Hovedelementer i et samlet program for teamudvikling
|
|
- Nicklas Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hovedelementer i et samlet program for teamudvikling 1 Teksten indeholder et anbefalet maxi-program ud fra hvilket man kan udvælge de elementer, man ønsker at begynde med. Dele af programmet kan i mange tilfælde for længst være gennemført i skolens udviklingsforløb. Chefkonsulent, cand. psych. Sten Clod Poulsen, MetaConsult, version Indledende bemærkninger...1 Grundelementer i teamudviklingsprojekter...2 Ledelsen og teamudviklingsprojektet...4 Konkrete projektelementer...5 Afsluttende bemærkninger 6 Indledende bemærkninger Over flere årtier er en række pædagogiske ideer, psykologiske teorier, politiske krav & formaninger samt kommercielle konsulentkoncepter skyllet ind over skoler og uddannelsesinstitutioner for eksempel i ret tilfældig rækkefølge: 1. Øget faglighed, klare mål 2. Kompetencetænkning 3. Faglige, personlige og sociale kompetencer 4. Cooperative learning 5. Projektpædagogik 6. Tværfaglighed 7. Problembaseret læring 8. Holddannelse 9. Leg, læring og flow 10. E-læring 11. Kollegial supervision 12. Rummelighed, mangfoldighed, anti-mobning 13. De mange intelligenser 14. Anerkendende pædagogik 15. Læringsstile 16. Aktionslæring 17. LP-modellen 18. Elevplaner 19. Test af faglig viden 20. Læringsmiljøer 21. Ansvar for egen læring 22. Innovation 23. Fleksibelt tilrettelagt undervisning m. løbende optag 24. Intensiveret læseundervisning Forudsætningen for at disse ideer og ambitioner kan omsættes til daglig pædagogisk virkelighed er, at skolen udvikler en velfungerende teamordning, som omfatter lærere og pædagoger og som skaber den praktiske kontekst for gennemførelsen af de mange smukke drømme. Grundskolen har allerede i længere tid været i gang med en intern "omskabelse", som handler om forandringen fra "enkeltarbejdende, privatpraktiserende" lærere til lærere og pædagoger, som arbejder tæt sammen i team om planlægning af undervisningen, kvalitetsudvikling af undervisningen m.m. Forudsætningen for, at lærerteam og lærer/pædagogteam bliver en velfungerende del af den samlede skoles kultur og sammenhængskraft er, at en række elementer kommer på plads. På plads i skolens organisation og ressourceallokering og på plads i folks
2 2 hoveder og hjerter. Det tager tid og de bedste teamudviklingsprojekter er derfor spredt ud over flere år med passende aktiviteter fordelt således, at medarbejderne og ledelsen på den ene side med mellemrum får nye impulser og på den anden side ikke udsættes for flere inspirationer end de, der kan omsættes til praksis i hverdagen. En hverdag, hvori der jo er mange andre vigtige ting end teamsamarbejdet. Nogle gange ønsker - især større skoler - også, at administrationen kommer til at fungere som et team. Nogle gange ud fra en retfærdighedslogik de skal ikke snydes, de skal også på kursus og andre gange ud fra et dybere ledelsesmæssigt ønske om modernisering i de administrative medarbejderes arbejdsfunktioner og arbejdsmåde. Ofte forholder det sig imidlertid sådan, at hk-medarbejderne har stærkt specialiserede arbejdsopgaver og rent faktisk ikke har overgribende, samlende opgaver, som kunne danne udgangspunkt for teamdannelse. Med andre ord: Der skal tænkes dybere og mere langsigtet før der skabes administrative team. Grundelementer i teamudviklingsprojekter Her følger en indledende liste over en række vigtige elementer, hvoraf flere allerede kan være på plads gennem skolens hidtidige teamindsats. Enhver skole kan her ud over være præget af nogle helt konkrete og skolehistorisk bestemte forhold (f.eks. flere fysisk adskilte afdelinger med hver sin kultur), som også skal bearbejdes. Det følgende er med andre ord en oversigt over de "klodser", som skal på plads for at teamkulturen kan blive en helhed, som understøtter skolens primære opgave: Elevernes læring og udvikling: 1) Udformning af en overordnet strategi for skolens teamudvikling. Denne liste over grundelementer er i sig selv et bidrag til en sådan strategi, som gerne må spænde over en årrække. Strategien handler om hvad der er meningen med at etablere team, hvad man håber at opnå. Hvad ønsker ledelse hhv. lærere/pædagoger, at de forskellige team gerne skal udrette, hvilke konkrete resultater og udbytte forventer man. Udtrykt generelt, men samtidigt så konkret at medarbejderne kan se, at det handler om virkeligheden. Denne overordnede strategi såvel som de heraf afledte beslutninger og planer skal dokumenteres skriftligt i en overskuelig og forståelig form. 2) Konkrete erfaringer med teamsamarbejde og med ledelse af team. Rådgivning, information og teamtræning er mest brugbart efterhånden som skolen selv har et vurderingsgrundlag i form af egne erfaringer. Også i tilfælde af, at disse erfaringer er varierede og spænder fra succes til ren fiasko. De fleste skoler har i dag sådanne erfaringer evt. fra arbejdsformer, som ikke er blevet kaldt team, men som i realiteten har arbejdet team-agtigt. 3) Bred, grundlæggende viden hos alle om hvad "team" er, hvorfor teamsamarbejde har værdi for en skole og hvilke forhold, som skal på plads for at team kan komme til at fungere. Dette spænder fra viden om, hvilken samarbejdsmentalitet medarbejderne skal udvikle til ledelsens (gradvise) afklaring af veldefinerede teamopgaver og organisatoriske hhv. økonomiske rammer for teamsamarbejdet. Det, som her er vigtigt er, at alle opnår en fælles grundviden, som der kan refereres til indbyrdes i det enkelte team og mellem team og ledelse 4) Introduktion af konkrete teamkompetencer gennem praktiske øvelser, procesøvelser, hvor lærere og pædagoger på kurser får førstehåndserfaringer med professionelle arbejdsformer til teamudvikling og begynder - i praksis - at "ombygge" deres hidtidige erfaringer til noget mere team-rettet.
3 3 5) En langsigtet plan på ledelsens side for, hvilke rammevilkår for teamsamarbejdet, som efterhånden skal på plads. En indledende og vanskelig udfordring - er at få defineret, formuleret og forklaret de vigtigste arbejds- og udviklingsopgaver til team. 6) I ledelsens "ansvarsside" af skolens teamkultur må således især formuleringen af teamopgaver fremdrages som altafgørende vigtig. Opgaver, skal formuleres på ledelsesniveau af hensyn til den nødvendige helhedsmæssige samordning af det, som alt i alt foregår på skolen. Og opgaverne skal tillige finformuleres og videretænkes i dialog med det enkelte team. Det er overordentligt vigtigt at tydeliggøre, hvad ledelsen forventer at det enkelte team udretter ud over det, som den enkelte lærer hhv. pædagog skal udrette. Ikke blot, hvad de skal arbejde med processerne men hvor de skal hen, hvilke resultater de forventes at opnå med eleverne og med teamarbejdet i sig selv. Det enkelte team kan komme med forslag til vigtige teamaktiviteter, men ledelsen skal sanktionere, at det er OK at teamet bruger tid på dem. 7) I forbindelse med afklaringen af opgaver til team i forhold til enkeltmedarbejdernes opgaver er det vigtigt at skolen stadig mere tydeligt kan opsætte en "lærerprofil" hhv. "pædagogprofil" for hvad jobbet primært handler om. For eksempel at man ikke blot er ansat til undervisning hhv. pædagogisk indsats, men at man i lige så høj grad er ansat til på eget initiativ at gå ind i et konstruktivt fremadrettet konkret samarbejde med kollegerne i skolen og i ens team. At det konstruktive selvansvarlige kollegiale samarbejde er en fundamental jobforpligtelse. 8) Der må investeres solide midler i kvalificeringen af teamkoordinatore, kollegiale forandringsaktører, som udfører et vigtigt arbejde for at skabe sammenhæng og fremdrift i det enkelte teams indsats. Teamkoordinatorerne er tillige et afgørende vigtigt bindeled mellem kollegerne i teamet og ledelsen. Det er yderligere vigtigt, at der opbygges et "teamkoordinator-forum", hvor der kan foregå træning, erfaringsudveksling og samarbejde med ledelsen. Der skal også formuleres arbejds- og udviklingsopgaver til dette teamkoordinator-forum, så der sker udvikling på teamkoordinator-niveauet. 9) Det afgørende vigtigste, selve meningen med at bruge tid og ressourcer på team, er at det vellykkede teamsamarbejde skaber markant bedre muligheder for elevernes læring af faglige kundskaber, dannelse af komplekse kompetencer (f.eks. læringskompetencer) samt personlig, social og kulturel udvikling. Det er elevernes læring og udvikling som giver teamordningens dens grundlæggende eksistensberettigelse. Derfor skal det være krystalklart hvilke konkrete forventninger ledelsen har til det enkelte teams forbedring og fornyelse af undervisning og pædagogik. Der vil altid være helt lokale pædagogiske fokuspunkter da hvert barn og hvert undervisningshold er forskellige. Men skolens aktuelle, overordnede, pædagogiske ambition skal være kendt af alle. 10) Særlige samarbejdsflader, som det er klogt at "bearbejde" særskilt. For eksempel mellem lærere og pædagoger, for eksempel mellem seniorlærere og juniorlærere, mellem seminarie- og merituddannede lærere og mellem uddannede lærere og lærere uden uddannelse. 11) Som organisatorisk element et eller flere "Refleksions- og koordinationsudvalg", hvori både ledelse og samtlige team er repræsenteret, hvor erfaringer og ideer udveksles og udvikles og der skabes et grundlag for ledelsesbeslutninger vedr. teamudviklingen.
4 4 12) Møder mellem ledelse, eventuel intern konsulent og ekstern konsulent. Disse projektelementer skal som nævnt gerne spredes over tid. Man kunne sige fordi det ellers bliver for dyrt. Ja, men det handler i høj grad også om hvor meget ny viden og træning medarbejderne kan rumme og omsætte i praksis rent tidsmæssigt i en periode. Intervallerne skal dog ikke være længere end at folk husker det foregående element og har en fornemmelse af meningsfuldt sammenhæng og kontinuitet i projektet. Ledelsen og teamudviklingsprojektet Ledelsen har en række afgørende vigtige funktioner i forhold til teamudviklingsprojektet: Afklaring af opgaver og rammevilkår, opfølgelse af tiltag og fastholdelse af kontakt med team mhp. at rydde hindringer for teamsamarbejdet af vejen i det omfang det er muligt. Det er vigtigt at understrege, at en evt. intern hhv. ekstern konsulents indsats ikke afløser behovet for direkte kontakt mellem team og ledelse. Ledelsen må kontinuerligt være nærværende i forhold til det enkelte team - vedrørende de forhold, som kun ledelsen kan afklare. Ledelsen er på sine grundlæggende jobfunktioner forpligtet til at vide, hvordan det enkelte team fungerer og hvad de bruger tid og ressourcer til i forhold til udbytte og resultater. Det sker stadigt mere hyppigt, at skolerne har valgt at ansætte en intern konsulent i organisationen. Eller en pædagogisk leder, som i en del tilfælde arbejder ret direkte med udviklingsprocesser i skolen. Den interne konsulent kan stå for en række meget vigtige funktioner i teamudviklingen: Det vil være meget værdifuldt, at den interne konsulent hhv. den pædagogiske leder kan fungere som daglig tovholder på projektet. Teamudviklingsprojektet skal flettes sammen med andre aktuelle tiltag og projekter på skolen. Medvirke til konstruktiv synergieffekt mellem dem. Holde kontakt til det enkelte team. NB! En intern konsulent eller en ekstern konsulent kan ikke afløse ledelsens egen forpligtelse til nøje at følge det enkelte team. Holde overblik over helheden af tiltag og elementer. Minde lærere og pædagoger om meningen med det hele, opsamle erfaringer og sammen med den øvrige ledelse rydde hindringer af vejen i det omfang det er muligt. Tilskynde til praktisk anvendelse af de kompetenceelementer, som bliver introduceret på kurserne mm. Samarbejde med den eksterne konsulent/konsulenter. Støtte teamkoordinatorerne i den selvledelsesproces, som skal foregå i det enkelte team. Støtte dannelsen af et teamkoordinatorforum. Facilitere at de forskellige team lærer af hinanden. I et rimeligt omfang skriftligt dokumentere teamudviklingen - dels som refleksionsgrundlag i ledelsen og i samarbejdet med den eksterne konsulent og dels til brug i skolens årsberetning o.l. I et tekstmæssigt omfang som er praktisk muligt at nedfælde i en travl hverdag.
5 Hvis en evt. intern udviklingsmedarbejder involveres i projektet skal vedkommende have indiskutable teambuildingerfaringer og deltage i alle kursusarrangementer og teamsparringer i forløbet. Det er meget vigtigt på alle planer at tydeliggøre, at en eventuel intern udviklingskonsulent ikke er ansat i en lederstilling og ikke kan tage beslutninger i stedet for lederne. Det enkelte team kan let komme til at lægge pres på den interne konsulent for at få hurtige og lokale beslutningsgange. 5 Konkrete projektelementer I dette afsnit tænker jeg ikke på hvad det vil koste, men på hvad der er vigtigt at få med i et samlet projekt. Den følgende "buket" af tiltag er det, der efter min erfaring er vigtig for at igangsætte team og skabe fortsat teamudvikling i en skole: A) Møder mellem ledelse, eventuel intern og ekstern konsulent om projektet og med indslag af "minikurser" fra den eksterne konsulent for ledelse og intern konsulent bl.a. om formulering af teamopgaver og om rammer for teamarbejdet - fordi disse arbejds- og udviklingsopgaver er de logiske forudsætninger for næsten samtlige øvrige momenter i teamudviklingen. Flere møder af 3 timer forud for igangsætningen af selve teamdannelsesprojektet. B) Igangsætning af uddannelse for teamkoordinatorer. MetaConsults 6-dages uddannelse for teamkoordinatorer plus 1 dag specielt for ledere - kan her anbefales. Enten ved at skolens teamkoordinatorer deltager på MetaConsults åbne kurser eller ved at MetaConsult afholder uddannelsen for skolens gruppe af teamkoordinatorer på skolen eller hellere på et passende kursussted. C) Grundkursus for samtlige lærere/pædagoger og ledelse således at der opbygges en fælles viden om teamsamarbejde og således at teamkoordinatorerne har noget at vise hen til i deres interne arbejde i teamet. 2 hele dage med et par måneders interval. Team har to hovedopgaver. Den ene er at udvikle elevernes læring og kompetencedannelse gennem kvalitetsforbedring af undervisningen samt støtte elevernes personlige, sociale og kulturelle udvikling.. Den anden er at udvikle teamet selv og samarbejdet med de øvrige team hhv. med ledelsen og den interne konsulent. Begge disse sider skal op på grundkurserne, dvs. at der også vil være oplæg og øvelser om læring og pædagogisk praksis. På grundkurserne vil jeg tillige komme ind på samarbejdsfladen mellem lærere og pædagoger på en konstruktiv fremadrettet måde. D) Halvdagskurser - f.eks. kl. 15/16-19/20 - med hovedvægt på gennemførelse af praktiske teambuildingøvelser. Men også med tilføring af ny viden om team, læring og pædagogik. Med nogle måneders interval. E) Projektstyringsmøder mellem ledelse, eventuel intern konsulent og ekstern konsulent parallelt med projektet. Senest eet møde hver anden måned. F) Det er vigtigt, at man som ekstern konsulent mødes med det enkelte team (og den evt. interne konsulent) to gange i løbet af et skoleår i mindst to til tre timer. Ellers arbejder den eksterne konsulent i blinde og har ikke realkendskab til det enkelte teams funktionsniveau og situation. En intern konsulent skal gerne være med ved disse sparring & udviklingsmøder for senere selv at kunne overtage denne kontakt. Det afføder behov for supervisionsmøder, hvor jeg og den interne
6 6 konsulent/hhv. den pædagogiske leder. ser på udviklingen i det enkelte team og hvad der skal til for at støtte det fremover. H) Dokumentation: Opsamling af indtryk fra ovennævnte besøgsrunder i en form, som kan være perspektivgivende, vidensdelende og skabe konstruktiv fremadrettet kontakt mellem team og ledelse, samt mellem team indbyrdes. Med andre ord skal rapporten gerne have en form, så den kan uddeles til alle på skolen efter en indledende gennemgang sammen med ledelsen. I) For at styrke det enkelte team mht. erfadeling, vidensudveksling og gensidig læring er det betydningsfuldt at der gradvist introduceres forskellige metoder til kollegial supervision på de nævnte halvdagskurser. J) Det kan være at ledelsen f.eks. gerne vil involvere den eksterne konsulent i definitionen og formuleringen af teamopgaver, udviklingen af skolens værdigrundlag o.l. Dette sker på timebasis. Afsluttende bemærkninger Teamdannelse i mere rendyrket forstand begyndte at sprede sig i folkeskoler og private realskoler fra midten af 1990 erne. Vi har således i dag på mange skoler femten års erfaring med teamdannelse. Det generelle indtryk er, at med mindre der kontinuerligt arbejdes bevidst med teambuilding, med udvikling af ny teamviden og nye teamkompetencer kan det enkelte team gå i stå på et lavt præstations- og funktionsniveau ofte uden at vide, at de er gået i stå. Som sådan kan der være en afslappet selvtilfredshed i sådanne hyggeteam uden at skolen er klar over at de mere vidtrækkende fordele ved teamsamarbejde ikke vil indtræde, fordi der ikke er ambitioner om at det sker. Periodisk genoptaget teambuilding og videreudvikling af team og andre horisontale organisationsformer er vigtig: Projektgrupper, vidensdelingsnetværk, studiekredse mv. Litteratur Det kan være en ide at læse en grundbog om team i skoler som f.eks. følgende: Poulsen, S. C. Ledelse af og i selvstyrende lærerteam, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2004a, 236 s. heraf 67s. teambuildingøvelser. Pris 295 kr. Bogen kan købes fra forlaget
Teamkoordinatoruddannelsen
Sten Clod Poulsen / MetaConsult Teamkoordinatoruddannelsen Modul 1: Teamkoordinatoren i forhold til ledelse og team. Torsdag den 28. august 2014 Modul 2: Produktive, konstruktive og effektive teammøder.
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFra Folkeskolens netudgave
Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereGreve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereCases om logbogen som pædagogisk værktøj. Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding.
Cases om logbogen som pædagogisk værktøj Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding Præsenteret af: Klaus Jakobsen, ekstern lektor, Institut for Organisation
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereTil august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereEffektiv eksekvering og implementering af strategi
Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereLedelse af professionelle læringsfællesskaber
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Et handlings- og praksisorienteret udviklingsforløb for ledere, ledelsesteam, projektledere, teamledere og koordinatorer på alle former for uddannelsesinstitutioner.
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSelvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008
Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereGentofte IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling
Gentofte Tværgående temaer Gentofte Skole Lærer-pædagogsamarbejdet. Teamet som aktivt refleksions- og læringsrum. Skolens værdigrundlag. Udvikling af anerkendende og værdsættende kultur. Fysiske rammer
Læs merejari@kea.dk Tlf: 2344 4682
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereSten Clod Poulsen LEDELSE AF & I SELVSTYRENDE LÆRERTEAM. 3. let reviderede udgave. Refleksions- og koordinationsudvalg
Sten Clod Poulsen LEDELSE AF & I SELVSTYRENDE LÆRERTEAM 3. let reviderede udgave Ledergruppe/ lederteam lærerteam E. lærerteam A. Gensidig erfaringsudveksling eller supervision mellem to lærerteam Refleksions-
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereINKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.
INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs merewww.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA
www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mereEn oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereLOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE FU. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne. LOKE FU
Læs mereSamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner
SamtaleAkademiets Inspirationskatalog Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner Innova tion og Entreprentrsk ab et koncept Hvad står der her? Der står: Innovation og Entreprenørskab
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKonsulent: Metoder og værktøjer til udvikling
Konsulent: Metoder og værktøjer til udvikling VPC-ERHVERV VPC-Erhverv 2017-2018 1 Konsulent Metoder og værktøjer til udvikling Hvis du deltager i denne uddannelse får du psykologisk viden og indsigt på
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereBevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget
Læs mereBoost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!
BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereLedelsesgrundlag. Egegård Skole
Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente
Læs mereDen forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler
1 Den forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler Sten Clod Poulsen, Chefkonsulent, cand. psych. MetaConsult, Fruegade 19 B, 4200 Slagelse, Tlf.31507047, www.metaconsult.dk, info@metaconsult.dk
Læs mereGlostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.
Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist
Læs mereStyrket samspil på det samlede børneområde
Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereSAND BOX stecherinsti.com/sand-box
SAND BOX 3 SAND BOX stecherinsti.com/sand-box Vil du gerne omsætte viden til værdi, og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så deltag i mit 10 ugers
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereDet bæredygtige lærerteam. Konferencen: Folkeskolereformen nye muligheder Nyborg Strand d. 23. april, 2014
Det bæredygtige lærerteam Konferencen: Folkeskolereformen nye muligheder Nyborg Strand d. 23. april, 2014 Hans Månsson, partner Center for Social Bæredygtighed 1 Tre grundbegreber Bæredygtig pædagogik
Læs mere