MAGNESIUM. - er der evidens for at bruge det i behandling af lægkramper? Forskningstræning, almen medicin,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGNESIUM. - er der evidens for at bruge det i behandling af lægkramper? Forskningstræning, almen medicin, 2013-2014"

Transkript

1 MAGNESIUM - er der evidens for at bruge det i behandling af lægkramper? Forskningstræning, almen medicin, Ida Møller Riis & Susanne Bjerre Lottrup 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Magnesium baggrund for hypotesen 4 Formål 7 Lægkramper og restless legs en definition 7 Litteratursøgning 9 Artikelgennemgang 10 Diskussion 12 Referenceliste 16 2

3 Forord Som led i forskningstræning i forbindelse med specialeuddannelsen i almen medicin, har vi valgt at undersøge, om der er evidens for at behandle lægkramper med magnesiumtilskud. Vejleder: Professor Mogens Vestergaard, Institut for Almen Medicin, Aarhus Universitet Susanne Bjerre Lottrup Ida Møller Riis 3

4 Magnesium baggrund for hypotesen Magnesium (Mg) er det fjerde-mest udbredte mineral i kroppen. Mg optages i tyndtarmen og serumkoncentrationen styres via udskillelse i nyrerne og absorption, primært i tyndtarmen % findes i knoglerne og Mg er primært et intracellulært mineral. De højeste koncentrationer findes i hjerte- og hjerneceller, to organer med stor elektrisk aktivitet. Mg deltager i mere end 300 processer i kroppen, fordelt på 5 hovedområder: Enzymatisk aktivitet; 325 kendte enzymer er direkte Mg-afhængige. Energidannelse; magnesium-atpase aktiverer ATP. Proteinsyntese; herunder dannelse af DNA og RNA. Nerveimpulser Mg-mangel giver hyperexcitabilitet i den motoriske endeplade. Muskelcellekontraktion og afslapning. (14) Mg er en fysiologisk calciumblokker, idet det styrer calciumkanalernes aktivitet via Mg-ATPase. Mg har en koncentration 10000x større end calcium i cellen og tillader kun en bestemt mængde calcium at komme ind i cellen for derved at skabe en elektrisk impuls. Derefter hjælper det til at få calcium ud igen øjeblikkeligt, når impulsen er overstået. Hvis calcium ophobes i cellen, skabes der hyperexcitabilitet og calcification, og cellens funktion ødelægges. (15, s 13; 6, s 741 ff+743) Koncentrationerne af calcium i de forskellige væv er nøje holdt i skak af Mg og parathyroideahormon. Hvis der ikke er nok Mg til at holde calcium ude af cellen (eller for stor mængde calcium i forhold til magnesium i kosten = i plasma) bliver cellen oversvømmet med calcium og vedholder excitationen = krampe. I en situation med magnesium mangel vil kroppen resorbere de store mineralkonglomerater fra knoglevæv bestående af bl.a. fosfor, calcium og magnesium. (15, side 20-21) Det er desværre ikke muligt at finde studier som siger noget om incidensen af Mg-mangel, idet der ikke er nogen accepteret medicinsk standard for at måle total-indholdet af Mg i kroppen. Mindre end 1 % af kroppens total-indhold findes i blodet. Serummagnesium kan være normal under intracellulær mangel og et lavt serumniveau indikerer oftest signifikant Mg-deficit. (6) Mg findes i størst mængde i fødeemner som fuldkorn, nødder og grønne grøntsager (6, s 738). Men hvorfor skulle Mg-mangel i det hele taget opstå? Årsager til hypomagnesiæmi: Nedsat Mg i diæt: Får vi tilstrækkeligt i standardkost? Det er anslået at 20 % af den vestlige befolkning ikke når ADT af Mg iflg. opgørelse fra 1964 (6, s 738). Et lidt nyere estimat fra USA ( ) anslår at hele 75% af amerikanerne ikke får de anbefalede mængder (14). Magnesium bliver sværere og sværere at få nok af i en kost som bærer præg af høj grad af forarbejdning og faldende indhold i afgrøder (15). Det viste sig yderst vanskeligt at finde opgørelser over sidstnævnte herhjemme. Vi fandt en enkelt skrivelse som indikerede at niveauet af vitaminer og mineraler er faldet over den seneste tid. Eneste kildeangivelse var Novartis En kontakt til dette medicinalfirma var en blindgyde. Vi kontaktede derfor Fødevareinstituttet og fik tilsendt en større mængde rådata over Mg-indholdet i diverse fødevarer, målt med forskellige intervaller, oftest blot 2 gange. Det vil kræve avancerede statistiske metoder at analyse disse data, hvilket lå uden for 4

5 rammerne af dette projekt. Materialet viste dog i absolutte tal en tendens til faldende Mg-indhold, især i kornprodukter. Årsager til faldende Mg-indhold: - Raffinering af kornsorter - Pesticider (chelation + ødelæggelse af jordens mikroorganismer) - Kunstgødning (NPK) - Udpint landbrugsjord - Moderne dyrkningsmetoder (ex. uden rigtig jord) Ovenstående er blot eksempler (15), og bidrager hver med en mindre del af den samlede problemstilling. Øget udskillelse/nedsat absorption af Mg: Adskillige medikamina kan forårsage Mg-mangel. Mavesyre er essentiel for at Mg kan optages fra kosten. Mg er komplekst bundet og skal bruge syre for at spaltes til ion-form. Mange er i behandling med antacida af forskellig art, og der udskrives årligt ca recepter på syrehæmmende midler, i hht. DSAMs vejledning om dyspepsi-behandling. Diuretika, både i form af thiazid og furosemid, øger udskillelse af Mg (6). Det samme gælder digitalis, insulin, cisplatin, blandt andre. (6,14,15) Jerntilskud nedsætter absorption af magnesium. Fosfater (tilstede i sodavand og kødpålæg bl.a.) bindes til Mg og danner et uopløseligt kompleks, som ikke kan optages. Fluor binder sig til Mg og gør det ubrugeligt i kroppen. D-vitamin er nødvendigt for at kunne udnytte Mg i kroppen. B1-vitamin er co-faktor i transport af Mg over cellevæggen (obs. alkoholisme) (11, 15) Se desuden citat fra reference 15 i diskussionen. Forskellige mere eller mindre patologiske tilstande som f.eks. korttarmssyndrom, malabsorption, Mg++-fri IV-væsketerapi, alderdom, graviditet, dysreguleret diabetes, pancreatitis, alkoholisme, kronisk diarre o.a. kan skabe ubalance i optag og elimination. (6, 14) Massive kraftanstrengelser, f.eks. sport på højt plan, maraton etc. øger behovet for Mg, primært pga. Mg- ATPasen. Stress øger behovet for Mg pga. adrenalinfrigivelse. Alle kropsfunktionerne, der aktiveres, kræver energi, som kræver Mg. (15) Et studium i børneastma, hvor der blev målt Mg-niveau i plasma, leukocytter og urin, viste at under et astmaanfald steg se-mg øjeblikkeligt mens indholdet i leukocytterne faldt kraftigt. Dette kan tolkes som at under akut sygdom/stress stiger Mg i serum, måske pga. behov for Mg som buffer pga. syreophobning. (15). Mg-tilskud og anbefalet daglig tilførsel Orale tilskud har lav biotilgængelighed, Mg-(hydr)oxider lavest. Bedre er citrat og -carbonat. Endnu bedre optagelighed findes på bl.a. taurat, men disse typer er for dyre at fremstille. Den hyppigste bivirkning er diarre; jo lavere biotilgængelighed, jo hyppigere. Eksempelvis er Magnesia et afføringsmiddel som består af magnesiumhydroxid. Peroral Mg bør optimalt set være lavet som slow-release for at nyrerne ikke reagerer på den pludselige kraftige stigning i serum med at udskille majoriteten (6). IV-Mg (sulfat)har den ulempe at den meget bratte stigning i plasma øger udskillelsen væsentligt i nyrerne, anslået 50% af infusionen går tabt. (6) 5

6 En tredje mulighed er transdermal Mg-chlorid, som endnu ikke har vundet indpas i konventionelle behandlinger, men som har visse fordele, idet der ikke kan overdoseres, der kan gives store mængder og man undgår de gastro-intestinale bivirkninger (16) Anbefalet daglig tilførsel (ADT)af Mg er fastsat ud fra en standard-person, vægt måske 60 kg? ADT er den mængde af et givent næringsstof som er nødvendigt for at undgå mangelsygdomme. ADT, (forudsat at man er rask, og optag og elimination er normal), afhænger af kropsvægt. ADT er ca. 6 mg/kg og anbefalingen herhjemme er 360 mg/døgn. Symptomer på hypomagnesiæmi: Disse er mange og kan være til stede i større eller mindre omfang, idet bl.a. dispositioner, komorbiditet og livsstil bestemmer symptombilledet. Symptomer er bl.a. appetittab, kvalme, udmattelse, svaghedsfornemmelse, følelsesløshed, muskelspasmer og kramper, neurologiske kramper, personlighedsændringer, kardielle arrytmier og koronare spasmer. Ved svær hypomagnesiæmi ses ofte hypocalcæmi og hypokaliæmi, som fremstår behandlingsrefraktær. (6, 14) Angst, astma, obstipation, depression, manglende afgiftning, diabetes, træthed, iskæmisk hjertesygdom, hypertension, hypoglykæmi, søvnløshed, migræne, nerveledningsforstyrrelser, svimmelhed, PMS, dysmenorrhe, præ- og eklampsi, og osteoporose er blandt de større problemstillinger, hvor Mg-mangel kan spille en rolle. (14, 15) Grundlaget for vores hypotese Mg er blevet brugt gennem mange år som et i det væsentligste ugiftigt middel mod bl.a. lægkramper. Det er f. eks. nævnt i den svenske udgave af Allmän Medicin. (5) Susanne har brugt Mg-tilskud til en større gruppe patienter i almen praksis med i overvejende grad god effekt, oftest patienter med bevægeapparatsproblemer, men også ellers raske patienter med klage over restless legs eller lægkramper. Vi fik derfor tanken, om vi ville kunne finde evidens på at benytte Mg mod lægkramper, mhp. at have videnskaben i ryggen ved anbefaling af et sådant tilskud. I litteraturen er lægkramper og restless legs beskrevet som værende to forskellige lidelser, se definitionsafsnittet. Mg er som omtalt styrende for både muskelcellekontraktion og -afslapning og nerveimpulsstyring, og muskelkramper og sitren er beskrevet ved Mg-mangel. Måske de to begreber er to sider af samme sag? 6

7 Formål Formålet med opgaven er at finde ud af, om der i litteraturen er grundlag for en generel anbefaling af magnesiumtilskud i behandlingen af lægkramper i almen praksis. Lægkramper Definition Lægkramper og restless legs en definition Lægkramper defineres som pludseligt indsættende, ofte stærkt smertefulde, sammentrækninger i lægmuskulaturen, som optræder under længere periode med hvile, typisk om natten(1). Lægkramper blev første gang beskrevet i 1961 som pludselig tonisk eller klonisk ufrivillig og smertefuld kontraktion af m. gastrocnemius (2). Mange, ca. 1 ud af 4, har samtidig rastløse ben (3), som adskiller sig fra lægkramper, idet tilstanden ikke er forbundet med smerte, blot ubehag. (2) Forekomst Natlige lægkramper er en hyppig lidelse, som ses ofte i almen praksis % af den voksne befolkning oplever natlige lægkramper, ca. 7 % af børn. Lidelsen er mere hyppig hos kvinder, især gravide, og forekommer med stigende hyppighed i den ældre befolkning. Ca. 20 % af patienter med lægkramper er dagligt generet i en grad, som medfører lægebesøg (4). Klinisk billede Som nævnt er der tale om smertefuld og ufrivillig kontraktion af lægmuskulaturen, men også fodens og lårets muskulatur kan være involveret. Muskelkramperne kan være isometriske eller forårsage bevægelse som f.eks. kraftig plantarfleksion af foden. I gennemsnit varer en episode 9 minutter og kan efterfølges af flere efterfølgende episoder samt vedvarende smerte. Tilstanden medfører ofte søvnforstyrrelser (4). Ætiologi Man kender ikke den præcise årsag til lægkramper, og tilstanden benævnes ofte som idiopatisk. Det er foreslået at åreknuder, venøs insufficiens, B12/folatmangel, diabetes, elektrolytforstyrrelser (calcium, natrium, magnesium, kalium), iskias, uvant fysisk anstrengelse (5), polyneuropati, lumbal diskusprolaps, artritis urica, graviditet, venøs og arteriel insufficiens og hypotyreose disponerer til tilstanden (3). Nogle gange er ren muskelstivhed årsag. Nerveskade eller dysfunktion er foreslået som en årsag, da lægkramper ofte ses ved neurologiske tilstande, såsom Parkinsons sygdom. Mange lægemidler er associeret med lægkramper, f.eks. thiazider, calciumblokkere, intravenøs jern-sukrose, raloxifen (Evista), naproxen og teriparatide (Forsteo)(4). 7

8 Patofysiologi Elektromyografiske studier tyder på, at lægkramper begynder i de lavere motorneuroner med hyperaktive, højfrekvente nerveudladninger (4). Den eksakte patogenese ved tetani og neuromuskulær irritabilitet er dog ukendt men kan hænge sammen med Mg og Ca s interaktion i det neuromuskulære apparat. Eksperimentel magnesiummangel hos mennesker forårsager neuromuskulær irritabilitet såsom tremor, fascikulationer, tetani og muskelkramper. (6) Behandling Ved anfald anbefales at muskulaturen strækkes og masseres før sengetid, evt. støttestrømpe ved gener i dagtid. Anbefalede lægemidler er levodopa (ved tilfældigt besvær) eller dopaminstimulatorer (ved mere kontinuerligt besvær). Kinin er et præparat, som tidligere blev brugt, men som ikke er indikeret længere pga. potentielle bivirkninger og manglende dokumentation. Man kan bruge benzodiazepiner som muskelafslappende med risiko for tilvænning. Nogle får hjælp af magnesiumtilskud, calciumkanalblokkere, eller vitamin B12 (7) (3). Restless legs syndrome (urolige ben) Er en tilstand som kan ses samtidig med lægkramper og som derfor ofte forveksles med denne. Det er dog vigtigt, ifølge litteraturen, at skelne mellem de to tilstande da der er tale om to forskellige sygdomme men forskellig behandling. Restless legs syndrome er en neurologisk sygdom, som er karakteriseret ved: 1. Bevægetrang ledsaget eller udløst af ubehagelige sensoriske oplevelser i ekstremiteterne 2. Symptomerne begynder eller forværres af inaktivitet 3. Symptomerne letter ved bevægelse 4. Symptomerne forværres om aftenen/natten Der er intet krav om søvnforstyrrelse, men dette ses ofte (8). Restless legs syndrome inkluderer ikke smerte (2) eller muskelkontraktioner men i stedet en uimodståelig trang til at bevæge benene (9). På trods af disse forskelle viser det sig ofte at være svært at skelne disse to tilstande fra hinanden. 8

9 Litteratursøgning Vores søgning blev foretaget vha. Pubmed, hvor vi benyttede søgeordene magnesium, restless legs og leg cramps i advanced search. Det stod hurtigt klart, at man i litteraturen skelnede mellem restless legs og leg cramps. Vi søgte på magnesium og leg cramps og fik 29 hits, som omfattede flere baggrundsartikler og kliniske forsøg. Vi gennemlæste alle abstrakts og udvalgte 1) alle randomiserede kontrollerede undersøgelser (referencerne nr. 1, nr. 4 og nr. 5), 2) 2 baggrundsartikler (nr. 7 og nr. 8). Vi gennemgik referencernes referencelister manuelt. Herved identificerede vi yderligere 2 artikler (nr. 2, 3 og 6). Det stod hurtigt klart, at mange havde brugt hinandens undersøgelser til at referere til, og derfor var udvalget ikke stort. Vi måtte derfor ty til at bruge undersøgelser på gravide med lægkramper, ellers ville materialet blive for småt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i 5 undersøgelser, samt enkelte baggrundsartikler og reviews. Herudover en grundbog i magnesium, skrevet af en amerikansk læge. 9

10 Artikeltabel Årstal: Navn: Design: Resultater: Diskussion/Problemer: 2010 Garrison et al. The Effect of Magnesium Infusion on Rest Cramps. 46 personer med 22 i hver gruppe. Givet 5 gram magnesium-sulfat iv. over 4 timer i 5 døgn. Placebo ukendt Nygaard et al. Does oral magnesium substitution relieve pregnancyinduced leg cramps? 2001 Roffe et al. Randomised, crossover, placebo controlled trial of magnesium citrate in the treatment of chronic.. Dobbelt blindet, placebokontrolleret randomiseret undersøgelse Inklusionskriterier: ældre voksne som kunne føre dagbog over kramper og generelt ikke havde andre konkurrerende lidelser. Eksklusionskriterier: brede og omfattede generelt andre medicinske og kirurgiske lidelser. Dobbelt blindet randomiseret kontrolleret undersøgelse Inklusionskriterier: Gravide med lægkramper mindst 2 om ugen og uden grav. komplikationer eller andre konkurrerende medicinske lidelser. Eksklusionskriterier: tvillingegraviditet, ødemer, præeklampsi og magnesiumtilskud ud over forsøget. Randomiseret, krydset, dobbeltblindet, placebokontrolleret. Inklusionskriterier: voksne > 18 år, stabilt krampemønster, to eller flere lægkramper per uge i tre mdr. Eksklusionskriterierne: brede, omfattede generelt andre konkurrerende medicinske, psykiatriske og kirurgiske lidelser. IV Mg ændrede ikke frekvensen af lægkramper hos en gruppe ældre mennesker. Graden af Mgoptagelse korrelerede ikke med behandlingsresultatet. Ingen signifikant effekt på frekvens eller intensitet af lægkramper hos de gravide. Færre lægkramper med magnesium end med placebo, men forskel ikke signifikant. Stærk periodeeffekt med færre kramper i den første fase, uanset given behandling. 38 pers. deltog mg Mg oralt dagligt i 14 dage. Placebo ukendt. Bivirkninger samme i placebogrp. 47 deltagere fuldførte forsøget. 300 mg Mg oralt givet én gang i døgnet. Spørgeskema 3 mdr. efter afsluttet forsøg. 10

11 1999 Frusso et al. Magnesium for the Treatment of Nocturnal Leg Cramps, A Crossover Randomised Trial 1995 Dahle et al. The effect of oral magnesium substitution on pregnancyinduced leg cramps Krydset, randomiseret, dobbeltblindet placebokontrolleret undersøgelse Inklusionskriterier: Mænd og kvinder ældre end 18 år med 6 eller flere kramper i forudgående måned og samme antal kramper i den 4 uger wash-out periode med placebo. Eksklusionskriterierne var brede og omfattede generelt andre konkurrerende lidelser. Prospektivt, dobbeltblindet, randomiseret undersøgelse. Inklusionskriterier: Gravide raske kvinder med graviditetsrelaterede lægkramper. Eksklusionskriterier: grav.komplikationer eller medicinske konkurrerende lidelser. Ingen signifikant forskel mellem Mg og placebo i nogen af de evaluerede udfald. Observeret signifikant periode-effekt bias: samtlige patienter fik det bedre med tiden, uanset behandling. Oralt givet magnesium mindskede signifikant gener fra lægkramper hos gravide sammenlignet med placebo. 42 patienter gennemførte forsøget. Peroralt 900 mg magnesium citrat givet en gang morgen og to gange aften. 73 gravide kvinder med lægkramper. Oral Mg 5 mmol (=120 mg) x 2. Forskel fra andre studier: flere fik multivitamintilskud, både forud og under forsøget. 11

12 Diskussion Hovedfundene Ud af 5 undersøgelser var der en som viste signifikant effekt af Mg-tilskud på lægkramper (Dahle, 11). Dette studie var prospektivt randomiseret dobbeltblindt og omfattede raske gravide. I de øvrige 4 studier viste hovedanalyserne ingen signifikant forskelle. Heraf skal nævnes følgende: I et enkelt crossover- studie på raske voksne sås en signifikant periode-effekt som blev tolket som enten naturlig variation af symptomer, regression til middelværdi eller sand placebo-effekt. (Frusso, 12) Et andet crossover-studie viste en tendens til færre kramper med magnesium ud fra selvrapportering med dagbogsførelse, men ikke signifikant (Roffe, 13). Her sås dog signifikant bedre effekt af Mg ud fra subjektiv oplevelse. Desuden sås ved 3 mdrs. opfølgning at 78% oplevede subjektiv bedring i kramperne, men dette, finder forfatterne, er usandsynligt at skulle kunne tilskrives Mg, idet den mængde som blev givet i forsøget, var for lille til at kunne indvirke på total krops-mg. Styrker og svagheder ved vores arbejde. Vi har udvalgt 5 artikler ud fra kvalitet, dvs. helst randomiserede dobbeltblinde undersøgelser. Vi fandt sent i forløbet en Cochrane-undersøgelse, hvor abstractet ikke var tilgængeligt og den kunne vi have opsøgt. Tiden har ikke tilladt at vi er gået helt i dybden med detaljer, f. eks. har vi ved fund af interessante delkonklusioner fravalgt yderligere research. Vi kunne have sat os endnu grundigere ind i baggrundsartiklerne. En svaghed ved vores studie er også, at det er begrænset hvad der findes af nyere viden på området. Styrker: Vi synes at vi har sat os grundigt ind i biokemisk og fysiologisk baggrundsviden, hvilket har skærpet det kritiske blik på artiklerne. Desuden kan vi bedre forstå relevansen og behovet i almen praksis. Gennemgang af artikler mhp. bias og confounding Informationsbias Informationsbias betyder en systematisk over-eller undervurdering af et estimat på grund af informationsproblemer(10). Der kan være tale om rapporterings- eller recallbias, som betyder, at deltagerne bevidst eller ubevidst undlader at nævne forhold, som kan bevirke at de inkluderes eller ekskluderes fejlagtigt i undersøgelsen, eller gennem undersøgelsens forløb ikke oplyser om forhold, der kan have betydning for udfaldet. I 4 ud af 5 undersøgelser blev der ført dagbog samt gennemført interviews, og i et enkelt blot interview. Dagbogsførelse kan give informationsbias, idet der kan være individuelle forskelle i graden af rapportering, desuden findes formentlig en subjektivitet i forhold til sværhedsgrad af kramperne på en smerteskala fra 1-10 og en varighedsskala fra 1-5. En rapporteringsbias kan være samtidigt indtag af andet kosttilskud, hvilket ikke nævnes i eksklusionskriterier i 3 af undersøgelserne. I vores undersøgelser ophæves bias dog af studiedesignet, og giver således kun anledning til informationsproblemer. 12

13 I 2 studier blev der gennemført interviews efter endt behandling. Der kan være recall-bias idet det kan være svært at huske, hvordan man havde det ved forsøgets start. I begge de nævnte tilfælde er det ikke muligt at vurdere om det giver over- eller underestimering af effekten. Imidlertid er alle undersøgelser dobbeltblindede og randomiserede, hvilket tjener til formål at minimere bias. Vi kan derfor ikke finde en systematisk skævvridning af resultatet. Studierne er imidlertid så små, at forskelle mellem de to grupper, som der ikke er taget højde for i eksklusionskriterierne, kan blive betydende ved ulige fordeling i grupperne. Selektionsbias Selektionsbias betyder en systematisk over-eller undervurdering af sammenhæng på grund af selektionsproblemer(10). Der kan være forskelle i de udvalgtes karakteristika, hvilket giver en risiko for, at dem man gerne vil undersøge, ikke kommer med i undersøgelsen pga. dens udformning eller indgangsvinkel. Man kan derfor risikere at undersøgelsespopulationen/stikprøven ikke er repræsentativ for den population, som man ønsker at undersøge. I randomiserede kontrollerede undersøgelser vil skævheder i udvælgelsen ikke føre til selektionsbias som sådan, idet deltagerne fordeles tilfældigt. Det giver til gengæld problemer med generaliseringen efterfølgende. Dette er for eksempel tilfældet i Frusso (12), hvor praktiserende læger henviser patienten til forsøget. Der kan være forskelle i hvordan hver enkelt læge visiterer til forsøget, om de har forud indfattede meninger om, hvorvidt patienten har ressourcer/tid/lyst til at deltage og måske undlader at spørge. De kan også glemme at spørge, hvis patienten har andre klager i konsultationen. Dahle, et al (11): Kvinderne blev rekrutteret til undersøgelsen, hvis de selv klagede over lægkramper spontant; de blev ikke spurgt. Det kan give en forskel i stikprøven i forhold til baggrundsbefolkningen. Man kunne forestille sig at kvinderne, som ikke klagede, måske ville score anderledes på en VAS-skala og på den måde kunne påvirke outcome. I 2 andre studier skete rekrutteringen gennem annoncering i lokalavis, busstoppested, apotek og venteværelse. Her kan man forestille sig at der fraselekteres personer med få ressourcer, etc. Selektionsbias efter randomiseringen er gennemført, opstår pga. bortfald. I vores undersøgelser har der været små bortfald, men de kan være af betydning set i lyset af studiernes størrelse. Bortfaldene ser tilfældige ud, uden åbenlys kausal sammenhæng med forskelle i behandling. Confounding Confounding betyder forveksling, sammenblanding. F.eks. hvis to eksponeringer begge kan være årsag til en sygdom, og hvis de er indbyrdes associeret, kan der ske en forveksling, f.eks. ved at den ene eksponering fejlagtigt tilskrives hele den kausale effekt(10). 2 af studierne er crossover-design, hvor forsøgspersonerne er deres egne kontroller. De er derfor fuldt sammenlignelige. Der er principielt en risiko for at forsøgspersonerne i de forskellige behandlingsperioder har haft forskellig livsførelse (motion eller kost), men sandsynligheden for at dette har påvirket resultatet vurderes at være minimal. 13

14 I alle studier foreligger der god matchning mht. basale karakteristika for forsøgspersoner og kontroller, hvilket minimerer risiko for confounding. I det hele taget er risiko for confounding minimal, når studierne er randomiserede. Igen kan de små behandlingsgrupper give et hypotetisk problem, idet en enkelt betydende confounder, som f. eks. motion, som var skævt fordelt ville kunne give falske resultater. I 2 studier er der oplyst indtag af multivitamintilskud, men uden oplysning om fordeling i grupperne. Dette ville kunne give falske resultater i tilfælde af skæv fordeling. Idet disse overvejelser er hypotetiske, kan vi ikke vurdere til hvilken side, det trækker resultatet. Se diskussion. Diskussion af resultater Populationsstørrelse Et gennemgående problem i undersøgelserne er de meget små populationer, (Nygaard 38 pers., Roffe 46, Garrison 46, Dahle 73, Frusso 45). Stort set alt kan tilskrives tilfældigheder, set med statistiske briller. Vitaminsynergisme Magnesium is extremely important for the metabolism of calcium, potassium, phosphorus, zinc, copper, iron, sodium, lead, cadmium, hydrochloric acid, acetylcholine, and nitric oxide, as well as for the activation of vitamin B1 and therefore for a wide spectrum of crucial body functions. A shift in any one of these nutrients has an impact on magnesium levels and vice versa. The interwoven nature of the body s components makes it so difficult to isolate one substance to scientifically prove what it can do. Magnesium cannot be taken out of context either in a research setting or in your body. (15, s. 252) Dahle et al har i deres diskussion et større afsnit omkring magnesiums synergisme med vitaminer og spormineraler, hvor det fremgår at interaktionen mellem disse har betydning for graden af Mg-mangelsymptomer. Det er ikke muligt at se på Mg-mangel isoleret. (11) Begge studier på gravide havde et samtidigt indtag af multivitaminpræparat. I Nygaard et al. er der vitaminindtag, som er beskrevet ligeligt fordelt, hvilket umiddelbart modsiger vores hypotese om vitaminsynergisme som årsag til signifikant effekt i Dahles studium. Varighed og dosering Nygaards design er 1 tablet 360 mg dgl. i 2 uger. Dahle behandler med samme mængde men som 2 daglige doser (1+2) og i 3 uger. Roffe et al behandler i deres crossover studie med 300 mg dagligt som 1 dosis men i 4 uger. Frusso et al gav 900 mg x 2 i 4 uger. Vi ved fra al-ghamdi, et al (6) at magnesium optages bedre, hvis det gives flere gange dagligt, idet en stor enkeltdosis får se-mg til at stige hurtigt og derfor øges udskillelsen. Dette kan være en forklaring i studiet med IV magnesiumsulfat. (1) Nettooptag bliver derfor mindre. I diskussionen i Roffe et al nævnes også, at de måske kunne have både forlænget tiden og øget dosis. Det var også her, hvor der sås fald i krampefrekvens selv efter wash-out og placebo i op til 4 uger efter ophør af Mg-indtag. De forklarer dette med indstilling af equilibrium mellem knoglevæv, intracellulært og i serum. Dette understøttes også af al- Ghamdi (6). Man kan derfor forestille sig at mængden bør være et sted imellem 360 mg og 1800 mg dagligt, fordelt på flere doser og over længere tid. 14

15 Restless legs vs leg cramps eller er det to sider af samme sag? Dahle sætter en knap så stringent skelnen mellem disse to tilstande som Nygaard gør, og dette fremhæver Nygaard selv i deres diskussion som en eventuel årsag til manglende signifikans hos dem. Man kunne forestille sig at det repræsenterer forskelle i individuelle personers krampetærskel. Placebo-indholdet er ikke angivet i 4 ud af 5 undersøgelser, blot matchet på udseende og smag, og der er i et enkelt studie (2) angivet manglende forskel i de to grupper mht. bivirkninger. Hvad er placebo sammensat af? Kan det have indvirkning på resultatet? Graviditetsgener I graviditetsstudierne måtte man ikke have andre graviditetsgener, hvilket selekterer de personer fra som har f.eks. præeklampsi. Præeklampsi omfatter forhøjet blodtryk, ødemer, hovedpine bl.a. Alle de nævnte symptomer kan være udtryk for Mg-mangel. Til manifest eklampsi bruges intravenøs magnesiumsulfat som behandling (17). Det virker krampeløsende. At fravælge personer med disse gener kan underrepræsentere personer med Mg-mangel. Valg af crossover studie er ikke velvalgt til vurdering af vitamin/mineral-effekt pga. muligt forsinket respons, carry-over effekt. Fordelen ved crossover-studier generelt er at illustrere hurtig respons af et givent stof, og med formodet langsom indstilling af Mg s equilibrium og adaptive ændringer i kroppen kan dette underestimere effekten. I Frusso crossover studiet blev resultaterne gjort op efter forsøgets afslutning, der blev ikke rapporteret ændringer løbende over tid som hos Roffe. I sidstnævnte visualiseres resultaterne på graf og gøres derfor op over tid. Der er der også en 3 mdrs. opfølgning. Perspektivering Evidensen ud fra disse studier er således sparsom, idet blot et ud af 5 viser signifikans og det gælder gravide (11). Der ses dog i et enkelt studie en tendens til færre kramper (13). Der er således ikke videnskabelige holdepunkter for at bruge magnesium mod lægkramper. Som nævnt ovenfor er studierne meget små og deltagerne ikke fuldt repræsentative for gennemsnitspatienten i almen praksis. Forsøgspersonerne er alle raske, og er, for at kunne sammenlignes, blevet bedre undersøgt og udspurgt, end det nås på en almindelig konsultationstid. Der vil kræves større studier for at kunne belyse Mg s effekt på lægkramper for at minimere tilfældigheder og for at opnå stærkere evidens. Statistik på så små tal som i de allerede foretagne studier vil være usikker. Det er dog lidet sandsynligt at sådanne forsøg gennemføres, idet der ikke er økonomiske gevinster i sigte for en eventuel producent. Magnesium er billigt og ikke muligt at tage patent på. Måske hvis man finder en formulering som er ny og effektiv mht. optagelighed, og eventuelt i kombination med et bredt og optageligt multivitamin-og mineralpræparat? Magnesium er desuden et ugiftigt præparat i relevante doser (undtagen for svært nyreinsufficiente), sammenlignet med kinin og sifrol, som af mange skrives ud uden at have den store effekt. Således kan vi konkludere, at der ikke er lægevidenskabelig evidens for at behandle lægkramper med magnesium i almen praksis. 15

16 Referenceliste 1. Garrison SR, Birmingham CL, Koehler BE, McCollom RA, Khan KM. The effect of magnesium infusion on rest cramps: randomized controlled trial. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2011;66(6): Nygaard I H, Valby A, Pethick S V, Bøhmer T, Does oral magnesium substitution relieve pregnancyinduced leg cramps? European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology 141 (2008) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/soeg/?action=lhsearch&searcharea=l H&searchType=2&searchTerm=l%C3%A6gkramper 4. Richard E. Allen, MD, and Karl A. Kirby, MD. Nocturnal Leg Cramps. The American Family Physician Web site at 5. Steinar Hunskår Red.) Allmän Medicin, svensk udgave 2007 side al-ghamdi SM, Cameron EC, Sutton RA. Magnesium deficiency: pathophysiologic and clinical overview. Am J Kidney Dis. 1994;24: Praktisk medicin, 2013, Medicinsk opslagsværk for sundhedsprofessionelle, side Praktisk medicin, 2013, Medicinsk opslagsværk for sundhedsprofessionelle, side https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrigesygdomme/rastloese-ben/ 10. Svend Juul, Epidemiologi og evidens, Munksgaard, 2. udgave, side 278, 281, Dahle, et al: The effect of Oral Magnesium on Pregnancy-induced Leg Cramps, American Journal of Obstetrics and Gynecology vol. 173, Issue 1 (July 1995) 12. Frusso, et al. : Magnesium for the Treatment of Nocturnal Leg Cramps a cross-over randomized trial. The Journal of Family Practice, vol. 48, No. 11 (Nov) Roffe, et al.: Randomised, Cross-over, Placebo Controlled Trial of Magnesium Citrate in the Treatment of Chronic Persistent Leg Cramps. Med Sci Monit, 2002; 8(5): CR Guerrera, et al: Therapeutic Uses of Magnesium. American Family Physician, July 15, Carolyn Dean, M.D., N.D., The Magnesium Miracle, Ballantine Books Marc Sircus, OMD, Transdermal Magnesium Therapy, iuniverse, Lægehåndbogen på nettet (præeklampsi) 16

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Magnesium. Connie s Guide:

Magnesium. Connie s Guide: Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

VITAMINER OG MINERALER

VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Indledende om Signifikanstest Boldøvelser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Indledende om Signifikanstest Boldøvelser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Indledende om Signifikanstest Boldøvelser 1 Påstand: Et nyt præparat M virker mod migræne. Inden præparatet kan markedsføres, skal denne påstand

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING DELTAGERINFORMATION -OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING Original projekttitel: Et randomiseret, komparativt, åbent forsøg med intravenøs indgift

Læs mere

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning Indlægsseddel: Information til brugeren Treo Citrus 500 mg og 50 mg Brusetabletter acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (50 mg) Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation August 2012 Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Deltagerinformation for det videnskabelige forsøg: Formodning af livmoderhalsen med misoprostol ved graviditet efter terminen Modning af de

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere