg: Adskillige medikamina kan forårsage Mg-mangel. Mavesyre er essentiel for at Mg kan optages fra kosten. Mg er komplekst bundet og skal bruge syre for at spaltes til ion-form. Mange er i behandling med antacida af forskellig art, og der udskrives årligt ca recepter på syrehæmmende midler, i hht. DSAMs vejledning om dyspepsi-behandling. Diuretika, både i form af thiazid og furosemid, øger udskillelse af Mg (6). Det samme gælder digitalis, insulin, cisplatin, blandt andre. (6,14,15) Jerntilskud nedsætter absorption af magnesium. Fosfater (tilstede i sodavand og kødpålæg bl.a.) bindes til Mg og danner et uopløseligt kompleks, som ikke kan optages. Fluor binder sig til Mg og gør det ubrugeligt i kroppen. D-vitamin er nødvendigt for at kunne udnytte Mg i kroppen. B1-vitamin er co-faktor i transport af Mg over cellevæggen (obs. alkoholisme) (11, 15) Se desuden citat fra reference 15 i diskussionen. Forskellige mere eller mindre patologiske tilstande som f.eks. korttarmssyndrom, malabsorption, Mg++-fri IV-væsketerapi, alderdom, graviditet, dysreguleret diabetes, pancreatitis, alkoholisme, kronisk diarre o.a. kan skabe ubalance i optag og elimination. (6, 14) Massive kraftanstrengelser, f.eks. sport på højt plan, maraton etc. øger behovet for Mg, primært pga. Mg- ATPasen. Stress øger behovet for Mg pga. adrenalinfrigivelse. Alle kropsfunktionerne, der aktiveres, kræver energi, som kræver Mg. (15) Et studium i børneastma, hvor der blev målt Mg-niveau i plasma, leukocytter og urin, viste at under et astmaanfald steg se-mg øjeblikkeligt mens indholdet i leukocytterne faldt kraftigt. Dette kan tolkes som at under akut sygdom/stress stiger Mg i serum, måske pga. behov for Mg som buffer pga. syreophobning. (15). Mg-tilskud og anbefalet daglig tilførsel Orale tilskud har lav biotilgængelighed, Mg-(hydr)oxider lavest. Bedre er citrat og -carbonat. Endnu bedre optagelighed findes på bl.a. taurat, men disse typer er for dyre at fremstille. Den hyppigste bivirkning er diarre; jo lavere biotilgængelighed, jo hyppigere. Eksempelvis er Magnesia et afføringsmiddel som består af magnesiumhydroxid. Peroral Mg bør optimalt set være lavet som slow-release for at nyrerne ikke reagerer på den pludselige kraftige stigning i serum med at udskille majoriteten (6). IV-Mg (sulfat)har den ulempe at den meget bratte stigning i plasma øger udskillelsen væsentligt i nyrerne, anslået 50% af infusionen går tabt. (6) 5

6 En tredje mulighed er transdermal Mg-chlorid, som endnu ikke har vundet indpas i konventionelle behandlinger, men som har visse fordele, idet der ikke kan overdoseres, der kan gives store mængder og man undgår de gastro-intestinale bivirkninger (16) Anbefalet daglig tilførsel (ADT)af Mg er fastsat ud fra en standard-person, vægt måske 60 kg? ADT er den mængde af et givent næringsstof som er nødvendigt for at undgå mangelsygdomme. ADT, (forudsat at man er rask, og optag og elimination er normal), afhænger af kropsvægt. ADT er ca. 6 mg/kg og anbefalingen herhjemme er 360 mg/døgn. Symptomer på hypomagnesiæmi: Disse er mange og kan være til stede i større eller mindre omfang, idet bl.a. dispositioner, komorbiditet og livsstil bestemmer symptombilledet. Symptomer er bl.a. appetittab, kvalme, udmattelse, svaghedsfornemmelse, følelsesløshed, muskelspasmer og kramper, neurologiske kramper, personlighedsændringer, kardielle arrytmier og koronare spasmer. Ved svær hypomagnesiæmi ses ofte hypocalcæmi og hypokaliæmi, som fremstår behandlingsrefraktær. (6, 14) Angst, astma, obstipation, depression, manglende afgiftning, diabetes, træthed, iskæmisk hjertesygdom, hypertension, hypoglykæmi, søvnløshed, migræne, nerveledningsforstyrrelser, svimmelhed, PMS, dysmenorrhe, præ- og eklampsi, og osteoporose er blandt de større problemstillinger, hvor Mg-mangel kan spille en rolle. (14, 15) Grundlaget for vores hypotese Mg er blevet brugt gennem mange år som et i det væsentligste ugiftigt middel mod bl.a. lægkramper. Det er f. eks. nævnt i den svenske udgave af Allmän Medicin. (5) Susanne har brugt Mg-tilskud til en større gruppe patienter i almen praksis med i overvejende grad god effekt, oftest patienter med bevægeapparatsproblemer, men også ellers raske patienter med klage over restless legs eller lægkramper. Vi fik derfor tanken, om vi ville kunne finde evidens på at benytte Mg mod lægkramper, mhp. at have videnskaben i ryggen ved anbefaling af et sådant tilskud. I litteraturen er lægkramper og restless legs beskrevet som værende to forskellige lidelser, se definitionsafsnittet. Mg er som omtalt styrende for både muskelcellekontraktion og -afslapning og nerveimpulsstyring, og muskelkramper og sitren er beskrevet ved Mg-mangel. Måske de to begreber er to sider af samme sag? 6

7 Formål Formålet med opgaven er at finde ud af, om der i litteraturen er grundlag for en generel anbefaling af magnesiumtilskud i behandlingen af lægkramper i almen praksis. Lægkramper Definition Lægkramper og restless legs en definition Lægkramper defineres som pludseligt indsættende, ofte stærkt smertefulde, sammentrækninger i lægmuskulaturen, som optræder under længere periode med hvile, typisk om natten(1). Lægkramper blev første gang beskrevet i 1961 som pludselig tonisk eller klonisk ufrivillig og smertefuld kontraktion af m. gastrocnemius (2). Mange, ca. 1 ud af 4, har samtidig rastløse ben (3), som adskiller sig fra lægkramper, idet tilstanden ikke er forbundet med smerte, blot ubehag. (2) Forekomst Natlige lægkramper er en hyppig lidelse, som ses ofte i almen praksis % af den voksne befolkning oplever natlige lægkramper, ca. 7 % af børn. Lidelsen er mere hyppig hos kvinder, især gravide, og forekommer med stigende hyppighed i den ældre befolkning. Ca. 20 % af patienter med lægkramper er dagligt generet i en grad, som medfører lægebesøg (4). Klinisk billede Som nævnt er der tale om smertefuld og ufrivillig kontraktion af lægmuskulaturen, men også fodens og lårets muskulatur kan være involveret. Muskelkramperne kan være isometriske eller forårsage bevægelse som f.eks. kraftig plantarfleksion af foden. I gennemsnit varer en episode 9 minutter og kan efterfølges af flere efterfølgende episoder samt vedvarende smerte. Tilstanden medfører ofte søvnforstyrrelser (4). Ætiologi Man kender ikke den præcise årsag til lægkramper, og tilstanden benævnes ofte som idiopatisk. Det er foreslået at åreknuder, venøs insufficiens, B12/folatmangel, diabetes, elektrolytforstyrrelser (calcium, natrium, magnesium, kalium), iskias, uvant fysisk anstrengelse (5), polyneuropati, lumbal diskusprolaps, artritis urica, graviditet, venøs og arteriel insufficiens og hypotyreose disponerer til tilstanden (3). Nogle gange er ren muskelstivhed årsag. Nerveskade eller dysfunktion er foreslået som en årsag, da lægkramper ofte ses ved neurologiske tilstande, såsom Parkinsons sygdom. Mange lægemidler er associeret med lægkramper, f.eks. thiazider, calciumblokkere, intravenøs jern-sukrose, raloxifen (Evista), naproxen og teriparatide (Forsteo)(4). 7

8 Patofysiologi Elektromyografiske studier tyder på, at lægkramper begynder i de lavere motorneuroner med hyperaktive, højfrekvente nerveudladninger (4). Den eksakte patogenese ved tetani og neuromuskulær irritabilitet er dog ukendt men kan hænge sammen med Mg og Ca s interaktion i det neuromuskulære apparat. Eksperimentel magnesiummangel hos mennesker forårsager neuromuskulær irritabilitet såsom tremor, fascikulationer, tetani og muskelkramper. (6) Behandling Ved anfald anbefales at muskulaturen strækkes og masseres før sengetid, evt. støttestrømpe ved gener i dagtid. Anbefalede lægemidler er levodopa (ved tilfældigt besvær) eller dopaminstimulatorer (ved mere kontinuerligt besvær). Kinin er et præparat, som tidligere blev brugt, men som ikke er indikeret længere pga. potentielle bivirkninger og manglende dokumentation. Man kan bruge benzodiazepiner som muskelafslappende med risiko for tilvænning. Nogle får hjælp af magnesiumtilskud, calciumkanalblokkere, eller vitamin B12 (7) (3). Restless legs syndrome (urolige ben) Er en tilstand som kan ses samtidig med lægkramper og som derfor ofte forveksles med denne. Det er dog vigtigt, ifølge litteraturen, at skelne mellem de to tilstande da der er tale om to forskellige sygdomme men forskellig behandling. Restless legs syndrome er en neurologisk sygdom, som er karakteriseret ved: 1. Bevægetrang ledsaget eller udløst af ubehagelige sensoriske oplevelser i ekstremiteterne 2. Symptomerne begynder eller forværres af inaktivitet 3. Symptomerne letter ved bevægelse 4. Symptomerne forværres om aftenen/natten Der er intet krav om søvnforstyrrelse, men dette ses ofte (8). Restless legs syndrome inkluderer ikke smerte (2) eller muskelkontraktioner men i stedet en uimodståelig trang til at bevæge benene (9). På trods af disse forskelle viser det sig ofte at være svært at skelne disse to tilstande fra hinanden. 8

9 Litteratursøgning Vores søgning blev foretaget vha. Pubmed, hvor vi benyttede søgeordene magnesium, restless legs og leg cramps i advanced search. Det stod hurtigt klart, at man i litteraturen skelnede mellem restless legs og leg cramps. Vi søgte på magnesium og leg cramps og fik 29 hits, som omfattede flere baggrundsartikler og kliniske forsøg. Vi gennemlæste alle abstrakts og udvalgte 1) alle randomiserede kontrollerede undersøgelser (referencerne nr. 1, nr. 4 og nr. 5), 2) 2 baggrundsartikler (nr. 7 og nr. 8). Vi gennemgik referencernes referencelister manuelt. Herved identificerede vi yderligere 2 artikler (nr. 2, 3 og 6). Det stod hurtigt klart, at mange havde brugt hinandens undersøgelser til at referere til, og derfor var udvalget ikke stort. Vi måtte derfor ty til at bruge undersøgelser på gravide med lægkramper, ellers ville materialet blive for småt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i 5 undersøgelser, samt enkelte baggrundsartikler og reviews. Herudover en grundbog i magnesium, skrevet af en amerikansk læge. 9

10 Artikeltabel Årstal: Navn: Design: Resultater: Diskussion/Problemer: 2010 Garrison et al. The Effect of Magnesium Infusion on Rest Cramps. 46 personer med 22 i hver gruppe. Givet 5 gram magnesium-sulfat iv. over 4 timer i 5 døgn. Placebo ukendt Nygaard et al. Does oral magnesium substitution relieve pregnancyinduced leg cramps? 2001 Roffe et al. Randomised, crossover, placebo controlled trial of magnesium citrate in the treatment of chronic.. Dobbelt blindet, placebokontrolleret randomiseret undersøgelse Inklusionskriterier: ældre voksne som kunne føre dagbog over kramper og generelt ikke havde andre konkurrerende lidelser. Eksklusionskriterier: brede og omfattede generelt andre medicinske og kirurgiske lidelser. Dobbelt blindet randomiseret kontrolleret undersøgelse Inklusionskriterier: Gravide med lægkramper mindst 2 om ugen og uden grav. komplikationer eller andre konkurrerende medicinske lidelser. Eksklusionskriterier: tvillingegraviditet, ødemer, præeklampsi og magnesiumtilskud ud over forsøget. Randomiseret, krydset, dobbeltblindet, placebokontrolleret. Inklusionskriterier: voksne > 18 år, stabilt krampemønster, to eller flere lægkramper per uge i tre mdr. Eksklusionskriterierne: brede, omfattede generelt andre konkurrerende medicinske, psykiatriske og kirurgiske lidelser. IV Mg ændrede ikke frekvensen af lægkramper hos en gruppe ældre mennesker. Graden af Mgoptagelse korrelerede ikke med behandlingsresultatet. Ingen signifikant effekt på frekvens eller intensitet af lægkramper hos de gravide. Færre lægkramper med magnesium end med placebo, men forskel ikke signifikant. Stærk periodeeffekt med færre kramper i den første fase, uanset given behandling. 38 pers. deltog mg Mg oralt dagligt i 14 dage. Placebo ukendt. Bivirkninger samme i placebogrp. 47 deltagere fuldførte forsøget. 300 mg Mg oralt givet én gang i døgnet. Spørgeskema 3 mdr. efter afsluttet forsøg. 10

11 1999 Frusso et al. Magnesium for the Treatment of Nocturnal Leg Cramps, A Crossover Randomised Trial 1995 Dahle et al. The effect of oral magnesium substitution on pregnancyinduced leg cramps Krydset, randomiseret, dobbeltblindet placebokontrolleret undersøgelse Inklusionskriterier: Mænd og kvinder ældre end 18 år med 6 eller flere kramper i forudgående måned og samme antal kramper i den 4 uger wash-out periode med placebo. Eksklusionskriterierne var brede og omfattede generelt andre konkurrerende lidelser. Prospektivt, dobbeltblindet, randomiseret undersøgelse. Inklusionskriterier: Gravide raske kvinder med graviditetsrelaterede lægkramper. Eksklusionskriterier: grav.komplikationer eller medicinske konkurrerende lidelser. Ingen signifikant forskel mellem Mg og placebo i nogen af de evaluerede udfald. Observeret signifikant periode-effekt bias: samtlige patienter fik det bedre med tiden, uanset behandling. Oralt givet magnesium mindskede signifikant gener fra lægkramper hos gravide sammenlignet med placebo. 42 patienter gennemførte forsøget. Peroralt 900 mg magnesium citrat givet en gang morgen og to gange aften. 73 gravide kvinder med lægkramper. Oral Mg 5 mmol (=120 mg) x 2. Forskel fra andre studier: flere fik multivitamintilskud, både forud og under forsøget. 11

12 Diskussion Hovedfundene Ud af 5 undersøgelser var der en som viste signifikant effekt af Mg-tilskud på lægkramper (Dahle, 11). Dette studie var prospektivt randomiseret dobbeltblindt og omfattede raske gravide. I de øvrige 4 studier viste hovedanalyserne ingen signifikant forskelle. Heraf skal nævnes følgende: I et enkelt crossover- studie på raske voksne sås en signifikant periode-effekt som blev tolket som enten naturlig variation af symptomer, regression til middelværdi eller sand placebo-effekt. (Frusso, 12) Et andet crossover-studie viste en tendens til færre kramper med magnesium ud fra selvrapportering med dagbogsførelse, men ikke signifikant (Roffe, 13). Her sås dog signifikant bedre effekt af Mg ud fra subjektiv oplevelse. Desuden sås ved 3 mdrs. opfølgning at 78% oplevede subjektiv bedring i kramperne, men dette, finder forfatterne, er usandsynligt at skulle kunne tilskrives Mg, idet den mængde som blev givet i forsøget, var for lille til at kunne indvirke på total krops-mg. Styrker og svagheder ved vores arbejde. Vi har udvalgt 5 artikler ud fra kvalitet, dvs. helst randomiserede dobbeltblinde undersøgelser. Vi fandt sent i forløbet en Cochrane-undersøgelse, hvor abstractet ikke var tilgængeligt og den kunne vi have opsøgt. Tiden har ikke tilladt at vi er gået helt i dybden med detaljer, f. eks. har vi ved fund af interessante delkonklusioner fravalgt yderligere research. Vi kunne have sat os endnu grundigere ind i baggrundsartiklerne. En svaghed ved vores studie er også, at det er begrænset hvad der findes af nyere viden på området. Styrker: Vi synes at vi har sat os grundigt ind i biokemisk og fysiologisk baggrundsviden, hvilket har skærpet det kritiske blik på artiklerne. Desuden kan vi bedre forstå relevansen og behovet i almen praksis. Gennemgang af artikler mhp. bias og confounding Informationsbias Informationsbias betyder en systematisk over-eller undervurdering af et estimat på grund af informationsproblemer(10). Der kan være tale om rapporterings- eller recallbias, som betyder, at deltagerne bevidst eller ubevidst undlader at nævne forhold, som kan bevirke at de inkluderes eller ekskluderes fejlagtigt i undersøgelsen, eller gennem undersøgelsens forløb ikke oplyser om forhold, der kan have betydning for udfaldet. I 4 ud af 5 undersøgelser blev der ført dagbog samt gennemført interviews, og i et enkelt blot interview. Dagbogsførelse kan give informationsbias, idet der kan være individuelle forskelle i graden af rapportering, desuden findes formentlig en subjektivitet i forhold til sværhedsgrad af kramperne på en smerteskala fra 1-10 og en varighedsskala fra 1-5. En rapporteringsbias kan være samtidigt indtag af andet kosttilskud, hvilket ikke nævnes i eksklusionskriterier i 3 af undersøgelserne. I vores undersøgelser ophæves bias dog af studiedesignet, og giver således kun anledning til informationsproblemer. 12

13 I 2 studier blev der gennemført interviews efter endt behandling. Der kan være recall-bias idet det kan være svært at huske, hvordan man havde det ved forsøgets start. I begge de nævnte tilfælde er det ikke muligt at vurdere om det giver over- eller underestimering af effekten. Imidlertid er alle undersøgelser dobbeltblindede og randomiserede, hvilket tjener til formål at minimere bias. Vi kan derfor ikke finde en systematisk skævvridning af resultatet. Studierne er imidlertid så små, at forskelle mellem de to grupper, som der ikke er taget højde for i eksklusionskriterierne, kan blive betydende ved ulige fordeling i grupperne. Selektionsbias Selektionsbias betyder en systematisk over-eller undervurdering af sammenhæng på grund af selektionsproblemer(10). Der kan være forskelle i de udvalgtes karakteristika, hvilket giver en risiko for, at dem man gerne vil undersøge, ikke kommer med i undersøgelsen pga. dens udformning eller indgangsvinkel. Man kan derfor risikere at undersøgelsespopulationen/stikprøven ikke er repræsentativ for den population, som man ønsker at undersøge. I randomiserede kontrollerede undersøgelser vil skævheder i udvælgelsen ikke føre til selektionsbias som sådan, idet deltagerne fordeles tilfældigt. Det giver til gengæld problemer med generaliseringen efterfølgende. Dette er for eksempel tilfældet i Frusso (12), hvor praktiserende læger henviser patienten til forsøget. Der kan være forskelle i hvordan hver enkelt læge visiterer til forsøget, om de har forud indfattede meninger om, hvorvidt patienten har ressourcer/tid/lyst til at deltage og måske undlader at spørge. De kan også glemme at spørge, hvis patienten har andre klager i konsultationen. Dahle, et al (11): Kvinderne blev rekrutteret til undersøgelsen, hvis de selv klagede over lægkramper spontant; de blev ikke spurgt. Det kan give en forskel i stikprøven i forhold til baggrundsbefolkningen. Man kunne forestille sig at kvinderne, som ikke klagede, måske ville score anderledes på en VAS-skala og på den måde kunne påvirke outcome. I 2 andre studier skete rekrutteringen gennem annoncering i lokalavis, busstoppested, apotek og venteværelse. Her kan man forestille sig at der fraselekteres personer med få ressourcer, etc. Selektionsbias efter randomiseringen er gennemført, opstår pga. bortfald. I vores undersøgelser har der været små bortfald, men de kan være af betydning set i lyset af studiernes størrelse. Bortfaldene ser tilfældige ud, uden åbenlys kausal sammenhæng med forskelle i behandling. Confounding Confounding betyder forveksling, sammenblanding. F.eks. hvis to eksponeringer begge kan være årsag til en sygdom, og hvis de er indbyrdes associeret, kan der ske en forveksling, f.eks. ved at den ene eksponering fejlagtigt tilskrives hele den kausale effekt(10). 2 af studierne er crossover-design, hvor forsøgspersonerne er deres egne kontroller. De er derfor fuldt sammenlignelige. Der er principielt en risiko for at forsøgspersonerne i de forskellige behandlingsperioder har haft forskellig livsførelse (motion eller kost), men sandsynligheden for at dette har påvirket resultatet vurderes at være minimal. 13

14 I alle studier foreligger der god matchning mht. basale karakteristika for forsøgspersoner og kontroller, hvilket minimerer risiko for confounding. I det hele taget er risiko for confounding minimal, når studierne er randomiserede. Igen kan de små behandlingsgrupper give et hypotetisk problem, idet en enkelt betydende confounder, som f. eks. motion, som var skævt fordelt ville kunne give falske resultater. I 2 studier er der oplyst indtag af multivitamintilskud, men uden oplysning om fordeling i grupperne. Dette ville kunne give falske resultater i tilfælde af skæv fordeling. Idet disse overvejelser er hypotetiske, kan vi ikke vurdere til hvilken side, det trækker resultatet. Se diskussion. Diskussion af resultater Populationsstørrelse Et gennemgående problem i undersøgelserne er de meget små populationer, (Nygaard 38 pers., Roffe 46, Garrison 46, Dahle 73, Frusso 45). Stort set alt kan tilskrives tilfældigheder, set med statistiske briller. Vitaminsynergisme Magnesium is extremely important for the metabolism of calcium, potassium, phosphorus, zinc, copper, iron, sodium, lead, cadmium, hydrochloric acid, acetylcholine, and nitric oxide, as well as for the activation of vitamin B1 and therefore for a wide spectrum of crucial body functions. A shift in any one of these nutrients has an impact on magnesium levels and vice versa. The interwoven nature of the body s components makes it so difficult to isolate one substance to scientifically prove what it can do. Magnesium cannot be taken out of context either in a research setting or in your body. (15, s. 252) Dahle et al har i deres diskussion et større afsnit omkring magnesiums synergisme med vitaminer og spormineraler, hvor det fremgår at interaktionen mellem disse har betydning for graden af Mg-mangelsymptomer. Det er ikke muligt at se på Mg-mangel isoleret. (11) Begge studier på gravide havde et samtidigt indtag af multivitaminpræparat. I Nygaard et al. er der vitaminindtag, som er beskrevet ligeligt fordelt, hvilket umiddelbart modsiger vores hypotese om vitaminsynergisme som årsag til signifikant effekt i Dahles studium. Varighed og dosering Nygaards design er 1 tablet 360 mg dgl. i 2 uger. Dahle behandler med samme mængde men som 2 daglige doser (1+2) og i 3 uger. Roffe et al behandler i deres crossover studie med 300 mg dagligt som 1 dosis men i 4 uger. Frusso et al gav 900 mg x 2 i 4 uger. Vi ved fra al-ghamdi, et al (6) at magnesium optages bedre, hvis det gives flere gange dagligt, idet en stor enkeltdosis får se-mg til at stige hurtigt og derfor øges udskillelsen. Dette kan være en forklaring i studiet med IV magnesiumsulfat. (1) Nettooptag bliver derfor mindre. I diskussionen i Roffe et al nævnes også, at de måske kunne have både forlænget tiden og øget dosis. Det var også her, hvor der sås fald i krampefrekvens selv efter wash-out og placebo i op til 4 uger efter ophør af Mg-indtag. De forklarer dette med indstilling af equilibrium mellem knoglevæv, intracellulært og i serum. Dette understøttes også af al- Ghamdi (6). Man kan derfor forestille sig at mængden bør være et sted imellem 360 mg og 1800 mg dagligt, fordelt på flere doser og over længere tid. 14

15 Restless legs vs leg cramps eller er det to sider af samme sag? Dahle sætter en knap så stringent skelnen mellem disse to tilstande som Nygaard gør, og dette fremhæver Nygaard selv i deres diskussion som en eventuel årsag til manglende signifikans hos dem. Man kunne forestille sig at det repræsenterer forskelle i individuelle personers krampetærskel. Placebo-indholdet er ikke angivet i 4 ud af 5 undersøgelser, blot matchet på udseende og smag, og der er i et enkelt studie (2) angivet manglende forskel i de to grupper mht. bivirkninger. Hvad er placebo sammensat af? Kan det have indvirkning på resultatet? Graviditetsgener I graviditetsstudierne måtte man ikke have andre graviditetsgener, hvilket selekterer de personer fra som har f.eks. præeklampsi. Præeklampsi omfatter forhøjet blodtryk, ødemer, hovedpine bl.a. Alle de nævnte symptomer kan være udtryk for Mg-mangel. Til manifest eklampsi bruges intravenøs magnesiumsulfat som behandling (17). Det virker krampeløsende. At fravælge personer med disse gener kan underrepræsentere personer med Mg-mangel. Valg af crossover studie er ikke velvalgt til vurdering af vitamin/mineral-effekt pga. muligt forsinket respons, carry-over effekt. Fordelen ved crossover-studier generelt er at illustrere hurtig respons af et givent stof, og med formodet langsom indstilling af Mg s equilibrium og adaptive ændringer i kroppen kan dette underestimere effekten. I Frusso crossover studiet blev resultaterne gjort op efter forsøgets afslutning, der blev ikke rapporteret ændringer løbende over tid som hos Roffe. I sidstnævnte visualiseres resultaterne på graf og gøres derfor op over tid. Der er der også en 3 mdrs. opfølgning. Perspektivering Evidensen ud fra disse studier er således sparsom, idet blot et ud af 5 viser signifikans og det gælder gravide (11). Der ses dog i et enkelt studie en tendens til færre kramper (13). Der er således ikke videnskabelige holdepunkter for at bruge magnesium mod lægkramper. Som nævnt ovenfor er studierne meget små og deltagerne ikke fuldt repræsentative for gennemsnitspatienten i almen praksis. Forsøgspersonerne er alle raske, og er, for at kunne sammenlignes, blevet bedre undersøgt og udspurgt, end det nås på en almindelig konsultationstid. Der vil kræves større studier for at kunne belyse Mg s effekt på lægkramper for at minimere tilfældigheder og for at opnå stærkere evidens. Statistik på så små tal som i de allerede foretagne studier vil være usikker. Det er dog lidet sandsynligt at sådanne forsøg gennemføres, idet der ikke er økonomiske gevinster i sigte for en eventuel producent. Magnesium er billigt og ikke muligt at tage patent på. Måske hvis man finder en formulering som er ny og effektiv mht. optagelighed, og eventuelt i kombination med et bredt og optageligt multivitamin-og mineralpræparat? Magnesium er desuden et ugiftigt præparat i relevante doser (undtagen for svært nyreinsufficiente), sammenlignet med kinin og sifrol, som af mange skrives ud uden at have den store effekt. Således kan vi konkludere, at der ikke er lægevidenskabelig evidens for at behandle lægkramper med magnesium i almen praksis. 15

16 Referenceliste 1. Garrison SR, Birmingham CL, Koehler BE, McCollom RA, Khan KM. The effect of magnesium infusion on rest cramps: randomized controlled trial. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2011;66(6): Nygaard I H, Valby A, Pethick S V, Bøhmer T, Does oral magnesium substitution relieve pregnancyinduced leg cramps? European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology 141 (2008) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/soeg/?action=lhsearch&searcharea=l H&searchType=2&searchTerm=l%C3%A6gkramper 4. Richard E. Allen, MD, and Karl A. Kirby, MD. Nocturnal Leg Cramps. The American Family Physician Web site at 5. Steinar Hunskår Red.) Allmän Medicin, svensk udgave 2007 side al-ghamdi SM, Cameron EC, Sutton RA. Magnesium deficiency: pathophysiologic and clinical overview. Am J Kidney Dis. 1994;24: Praktisk medicin, 2013, Medicinsk opslagsværk for sundhedsprofessionelle, side Praktisk medicin, 2013, Medicinsk opslagsværk for sundhedsprofessionelle, side https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrigesygdomme/rastloese-ben/ 10. Svend Juul, Epidemiologi og evidens, Munksgaard, 2. udgave, side 278, 281, Dahle, et al: The effect of Oral Magnesium on Pregnancy-induced Leg Cramps, American Journal of Obstetrics and Gynecology vol. 173, Issue 1 (July 1995) 12. Frusso, et al. : Magnesium for the Treatment of Nocturnal Leg Cramps a cross-over randomized trial. The Journal of Family Practice, vol. 48, No. 11 (Nov) Roffe, et al.: Randomised, Cross-over, Placebo Controlled Trial of Magnesium Citrate in the Treatment of Chronic Persistent Leg Cramps. Med Sci Monit, 2002; 8(5): CR Guerrera, et al: Therapeutic Uses of Magnesium. American Family Physician, July 15, Carolyn Dean, M.D., N.D., The Magnesium Miracle, Ballantine Books Marc Sircus, OMD, Transdermal Magnesium Therapy, iuniverse, Lægehåndbogen på nettet (præeklampsi) 16

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Dokumentation for quinins effekt på natlige lægkramper

Dokumentation for quinins effekt på natlige lægkramper Dokumentation for quinins effekt på natlige lægkramper Forskningstræningsopgave, almen medicin, 2011 Anne Husum Eld, Anette Vittrup og Karsten Bomholdt Jacobsen Vejleder: Morten Bondo Christensen Side

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere