Ældre & alkohol. Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner. Videnscenter om Alkohol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre & alkohol. Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner. Videnscenter om Alkohol"

Transkript

1 Ældre & alkohol Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner Videnscenter om Alkohol Udgivet i samarbejde med Videnscenter på Ældreområdet

2 Indhold Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre 4 Af Kirsten Almar, overlæge på Dianalund og Lars P. Laugesen, overlæge på Korsør Sygehus Alkohol som trøst og glæde i alderdommen 7 Af Povl Riis, professor, dr. med., dr. med. h.c., FRCP, formand for ÆldreForum Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre 10 Af Patricia Stenner, Det Udgående Team Vores og deres alkoholkultur 14 Af Alice Thaarup, afd. leder, Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt Den praktiserende læges opgaver, når ældre drikker for meget 16 Af Ole Christensen, praktiserende læge i Nakskov En vanskelig balancekunst at blande sig i en beboers alkoholforbrug 20 Af Elin Kappelgård, områdeleder, Lindehøjområdet i Horsens Ældres alkoholforbrug 23 Af Svend Sabroe, lektor på Århus Universitet Ældre & Alkohol Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner Udgivet af: Videnscenter om Alkohol Holte Midtpunkt 20, Holte Tlf i samarbejde med: Videnscenter på Ældreområdet Aurehøjvej 24, 2900 Hellerup tlf fax Redaktion: Anne Grene (ansv.) og Dorte Høeg Layout United A/S Tryk P.J. Schmidt Oplag 4500 ISBN Udgivelsesår 2002

3 Forord Når man kommer op i alderen, er mange ældre udsat for ændringer i de sociale livsomstændigheder. Tab af ægtefælle, ophør med arbejde, boligskift, følelse af ensomhed, dårligere fysik, sygdomme m.m. Alle forhold, som kan være vanskelige at tackle, og som måske giver anledning til, at forbruget af alkohol tiltager. Denne udgivelse giver et indblik i de mange etiske overvejelser bag indsatsen over for ældre, der har eller måske er på vej til at få alkoholproblemer. Her indtager de enkelte bidragydere forskellige standpunkter. Skal man overlade det til den enkelte at styre forbruget? Skal man forsøge at motivere til forandring, eller skal man gribe ind og iværksætte foranstaltninger? Hvis alkoholproblemet er meget stort, kan man diskutere spørgsmålet om, hvem der har faglig kompetence til at hjælpe. Sundhedssektoren er normalt ikke gearet til at løse alkoholproblemer. Det er ofte holdningen, at man skal bruge eksperter på alkoholområdet. Men det fremgår også, at alkoholbehandlere ikke altid har kompetencer til at hjælpe ældre mennesker. Det er nødvendigt at få løst op for nogle af disse dilemmaer og komme videre, hvilket denne lille publikation gerne må være et bidrag til. I Danmark er der ikke udgivelser, som samlet præsenterer den viden, der findes på området. Den viden, der er på dansk grund, er mest udsprunget af praktiske erfaringer, hvad denne publikation er et udtryk for. Vi mangler mere systematisk forskning på området for at få et tilfredsstillende billede af problemernes størrelse og omfang. Publikationen henvender sig til fagpersoner og andre, der interesserer sig for netop denne problemstilling. Bidragyderne til artiklerne er alle sagkyndige, som til daglig støder på alkoholproblemer, herunder ældre med alkoholproblemer. Indlæggene er udtryk for holdninger og mangeårige erfaringer fra praksis. Læserne får herigennem et indtryk af, hvor sammensat problemstillingen er. Videnscenter om Alkohol har udarbejdet denne publikation i samarbejde med Videnscenter på Ældreområdet. Peer Aarestrup Centerleder Videnscenter om Alkohol

4 Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre 4 Behandling nytter faktisk noget. Fordi man er gammel, har man ikke ringere chance for at blive alkoholfri. Ældre personer, som først har fået alkoholproblemet sent i livet, er nok lettere at behandle pga. deres større psykosociale stabilitet. Af Kirsten Almar, overlæge på Dianalund og Lars P. Laugesen, overlæge på Korsør sygehus Ældre har større risiko for at få skader af alkohol end yngre. De ældre har forholdsvis mere fedt og mindre vand i kroppen. Da alkohol er vandopløselig vil samme alkoholindtag hos ældre medføre en større promille end hos yngre. Samtidig har ældres organer en mindre reservekapacitet, så skaderne på de forskellige organer viser sig hurtigere. I Amerika anbefaler National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism derfor, at ældre højst bør drikke syv genstande om ugen. (1) muskelstyrke eller nervebetændelse hyppige fald eventuelt med knoglebrud krampetilfælde som opstår i begyndelsen af en indlæggelse (abstinenskramper) depression søvnproblemer med dårlig søvnkvalitet og mange opvågninger nedsat sexlyst konfusion / demens uventede reaktioner på lægemidler Symptomer på alkoholproblemer Følgende symptomer bør give anledning til at udspørge mere indgående om alkoholvaner (2): symptomer på leversygdom forhøjet blodtryk symptomer på dårligt hjerte som kortåndethed og tendens til vand i benene diarré inkontinens dårlig ernæringstilstand utilstrækkelig hygiejne dårlig gangfunktion på grund af nedsat Ser de ansatte symptomerne? Disse symptomer er ret almindelige blandt hospitalsindlagte personer over 64 år. Oftest skyldes symptomerne et utal af andre årsager end et for højt alkoholforbrug. Derfor kan alkoholforbruget, som årsag til disse symptomer, glemmes i mængden. Et andet problem er, at personalet ikke bryder sig om at spørge for meget om alkoholvaner af frygt for at fornærme de ældre patienter, som ikke har et stort alkoholforbrug. I en amerikansk undersøgelse identificerede man 60% af

5 Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre de yngre med alkoholproblemer, mens kun 37% af de ældre havde alkoholproblemer. Ser de ældre symptomerne? Ældre er i denne forbindelse mindst lige så forskellige som yngre. Det er dog vor erfaring, at specielt mange ældre udtrykker forbavselse over, at de kan have fået en skadevirkning af en i deres bevidsthed beskeden alkoholindtagelse. Vi er ikke i tvivl om, at en manglende viden om den ældres større følsomhed overfor alkohols skadevirkninger er medvirkende hertil. Cocktailen alkohol og nervemedicin Mange ældre får lægemidler af benzodiazipintypen, enten som sovemedicin eller som beroligende medicin. Ofte får de en dosis, som er anbefalet til en yngre person, selv om ældre er meget mere følsomme overfor disse lægemidler. Ligesom alkohol er de sløvende, hvilket kan medføre hyppige fald, nedsat intellektuel funktion samt dårlig koncentrations- og koordinationsevne. Kombinationen er derfor ekstra uheldig. Høj alder samtidig med lidt alkohol og lidt nervemedicin gør bilkørsel ekstra farlig. Hvorfor opstår alkoholproblemer hos de ældre? Problemer med alkohol er gennem hele livet hyppigere hos mænd end hos kvinder. Der findes derfor flere ældre mandlige problemdrikkere end kvindelige. Alligevel bør man ikke glemme de ældre kvinder. Flere kvinder end mænd oplyser, at deres alkoholproblem først er startet efter 40- års alderen. Når problemet først viser sig sent i livet, hænger det formentligt sammen med de specielle livsproblemer, som er specielt hyppige i denne aldersgruppe: tab af ægtefælle, pensionering, alvorlig sygdom eller lignende. Behandling Der er mange myter om ældre, alkoholproblemer og behandling: det kan da være ligemeget! de er alligevel så gamle! det er synd for dem! det nytter alligevel ikke noget! Men det nytter faktisk noget. Fordi man er gammel, har man ikke ringere chance for at blive alkoholfri. Ældre personer, som først har fået alkoholproblemet sent i livet, er nok lettere at behandle pga. deres større psykosociale stabilitet. Hvorimod ældre personer, som har fået alkoholproblemet tidligt i livet, kan være vanskeligere at behandle, da de ofte er mindre socialt veltilpassede og bærer en social arv. De ældre, der gennemfører behandling, giver udtryk for, at de har fået en bedre livskvalitet. De har mere energi og bedre kontakt med deres familie, venner og bekendte. Fysisk føler de sig også bedre tilpas. 5

6 Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre 6 Praksis på et hospital Behandlingsprincipperne for ældre er ikke anderledes end for yngre. På alkoenheden Amager Hospital udarbejdes der individuelle behandlingsplaner, patienten udredes og behandles for psykiatriske og somatiske sygdomme (i samarbejde med geriatrisk/medicinsk afdeling), der ydes social støtte, og patienten tilbydes samtaler. Det er vigtigt med opmuntring, støtte og omsorg. Det svære er faktisk ikke selve behandlingen, men at identificere patienterne. På Amager Hospital, hvor vi begge har været ansat, blev der udviklet et tæt samarbejde mellem alkoenheden og geriatrisk afdeling, således at afdelingerne gensidigt henviste til hinanden og underviste hinanden. Geriatrisk afdeling indførte, at drikkeophør var en forudsætning for genoptræning, idet genoptræning er nytteløs hos en patient, der er aktiv alkoholmisbruger. Patienten blev henvist til en alkoholbehandlingsinstitution. Udover samarbejdet mellem geriatrisk afdeling og alkoenheden, har alkoenhedens personale tilsyn på de øvrige afdelinger. Vi mener, det er vigtigt at: praktiserende læger, hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og andre, der har kontakt med ældre, bliver mere bevidste om alkoholmisbrug hos ældre sundhedspersonalet tager emnet op med ældre eventuelt med udgangspunkt i de ældres nuværende situation man altid prøver at motivere de ældre med alkoholproblemer til behandling. (1) Mary Dufour and Richard K. Fuller: Alcohol in the elderly. Annu. Rev. Med : (2) Fink A, Hays RD, Moore AA, Beck JC: Alcohol-related problems in older persons. Determinants, consequences and screening. Arch. Intern Med. 1996;156(11): Fremtidsvisioner Da der bliver stadigt flere ældre, som har større økonomisk råderum, og da det i det hele taget bliver mere almindeligt at drikke alkohol, må vi forvente, at alkoholproblemer hos ældre bliver et voksende problem i fremtiden.

7 Alkohol som trøst og glæde i alderdommen Den professionelle registrering af det stille, daglige overforbrug skal forvaltes realistisk ud fra grundreglen om, at en hjælp, som ikke er efterspurgt, eller som direkte afvises, er næsten umulig at komme igennem med. Dermed er atter omsorgen vigtigst, suppleret med nogle venlige råd og ikke professionelle forskrifter. 7 Af Povl Riis, professor, dr. med., dr. med. h.c., FRCP, formand for ÆldreForum Ingen kultur uden rusmidler, siger folk med antropologisk indsigt. Selv kunne jeg tilføje efter et langt lægeliv: Ingen bestående kultur uden styrbart forbrug af rusmidler. Og når det gælder ældre, er rusmidlet alkohol, som også denne publikation omhandler. Andre aldersgrupper er ganske vist på vej med supplerende, hårdere rusmidler som foretrukket forbrug, men de er kun akkurat ved at blive et problem, som peger på løsninger i fremtidens ældrepolitik og omsorg. Men her er spørgsmålet i en rusmiddelsammenhæng endnu: Hvorfor drikker Jeppe? (nu i pensionsalderen) og tillige: Hvorfor drikker Jeppe eller Nille ikke? Den unge misbruger, der blev ældre For at indlede med den Holberg ske Jeppes problem, skabt af social undertrykkelse, ydmygelser, fattigdom, arv (?) og håbløshed, møder vi også som professionelle i social- og sundhedsvæsenet dette problem hos ældre, om end alkoholforbruget hos ungdoms- og midtergenerationen forhindrer, at ret mange med et stort misbrug når ind i den egentlige ældregeneration. Men når det sker, må det endnu engang erkendes, at alkoholen, som en falsk påvirker af virkeligheden og dermed som social handlingslammer, yderligere invaliderer den i forvejen svækkede ældre og øger ensomheden, nu hvor vennerne i drikkelaget falder væk, og muligheden for at etablere nye og ikke-alkoholiske netværk er meget små. For den professionelle social- og sundhedsmedarbejder er den vigtigste indsats i sådanne tilfælde den omsorg, der er frigjort fra moralisme. Det vil sige den medmenneskelighed, som også magter at erkende, at her kan nok så megen evidensbaseret professionalisme, båret af laboratorieprøver, organdiagnostik, antabusforsøg og institutionsdeponeringer, kun i få tilfælde frelse personen. Og yderligere, at den udeblivende frelse ikke må føre til en afbrudt omsorgsforpligtelse, fordi den manglende overholdelse af undersøgelses- og behandlings-

8 Alkohol som trøst og glæde i alderdommen 8 planer opfattes som professionelt fornærmelig. Det er glædeligt, at den danske socialforsorg reagerer praktisk på en sådan erkendelse i form af nyorienterede tiltag over for de tidligt ældede narkomaner og overforbrugere af alkohol. Ensomhed i alderdommen kan medføre et overforbrug af alkohol Og nu til det alkoholforbrug der er fremkaldt af ensomhed hos ældre. Ca. 50% af de ældre over 70 år lever alene. Mange af disse ældre har oplevet et tab af nøglepersonen i deres liv, ægtefællen eller partneren, enten ved død eller skilsmisse. En sådan uønsket alenetilværelse falder statistisk sammen med den tidligere pensionering, måske et boligskift, indtægtsnedgang, og evt. børns og børnebørns flytning fra egnen, landsdelen eller landet. I denne situation, hvor de sociale livsudfordringer er lige så store som i ungdommen, er ressourcerne for mange ældre mindre og kan føre til den falske balance, at hvis virkeligheden er for overvældende, må oplevelsen af den reduceres til det tålelige ved hjælp af alkohol. Et sådant overforbrug er et andet end det tidligere omtalte medbragte. Men alligevel er det vigtigt at erkende, at tab og ensomhed også her gør det svært for den ældre at søge hjælp. Venlige råd og omsorg kan være en støtte Den professionelle registrering af det stille, daglige overforbrug må også her forvaltes realistisk ud fra grundreglen om, at en hjælp, som ikke er efterspurgt, eller som direkte afvises, er næsten umulig at komme igennem med. Dermed er atter omsorgen vigtigst, suppleret med nogle venlige råd og ikke professionelle forskrifter. Selv om egentlig hjælp, som forudsætter en usminket erkendelse af problemet, afvises, kan informationen om den forværrede sociale situation på længere sigt som følge af alkohol, alligevel godt trænge ind i form af stilfærdige, medmenneskelige råd. Lægevidenskabelige råd og resultater, formidlet i en fri form, kendes som legitimerende begrundelser for alkoholindtagelse hos ældre. En eller to snapse til at få gang i kroppen om morgenen eller en lignende dosis ved sovetid af hensyn til søvnen er råd, som ikke tager hensyn til nogle ældres reducerede balancesans og kan dermed øge faldtendensen. Det sker især, hvis alkoholindtagelsen ved sovetid kombineres med et fast sovemiddelforbrug. Mere positiv og pålidelig er de senere års påvisning af rødvins forebyggende virkning på udvikling af åreforkalkningssygdomme. Men også her må man, uden at være for meget lyseslukker, som professionel rådgiver røbe, at selv om ét, måske to glas er godt, kan denne Ældre & Alkohol Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner

9 Alkohol som trøst og glæde i alderdommen glade viden ikke ekstrapoleres til hele flasker. Glæden ved alkohol i fællesskaber Efter at den tunge ende af ældres forhold og forbrug af alkohol er omtalt, skal alkoholens socialt positive sider gennemgås og nu i et større fællesskabsperspektiv. Her skal således nævnes alkoholens funktion som rituel adgangsbillet til små venskabsgrupper, hvor forbruget er styrbart, og hvor det ikke tjener flugten fra ensomheden, men tværtimod varmen fra fællesskabet. Det kan være bridgefællesskabet med den tilknyttede spisning, de gamle drenge som mødes i en fælles interesse for molefiskeri med en øl ved siden af dåsen med madding, eller det kan være kursusholdet i finere madlavning, hvor de ældre mænd er deres egne kvalitetsdommere, og nyder det samt mange andre. Konklusionen er således, at alkoholens Janus-ansigt må kendes af alle, som i en professionel situation møder kombinationen ældre og alkohol. Vi skal hjælpe, når alkoholen er et problem, men hjælpen skal placeres individuelt på skalaen imellem i den ene ende medmenneskelig forståelse og omsorg og i den anden ende de professionelle ydelser. Og vi skal undgå både de moraliserende begrundelser og den bekvemme laissez-faire-holdning og i stedet støtte ældre i selv at finde balancen mellem misbrugets afgrunde og de styrbare lyksaligheder. 9 Endelig, og som det mest positive bidrag til omtalen af ældre og alkohol, anvendelsen af alkohol sammen med levende lys og blomster på bordet. Netop den ramme, som skabes af mange ældre uge efter uge i forskellige sociale konstellationer. Dér finder alkohol sin plads i behovet for fællesskab, nærhed, varme og samtale, den sidste med samtalens uovertrufne krydderi; humoren og latteren.

10 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre 10 For mange mennesker kan et problematisk forbrug af alkohol let føre til en følelse af skam. Man skammer sig måske både over for sig selv og ens nærmeste familie. Derfor kan bare et par samtaler med Det Udgående Team hjælpe den ældre til ved egen kraft at ændre på forbruget. Det giver også øget selvværd. Af Patricia Stenner, Det Udgående Team Det Udgående Team underviser ind imellem personale fra hjemmeplejen i problemstillinger, der er knyttet til et problematisk forbrug af alkohol. Det har medført en mærkbar stigning af henvisninger, der primært drejer sig om ældre mennesker med alkoholproblemer. I den forbindelse har vi det sidste år haft kontakt med flere ældre medborgere. Nogle ældre henvises fra stationære hospitalsafsnit, nogle via hjemmeplejen og en mindre del møder vi på skadestuerne til afrusning. De personer, vi har kontakt til, kan opdeles i følgende tre grupperinger: Ældre mennesker, der har drukket tiltagende igennem livet og deraf har udviklet afhængighed Ældre mennesker, der igennem livet har haft et normalt forbrug. I forbindelse med ændrede livsbetingelser (familieproblemer, tab af ægtefælle, sygdom, ensomhed, angst) benytter nogle sig af alkoholens umiddelbare løsningsmekanisme. Alkoholen kan være med til at sløre og dulme disse svære ændringer i livet Ældre mennesker, der igennem størstedelen af deres liv har haft en afhængighedsproblematik. Vores arbejde har vist, at vi især har gode erfaringer med at kunne støtte ændringer i de to førstnævnte gruppers alkoholmønster. Den sidste gruppe har brug for mere omfattende behandling, og her henviser vi til Blå Kors pleje- omsorgshjem. Mange ældre er ikke bevidst om den snigende udvikling et tiltagende forbrug eller storforbrug af alkohol kan antage, at man kan blive afhængig og dermed styret af alkoholen. Dette medfører også, at helbredssituationen langsomt svækkes, efterhånden som alkoholen styrer livsstilen. Gode vaner kan udvikle sig til dårlige vaner Man siger, at en snaps om morgenen er sundt for blodomløbet, et glas vin til aftensmaden er godt for blodprocenten og

11 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre hjertet, og måske gør en lille én det nemmere at falde i søvn om aftenen. Alt sammen hver for sig uskyldige handlinger, men i nogle tilfælde kan disse vaner danne grundlag for, at forbruget øges. Alkoholen blive en problemløser, hvor det i stedet kunne være formålstjenligt at tale med nogen om alternative løsningsmåder. I det hele taget kan det være værdifuldt for den ældre at have nogen at tale med, og at et andet menneske lytter til de ændrede livsbetingelser, der kan være svære for den ældre at tackle. Vi taler også med en del ældre mennesker med alkoholproblemer, som ved siden af har et forbrug af nervemedicin (benzodiazepiner). Nervemedicin har krydstolerance med alkohol. Det vil sige, at skal man ordentligt ud af alkoholafhængigheden, så må man også udtrappes af nervemedicinen. Ændring af livsstilsproblemer som misbrug af alkohol og nervemedicin er problemer, som kræver, at det enkelte menneske har en stærk indre og vedvarende motivation. Den ældre skal inspireres til at ville en ændring, til at holde fast i ændring og til at undgå tilbagefald eller at kunne mestre et eventuelt tilbagefald bedre. Samtalen At kunne give sig god tid til samtalen med den ældre, og at der er en frivillig med, som selv kender til problemet af egen erfaring, er en god kombination. Mange gange bliver indgangsvinklen en snak mellem den ældre med alkoholproblematikken og den tidligere misbruger, der har haft de samme problemer. Det bliver lettere at tale om, hvilke motiver den ældre har til at drikke, når den ældre møder et andet menneske, der har været noget tilsvarende igennem. I samtalen er det vigtigt at tale om den bekymring, det kan være ikke at benytte sig af alkoholens virkning i dagligdagen. For mange mennesker kan et problematisk forbrug af alkohol let føre til en følelse af skam. Man skammer sig måske både over for sig selv og ens nærmeste familie. Derfor kan bare et par samtaler med os hjælpe den ældre til ved egen kraft at ændre på forbruget. Det giver også øget selvværd. Når man møder et ældre menneske, der har problemer med at styre alkoholforbruget, er det vigtigt: at give tid til samtalen via en respektfuld og empatisk holdning at fremme den ældres eget ønske om ændring at få fokus på, hvad alkoholen hjælper på i den ældres hverdag og prøve at hjælpe med at sætte noget andet i stedet for at hjælpe med at skabe struktur hos den ældres eventuelle modsatrettede følelser i forhold til alkohol 11

12 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre 12 at tale om bekymringerne ved alkoholstop at kunne henvise til, hvor og hvordan man kan få hjælp til afvænning, hvis det er nødvendigt. prøve at sætte den daglige ration ned. Afruses via egen læge. Hun klarer 14 dage uden alkohol, hvorefter der er tilbagefald til sædvanlig dosis. Drikker igen i to måneder. Tre eksempler fra hverdagen For at illustrere den hverdag vi møder, har jeg medtaget tre eksempler: Hustru henvender sig til Det Udgående Team. Hendes 62-årige mand, som er gået på efterløn, er gået i stå og begyndt at drikke tiltagende. Hustruen har forsøgt at tale med ægtefælle og børn, men uden resultat. Vi kommer på hjemmebesøg. Ægtefællen er glad for at tale med en udenforstående, der kender til afhængighedens styring. Ægtefællen bliver hjulpet til at få struktur på egne overvejelser omkring alkohol. En efterfølgende samtale med ægtefælle og hustru medfører, at ægtefællen beslutter at lade sig indlægge til døgnbehandling. 60-årig kvinde henvises fra distriktspsykiatrien, som ikke finder en psykiatrisk diagnose. Kvinden er angst og isolerer sig. Hun har ikke været uden for lejligheden i fire måneder. Hun har kraftigt hududslet og desuden familieproblemer som følge af alkoholen. Vi møder op hjemme hos patienten. Patienten sidder og drikker vin. Er benægtende overfor alkoholens betydning for helbredssituationen. Hun ønsker selv at Familiemedlemmer henvender sig til Det Udgående Team. Vi kommer på endnu et besøg. Patienten har nye overvejelser og henvender sig til den frivillige. Den frivillige er tidligere misbruger og kan derfor hjælpe patienten med at tale om de bekymringer, der er opstået med at skulle afruses på en psykiatrisk skadestue. Der iværksættes følgeordning til afrusning. Efterfølgende følges kvinden telefonisk to gange ugentlig i to måneder, hvorefter hun overgår til én gang ugentlig med efterfølgende én til to gange månedligt. Fordele og ulemper ved alkoholstoppet og drikketrang er centrale emner i den opfølgende kontakt, vi har med kvinden. Aktuelt har kvinden nu været ædru igennem fem måneder med planlagte antabusstop ved festlige lejligheder. Kvinden udtaler selv, at hun savner alkoholen, men at den respons, hun har fået på de ædru perioder i form af bedre helbred og bedre kontakt til familie og venner, gør, at hun har indset, at det kun bliver lejlighedsvis, at hun vil planlægge at drikke. Angstsymptomer og hududslæt er reduceret, og kvinden kommer dagligt ud af sin lejlighed.

13 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre Hustru henvender sig til Det Udgående Team. Problemet er hendes 59-årige ægtefælle, der er gået på efterløn. Det har medført et tiltagende alkoholforbrug på grund af kedsomhed. Er aktuelt indlagt gennem ti dage efter blackout med fald. Udskrives svimmel, dårligt gående og med hukommelsesbesvær. Hustruen er bekymret over ægtefællens hjemkomst, da hun stadig arbejder. Vi møder op i hjemmet til en samtale med ægtefællen. Vi taler om det, der er sket, og hjælper med strukturen i forhold til, hvordan ægtefællen og hustruen kunne tænke sig fremtiden. Vi snakker om drikketrang og risikosituationer. God kontakt mellem ægtefællen og den frivillige. Aftalen bliver, at den frivillige kommer to gange ugentlig. Den frivillige vil følge patienten i en Lænke-afdeling, hvor der er mulighed for socialt samvær. Vi fik foranlediget kontakt til et Blå Kors omsorgshjem, hvor patienten fik plads i tre måneder. 13 Det Udgående Team (DUT) er et tilbud til Københavns amts sygehuse og sundheds- og socialforvaltningerne, som kan tilkalde os, hvis de har en klient eller en patient, der har alkoholproblemer er et samarbejde mellem professionelle behandlere og frivillige, der kender til alkoholproblemet fra egen erfaring tilbyder personlig følgeordning til behandlingssted og eventuelt telefonisk støttesamtale i forbindelse med at påbegynde en behandling har til formål at forbedre sammenhængen mellem hospitalsindlæggelse og alkoholbehandling møder op hos patienten/klienten og taler med vedkommende om alkoholproblematikken fungerer som støtte til pårørende og personale i forhold til de alkoholrelaterede problemstillinger, de har med at gøre er et anonymt tilbud. Vi taler kun med mennesker, der selv ønsker det underviser personale på hospitaler i afhængighed af alkohol og i samtalen om motivation. Mange hospitalsafdelinger kender til vores eksistens og henviser til os. Det teoretiske grundlag hviler på ændrings- og motivationsteori. Miller WR., Rollnick S. Motivational interviewing. New York. Guilford Press, 1991 Prochaska, J.O. DiClemente, C.O. Toward a comprehensive model of change. In W.R. Miller and N. Heather: Treating addictive behaviors: Processes of change (pp. 3-27). New York. Plenum, 1986 De frivillige i DUT skal selv have været igennem en alkoholbehandling og bliver undervist i ovenstående teori samt superviseret.

14 Vores og deres alkoholkultur 14 Den usynlige og flydende grænse mellem brug og misbrug kan være vanskelig at få øje på både for os selv som alkoholbrugere, og når vi vurderer andres vaner. Vi er selv integrerede i vores egen private alkoholkultur, og ud fra den vurderer vi, hvad vi synes er rimeligt, også med hensyn til hvor meget og hvornår man skal drikke alkohol. Af Alice Thaarup, afd. leder, Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt Op gennem 1960 erne og 70 erne steg danskernes alkoholforbrug markant. Det blev almindeligt og accepteret at drikke alkohol. Alle eller næsten alle drak alkohol, og det var og er billigt. Kønsforskellene blev mindre. Både når det drejede sig om brug og misbrug af alkohol, fulgte kvinderne godt med mændene. I de sidste mange år har fokus i de offentlige forebyggende indsatser været på børn, unge og familier. I kølvandet på det store forbrug opstod mange misbrugsproblemer. I misbrugsbehandlingen er der brugt mange ressourcer på at få fat i folk tidligt i misbrugsforløbet. For eksempel er der blevet gjort en stor indsats på private og offentlige arbejdspladser. Nu er turen kommet til de ældre. Det har vi mærket i Foldbjergcentrets Forebyggelsesafdeling, hvor vi i den senere tid har fået henvendelser fra kommunerne om tiltagende alkoholproblemer blandt ældre og gamle. Det er for eksempel mænd og kvinder, som gennem et langt liv har været vant til at drikke alkohol, om ikke dagligt, så i hvert fald ved mange lejligheder. Det har for langt de flestes vedkommende været uproblematisk, men med ændrede forhold, måske både socialt, psykisk og fysisk, bliver det, der tidligere fremtrådte uproblematisk, til et problem. Det kan være for den enkelte, for de pårørende og for de professionelle, som møder den ældre på plejehjemmet, i den beskyttede bolig eller i egen lejlighed. Brug og misbrug. Hvem skal skelne? Også i forhold til de ældre og deres alkoholvaner er det vigtigt at skelne mellem brug og misbrug af alkohol. Den usynlige og flydende grænse mellem brug og misbrug kan være vanskelig at få øje på både for os selv som alkoholbrugere, og når vi vurderer andres vaner. Vi er selv integrerede i vores egen private alkoholkultur, og ud fra den vurderer vi, hvad vi synes er rimeligt, både med hensyn til hvor meget og hvornår man skal drikke alkohol. På spørgsmålet: Hvornår drikker en person for meget, er svaret måske: Når

15 Vores og deres alkoholkultur vedkommende drikker mere, end jeg gør! Når vi forholder os til de her skitserede problemer, er det vigtigt at vende blikket indad mod os selv og vore egne holdninger til brug og misbrug af alkohol. Og til de forventninger vi har til, hvordan ældre mennesker skal opføre sig. Er det os som professionelle, der gør det til et problem, fordi vi er mere opmærksomme på deres alkoholforbrug? Fordi vi har forventninger til, at de skal opføre sig på en bestemt måde? Alle bliver gamle, hvis vi er så heldige at leve længe nok, men vi bliver jo ikke andre mennesker af den grund: mere fornuftige, mere ordentlige, mere moralske, mere afholdende. Noget af det, vi kunne skjule, eller andre i hvert fald ikke blandede sig i tidligere, da vi klarede os selv uden indblanding fra systemer og professionelle, bliver åbenlyst og tilgængeligt for andres vurderende blikke. Samfundets syn på ældre mennesker Når vi hører beretninger om, hvordan mange gamle mennesker føler sig ensomme og overladt til sig selv og egentlig mest er til besvær for familien og andre, er det måske ikke så uforståeligt, at de ind i mellem slapper af og trøster sig med portvin og andet. Men det kan være uforeneligt med de faste rammer og den orden, som systemet står for og praktiserer. Det opleves simpelthen som for vildt og for besværligt. Kan vi professionelle og pårørende stille krav til de gamle om forsagelse og fravalg af alle muligheder for at forsøde et trist liv, når vi som samfund i øvrigt markerer, at vi ikke har brug for de ældre, hverken for dem som mennesker eller for deres erfaringer i et samfund, der er på fuld fart fremad? Ingen løftede pegefingre Det er min erfaring, at det altid er en god ide, når man arbejder i et system, hvor man har de tætte daglige relationer til andre mennesker, at tage udgangspunkt i sig selv og spørge hvordan man selv gerne vil behandles. Hvis jeg for eksempel gennem et langt liv har lært at sætte pris på at drikke alkohol i nogle bestemte situationer, hvordan vil jeg så have det med at andre griber ind, forhindrer mig i det, jeg tidligere gjorde og lægger deres opfattelser og vaner ned over mig? Lad alkohol være til glæde og ikke til skræk også for de ældre. Måske er der brug for nogle flere fester med god mad og vin på plejehjemmene? 15

16 Den praktiserende læges opgaver, når ældre drikker for meget 16 Ikke sjældent oplever jeg, at en pårørende henvender sig for at bede mig tage mig af patientens alkoholproblem. Jeg stiller altid det krav i situationen, at patienten skal være bekendt med henvendelsen til mig og være indforstået med at modtage min assistance, ligesom det skal være nævnt for patienten, at det er alkoholproblematik, der skal diskuteres. Af Ole Christensen, praktiserende læge i Nakskov Den danske befolknings brug af alkohol har ændret sig betydeligt gennem de sidste 50 år. Samtidig med bedringen i de sociale kår og den stigende velfærd er alkoholforbruget steget fra 5 til godt 11 liter ren alkohol årligt pr person over 14 år. Den stigende velfærd, som heldigvis også gælder for de ældre, har medført, at alkoholkonsumet ikke som tidligere aftager med alderen. Da en vis alkoholmængde påvirker den ældre organisme mere end den yngre, kan den uændrede alkoholindtagelse medføre en række helbredsmæssige og sociale problemer, som sundhedspersonalet bør være opmærksomme på og forholde sig til. Positive virkninger af alkohol i alderdommen Som professionelle må vi forholde os til, at alkohol traditionsmæssigt anvendes af ældre i en række situationer. Det er velkendt, at mange ældre tager en snaps på fastende hjerte for at sætte gang i blodomløbet og gøre de stive, ømme lemmer mere bevægelige. Mange har erfaret alkohols glimrende smertestillende effekt både overfor hjertekrampe og andre smerter. Andre igen har erfaring for at alkohol hjælper på appetitten, dæmper psykisk ubehag og hjælper på søvnbesvær. Desuden har vi alle erfaring for, at alkohol har en positiv indflydelse på socialt samvær. Vi kan ikke benægte, at alkohol har disse positive effekter. Der er efterhånden betydelig forskningsmæssig basis for udsagnene. Men når vi taler alkohol med vore ældre, hvad vi bør gøre både i forbindelse med helbredssamtaler og ved konsultation for sygdom, er det vigtigt at præcisere, at disse positive effekter alle fremkommer ved et alkoholindtag på 1-2 genstande pr dag eller lavere. Det er vigtigt at præcisere, at alkohol ikke skal benyttes både morgen, middag og aften, men at et valg af tidspunkt og situation er nødvendigt. Det er vigtigt at fortælle, at de negative sider ved alkohol er mere udtalte hos ældre end yngre, og at der hurtigere kan opstå helbredsmæsige problemer, fordi den

17 Den praktiserede læges opgave, når ældre drikker for meget ældres mulighed for at kompensere for alkoholens negative virkninger er mindre. Livssituationen ændres ofte, når man kommer op i alderen Det er samtidig også vigtigt, at vi gør os klart, at mange ældre kommer i situationer, hvor alkoholindtaget forøges. Alvorlig sygdom, tab af førlighed, tab af pårørende, ændring af boligforhold kan være sådanne begivenheder. Søvnproblemer, tristhed og depressioner kan ofte forklares ud fra situationen, men det er vigtigt, at man husker, at alkohol kan være årsagen til, at der ikke sker nogen bedring i tilstanden, og det er vigtigt at forhøre sig om alkoholforbruget. Er det af en størrelsesorden, som man vurderer som problematisk, er det vigtigt at nævne for personen, at alkohol i sig selv kan medføre de nævnte symptomer, og at en reduktion af forbruget kan give bedring. Mange undersøgelser tyder på, at blot det at sætte fokus på alkohol kan medføre en betydelig ændring i adfærd og dermed løse problemet. Symptomer forbundet med rigeligt indtag af alkohol Man bør altid tale alkohol med sine ældre patienter. Mange af de klager, som ældre fremfører i konsultationen kræver kendskab til og eventuelt rådgivning om alkoholforbruget. Svimmelhed, faldtendens, urininkontinens, pludseligt opståede hukommelsesproblemer,hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, ødemer, fordøjelsesbesvær, blodmangel, blødningstendens og tendens til hyppige infektioner kan alle være relateret til et ukendt stort alkoholforbrug. Især når de nævnte tilstande opstår hurtigt og uforklarligt, bør man have alkohol in mente som mulig årsagsfaktor. Undgå alkohol i en periode Ved de nævnte lidelser beder jeg derfor altid mine patienter være tilbageholdende med alkoholindtag i 14 dage og komme i konsultation på ny, få svar på eventuelle undersøgelser og fortælle hvordan det går. Ved den første konsultation foretager jeg ingen nærmere kortlægning af deres alkoholvaner, med mindre jeg i forvejen ved, at der kan være problemer fx fra tidligere situationer. Jeg finder det lettere at få en konstruktiv dialog i gang ved den efterfølgende konsultation. Dels fordi der kan være undersøgelsesresultater, der giver anledning til konkret udspørgen om alkoholforbruget, dels fordi der ofte vil være indtrådt en forbedring i tilstanden, hvis alkohol har haft en medvirkende årsag. Der er i dette tilfælde allerede indtrådt en positiv effekt af interventionen (opfordring til reduktion af alkoholindtag) og motivationen for at fastholde ændringen er ofte opnået. Når de pårørende henvender sig Jeg har hidtil forholdt mig til situationer, hvor indgangen til en snak om alkohol er min personlige kontakt med patienten. 17

18 Den praktiserede læges opgave, når ældre drikker for meget 18 Ikke helt sjældent oplever jeg, som i øvrigt også hos yngre med alkoholproblemer, at en pårørende henvender sig for at bede mig tage mig af patientens alkoholproblem. Jeg stiller altid det krav i situationen, at patienten skal være bekendt med henvendelsen til mig og være indforstået med at modtage min assistance, ligesom det skal være nævnt for patienten, at det er alkoholproblematik, der skal diskuteres. Såfremt den person, der henvender sig, ikke kan få disse betingelser opfyldt, nægter jeg at deltage, med mindre situationen kan sidestilles med psykisk sygdom, som gør tvangsforanstaltninger mulige. Min erfaring er, at et forsøg på tilfældigt at omtale alkoholproblemet oftest falder negativt ud, og at patienten føler, at der handles bag om ryggen på ham/hende. En konstruktiv dialog mellem patient, pårørende og lægen samt eventuelt anden involveret sundhedsperson er nødvendig, hvis man skal opnå et positivt resultat. Hjælp fra hjemmeplejen Ældrepatientermedalkoholproblemerkan have kontakt til hjemmehjælp, hjemmepleje eller plejeinstitution. Alkoholproblematikken kan medføre særlige problemer i omgangen med patienten både for plejepersonale, hjemmehjælper og, såfremt patienten er i en plejeinstitution, for de øvrige beboere. Hvis patienten er indforstået med hjælp, får man ofte god bistand af omsorgspersonalet til varetagelse og understøttelse af opfølgningen på problemet. Personalet er måske den eneste kontakt til omverdenen. De kan derfor bistå ved medicinering og med foranstaltninger, der kan understøtte reduktion af eller ophør med alkoholindtag. Det kan fx aftales, at der stilles alkohol frem til enkelte måltider eller i enkelte situationer, og at personalet kun køber en begrænset mængde alkohol ind til patienten. Såfremt patienten har et alvorligt alkoholproblem, der gør specialindsats nødvendig må der henvises enten til alkoholrådgivning/behandlingsinstitution eller gerontopsykiatrisk assistance. Desværre har de fleste alkoholbehandlingsinstitutioner kun beskeden erfaring med behandling af ældre. Når den ældre nægter at reducere det skadelige forbrug Anderledes vanskeligt er det at håndtere den problemstilling, der opstår, når alkoholindtaget er så stort, at det giver problemer af helbredsmæssig og adfærdsmæssig karakter, og patienten samtidig ønsker at fortsætte med det høje forbrug. Hvorledes skal man som omsorgsperson eller behandler forholde sig til en person, som trods skadeligt alkoholforbrug ønsker at fortsætte dette og kræver, at man køber alkohol ind? Kan man nægte at efterkomme personens ønske? Har man et valg? Umiddelbart vil jeg mene nej. Som pårørende kan man nægte at købe

19 Den praktiserede læges opgave, når ældre drikker for meget alkohol, men som den, der skal yde personen assistance, kan man næppe gøre det samme. Eneste mulighed for begrænsning er vel at henvise til den mængde varer, man må købe ind pr gang, som mange steder er begrænset. Der kan også være tale om, i yderste nødstilfælde, at kommunen administrerer personens økonomi. Såfremt personen på grund af alkoholindtag bliver ubehagelig at omgås, kan man måske kræve, at der ikke drikkes i det tidsrum, vedkommende har hjælp, såfremt det er i eget hjem, ligesom man i nogle kommuner har forbudt tobaksrygning, medens hjemmehjælpen er til stede. Der kan også være tale om at anbringe den ældre i en passende institution. 19 Den praktiserende læge bør i sin kontakt med ældre patienter være opmærksom på deres alkoholforbrug. Dels for at udnytte den positive effekt, som alkohol kan have i visse situationer, dels for at kunne vejlede patienterne, så de undgår helbredsmæssige problemer og for at kunne træde hjælpende til med råd, vejledning og behandling, hvis det er nødvendigt. Lægen bør med patientens accept udnytte de muligheder, som samarbejde med hjemmeplejen giver.

20 En vanskelig balancekunst at blande sig i en beboers alkoholforbrug 20 Kan vi som personale blive gode nok til at håndtere personlige og tabubelagte problemer? Hvordan sikrer vi at møde mennesket og få synliggjort den uhensigtsmæssige adfærd, uden at det opleves ærekrænkende og som overgreb på den personlige frihed? Af Elin Kappelgård, områdeleder, Lindehøjområdet i Horsens For en beboer på et plejehjem kan det meget let opleves som et overgreb i den personlige frihed, hvis personalet forsøger at tale med vedkommende om et alkoholforbrug, der har vist sig at give problemer. Hverken på plejehjemmene eller i døgnplejen oplever vi det som et stort eller tilbagevendende problem, at der drikkes for meget. Men når det viser sig, at en af vore beboere har et alkoholproblem, er det ofte af helt overskyggende karakter. der. I den forbindelse forsøger vi at tage udgangspunkt i de konsekvenser, det kan have for den ældre og herigennem tale om det uhensigtsmæssige i forbruget. Vi indgår aftaler og sætter mål, men det er ikke altid, at aftalerne overholdes. Det er først nu, vi opdager, hvor stort et omfang alkoholforbruget egentlig har. Problemet skal håndteres meget varsomt, da vi ellers risikerer, at den ældre frasiger sig al hjælp også den hjælp, som de har akut behov for at få. I de situationer, hvor vi møder ældre, der drikker mere, end det er anbefalelsesværdigt i forhold til den motoriske og sociale kapacitet og sundhedstilstand i almindelighed, er vi som personale nødt til at konfrontere den ældre med den uhensigtsmæssige adfærd. Denne samtale er ofte meget problematisk, fordi vi risikerer, at brugeren, mennesket, ikke ønsker kontakt til den medarbejder, der tager hul på problemet. Der kan fx være tale om et fald på grund af overdreven indtagelse af alkohol. Måske finder vi en flaske gemt her eller At nyde et glas vin eller to til maden eller en snaps til kaffen er på ingen måde ualmindeligt. Har man en sådan tradition, ser jeg ingen grund til, at man skal forsøge at ændre på dette i forhold til et menneske, der nu er nået til det punkt i livet, hvor døgnpleje eller en plejehjemsplads er det næste nødvendige skridt. Men hvis det viser sig, at morgensnapsen og det øvrige forbrug er accelereret, forsøger vi sammen med den ældre og også gerne de pårørende at være behjælpelige

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen

Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Nyborg Strand april 2011 Ved Christina Kudsk Nielsen Rusmiddelcenter Silkeborg 1 Formålet med projekt: Alkoholfokus i ældreindsatsen At styrke indsatsen overfor borgere

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Vi tager hånd om alkoholproblemer

Vi tager hånd om alkoholproblemer Lænkens strategiske indsatsområder frem mod 2025 Vi tager hånd om alkoholproblemer Interesseorganisation Lokalforeninger Oplysning Brugerperspektiv Væk med tabu Udfordringer på alkoholområdet Der bliver

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009 Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere