Kvalitetsrapport 2013
|
|
- Viggo Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou
2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer og kontaktpædagog, der har det fælles ansvar for undervisningen, læringsmiljøet, generel trivsel og forældresamarbejdet. Elevplanerneudarbejdes i et samarbejde mellem kontaktlærer /pædagog og danner baggrund for de to årlige forældresamtaler. Vi har et tæt samarbejde med PPR, der er aftalt faste kontortider for vores psykolog til test af elever, sparring med personalet, observationer og evaluering af testresultater. Teamet evaluerer løbende på elevernes udvikling på deres teammøder. At have inklusion af vores elever i almenskolen som et overordnet mål giver ingen mening. Vores elevers særlige behov for støtte, struktur, genkendelighed og relationer er ikke forenelig med almenskolens dagligdag. Vi har haft fokus på relevante snitflader, almenskolen og specialcenteret imellem. Vi har i første omgang holdt os til 5-6 fælles arrangementer. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Forældrerådet på Specialcenter Vonsild er et samarbejdsorgan, der skal være med til at sikre de bedst mulige forhold omkring eleverne. Forældrerådet kan rådgive ledelsen og formidle forældresynspunkter, der har betydning for elevernes skolegang og for samarbejdet mellem skole og forældre. Vi har med indretningen og møbleringen af vores nye skole sat de fysiske rammer omkring et ungdoms miljø, hvor man kan færdes trykt. Vi er en del af den almene skole og har derfor adopteret de procedurer og retningslinjer, der er nedskrevet og vedtaget af skolebestyrelsen. Vi har indført et formaliseret samarbejde med PPR og UU-vejlederne. Vores værdigrundlag er under udarbejdelse -en del er givet fra almenskolen. Vi vil det kommende skoleår arbejde med det pædagogiske værdigrundlag. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Helhedstilbud/ Professionssamarbejde Hvert team består af lærere, pædagoger og medhjælpere. For at sikre en fælles pædagogisk linje i teamet,er der skemalagt et teammøde pr. uge af en times varighed. Vi har gjort helt op med den "gamle" skole/sfo-h tænkning, hvor man enten var ansat i skoledelen eller SFO-H delen. Gennemgående personale, mere gennemskuelighed for eleverne, kendte voksne over hele dagen, ingen delt tjeneste, faggrupperne får mere tid sammen. Vi har sat nogle rammer, der i høj grad tilgodeser fælles forberedelse, koordination og teamudvikling. Den fælles forberedelse på tværs af professioner er omdrejningspunkt for et godt samarbejde og ejerskab til det læringsmiljø, medarbejderne i fællesskab er ansvarlige for. LOKALE MÅL OG TILTAG Ny ledelse Det har været et vigtigt fokuspunkt for den samlede ledelse at være synlige. Vores organisation er helt ny og det har krævet opbakning, guiding og tilstedeværelse fra alle i ledergruppen. Vi har og er stadig i en opbygningsfase og en kulturskabende tid, hvor ledelsen spiller en vigtig rolle som tovholder og retningsgiver. Der er udarbejdet et koncept for snitflader mellem Specialcenter Vonsild og almenskolen. Der er på elevdelen fællesarrangementer, sport og bevægelse, teater, teamdage og højtider. På medarbejderplan er der fællesmøder for alle ansatte ved Vonsild Skole, faglokaledeling, bibliotek og sociale arrangementer. Specialcenteret har desuden mulighed forat henvende sig til ressourcepersoner, ansat i almenskolen i forhold til IT. Vi deler teknisk serviceleder. På lederdelen er der fællesmøder hver uge og 14 dagsmøder mellem afdelingsleder og skoleleder samt løbende sparring. Der er medarbejder/ledelsesrepræsentant i MED og AM udvalg fra specialcenteret. Vi har udarbejdet en oversigt over vores strategi for teamudvikling og gruppedynamik -uddybet i rapporten.
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejde Fælles mål er i nogen udstrækning udgangspunktet for planlægning af det pædagogiske arbejde. Vores 9. klasses elever arbejder ikke ud fra fællesmål svarende til deres klassetrin. Der udarbejdes årsplan for klasser/grupper, men da der er stor forskel på elevernes kognitive niveau, er der individuelle målsætninger for hver enkelt. Vores elever deltager ikke i nationale test, vi tester vores elever med andre test og vores tale/læse konsulenter har selv fremstillet testmateriale til vores målgruppe. Undervisning/pædagogisk praksis Vi har organiseret skolen i tre team.man har som lærer og pædagog alle sine timer placeret i samme team. Hver elev har en kontaktlærer og kontaktpædagog, der har fælles ansvar for undervisningen, læringsmiljøet, trivsel og forældresamarbejde. Dette sikrer et ret godt kendskab til den enkelte elev. Vi har til stadighed fokus på de ting, der lykkedes for vores elever. Vores elever udvikler sig i ryk, og det kan i perioder være svært at se målbar fremgang. Derfor er det altafgørende, at vi har fokus på det positive og anerkender vores elever for det, de magter. For at øge elevernes motivation og udvikle vores læringsmiljø, har vi nedsat en IT gruppe bestående af en lærer, en pædagog og en fra ledelsen. De arbejder med udvikling af smartboards, Ipads og har fokus på IT og kommunikation. Vores pædagog, der er i IT gruppen, kører elevkurser i brug af Ipad som kommunikationsværktøj og "daglig hjælp". Lærer fra gruppen har fokus på IT læsning og hjælpeprogrammer. Et udviklingsområde er at få IT integreret i den daglige undervisning. Elevernes personlige udvikling Elevplanerne udarbejdes i et samarbejde mellem kontaktlærer /pædagog og danner baggrund for de to årlige forældresamtaler. Vi har, hvor det giver mening, haft eleverne med til hele eller dele af samtalen, men vores elever deltager ikke pr. automatik, selv om det er overbygningselever. I år erstatter Min Uddannelse vores traditionelle elevplaner. Den løbende evaluering Vi har lavet et årshjul, der viser tidsrummet for, elevkonferencer, PPR test og udarbejdelse og præsentation
4 af årsplaner. Vi har et tæt samarbejde med PPR,der er aftalt faste kontortider for vores psykolog til test sparring med personalet, observationer og evaluering af testresultater. Teamet evaluerer løbende på elevernes udvikling på deres teammøder. Det har det sidste år været et gennemgående tema,at det har været en udfordring, at få koordineret møder hvor alle kunne deltage til efterbehandling /evaluering af undervisningen. Vi sikreri løbet af efteråret i samarbejde med det pædagogiske personale, forældre og PPR at eleverne har den korrekte skoleplacering. Inklusion Vi har ikke udarbejdet en inklusionsstrategi med hovedskolen. At have inklusion af vores elever i almenskolen som et overordnet mål giver ingen mening. Vores elevers særlige behov for støtte, struktur, genkendelighed og relationer er ikke forenelig med almenskolens dagligdag. Vi har haft fokus på relevante snitflader de to afdelinger imellem. Vi har i første omgang holdt os til 5-6 fællesarrangementer, som eksempel idrætsdag, skolernes motionsløb, påskeløb, store skraldedag, teaterforestillinger, sidste skoledag, arrangement i forbindelse med jul.
5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal elever pr. klasse/gruppe ELEVERNE Antal elever elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog Elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 0,0% 0,0% * Gennemsnitligt elevfravær i dage fravær p.g.a. sygdom eller lignende fravær med skolelederens tilladelse ulovligt fravær LÆRERKOMPETENCER Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget 0,0% 0,0% 100,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 0,0% 0,0% 100,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 100,0% Udgift til efteruddannelse af lærere RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 0,0 0,0 3,8 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 5,6 Antal elever pr. nyere computer/tablet 0,0 0,0 1,3 Planlagte timer 0,0 0,0 6175,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0,0% 0,0% 100,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% * - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% * - i udskolingen 0,0% 0,0% 100,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 0,0% 0,0% 32,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 0,0 kr. 0,0 kr ,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering
6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejde 2 forældremøder årligt, 2 sociale arrangementer årligt m. elever, 2 forældresamtaler årligt.der bliver ringet hjem til alle forældre 3/4 uger efter skolestart for at høre, hvordan de har oplevet opstarten for deres barn. Vi har etableret et forældreråd på specialcenteret. Forældrerådet på Specialcenter Vonsild er et samarbejdsorgan, der skal være med til at sikre de bedst mulige forhold omkring eleverne. Forældrerådet kan rådgive ledelsen og formidle forældresynspunkter, der har betydning for elevernes skolegang og for samarbejdet mellem skole og forældre. På møderne sikres det, at forældrerådet er godt orienteret om forhold, der har betydning for den gensidige forståelse mellem skole og forældre. Det kan dreje sig om pædagogiske tiltag, om praktiske forhold for børnene. Der drøftes ikke sager om enkeltpersoner på forældrerådets møder. 6 forældrerepræsentanter (to forældre fra hvert team) 2 ledelsesrepræsentanter 1 medarbejderrepræsentant Forældrerådet mødes mindst 4 til 6 gange årligt Trivsel Vi har med indretningen og møbleringen af vores nye skole sat de fysiske rammer omkring et ungdoms miljø, hvor man kan færdes trygt. Bygningen lægger op til sammenhørighed de tre team imellem, men der er også mulighed for at være "sig selv" i mindre grupper. Vi har haft fokus på venskaber.hvor det har givet mening, er der blevet arbejdet systematisk med sociogrammer. Vi følger fra ledelsen op på elevernes trivsel på teammøderne, afdelingsmøder og ved teamudvikling. Organisering Vi har i vores teamudvikling og vores arbejde med gruppe dynamik afklaret ledelsens forventninger til teamet og organiseringen heraf. Vi er en del af hovedskolenog har derfor adopteret de procedurer og retningslinjer, der er nedskrevet og vedtaget af skolebestyrelsen. Vi skal have lavet en personalehåndbog gældende specifikt for specialcenteret. Organiseringen vil være en stor del af dette skoleårs lokale mål. Vi har indført et formaliseret samarbejde med PPR. Der er på skolen indrettet et psykologkontor.vores psykolog har faste kontortider og møderække med ledelsen. Ledelse Den overordnede struktur er beskrevet. Beskrivelse af ledelsens organisering på detailplan er under udarbejdelse. Lokalplanen for håndteringen af personalets arbejdsmiljø følger hovedskolens. Lærerkompetencer Vores værdigrundlag er under udarbejdelse -en del er givet fra almenskolen. Vi vil i det kommende skoleår arbejde med det pædagogiske værdigrundlag. Vi har prioriteret efteruddannelse i IT til to medarbejdere, da vi i de kommende år vil give dette område et løft. Både mht. brug af smartboards og Ipads i den daglige undervisningog som værktøj for vores elever til kommunikation og hjælpemiddel. Vi havde i foråret et foredrag for alle ansatte og forældre omkring seksualitet og det at være handicappet. Vi har haft en lærer på et natur/teknik kursus, der falder godt i tråd med Kommunens indsat på specialområdet omkring brug af naturen i den daglige undervisning.
7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Den stolte skole/designpædagogik Uddannelsesmæssigt favner vores personale bredt, da vi har mange forskellige faggrupper repræsenteret, herunder lærere, pædagoger, medhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læsekonsulent, og tale/kommunikationskonsulent. Det er disse faggrupper, der samlet sikrer at eleverne bliver udfordret lige præcist, hvor behovet for udvikling er størst. Vi har i forhold til design indgået aftaler med almenskolen omkring brug af faglokaler, således at vi også tilbyder hjemkundskab, sløjd /design, musik og billedkunst. Vi har i vores nyansættelser af lærere ansat linjefagsuddannet i sløjd og musik for at tilgodese det kreative og designmæssige aspekt i undervisningen. Helhedstilbud/Professionsarbejde Hvert team består af lærere, pædagoger og medhjælpere. For at sikre en fælles pædagogisk linje i teamet er der skemalagt et teammøde pr. uge af en times varighed. Vi har gjort helt op med den "gamle" skole/sfo-h tænkning, hvor man enten var ansat i skoledelen eller SFO-H delen. Dagens organisering: 06:30-08:30 Morgenmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 08:30-15:30Undervisning obligatorisk (varetages af lærere, pædagoger, medhjælpere, fys/ergo/tale/læse) 15:30-17:00 Eftermiddagsmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 17:00-20:00 Klub to gange pr. uge (varetages af pædagoger og medhjælpere) Effekt: Gennemgående personale, mere gennemskuelighed for eleverne, kendte voksne over hele dagen, ingen delt tjeneste, faggrupperne får mere tid sammen.
8 Vi har sat nogle rammer omkring teamsamarbejdet, der i høj grad tilgodeser fælles forberedelse, koordination og teamudvikling. Den fælles forberedelse på tværs af professionerer omdrejningspunkt for et godt samarbejde og ejerskab til det læringsmiljø, medarbejderne i fællesskab er ansvarlige for. Tiltag: Mødebånd midt på dagen hvor alle i teamet er til stede, en teamdag ud af huset i efteråret, teamudvikling, planlægnings lørdag i foråret, ugen op til skolestart er det som pædagog og medhjælper ikke muligt at afvikle ferie, her har hvert team en hel dag sammen. Vi er ikke i mål med professionssamarbejde, implementering af helhedstilbuddet, udvikling af teams og skabelsen af en "Specialcenter Vonsild kultur. Samarbejde og udvikling af teams er til stadighed noget der skal arbejdes med -vi er stadig på det første stadie. Læseresultater Mange af vores elever "knækker" først læsekoden i 7., 8., 9. klasse. Ibyggeriet af vores nye skole her vi prioriteret et undervisningslokale, der er indrettet til intensive læseforløb. Det har givet læseundervisningen et løft. Der bliver nu lavet niveaudelte læsehold i hold på op til 4 elever. Vores læsekonsulent laver faglig sparring med hvert team omkring læsning og test af elever. Vi har valgt at dele vores læsekonsulent med Specialcenter Brændkjær, hun kender således de elever vi får og dermed sikres, at den læseundervisning, der er foregået tidligere, bliver fulgt trods skoleskift. Vi har en høj inddragelse af IT i læseundervisningen, fokus på nye programmer og muligheder for at gøre undervisningen spændende og optimere læselysten. Vi bruger især I-pads som kommunikations værktøj til elever med læse/kommunikationsvanskeligheder. Det ændrer dog ikke ved,at det er de færreste af vores elever, der opnår et alderssvarende læseniveau. Naturvidenskabelige fag Vores elever modtager ikke fysik/kemi undervisning. De er fritaget fra afgangsprøven. Vi underviser i biologi, geografi og natur/teknik. Vi har i specialregi tæt kontakt til naturvejlederen, som kommer på skolen og laver forskellige undervisningsforløb. Vi har linjefagsuddannet lærere på stedet og har også prioriteret kurser inden for natur/teknik. Vi har dette skoleår 2013/2014 afsat ressourcer til en naturfagskoordinator, der i samarbejde med naturvejlederen sætter fokus på naturen i undervisningen.
9 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Helhedstilbud Overskrift Professionssamarbejde Lokale mål og tiltag Ny ledelse Samarbejde med hovedskolen Helhedstilbud Skabe en helhed i hverdagen med en mere ensartet pædagogik. 2 2 Fremme samarbejdet mellem det pædagogiske personale. 2 1 Bedre udnyttelse af ressourcer. 2 2 Mere overskuelighed i organisation 2 2 Implementering af ny struktur 2 1 Professionssamarbejde At planlægge, gennemføre og evaluere elevens hverdag. 2 1 Fælles udarbejdelse af elevplan 2 1 At en del af forberedelsen er fælles 2 1 At sikre en god trivsel for den enkelte elev 2 1 At teamet tydeliggør forventninger til hinanden 2 2 Samarbejde med hovedskolen Deling af faglokaler 2 2 Snitflader aktiviter/møder 2 2 Integreret del af Vonsild Skole elever 1 0 Integreret del af Vonsild Skole personale 1 0 Integreret del af Vonsild Skole ledelse 2 2 Ny ledelse Synlig ledelse 2 2 Fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder 2 1 Tæt samarbejde med forældrerådet 2 2 Afholdelse af koordinernede møder 2 1 Teamledelse/Udvikling af teams 2 1
10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Helhedstilbud/Professionsarbejde Hvert team består af lærere, pædagoger og medhjælpere. For at sikre en fælles pædagogisk linje i teameter der skemalagt et teammøde pr. uge af en times varighed. Vi har gjort helt op med den "gamle" skole/sfo-h tænkning, hvor man enten var ansat i skoledelen eller SFO-H delen. Dagens organisering: 06:30-08:30 Morgenmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 08:30-15:30 Undervisning obligatorisk (varetages af lærere, pædagoger, medhjælpere, fys/ergo/tale/læse) 15:30-17:00 Eftermiddagsmodul frivilligt (varetages af pædagoger og medhjælpere) 17:00-20:00 Klub to gange pr. uge (varetages af pædagoger og medhjælpere) Effekt: Gennemgående personale, mere gennemskuelighed for eleverne, kendte voksne over hele dagen, ingen delt tjeneste, faggrupperne får mere tid sammen. Ledelsen har sat nogle rammer, der i høj grad tilgodeser fælles forberedelse, koordination og teamudvikling. Den fælles forberedelse på tværs af professionerer omdrejningspunktet for et godt samarbejde.det giver ejerskab til det læringsmiljømedarbejderne i fællesskab er ansvarlige for. Tiltag: Mødebånd midt på dagen, hvor alle i teamet er til stede, en teamdag ud af huset i efteråret, teamudvikling, planlægnings lørdag i foråret. Pædagoger og medhjælpere kan ikke afvikle ferie i ugen op til skolestart, dahvert team har en hel dag sammen. Vi er ikke i mål med professionssamarbejde, implementering af helhedstilbuddet, udvikling af team og skabelsen af en "Specialcenter Vonsild kultur". Samarbejde og udvikling af team er til stadighed noget, der skal arbejdes med -vi er stadig på det første stadie. Samarbejde med almenskolen Der er udarbejdet et koncept for snitflader mellem Specialcenter Vonsild og almenskolen. Der er på elevdelen fællesarrangementer, sport og bevægelse, teater, teamdage og højtider. På medarbejder-delen er der fælles møder for alle ansat ved Vonsild Skole, faglokaledeling, bibliotek og sociale arrangementer. Specialcenteret har desuden mulighed for at henvende sig til ressourcepersoner ansat i almenskolen i forhold til IT. Vi deler teknisk serviceleder. På lederdelen er der fællesmøder hver uge, fast 14-dagsmøder mellem afdelingsleder og skoleleder og løbende udveksling og briefing mellem afdelingsledelseog skoleleder. Vi behandler i MED udvalget, om snitfladerne skal udvideseller forblive, som de har været det første skoleår. Ny ledelse Det har været et vigtigt fokuspunkt for ledelsen at være synlige. Vores organisation er helt ny, og det har krævet opbakning, guiding og tilstedeværelse. Vi har og er stadig i en opbygningsfase og en kulturskabende tid, hvor ledelsen spiller en vigtig rolle som tovholder og retningsgiver. I samarbejde med den samlede ledelse af Vonsild Skole er ansvarsområderne mellem afdelingslederen og souschefen på specialcenteret blevet uddelegeret. Det er opgavens karakter der afgør, hvilken leder medarbejderne skal henvende sig til. Det er således ikke professionsafhængig.
11
Kvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Grønnebakken ved Skanderup Hjarup Forbundsskole KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Undervisningen tilrettelægges
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Hans Winther ved skoleleder Christiansfeld Skole KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøvegennemsnittet2014
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Rådhusskolen ved Skoleleder Henrik Balle Lauridsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Vamdrup Specialklasser ved skoleleder Per Rudbæk Udarbejdet af Jette Henriksen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE En del elever på Parkskolen har
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat
Læs mereKvalitetsrapport Christiansfeld Skole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialklasser ved skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vamdrup specialklasser
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFjordskolen Lysholm & Hedevang
SpecialCenterRoskilde Fjordskolen Lysholm & Hedevang Roskilde kommunes specialskole for elever med fysiske og psykiske handicap, svære generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Fjordskolen,
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO
ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,
Læs mere