Ældre & alkohol. Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner. Videnscenter om Alkohol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre & alkohol. Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner. Videnscenter om Alkohol"

Transkript

1 Ældre & alkohol Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner Videnscenter om Alkohol Udgivet i samarbejde med Videnscenter på Ældreområdet

2 Indhold Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre 4 Af Kirsten Almar, overlæge på Dianalund og Lars P. Laugesen, overlæge på Korsør Sygehus Alkohol som trøst og glæde i alderdommen 7 Af Povl Riis, professor, dr. med., dr. med. h.c., FRCP, formand for ÆldreForum Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre 10 Af Patricia Stenner, Det Udgående Team Vores og deres alkoholkultur 14 Af Alice Thaarup, afd. leder, Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt Den praktiserende læges opgaver, når ældre drikker for meget 16 Af Ole Christensen, praktiserende læge i Nakskov En vanskelig balancekunst at blande sig i en beboers alkoholforbrug 20 Af Elin Kappelgård, områdeleder, Lindehøjområdet i Horsens Ældres alkoholforbrug 23 Af Svend Sabroe, lektor på Århus Universitet Ældre & Alkohol Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner Udgivet af: Videnscenter om Alkohol Holte Midtpunkt 20, Holte Tlf i samarbejde med: Videnscenter på Ældreområdet Aurehøjvej 24, 2900 Hellerup tlf fax Redaktion: Anne Grene (ansv.) og Dorte Høeg Layout United A/S Tryk P.J. Schmidt Oplag 4500 ISBN Udgivelsesår 2002

3 Forord Når man kommer op i alderen, er mange ældre udsat for ændringer i de sociale livsomstændigheder. Tab af ægtefælle, ophør med arbejde, boligskift, følelse af ensomhed, dårligere fysik, sygdomme m.m. Alle forhold, som kan være vanskelige at tackle, og som måske giver anledning til, at forbruget af alkohol tiltager. Denne udgivelse giver et indblik i de mange etiske overvejelser bag indsatsen over for ældre, der har eller måske er på vej til at få alkoholproblemer. Her indtager de enkelte bidragydere forskellige standpunkter. Skal man overlade det til den enkelte at styre forbruget? Skal man forsøge at motivere til forandring, eller skal man gribe ind og iværksætte foranstaltninger? Hvis alkoholproblemet er meget stort, kan man diskutere spørgsmålet om, hvem der har faglig kompetence til at hjælpe. Sundhedssektoren er normalt ikke gearet til at løse alkoholproblemer. Det er ofte holdningen, at man skal bruge eksperter på alkoholområdet. Men det fremgår også, at alkoholbehandlere ikke altid har kompetencer til at hjælpe ældre mennesker. Det er nødvendigt at få løst op for nogle af disse dilemmaer og komme videre, hvilket denne lille publikation gerne må være et bidrag til. I Danmark er der ikke udgivelser, som samlet præsenterer den viden, der findes på området. Den viden, der er på dansk grund, er mest udsprunget af praktiske erfaringer, hvad denne publikation er et udtryk for. Vi mangler mere systematisk forskning på området for at få et tilfredsstillende billede af problemernes størrelse og omfang. Publikationen henvender sig til fagpersoner og andre, der interesserer sig for netop denne problemstilling. Bidragyderne til artiklerne er alle sagkyndige, som til daglig støder på alkoholproblemer, herunder ældre med alkoholproblemer. Indlæggene er udtryk for holdninger og mangeårige erfaringer fra praksis. Læserne får herigennem et indtryk af, hvor sammensat problemstillingen er. Videnscenter om Alkohol har udarbejdet denne publikation i samarbejde med Videnscenter på Ældreområdet. Peer Aarestrup Centerleder Videnscenter om Alkohol

4 Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre 4 Behandling nytter faktisk noget. Fordi man er gammel, har man ikke ringere chance for at blive alkoholfri. Ældre personer, som først har fået alkoholproblemet sent i livet, er nok lettere at behandle pga. deres større psykosociale stabilitet. Af Kirsten Almar, overlæge på Dianalund og Lars P. Laugesen, overlæge på Korsør sygehus Ældre har større risiko for at få skader af alkohol end yngre. De ældre har forholdsvis mere fedt og mindre vand i kroppen. Da alkohol er vandopløselig vil samme alkoholindtag hos ældre medføre en større promille end hos yngre. Samtidig har ældres organer en mindre reservekapacitet, så skaderne på de forskellige organer viser sig hurtigere. I Amerika anbefaler National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism derfor, at ældre højst bør drikke syv genstande om ugen. (1) muskelstyrke eller nervebetændelse hyppige fald eventuelt med knoglebrud krampetilfælde som opstår i begyndelsen af en indlæggelse (abstinenskramper) depression søvnproblemer med dårlig søvnkvalitet og mange opvågninger nedsat sexlyst konfusion / demens uventede reaktioner på lægemidler Symptomer på alkoholproblemer Følgende symptomer bør give anledning til at udspørge mere indgående om alkoholvaner (2): symptomer på leversygdom forhøjet blodtryk symptomer på dårligt hjerte som kortåndethed og tendens til vand i benene diarré inkontinens dårlig ernæringstilstand utilstrækkelig hygiejne dårlig gangfunktion på grund af nedsat Ser de ansatte symptomerne? Disse symptomer er ret almindelige blandt hospitalsindlagte personer over 64 år. Oftest skyldes symptomerne et utal af andre årsager end et for højt alkoholforbrug. Derfor kan alkoholforbruget, som årsag til disse symptomer, glemmes i mængden. Et andet problem er, at personalet ikke bryder sig om at spørge for meget om alkoholvaner af frygt for at fornærme de ældre patienter, som ikke har et stort alkoholforbrug. I en amerikansk undersøgelse identificerede man 60% af

5 Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre de yngre med alkoholproblemer, mens kun 37% af de ældre havde alkoholproblemer. Ser de ældre symptomerne? Ældre er i denne forbindelse mindst lige så forskellige som yngre. Det er dog vor erfaring, at specielt mange ældre udtrykker forbavselse over, at de kan have fået en skadevirkning af en i deres bevidsthed beskeden alkoholindtagelse. Vi er ikke i tvivl om, at en manglende viden om den ældres større følsomhed overfor alkohols skadevirkninger er medvirkende hertil. Cocktailen alkohol og nervemedicin Mange ældre får lægemidler af benzodiazipintypen, enten som sovemedicin eller som beroligende medicin. Ofte får de en dosis, som er anbefalet til en yngre person, selv om ældre er meget mere følsomme overfor disse lægemidler. Ligesom alkohol er de sløvende, hvilket kan medføre hyppige fald, nedsat intellektuel funktion samt dårlig koncentrations- og koordinationsevne. Kombinationen er derfor ekstra uheldig. Høj alder samtidig med lidt alkohol og lidt nervemedicin gør bilkørsel ekstra farlig. Hvorfor opstår alkoholproblemer hos de ældre? Problemer med alkohol er gennem hele livet hyppigere hos mænd end hos kvinder. Der findes derfor flere ældre mandlige problemdrikkere end kvindelige. Alligevel bør man ikke glemme de ældre kvinder. Flere kvinder end mænd oplyser, at deres alkoholproblem først er startet efter 40- års alderen. Når problemet først viser sig sent i livet, hænger det formentligt sammen med de specielle livsproblemer, som er specielt hyppige i denne aldersgruppe: tab af ægtefælle, pensionering, alvorlig sygdom eller lignende. Behandling Der er mange myter om ældre, alkoholproblemer og behandling: det kan da være ligemeget! de er alligevel så gamle! det er synd for dem! det nytter alligevel ikke noget! Men det nytter faktisk noget. Fordi man er gammel, har man ikke ringere chance for at blive alkoholfri. Ældre personer, som først har fået alkoholproblemet sent i livet, er nok lettere at behandle pga. deres større psykosociale stabilitet. Hvorimod ældre personer, som har fået alkoholproblemet tidligt i livet, kan være vanskeligere at behandle, da de ofte er mindre socialt veltilpassede og bærer en social arv. De ældre, der gennemfører behandling, giver udtryk for, at de har fået en bedre livskvalitet. De har mere energi og bedre kontakt med deres familie, venner og bekendte. Fysisk føler de sig også bedre tilpas. 5

6 Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre 6 Praksis på et hospital Behandlingsprincipperne for ældre er ikke anderledes end for yngre. På alkoenheden Amager Hospital udarbejdes der individuelle behandlingsplaner, patienten udredes og behandles for psykiatriske og somatiske sygdomme (i samarbejde med geriatrisk/medicinsk afdeling), der ydes social støtte, og patienten tilbydes samtaler. Det er vigtigt med opmuntring, støtte og omsorg. Det svære er faktisk ikke selve behandlingen, men at identificere patienterne. På Amager Hospital, hvor vi begge har været ansat, blev der udviklet et tæt samarbejde mellem alkoenheden og geriatrisk afdeling, således at afdelingerne gensidigt henviste til hinanden og underviste hinanden. Geriatrisk afdeling indførte, at drikkeophør var en forudsætning for genoptræning, idet genoptræning er nytteløs hos en patient, der er aktiv alkoholmisbruger. Patienten blev henvist til en alkoholbehandlingsinstitution. Udover samarbejdet mellem geriatrisk afdeling og alkoenheden, har alkoenhedens personale tilsyn på de øvrige afdelinger. Vi mener, det er vigtigt at: praktiserende læger, hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og andre, der har kontakt med ældre, bliver mere bevidste om alkoholmisbrug hos ældre sundhedspersonalet tager emnet op med ældre eventuelt med udgangspunkt i de ældres nuværende situation man altid prøver at motivere de ældre med alkoholproblemer til behandling. (1) Mary Dufour and Richard K. Fuller: Alcohol in the elderly. Annu. Rev. Med : (2) Fink A, Hays RD, Moore AA, Beck JC: Alcohol-related problems in older persons. Determinants, consequences and screening. Arch. Intern Med. 1996;156(11): Fremtidsvisioner Da der bliver stadigt flere ældre, som har større økonomisk råderum, og da det i det hele taget bliver mere almindeligt at drikke alkohol, må vi forvente, at alkoholproblemer hos ældre bliver et voksende problem i fremtiden.

7 Alkohol som trøst og glæde i alderdommen Den professionelle registrering af det stille, daglige overforbrug skal forvaltes realistisk ud fra grundreglen om, at en hjælp, som ikke er efterspurgt, eller som direkte afvises, er næsten umulig at komme igennem med. Dermed er atter omsorgen vigtigst, suppleret med nogle venlige råd og ikke professionelle forskrifter. 7 Af Povl Riis, professor, dr. med., dr. med. h.c., FRCP, formand for ÆldreForum Ingen kultur uden rusmidler, siger folk med antropologisk indsigt. Selv kunne jeg tilføje efter et langt lægeliv: Ingen bestående kultur uden styrbart forbrug af rusmidler. Og når det gælder ældre, er rusmidlet alkohol, som også denne publikation omhandler. Andre aldersgrupper er ganske vist på vej med supplerende, hårdere rusmidler som foretrukket forbrug, men de er kun akkurat ved at blive et problem, som peger på løsninger i fremtidens ældrepolitik og omsorg. Men her er spørgsmålet i en rusmiddelsammenhæng endnu: Hvorfor drikker Jeppe? (nu i pensionsalderen) og tillige: Hvorfor drikker Jeppe eller Nille ikke? Den unge misbruger, der blev ældre For at indlede med den Holberg ske Jeppes problem, skabt af social undertrykkelse, ydmygelser, fattigdom, arv (?) og håbløshed, møder vi også som professionelle i social- og sundhedsvæsenet dette problem hos ældre, om end alkoholforbruget hos ungdoms- og midtergenerationen forhindrer, at ret mange med et stort misbrug når ind i den egentlige ældregeneration. Men når det sker, må det endnu engang erkendes, at alkoholen, som en falsk påvirker af virkeligheden og dermed som social handlingslammer, yderligere invaliderer den i forvejen svækkede ældre og øger ensomheden, nu hvor vennerne i drikkelaget falder væk, og muligheden for at etablere nye og ikke-alkoholiske netværk er meget små. For den professionelle social- og sundhedsmedarbejder er den vigtigste indsats i sådanne tilfælde den omsorg, der er frigjort fra moralisme. Det vil sige den medmenneskelighed, som også magter at erkende, at her kan nok så megen evidensbaseret professionalisme, båret af laboratorieprøver, organdiagnostik, antabusforsøg og institutionsdeponeringer, kun i få tilfælde frelse personen. Og yderligere, at den udeblivende frelse ikke må føre til en afbrudt omsorgsforpligtelse, fordi den manglende overholdelse af undersøgelses- og behandlings-

8 Alkohol som trøst og glæde i alderdommen 8 planer opfattes som professionelt fornærmelig. Det er glædeligt, at den danske socialforsorg reagerer praktisk på en sådan erkendelse i form af nyorienterede tiltag over for de tidligt ældede narkomaner og overforbrugere af alkohol. Ensomhed i alderdommen kan medføre et overforbrug af alkohol Og nu til det alkoholforbrug der er fremkaldt af ensomhed hos ældre. Ca. 50% af de ældre over 70 år lever alene. Mange af disse ældre har oplevet et tab af nøglepersonen i deres liv, ægtefællen eller partneren, enten ved død eller skilsmisse. En sådan uønsket alenetilværelse falder statistisk sammen med den tidligere pensionering, måske et boligskift, indtægtsnedgang, og evt. børns og børnebørns flytning fra egnen, landsdelen eller landet. I denne situation, hvor de sociale livsudfordringer er lige så store som i ungdommen, er ressourcerne for mange ældre mindre og kan føre til den falske balance, at hvis virkeligheden er for overvældende, må oplevelsen af den reduceres til det tålelige ved hjælp af alkohol. Et sådant overforbrug er et andet end det tidligere omtalte medbragte. Men alligevel er det vigtigt at erkende, at tab og ensomhed også her gør det svært for den ældre at søge hjælp. Venlige råd og omsorg kan være en støtte Den professionelle registrering af det stille, daglige overforbrug må også her forvaltes realistisk ud fra grundreglen om, at en hjælp, som ikke er efterspurgt, eller som direkte afvises, er næsten umulig at komme igennem med. Dermed er atter omsorgen vigtigst, suppleret med nogle venlige råd og ikke professionelle forskrifter. Selv om egentlig hjælp, som forudsætter en usminket erkendelse af problemet, afvises, kan informationen om den forværrede sociale situation på længere sigt som følge af alkohol, alligevel godt trænge ind i form af stilfærdige, medmenneskelige råd. Lægevidenskabelige råd og resultater, formidlet i en fri form, kendes som legitimerende begrundelser for alkoholindtagelse hos ældre. En eller to snapse til at få gang i kroppen om morgenen eller en lignende dosis ved sovetid af hensyn til søvnen er råd, som ikke tager hensyn til nogle ældres reducerede balancesans og kan dermed øge faldtendensen. Det sker især, hvis alkoholindtagelsen ved sovetid kombineres med et fast sovemiddelforbrug. Mere positiv og pålidelig er de senere års påvisning af rødvins forebyggende virkning på udvikling af åreforkalkningssygdomme. Men også her må man, uden at være for meget lyseslukker, som professionel rådgiver røbe, at selv om ét, måske to glas er godt, kan denne Ældre & Alkohol Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner

9 Alkohol som trøst og glæde i alderdommen glade viden ikke ekstrapoleres til hele flasker. Glæden ved alkohol i fællesskaber Efter at den tunge ende af ældres forhold og forbrug af alkohol er omtalt, skal alkoholens socialt positive sider gennemgås og nu i et større fællesskabsperspektiv. Her skal således nævnes alkoholens funktion som rituel adgangsbillet til små venskabsgrupper, hvor forbruget er styrbart, og hvor det ikke tjener flugten fra ensomheden, men tværtimod varmen fra fællesskabet. Det kan være bridgefællesskabet med den tilknyttede spisning, de gamle drenge som mødes i en fælles interesse for molefiskeri med en øl ved siden af dåsen med madding, eller det kan være kursusholdet i finere madlavning, hvor de ældre mænd er deres egne kvalitetsdommere, og nyder det samt mange andre. Konklusionen er således, at alkoholens Janus-ansigt må kendes af alle, som i en professionel situation møder kombinationen ældre og alkohol. Vi skal hjælpe, når alkoholen er et problem, men hjælpen skal placeres individuelt på skalaen imellem i den ene ende medmenneskelig forståelse og omsorg og i den anden ende de professionelle ydelser. Og vi skal undgå både de moraliserende begrundelser og den bekvemme laissez-faire-holdning og i stedet støtte ældre i selv at finde balancen mellem misbrugets afgrunde og de styrbare lyksaligheder. 9 Endelig, og som det mest positive bidrag til omtalen af ældre og alkohol, anvendelsen af alkohol sammen med levende lys og blomster på bordet. Netop den ramme, som skabes af mange ældre uge efter uge i forskellige sociale konstellationer. Dér finder alkohol sin plads i behovet for fællesskab, nærhed, varme og samtale, den sidste med samtalens uovertrufne krydderi; humoren og latteren.

10 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre 10 For mange mennesker kan et problematisk forbrug af alkohol let føre til en følelse af skam. Man skammer sig måske både over for sig selv og ens nærmeste familie. Derfor kan bare et par samtaler med Det Udgående Team hjælpe den ældre til ved egen kraft at ændre på forbruget. Det giver også øget selvværd. Af Patricia Stenner, Det Udgående Team Det Udgående Team underviser ind imellem personale fra hjemmeplejen i problemstillinger, der er knyttet til et problematisk forbrug af alkohol. Det har medført en mærkbar stigning af henvisninger, der primært drejer sig om ældre mennesker med alkoholproblemer. I den forbindelse har vi det sidste år haft kontakt med flere ældre medborgere. Nogle ældre henvises fra stationære hospitalsafsnit, nogle via hjemmeplejen og en mindre del møder vi på skadestuerne til afrusning. De personer, vi har kontakt til, kan opdeles i følgende tre grupperinger: Ældre mennesker, der har drukket tiltagende igennem livet og deraf har udviklet afhængighed Ældre mennesker, der igennem livet har haft et normalt forbrug. I forbindelse med ændrede livsbetingelser (familieproblemer, tab af ægtefælle, sygdom, ensomhed, angst) benytter nogle sig af alkoholens umiddelbare løsningsmekanisme. Alkoholen kan være med til at sløre og dulme disse svære ændringer i livet Ældre mennesker, der igennem størstedelen af deres liv har haft en afhængighedsproblematik. Vores arbejde har vist, at vi især har gode erfaringer med at kunne støtte ændringer i de to førstnævnte gruppers alkoholmønster. Den sidste gruppe har brug for mere omfattende behandling, og her henviser vi til Blå Kors pleje- omsorgshjem. Mange ældre er ikke bevidst om den snigende udvikling et tiltagende forbrug eller storforbrug af alkohol kan antage, at man kan blive afhængig og dermed styret af alkoholen. Dette medfører også, at helbredssituationen langsomt svækkes, efterhånden som alkoholen styrer livsstilen. Gode vaner kan udvikle sig til dårlige vaner Man siger, at en snaps om morgenen er sundt for blodomløbet, et glas vin til aftensmaden er godt for blodprocenten og

11 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre hjertet, og måske gør en lille én det nemmere at falde i søvn om aftenen. Alt sammen hver for sig uskyldige handlinger, men i nogle tilfælde kan disse vaner danne grundlag for, at forbruget øges. Alkoholen blive en problemløser, hvor det i stedet kunne være formålstjenligt at tale med nogen om alternative løsningsmåder. I det hele taget kan det være værdifuldt for den ældre at have nogen at tale med, og at et andet menneske lytter til de ændrede livsbetingelser, der kan være svære for den ældre at tackle. Vi taler også med en del ældre mennesker med alkoholproblemer, som ved siden af har et forbrug af nervemedicin (benzodiazepiner). Nervemedicin har krydstolerance med alkohol. Det vil sige, at skal man ordentligt ud af alkoholafhængigheden, så må man også udtrappes af nervemedicinen. Ændring af livsstilsproblemer som misbrug af alkohol og nervemedicin er problemer, som kræver, at det enkelte menneske har en stærk indre og vedvarende motivation. Den ældre skal inspireres til at ville en ændring, til at holde fast i ændring og til at undgå tilbagefald eller at kunne mestre et eventuelt tilbagefald bedre. Samtalen At kunne give sig god tid til samtalen med den ældre, og at der er en frivillig med, som selv kender til problemet af egen erfaring, er en god kombination. Mange gange bliver indgangsvinklen en snak mellem den ældre med alkoholproblematikken og den tidligere misbruger, der har haft de samme problemer. Det bliver lettere at tale om, hvilke motiver den ældre har til at drikke, når den ældre møder et andet menneske, der har været noget tilsvarende igennem. I samtalen er det vigtigt at tale om den bekymring, det kan være ikke at benytte sig af alkoholens virkning i dagligdagen. For mange mennesker kan et problematisk forbrug af alkohol let føre til en følelse af skam. Man skammer sig måske både over for sig selv og ens nærmeste familie. Derfor kan bare et par samtaler med os hjælpe den ældre til ved egen kraft at ændre på forbruget. Det giver også øget selvværd. Når man møder et ældre menneske, der har problemer med at styre alkoholforbruget, er det vigtigt: at give tid til samtalen via en respektfuld og empatisk holdning at fremme den ældres eget ønske om ændring at få fokus på, hvad alkoholen hjælper på i den ældres hverdag og prøve at hjælpe med at sætte noget andet i stedet for at hjælpe med at skabe struktur hos den ældres eventuelle modsatrettede følelser i forhold til alkohol 11

12 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre 12 at tale om bekymringerne ved alkoholstop at kunne henvise til, hvor og hvordan man kan få hjælp til afvænning, hvis det er nødvendigt. prøve at sætte den daglige ration ned. Afruses via egen læge. Hun klarer 14 dage uden alkohol, hvorefter der er tilbagefald til sædvanlig dosis. Drikker igen i to måneder. Tre eksempler fra hverdagen For at illustrere den hverdag vi møder, har jeg medtaget tre eksempler: Hustru henvender sig til Det Udgående Team. Hendes 62-årige mand, som er gået på efterløn, er gået i stå og begyndt at drikke tiltagende. Hustruen har forsøgt at tale med ægtefælle og børn, men uden resultat. Vi kommer på hjemmebesøg. Ægtefællen er glad for at tale med en udenforstående, der kender til afhængighedens styring. Ægtefællen bliver hjulpet til at få struktur på egne overvejelser omkring alkohol. En efterfølgende samtale med ægtefælle og hustru medfører, at ægtefællen beslutter at lade sig indlægge til døgnbehandling. 60-årig kvinde henvises fra distriktspsykiatrien, som ikke finder en psykiatrisk diagnose. Kvinden er angst og isolerer sig. Hun har ikke været uden for lejligheden i fire måneder. Hun har kraftigt hududslet og desuden familieproblemer som følge af alkoholen. Vi møder op hjemme hos patienten. Patienten sidder og drikker vin. Er benægtende overfor alkoholens betydning for helbredssituationen. Hun ønsker selv at Familiemedlemmer henvender sig til Det Udgående Team. Vi kommer på endnu et besøg. Patienten har nye overvejelser og henvender sig til den frivillige. Den frivillige er tidligere misbruger og kan derfor hjælpe patienten med at tale om de bekymringer, der er opstået med at skulle afruses på en psykiatrisk skadestue. Der iværksættes følgeordning til afrusning. Efterfølgende følges kvinden telefonisk to gange ugentlig i to måneder, hvorefter hun overgår til én gang ugentlig med efterfølgende én til to gange månedligt. Fordele og ulemper ved alkoholstoppet og drikketrang er centrale emner i den opfølgende kontakt, vi har med kvinden. Aktuelt har kvinden nu været ædru igennem fem måneder med planlagte antabusstop ved festlige lejligheder. Kvinden udtaler selv, at hun savner alkoholen, men at den respons, hun har fået på de ædru perioder i form af bedre helbred og bedre kontakt til familie og venner, gør, at hun har indset, at det kun bliver lejlighedsvis, at hun vil planlægge at drikke. Angstsymptomer og hududslæt er reduceret, og kvinden kommer dagligt ud af sin lejlighed.

13 Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre Hustru henvender sig til Det Udgående Team. Problemet er hendes 59-årige ægtefælle, der er gået på efterløn. Det har medført et tiltagende alkoholforbrug på grund af kedsomhed. Er aktuelt indlagt gennem ti dage efter blackout med fald. Udskrives svimmel, dårligt gående og med hukommelsesbesvær. Hustruen er bekymret over ægtefællens hjemkomst, da hun stadig arbejder. Vi møder op i hjemmet til en samtale med ægtefællen. Vi taler om det, der er sket, og hjælper med strukturen i forhold til, hvordan ægtefællen og hustruen kunne tænke sig fremtiden. Vi snakker om drikketrang og risikosituationer. God kontakt mellem ægtefællen og den frivillige. Aftalen bliver, at den frivillige kommer to gange ugentlig. Den frivillige vil følge patienten i en Lænke-afdeling, hvor der er mulighed for socialt samvær. Vi fik foranlediget kontakt til et Blå Kors omsorgshjem, hvor patienten fik plads i tre måneder. 13 Det Udgående Team (DUT) er et tilbud til Københavns amts sygehuse og sundheds- og socialforvaltningerne, som kan tilkalde os, hvis de har en klient eller en patient, der har alkoholproblemer er et samarbejde mellem professionelle behandlere og frivillige, der kender til alkoholproblemet fra egen erfaring tilbyder personlig følgeordning til behandlingssted og eventuelt telefonisk støttesamtale i forbindelse med at påbegynde en behandling har til formål at forbedre sammenhængen mellem hospitalsindlæggelse og alkoholbehandling møder op hos patienten/klienten og taler med vedkommende om alkoholproblematikken fungerer som støtte til pårørende og personale i forhold til de alkoholrelaterede problemstillinger, de har med at gøre er et anonymt tilbud. Vi taler kun med mennesker, der selv ønsker det underviser personale på hospitaler i afhængighed af alkohol og i samtalen om motivation. Mange hospitalsafdelinger kender til vores eksistens og henviser til os. Det teoretiske grundlag hviler på ændrings- og motivationsteori. Miller WR., Rollnick S. Motivational interviewing. New York. Guilford Press, 1991 Prochaska, J.O. DiClemente, C.O. Toward a comprehensive model of change. In W.R. Miller and N. Heather: Treating addictive behaviors: Processes of change (pp. 3-27). New York. Plenum, 1986 De frivillige i DUT skal selv have været igennem en alkoholbehandling og bliver undervist i ovenstående teori samt superviseret.

14 Vores og deres alkoholkultur 14 Den usynlige og flydende grænse mellem brug og misbrug kan være vanskelig at få øje på både for os selv som alkoholbrugere, og når vi vurderer andres vaner. Vi er selv integrerede i vores egen private alkoholkultur, og ud fra den vurderer vi, hvad vi synes er rimeligt, også med hensyn til hvor meget og hvornår man skal drikke alkohol. Af Alice Thaarup, afd. leder, Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt Op gennem 1960 erne og 70 erne steg danskernes alkoholforbrug markant. Det blev almindeligt og accepteret at drikke alkohol. Alle eller næsten alle drak alkohol, og det var og er billigt. Kønsforskellene blev mindre. Både når det drejede sig om brug og misbrug af alkohol, fulgte kvinderne godt med mændene. I de sidste mange år har fokus i de offentlige forebyggende indsatser været på børn, unge og familier. I kølvandet på det store forbrug opstod mange misbrugsproblemer. I misbrugsbehandlingen er der brugt mange ressourcer på at få fat i folk tidligt i misbrugsforløbet. For eksempel er der blevet gjort en stor indsats på private og offentlige arbejdspladser. Nu er turen kommet til de ældre. Det har vi mærket i Foldbjergcentrets Forebyggelsesafdeling, hvor vi i den senere tid har fået henvendelser fra kommunerne om tiltagende alkoholproblemer blandt ældre og gamle. Det er for eksempel mænd og kvinder, som gennem et langt liv har været vant til at drikke alkohol, om ikke dagligt, så i hvert fald ved mange lejligheder. Det har for langt de flestes vedkommende været uproblematisk, men med ændrede forhold, måske både socialt, psykisk og fysisk, bliver det, der tidligere fremtrådte uproblematisk, til et problem. Det kan være for den enkelte, for de pårørende og for de professionelle, som møder den ældre på plejehjemmet, i den beskyttede bolig eller i egen lejlighed. Brug og misbrug. Hvem skal skelne? Også i forhold til de ældre og deres alkoholvaner er det vigtigt at skelne mellem brug og misbrug af alkohol. Den usynlige og flydende grænse mellem brug og misbrug kan være vanskelig at få øje på både for os selv som alkoholbrugere, og når vi vurderer andres vaner. Vi er selv integrerede i vores egen private alkoholkultur, og ud fra den vurderer vi, hvad vi synes er rimeligt, både med hensyn til hvor meget og hvornår man skal drikke alkohol. På spørgsmålet: Hvornår drikker en person for meget, er svaret måske: Når

15 Vores og deres alkoholkultur vedkommende drikker mere, end jeg gør! Når vi forholder os til de her skitserede problemer, er det vigtigt at vende blikket indad mod os selv og vore egne holdninger til brug og misbrug af alkohol. Og til de forventninger vi har til, hvordan ældre mennesker skal opføre sig. Er det os som professionelle, der gør det til et problem, fordi vi er mere opmærksomme på deres alkoholforbrug? Fordi vi har forventninger til, at de skal opføre sig på en bestemt måde? Alle bliver gamle, hvis vi er så heldige at leve længe nok, men vi bliver jo ikke andre mennesker af den grund: mere fornuftige, mere ordentlige, mere moralske, mere afholdende. Noget af det, vi kunne skjule, eller andre i hvert fald ikke blandede sig i tidligere, da vi klarede os selv uden indblanding fra systemer og professionelle, bliver åbenlyst og tilgængeligt for andres vurderende blikke. Samfundets syn på ældre mennesker Når vi hører beretninger om, hvordan mange gamle mennesker føler sig ensomme og overladt til sig selv og egentlig mest er til besvær for familien og andre, er det måske ikke så uforståeligt, at de ind i mellem slapper af og trøster sig med portvin og andet. Men det kan være uforeneligt med de faste rammer og den orden, som systemet står for og praktiserer. Det opleves simpelthen som for vildt og for besværligt. Kan vi professionelle og pårørende stille krav til de gamle om forsagelse og fravalg af alle muligheder for at forsøde et trist liv, når vi som samfund i øvrigt markerer, at vi ikke har brug for de ældre, hverken for dem som mennesker eller for deres erfaringer i et samfund, der er på fuld fart fremad? Ingen løftede pegefingre Det er min erfaring, at det altid er en god ide, når man arbejder i et system, hvor man har de tætte daglige relationer til andre mennesker, at tage udgangspunkt i sig selv og spørge hvordan man selv gerne vil behandles. Hvis jeg for eksempel gennem et langt liv har lært at sætte pris på at drikke alkohol i nogle bestemte situationer, hvordan vil jeg så have det med at andre griber ind, forhindrer mig i det, jeg tidligere gjorde og lægger deres opfattelser og vaner ned over mig? Lad alkohol være til glæde og ikke til skræk også for de ældre. Måske er der brug for nogle flere fester med god mad og vin på plejehjemmene? 15

16 Den praktiserende læges opgaver, når ældre drikker for meget 16 Ikke sjældent oplever jeg, at en pårørende henvender sig for at bede mig tage mig af patientens alkoholproblem. Jeg stiller altid det krav i situationen, at patienten skal være bekendt med henvendelsen til mig og være indforstået med at modtage min assistance, ligesom det skal være nævnt for patienten, at det er alkoholproblematik, der skal diskuteres. Af Ole Christensen, praktiserende læge i Nakskov Den danske befolknings brug af alkohol har ændret sig betydeligt gennem de sidste 50 år. Samtidig med bedringen i de sociale kår og den stigende velfærd er alkoholforbruget steget fra 5 til godt 11 liter ren alkohol årligt pr person over 14 år. Den stigende velfærd, som heldigvis også gælder for de ældre, har medført, at alkoholkonsumet ikke som tidligere aftager med alderen. Da en vis alkoholmængde påvirker den ældre organisme mere end den yngre, kan den uændrede alkoholindtagelse medføre en række helbredsmæssige og sociale problemer, som sundhedspersonalet bør være opmærksomme på og forholde sig til. Positive virkninger af alkohol i alderdommen Som professionelle må vi forholde os til, at alkohol traditionsmæssigt anvendes af ældre i en række situationer. Det er velkendt, at mange ældre tager en snaps på fastende hjerte for at sætte gang i blodomløbet og gøre de stive, ømme lemmer mere bevægelige. Mange har erfaret alkohols glimrende smertestillende effekt både overfor hjertekrampe og andre smerter. Andre igen har erfaring for at alkohol hjælper på appetitten, dæmper psykisk ubehag og hjælper på søvnbesvær. Desuden har vi alle erfaring for, at alkohol har en positiv indflydelse på socialt samvær. Vi kan ikke benægte, at alkohol har disse positive effekter. Der er efterhånden betydelig forskningsmæssig basis for udsagnene. Men når vi taler alkohol med vore ældre, hvad vi bør gøre både i forbindelse med helbredssamtaler og ved konsultation for sygdom, er det vigtigt at præcisere, at disse positive effekter alle fremkommer ved et alkoholindtag på 1-2 genstande pr dag eller lavere. Det er vigtigt at præcisere, at alkohol ikke skal benyttes både morgen, middag og aften, men at et valg af tidspunkt og situation er nødvendigt. Det er vigtigt at fortælle, at de negative sider ved alkohol er mere udtalte hos ældre end yngre, og at der hurtigere kan opstå helbredsmæsige problemer, fordi den

17 Den praktiserede læges opgave, når ældre drikker for meget ældres mulighed for at kompensere for alkoholens negative virkninger er mindre. Livssituationen ændres ofte, når man kommer op i alderen Det er samtidig også vigtigt, at vi gør os klart, at mange ældre kommer i situationer, hvor alkoholindtaget forøges. Alvorlig sygdom, tab af førlighed, tab af pårørende, ændring af boligforhold kan være sådanne begivenheder. Søvnproblemer, tristhed og depressioner kan ofte forklares ud fra situationen, men det er vigtigt, at man husker, at alkohol kan være årsagen til, at der ikke sker nogen bedring i tilstanden, og det er vigtigt at forhøre sig om alkoholforbruget. Er det af en størrelsesorden, som man vurderer som problematisk, er det vigtigt at nævne for personen, at alkohol i sig selv kan medføre de nævnte symptomer, og at en reduktion af forbruget kan give bedring. Mange undersøgelser tyder på, at blot det at sætte fokus på alkohol kan medføre en betydelig ændring i adfærd og dermed løse problemet. Symptomer forbundet med rigeligt indtag af alkohol Man bør altid tale alkohol med sine ældre patienter. Mange af de klager, som ældre fremfører i konsultationen kræver kendskab til og eventuelt rådgivning om alkoholforbruget. Svimmelhed, faldtendens, urininkontinens, pludseligt opståede hukommelsesproblemer,hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, ødemer, fordøjelsesbesvær, blodmangel, blødningstendens og tendens til hyppige infektioner kan alle være relateret til et ukendt stort alkoholforbrug. Især når de nævnte tilstande opstår hurtigt og uforklarligt, bør man have alkohol in mente som mulig årsagsfaktor. Undgå alkohol i en periode Ved de nævnte lidelser beder jeg derfor altid mine patienter være tilbageholdende med alkoholindtag i 14 dage og komme i konsultation på ny, få svar på eventuelle undersøgelser og fortælle hvordan det går. Ved den første konsultation foretager jeg ingen nærmere kortlægning af deres alkoholvaner, med mindre jeg i forvejen ved, at der kan være problemer fx fra tidligere situationer. Jeg finder det lettere at få en konstruktiv dialog i gang ved den efterfølgende konsultation. Dels fordi der kan være undersøgelsesresultater, der giver anledning til konkret udspørgen om alkoholforbruget, dels fordi der ofte vil være indtrådt en forbedring i tilstanden, hvis alkohol har haft en medvirkende årsag. Der er i dette tilfælde allerede indtrådt en positiv effekt af interventionen (opfordring til reduktion af alkoholindtag) og motivationen for at fastholde ændringen er ofte opnået. Når de pårørende henvender sig Jeg har hidtil forholdt mig til situationer, hvor indgangen til en snak om alkohol er min personlige kontakt med patienten. 17

18 Den praktiserede læges opgave, når ældre drikker for meget 18 Ikke helt sjældent oplever jeg, som i øvrigt også hos yngre med alkoholproblemer, at en pårørende henvender sig for at bede mig tage mig af patientens alkoholproblem. Jeg stiller altid det krav i situationen, at patienten skal være bekendt med henvendelsen til mig og være indforstået med at modtage min assistance, ligesom det skal være nævnt for patienten, at det er alkoholproblematik, der skal diskuteres. Såfremt den person, der henvender sig, ikke kan få disse betingelser opfyldt, nægter jeg at deltage, med mindre situationen kan sidestilles med psykisk sygdom, som gør tvangsforanstaltninger mulige. Min erfaring er, at et forsøg på tilfældigt at omtale alkoholproblemet oftest falder negativt ud, og at patienten føler, at der handles bag om ryggen på ham/hende. En konstruktiv dialog mellem patient, pårørende og lægen samt eventuelt anden involveret sundhedsperson er nødvendig, hvis man skal opnå et positivt resultat. Hjælp fra hjemmeplejen Ældrepatientermedalkoholproblemerkan have kontakt til hjemmehjælp, hjemmepleje eller plejeinstitution. Alkoholproblematikken kan medføre særlige problemer i omgangen med patienten både for plejepersonale, hjemmehjælper og, såfremt patienten er i en plejeinstitution, for de øvrige beboere. Hvis patienten er indforstået med hjælp, får man ofte god bistand af omsorgspersonalet til varetagelse og understøttelse af opfølgningen på problemet. Personalet er måske den eneste kontakt til omverdenen. De kan derfor bistå ved medicinering og med foranstaltninger, der kan understøtte reduktion af eller ophør med alkoholindtag. Det kan fx aftales, at der stilles alkohol frem til enkelte måltider eller i enkelte situationer, og at personalet kun køber en begrænset mængde alkohol ind til patienten. Såfremt patienten har et alvorligt alkoholproblem, der gør specialindsats nødvendig må der henvises enten til alkoholrådgivning/behandlingsinstitution eller gerontopsykiatrisk assistance. Desværre har de fleste alkoholbehandlingsinstitutioner kun beskeden erfaring med behandling af ældre. Når den ældre nægter at reducere det skadelige forbrug Anderledes vanskeligt er det at håndtere den problemstilling, der opstår, når alkoholindtaget er så stort, at det giver problemer af helbredsmæssig og adfærdsmæssig karakter, og patienten samtidig ønsker at fortsætte med det høje forbrug. Hvorledes skal man som omsorgsperson eller behandler forholde sig til en person, som trods skadeligt alkoholforbrug ønsker at fortsætte dette og kræver, at man køber alkohol ind? Kan man nægte at efterkomme personens ønske? Har man et valg? Umiddelbart vil jeg mene nej. Som pårørende kan man nægte at købe

19 Den praktiserede læges opgave, når ældre drikker for meget alkohol, men som den, der skal yde personen assistance, kan man næppe gøre det samme. Eneste mulighed for begrænsning er vel at henvise til den mængde varer, man må købe ind pr gang, som mange steder er begrænset. Der kan også være tale om, i yderste nødstilfælde, at kommunen administrerer personens økonomi. Såfremt personen på grund af alkoholindtag bliver ubehagelig at omgås, kan man måske kræve, at der ikke drikkes i det tidsrum, vedkommende har hjælp, såfremt det er i eget hjem, ligesom man i nogle kommuner har forbudt tobaksrygning, medens hjemmehjælpen er til stede. Der kan også være tale om at anbringe den ældre i en passende institution. 19 Den praktiserende læge bør i sin kontakt med ældre patienter være opmærksom på deres alkoholforbrug. Dels for at udnytte den positive effekt, som alkohol kan have i visse situationer, dels for at kunne vejlede patienterne, så de undgår helbredsmæssige problemer og for at kunne træde hjælpende til med råd, vejledning og behandling, hvis det er nødvendigt. Lægen bør med patientens accept udnytte de muligheder, som samarbejde med hjemmeplejen giver.

20 En vanskelig balancekunst at blande sig i en beboers alkoholforbrug 20 Kan vi som personale blive gode nok til at håndtere personlige og tabubelagte problemer? Hvordan sikrer vi at møde mennesket og få synliggjort den uhensigtsmæssige adfærd, uden at det opleves ærekrænkende og som overgreb på den personlige frihed? Af Elin Kappelgård, områdeleder, Lindehøjområdet i Horsens For en beboer på et plejehjem kan det meget let opleves som et overgreb i den personlige frihed, hvis personalet forsøger at tale med vedkommende om et alkoholforbrug, der har vist sig at give problemer. Hverken på plejehjemmene eller i døgnplejen oplever vi det som et stort eller tilbagevendende problem, at der drikkes for meget. Men når det viser sig, at en af vore beboere har et alkoholproblem, er det ofte af helt overskyggende karakter. der. I den forbindelse forsøger vi at tage udgangspunkt i de konsekvenser, det kan have for den ældre og herigennem tale om det uhensigtsmæssige i forbruget. Vi indgår aftaler og sætter mål, men det er ikke altid, at aftalerne overholdes. Det er først nu, vi opdager, hvor stort et omfang alkoholforbruget egentlig har. Problemet skal håndteres meget varsomt, da vi ellers risikerer, at den ældre frasiger sig al hjælp også den hjælp, som de har akut behov for at få. I de situationer, hvor vi møder ældre, der drikker mere, end det er anbefalelsesværdigt i forhold til den motoriske og sociale kapacitet og sundhedstilstand i almindelighed, er vi som personale nødt til at konfrontere den ældre med den uhensigtsmæssige adfærd. Denne samtale er ofte meget problematisk, fordi vi risikerer, at brugeren, mennesket, ikke ønsker kontakt til den medarbejder, der tager hul på problemet. Der kan fx være tale om et fald på grund af overdreven indtagelse af alkohol. Måske finder vi en flaske gemt her eller At nyde et glas vin eller to til maden eller en snaps til kaffen er på ingen måde ualmindeligt. Har man en sådan tradition, ser jeg ingen grund til, at man skal forsøge at ændre på dette i forhold til et menneske, der nu er nået til det punkt i livet, hvor døgnpleje eller en plejehjemsplads er det næste nødvendige skridt. Men hvis det viser sig, at morgensnapsen og det øvrige forbrug er accelereret, forsøger vi sammen med den ældre og også gerne de pårørende at være behjælpelige

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Silkeborg ved Christina Kudsk Nielsen

Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Silkeborg ved Christina Kudsk Nielsen Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Silkeborg ved Christina Kudsk Nielsen 2009-2013 Aktiviteter indtil nu Spørgeskemaundersøgelse hos borgerne S-MAST-G (10% med indikation på alkoholproblematik)*

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere