På plejehjem med flasken. Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 66 oktober 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På plejehjem med flasken. Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 66 oktober 2007"

Transkript

1 hus forbi Køb avisen på stationen ikke i toget Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 66 oktober 2007 På plejehjem med flasken Østeuropæiske hjemløse vækker bekymring Røvere og studerende bor dør om dør læser Hus Forbi hver måned Besøg en fattiggård i efterårsferien

2 Tekst og foto: Magnus Cederlund Socialministeriet melder hus forbi Den 20. september var der generalforsamling i foreningen Hus Forbi, som udgiver nærværende blad. Og som på alle andre generalforsamlinger blev årsregnskabet fremlagt og gennemgået. Regnskabet bød på den glædelige overraskelse, at Hus Forbi i sidste regnskabsår (juni 2006-juni 2007) havde et overskud på én million kroner. Dermed har Hus Forbi givet overskud de sidste tre-fire regnskabsår, hvorfor Socialministeriet nu har valgt at lade Hus Forbi stå på helt egne ben. Med andre ord har Socialministeriet valgt at stoppe Hus Forbis årlige driftstilskud fra Tips- og Lottomidlerne, som har varieret fra et par hundrede tusind til en halv million kroner gennem Hus Forbis 11-årige levetid. Det er kun yderst forståeligt, at Socialministeriet vælger at lade pengestrømmen løbe andre veje, for der findes en masse andre projekter for socialt udsatte, der modsat Hus Forbi kun opererer med udgifter i deres regnskaber. Derfor kan det måske også undre, at Socialministeriet ikke tidligere har smækket kassen i samt at Hus Forbi er blevet ved med at ansøge om støtte. Men sagen er, at ingen i Hus Forbis bestyrelse eller blandt de ansatte havde troet på, at salgskurven ville fortsætte med at stige. Alle havde forventet et knæk, så overskudsårene forblev enlige svaler. Derfor venter der nu Hus Forbis (ulønnede) bestyrelse hvor der også sidder hjemløse et arbejde med at finde ud af, hvad overskuddet skal bruges til. Men skal Hus Forbi f.eks. sætte sit overskud i en feriefond, en gældsaneringsfond eller noget helt tredje for nuværende og tidligere Hus Forbi sælgere, skal foreningens formålsparagraf i vedtægterne ændres. For ifølge den skal foreningen (alene) udgive en avis, der sætter fokus på socialt udsatte og kan sælges på gaden af hjemløse og tidligere hjemløse samt bestræbe sig på at gøre avisen økonomisk selvbærende og udgive den mindst 6-12 gange om året. Det formål er nu opfyldt. Udover at beslutte, hvad Hus Forbi skal bruge sit overskud på, følger der også med så stort et overskud et stort ansvar for at pengene bliver forrentet på den bedst mulige måde. I øjeblikket står pengene blot på forskellige bankkonti. Dette var da også et stort tema på generalforsamlingen og det efterfølgende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med en ny formand. Den nye formand hedder Dieter Sebelin og er forstander for forsorgshjemmet Skjolbo i Esbjerg. Han overtog posten fra Robert Olsen, forstander for Mændenes Hjem på Vesterbro i København, der fortsætter i bestyrelsen som suppleant. Som sekretær for (men ikke medlem af) bestyrelsen ønsker jeg god vind til Hus Forbis nye bestyrelse og minder om, at der er forskel på at være bestyrelse for en græsrodsforening, og en forening, der driver en medievirksomhed, som udgiver et månedsblad med er salgstal på eksemplarer i snit og ifølge en ny Gallupundersøgelse har læsere om måneden. Og så vil jeg på Hus Forbis vegne sige tak til vores købere og ikke mindst sælgerne, som vi jo kan takke overskuddet for. Der er forskel på at være bestyrelse for en græsrodsforening, og en forening, der driver en medievirksomhed God læselyst. Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør Hus Forbi huset Jeg har arbejdet med misbrugere i forskellige projekter i mange år. Men min interesse for misbrugere startede allerede, som barn, måske år. Jeg syntes, det var spændende at snakke med drankeren på bænken hvorfor ved jeg ikke, og jeg har heller aldrig haft behov for at analysere det. E-huset, hvor disse billeder er fra, er et plejehjem for alkoholikere i De Gamles By på Nørrebro i København, som jeg hørt positivt om i mange år. Det er et plejehjem, hvor beboerne må drikke så meget de vil eller har penge til. Personalet prøver med andre ord ikke på lave om på beboerne, men accepterer dem som det, de er blevet til. Jeg blev meget godt modtaget i E-huset og har lært mange sjove og søde mennesker at kende, mens jeg fotograferede dér i sensommeren Størst indtryk gjorde Rosa, 84 år, på mig (forsiden og billedet herunder). Hun ser dårligt og hører dårligt, men går hver dag lange ting-finder-ture (klunser-ture) rundt i byen, og hun elsker at fortælle historier. Jeg forestiller mig, at Rosa er Pippi Langstrømpe som gammel. Udgiver: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Tlf Ansvarshavende redaktør: Jaku-Lina E. Nielsen Tlf Administrator: Heidi Riel Tlf Sælgerrepræsentant og gadeplansmedarbejder: Henrik Pedersen Tlf Debatindlæg og læserbreve: Næste nummer udkommer den 1. nov. Forsidefoto: Magnus Cederlund Bidrag: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr: Giro (9541) Mærk indbetalingen bidrag. Distribution: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse mm. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: (se listen af distributører på Abonnement: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året - inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser vedr. abonnement på tlf eller Layout: Westring + Welling A/S Tryk: Dansk Avistryk A/S Oplag: Antal sælgere: ca. 400 ISSN: Om Hus Forbi Hus Forbi udkom første gang i Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang om måneden. Salgsrekorden er over eksemplarer (marts 2007). Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi samt ved at læserne køber avisen direkte af en skæv eksistens. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. De eneste fastansatte på redaktionen er redaktøren og en redaktionssekretær. I Hus Forbis sekretariat er der pt. ansat en ekstern økonomimedarbejder, en administrator og en sælger- repræsentant. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Markedsføring Husleje mv. Reserve Løn til medarbejdere Det går din 20 er til Moms Produktion og tryk Sælgeren Vi støtter Hus Forbi: Vi støtter Ombold: Nedenstående er nye DM-sponsorer dk Lions Club Søllerød Mølleaa Frederiksberg Kommune TAMU-Center Odense Nedenstående er DM-sponsorer, som du har i forvejen: 2 hus forbi nr. 66 oktober 2007 Peter hus forbi nr. 66 oktober På side 2 i Hus Forbi under (Vi støtter OMBOLD), skal du medtage følgende logoer: Simon Spies Fonden, Fyns Amt, KFD, Københavns kommune, Camillas ovale, De Hjemløses Hus, FBU, Odense Kommune, Kirkens korshær og SAB. Kulturministeriet skal fjernes

3 Børge Mogens Flemming og Rosa Baggrunden for etablering af E-huset: E-huset blev startet i 1993, efter en beslutning i Københavns Borgerrepræsentation om at etablere et sted for yngre og ældre alkoholikere, som var svære at rumme i almindeligt plejehjemsregi, hvor de ofte blev betragtet som de sorte får. E-huset blev oprindelig startet som et forsøg, men blev hurtigt et permanent tilbud for i alt 39 beboere, da behovet for pladser var stort. For godt syv år siden blev huset et selvstændigt plejehjem. Desværre er der ifølge E-husets forstander, Inge Fjordside Weileby, alt for få pladser af denne type i forhold til behovet, og derfor håber hun, at Københavns Kommune på sigt vil etablere langt flere lignende tilbud. - jalini 4 hus forbi nr. 66 oktober 2007 George Paul Erik Bent

4 Pension Skejby: Hører under Kriminalforsorgen. Ligger seks kilomenter nord for Århus centrum. Pensionen har 25 værelser alle på størrelse med kollegieværelser. De 15 afsonerne/ kriminelle bor side om side med 10 personer med ren straffeattest. Det er det eneste sted i landet, hvor afsonere bor sammen med ikkekriminelle. De kriminelle beboere bliver kaldt plusser og beboerne med ren straffeattest minusser. Plusbeboernes søgning er stor. Minusbeboerne bliver der annonceret efter. De ustraffede (som oftest kvindelige studerende) betaler en husleje på 950 kroner om måneden. Beboerne er inddelt i grupper, og hver af grupperne har sit køkken og en fælles kostkasse, hvor alle putter kroner i hver måned. Det er alles ansvar, at der bliver købt ind, lavet mad og gjort rent. De straffede beboere skal have tilladelse til at forlade huset og skal være hjemme til en bestemt tid afhængig af retlig status. Foto: Røvere og studerende under samme tag Kenneth Hansen føler han sig bedre tilpas på pensionen her end i fængslet. Hverdagen minder nemlig om den, han kommer ud til, når han bliver prøveløsladt om nogle måneder. Af Helle Horskjær Hansen Foto: Claus Sjödin Pension Skejby har 15 plusser og 10 minusser boende. De kriminelle er plusser og bor her enten som betinget dømte, prøveløsladte eller i den sidste periode inden deres prøveløsladelse. Plus-og-minus-konceptet begyndte som et forsøg i 1973, da det blev det tilladt at lade minusbeboere (de ustraffede beboere, ofte kvindelige studerende) flytte ind på pensionen. Inspirationen til udtyndingen kom fra en dansk undersøgelse. Den viste nemlig, at man bedst optog eller ændrede normer, hvis man blandede kriminelle og ikke-kriminelle. Netop fordi vi Fængslerne fordrer ikke fællesskabet. I hvert fald ikke det fællesskab, der bliver levet og accepteret uden for murerne. Tværtimod har langtidsdømte svært ved at klare sig, når de kommer ud i det fri igen. Det viser flere danske og udenlandske undersøgelser. Alligevel er Pension Skejby i Århus det eneste sted i landet, hvor straffede bor med ustraffede, selvom stedets resultater med at få kriminelle afsonere sluset ud i samfundet, er rigtig gode. Næstformanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), så da også gerne, at lignede tiltag skød op. - Jeg synes, Pension Skejby er fremragende, og jeg har flere gange plaget forskellige justitsministre om at oprette nogle flere institutioner som Skejby rundt om i landet, siger Anne Baastrup. mennesker lader os påvirke af vores omgivelser. Så derfor har der nu i over 30 år, som det eneste sted i landet, boet studerende og nyuddannede i bofællesskab med mordere og røvere på Pension Skejby. Grundlæggende er ideen at efterligne det almindelig samfund så meget som muligt. Og konceptet er en succes. Det konstaterer Linda Kjær Minke, som er ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Holder sig fra kriminalitet Hun har undersøgt, hvordan Skejbys afsonere klarer sig efter deres løsladelse sammenlignet med afsonere fra nogle af de syv andre pensioner under Kriminalforsorgen. Og hendes resultater er ikke til at tage fejl af. Hun har ved flere lejligheder besøgt pensionen, og selvom stedet er en dyrere løsning end traditionel afsoning, er det en løsning, der betaler sig i sidste ende, mener hun. - Både plus- og minusbeboerne lærer noget ved at bo der, og hvis så plusbeboernes frafaldsprocent er markant lavere der, så betaler det sig jo i sidste ende, siger Anne Baastrup. Sandsynligheden for, at afsonere på Pension Skejby laver kriminalitet igen, er 21 procent lavere end for personer, som afsoner på sammenlignelige pensioner under Kriminalforsorgen. Samtidig har dobbelt så mange af de straffede beboere på pensionen i Århus forbedret deres uddannelsesniveau i forhold til afsonere på de pensioner, hvor der ikke bor ustraffede beboere. Undersøgelsen viser, at det virker at skifte tremmer ud med frit udsyn og klare aftaler samt udskifte kriminelle medfangere med personer, der holder sig på den rigtige side af loven. På Pension Skejby er beboerne delt i fire grupper som en gang ugentligt holder møder, laver mad og spiser, ser fjernsyn og hygger Resocialisering der virker Justitsministeren er enig Justitsminister Lene Espersen (K) er enig i, at Skejby-modellen er unik og formår den alternative afsoning til fulde. - Pension Skejby kan noget helt specielt, netop fordi afsonere her får mulighed for at bo sammen med unge, som ikke er kriminelle, og som er under uddannelse eller i arbejde. Derfor glæder det mig også meget, at der er dokumenteret positive resultater herfra, fortæller Lene Espersen. Men selvom hun roser konceptet, skal Anne Baastrup og landets afsonere med flere ikke gøre sig store forhåbninger om, at der dukker flere af Pension Skejbys slags op. I hvert fald ikke lige nu. - Det er vigtigt for mig at slå fast, at de forskellige pensioner under Kriminalforsorgen har forskellige målgrupper. For eksempel Familiehuset på Engelsborg, hvor indsatte kan afsone sammen med deres børn og Kontraktpension Fyn, der udsluser stofmisbrugere. Derfor er det heller ikke ønskeligt, at alle Kriminalforsorgens pensioner bliver rettet til efter Skejby-modellen. Men jeg vil naturligvis være opmærksom på de gode erfaringer herfra (med at blande straffede og ustraffede beboere, red.), hvis der bliver mulighed for at etablere en ny pension, siger justitsministeren. Og hun bliver bakket op af kontorchef i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen. Ifølge hende er det, sammen. Beboerne opfører sig, som alle andre bofæller gør. Og ifølge forstander for Pension Skejby, Hans Jørgen Tholstrup, er det en af årsagerne til stedets succes. - Der er jo ikke den store forskel på beboerne. Der har bare været nogle specielle forhold, som har gjort, at plusbeboerne er endt, hvor de er. Og hvis man vil ændre de normer, er det vigtigt, at man ikke diskuterer kriminalitet hele tiden, forklarer forstanderen. Han mener, at det er afgørende, at der er steder som Pension Skejby, med sin helt egen kultur og filosofi, for kriminelle er ikke en homogen gruppe, og derfor er de kriminelles behov også forskellige. Hus Forbi har spurgt justitsministeren og en chef i Kriminalforsorgen, hvorfor der ikke laves flere pensioner, hvor afsonere kan bo sammen med ustraffede personer og på den måde blive resocialiseret Af Helle Horskjær Hansen Pension Skejby er det eneste sted i landet, hvor mordere og røvere bor sammen med ikke-kriminelle. Sammenlignet med andre institutioner under Kriminalforsorgen er Pension Skejby bedre til at få kriminelle på ret køl igen som justitsministeren også påpeger, nemlig vigtigt at være opmærksom på, at Kriminalforsorgens pensioner arbejder med hver sit klientel. - Hver pension har sit særpræg, og deres forskellige pædagogiske tilgange, siger hun og afviser også at omdanne nogle af de eksisterende pensioner til Skejby-modellen. - Der er et stigende pres på vores pensioner, og hvis vi skal til at konvertere nogle af pladserne til minusbeboere (ustraffede beboere, red.), så kommer vi til at mangle kapacitet. Men vi vil klart have Skejby i overvejelserne, hvis der skal etableres nye pensioner, siger hun, men understreger samtidig, at en pension som Skejby ikke kan placeres hvor som helst. For at tiltrække minusbeboere er det centralt, at pensionen er placeret i en storby hvor der er masser af studerende og nyuddannede og ikke på landet. 6 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

5 Foto: Claus Sjödin Ifølge forstander Hans Jørgen Tholstrup fra Pension Skejby er det nødvendigt at afsonere får ansvar og kreative oplevelser, mens de sidder inde. Ellers er det svært for dem at forlade en afsoning som hele mennesker. Pensionen forsøger både at give beboerne så meget ansvar som muligt og motiverer dem til at bruge nogle af de kreative værksteder og aktiviteter, der er i huset. Af Helle Horskjær Hansen Et par betingede domme. Det var alt. Men sidste år gik det galt. Rambukog biltyverierne blev takseret til 30 måneder og 14 dage i Statsfængslet Møgelkær i Horsens, og for første gang i sit liv måtte Kenneth Hansen ind at sidde. Det var ikke en god oplevelse, for han følte sig umyndiggjort i fængslet. - I fængslet foregår det hele på bestemte tidspunkter og er meget rutinepræget. Og så kunne jeg også kun Kommentar Af Vibe Klarup Voetmann Vi hører tit historier om vold og overfald i medierne. Det er oftest spektakulære historier om pludselige anfald af vrede og vold: Overfald på sagesløse, slagsmål på værtshuse eller knivstrikkeri foran diskoteker. Langt væk fra den slags optrin findes en næsten usynlig vold. Der er ingen vidner, den rammer ikke en enkelt gang, men hver dag. Den rammer ikke tilfældige, men altid den samme. Det handler om den vold, der finder sted i hjemmet. Hvert år udsættes kvinder i Danmark for partnervold 24 kvinder dør årligt som følge af volden, børn lever i voldelige familier, og syv børn dør årligt som følge af volden. Men selvom vold mod kvinder og børn ikke trækker så mange overskrifter, er det et alvorligt samfundsproblem, som det er vigtigt at sætte fokus på og kæmpe imod. Derfor var det også med stor fornøjelse, at jeg i august-nummeret af Hus Forbi kunne læse et meget fint tema om vold mod kvinder. Blandt Frihed og friweekender Det er bedre at bo på Pension Skejby end i et åbent fængsel. For her minder hverdagen om den, der venter i det fri komme hjem hver tredje weekend, fortæller Kenneth Hansen. Desuden var fængslet også lig med dårlig påvirkning. For også i fængslet spejler man sig i sine omgivelser, og når man kun omgås kriminelle, bliver man naturligt nok præget af det. - Der jo nogen, der har en kriminel tankegang og udviser kriminel adfærd. Det gad jeg ikke længere at være en del af, siger han. Fik spat af fængslet Derfor skulle der ske noget nyt. - Jeg var ved at få spat i fængslet, så jeg spurgte min kontaktperson, om han kunne hjælpe mig. Og han foreslog Pension Skejby, fortæller 23-årige Kenneth Hansen, som lige er flyttet ind på pensionen. Her skal han være de sidste tre måneder, indtil han bliver prøveløsladt. I øjeblikket arbejder han som husmand på stedet, og planen er at artiklerne var der et interview med en kvinde med dæknavnet Kirsten, som fortalte om sin hårde kamp for at slippe fri af sit ægteskab med en voldelig mand. En kamp som også involverede en flugt til et krisecenter. Artiklen gjorde stort indtryk, fordi det er en hård historie om en kvindes kamp for et nyt liv, og den viser så glimrende, hvor svært det er at slippe ud af klørene på en kontrollerende og magtfuld ægtemand eller kæreste. Men artiklen bør ikke stå alene. For historien rummede desværre også nogle betragtninger om, hvad krisecentre kan og ikke kan. Kirsten synes ikke, hun fik hjælp nok, dengang hun boede på et. Hun mener, at krisecentre alene er et opbevaringssted, hvor det ikke er muligt at få hjælp. Hun mener endda, at det sted i Jylland, hun flygtede til, ikke kunne tilbyde hende tilstrækkelig beskyttelse. Den historie harmonerer simpelthen alt for dårligt med de erfaringer, vi på krisecentrene i øvrigt gør os, fuldføre uddannelsen om automekaniker, når han vender hjem. Selvom han ikke har boet her længe, har Kenneth Hansen været på Pension Skejby længe nok til at se og mærke forandringerne fra fængslet. - Du er mere fri her, og der er ikke den samme rutine som i fængslet. Og så har jeg mulighed for at komme hjem hver weekend, fortæller han. Netop friweekenderne betyder meget. Hjemme venter nemlig hans kæreste, og deres to børn på otte og et år. - I forhold til familien føler jeg mere, at jeg bare bor et andet sted nu. Ikke i et fængsel. Ungerne kan også komme herned at sove, og på torsdag kommer den ældste, og så tager vi hjem sammen fredag, siger han. Ingen siger godnat Men omvæltningen til det mere frie liv har været stor, og det er ikke gået helt op for Kenneth Hansen, at hans til at jeg kan side hendes udsagn overhørig. Jeg har en mistanke om, at Kirstens historie enten er af ældre dato, eller også har hun virkelig været uheldig og det hænder jo selvfølgelig. Hvis det er sådan fat, skylder vi hende stor undskyldning. Men generelt er moderne krisecentre kendetegnet ved, at de udover at tilbyde fysisk sikkerhed også er det sted, som har ekspertise i, hvad vold i hjemmet er for en størrelse. Mange voldsramte kvinder mødes ofte med det uforstående spørgsmål: Hvorfor går du ikke bare fra ham? På krisecentrene ved vi bedre. Vi kender til voldens natur, ved hvad den gør ved mennesker, som lever med den hver dag. Vi ved, at kvinder udsat for vold gennem lang tid må opfattes på linie med torturofre. Vi ved, hvordan man kan arbejde sig væk fra voldens psykiske greb og komme ud på den anden side. Og så har vi en hel palet af konkrete hjælpeforanstaltninger fra kontakt til politi, skadestuer og socialforvaltninger til boliganvisning, psykologhjælp og rådgivning. hverdag nu ikke længere er helt så struktureret. - Jeg har lidt svært ved at vænne mig til de forhold, og jeg venter stadig på, at personalet kommer og siger godnat til mig, fortæller han grinende. Aftenritualet er der ændret på, men også Kenneth Hansens bofæller er anderledes, end de var i fængslet. I hvert fald næsten halvdelen af dem. De render nemlig alle rundt med en ren straffeattest, men det er ikke noget, han bemærker særlig meget. - De er jo bare en del af det her. Jeg registrerer det faktisk ikke, for det er lidt som et helt normalt sted, siger han og fortsætter: - Det ligner meget mere den hverdag, man kommer ud til. Her er meget fællesskab, og det er en begyndelse på at komme nærmere friheden igen, siger Kenneth Hansen. Og hvorfor overhovedet bruge tid på at slå det fast? Fordi alle kvinder skal vide, at der er hjælp at hente. Fordi ingen kvinder eller børn skal finde sig i vold i hverdagen. Det gælder om at komme væk. Nu. Og krisecentrene er en af de måder, det kan ske på. Vibe Klarup Voetmann, direktør i Dannerhuset, skriver om krisecentrenes rolle, når voldsramte kvinder skal arbejde sig ud af voldens psykiske greb. Foto: Henrik Freek Christensen Festivalsoveposer rådnede op De soveposer, som blev indsamlet til hjemløse ved dette års Roskilde Festival, endte som våde jordslåede tøjklumper i en container på Amager. De to sidste år er over 5000 soveposer fra Roskilde Festivalen blevet delt ud til hjemløse. Men i år rådnede alle festival-soveposerne op i en container Af Jaku-Lina E. Nielsen Foto: Flemming Schiller I sidste måned kørte en medarbejder fra en varmestue i København ud til en containerplads på Amager for at hente nogle af de mange soveposer, der blev indsamlet eller doneret til hjemløse under dette års Roskilde Festival. - Jeg havde regnet med, at jeg kunne fylde den varevogn, jeg var kørt derud i, med soveposer. Men da vi fik åbnet containeren, lugtede det alt sammen meget muggent og jordslået. Jeg ville ikke engang lade min hund ligge i en af de soveposer, fortæller Martin Skriver Nielsen fra værestedet Morgencafeen på Nørrebro. Soveposerne fra Roskilde Festivalen er de sidste tre år blevet givet til Kofoeds Kælder ved Kultorvet i København, som så har delt dem ud til deres egne hjemløse eller ladet andre varmestuer få en del af dem. En stor del af soveposerne bliver indsamlet ved, at festivalgæsterne smider dem i Hus Forbi nu på egne ben Der er sket meget for Hus Forbi, siden avisen udkom for første gang for 11 år siden i forbindelse med kulturbyåret i En markant ændring er, at avisens udgivelsesfrekvens i januar 2006 blev øget, så Hus Forbi nu udkommer en gang om måneden (mod tidligere kun hver anden). En anden stor ændring er, at Hus Forbi nu ikke længere modtager et årligt tilskud til driften. Tilskuddet er hidtil kommet fra de såkaldte Tips- og Lottomidler og er blevet fordelt via Socialministeriet. Men i år har Socialministeriet valgt at sende pengestrømmen andre veje. Det skyldes dog kun den gode nyhed, at Hus Forbi i sidste regnskabsår (der sluttede i sommer), viste overskud. Det var andet år i træk, at Hus Forbi gav overskud, og derfor må Hus Forbi nu klare sig selv. Meldingen fra Socialministeriet lød dog, at skulle Hus Forbi igen få en dertil indrettet container ved udgangen. - Det er i år tredje år, at vi har indsamlingen blandt publikum, og det har været en stor succes ikke mindst fordi publikum har været meget hjælpsomme med indsamlingen. Vi har alle år doneret alt til Kofoeds Kælder. De har gennem deres kontakter til Kofoed Skole kunne vaske alt det indsamlede og samtidig have plads til at opbevare det, fortæller Signe Sveegaard fra Roskilde Festival Environment. Ifølge hende er der de sidste tre år blevet indsamlet op mod soveposer til Kofoeds Kælder, hvor Roskilde Festivalen betaler for leje og transporten af containerne. Men de soveposer, der blev samlet sammen i år og derefter overdraget til Kofoeds Kælder, nåede aldrig længere end til en container, som i månederne efter Roskilde Festivalen har stået på en grund på Amager. Ifølge Kim Clemen, leder af Kofoeds Kælder, var soveposerne givetvis allerede våde, da festivalgæsterne smed dem i containeren. Men han synes alligevel ikke, at det har været spild af penge at få containerne kørt til København og opbevaret i de følgende måneder. - Vi vidste godt, at vi ikke kunne redde dem alle sammen, fordi det var så ekstremt våd en festival i år i modsætning til sidste år, hvor det nærmest var tørke. Skulle vi have reddet alle de indsamlede soveposer, så skulle man have haft et industrivaskeri ved siden af, så de var blevet vasket og tørret med det samme. Det var en chance, vi tog, fordi vi håbede på, at der var nogle, som stadig var tørre, fortæller han og tilføjer: - Skal man give nogen skylden for, at soveposerne rådnede op, så skal man pege på vejrguderne. Ifølge Kim Clemen har Kofoeds Kælder stadig soveposer på lager fra de foregående års festivaler. Og kælderen deler gerne ud af dem til byens hjemløse. brug for tilskud, så er døren åben. Hus Forbi har efterfølgende ansøgt Socialministeriet om penge til en ekstern evaluering af Hus Forbis koncept og afventer stadig svar. - jalini 8 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

6 De lovløse fra Østeuropa De kan ikke få job, men vil heller ikke rejse hjem. Derfor er mange østeuropæiske hjemløse i København henvist byens hjemløsetilbud og det hårde liv på gaden. En polsk Hus Forbisælger er netop død i en park, og det skaber bekymring hos socialarbejdere Af Tina Juul Rasmussen Foto: Holger Henriksen Mickey døde på en bænk i Grøndalsparken i København. Han blev kun 34 år. Vennerne fra gaden fandt ham tidligt en søndag morgen, siddende i en akavet stilling på den bænk, hvor de havde drukket sammen aftenen før. Mickey kom fra Polen, men havde været i Danmark siden maj 2006 og levede her af at sælge Hus Forbi, mens han ifølge eget udsagn ledte efter et job som håndværker. Tidligere havde Mickey arbejdet som tagdækker rundt om i Europa og havde hørt, at der var arbejde at få i Danmark. Men hverken bolig eller jobs hang på træerne på trods af sin uddannelse som tagdækker og at han havde opnået rimelige danskkundskaber via et sprogkursus, som Hus Forbi havde arrangeret for sine østeuropæiske sælgere. Under sit ophold i Danmark begyndte Mickey at drikke tæt. Om det var sprutten, som slog ham ihjel eller det hårde Varmestuerne er åbne for udlændinge liv på gaden, ved kun de, som har læst obduktionsrapporten politiet og Mickeys familie. I hvert fald ville Mickey ikke sove på herberg for det var folk med problemer, som han sagde til Hus Forbi i juni Fandt ikke lykken Mickey er blot en af de mange østeuropæere, som har søgt lykken i Danmark uden at finde den. Og presset fra de mange især polakker og senest rumænere har tvunget nogle af byens hjemløsetilbud herberger, forsorgshjem, natcaféer, væresteder og varmestuer til i løbet af 2007 at indføre retningslinjer for, hvem de lukker ind. Både fordi udlændingene mødte talrigt frem, og fordi de danske hjemløse følte sig presset ud, især af de store grupper af polakker. - På et tidspunkt havde vi polakker sovende i vores natvarmestuen hver nat, og selvom de var venlige og fredelige nok, virkede det voldsomt på vores danske brugere, når de sad i en stor gruppe og talte polsk indbyrdes. De har et stærkt sammenhold, og det gjorde, at vores danske brugere følte sig presset ud og valgte at gå andre steder hen, og det er jo ikke lige frem meningen, siger Bjørn Bendorff, forstander på Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade. Siden har man indført en politik, som siger, at udlændingene har lov til at opholde sig i natcaféen et par nætter, indtil man har vurderet, om de tilhører målgruppen, oplyser Bjørn Bendorff. Samme politik gælder på Sundholms Natcafé på Amager og Mændenes Hjem i Istedgade i København. - Hvis de banker på vores dør og bare vil sove her, henviser vi dem til vandrehjem og hoteller, fordi vi ikke er et sted for turister. Men vurderer vi, at de har brug for hjælp, for eksempel grund af misbrug eller Byens varmestuer lukker ikke dørene for de udenlandske hjemløse, viser en rundringning til flere af dem: - Vi lukker alle ind. Det er ikke vores opgave at sortere i brugerne. Her kommer både polakker og rumænere nogle fast hver eneste dag, andre kun af og til, for at få et bad og noget at spise. De er synligt fattige, det kan man se på for eksempel deres sko de har nogle helt basale behov, siger Sharon Parker, leder af Kirkens Korshærs varmestue på Christianshavn. Samme holdning gælder på værestedet Fundamentet på Amager, Kirkens Micozyslaw Sylwester, kaldet Mickey, døde angiveligt af druk på en bænk i Grøndalsparken efter halvandet år i Danmark. Han kom hertil med en drøm om at arbejde som tagdækker og skabe sig en fremtid her, men det lykkedes ikke. sygdom, kommer de selvfølgelig ind, indtil vi finder ud af, hvad der skal ske med dem, siger Robert Olsen, leder af Mændenes Hjem. Samme melding kommer fra både Sundholm og herberget i Hillerødgade. Drømmer om et godt liv Men udviklingen der foreløbig er toppet med Mickeys dødsfald bekymrer de socialarbejdere, som har med de udenlandske hjemløse at gøre. De har nemlig set et lignende mønster før: For et par år siden døde flere svenske hjemløse på gaden i København, fordi de ikke magtede at tage imod den hjælp, de fik tilbudt fra Sverige, husker opsøgende socialpædagog Steinar (som han bare vil kaldes), der sammen med en kollega udgør Københavns Kommunes opsøgende team for hjemløse udlændinge. Teamet har til huse på Specialinstitutionen Forchhammersvej på Frederiksberg. Deres opgave er at hjælpe de udenlandske hjemløse væk fra livet på gaden og allerhelst hjem, hvor de kommer fra. For selvom både Polen og Rumænien nu er medlem af EU, er Danmark ikke forpligtet til at yde socialhjælp til dem dvs. at disse landes borgere ikke er berettiget til kontanthjælp eller andre ydelser, fordi der endnu ikke er underskrevet sociale konventioner mellem Danmark og de pågældende lande. En EU-borger må opholde sig i Danmark i sammenlagt Korshærs varmestue i Istedgade og i varmestuen i Stengade, som også huser en natcafé, hvor udlændingene hyppigt overnatter. - Vi har taget imod dem hele tiden og har ikke oplevet nogen problemer udover med nogle af de danske brugere, som ikke tolererer udlændingene. Men især romaerne har fattigdomsproblemer ud over det, vi andre kender til. Så jeg har hele tiden støttet op om dem, fordi de er en del af EU og dermed af Europas fattigdomsproblem, siger Annemette Nyfos, leder af Kirkens Korshærs varmestue i Stengade. et halvt år tre måneder som turist og tre måneder som arbejdssøgende, og i den periode skal han/hun kunne forsørge sig selv. Hvis han i det tidsrum ikke har fundet et arbejde, skal han rejse hjem. Men sådan går det altså langt fra i alle tilfælde. - Det er vores erfaring, at østeuropæerne kommer herop med drømmen om at leve et liv, hvor de tjener penge, får et sted at bo og bliver respekteret for de mennesker, de er. En del af dem har ikke sociale problemer det gælder mange af de polske håndværkere, som er kommet hertil. Men der er også en gruppe af misbrugere og psykisk syge, som de typisk ikke vil have vores hjælp, fordi de ikke ønsker at rejse hjem. De er ikke glade for myndigheder og socialarbejdere som os. Og det må vi respektere vi kan kun hjælpe dem, hvis de vil samarbejde med os. Ellers er de henvist til byens hjemløsetilbud eller et liv på gaden. De vil gerne ud på det danske arbejdsmarked, men de er oppe mod svære odds, og det er et hårdt liv. De sover rundt omkring i f.eks. garager og varmestuer, har ikke noget privatliv, og det hele slider på sjælen. Men man kan godt spørge, om de får et bedre liv her end hvor, de kommer fra, siger Steinar. Derfor blev han også bekymret, da han hørte, at polske Mickey var død. - Vi har mange sager, hvor politiet samler en udenlandsk psykisk syg eller misbruger op på gaden og får ham på hospitalet. Her får han en her-og-nu-afrusning, men ikke egentlig behandling og bliver så udskrevet til gaden igen tilbage til stofferne og alkoholen. Det bekymrer os selvfølgelig, fordi vi ikke kan hjælpe dem, hvis de ikke vil samarbejde med os. Så man kan godt sige, at de er ikke-eksisterende i behandlingssystemet, siger Steinar og tilføjer: - Det, vi kan gøre, er at kontakte deres hjemkommunes myndigheder, evt. reetablere kontakt til deres Fakta om udenlandske hjemløse Den første nationale kortlægning af hjemløse i Danmark (kaldet hjemløsetællingen i folkemunde, red.) fastslår, at: Omkring hver fjerde hjemløs har anden etnisk baggrund end dansk. Udenlandske hjemløse er klart overrepræsenteret i forhold deres andel af befolkningen, som er ni procent svarende til at hver 11. i Danmark er udlænding. Seks procent af dem, som overnatter på gaden, er fra de øvrige nordiske lande (især Sverige). Otte procent af brugerne på herberger og forsorgshjem kommer fra Afrika (antageligvis Somalia). 12 procent af alle hjemløse er førstegenerationsindvandrere og fire procent 2G ere. Hjemløshed i Danmark 2007, national kortlægning, SFI familier osv. I nogle tilfælde har vi fulgt folk helt hjem for at være sikker på, at det tilbud, der var til dem, var i orden. Vi har også været i kontakt med både den polske og rumænske ambassade for at få dem til at hjælpe deres borgere, men her har dialogen ikke været nem, siger Steinar. Havner i et vakuum Chefen for Københavns lokalpoliti, Henning Munk Plum, nikker genkendende til problemstillingen: - Det er rigtigt, at de udlændinge, som er EU-borgere og ikkekriminelle, havner i et slags vakuum. Netop fordi de er EU-borgere, kan vi ikke bare smide dem ud af landet. Hvis de begår kriminalitet, forelægger vi sagen for Udlændingeservice, som så tager stilling til, hvad der skal ske. Men ellers er det faktisk et socialt problem, som politiet ikke kan løse, og som kommunen ofte heller ikke vil løse, fordi det er dyrt at give folk penge til en hjemrejsebillet. I byens hjemløsemiljø siger man, at politiet ikke gider bruge tid på at smide udlændingene hjem, fordi de jo bare kommer igen? - Hvis vi har en kriminel udlænding, som Udlændingeservice har sagt skal ud af landet, gør vi det. Men det er rigtigt, at vi nogle gange må prioritere vores ressourcer. Så hvis det er én, vi har set komme tilbage mange gange, er han ikke den, vi først bruger vores energi på. Men ud kommer de på et eller andet tidspunkt, siger Henning Munk Plum. Københavns Kommune har i september orienteret Socialudvalget om situationen med de østeuropæiske hjemløse i byen, men finder på baggrund af en opfølgende optælling (første optælling var i december 2006), de selv har foretaget i juli måned, ikke anledning til at ændre indsatsen eller praksis over for gruppen, hedder det i orienteringen. 10 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

7 Navn: Sally Månedens hund Vegetarhunden Sally Af Tina Juul Rasmussen Foto: Holger Henriksen Alder: Fem måneder og tre uger Race: Amstaff Ejer: Linda, 39 år. Hus Forbisælger og tidligere narkoman. Har været hjemløs i sammenlagt ti år. Hvor længe har du haft Sally? - Siden jeg kom ud af fængsel i marts i år. Hvordan fik du hende? - Jeg købte den af nogle venner. Jeg har altid haft hund lige siden jeg var barn. Hvad betyder hun for dig? - Alt! Hun giver mig tryghed og jeg giver hende tryghed. Hun er som et barn for mig. Eller... hun er mit barn. Hvor sover I? - På gaden. Nogle gange i natcaféen på herberget i Hillerødgade, andre gange i H. C. Ørstedsparken. Før sov jeg også i Grøndalsparken, men efter jeg fandt Mickey død (polsk Hus Forbi-sælger, red.), vil jeg ikke sove der mere. Jeg får mareridt. Kan du passe godt på din hund? - Ja! Jeg har lige fået ros af dyrlægen i Ørstedsparken (Projekt Udenfor, red.). Sally er sund og rask, og hun får altid før mig. Hun har sit eget tæppe, og i min rygsæk har jeg hundemad og vand til hende. Hvis det er koldt om natten, får hun min trøje på, selv om det betyder, at jeg selv fryser. Hvad gør du, hvis hun bliver syg? - Jeg har en sød exmand, som betaler, hvis der er noget med hende. Han betaler også for forsikring, øremærkning med chip og sidst, da hun skulle have noget specielt salve til poterne. Hvornår har hun sidst været til dyrlægen? - Det er ikke så længe siden, jeg var ovre hos dyrlægen i Ørstedsparken og få hende vaccineret. Hvad kan hun ikke lide? - Ingenting. Sally elsker alle. Hun er vild med børn. Og så er hun dødforelsket i Max, en anden hjemløs gør det hver måned Hus Forbis læsertal lader til at kunne tage kampen op med selv de kendte blad-titler. Det viser en måling af avisens læsertal, som TNS Gallup har gennemført Af Lykke Nordblom, chefkonsulent i TNS Gallup Med et månedligt oplag på eksemplarer og en gadesalgsrekord fra marts 2007 på solgte eksemplarer gør Hus Forbis sælgere et stort benarbejde. Men hvor mange læser egentlig Hus Forbi hver måned, og hvem er de? Det besluttede vi på TNS Gallup at måle. Og resultatet viser, at det beregnede prøve-læsertal er på ikke mindre end læsere et tal, som en hel del af de øvrige ugeblade og magasiner kun kan kigge misundeligt efter: Af 126 målte titler befinder Hus Forbi sig på en 30. plads. Det er en imponerende placering, når man tager i betragtning, at der ikke er noget marketingbudget til rådighed, men at salget alene bæres igennem af personer med en ganske svær tilværelse men med en vilje til at gøre en indsats. Flest kvindelige læsere Og hvem er de så, de mange læsere? Den typiske Hus Forbi-læser er kvinde med en højere, videregående uddannelse i den højeste eller mellemste socialklasse. Hun bor i en et- eller to-personers husstand som regel i en leje- eller andelsbolig. Mere end to ud af tre læsere bor i Hovedstadsområdet, især i Københavns og Frederiksberg kommuner. Det politiske ståsted er til venstre for midten, og der er generelt stor interesse for politik, miljø/økologi, forbrugerspørgsmål, sundhed, ernæring og helse. De går dog ikke af vejen for en omgang selvforkælelse, og de kan bestemt godt lide at bruge penge på sig selv men er omvendt ret afvisende over for at betale mindre i skat og klare flere ting selv! Er glade for kultur Der er også tale om udadvendte forbrugere af kultur både klassisk, jazz, rock/pop, museer, biografture, ballet/opera dyrkes jævnligt, ligesom der læses både tidsskrifter, skøn- og faglitteratur. hund. Men Max kan desværre ikke lide Sally. Det er synd for hende hun står der og vimser med bagdelen over for ham, uden at han ænser hende. Hvad kan hun særlig godt lide? - Sin mor! Og så elsker hun grøntsager hun kan finde på at snuppe en gulerod, når vi går forbi en grønthandler. Sally er en vegetarhund. Tilmed har en anelse flere af Hus Forbi-læserne mobiltelefon end befolkningen generelt, og brug af e- mail og Internet ligger også lidt over niveauet for befolkningen generelt. På baggrund af disse tal bør der være annoncører, som har en interesse i at nå denne målgruppe og samtidig etablere et samarbejde med Hus Forbi og støtte de hjemløse. Målingen er gennemført på TNS Gallups eget initiativ, da vi havde en fornemmelse af, at Hus Forbi er et medie, der når mange, og som fortjener dokumentation af dette. TNS Gallup har påtaget sig omkostningen forbundet med målingen på grund af den særlige situation, der knytter sig til Hus Forbi. Målingen er foretaget i fjerde kvartal i 2006/første kvartal 2007 og foretages fortsat. Fodbolden ruller videre i Århus Fodboldfeberen har netop lagt sig efter et veloverstået VM i gadefodbold for hjemløse, og så alligevel ikke... Under festugen var det Århus tur til at lægge grus til en turnering Af Helle Horskjær Hansen. Foto: Sinje Korsgaard Århus Festuge er folkets fest. Og folk, fest og fodbold var der da også i Filmbyen, hvor stævnet Århus Open for hjemløse og andre socialt udsatte fandt sted. Temaet til årets festuge var i bevægelse, og det levede spillerne til fulde op til på den mobile fodboldbane, som OMBOLD, foreningen bag gadefodbold for hjemløse, forærede FremAktiv før første fløjt. FremAktiv er et nystartet idrætsprojekt for socialt udsatte i Århus Kommune og en af medarrangørerne til stævnet. - Tanken bag Århus Open var at bruge den fokus og omtale, der har været omkring VM og landsholdet og på den måde få kommunernes øjne op for, hvad idræt for socialt udsatte kan gøre. Vi vil vise, at det fællesskab, der er omkring fodbolden, er et andet fællesskab end omkring eksempelvis misbruget. Vi vil skabe nogle andre billeder af socialt udsatte. Både over for dem selv, men også over for de, der arbejder med dem og omverdenen, fortalte Roald Behr, projektkoordinator i FremAktiv. Stoffri med fodbold Og de tilskuere, som var mødt op, fik da også nogle andre billeder at se. De så svedende mænd og kvinder kæmpe om bolden, tackle igennem, drible a la Laudrup og score som Elkjær. Hvert et mål og point blev der kæmpet ihærdigt for. En af dem, som både var på banen under sommerens VM, og som havde taget turen til Århus med en helt nyt hold, var landsholdsspiller Kenny Christensen fra Esbjerg. - Jeg synes, det er et godt arrangement, og det er godt at møde alle de her mennesker. Fodbolden betyder utrolig meget for mig. Jeg blev stoffri for over to år siden, og her har fodbolden har gjort meget, sagde Kenny Christensen. Med sig til Århus havde han sin kommende kone og deres datter på et år. Og pigerne stod trofast på sidelinjen og så på, at Kenny Christensen og hans hold fra Værestedet i Esbjerg spillede sig i finalen. En finale, de måtte forlade som tabere efter en tæt dyst mod boformen Solvang i Glostrup. Holdet fra Sjælland vandt 5-4, men det betød mindre for gutterne fra Esbjerg - Folk har det sjovt, og jeg er bare glad for, at vi kom i finalen for det er første gang, vi spiller sammen, fortalte Kenny Christensen. Der blev kæmpet om hver en bold ved fodboldstævnet Århus Open under festugen. I finalen mødtes drengene fra Værestedet i Esbjerg med boformen Solvang i Glostrup. Sjællænderne løb med sejren på 5-4. Kampen for et bedre liv Kampen for et bedre liv er den røde tråd i en reportageserie om hjemløse, som Kanal 4 sender i oktober og begyndelsen af november (premiere var den 19. september). Programmet går bl.a. tæt på Lars, 40 år, som tidligere har arbejdet som model, danser og sanger. Hen ad vejen gik der imidlertid for meget fest i den, og alkoholismen fjernede efterhånden Lars (billedet) fra sit arbejde, kæresten og villalejligheden. Nu kæmper han for at komme ovenpå igen. Reportageserien Hjemløs er produceret af TV-produktionsselskabet Blu, der ellers er mest kendt for at lave underholdningsprogrammer som Scenen er din og fra Skrot til Slot. - jalini Ikke den store forskel på Karen og Eva Hverken Socialrådgiverforeningen, Børns Vilkår eller Rådet for Socialt Udsatte forventer en markant anderledes linie, efter den tidligere socialdemokratiske socialminister Karen Jespersen i midten af september noget overraskende overtog Eva Kjer Hansen (V) s post som socialminister. - Den liberale politik er lagt meget fast, blandt andet i form af kvalitetsreform og en beskæftigelsesminister, som er meget inde over socialpolitikken. Det er svært at tro, at regeringen vil give afkald på noget, lyder det fra Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte til Altinget.dk. Socialrådgiverforeningens formand Henning Breinholt håber dog, at Karen Jespersen trods partiskiftet til Venstre vil gå i front for at skabe mere respektfulde forhold for de udsatte : - Hvis hun (Karen Jespersen, red.) bare falder til patten og for eksempel skamroser ulighed, så bliver jeg virkelig skuffet, siger Henning Breinholt til Altinget.dk med henvisning til, at Karen Jespersen i hans øjne tidligere har markeret en stærk social indignation og respekt for udsatte grupper. Karen Jespersen var socialdemokratisk socialminister fra jalini 12 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

8 Husker du Historien om Helle De sidste seks numre har vi fulgt Helle, som har tre sønner. Familien kommer fra Roskilde Kommune, men har siden februar boet på et krisecenter i København pga. Helles voldelige ekskæreste, der også er far til den yngste søn. Knas i systemet Så længe Helle ikke vil flytte ind i en lejlighed få hundrede meter fra sin voldelige ekskæreste, som hun er flygtet fra, er der ikke udsigt til, at hun og børnene kan komme væk fra krisecentret Af Marisa Matarese Foto: Flemming Schiller Endnu en måned er gået, men Helles situation ligner sig selv. Lige bortset fra, at familien er flyttet i en lille lejlighed på krisecentret. - Flytte er et grimt ord her i familien. Vi flytter hele tiden, og en ny flytning får børnene til at reagere. De bliver usikre og spørger: Hvor længe kan vi bo der? Den mindste har kastet op hele natten, så vi har ikke rigtig sovet i nat, siger Helle og tilføjer med en træt stemme: - Det skal nu nok blive godt. Som børnene bemærker, er den nye halvanden værelses lejlighed heller ikke en permanent løsning for Helle og de to børn på henholdsvis syv og 15 år. Ude i samfundet står en lejlighed og venter. Det bliver Helle mindet om hver måned, når Roskilde Kommune trækker kroner i husleje til lejligheden. Det har kommunen gjort siden midten af april. Men Helle nægter at flytte ind i lejligheden. Hun har fået at vide, at hendes voldelige ekskæreste Peter bor 800 meter væk. Det er hans trusler om vold og drab, hun og børnene er flygtet fra. Nødt til at stjæle Når huslejen på kr. og de andre udgifter er betalt, har Helle kr. tilbage til sig selv og drengene. Og de rækker ikke altid måneden ud. - Jeg er næsten holdt op med at stjæle i supermarkederne, men når jeg ikke har nogen penge, er jeg nødt til at gøre det, hvisker Helle og hæver stemmen: - Jeg glæder mig til at kunne betale for mine varer som almindelige mennesker, men lige nu handler det om overlevelse for mig. Ifølge Roskilde Kommune er der ingen planer for Helle. Hendes sagsbehandler har et års efteruddannelsesorlov, og sagsbehandlerens efterfølger er endnu ikke fundet. - Der er ingen planer for arbejdsrettede tilbud, og der er heller ikke de store overvejelser om boligsituation og psykologhjælp, siger Trine Nielsen fra Roskildes jobcenter. Hun har ikke selv med Helles sag at gøre, men refererer til, hvad der står i sagsmappen. Det sidst noterede er fra den 6. juli 2007: Helle har fået bevilliget 12 timers psykologhjælp. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra chefen for Arbejdsmarkedsområdet, da denne ikke kender til den konkrete sag. Ikke dårlig vilje I Familieafsnittet derimod satte chefen Margit Næsby sig ind i børnenes forhold, som ligger under hendes ansvarsområde. Kommunen havde bevilget den yngste en aflastningsfamilie efter sommerferien, men der sker ikke noget. - Det er ikke dårlig vilje fra kommunens side, at vi ikke har fundet en aflastningsfamilie, men de hænger ikke på træerne, siger hun. Helle modtog et brev den 3. juli med oplysning om, at den mindste har fået bevilget legeterapi, men for et par dage siden dumpede et afslag ind ad døren. Margit Næsby kender ikke til forholdene omkring legeterapien, men kan umiddelbart ikke få det til at hænge sammen at kommunen først bevilger legeterapien og derefter giver afslag. Venter på undersøgelse Helles mellemste søn venter på at få lavet en psykologisk undersøgelse, så man kan kortlægge hvilken type hjælp, han har brug for. Ifølge Helle var sønnens sagsbehandler på besøg i starten af september. Et besøg, der var blevet udsat siden april måned, men drengen ville ikke selv være til stede. - Jeg tror, at det handler om, at mor godkender sagsbehandleren først. Nu har han lovet at være her næste gang, sagsbehandleren kommer, men det er svært at vinde børnenes tillid, for de har oplevet så mange svigt, siger Helle. Bolden frem og tilbage Ifølge Margit Næsbys oplysninger er hjælpen til den mellemste ophørt i august. Hun har ikke sagsakterne, så hun kan ikke komme med en mere detaljeret forklaring. Hun vurderer, at man fortsætter, når man ved, hvilken hjælp han har behov for. Helle så gerne, at børnene kom i psykologbehandling, så de kan få bearbejdet de traumer, de bærer rundt på. Men ifølge Margit Næsby er det svært for kommunen at iværksætte tilbud til børnene, når de bor i en anden kommune. Hun efterlyser, at krisecentrene tager sig af at behandle børnene internt. - Selvom Roskilde og København ikke ligger så langt fra hinanden, kan vi ikke sende psykologer ud. Det ville være interessant, hvis børnene kunne få hjælp på krisecentrene, siger hun. Overordnet forklarer Margit Næsby, at Helle og børnenes sag giver Roskilde Kommune meget arbejde, fordi sagen er kompleks, og de forskellige forhold spænder ben for hinanden. - Der er mange aktører på banen. Der er både børnenes situation, boligproblematikken, Helles situation og økonomi. Det er mere end én aktør kan varetage. Til at sikre at indsatsen bliver koordineret, har Margit Næsby udnævnt Hanne Laursen, som er socialfaglig stedfortræder i børneafsnittet. Lige som Margit Næsby mener hun ikke, at sagen er faldet i søvn. - Tingene går ikke så hurtigt, som vi ønsker det, for der er mange vanskelige problemstillinger i sagen, siger Hanne Laursen. Hun oplyser, at sidste møde mellem alle involverede parter børneafdelingen, voksenafdelingen, pensionsafdelingen, ydelsesafdelingen, arbejdsmarkedsafdelingen, krisecentret og Helle blev holdt den 6. juni. Et nyt er endnu ikke planlagt, selvom der er gået mere end tre måneder. Margit Næsby tilføjer: - Selvfølgelig er den snak, vi to (med Hus forbi, red.) har haft, med til at sætte ekstra fokus på sagen. Dagen efter modtog Helle et brev fra Roskilde Kommune. Hun skal holde møde med sagsbehandlerne i familieafdelingen om den yngste. Ved redaktionens slutning oplyste Helle, at konklusionen på mødet var, at hendes yngste søn skal i familiepleje. Det vil Helle ikke være med til. - De skal ikke skille familien ad, siger hun. Derudover vælger kommunen af økonomiske årsager fra 1. oktober at stoppe betalingen til, at drengen hver dag kan køre mellem skole og krisecenter i taxa. Helle har valgt at være anonym, men hendes rigtige navn og identitet er redaktionen bekendt. Roskildes borgmester: Det er en kompliceret sag Af Marisa Matarese Foto: Polfoto I ti dage forsøgte Hus Forbi at få Roskilde Kommune til at tage overordnet stilling til sagsbehandlingen i Helles sag. Ingen afdelingschefer eller sagsbehandlere kunne udtale sig om hele forløbet, fordi Helles sag involverer så mange forskellige afdelinger. Derfor forsøgte Hus Forbi at få Roskildes socialdemokratiske borgmeste Poul Lindor Nielsen (billedet), til at udtale sig. Han ønskede imidlertid ikke at stille op til interview. Derfor sendte Hus forbi følgende spørgsmål til ham pr. . Her er, hvad han svarede: Hvorfor er der ikke sket noget i et halvt år er det tilfredsstillende sagsbehandling? - Jeg kan godt forstå, at Helle og hendes børn har et stort behov for at få mere normale forhold og flytte fra krisecenter i egen bolig. Men det er altså ikke rigtigt, at der ikke er sket noget. Jeg vil allerførst sige, at det er en kompliceret sag, som har aspekter, jeg ikke kan komme ind på, fordi de er personfølsomme, og at det derfor hverken vil være juridisk eller etisk rigtigt at kommentere på dem. Jeg kan sige, at kommunen har fremskaffet en lejlighed i Roskilde, som har været klar til overtagelse fra 1. april Lejligheden er ifølge mine oplysninger sikkerhedsmæssigt forsvarlig. - Jeg har fået oplyst, at Helle endnu ikke har ønsket at flytte ind på grund af private omstændigheder, som jeg ikke kan komme nærmere ind på. Det kan jeg godt have forståelse for, men så er det svært for kommunen at anvise en anden egnet bolig her i Roskilde, for problemet flytter jo med. Jeg vil i øvrigt også sige, at der har været holdt møder med Helle tre gange i det halve år. Og derudover har det været aftalt, at alle implicerede kan indkalde til et møde ud over de aftalte ved at kontakte kommunens sagsbehandler. Jeg har ingen grund til at tro, at sagsbehandlingen ikke har været i orden. Er det kutyme i Roskilde Kommune? - Hvis du mener, om denne sagsbehandling er den sædvanlige, så er sagerne jo forskellige, så det er svært at svare generelt. Men i en lignende sag vil jeg sige, at kommunen selvfølgelig altid prøver at skaffe en egnet bolig så hurtigt som muligt. Det er især vigtigt, når der er børn med i spillet. Der indgår dog tit særlige omstændigheder, som gør, at det ikke er helt så enkelt. Men vi gør, hvad vi kan. Det kan jeg godt garantere. Helle befinder sig på syvende måned på krisecenter uden nogen plan for, hvad der skal ske med hende og hendes børn? - Det er ikke rigtigt. Der er udarbejdet en plan for familien, og den er fremlagt på de møder, der har været, og hvor Helle selv har været med sammen med sin bisidder. Men så længe Helle ikke ønsker at flytte ind i den bolig, kommunen tilbyder, kan vi ikke komme i gang med de andre skridt, som er et led i denne plan. De forudsætter nemlig, at Helle og familien er flyttet tilbage til Roskilde. Jeg kan ikke gå nærmere ind i, hvad det er for skridt, da det indebærer oplysninger, som er fortrolige. hus forbi nr. 66 oktober

9 Sociale seværdigheder Sociale seværdigheder Museet på Psykiatrisk Hospital Risskov: Kunst fra sindets kroge og afkroge Efterårstid er museumstid. Rundt omkring i landet findes der en lang række sociale museer, som fortjener et besøg. Tag med rundt og få en lille forsmag på de næste sider 80 kunstnere med tilknytning til psykiatrien udstiller på kunstmuseet på Psykiatrisk Hospital i Århus Af Karen Pedersen Forbered dig på en mindre eksplosion af sanseindtryk. Værkerne på Psykiatrisk Museum i Risskov ved Århus hænger tæt i de små lokaler. Og det er ikke svært at lade sig suge ind i kunsten og kunstnernes verden. Museets har en stor samling af værker, der har det til fælles, at kunstneren er eller har været psykisk syg. Men det i sig selv er sådan set ikke så interessant. - Kunstværket kommer i forreste række, de skal bedømmes som al anden kunst. Det er værkerne i sig selv, der er afgørende for, om det er kunst, og ikke om kunstneren har fregner eller sukkersyge er punker eller psykisk syg, som Mia Lejsted, leder af museet på Psykiatrisk Hospital i Århus, siger det. Godt gal i skralden En kristusfigur på et stort maleri domineret af blå petroleumsfarver favner tilskueren: Deo Gratias, judgement, christiania, forkynder lærredet. Kunstneren hedder Patrick Larsen, og kristusfiguren går igen i flere af hans værker. Det samme gør emner som lyset, døden, kvinden som luder og madonna. Patrick Larsen er også repræsenteret med en lang række grafiske værker. I mange af dem viser han bagsiden af samfundet mennesker, der sover på gaden, angst, eller tomme gader i byen. Motiverne og formen på museet spænder vidt fra lærreder fyldt med poesi, over tankevækkende collager til ekspressive, kraftfulde malerier og skulpturer. Som for eksempel Johnny Horns Tankespind eller Henning Simonsens maleri Godt gal i skralden. Og hov, der har vi jo Frederik IX til hest. Et lille hjørne med farverig og glad kunst af Hans Heinerik Nielsen tiltrækker sig opmærksomheden. Egentlig var Heinerik, som han foretrak at blive kaldt, jernbanearbejder. Ved en ulykke fik han en hjerneskade og blev indlagt på hospitalet i Risskov. Fascinationen af det royale havde sin årsag. Heinerik mente selv, at han var søn af Christian den X. Gennem årene gjorde han adskillige forsøg på at blive accepteret som rigtig kongelig og få sin apanage, uden at det lykkedes. Til gengæld blev han en anerkendt naivistisk kunstner, der udstillede på flere censurerede udstillinger. Rejsende i sindet Museets mest kendte kunstner er Ovartaci eller Louis Marcussen, som var hans rigtige navn. Ovartaci blev indlagt på Psykiatrisk Hospital i 1929 og opholdt sig her i 56 år. Gennem årene udviklede han sin helt egen stil, hvor han malede, tegnede og lavede skulpturer og dukketeatre ud fra sine fantasier og oplevelser fra en lang række tidligere imaginære dyre- og mennesketilværelser. Ovartaci havde oplevet talrige inkarnationer i sit liv. Mange af dem som kvinde, for eksempel havde han været hustru og mor på sin hjemegn Ebeltoft. Kvinden var til stor fascination for Ovartaci. I mange af hans værker optræder kvindefigurer med store mandelformede øjne og lange, yndefulde lemmer i forskellige størrelser og materialer. Også Ovartacis kunstnerisk smykkede cigaretrør, som han kaldte rygefantomer, havde ofte kvindefigurer og navne. Ligesom hans hjemmelavede dukker, der gjorde ham selskab i dagligdagen. Ovartaci tog på opdagelse både i sindet og i den virkelige verden, på sine mange cykelture uden for hospitalet. Med sine feminine gevandter og sit lange hår og sine dukkebørn og -veninder i cykelkurven vakte han opsigt i lokalområdet. Ovartaci døde i 1985, 91 år gammel. Til langt op i årene en særdeles både produktiv og anerkendt kunstner en af de mange på museet. Kunstmuseet har en samling på over værker. Omkring 850 kan ses i udstillingen, der repræsenterer 80 kunstnere. Yderst seværdig og vedkommende. Foto venligst udlånt af Museet på Psykiatrisk Hospital. Tankespind af Johnny Horn. Fuglehovedet går igen i mange af hans værker, som er udstillet på Psykiatrisk Museum i Århus. Mand med gevær, plov og hest. Kan ses på Psykiatrisk Museum i Århus. Patrick Larsen færdedes blandt mennesker, der havde det svært psykisk og socialt. Det fremgår ofte af hans motiver. Kong Frederik IX til hest. Malet af Hans Heinerik Nielsen, som mente han var kongesøn. Ovartaci: Væsen med rygefantom. Yderst til højre i billedet har Ovartaci malet sig selv på cykel. Ovartacis kunstnerisk udsmykkede cigaretrør, som han kaldte rygefantomer, havde ofte kvindefigurer og navne. 16 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

10 Sociale seværdigheder Orden, mådehold og selvbeherskelse Sådan lød mottoet på Psykiatrisk Hospital eller Jydske Asyl, som det før blev kaldt. Hospitalets historiske museum formidler hverdagen og behandlingen på Asylet fra 1852 og til i dag Umiddelbart er der ikke meget sindssygehospital over de smukke gamle hospitalsbygninger, der knejser for enden af alléen. Psykiatrisk Hospital i Risskov er tegnet af den berømte arkitekt Bindesbøll, og en af bygningerne er i dag indrettet til museum. I sin samtid var Jydske Asyl, som det kaldtes, udtryk for en ny humanistisk tidsånd. Harald Selmer, hospitalets første overlæge lagde stor vægt på asyltanken det at søge tilflugt. Han mente, at det var muligt at helbrede sindssyge, blot patienterne kom i behandling tidligt nok. Selvom Selmer brugte datiden medikamentelle behandling, mente han, at livet på hospitalet var det vigtigste lægemiddel. Og det var et liv præget af alvor og arbejdsomhed, viser en tur rundt på museet. Tvangsseng fra Jydske Asyl. Overlæge Selmer fandt det vigtigt at holde tvangsbehandlingen på et minimum. I 1854 var der således 99 dage og 147 nætter hvor ingen mandfolk have været under tvang. Blandt fruentimmerne lykkedes det ham ikke at reducere tvangsmidlerne i lignende grad. Forskel på godtfolk Patienterne blev inddelt i 1., 2. og 3. forplejningsklasse. Filosofien var, at de så vidt muligt skulle leve under forhold, der svarede til dem, de var vant til uden for anstalten. Så derfor var her forskel på folk: På sengestuerne havde patienter af første forplejningsklasse maghonisenge, mens de øvrige patienter måtte tage til takke med egemalede senge. I spisestuen blev der dækket op med musselmalet service, sølvbestik og vinglas på 1. forplejningsklasse, mens patienterne på de lavere forplejningsklasser måtte spise af mere simpelt porcelæn. Efter middagen kunne man trække sig tilbage til morskabsbiblioteket, der var spækket med guldalderlitteratur også for det bedre borgerskab, forstås. En lille del af bogsamlingen var dog forbeholdt almuen, som for eksempel kunne fordybe sig i Tuxens Molbohistorier. På museet findes også en samling af lægeinstrumenter, der hørte til behandlingen. Kanyler, klystersprøjter og andre sprøjter bl.a. til at tage væske ud af bughulen i forbindelse med kræft og tuberkulose, fortæller montren. Blandt de tidligste former for behandling på Asylet var varme bade på otte-ti timer som beroligende middel. Åreladning, som virkede både beroligende og smertestillende, samt forskellige medikamenter som for eksempel: nyserod (vanddrivende), opium (beroligende) og bromkalium mod epilepsi. Tvangsmidler i form af tvangsseng, tvangsstol med indbygget toilet, spændetrøje mv. fandtes også, selvom overlæge Selmer fandt det vigtigt at minimere brugen af tvang. Mening i hverdagen Hverdagen var så vidt muligt fyldt med meningsfuld beskæftigelse. Patienterne arbejdede for eksempel i det store landbrug, som gjorde Asylet til selvforsynende med frugt, grønsager mv. Desuden var beskæftigelse på hospitalets værksteder en vigtig del af behandlingen i de tidlige år. Her var blandt andet skomagerværksted, børstenbinderi, væve- og systue. Museet har derfor også en omfattende udstilling af værktøjer og patientarbejder, nogle af dem meget kunstfærdige og fantasifulde. En tur rundt på museet giver et fint og tankevækkende indblik i en ellers lukket verden. En god plancheudstilling om psykiatriens historie og fotos om livet på Jydske Asyl giver mulighed for at fordybe sig mere. Museet, Psykiatrisk Hospital Skovagervej 2, Risskov Tlf Åbent: Mandag-fredag 10-16, lørdag-søndag Rundvisning efter aftale Entre: 30 kr., børn under 15 år gratis Museet på Psykiatrisk Hospital er delt op i et kunstmuseum og et historisk museum. Museet driver desuden åbent atelier og værksteder for psykiatribrugere. Foto er venligst udlånt af Museet på Psykiatrisk Hospital. LIGNENDE MUSEER: Museet på Sct. Hans Hospital, Roskilde Sct. Hans Hospitals museumssamling blev grundlagt omkring Samlingen består af genstande, der belyser hospitalets historie samt kunstværker af især skizofrene patienter. Sct. Hans Hospital, Museet Boserupvej 2, Roskilde Åbent: Onsdag Gratis adgang Rundvisning kan arrangeres Kontakt: overlæge Karin Garde tlf Psykiatrisk Museum i Middelfart Psykiatrisk Samling, som har til huse på det gamle Middelfart Sindssygehospital, viser en udstilling om hverdag og vilkår på hospitalet fra dets oprettelse i 1888, til det blev nedlagt i Museet udstiller også kunst, som patienterne har lavet. Middelfart Museum, Psykiatrisk Samling Teglgårdsparken 24, Middelfart Tlf Åbent: Tirsdag 10-13, første søndag i hver måned 13-16, gruppebesøg efter aftale Outsiderkunst på Gaia Museum Gaia Museum for Outsider Art i Randers har skiftende udstillinger af outsider kunst, især værker skabt af udviklingshæmmede. Museet er et integrationsprojekt, hvor udviklingshæmmede arbejder i museet, dets cafe og rammeværksted. På museet findes også Galleri Art Aparte, hvor man kan købe kunst. Gaia Museum Outsider Art Lene Bredahls Gade 10, Randers Tlf Åbent: Tirsdag-torsdag: , lørdag 11-16, rundvisning i øvrigt efter aftale Entre: 20 kr. inkl. kaffe/te Beboerne kom i bad og fik skiftet tøj en gang om uge. Bemærk lemmen øverst til venstre, herigennem smed de deres beskidte tøj til et lille rum på den anden side, hvor det blev sorteret, talt op og sendt til vask. En tur rundt på forsorgsmuseet Viebæltegård i Svendborg er en rundtur i levevilkårene for samfundets svageste på landets fattiggårde for omkring 150 år siden Barsk socialrealisme. Meget kortere kan det ikke siges efter en tur rundt på den gamle fattiggård i Svendborg. Vi begynder i sydfløjen. Her på den mørkferniserede gang ligger de spartanske tomands-soverum, det lille baderum og spisestuen, hvor de såkaldte fattiglemmer spiste. Det vil sige kun mændene. Kvinderne måtte indtage deres måltider i soverummene på første sal! Viebæltegård blev opført af Svendborg Kommune i 1872 som fattiggård og arbejdsanstalt. Institutionen bestod oprindelig af to adskilte afdelinger: Fattighuset for værdigt Uden mad og drikke Spisereglementet for fattiggården fortæller i detaljer, hvad hvert enkelt fattig- og arbejdslem skal have leveret til middagsspise regnet ud med kalorieindhold. Interessant nok viser det sig at kosten ernæringsmæssigt lever op til anbefalingerne i dag. Tirsdag lød menuen f.eks. på: ¾ pot gule ærter med urter, 25 kvint (gammelt mål: 1 På arbejdsanstalten var kvinder og mænd adskilt, hvilket blandt andet blev håndhævet med høje mure. Her i mændenes gård blev der slået skærver og hugget brænde. Forsorgsmuseet i Svendborg: kvint = 5 gram, red.). kartofler, 12½ kvint godt kogt fersk eller letsaltet flæsk. Om sommeren kan museets gæster selv få serveret fattigkost: melbudding med brun sovs, bollemælk (lun mælk med melboller og et drys kanel), søbekål, kogt kød og rugbrød. Velbekomme! Soverum for to mænd. Den strenge adskillelse mellem mænd og kvinder blev ophævet i Herefter kunne ældre ægtepar bo sammen. Fattigliv og -levned trængende ældre og syge, der ikke var i stand til at arbejde fattiglemmerne. Og arbejdsanstalten for uværdigt trængende de arbejdsføre, men dovne og forfaldne personer, tiggere, vagabonder og prostituerede. Arbejdslemmer blev de kaldt. Mens fattiglemmerne ifølge forskrifterne skulle behandles med venlighed og skånsomhed og ydes al den hjælp, der var forenelig med god orden, skulle arbejdsklemmerne behandles med alvor og bestemthed uden dog at sætte humane hensyn til side. Det betød blandt andet, at fattighusets beboere sov i senge med madras, lagen og dyne, mens arbejdsanstaltens beboere måtte nøje med sengehalm og et tæppe. Halmen blev fornyet to gange om året. Måttevæven har altid været en del af arbejdsanstalten. I 1850 var 421 måtter en mands arbejde i et år, senere blev effektiviteten øget. På en enkelt måned i 1935 nåede en mand at væve mere end 540 måtter. Arbejdet var akkordarbejde, ved at hænge i kunne man forøge sine lommepenge. Arbejde for føden Det var en stor skam at komme på fattiggården. Som fattig var man uden mulighed for at forsørge sig selv, man blev umyndiggjort og mistede blandt andet sin stemmeret. Folk blev tvangsanbragt på fattiggården, når de måtte ty til sognet eller det offentlige for at få socialhjælp til at overleve. Det var forbudt at leve som subsistensløs uden for fattiggården. Fattiglemmerne blev indespærret bag tremmer og lås og tvunget til at arbejde for opholdet, for eksempel ved at slå skærver og hugge brænde. Fattiggården var nemlig også en arbejdsanstalt, hvor der skulle produceres varer. Det fortæller forsorgsmuseets nye udstilling Fattigfabrikken meget mere om. Udstillingen er historien om, hvordan industrialiseringen påvirkede fattiggården og dens beboere. Og den giver et godt indblik i arbejdet på stedet. Man kan for eksempel besøge det store værksted, hvor mændene vævede kokosmåtter. Kvinderne blev typisk sat til forskelligt fruentimmerarbejde, hovedsageligt på fattiggården. De vaskede og rullede, lappede tøj, gøre rent og vaskede op mv. Viebæltegård fungerede som arbejdsanstalt til 1961 og herefter som forsorgshjem for hjemløse til 1974, hvor Svendborg Museum overtog bygningerne. De står der heldigvis endnu som et vigtigt vidnesbyrd om datidens vilkår for samfundets udstødte. Foto venligst udlånt af museet. 18 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

11 Sociale seværdigheder Lille Ellen Du skal ikke tænke på din far og mor er titlen på forsorgsmuseets hjertegribende udstilling om børneforsorg i det 20. århundrede Savn og ensomhed. Mishandling og overgreb. Fortvivlede børns nødråb og skam. Børnehjemsudstillingen på forsorgsmuseet er en barsk rejse gennem børnehjemmenes og opdragelsesanstalternes historie. På billedet ser vi lille Ellen på fire år. Ellen boede på Hebron Børnehjem i Handbjerg. Hun tissede i sengen og blev derfor pryglet med ris af forstanderinden. Bagefter blev hun tvunget til at stå nede i gården og holde lagnet op med begge hænder, til det var tørt. Blev det regnvejr, skulle hun stå oppe på tørreloftet. Børnevennen, politikeren og journalisten Peter Sabroe fik i 1908 kendskab til Ellens kår. Med fogedens hjælp hentede han hende ud fra LIGNENDE MUSEER: Hospitaler til de fattige I 1700-tallet blev det i stigende grad almindeligt, at godserne tog en form for socialt ansvar og oprettede hospitaler for de fattige gamle, der havde arbejdet hele deres liv på godset. Ordet hospital betegnede dengang noget helt andet. Det var datidens fattighuse eller hjælpeinstitutioner. Greve Hospital på Frilandsmuseet Greve Hospital er bygget af godsejeren på Gjeddesdal i Hvis man ikke kunne klare sig selv, fik man fri bolig i huset og et ganske lille beløb. De fleste fattiglemmer var nødt til at lave noget ved siden af for at overleve. Huset er indrettet med forskellige lejligheder, som de så ud fra slutningen af 1700-tallet op gennem 1800-tallet til 1960 erne, hvor huset fortrinsvis blev brugt som husvilde- og ældrebolig. Katterød Hospital i Den Fynske Landsby Katterød Hospital var et af seks hospitaler, der blev bygget af baronen til Holstenshus i 1780 erne, til baroniets gamle og fattige. I hospitalets første år var det næsten udelukkende almisselemmer, der fik ophold her, men efter 1800 blev klientellet mere blandet; soldater, håndværker, daglejere og tjenestefolk flyttede nu ind i de små lejligheder. Børnehjemsmuseet på Jægerspris Slot Grevinde Danner testamenterede Jægerspris Slot til gavn for fattige og efterladte piger. Efter hendes død blev der etableret børnehjemsbygninger nær slottet, og i begyndelsen af 1900-tallet var stiftelsen en af landet største børneinstitutioner. Børnehjemsmuseet fortæller, hvordan børnene levede og boede på børnehjemsafdelingerne rundt om slottet i 1920 erne, 30 erne, og 40 erne. Børnehjemmet i Jægerspris har haft stor betydning for børneforsorgen i Danmark. Museet, Jægerspris Slot Slotsgården 20, Jægerspris Tlf Åbent: 31. marts oktober tirsdag til søndag (i efterårsferien alle dage), kun adgang med rundvisning, som kan bestilles på hjemmesiden Entre: Voksne 45 kr., børn 10 kr. børnehjemmet og sørgede for, at hun kom i familiepleje hos en lokomotivfører i Vejle, hvor hun fik det godt. Ellen er en af de mange skæbner, børnehjemsmuseet fortæller om. Udstillingen bygger på over hundrede tidligere børnehjemsbørns beretninger og fotografier samt på besøg på 25 danske døgninstitutioner, hvoraf flere har rødder tilbage til 1830erne. Også herfra er der kommet beretninger og fotografier, som museet har lånt og affotograferet. Dele af børnehjemsudstillingen kan også ses på den meget fine hjemmeside Billedet viser det eneste portræt af et børnehjemsbarn, der kendes. Børnenes ven, folketingsmand Peter Sabroe, fik det skænket af arbejderkvinder i Ringkøbing Amt med tak for hans store uegennyttige arbejde for fattige børn. Billedet er malet af Lars Raastrup i Forsorgsmuseet Viebæltegård Grubbemøllevej 13, Svendborg Tlf Åbent: Oktober-december, tirsdag-søndag Entre: 40 kr., børn ifølge med voksne gratis Frilandsmuseet Kongevejen 100, Lyngby Tlf Åbent: 31. marts-31. oktober tirsdag-søndag Gratis adgang Den Fynske Landsby Sejerskovvej 20, Odense Tlf Åbent: 20. august til 21. oktober, tirsdag til søndag kl oktober til 31. marts, søn- og helligdage kl Voksne 60 kr. (40 kr. efter 21. oktober), børn under 18 gratis Foto: Karen Pedersen De sort/hvide forbryderbillederne er noget af det første, øjet fanger, når man træder ind den gamle arrest på torvet i Faaborg. Billederne er optaget i for Odense Politi, og forbryderne ser faktisk ser ret så fredelige ud, som de hænger der skulder ved skulder: Væveren Lars Madsen, der blev benådet efter otte år i tugthuset for tyveri, men straks røg to år i tugthuset igen, fordi han stjal en frakke på et værtshus. Skoledrengen Jens Vilhelm, der stjal en shagpibe og kom seks uger på fattiggården og 13 dage i arresten. Vaskekonen Christiane, som måtte bøde med fire gange fem dages fængsel på vand og brød, fordi hun ranede tre alen hørlærred og mindre quantiteter fødevarer. Faaborg Arresthus: Livet bag tremmer Det gamle arresthus i Faaborg giver et indblik i arresthusenes og ikke mindst afstraffelsens historie i Danmark Sikringscellen og detentionen er bevaret med det oprindelige inventar. I detentionen er der afløb til bræk. Flugt og selvmord Men hvordan levede de så disse tidligere og senere tiders lovovertrædere, når de blev sat bag lås og slå? Det kan man få et indblik i på museet, der fortæller om hverdagen i en arrest fra den sene middelalder, hvor cellerne lå under den daværende byrådssal, til dagens celle med lejet tv og kaffemaskine. Arrestens celler er indrettet med forskellige specialudstillinger med emner som flugt, narko, tatovering, vold og selvmord. Kære lille elskede Senta, du må ikke være vred på mig, fordi jeg har taget denne beslutning, men livet blev mig for svært herovre, skriver en indsat til sin gravide kone. Flere af fangernes afskedsbreve er bevaret for eftertiden for de blev åbenbart er sendt til de efterladte. Et andet rum fortæller om de stoffer, der hørte til livet i fængslet, og om tatoveringer fotograferet på Odense Sygehus. Mange mennesker har i tidens løb fået fjernet tatoveringer her, og en del af dem er sandsynligvis lavet illegalt i fængslerne. Born to be wild, død over panserne, lyder nogle af de hjemmebroderede budskaber på armene. Indgraveret i huden med fx en tandbørste med nål smeltet fast på enden. Av! Drømmen om frihed Med til fængselslivet hører drømmen om frihed. Fangerne skulle indtil 1973 hver aften lægge tøj og værktøj uden for cellen, en foranstaltning, der skulle hindre flugtforsøg. Men ikke altid gjorde det. Det vidner montren med diverse flugtremedier om. Her er diamanttråden, den moderne afløser for nedstrygeren. Kopier af nøgler, en nedstryger lavet med håndtag af en arkitektlampe, en stige flikket sammen af en sengebund. En særlig måde at flygte på var at sluge store eller skarpe genstande. De skulle som regel opereres ud på sygehuset og herfra kunne den indsatte så forsøge at flygte. En rapport fra arrestforvarer i Københavns Amt fortæller om en indsat, der var indlagt flere gange, fordi han havde slugt henholdsvis et gebis, et stykke ståltråd og en træske. Den spanske kappe I kælderen under arresten er der en tro kopi af den celle, der i 1700-tallet befandt sig under rådhuset og en kopi af datidens afstraffelsesredskaber. En straf var den spanske kappe, en tønde, som man skulle iklædes offentligt. De 25 kilos vægt var ikke straffen i sig selv, den bestod snarere i at det var en skam at blive set med denne latterlige mundering. Kappen blev især brugt ved gadeoptøjer eller fuldskab og kun til mænd. Straffen for kivagtige kvinder, der fór med løgn og sladder var at gå med fedelen et fladt stykke træ med Arrestforvareren på sin plads. På bordet står to styk guldøl i en pose, glemt af en svensker, der har været indsat. form som en violin. Fedelen var i to halvdele og havde huller til synderindens hoved og hænder. Andre afstraffelsesmetoder var kag på byens torv. Forbryderen blev bundet og pisket offentligt, og straffet med kagstrygning, dvs. pisk. Kagen var den pæl, den dømte blev bundet til imens. Det er heldigvis mange år siden nu. Arresten var i funktion til 1989, og her gemmer sig mange historier fra før og nu. En tidligere indsat, som nu er ansat på museet, viser rundt og fortæller. Husk at bestille tid i forvejen. Faaborg Arrest Torvet 19, Faaborg Tlf Åben: 16. september-15. oktober, søndage og efterårsferien Entre: 30 kr. Rundvisning efter aftale Alcatraz i Horsens? I efteråret 2006 lukkede det mere end 150 år gamle Horsens Statsfængsel. Og står det til Horsens Kommune, får bygningerne ikke lov at stå tomme. Kommunen vil nemlig omdanne fængslets gamle bygninger til oplevelsescentret World of Crime, lidt a la Alcatraz, øen med det nu nedlagte fængsel i San Francisco- bugten i Californien, USA. World of Crime er endnu kun på tegnebrættet. I første omgang er der planer om at åbne en mindre del af fængslet med en udstilling af nogle af genstandene fra Statsfængslet og det tidligere fængselsmuseum her. Udstillingen er under opbygning, og når måske at blive klar til efterårsferien. Tjek selv på 20 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

12 Med indædt tålmodighed Den ovale kobberplade udsmykket med Kirkens Korshærs bomærke blev lavet sikkert som en gave fra en eller anden privatperson til Kirkens Korshær i anledning af 25 års jubilæet i Jeg glæder mig dagligt over bomærket. Det minder mig hele tiden om Kirkens Korshærs historie og den tradition, jeg er en del af. En hed artikel? Tja. I hvert fald dalede en mild regn af ord, som ender på -hed, ned over det ovale mødebord, da Hus Forbi mødte korshærschef og præst Bjarne Lenau i hans pibeduftende kontor Af Helle Jørler Fotos: André Andersen Vi kommer i løbet af samtalen omkring ensomhed, nænsomhed, ydmyghed, blufærdighed, åbenhed, tålmodighed, fordomsfrihed, rummelighed, nærhed, gensidighed og naturligvis må det ende dér, hvor alting ender og begynder: Kærlighed. Selv om Bjarne Lenau Henriksen, korshærschef i Kirkens Korshær, bestemt ikke ynder store ord (blufærdighed), så nævner vi en enkelt gang det sidste ord, flygtigt og diskret. For at finde Lenaus bittelille, hyggelige kontor skal man kravle op ad en hønsestige på bagtrappen i et 1800-tals hus på Nikolaj Plads i hovedstadens hjerte og gå efter pibeduften selv om han officielt ikke ryger. Han er ikke så høj, tæt. Chokoladepastil-øjne. Der er god kaffe og vand parat, og han taler gerne længe med sin karakteristiske, lidt hæse stemme. Til sprittermøde i Stengade En onsdag i oktober for ganske mange år siden opfordrede to af Bjarne Lenau Henriksens studiekammerater fra teologi ham til at komme med til sprittermøde. I Stengade 58 samledes alkoholikere en gang om ugen. Mænd, der drak bl.a. kogesprit og var kommet i uføre, men som ofte havde et almindeligt liv bag sig. Ved indgangen blev Lenau gransket: Er du kommet for at frelse nogen? Nej, svarede han, og det var løsenet mænd blev her budt på the, kaffe og fedtemadder. - Og det var så hyggeligt, gentager han nogle gange, så man virkelig fornemmer stemningen. Siden kom han i en skurvogn, Hotel Jens, hvor han snakkede, lyttede, spillede skak og ludo med de op til otte beboere. Han var solgt til stanglakrids. - At få lov at opleve de goder sider af disse mennesker, det giver mig så meget. De er jo ofte kommet på kant med familie og venner, som måske i deres fortvivlelse er faldet i den grøft, hvor man prøver at frelse andre. Hvilket så avler modstand. Jeg kunne godt nære mig, både religiøst og pædagogisk. Belønningen var tillid, varme og åbenhed, siger han på en måde, så man vældig godt kan forestille sig ham i præsteembedet og mærker hans rummelighed og talent for gensidighed. Prædike gør han da også ved siden af sit job som korshærschef en gang om måneden i Helligkors Kirke i Blågårds Sogn på Nørrebro i København. - De gamle alkoholikere var kendt med det kirkelige fra et eller andet sted i deres barndom. Nogle har endda bedt om en skriftemålssamtale, og det er dejligt at mærke det lettelsens suk, der kan gå igennem et menneske efter sådan en samtale. Den slags kender nogle af de unge udsatte ikke til. Bjarne Lenau er meget bekymret for dem. Kaj Munk har udtrykt, hvad Kirkens Korshær står for i Bjarne Lenau Henriksens sind: At vidne om Gud er at leve, så livet bliver dyrebart for andre og det gode i det styrkes - De lever i en punktuelt kultur, i hast, har ingen ro. Det piner mig og bekymrer mig også at opleve nogle af de unge psykisk syge de er hundesyge og har desværre ofte et misbrug oven i. De er så langt væk fra den almindelige virkelighed, at de er meget svære at nå og jeg tror aldrig, de kommer i nærheden af dette pyyh lettelsens gode fornemmelse. Bland dig uden om! Det stod på ingen måde skrevet ved lille Bjarnes vugge, at han skulle blive præst og sjælesørger. Han voksede op med en storebror hos sin arbejderalenemor i en kirke-fremmed familie, hvor børnene dog var døbt og konfirmeret, men ikke mere. Til gengæld var der en masse skæve eksistenser hjemme i den københavnske karré. - Der herskede generelt en stor rummelighed dengang. Der boede f.eks. en herre, som var på det andet hold, som vi sagde dengang. Jeg spurgte min mor om ham. Hendes prompte reaktion var: Har han generet dig? og da jeg afkræftede, sagde hun fyndigt: Så skal du bare blande dig uden om! Så længe, folk ikke generer mig eller andre, så skal der rigtig meget til, før jeg synes, folk er sære. Jeg vil i så fald gerne være med til en hel del anderledeshed. Det kom han til. Men først skulle han blive familiens første student. - Mønsterbryder? Nej, ikke rigtigt, trækker han lidt på det. - Jeg lovede faktisk min mor, inden hun døde, at jeg ikke ville kalde mig sådan, fordi det for hende indebar, at jeg kom fra en ringe baggrund; at jeg havde fået noget dårligt med i bagagen. Og sådan er det bestemt ikke. Blandt ludere og lommetyve I første omgang var det en interesse for historie og passion for sprog, der trak ved teologistudiet. Især hebræisk, men også koptisk, græsk, aramaeisk (det sprog, man mener taltes på Jesu tid i Palæstina, red.) og latin. Her står tiden stille et sekund i interviewet: Vores fælles sprogglæde dirrer i rummet og luftes. Foruden ærgrelsen over, Kirkens Korshær Er en privat, social hjælpeorganisation tilknyttet den danske folkekirke. Kirkens Korshær har sit virkeområde blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner, psykisk syge, alkoholikere og hjemløse etc. Kirkens Korshærs logo er udført af kunstneren Clara Kjærulf fra Egå. Siden 1996 har det været Korshærens officielle logo. at latin ikke længere er obligatorisk i skolen og den slags Tilbage til Lenaus studietid, hvor han synes, han fik det hele, også etik, dogmatik og teologi, forstås. Både bredde og dybde. Bjarne Lenau blev som nyudklækket præst i 1974 leder af Nicolai Tjenesten en anonym natterådgivning, enten personligt eller pr. telefon. Og var en lille smule betænkelig ved, om han som 25-årig havde ballast nok til jobbet. Det havde han. Selv om han nævner som et kuriosum, at han ikke selv prøvede at sidde ved telefonerne før efter 28 år! Senere fik han embede ved Mariakirken og blev leder af Mariatjenesten på det hårdt belastede Vesterbro. Lige i centrum af misbrugere, ludere og lommetyve. - Det er pudsigt. Jeg tænkte aldrig nogensinde i de syv år, at jeg skulle på arbejde at det var en pligt, som jeg fik løn for. Jeg levede blandt disse mennesker. Det var drevet af lyst og naturligvis også af, at der var vigtige ting, jeg kunne gøre. - Kald? Nej! Mmh - jo, nej ikke i teologisk forstand, men medmenneskeligt, ja. Jeg er blevet beriget med så mange fine oplevelser, med glæde og inspiration, som jeg er dybt taknemmelig for. Men nogle gange var jeg da også bange og vred. Der var mange barske oplevelser bl.a. en uendelig række af begravelser. For mange af misbrugerne var det dog en tryghed at vide, at de ville blive ordentligt begravet med de og de salmer af en, der holdt af dem. For de pårørende kan det også være nemmere at tage godt afsked, når de oplever, at personen faktisk også var vellidt og havde venner og ikke kun en sølle eksistens. I det hele taget ligger det mig på sinde at formidle til medmennesker: Jeg kan godt holde dig ud, selv når du opfører dig uudholdeligt, og jeg vil gerne være sammen med dig alligevel. De fleste af os, der lever et mere almindeligt liv, har sådan et menneske i vores liv. Måske til overflod flere. Men det har udsatte ofte mistet eller måske ikke haft. Og den smerte er næsten ubærlig. Vi andre kan lindre lidt. Måske glimtvis, i perioder netop bare være sammen med dem, lytte. For hjælp skal foregå Kunstneren siger: Korset er fundamentet i Kirkens Korshærs arbejde. Korsets tre streger udtrykker treenigheden: Fader, Søn og Helligånd. Cirklen i centrum udtrykker evigheden. De fire hjerter symboliserer, at Kirkens Korshær arbejder med kærlighed. Hjerternes runde side vender udad og fortæller, at Kirkens Korshær arbejder med mildhed og ikke med fordømmelse og strenghed. på folks egne præmisser og i deres eget tempo, mener Lenau. Nænsomhed. Nærhed. Skal være kritiske Lenau har været med i Rådet for Socialt Udsatte fra begyndelsen og var tidligere i Narkotikarådet. - Vi kan have kraftige diskussioner, men de er ordentlige og i en god tone. Og selv om vi kan være uenige, har vi et fælles mål: At forbedre levevilkårene for socialt udsatte. Jeg synes, der er stor lydhørhed i regeringen og Socialministeriet, hvor vi får bekræftet, at det er vores opgave at være kritiske. Jeg synes også efterhånden, at befolkningen kender og lytter til os. Konkret er jeg glad for, at vi har gang i en undersøgelse af de udsattes helbred (omtalt i Hus Forbi marts 2007, red.). Mine hjertesager er folk på overførselsindkomster, f.eks. indvandrere og flygtninge på startpakken (introduktionsydelse, red.), der simpelthen ikke er til at leve et normalt menneskeliv for. Desuden synes jeg, at etablering af skæve boliger er meget vigtigt. At bryde socialt udsatte menneskers ensomhed og isolation og danne netværk tager år og kræver indædt tålmodighed. Men det er nødvendigt. I 1987 blev Lenau korshærchef. Det gør ham glad, når korshæren har betydet noget for nogen, om end blot i det små. Som da en gammel junkie sagde til ham: Før kravlede vi rundt under stenbroen, nu er det da i mindste oven på. Blå bog Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen er uddannet teolog og præst. >> 1968 Frivillig i Kirkens Korshær, korshærspræst >> Leder af Sct. Nicolai Tjenesten >> Leder af Mariatjenesten >> Korshærschef og prædikant i Helligkors Kirke i Blågårds sogn. Når lejlighed gives, trakterer han trommesættet i Kirkens Korshærs Århus-afdeling i bandet The Hangovers. 22 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktoberber

13 Designer mini-hjem Nu med indbygget samtalekøkken I en nær fremtid er det måske ikke længere tungt lastede barnevogne, de hjemløse kører rundt med, men derimod et mobilt mini-hjem Af Ida Sofie Minke Anderson Foto: Holger Henriksen Den danske designer Jørn Bagger har udtænkt og designet to typer hjemløsevogne, som kan tilgodese de danske hjemløses specielle behov. Jørn Bagger fik oprindelig idéen til hjemløsevognen for over 10 år siden inspireret af amerikanske designere, som havde udtænkt nogle kasser, de hjemløse i New York kunne bo i. Projektet åbnede hans øjne for, at design kunne være andet og mere end lækre Stelton-kander, biler og tøj. Han var dog nødt til at lægge idéen på hylden, da han ikke kunne se, hvor pengene til et så specielt projekt skulle komme fra. - Sidste vinter faldt jeg så tilfældigt i samtale med en hjemløs, og her tog projektet igen form. Inspireret af de forskellige kampagner, hvor man har kunnet købe vandpumper, geder og andet til befolkningen i ulande, var min idé, at overføre konceptet til danske forhold, så man i fremtiden også kan købe en vogn til en hjemløs, siger Jørn Bagger. Han var ikke sen til at kontakte Hus Forbi med sin idé, og derfra kunne designeren helt konkret tage fat på at designe vognen. Skal kunne låses På forhånd opstillede han en række parametre for, hvad han kunne forstille sig, at vognene skulle kunne, og i den forbindelse etablerede Hus Forbi kontakt til en gruppe hjemløse. De lagde vægt på, at den skulle kunne låses fast. For de personlige ejendele og livsnødvendige ting som soveposer, regnslag, køkkengrej og andet er en del af livet på gaden og derfor hårde at miste. Andre parametre var, at det skulle være muligt at Den fede løsning eller Mobil-bo er arbejdsbetegnelserne på de hjemløsevogne, som designer Jørn Bagger er ved at udvikle. komme i tørvejr, man skal være hævet over jorden, når man sover, og at vognen skal kunne forsvinde ind i det omgivende bybillede. Jørn Bagger forstillede sig også at lave plads til et lille stormkøkken, og det vakte genklang i gruppen. - Vi andre indretter os med samtalekøkkener og hele baduljen men hvis der er nogen, der har brug for et samtalekøkken, så er det de hjemløse for de er ofte dybt afhængige af den sociale kontakt, de har med de mennesker, der er omkring dem, fortæller han. Efterfølgende har Jørn Bagger lavet to modeller på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i København, og de er nu ved at blive testet i en periode for at se, om de lever op til kravene. Spørgsmålet om senere produktion og finansiering af vognene er endnu ikke helt afklaret, men der mangler ikke idéer til, hvordan det kan gøres. Måske bliver Jørn Baggers hjemløsevogn en del af det fremtidige bybillede for de grupper, der har svært ved at passe ind i de eksisterende botilbud. Hus Forbi følger projektet og de hjemløse Hus Forbi-sælgeres afprøvning af de to vogne i de kommende numre. Bliv frivillig i Røde Kors Har du talt med din nabo i dag? Lige nu venter 170 mennesker i Hovedstaden på at få en besøgsven. De har brug for kontakt med omverdenen. Som besøgsven bliver du et værdifuldt bindeled til verden uden for hjemmet. Du bliver inviteret indenfor en gang om ugen til oplevelser, der giver gensidig glæde. Studiecafé på Teknisk Skole På Frederiksberg er vi ved at oprette studiecaféer for elever på Teknisk Skole (TEC). Hertil savner vi lektiehjælpere, som har lyst til at støtte elever, hovedsageligt med minoritetsbaggrund. Du skal kunne afsætte et par timer enten mandag og onsdag fra kl Eleverne har brug for hjælp til rapporter, matematik og studieteknik, og som frivillig er den væsentligste forudsætning, at du har viljen til at støtte dem og hjælpe dem med diverse skoleopgaver. Cykeltræning At kunne cykle er af stor betydning. Ikke mindst fordi det giver en større bevægelsesradius, men også særligt fordi flere af kursisterne skal kunne det for at blive optaget på Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kursisterne vil gennemgå balancetræning og senere i forløbet få undervisning i færdselsreglerne og cykelvedligeholdelse. På Nørrebro har vi cykeltræningshold, hvortil vi søger frivillige ca. 2 timer lørdag formiddag, hver eller hver anden uge. Gør holdning til handling Tøj solgt i Røde Kors Butikkerne bliver til international nødhjælp og socialt arbejde i Danmark. Vi søger engagerede og ansvarsbevidste frivillige, med blik for moden og det spændende tøj, der vil deltage i arbejdet med at klargøre og sælge tøjet vores 10 butikker. Du kommer til at indgå i en fast vagt 4-5 timer ugentlig. Vi er mange forskellige mennesker i alle aldre. Vi har det sjovt og godt sammen. Kom uforpligtende og mød os, og se om det er noget for dig Nordre Fasanvej 224, København N Tlf: Læs mere på Hjemløse lærer at skrive Skrivekurser kan være vejen til indflydelse, mener Socialt Udviklingscenter, der står bag et kursus i kommunikation for hjemløse Af Birgitte Rørdam Bliv set, hørt og få indflydelse. Det er nogle af tankerne bag skrivekurset Den gode historie for hjemløse, som for nylig blev afholdt af Socialt Udviklingscenter (SUS) og de hjemløses organisation SAND. Her blev 26 deltagere, hvoraf en stor del er aktive i brugerråd på boformer landet over, undervist i at finde, beskrive og formidle den gode historie. Kurset er led i at styrke brugerindflydelsen blandt udsatte grupper. Og når det i forhold til netop hjemløse handler om kommunikation, er det for at give dem redskaber, så de nemmere kan Leif Andersen, i daglig tale Leif Elektriker, tog med kyshånd mod skrivekurset for hjemløse, fordi han gerne vil lave en nyhedsavis på Møltrup Optagelseshjem, hvor han bor på tiende år. Af Birgitte Rørdam Som mangeårig beboer på forsorgshjemmet Møltrup Optagelseshjem ved Vildbjerg i Jylland og aktiv på hjemløseområdet kom skrivekurset som en oplagt mulighed for den nu 66-årige Leif Andersen, bedre kendt som Leif Elektriker. Hans plan med at deltage var meget konkret: Han havde flere gange forsøgt at lave en nyhedsavis fra Møltrup Optagelseshjem, men arbejdet gik trægt, og han syntes ikke, at det, han fik lavet, var godt nok til at gå i trykken. blande sig i debatten og få indflydelse, fortæller en af arrangørerne, konsulent Andreas Hjorth Frederiksen. - For de hjemløse er vejen til indflydelse at blive hørt, og det mener vi, skriverkurset kan hjælpe med. Men kurset er også med til at styrke deres selvværd, fordi de kommer på banen, bliver inddraget og oplever, at vi andre har brug for dem, siger han og fortsætter: - Målet er, at de bliver i stand til at formidle både udadtil og indadtil, og at de bliver mere aktive med deres skriveri og for eksempel opretter weblogs. Men også at det bliver en slags kompetenceløft. Og at det, de - Jeg har boet her i mere end ti år, også mens jeg arbejdede som rejsemontør og elektriker, men for cirka tre år siden måtte jeg holde helt op med at arbejde, fordi jeg har fået en firdobbelt bypass operation, siger han I stedet er Leif Andersen aktiv på en lang række andre områder: Bestyrelsesmedlem i de hjemløses organisation SAND, med i beboerrådet på Møltrup, i Udviklingsrådet i Region Midtvest. Og sammen med Hernings borgmester Lars Krarup har han fået et Udsatteråd op at stå i kommunen fra september i år. skriver, har en kvalitet, så andre kan bruge og drage nytte af det efterfølgende. Det kan være personlige beretninger eller mere generelle historier fra de hjemløses liv. Formidlingskorps på vej På skrivekurset lærer deltagerne at finde og formidle historier. De lærer om billeder, blogs, interviews og ikke mindst at skrive. De 26, som allerede har deltaget, kom med en meget forskellig baggrund. - Alle er eller har været hjemløse, de fleste må nok siges at være blandt de mere aktive. En del har været knyttet til en boform og et nærudvalg (brugerråd, red.), men Skiver sig til indflydelse Leif Andersen tog med glæde imod et skrivekursus for hjemløse, fordi hans tidligere forsøg på at formidle ikke har været gode nok, synes han selv - Jeg har altid godt kunnet lide at udtrykke mig på skrift, og blandt andet derfor fungerer jeg som en slags socialrådgiver. Her kommer rigtig mange, som ikke magter det sociale system og ikke kan overskue de beslutninger, der bliver taget på deres vegne. Vil man være sikker på at blive hørt, og vil man have indflydelse på sin egen sag, er det vigtigt at kunne sætte ord på papir. Og jeg må sige, at det er faldet heldigt ud næsten alle de gange, jeg har blandet mig på skrift i en sag, siger Leif Elektriker. Guldrandede ord Og ikke bare er tingene faldet heldigt ud der er også kommet cool cash ud af Leif Elektrikers anstrengelser på papir: kr. i 2006, i 2007 gav de ansøgninger, han har sendt af sted til forskellige her holder ligheden også op. Vi har både haft skribenter fra Hus Forbi, tidligere dansklærere og folk, der aldrig tidligere har været vant til at bruge det skrevne ord. Og resultatet er avisen Den gode historie, som alle deltagere har været med til at lave, fortæller Andreas Hjorth Frederiksen. På sigt ønsker SUS at etablere et længere skrivekursus og i forlængelse af det også et formidlingskorps, så det bliver nemmere at trække på brugerne, når der skal formidles viden og træffes beslutninger på området. Se og læs resultatet af skrivekursuset på fonde til aktiviteter på Møltrup. - Jeg søgte blandt andet Tuborgfonden og skrev til sidst: Nu har vi støttet jer i så mange år, så nu må det være jeres tur til at støtte os. Det gav til vores café, som selvfølgelig er alkoholfri, fortæller han. Men hvorfor så et skrivekursus? - Jeg ville gerne have mere indblik i det redaktionelle arbejde og bedre forudsætninger for at lave noget på tryk, som kommer bredt ud. Målet har jo været, at jeg sammen med andre her på stedet kan lave et såkaldt Møltrup Nyt. En avis, der skal informere internt om stedet og vores aktiviteter, men som også skal informere beslutningstagere om forholdende på Møltrup i det hele taget, siger Leif Andersen, som regner med at Møltrup Nyt er på gaden i løbet af efteråret. 24 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

14 Daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) holdt åbningstalen til Brugernes Bazar 2007 Elever fra Den Sociale Højskole i t-shirts med påtrykt butterfly og tjenervest fungerede som ordstyrere og cafe-personale under basaren. Tænk ting ene baglæns Brugernes Bazar vrimlede med gode råd, om alt fra hvordan man spiser en regnorm til anderledes tænkning. Temaet i år var sundhed, og basaren blev holdt i Kongens Have i Odense Af Jaku-Lina E. Nielsen Foto: Hung Tien Vu Hvorfor spørger I aldrig de hjemløse, hvad de selv kan gøre for at forbedre deres situation? Ja, hvorfor egentlig ikke? Som (forholdsvis ny) redaktør af Hus Forbi var jeg i sidste måned for første gang med til Brugernes Bazar, hvor jeg bl.a. fik dette spørgsmål eller råd af en af deltagerne. Brugernes Bazar er en årligt tilbagevendende begivenhed for landets mange tilbud for socialt udsatte samt disse tilbuds brugere deraf navnet. I år blev basaren holdt i Odense og lejede turistbusser satte derfor Hus Forbi-sælgere og beboere fra landets forsorgshjem af foran Kongens Have i centrum af Odense. Andre deltagere fandt selv vej frem og tilbage med tog eller bil. Få hundrede meter fra Kongens Have daskede lørdagsshoppere ud og ind af butikkerne på byens hovedstrøg, mens caféfolket sad under parasoller med gasvarmere i nakken og sludrede over kaffen og tallerkner med indbydende retter. I Kongens Have var der ingen gasvarmere, og frokosten var smørebrød på hvide paptallerkner langet over disken af kommende socialrådgivere og sagsbehandlere, dvs. elever fra Den Sociale Højskole. Men mange af brugerne regner nu heller ikke lidt blæst og køligt efterårsvejr for noget. En gruppe Hus Forbi sælgere slog sig straks ned med deres hunde og gule tasker på jorden ved siden af Hus Forbis bod, selv om der var masse af ledige stole rundt om på basarpladsen. Hus Forbis bod blev passet af Steen Viggo, tidligere udeligger og manden bag Vorherres Køkkenhave (se side 31). Han startede dagen med at grave regnorme op kl. seks, og ved basarens åbning kl. 11 lå de renvaskede og lyserøde som nøgne museunger i en lille skål og bugtede sig som en slags levende eksempler på, at Steen Viggo synes at indtage sin kost efter devisen: Hvis det kan udtales, så kan det spises. - Men husk altid, at spise regnormen med hovedet først. Ellers kan den komme op gennem spiserøret igen, lød det fra Steen Viggo, inden (endnu) en orm forsvandt ind i hans mund. 21 nåede han op på, fortalte han sidst på dagen. De rige lever længst Efter frokost var der Café-dialog på programmet. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt der hvis han en decemberdag iførte sig rødt tøj og nissehue ville han kunne optræde som julemand i et hvilket som helst stormagasin bankede på mikrofonen og mindede om, at temaet for dette års basar var sundhed. - Hvis man har en høj indtægt, så kan man regne med at leve 8-10 år længere end dem med lavest indtægt. Og dét er da noget, man kan kalde ulighed, sagde han og tilføjede, at eftersom han er uddannet læge, så kunne han holde en laaaang tale, om alle de almindelige lidelser, som rammer socialt udsatte langt hårdere som f.eks. lungesygdomme, hjertekarsygdomme og ikke mindst tandlidelser, fordi der som bekendt er brugebetaling på sidstnævnte. Men i stedet for en lang tale om socialt udsattes sundhedsproblemer opfordrede han de mange hundrede deltager til blande sig mellem hinanden ved de runde borde med hvide duge i det store cafetelt og diskutere: Socialt udsattes problemer i mødet med sundhedssystemet. Eleverne fra den sociale højskole var ordstyrere og referenter og sad fordelt ved bordene. - Og husk, at nogen gange er det godt at tænke tingene baglæns, lød det fra Preben Brandt som startskud på cafe-debatten. Og så var det, at Tom Pedersen fra Århus blandt andet spurgte, hvorfor Hus Forbis redaktion ikke går ud og spørger de hjemløse, hvad de selv kan gøre for at forbedre deres liv. Få hunden på recept Tom Pedersen lyste sammen med omkring andre medlemmer af LAP Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribruger op mellem de andre mangefarvede deltagere idet de alle var klædt i orange LAP-t-shirts. I LAP s bod kunne man bl.a. opleve Anne Jensen (som laver Hus Forbis krydsord, se s ) holde foredrag om, hvad en hund kan gøre for ensomme psykiatribrugere. - En hund har aldrig onde bagtanker, den vil allerhøjst tage din hovedpude fra dig. Så derfor foreslår jeg, at man kan få en hund på recept, fortalte hun, mens hun stod foran tilhørerne med sin elskede Thaia i snor. Næste foredragsholder var en lille tæt kvinde med sort hår og et fast blik i sine mørke øjne, som så ud som om, hun kunne lægge arm med de fleste mænd og vinde. Hun talte stort set over Tom Pedersens spørgsmål: Hvad kan man selv gøre for at forbedre sin situation eller i hvert fald levevis: - Kost, sjæl og psyke hænger sammen. Og en sund levestil gør dig i stand til at tænke klart og til at tænke mere positivt, fortalte kvinden, som kaldte sig Angse. Siden sidste år havde hun tabt sig 35 kg, og i en periode på halvandet år var hun stort set ikke uden for en dør, fordi hun ikke havde overskud til det. - Og når jeg gik ud, så kiggede jeg altid ned i jorden. I dag går jeg ud af døren hver dag, og jeg kigger altid opad, så mit syn ikke er begrænset måske ser jeg en aglæns fugl i bevægelse eller skyerne, der sejler afsted. Og det er meget mere positivt end kun at se sine egne skosnuder. - Men hvad skal man gøre, de dage, hvor man bare synes, alting er noget lort? Ville en af tilhørerne i foredragsteltet vide. - Alting er aldrig noget lort. Prøv at kigge dig omkring. Der er jo ikke lort på væggene og heller ikke i loftet og heller ikke på gulvet. Det er bare en talemåde, som gør, at man holder sig selv fast i et negativt syn. Basaren var den 4. i rækken og for andet år i træk blev den holdt i Odense. Brugernes Bazar: - Blev i år holdt i Odense den 1. september kl Temaet i år var sundhed i forhold til socialt udsatte. - Bazaren arrangeres af Rådet for Socialt Udsatte. I bazarens styregruppe sidder repræsentanter for: De hjemløses Landsorganisation, SAND, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, LAP, Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark, SVID samt BrugerForeningen for aktive stofbrugere, BF. Deltagerne til Brugernes Bazar kom fra væresteder, forsorgshjem, foreninger og projekter for socialt udsatte i hele landet. Bazaren blev for andet år i træk holdt i Odense. Steen Viggo, manden bag Hus Forbis faste klumme Vorherres Køkkenhave, der handler om hvad man kan spise i naturen, nåede at spise 21 regnorme og sælge mange glas med danske kapers (syltede grønne hyldebær), hjemmelavet marmelade og te i løbet af bazaren. hus forbi nr. 66 oktober

15 VI BE KLAG ER På grund af en teknisk fejl var Hus Forbis krydsord i sidste nummer desværre blevet trykt således, at den var vanskelig at løse. Derfor bringer vi den nu igen. Der vil blive udtrukket vindere både blandt de læsere, som trods fejltrykket indsendte løsninger inden deadline den 30. september, og blandt de læsere, som indsender løsninger på denne (genoptrykte) krydsord inden udgangen af oktober. - jalini Ren X-ord af Anne Jensen tidligere hjemløs Send løsningen på X-ORD senest 31. oktober Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et boggavekort til en værdi af 500 kr. og 10 cd er med Vi tænder en stjerne hjemløselandsholdets VM-sang. Vinderne af cd er får direkte besked pr. post. Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert, eller på et postkort og sendes til: Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Af Camilla Bundgaard Tegning: Hanne Louise Nielsen 28 hus forbi nr. 66 oktober 2007 Hjemløsedagen på Rådhuspladsen Camilla Bundgaard Foto: Toke Bundgaard Han sidder krumrygget på gadens fliser. I sine hænder holder han en lille blikskål, som rasler, når han ryster den i hånden. Der er et gråligt lys omkring ham. Måske er det de lasede klude, han har slynget om kroppen, måske er det tusmørket, der sænker sig lige bag ham, eller også er det bare snavset fra et helt livs fliser, der har ædt sig ind i hans hud og nu har lagt sig som et gulligt klæde over hans porer. Hans ansigt ser gammelt ud, og rynkerne løber ned af hans kinder som tårer, han aldrig nåede at få smagt på. Men han har ingen alder. Han er fanget et sted midt i mellem ung og gammel. Han rejser sig pludselig og slæber med tunge skridt sin krop ud i natten. Som en nomade fra en glemt tid, uden et hjem med vægge, som han kan forskanse sig bag, når storbyens lyde omringer ham som bølger af liv. Han sætter det ene ben foran det andet, men travlheden kan ikke findes i hans gang. Der er intet, han skal nå. Han flytter sig bare. En tavs eksistens uden et mål andet end den rene overlevelse. Han ser dagene forsvinde bag de høje bygninger. Nu og da griber han ud i den tomme luft omkring sig for at fange lyset, men når skyggerne falder ind over ham, sukker han og lukker øjnene. Er født 1978 i Seoul, Korea. Bor i dag i Helsingør med sin mand og arbejder som supervisor på Socialforskningsinstituttet. Camilla Bundgaard skrev kortprosateksten Ren under et studieophold i Shanghai, Kina i Teksten handler om en af de mange hjemløse, Kina huser. Budskabet er, at der er mange fællestræk blandt alverdens hjemløse, uanset hvilket land man end måtte være hjemløs i. Ren betyder menneske på kinesisk. Teksten er en gave til Hus Forbi. Hus Forbi modtager gerne tekster/noveller/digte, der har hjemløshed, fattigdom o.lign. som tema. Redaktionen kan dog ikke forpligte sig på at besvare alle henvendelser og/eller returnere tilsendt materiale. For 8. år i træk fejrer en lang række sociale organisationer FN s Internationale Fattigdomsdag. Det sker den 17. oktober fra kl på Rådhuspladsen i København dagen, som i folkemunde efterhånden kun er kendt som Hjemløsedagen. Formålet med dagen er at sætte de hjemløse i centrum og først og fremmest have en festlig og hyggelig dag. Bag arrangementet står blandt andet: Projekt Udenfor, Hjemløsehuset, Kofoeds skole, Mændenes Hjem, Kirkens Korshær, Hus Forbi, Amadeus, Fundamentet, S.A.N.D., Københavns Domkirke og Omsorgsorganisationernes Samråd. I forbindelse med Hjemløsedagen sælges Mia Jargills film Mod målet (om det danske Hjemløselandsholds deltagelse i VM i Göteborg i 2004) i Tigerbutikkerne over hele landet. Prisen er 20 kr., og indtægten går ubeskåret til de hjemløse. Programmet for dagen ser sådan ud: Kl : Kort velkomst og introduktion af mindetavle, hvor man kan skrive navne på afdøde hjemløse inden for det sidste år. Kim Larsen Jam spiller. Kl : Overrækkelse af Årets Hjemløsepris overrækkes af en hjemløs. Herefter en kort andagt for de døde ved pastor Heiner Lützen Ank fra Kirkens Korshær. Kl : Richard Lundgren spiller. Der vil være telte og boder med mad og drikke og information om de mange tilbud til de hjemløse. Arrangementet slutter kl taj hus forbi nr. 66 oktober

16 X-ord af Anne Jensen tidligere hjemløs Vorherres køkkenhave OKTOBER Foto: Scanpix Send løsningen på X-ORD senest 31. oktober Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et boggavekort til en værdi af 500 kr. og 10 cd er med Vi tænder en stjerne hjemløselandsholdets VM-sang. Vinderne af cd er får direkte besked pr. post. Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert, eller på et postkort og sendes til: Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Vinder af bog-gavekort Ellen Mortensen Alleparken 100A 4300 Holbæk Oktober nr. 65 Læser digt Oktober-eksplosion i farver Foranderlig himmel. Solnedgangssus Surrealistiske skyer tårner sig op over havet. Champagnebrus Tåge tung over krat med Drosler Der puster sig op og æder bær Stjernehimmel med spage stemmer Der stammer fra fuglenes trækkende hær Oktober-eksplosion i farver Heden ligger brun og gul Mørk og dyster i stormfulde stunder Lys og gylden i efterårssol Havets bølger skifter farve Grøn og blålig mosaik Når himlens tunge bjerge vandrer Til brændingens rungende tordenmusik Nu trækker Lommerne her Fra øst mod vest i al slags vejr Indsendt af Bjarne Bertel, beboer på forsorgshjemmet Møltrup v. Herning eptembers fine høst står S nu på glas og i flasker og de tørrede planter pynter. Men selv om jeg nyder synet og duften af mit vinterdepot, så har det dog en alvorlig bivirkning rastløshed. Jeg har ikke været i Vorherres køkkenhave i 14 dage, fordi jeg har været bundet til husmoderens laboratorium køkkenet. Og der et er som om, øjerne på min fiskestang stirrer anklagende på mig, samtidig tænker jeg på Vorherre, som sandsynligvis dribler rundt med en støvbold et sted derude. Men i morgen tidlig vil jeg drage ud og nyde oktobers farvepragt, se råger og alliker boltre sig i efterårsvinden, nyde kystens salte duft og lade batterierne op. Dagene er blevet korte. Alligevel har jeg ambitioner om både at høste og nå at fange en fisk. Derfor må jeg snyde lidt og tage rutebilen et stykke af vejen. Jeg stiger af i en lille landsby og går langs den brungrønne grøftekant, hvor både rejnfanen med de gule blomsterstande og den senest blomstrende plante, rølliken, rankt trodser efterårsvinden. Jeg høster dem dog først ude ved skovene, hvor de ikke har været udsat for bilos. Vodka med røllike Jeg vidste det. Jeg var måske ikke savnet, men ventet, for derhenne i lysningen, hvor markvejen slår et sving, sidder Vorherre. Han dribler nu ikke rundt med en støvbold som jeg forestillede mig men har ganske rigtigt fundet en af slagsen. Den gamle smiler og trækker sig i skægget. Han var helt bange for at dette pragteksemplar skulle forstøve, inden jeg kom. Jeg viser ham mine buketter og fortælle, at jeg stadig eksperimenterer med doseringen af rejnfan i forhold til vodka. Hvad angår rølliken, benytter jeg mig af den kendte opskrift, hvor en kopfuld sammenpressede blomster (befriet for alt grønt) overhældes med 70 cl. vodka i et syltetøjsglas, hvori de trækker i tre døgn. Efter filtrering hældes væsken på gennemsigtige flasker. Med lidt tålmodighed (flere års lagring) ender det med en mahognifarvet snaps, der får englene til at synge. Jeg ved Vorherre holder af et lille glas af disse køkkenhavens små livgivere, og han citerer da også Peder Palladium med et glimt i øjet: Djævelen skikker os så mange onde stunder til, at vi vel må stjæle os Støvbold en glad stund og drikke en skål med hverandre. Nu vipper Vorherre støvbolden af myceliet, hvorpå den er fæstnet (mycelium er svampen, støvbolden er frugten). Vorherre lader mig holde den, og den føles næsten som mine bløde skovhandsker af gedeskind. Nu skal jeg lære om denne vidunderlige spisesvamp: Kæmpestøvbolden (Langemannia gigantea) finder man fra august til oktober. På øerne er den almindelig, men også østjyderne har glæde af den. Det med at gå på svampejagt direkte efter kæmpestøvbolden eller dens mindre slægtninge er lidt af et lykkespil, da de popper op noget tilfældigt. Den velsmagende støvbold er kun spiselig, når dens kød er fast og hvidt. Kødet bliver med alderen til formeringssporer (støv), deraf navnet. Jeg husker, hvordan jeg med barndommens kådhed og et velanrettet spark mod en gammel støvbold, blev indhyllet i en støvsky med gigantiske nyseanfald til følge. Dengang vidste jeg ikke, at støvbolden er den mest frugtbare af alle organismer. Tænk, en enkelt støvbold kan indeholde op til syv billioner sporer, og hvis jeg giver fantasien frit spil (det hænder), og hver spore bliver til en støvbold, ja så ville ingen mennesker på jorden have nødigt at gå sulten i seng. Apropos, sult. Vorherre giver mig nu en opskrift på paneret støvbold til 4 personer: En mellemstor støvbold, 2 æg, 1-2 dl. rasp, 4 skiver toast, 1 peberfrugt eller 3-4 tomater, noget mozzarella. Den flåede støvbold skæres i 1½ cm tykke skiver, som paneres med æg og rasp og steges et par minutter på hver side. Hver skive lægges på et stykke toast som pyntes med skåret peberfrugt eller tomatskiver og mozzarella. Sættes i ovnen ved ca. 160 grader i 15 minutter. Lav rigeligt og brug det som hovedret, det fortjener den. Den flåede støvbold skæres i 1½ cm tykke skiver, som paneres med æg og rasp Støvbold med bacon Derefter fortæller jeg Vorherre om min egen primitive favorit, støvbold med bacon: Inviter en håndfuld venner omkring et madbål. Skær huden af støvbolden, mens baconskiverne afgiver deres velsmagende fedt på den store stegepande. Den flåede støvbold skæres i 1 cm tykke skiver, der steges 2 minutter på hver side. Serveres på en stor skive hvidt brød og pyntes med bacon. Ak, ja, det er godt mine ture i køkkenhaven er fleksible, for i dag blev det til mere undervisning end høst. Hvis jeg skal nå hjem, inden det bliver mørkt (pokkers, at jeg ikke planlagde en overnatning), må fiskestangen blive i posen, men jeg kan godt nå at høste lidt slåen ude ved kysten. Jeg skal lige indskyde, at det ikke er gedeskindshandsker, man bruger ved slåenhøst, men solide arbejdshandsker, da slåenbusken har nogle fantastiske torne, som tornskaden bl.a. bruger til at spidde levende insekter på. Når jeg kommer hjem ryger bærerne i syltetøjsglas, som fyldes halvt op med bær og overhældes (til kanten) med smagløs vodka. Lågene skrues på, og glassene henstår nu i et par måneder, hvorefter væsken filtreres og hældes på gennemsigtige flasker, så man kan nyde farven og senere smagen. Jeg nåede mine slåen, og Vorherre følger mig på vej til den lille landsby, hvorfra jeg skal hjem med rutebilen. Ved bygrænsen tager vi afsked, men inden da forærer Vorherre mig sin støvbold. Uhmm. Foto: Niels Nyholm Steen Viggo tidligere hjemløs og udeligger 30 hus forbi nr. 66 oktober 2007 hus forbi nr. 66 oktober

17 To spørgsmål til Henning Feldskou, 46, og Steen E. Petersen, 54 år Hvad fik I at spise i går? - Frikadeller med sovs og kartofler. Jeg lavede maden og Steen vaskede op. Det er fast rutine. Hvad går I og tænker på i øjeblikket? Henning: Jeg vil gerne i gang med at køre på rulleskøjter igen. Jeg er nok lidt et dampbarn, så jeg har altid skullet ud og bevæge mig, og derfor har jeg rullet de sidste 15 år. Nu vil jeg gerne i gang igen, køre nogle hyggeture om søndagen og så lære dem, der ikke er så rutinerede, lidt faldteknik. Det skal ikke koste noget. Steen: At jeg om ti dage skal ind og afgiftes for mit akoholmisbrug. Min krop kan ikke klare al den alkohol længere, så jeg ser faktisk frem til det, og håber jeg kan klare det. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen Så føler man virkelig kærlighed Historier fra gaden Makkerparret Henning og Steen kan træffes i Skovlunde, hvor de sælger Hus Forbi sammen med deres to kinesiske mops-hunde - Vi skændes meget, meget sjældent. Hvis vi kan mærke, der er noget på vej, går vi bare lidt hver til sit, fortæller Henning Feldskou (tv på billedet), der har slået sig ned ved butikscentret i Skovlunde sammen med Steen E. Petersen (th). De har selskab med de to kinesiske mops-hunde Yinto og Yossi og sælger Hus Forbi tre-fire gange om ugen. De har kendt hinanden i 10 år, men for godt et år siden slog de for alvor pjalterne sammen. Henning var blevet hjemløs og fik husly hos Steen, der har en halvandenværelses-lejlighed i Skovlunde. Steen var glad for selskabet, og det gav ham tryghed at sælge aviser sammen med Henning på gaden: - Jeg er blevet truet en del gange af nogle udenlandske fupsælgere (udlændinge, der har tiltusket sig aviser uden Hus Forbis tilladelse, red.), fordi de vil sælge, der hvor vi står, fortæller Steen. De fleste dage går det heldigvis smertefrit med salget. - Vi har efterhånden fået en masse stamkunder, og er faktisk efterspurgte, når vi ikke dukker op. For os handler det ikke så meget om, hvor mange aviser vi sælger, men om at få en god snak med vores kunder. Så kan vi gå hjem med en følelse af, at det har været en god dag, fortæller Henning. Bror døde i brand Grunden, til at Henning røg på gaden for et år siden, var, at hans bror omkom i en brandulykke på et bilværksted: - Jeg havde boet hos min bror i et godt stykke tid og røg ned i et stort hul, da det skete. Jeg var i forvejen deprimeret, da min kæreste gik fra mig, men gik helt i sort, da min bror døde. Men så begyndte jeg at sælge Hus Forbi sammen med Steen og det har faktisk fået mig ovenpå igen, siger Henning og Steen supplerer: - For mig betyder Hus Forbi, at jeg ikke ryger i fængsel igen. For de småpenge, jeg tjener til cigaretter og pilsnere, afholder mig fra at rende ud om natten (og begå kriminalitet, red.). Jeg har været i fængsel mange gange og kan ikke klare det fysisk og psykisk længere. Steen har også valgt at indlede en behandling for sit alkoholproblem om ti dage. - Jeg har drukket tæt i fire år. Jeg har mandolinfeber (rysteture, red.), når jeg vågner om morgenen og kan ikke holde om et glas. Så jeg glæder mig faktisk til, at jeg skal indlægges på en psykiatrisk afdeling for at blive afgiftet, fortæller han. Fik morgenmad på sengen Henning og Steen er netop kommet tilbage fra en lille rejse, der bl.a. gik til Skagen. - Vi har nogle kammerater, der går meget på landevejen, så vi tog op for at besøge dem og sov på gaden, i nogle dage. Vi oplever mange sjove ting, når vi er på tur. For eksempel sov vi en nat fire mand i soveposer på gaden, og klokken syv om morgenen næste dag stoppede en bil foran os. Ud steg en norsk kvinde med en kæmpe pose med rundstykker, smør og ost til os, fortæller Henning. - Så føler man virkelig kærlighed, siger Steen og Henning fortsætter: - Og i Aalborg overnattede vi i et kæmpe rododendronbed. Det styrtregnede, men buskene holdt os tørre. De to mops-hunde er egentlig Hennings og hans ekskærestes. Men Steen tager sig ligeså meget af dem. Han går blandt andet lange ture med dem om natten: - Jeg elsker fandeme de hunde overalt på jorden. Jeg har selv en datter, men min kone tog hende fra mig, da hun var to år. Jeg har ikke set hende i 30 år, så nu er Jeg elsker fandeme de hunde overalt på jorden. Jeg har selv en datter, men min kone tog hende fra mig, da hun var to år. det hundene, det gælder. Jeg ved min datter fik en god opvækst, for hun fik en stedfar, der tog sig godt af hende. Jeg er nok lidt af en kryster, for jeg kan ikke tage mig sammen til at tage kontakt til hende, men jeg tror nu heller ikke, hun har lyst til at have mig rendende, siger Steen. Henning har også en datter, hun er 14 år og bor hos sin mor i Vordingborg: - Derfor skal jeg også til Vordingborg i weekenden, for dels er der byfest, og dels skal jeg besøge min datter, fortæller han. Henning og Steen skal tilbage til deres Hus Forbi-salg sammen med de to små sortøjede bedårere. Den ene mops bliver nænsomt båret i en taske, fordi den har en vandsvulst i hovedet og dingler rundt på sine ben, når den går. Den anden må klare sig i snor. Henning stiller vandskålen frem til hundene og breder aviser ud på gaden, så kunderne kan se de sidste mange numres forsider. Efter dette interview blev lavet, er den lille, svagelige mops (med en vægt på 5 ½ kilo) forsvundet på Ullerup Marked. Ved redaktionens deadline var hunden stadig ikke kommet tilbage til Henning og Steen. De har sammen med Hennings ekskæreste udlovet en dusør på kr.

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

HVERDAGSAVISEN TORSDAG

HVERDAGSAVISEN TORSDAG TORSDAG BANKRØVERI!! Bankrøveri! Onsdag kl. ca. 10:50, blev banken røvet af to forbrydere. Forbryderne havde taget pengekassen, og de flygtede! Flemming Hansen ved ikke, hvor meget de har taget, og de

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Formandens beretning.

Formandens beretning. 2008 generelt: 2008 har været et omtumlet år for DFSU. Vi startede uden et Disc Golf udvalg, fik alligevel en fornuftig sæson og DM stablet på benene, da gamle kræfter pustede liv i udvalget, men endte

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op.

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. 1. Valg af dirigent Leif El Andersen vælges til dirigent. 2. Præsentation

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Beretning 2010 FFD 2009.

Beretning 2010 FFD 2009. Beretning 2010 Den 74. tyvende beretning blev så min opgave at fremlægge efter mit første år som formand for en klub jeg kun kan være glad for at være medlem af. Det har været et fantastisk år selv om

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere

Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere Juni 2008 Finn Kenneth Hansen, Jonas Markus Lindstad, Flemming Jakobsen og Henning Hansen CASA Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere Juni 2008

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere