Lændesmerter. Dansk Selskab for Intern Medicin. Ad hoc-redaktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lændesmerter. Dansk Selskab for Intern Medicin. Ad hoc-redaktion"

Transkript

1 Udgivet af Den Almindelige Danske Lægeforening Journal of the Danish Medical Association Lændesmerter Dansk Selskab for Intern Medicin Ad hoc-redaktion Troels Mørk Hansen, Tom Bendix, Cody E. Bünger, Petet Junker, Michael Kosteljanetz, Claus Manniche, Glen Gorm Rasmussen & Kristian Stengaard-Pedersen KLARINGSRAPPORT

2 KLARINGSRAPPORT FORORD Denne rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin og henvender sig primært til internmedicinere. Hovedvægten er lagt på diagnostisk udredning og behandling af de almindeligst forekommende akutte og kroniske lænderygsygdomme med funktionsindskrænkning. Traumatiske og sjældne ortopædkirurgiske, reumatologiske, neuromedicinske og neurokirurgiske sygdomme er ikke eller kun i sparsomt omfang medtaget. Ryglidelser udgør et betydeligt samfundsmæssigt problem. De fleste mennesker oplever rygsmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv, og hos mange bliver rygsmerter en daglig plage med nedsat erhvervsevne og økonomisk, familiær og social deroute til følge. Ryglidelser tegner sig for ca. 8% af samtlige sygemeldinger i Danmark. Muskel/ skeletsygdomme, hvoraf rygsygdommene tegner sig for en stor del, medfører årligt omkring helbredsbetingede førtidspensioner, hvilket er ca. 20% af det totale antal. Muskel/skeletsygdomme som helhed er den sygdomsgruppe, som medfører flest tabte gode leveår for voksne danskere. Det er arbejdsgruppens håb, at rapporten må være en hjælp til en bedre diagnostik og en bedre og mere målrettet behandling af patienter med lænderygsmerter, for at man derved kan nedsætte antallet og sværhedsgraden af de kroniske ryglidelser. DET DIAGNOSTISKE GRUNDLAG En patoanatomisk funderet diagnose ved lænderygsmerter er kun mulig hos en mindre gruppe af patienterne. Hos en stor del af patienter med akutte eller kroniske lænderygsmerter må man uanset en grundig anamneseoptagelse, klinisk undersøgelse og eventuelt gennemført billeddiagnostik acceptere, at det ikke er muligt at påvise en sikker patoanatomisk forklaring på de anamnestiske oplysninger og kliniske fund. rimeligt velafklarede diagnoser Fig. 1. Hos kun ca. 25% er der konsistens mellem anamnese, klinisk billede og billeddiagnostik. Følgende diagnoser (som omtales senere) kan i et vist omfang baseres på et patoanatomisk grundlag: Diskusprolaps Spondylose, diskogen smerte Spondylartrose, facetledssmerte Spinalstenose Mb. Scheuermann Arkolyse, spondylolistese Hemisakralisation Skoliose Discitis Infektiøs spondylitis Sacroiliitis Ankyloserende spondylitis Osteoporose Spinale tumorer. Akutte og kroniske lænderygsmerter En deskriptiv klassifikation er mulig hos alle lænderygpatienter, så snart der er optaget en anamnese. En sådan pragmatisk klassifikation er et velegnet grundlag for stillingtagen til behovet for videre vurdering/behandling af patienten. Følgende inddeling kan benyttes operationelt: akut/subakut lumbago akut/subakut lumbago-iskias kronisk lumbago kronisk lumbago-iskias. Smerter betragtes efter international anbefaling som akutte, når de har varet 1-7 dage. Subakutte smerter 1-7 uger. Kroniske smerter > syv ugers varighed. Smertemekanismer I ryggen er muskler, sener, ledkapsler, periost, knoglevæv og den ydre tredjedel af discus innerverede med C-polymodale nociceptorer og A-delta-mekanonociceptorer. De inderste to tredjedele af discus og ligamentum flavum er de eneste strukturer uden smerteførende nerver. Ved vævsskadelige stimuli initieres lokal frigørelse af en række algogene substanser fra vævsceller, kredsløb og de nociceptive nerveterminaler. Disse stoffer har betydning for vedligeholdelse af inflammation og nociception. De sensibiliserer nociceptorerne og fremkalder hyperalgesi, og de medfører, at hyperalgesien spredes fra det beskadigede vævsområde. Ved beskadigelse af det perifere eller centrale nervetransmissionssystem kan der opstå en såkaldt neurogen smerte. Fra en læderet nerve vokser nydannede nervespirer (»nerve-sprouts«), som er ekstremt følsomme for mekaniske og kemiske stimuli. Nervespirerne danner ofte falske synapser (efapser) med andre nerver, og dette forhold kan forklare spredning af smerten. Det er vigtigt at inddele smerte i nedenstående hovedtyper, som har forskellig smertegenese, og som skal behandles forskelligt. 1. Nociceptiv smerte Smertekvaliteten er dump, borende eller krampagtig. Ofte er der ledsagende forskudt smerte til dermatomer, myotomer og sklerotomer med samme segmentære innervation som de beskadigede vævsstrukturer. I ryggen er muskler, sener, ledkapsler, periost og spongiøst knoglevæv tæt innerverede med nociceptorer, der stimuleres af vævsskade/inflammation. 2. Neurogen smerte Neurogen smerte ses i 1-5% af tilfældene ved læsion af det somato-sensoriske nervesystem. Kliniske karakteristika omfatter: fravær af påviselig vævsskade evt. lokalisation til et dermatom eller en nerves perifere udbredelsesområde 1

3 smertekvaliteten er brændende, sviende, anfaldsvis, jagende eller»elektrisk«latenstid på uger til måneder i forhold til den oprindelige vævsskade ofte sensibilitetstab i smerteområdet lette stimuli giver anledning til smerte, såkaldt allodyni gentagen stimulation forværrer smerten voldsomt og giver anledning til eftersensationer, såkaldt summation. 3. Kronisk smertesyndrom Hos patienter med kronisk lænderygsmerte vil tankerne koncentrere sig om smerteoplevelsen, en proces som fører til angst og depression, søvnbesvær, muskelspænding, irritabilitet, tab af følelsesmæssig stabilitet, træthed og irrationel adfærd. Ofte udvikles afhængighed af flere lægemidler. Fysisk og social deroute truer. Diagnosen stilles på basis af følgende: grundig somatisk udredning forklarer ikke patientens smerte intens medikamentel, fysikalsk eller endog kirurgisk behandling har ikke medført bedring tilstanden har stået på i lang tid psykologisk udredning kan støtte diagnosen. Iskias Iskias er betegnelsen for smerter, der stråler ned i benene, hvad enten smerterne er radikulære eller ej eller følger ischiasnervens innervationsområde. Når smerterne strækker sig distalt for knæet, er det imidlertid mest sandsynligt, at smerterne skyldes påvirkning af ischiasnerven. Iskias kan skyldes kompression af en nerverod (prolaps eller spondylartrotisk betinget stenose i den laterale reces i spinalkanalen), af plexus (tumor i lille bækken) eller distalt af ischiasnerven, fx piriformismyose (pseudoiskias). Iskiassmerter forårsaget af»referred pain«, som vi kender fra fx armsmerter ved angina pectoris, er hyppige. Ved denne type iskias er rygsmerterne hyppigst dominerende. Risikofaktorer En række faktorer er af betydning for hyppigheden og varigheden af lænderygsmerter hos den enkelte patient. Forekomsten og varigheden af en eller flere risikofaktorer bør afdækkes gennem anamneseoptagelsen. Individuel rådgivning må tage udgangspunkt heri. DIAGNOSTISK UDREDNING I alle tilfælde af rygsmerter er det nødvendigt at optage en grundig anamnese og foretage en omhyggelig klinisk undersøgelse. Udredningen af lænderygpatienten planlægges på basis af smerternes varighed og oplysninger om, hvorvidt smerterne er lokaliseret alene i ryggen, eller om der samtidig er smerteudstråling til det ene eller begge ben. Ved ukomplicerede akutte lændehold, hvor man ikke har mistanke om specifikke sygdomme, er laboratorieprøver og billeddiagnostiske undersøgelser sædvanligvis ikke indicerede. 1. Anamnese En grundig anamnese skal afdække smertens varighed, lokalisation, udstråling, provokerende og lindrende faktorer, Tabel 1. De vigtigste risikofaktorer. Individuelle Arbejdsrelaterede Alder*) Pludselig, uventet belastning Stor legemshøjde Stillesiddende, monotont Overvægt Mange belastede vrid Ringe kondition Mange tunge løft Ringe helbred Motorkørsel > to timer daglig Lav socialgruppe Utilfredshed med jobfunktion Alkoholmisbrug Rygning Psykisk stress usikker korrelation; nogen korrelation; god korrelation. *) Hos mænd findes et aldersmaksimum ved 40-års-alderen. Hos kvinder øges hyppigheden af rygsmerter med stigende alder, bl.a. på baggrund af kvinders øgede risiko for osteoporose med alderen. ledsagende føleforstyrrelser og nedsat kraft/pareser. Endvidere risikofaktorer (se Tabel 1). Risikofaktorer Familiær disposition, arbejdsmæssige og sociale forhold, rygning, alkohol, erstatningssag under behandling, psykiske problemer, tidl. depression. Udløsende årsag Traumer, arbejdsskade (anmeldt/skal anmeldes), tegn på anden sygdom eller almensymptomer i øvrigt. Symptomdebut Akut eller snigende. Symptomforløb Varighed, lignende episoder tidligere, bedring i forløbet. Lindring i hvile, forværring ved sidden, løft eller gang Tabel 2. Værdien af anamnestiske oplysninger for udvalgte diagnoser (Bigos et al (7)). Sygdom Anamnese Sensitivitet Specificitet Malign lidelse Alder > 50 år ,77 0,71 Tidligere cancer ,31 0,98 Uforklaret vægttab ,15 0,94 Manglende bedring efter en måned ,31 0,90 Ingen lindring ved sengeleje >0,90 0,46 Smertevarighed > en måned.. 0,50 0,81 Osteomyelitis I.v. stofmisbruger, hud- eller 0,40 ikke urinvejsinfektion oplyst Diskusprolaps Iskias 0,95 0,88 Spinalstenose Pseudoclaudicatio ,60 ikke oplyst Alder > 50 år ,90 0,70 Ankyloserende Alder < 40 år ,00 0,07 spondylit Ingen lindring ved sengeleje. 0,80 0,49 Morgenstivhed ,64 0,59 Varighed > tre måneder ,71 0,54 2

4 KLARINGSRAPPORT (mekanisk udløste smerter), natlige smerter (tumor, inflammation, sacroiliitis), claudicatiolignende symptomer (spinalstenose), specifikke organsymptomer, feber, vægttab, almensymptomer. Mistanke om rodtryk Smerteudstråling til ben (iskias), forværring af iskiassmerter ved brug af bugpressen, pareser eller ændret sensibilitet, sphinctersymptomer i form af urininkontinens eller urinretention, flatus- eller fæcesinkontinens. Funktionsniveau Vurdering af patientens evne til at gennemføre almindelige daglige gøremål. Given behandling og effekten heraf Fysioterapi, medicin, kiropraktik, tidligere operation. 2. Den kliniske undersøgelse Den kliniske undersøgelse har initialt til formål at fastlægge det segmentære niveau for smerter i ryggen og at vurdere, om der er tegn på lumbalt nerverodstryk, og om der er behov for akut at gennemføre parakliniske undersøgelser. Holdningsanomalier Patienten inspiceres stående bagfra. Det undersøges, om der er skoliose (knogledeformitet, diskusprolaps, anisomeli). Skoliose pga. anisomeli udrettes sædvanligvis, når patienten sidder. Hos disse patienter er der samtidig en skæv bækkenstand. Denne finder man ved at vurdere højden af de mest laterale punkter på crista iliaca. Størrelsen af anisomelien kan vurderes ved opklodsning af det korte ben, til der opnås en lige bækkenstand og udrettet skoliose. I sagittalplan vurderes lændelordosen. Hvis den er øget, mistænkes hypermobilitet eller spondylolistese. Affladiget lænd ses ved diskussygdom, mb. Scheuermann og stramme hasemuskler. Øget kyfose på den torakolumbale overgang forekommer ved mb. Scheuermann, ankyloserende spondylit og osteoporose. Mobilitet Patientens evne til at flektere columna inspiceres bagfra. Reduceret fleksion af lumbalafsnittet (fiksering) og overføring af overkroppen mod højre eller venstre under fleksionsbevægelsen ses hyppigt ved diskusprolaps eller facetledssygdom. Forværring af iskiassmerter under forsøg på hyperekstension kan være tegn på en diskusprolaps. Lænderyggens fleksionsbevægelighed kan måles med en modificeret Schobers test. Med patienten i stående stilling findes processus spinosus L 5, som ligger på en linie gennem spinae iliacae posteriores superiores. Herfra udmåles og markeres punkterne 10 cm kranialt og 5 cm kaudalt. Patienten flekterer herefter maksimalt i columna, og den nye afstand mellem de markerede punkter udmåles. Den øgede afstand vil hos normalpersonen udgøre 5-9 cm. Gang Haltende gang registreres. Patienten testes for dorsal- eller plantarfleksionsparese af foden ved, at man lader patienten udføre hæl- og tågang. En parese over hofte eller lår kan man afsløre ved at lade patienten udføre en dyb knæbøjning. Smertetest Ved perkussionstest slår man med en kno eller reflekshammer forsigtigt på hver processus spinosus for at sende en trykbølge gennem hvirvlen. Ved fx metastaser eller fraktur kan der udløses stærke smerter i området. Ved fjedringstest (= springingtest) appliceres et fast tryk mellem to hvirvler, således at en lille isoleret lordosering fremkaldes. Dette tryk udløser smerter og evt. afværgereflekser som udtryk for problemer i det pågældende bevægesegment i ryggen. Ved rokketest fattes med tommel og pegefinger omkring processus spinosus på to nabohvirvler, som rokkes sidelæns i hver sin retning. Også her opnår man en isoleret bevægelse i et enkelt bevægesegment, og udløsning af smerter og evt. afværgerefleks indikerer, at der er problemer i det pågældende bevægesegment. Hudfoldetesten udfører man ved at løfte en fold af huden med en nappebevægelse og rulle underhuden mellem fingrene. Herved kan der afsløres irritationstilstande i form af hyperæstesi i de dermatomer, som relaterer til det syge bevægesegment i columna. Muskeltest De lumbogluteale muskler, specielt m. sacrospinalis, m. quadratus lumborum, m. iliopsoas samt m. gluteus maximus et medius og m. piriformis palperes for ømhed/smertereaktion. Ved positivt udfald foretages udspænding og/eller aktivering mhp., om det udløser smerten. Sacroiliacaled Ømhed af sacroiliacaleddet kan registreres ved direkte palpation over leddet eller ved kompressions/separationstest. Ved denne test henholdsvis presses cristae iliacae mod hinanden eller fra hinanden med undersøgerens hænder, medens patienten er placeret i fladt rygleje. Strakt benløftningstest Strakt benløftningstest (SBT), Lasègues prøve, foregår med patienten placeret i fladt rygleje. Det smertende ben eleveres med strakt knæ og fod i anatomisk normalstilling. Gradantallet, hvor der evt. provokeres smerteudstråling distalt for regio glutealis, registreres og betragtes som en positiv Lasègue, hvis <60. Krydset Lasègues prøve er positiv, hvis passivt løft af ikkesmertende strakt ben udløser smerteudstråling til modsatte ben. Ved omvendt Lasègue undersøges for smerter, typisk udstrålende til forsiden af femur, når man bagudbøjer hele benet. Undersøgelsen foregår med patienten placeret i bugleje. Ved undersøgelsen udspændes n. femoralis. En positiv omvendt Lasègue kan ses ved en høj prolaps med tryk på tredje eller fjerde lumbale nerverod. Neurologisk screening Muskeltrofik af glutealregion, femur, crus og fod registreres. Omfangsforskelle kan udmåles med målebånd. Muskelstyrke og tonus vurderes manuelt over hofte, knæ, ankel og tæer. Muskelstyrken angives ofte ved en af følgende seks grader: 5. Normal styrke 4. Aktive bevægelser, kan bevæge leddet mod modstand, men kraften er let nedsat 3. Aktive bevægelser kan kun udføres med tyngden som modstand 3

5 2. Aktive bevægelser er ikke mulige mod tyngdekraften 1. Ingen aktive bevægelser, men synlig muskelkontraktion 0. Ingen muskelkraft (paralyse). Sensibilitetsforhold undersøges. Berøringssans (fingerspidser eller vatpind benyttes), smertesans (nål), stillingssans og vibrationssans (stemmegaffel) kan være afficerede. Refleksforhold. Knæ-, hase-, akilles- og plantarreflekser. Rektalundersøgelse Patologiske forhold i rectum og ved prostata undersøges. Endvidere vurderes analsphinctertonus, sensibiliteten perianalt/genitalt og den anokutane refleks (cauda equina-syndrom). Gynækologisk undersøgelse Ved ukarakteristiske lændesmerter med eller uden iskias er det vigtigt at undersøge for patologiske forhold i ovarier, uterus og det lille bækken i almindelighed. Den diagnostiske sensitivitet og specificitet af de forskellige kliniske undersøgelser ved mistanke om lumbalt rodtryk hos patienter med lumbago/iskias er kun kendt for enkelte tests vedkommende (Tabel 3). Tabel 3. Værdien af forskellige kliniske test ved mistanke om lumbalt rodtryk hos patienter med lumbago/iskias (Bigos et al (7)). Sensiti- Specifi- Test vitet citet Kommentar Lasègues test 0,80 0,40 Krydset Lasègue 0,25 0,90 Dorsalfleksionsparese af fod 0,35 0,70 L4/L5 prolaps (80%) Parese af første tå 0,50 0,70 L5/S1 prolaps (60%) L4/L5 prolaps (30%) Svækket akillesrefleks 0,50 0,60 L5/S1 prolaps Sensibilitetsudfald 0,50 0,50 Dårlig prediktor af prolapsniveau Svækket patellarrefleks 0,50 ikke oplyst Plantarfleksionsparese af fod 0,06 0,95 Quadricepsparese 0,01 0,99 Høj lumbal prolaps 3. Psykologiske forhold Det er ikke altid let for patienten at forstå, at en smerte kan være organisk betinget, selv om vi ikke kan fremskaffe en patoanatomisk forklaring. Særdeles ofte vil patienten få den opfattelse, at»hvis der ikke kan findes en organisk forklaring, så er det nok psykisk«. Fig. 2 illustrerer samspillet mellem det organiske og det psykiske element i udviklingen af patientens symptombillede. Patienter uden organiske elementer er sjældne. Hyppigst er de, hvor en organisk begrundet smerte tillige har en psykisk overbygning. En psykologisk komponent er nærmest obligatorisk ved kroniske smerter. En nøjere vurdering af de psykiske faktorers betydning må foruden på patientens smerteadfærd baseres på forekomsten af såkaldte»ikkeorganiske«fund: Rygsmerter organisk Fig. 2. Forholdet mellem organisk og psykisk komponent. Rotation en bloc Hvis rotation af øvre del af truncus med fikseret bækken udløser smerter, kan man supplere med en rotation, hvor skulder og bækken følges ad i rotationen, således at al bevægelse foregår i ankel og knæ og hofte. Medfører denne test rygsmerte, er årsagen næppe organisk. Strakt benløftningstest (SBT) øges ved afledning Hvis SBT eller Lasègue øges ved afledning, fx patienten siddende på kant, kan det styrke mistanken om et psykosomatisk grundlag. Ikkedermatomal hypæstesi Et sensibilitetsudfald, som er organisk betinget, kan godt afvige fra det normale anatomiske innervationsområde. Et udbredt udfald, hvor udfaldsområdet dækker hele eller det meste af benet og med en evt. cirkulær afgrænsning, er dog sjældent organisk betinget. Ekstensiv ømhed Selv om udtalt ømhed kan ses ved fx fibromyalgi, må det i almindelighed give mistanke om en ikkeorganisk komponent. Kraniel kompressionstest og lændesmerter Med patienten stående udøves et let tryk (3-5 kg) over patientens kranium. Hvis dette udløser udtalte smerter i lænderyggen eller benet, støtter det mistanken om et psykosomatisk grundlag. Et enkelt positivt ikkeorganisk tegn behøver ikke at have diagnostisk betydning. Jo flere af de nævnte tegn der er til stede hos samme patient, des større må mistanken være om en væsentlig psykisk komponent i sygdomsbilledet. 4. Billeddiagnostiske undersøgelser Billeddiagnostiske undersøgelser omfatter: psykisk Almindelig røntgenundersøgelse evt. med funktion(fleksion/ekstension) CT, evt. udvidet med intravenøs eller subaraknoidal kontrast, sidstnævnte = CT-myelografi Magnetisk resonans (MR)-skanning, evt. udvidet med intravenøs kontrast Myelografi = radikulografi evt. med funktionsundersøgelse. Indikationer Der er indikation for billeddiagnostisk udredning ved klinisk mistanke om rumopfyldende intraspinal proces (diskusprolaps, spinalstenose, primær eller sekundær tumor, infektion). Dvs. ved manifeste eller progredierende neurologiske 4

6 KLARINGSRAPPORT udfald, progredierende rygdeformitet, almensymptomer med vægttab eller feber, dominerende natlige smerter samt ved patologiske blodprøver (hypersedimentatio, anæmi, forhøjet basisk fosfatase eller hyperkalcæmi). Ved ukomplicerede rygsmerter eller iskias af kort varighed (<fire uger) er der ikke indikation for billeddiagnostiske undersøgelser. Valg af undersøgelsesmetode Almindelig røntgenundersøgelse af columna lumbalis og sacroiliacaled med frontal og sideoptagelse er indiceret ved mistanke om specifikke sygdomme. Endvidere forud for anden billeddiagnostik. Ved ukomplicerede lændesmerter eller iskias er røntgenundersøgelser almindeligvis ikke indiceret, medmindre symptomerne strækker sig ud over ca. fire uger. Kan suppleres med funktionsundersøgelse ved mistanke om instabilitet og med sidetomografi ved mistanke om discitis. CT: Diskusprolaps, tumor, infektion, spondylolistese og evt. spinalstenose. Med intravenøs kontrast ved mistanke om recidiv prolaps, intraspinal tumor og infektion. Med subaraknoidal kontrast ved mistanke om spinalstenose. MR-skanning: Diskusprolaps, intraspinal tumor, infektion, spinalstenose, forskellige kongenitte spinale/intraspinale sygdomme. Endvidere diskusdegeneration, hvis operation overvejes. Suppleres hyppigt med intravenøs kontrast. Bemærk: Ca. 10% kan ikke gennemføre undersøgelsen pga. klaustrofobi. Myelografi: Anvendes nu sjældnere som primær undersøgelse, da den er invasiv. Med funktionsundersøgelse anses den dog fortsat for bedste undersøgelse ved spinal stenose. I nedenstående Tabel 4 er anvendelsesområderne for CT, MR-skanning og myelografi angivet. Hvilken type der anvendes, kan afhænge af den lokale adgang til metoden. Endvidere er udviklingen af det billeddiagnostiske apparatur så hurtig, at der lokalt kan være forskel på, hvad CT og MRskanning kan. Tabel 4. Anvendelsesområder for CT, MR-skanning og myelografi. Tomme felter betyder, at undersøgelsen enten ikke anbefales, eller at den ikke yder mere end de allerede afkrydsede. CT CT sub- MR intravenøs araknoidal intravenøs Myelo- CT kontrast kontrast MR kontrast grafi Prolaps Recidivprolaps/ arvæv Stenose *) Spinaltumor Knogletumor Infektion *) Med funktionsundersøgelse. Bemærk: Anvendelse af intravenøs kontrast forbedrer ikke sikkert den diagnostiske sikkerhed ved mistanke om recidivprolaps, men klart ved tumor. 5. Knoglescintigrafi og granulocytscintigrafi Knoglescintigrafi med brug af Tc-99m bundet til difosfonat afspejler knoglevævets blodforsyning og metaboliske aktivitet. De fleste knogle- og ledsygdomme vil uspecifikt medføre en abnorm knoglescintigrafi. Undersøgelsen er ikke indiceret som en primær undersøgelse ved lænderygsmerter. Men hvis anamnesen, den kliniske og parakliniske undersøgelse og sygdomsforløbet giver anledning til tvivl om, hvorvidt der foreligger en sygdom i knogler eller led, kan en knoglescintigrafi være en hjælp. De vigtigste indikationsområder er mistanke om knoglemetastaser samt tidlige stadier af discitis og infektiøs spondylitis, hvor forandringerne endnu ikke kan ses ved røntgenundersøgelser. Normale sacroiliacaled udviser betydelig knogleaktivitet ved scintigrafi, og knoglescintigrafi er sjældent af værdi ved sacroiliitis, medmindre den er unilateral. Granulocytscintigrafi med brug af autologe granulocytter, som injiceres efter isotopmærkning in vitro med Tc-99m eller In-111, kan anvendes til påvisning af pyogene infektioner i disci, knogle eller retroperitoneum. Metoden anvendes sjældent, da den er omkostningsfuld, tidsrøvende og kun tilgængelig få steder. 6. Neurofysiologiske undersøgelser Elektromyografi, bestemmelse af nerveledningshastighed og»evoked«potentialer har ikke betydning for diagnoserne af de i denne rapport omtalte sygdomme. Undersøgelserne kan være indicerede ved differentialdiagnostiske problemer over for sygdomme med myopatier og neuropatier, eksempelvis diabetes mellitus og alkoholisme. 7. Klinisk kemi Ved mistanke om infektion kan forhøjelse af SR og fasereaktanter som C-reaktivt protein (CRP) samt leukocytose støtte mistanken. Ved mistanke om smerter udløst fra nyre/urinveje undersøges urinen for blod og leukocytter. Ved længerevarende uforklarede rygsmerter eller ved mistanke om anden tilgrundliggende sygdom ud fra anamnese og klinisk undersøgelse bør undersøgelserne inkludere blodundersøgelser for SR, Hb, basiske fosfataser, calcium og kreatinin samt urin for blod. Endvidere evt. en undersøgelse for M- komponent. Hovedparten af patienter med sacroiliitis og ankyloserende spondylit har vævstype HLA B27 i modsætning til forekomsten i normalbefolkningen (10%). En vævstypeundersøgelse er imidlertid ikke diagnostisk ved de nævnte lidelser. Hvis anamnese og klinisk undersøgelse ikke giver mistanke om en specifik sygdom, er laboratorieprøver ikke generelt indicerede ved akutte lænderygsmerter. BEHANDLING Generelle aspekter Ved akut lænderygsmerte ses spontan bedring hos 90% i løbet af 12 uger, og ca. halvdelen er smertefri allerede efter tre uger. Kun ca. 10% af patienterne får kroniske eller intermitterende smerter med vekslende intensitet. Lænderygsmerters typiske forløbsmønster gør det vanskeligt at dokumentere effekten af forskellige behandlinger. Akutte og kroniske rygsmerter er oftest udtryk for en måske længerevarende situation, hvor der hos det enkelte 5

7 individ er en uheldig tilstedeværelse af en eller flere individuelle, arbejdsmæssige og andre sociale risikofaktorer. De enkelte faktorers betydning for personens øjeblikkelige smerter kan sjældent fastslås præcist, men ekspositionens grad og varighed har betydning. Uoplyste eller ukendte risikofaktorer kan spille en yderligere rolle. Det er vigtigt at være opmærksom på, at baggrunden for især kroniske lænderygsmerter ofte er multifaktoriel. En simpel enstrenget behandlingsmodel er derfor ikke tilstrækkelig. For hver patient er opgaven derfor at sammensætte en individuel løsningsmodel med flere af nedennævnte behandlingselementer: Vigtige elementer i den individuelle behandlingsløsning Information om sygdoms- og smertemekaniskmer og om diagnostiske muligheder, generelle behandlingsprincipper og prognose Motivation af patienten til at deltage aktiv i et selvansvarligt behandlingsforløb Tilskyndelse til generel aktivitetsøgning i hverdagen (dyrke motion, idræt) Palliativ behandling (hvis behov) Iværksættelse af et længerevarende, superviseret og dosisprogredieret optræningsforløb med det mål at bedre styrke og udholdenhed samt at bedre muskelkoordination og konditionen generelt Vejledning individuelt om erhvervsmæssige og sociale forhold samt om smertepsykologiske aspekter af betydning for ryglidelsens prognose Evaluering af resultatet efter afsluttet behandling Akut eller kronisk Det akutte førstegangslændehold vil i almindelighed remittere i løbet af få dage, og bortset fra overvejelser om generelt ændret fremtidig livsstil og øget motionsniveau for personen fremover er der som regel ikke behov for behandling. Patienten med kroniske måske invaliderende rygsmerter har derimod behov for en mere kompleks behandlingsstrategi sammensat af flere behandlingselementer. Patienter med akutte smerter, der fortsætter ud over en uges tid, eller hos hvem smerteanfaldene recidiverer med korte intervaller, vil næppe heller profitere af behandlingen, hvis ikke indsatsen fra begyndelse udføres flerstrenget. Det er nødvendigt, før behandlingsstrategien hos den enkelte patient tilrettelægges, at foretage en samlet vurdering af patientens rygproblem. Hvor stort er problemet (smerteintensitet, sygemeldt, invalideret)? Hvor lang tid har problemet varet (akut, kronisk)? Den samlede behandlingsindsats bør planlægges ud fra svarene på disse spørgsmål, således at behandlingsindsatsen står i rimeligt mål med rygsmerternes varighed og intensitet. Aktiv eller passiv behandling De seneste ti års forskning har entydigt dokumenteret, at en aktiv indstilling over for både den akutte og den kroniske rygpatient er af stor betydning for en varig effekt. Også patientens selvvalgte og motiverede deltagelse i og ansvarlighed for behandlingsforløbet er nødvendig, hvis en varig behandlingssucces skal nås. Patientens aktive deltagelse sikres ved, at han/hun bibringes en grundig information om diagnosen, behandlingsprincipperne og prognosen. Palliative behandlingsmetoder som manipulation, varme, massage, ultralyd etc. bør kun anvendes kortvarigt og skal altid kombineres med en aktiv behandlingsindsats. Palliative behandlingsformer anvendt alene medinddrager sædvanligvis ikke patienten aktivt i behandlingen og fordrer derfor ikke patientens ansvarsfølelse. Patientens egne fysiske ressourcer styrkes heller ikke herved. Patienten skal tidligt i forløbet introduceres til et aktivt øvelsesprogram, hvis hovedmål er at styrke den fysiske kapacitet, herunder koordination og smidighed, samt den generelle kondition. Så vidt muligt bør patienten indøve et træningsprogram af et enkelt indhold, så det er muligt senere at gennemføre træningen uden afhængighed af dyre og teknisk avancerede træningsredskaber eller en vedvarende ekspertinstruktion. Så tidligt som muligt i forløbet bør patienten opfordres til at forsøge generelt øget fysisk aktivitet gennem et øget motionsniveau (cykling, løb, svømning eller anden idræt). Patientinformation Rygpatienten har først og fremmest behov for en grundig information om mulige sygdomsmekanismer, men også om vore diagnostiske muligheder eller mangel på samme. Endvidere information om smerternes oftest godartede og selvlimiterende karakter og om den valgte behandlingsstrategi. Ved kroniske smerter vil strategien stille krav til både behandlerens og patientens aktive deltagelse og samarbejde. Det er vigtigt at oplyse patienten om, at der ingen mirakelkure findes, og at løsningen på rygproblemet kræver patientens oprigtige og selvansvarlige deltagelse. Et måneder varende hårdt træningsprogram kan eksempelvis ikke gennemføres uden patientens vedholdende motivation. En samtale med patienten om disse principielle forhold omkring sygdom og behandling kan næppe gennemføres forsvarligt gennem en læge/patientsamtale på mindre end 20 minutter. Ofte er det nødvendig at foretage en opfølgning 2-4 uger senere for at repetere vigtige kernepunkter i behandlingsstrategien. Behandling af rygsygdom må som udgangspunkt opfattes som en langvarig (be)handlingsproces snarere end en»her og nu«-intervention. Målsætning og evaluering Før behandling af en rygpatient påbegyndes, bør både behandler og patient i fællesskab opstille realistiske mål for behandlingsindsatsen. Smertefrihed? Smertereduktion? Bedre funktionsniveau, men fortsatte smerter? Etc. Effekten af behandlingen bør registreres ved brug af anerkendte registreringsmetoder. Brug af smertestillende medicin, antal sygedage (social status), smerteniveau og funktionsniveau er vigtige effektparametre. Smertens emotionelle aspekter kan bedømmes ved hjælp af spørgeskemaer, fx McGill pain questionnaire. Copenhagen Back Research Association s eller for prolapsers vedkommende Dansk Discusbase s registreringsskemaer er et godt grundlag for en generel vurdering af behandlingseffekten hos den enkelte patient. Dette gælder, uanset om behandlingen udføres i primær eller sekundær sundhedssektor. 6

8 KLARINGSRAPPORT Skemaer kan rekvireres hos: Tom Bendix, Rigshospitalets Rygcenter, og Claus Manniche, Rygambulatoriet, Århus Kommunehospital. BEHANDLINGSFORMER Øvelsesbehandling (aktiv behandling) Det er anerkendt, at fysisk aktivitet generelt er gunstig for helbred og sundhed, både fysisk og psykisk. En aktiv behandlingsindsats hos kroniske rygsmertepatienter har en dokumenteret forebyggende effekt mod fremtidige funktionstab og smerter. Også hos akutte rygpatienter kan et aktivt behandlingsforløb formentlig reducere risikoen for fremtidige problemer samt reducere smerteforløbets varighed. Det er endnu uafklaret, hvornår i smerteforløbet den akutte rygpatient har bedst gavn af at påbegynde træningsforløbet, men mange anbefaler at begynde tidligt. Brug af aktiv øvelsesterapi i behandlingen af både akutte og kroniske rygsmerter har gennem de sidste ti år været genstand for en betydelig forskningsaktivitet. Et antal videnskabelige undersøgelser viser, at dynamiske ekstenderende rygøvelser brugt i et længere behandlingsforløb af patienter med kroniske rygsmerter reducerer smerterne og bedrer den funktionelle kapacitet også på længere sigt. Brug af passivt hyperekstenderende øvelser ad modum McKenzie i både diagnosticeringen og behandlingen af lænderygpatienten har ligeledes fundet tiltagende accept og videnskabeligt fundament de seneste år. Også andre motions- og træningsformer har en dokumenteret effekt på rygsmerter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kun høj samlet træningsintensitet (mange øvelsesrepetitioner, høj øvelsesresistance og mange seancer) kan forventes at medføre en væsentlig bedring. Aktiv øvelsesbehandling kan i en del tilfælde i begyndelsesfasen med fordel kombineres med individuelle behandlingstiltag, fx manipulation og passivt ekstenderende øvelsesbehandling (McKenzie). Den aktive øvelsesbehandlings gunstige effekt kan tilskrives både fysiske elementer (styrket fysisk kapacitet og bedret muskelkoordination) og psykiske elementer (øget selvansvarlighed og aktivitet). En succesfyldt gennemførelse af øvelses- og motionsprogrammer i et relevant tidsrum før evaluering (minimum 2-3 måneder) er i væsentlig grad afhængig af den praktiske tilrettelæggelse. Der bør fokuseres på: at behandlingen foregår i geografisk nærhed af patientens arbejde/bopæl at behandlingsprisen er realistisk i forhold til patientens personlige økonomiske forhold at patienten før øvelsesbehandlingens begyndelse har opnået en tilstrækkelig viden om rygsygdommens karakter og de tilstræbte mål, således at behandlingen ikke opfattes som farlig eller målet som urealistisk. Langt de fleste patienter med lænderygsmerter har behov for individuel instruktion ved en terapeut i begyndelsesfasen. Hvis en sådan ikke gennemføres, er der risiko for forværring af rygsmerterne eller belastningsskader i muskler og sener omkring perifere led. Pga. de generelt usikre diagnostiske muligheder er det vanskeligt på forhånd at vurdere, hvilke patienter der har god effekt af øvelsesbehandling, og hvilke der ikke opnår smertereduktion selv efter måneders træning. Der er ikke foretaget kliniske undersøgelser, som sikkert identificerer patientgrupper, hos hvem øvelsesbehandling er nytteløs eller direkte skadelig; men patienter med smerter i ryg eller ben pga. en nyligt opstået diskusprolaps eller udtalt diskusdegeneration/facetledsartrose med symptomgivende spinalstenose opnår erfaringsmæssigt sjældent overbevisende positive resultater. Gruppebehandling kan med fordel benyttes, dels fordi den reducerer behandlingsprisen for den enkelte deltager, dels fordi den sandsynligvis også har en selvstændig gunstig psykologisk effekt på det samlede behandlingsresultat. Brug af kostbart og avanceret træningsudstyr i behandlingsforløbet er aldrig vist at have selvstændig indflydelse på behandlingsresultatet. Det kan dog formodes at»hightech«-behandling i nogle patientsituationer virker befordrende for patientkomplians. Planlægning af det aktive træningsprogram Overvej akut diskusprolaps, malignitet, traumer, infektion, instabil spondylolistese/arkolyse Informer om og vurder behandlingsbehov Vurder et initialt behov for individuelle behandlingsformer Opstil mål for behandlingsresultat Hvis rygtræning er indiceret: Begynd under kyndig vejledning (terapeut) 4-10 gange Fortsæt træning 2-3 gange ugentligt i tre måneder før evaluering Tidsforbruget for hver træningsseance skal være 1-1,5 timer Sværere rygsmerter eller forværrede/nyopståede iskiassmerter kræver ny klinisk kontrol Fig. 3. Træningsprogram med opvarmning og dynamiske øvelser. Hver øvelse repeteres gange. Samlet træningstid 1-1,5 time. Også andre træningsprogrammer kan være effektive. Vigtigst er, at den samlede træningsintensitet er tilstrækkelig stor. 7

9 Bløddelsbehandling (passiv behandling) Bløddelsbehandling inkluderer is eller varme, som kan have en vis smertelindrende effekt, og som patienten selv kan anvende i hjemmet. Andre former for bløddelsbehandling er massage, laser, ultralyd og transkutan nervestimulering (TNS), akupunktur, zoneterapi, sterilvandspapler m.m. Disse passive behandlingsformer har været flittigt benyttet gennem årtier, men uden at der er en tilstrækkelig dokumentation for deres effekt på længere sigt. I almindelighed kan det ikke anbefales, at der anvendes ressourcer på disse behandlingsformer. Sengeleje Ved en voldsom og akut rygsmerte kan aflastning i en seng hjemme et par dage være hensigtsmæssig og måske nødvendig, fordi patienten er så smertepåvirket, at han/hun ikke kan gå oprejst. Efter et par dage bør gradvis mobilisation iværksættes. Kun ved lumbago/iskias og kliniske tegn på et akut opstået rodtryk kan sengeleje i op til to uger forsøges. Patienten skal i givet fald fra begyndelsen instrueres i daglig brug af lette ekstremitetsøvelser foretaget i sengen, og dagligdagen skal saneres for praktiske gøremål, således at patienten kan koncentrere sig om sengelejebehandlingen. Det er aldrig undersøgt, om behandling under indlæggelse er mere effektiv end sengeleje hjemme. Enkelte patienter med meget svære smerter eller mistanke om progredierende neurologiske udfald bør dog under alle omstændigheder indlægges, så tilstanden kan følges tæt. Efter et par uger påbegyndes gradvis mobilisering. Værdien af sengelejebehandling er fortsat omdiskuteret. Brug af mere end 2-3 ugers sengeleje må under alle omstændigheder frarådes pga. af immobilisationens skadeeffekt på diverse organsystemer. Farmakoterapi 1. Paracetamol Mange undersøgelser dokumenterer paracetamols analgetiske effekt over for placebo ved muskuloskeletale smerter; men der findes ingen undersøgelser, som sammenligner paracetamol med placebo ved behandling af patienter med lænderygsmerter. Pga. den ringe risiko for bivirkninger ved brug af terapeutiske doser på op til 4 g i døgnet bør paracetamol som hovedregel være førstevalgspræparat ved lænderygsmerter. Kombinationsbehandling med NSAID og andre analgetika kræver yderligere undersøgelser ved lænderygsmerter, før værdien af sådanne kombinationsbehandlinger kan afgøres. 2. Ikkesteroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID) Kontrollerede undersøgelser har vist, at alle NSAID er bedre end placebo, når det gælder antiinflammatorisk og analgetisk virkning ved en række reumatiske sygdomme, inklusive akut og kronisk lænderygsmerte. Flere kontrollerede undersøgelser har sammenlignet effekten af forskellige NSAID og har ikke kunnet dokumentere forskelle i terapeutisk virkning. I en enkelt, ikke placebokontrolleret undersøgelse fandtes NSAID at være bedre end paracetamol til at lindre kronisk lænderygsmerte. Den rent smertelindrende virkning af NSAID er ikke bedre end virkningen af analgetika som paracetamol samt codein, dextropropoxyphen og tramadol, medmindre smerterne er udløst af en inflammatorisk reaktion. Ved smerter med ringe inflammation, som fx kronisk lænderygsmerte, bør NSAID ikke være førstevalgspræparat pga. risikoen for bivirkninger, herunder gastrointestinale, som specielt hos ældre er øget. NSAID anvendes alene eller i kombination med paracetamol eller centrale analgetika, men der er ikke kontrollerede undersøgelser ved lænderygsmerter til støtte for en sådan kombinationsbehandling. 3. Opioider Der findes ingen veldesignede kontrollerede studier, som har dokumenteret effekten af opioide analgetika ved lænderygsmerter. Ved akut lænderygsmerte fandtes i to undersøgelser ingen forskelle mellem NSAID og ikkevanedannende opioider. I en enkelt undersøgelse fandtes paracetamol at være lige så effektivt som codein ved akutte lænderygsmerter. Endelig var bivirkningerne ved anvendelse af opioider betydelige i form af kvalme, madlede, opkastninger, obstipation, svimmelhed og konfusion. a. Codein, dextropropoxifen, tramadol Den analgetiske effekt er omtrent ens for 60 mg codein, 65 mg dextropropoxyphen og 50 mg tramadol. Alle tre stoffer udøver deres smertestillende virkning via binding til centralnervesystemets opioidreceptorer af -type. Tramadol tillige ved at hæmme tilbageresorptionen af noradrenalin og serotonin i synapsespalten samt ved at forøge serotoninfrigørelsen. Codein. Analgetisk effektiv dosis er mg tre gange daglig. I kontrollerede korttidsundersøgelser er der påvist en additiv effekt af codein og paracetamol ved akutte smertetilstande, men ikke ved lænderygsmerter. Codein medfører en høj frekvens af kvalme, opkastninger og obstipation. Dextropropoxyphen. Analgetisk effektiv dosis er 65 mg 3-4 gange daglig. Ved ækvianalgetisk dosering giver dextropropoxyphen signifikant færre gastrointestinale bivirkninger end codein. Den smertelindrende effekt af dextropropoxyphen er kun dokumenteret i kortvarige kliniske undersøgelser og ikke hos patienter med lænderygsmerter. Det terapeutiske område er snævert pga. den kardiotoksiske metabolit norpropoxyphen, og stoffet kan misbruges af narkomaner, hvilket begrænser dets anvendelse. Tramadol. Analgetisk effektiv dosis er mg tre gange daglig. Tramadol synes ikke at påvirke respiration, hjertekredsløb og mave-tarm-systemet i væsentlig grad, og risikoen for tilvænning og misbrug synes at være ringe. På det foreliggende grundlag synes tramadol at være et alternativ til codein og dextropropoxyphen, idet den analgetiske virkning er på samme niveau og bivirkningsprofilen synes gunstigere. Der er dokumentation for tramadols smertelindrende effekt ved muskel- og ledsmerter, men der foreligger ingen kontrollerede undersøgelse over virkningen ved akut eller kronisk lænderygsmerte. b. Morfin og andre stærktvirkende opioider Gruppen omfatter morfin og en række syntetiske stoffer med morfinlignende virkning. Opioiderne lindrer smerter via binding til -receptorer i centralnervesystemet. De kan alle lindre stærke smerter, men der er stor forskel på stof- 8

10 KLARINGSRAPPORT fernes analgetiske potens. Den analgetiske effekt er ret selektiv, men bivirkninger som sedering og respirationshæmning sætter en grænse for, hvor meget dosis kan øges. Ved sædvanlig terapeutisk dosering af stofferne vil man som regel ikke opnå fuldstændig smertelindring. Muskuloskeletale smerter, specielt aktivitetsudløste, lindres mindre godt end viscerale smerter. Bivirkninger forekommer næsten altid og specielt ved behandlingens begyndelse. Den initiale kvalme, madlede, opkastninger, sløret syn, svimmelhed, let omtågethed etc. er ofte forbigående. Obstipation, svedtendens, mundtørhed og hudkløe er vedvarende bivirkninger, og det er specielt vigtigt at modvirke den uundgåelige obstipation. De vanedannende stærke opioider er generelt ikke indiceret ved ikkemaligne sygdomme, inklusive lænderygsmerter. Undtagelser fra dette kan dog være svære smerter ved osteoporose med akut kompressionsfraktur og ved diskusprolaps i den akutte fase og umiddelbart postoperativt. 4. Lavdosis tricykliske antidepressiva Undersøgelser har ikke vist forskelle mellem tricykliske antidepressiva og placebo på relevante effektparametre som smerte, funktion og depressionsscore ved akutte og kroniske lændesmerter. Både sygdom og operation kan medføre varig skade på ryggens nerver og dermed give anledning til neurogene smerter af enten dysæstesitype eller neuralgiform type. Ud fra den generelle viden om neurogene smerter kan man her anbefale lavdosis tricykliske antidepressiva og/eller membranstabiliserende stoffer som carbamazepin eller valproat (Deprakine). Specialkendskab til diagnostik af neurogene smerter samt kendskab til de omtalte lægemidlers indikationsområde, dosering, effekt og bivirkninger vil ofte være en specialistopgave. Det er et område hvor en fejlagtig dosering med heraf følgende dårlig komplians kan medføre, at en ellers virkningsfuld behandling rubriceres som virkningsløs. 5. Hypnotika Kroniske smertepatienter, inklusive patienter med kroniske lændesmerter, vil ofte have en dårlig nattesøvn. Dette giver anledning til træthed, nedsat koncentration, uoplagthed og nedsat smertetolerance. Patienter med kroniske lænderygsmerter kan således ofte i en periode have glæde af et sovemiddel. Sædvanligvis anvendes et kortvarigt benzodiazepin. Der findes ikke kontrollerede undersøgelser. 6. Muskelrelaksantia Gruppen af muskelrelaksantia omfatter polysynapsehæmmere (tizanidin (Sirdalud) og baclofen (Lioresal)), benzodiazepiner og antihistaminika. Der er et vist belæg for, at muskelrelaksantia er mere effektive end placebo, men intet bevis for at de er bedre end almindelige analgetika og NSAID, når det gælder smertelindring ved akutte lænderygsmerter. Muskelrelaksantia indebærer en betydelig risiko for bivirkninger, specielt sedering. 7. Orale steroider Peroral steroidbehanlding har været anvendt af nogle klinikere i behandlingen af patienter med akut lænderygsmerte. Det terapeutiske formål har været at reducere inflammation og derved lindre smerte. De få undersøgelser på området indicerer, at peroral steroidbehandling ikke er effektiv i behandlingen af patienter med akut lænderygsmerte, inklusive patienter med tegn på nerverodsirritation. 8. Lokal injektionsterapi (blokadebehandling) De foreliggende kontrollerede undersøgelser med injektion af lokalanæstetika, steroider eller saltvand kan ikke påvise nogen varig effekt. Injektionsbehandlingen indebærer en risiko for vævslæsion, infektion og blødning, om end disse bivirkninger er sjældne. Generelt er muligheden for at opnå varig smertelindrende effekt af injektion i muskulære udløserpunkter ikke af en størrelse, som retfærdiggør en udbredt anvendelse hos patienter med lænderygsmerter. Hos patienter, hvor der er mistanke om, at smerten er udløst fra et muskulært triggerpunkt (udløserpunkt), kan det være af diagnostisk værdi at anlægge en lidocainblokade. Brugen af mere end 1-2 blokader i behandlingsforløbet hos samme patient og brug af steroid ved injektion i muskulære udløserpunkter bør kun undtagelsesvis finde sted. I flere studier er det forsøgt at demonstrere effekt af facetledsinjektioner. De meget forskellige succesrater skyldes, at diagnostiske kriterier, patientselektion og injektionsmetoder er meget varierende. Ingen undersøgelse har på adækvat måde undersøgt effekt af facetledsinjektion hos patienter med akut lænderygsmerte. Derimod foreligger der en del undersøgelser ved kroniske lænderygsmerter. Hverken arten af det injicerede agens (steroid, lokal anæstetikum, saltvand eller kombinationer) eller lokalisationen af det injicerede (intraartikulært eller perikapsulært) medførte signifikante forskelle i smerte og funktion i op til tre måneder efter behandlingen. Facetledsinjektionen kan i sjældne tilfælde være ledsaget af komplikationer i form af vævsskade, infektion og blødning. Også for facetledsinjektioner gælder, at anvendelse af lokalanæstetikum kan have diagnostisk værdi. Anvendelse af invasive epidurale injektioner af steroider, lokalanæstetika og/eller opioider ved behandling af akut lænderygsmerte med rodirritation har ikke kunnet vises at have mere end kortvarig virkning, og der mangler kontrollerede undersøgelser på området. Også denne teknik er forbundet med risiko for vævsskade, infektion og blødning. Behandlingen bør kun overvejes hos patienter med invaliderende iskias, hos hvem operation af den ene eller anden årsag ikke kan tilbydes. En serie på mere end 2-3 epiduralblokader bør ikke anvendes. Strategi ved farmakologisk smertebehandling Nociceptive smerter Paracetamol og/eller NSAID og/eller opioid. Man begynder med et perifert analgetikum. Hvis dette ikke er tilstrækkelig effektivt, suppleres med et svagt opioid. Hvis kombinationen af perifert analgetikum og svagt opioid ikke er effektivt, gives stærktvirkende opioid. De stærke, vanedannende opioider vil sjældent være indicerede ved kroniske, ikkemaligne smerter. Lokal injektionsterapi (blokadebehandling) kan indgå i behandlingsstrategien. Neurogene smerter Lavdosis tricykliske antidepressiva eller membranstimulerende stoffer. Opioider kan undertiden lindre. Ikkemedika- 9

11 mentel behandling omfatter TNS og kirurgisk trykaflastning af nerver. Kronisk smertesyndrom Sanering af medicin. Undgåelse af operative indgreb. Grundig information om sygdomstilstanden og behandlingsmulighederne og tilskyndelse til fysisk aktivitet og revalidering. Psykolog- og socialrådgiverhjælp. Manuelle teknikker Manuelle teknikker indgår i manuel medicin, manuel terapi, osteopati og kiropraktik. Ved manuel medicin forstås konventionel lægelig diagnostik suppleret med manuel diagnosticering og eventuel behandling af holdningsanomalier, fejlfunktion og smertereaktion i det muskuloskeletale apparat. Manuel terapi er mobiliseringsteknikker. Osteopati blev indført i USA i 1894, og i dag har osteopaterne i USA en fuld lægelig uddannelse ved siden af uddannelsen i manuel medicin. Kiropraktik blev indført USA i Der er forskel på teknikkerne i de forskellige skoler. I kiropraktikken anvendes i stort omfang manipulationsbehandling (= mobilisation med impuls). Behandlingsmetoder 1. Bløddelsbehandling omfatter udspænding og tværmassage. 2. Myofascial release (MFR)-behandling er en skånsom metode til diagnosticering og behandling af funktionsforstyrrelser og smertesyndromer i bevægeapparatet. Metoden bygger på udnyttelse af fasciers og musklers viskoelastiske egenskaber. 3. Mobilisation uden impuls (artikulation, ledfrigøring). Ved denne metode udøves en mekanisk udspænding af sener, muskler og ledkapsler. 4. Neuromuskulær terapi (muskelenergiteknik, MET) er en aktiv teknik, hvor kraften i behandlingen er præsteret af patienten selv mod et specifikt modhold. Muskelkraften, der anvendes, er enten isometrisk eller isotonisk. 5. Manipulationsbehandling (mobilisation med impuls). Ved denne behandling bevæges leddet til ydergrænsen af den fysiologiske bevægelse. Der foretages herefter med stor kraft og liden bevægelse (høj velocitet og lav amplitude) et ekstra træk, hvorved der sædvanligvis lyder et knæk. Ved manipulation i snæver forstand tænkes specielt på»manipulation med impuls«, som også er den eneste af teknikkerne, for hvilken der foreligger en mere vægtig videnskabelig dokumentation. Indikationer for manipulationsbehandling Effekten af manipulationsbehandling afhænger af lænderygsmerternes varighed og karakter. Ved akut lænderygsmerte uden tegn på rodtryk er det vist, at manipulation kan lindre smerten og afkorte sygdomsvarigheden. Effekten ved kroniske lænderygsmerter er endnu udokumenteret. For patienter med diskusprolaps er den videnskabelige litteratur inkonklusiv vedrørende effekt og mulige bivirkninger af manipulationsbehandling, som derfor ikke kan anbefales ved symptomer på diskusprolaps. Kontraindikationer mod lumbal manipulationsbehandling Inflammatorisk proces Tumor Osteoporose Segmentær hypermobilitet og instabilitet Svære degenerative forandringer Traume der har medført anatomiske forandringer Lumbal diskusprolaps med neurologiske udfald Cauda equina syndrom Dårlig almentilstand Psykoser. Traktion Traktion til behandling af lænderygsmerter har været benyttet siden antikken. Der er imidlertid dokumentation for, at strækbehandling af lænderyggen ikke har en selvstændig gunstig effekt på rygpatientens smerteforløb. Heller ikke det nyere udviklede UpsideDown-apparatur er dokumenteret at være effektivt. På grund af manglende dokumentation for effekt og behandlingsmetodens store ressourcekrav må det frarådes at anvende strækbehandling. Hjælpemidler Indlæg i sko eller hælopbygning ved anisomeli kan forsøges hos patienter med påvist forskel i benlængden på 2 cm eller mere, og hvor patienten klager over vedvarende rygsmerter, uden at anden årsag hertil kan påvises. Et behandlingsforsøg bør udstrækkes konsekvent i mindst to måneder før evaluering af behandlingseffekt. Lændekorsetter/støttebælter. Bløde stofbælter (typisk med velcrolukning) føler nogle patienter behag ved at bære i rygbelastende arbejdssituationer eller under bilkørsel. Brug af specialsyede stive stofstøttekorsetter bør kun undtagelsesvis finde sted (fx i svære tilfælde af osteoporose med multiple sammenfald). Siddearbejdspladsen. De individuelle biomekaniske krav til siddearbejdspladsen er meget forskellige, og man kan ikke opstille generelle anbefalinger mht. type af stol eller bord. For patienter med rygsmerter i siddende stilling kan det anbefales, at arbejdsbordet kan højdejusteres, så det er muligt at skifte mellem siddende og stående arbejdsstilling. Rygskole Begrebet»rygskole«skabtes i 1970 erne i Sverige og består i den originale form af en korterevarende gruppeundervisning (4-8 patienter, 6-10 timer i alt), hvor patienten informeres om ryggens anatomi, årsager til rygsmerter og mulige forholdsregler i dagligliv og på jobbet for at undgå fremtidige ryggener. Der gennemføres også instruktion i rygøvelser mhp. regelmæssig udførelse i hjemmet for at vedligeholde kroppens muskelfunktion. Rygskoler har gennem to årtier været gennemført i mange sammenhænge og inddraget mange forskellige patientgrupper. Det er aldrig dokumenteret, at en rygskole med et indhold som skitseret ovenfor har nogen gunstig indflydelse på rygsygdommens forløb. Længerevarende praktisk anlagte»rygkurser«(10-30 timer i alt), som omfatter træningsforløb og er rettet mod særligt udsatte patientgrupper, har været i stand til mindske patienternes ryggener. Især rygkurser for patienter, der har 10

12 KLARINGSRAPPORT gennemgået en operation for diskusprolaps, er vist at bedre prognosen postoperativt mht. funktionsniveau og erhvervsevne. Psykologisk vurdering/vejledning I Danmark er brug af psykologisk smertebehandling af rygpatienter endnu i en eksperimentel fase. Ved brug af individuel og gruppebaseret psykologisk intervention forsøges patienten gjort selvbevidst om reaktioner på kroniske smerter. Patienten søges bibragt et redskab til selv at kunne håndtere de kroniske smerter på en hensigtsmæssig måde for derigennem at bevare selvværd og selvansvarlighed og undgå passiv og opgivende adfærd. Intensiv tværfaglig rehabilitering Specielt for erhvervs-/pensionstruede, kroniske rygpatienter har flere studier påvist effekt af sammensatte programmer, der har det mål at genskabe en aktiv funktion, om end de ikke gør patienterne raske. De fleste sådanne programmer består af tre ugers fuldtidsbehandling fx 39 timer pr. uge med: Alsidig styrke- og udholdenhedstræning af alle store muskelgrupper Konditionstræning i form af»aerobics-timer«psykologisk smertebehandling med det overordnede formål at ændre den negative smerteoplevelse til et mere positivt livssyn, bl.a. ved at få patienten til selv at tage ansvar for sin situation Ergonomisk træning og instruktion i realistiske arbejdssituationer Teoretisk gennemgang af rygrelevante emner, herunder traditionelle rygskoletimer Afspænding Involvering af familie/samlever, da smerteadfærd i høj grad er et samspil med omgivelserne. Der følges op med ca. tre efterbehandlinger i de følgende måneder. Husk ved lænderygsmerter Information om sygdom- og smertemekanismer, diagnostiske muligheder, generelle behandlingsprincipper og prognose er vigtig Røntgen af columna ved uspecifikke lænderygsmerter er normalt ikke indiceret initialt Billeddiagnostiske undersøgelser kan give svar på, hvor i columna en evt. patologi er placeret, men ikke om operation er indiceret Patienter med progredierende parese eller sphinctersymptomer skal akut udredes for mistanke om rodtryk og rygopererende afdeling kontaktes En psykologisk komponent er hovedreglen ved kroniske rygsmerter Behandling af rygsygdomme er som udgangspunkt en langvarig (be)handlingsproces snarere end en»her og nu«-intervention En aktiv behandlingsindsats er af stor betydning for varig effekt for både den akutte og den kroniske rygpatient Palliative behandlingsmetoder som manipulation, varme, massage og ultralyd skal kun anvendes kortvarigt og altid i kombination med en aktiv behandlingsindsats Træningens og ergonomiens effekt kan delvis forklares ud fra idrætsmedicinske og biomekaniske forhold. Men måske spiller den uspecifikke oplevelse af at kunne være mere fysisk aktiv en endnu større rolle, end de fleste patienter havde regnet med. Dette muliggør en mere effektiv psykologisk bearbejdning af rygproblemet, end psykologi alene ville kunne opnå. Disse tværfaglige herunder psykologbaserede behandlingsprincipper er formentlig også effektive i form af kortere programmer til»lettere«kroniske rygpatienter. DIAGNOSER MUSKEL- OG LIGAMENTSMERTER Der er næppe tvivl om, at muskelsmerter ofte udgør en del af grundlaget for rygpatientens smerteklager. Det er vist, at muskulære spændinger fremkommer sekundært til irritation af de yderste diskusfibre og på den måde bidrager til at vedligeholde smerten. Primære muskelsmerter kan opstå ved en akut forstrækning (»fibersprængning«) i lænden. Endvidere på samme måde som man kender det fra træningsudløst muskelømhed eller ved monotont statisk arbejde, som det kendes for øvre nakke/rygsmerters vedkommende i arbejdslivet hos syersker og ved maskinskrivning/edb-arbejde med anspændte skuldre. Den generelle opfattelse er dog, at lænderygsmerter sjældent er primært myogent betingede. Pludseligt opståede rygsmerter uden kendt provokation minder i natur langt mere om de ledsmerter, som kan opstå ved fx distorsioner og ligamentskader. Ryggens ligamenter, som jo er en del af ryggens led, kan her have betydning for de udløste rygsmerter, men hvor hyppigt ligamentsmerter er involveret i rygsmertetilfælde, vides ikke med sikkerhed. En fortykkelse eller stramning af m. piriformis, der løber sammen med n. ischiadicus gennem foramen ischiadicus majus, kan medføre iskiassmerter og forveksles med symptomerne ved en diskusprolaps. En piriformismyose kan imidlertid også opstå som led i en reflektorisk muskelspæding ved en diskusprolaps. Ved piriformismyoser er behandlingen instruktion i udspændende øvelser og evt. en blokadebehandling med et lokalanæstikum. DISKUSPROLAPS Ved billeddiagnostiske undersøgelser kan en diskusprolaps påvises hos op til 25% af alle voksne, stigende med alderen. De fleste er asymptomatiske. Det er derfor af afgørende betydning, at billeddiagnostiske fund hænger sammen med kliniske symptomer og fund. Af de symptomgivende diskusprolapser opereres årligt i Danmark ( pr. million). Incidensen af operationer varierer dog meget fra land til land; højest i USA, lavest i Sverige og England. Symptomgivende diskusprolaps er hyppigst hos årige; mænd:kvinder = 1,6:1,0. Symptomerne er først og fremmest betinget af påvirkning af den eller de nerverødder, som diskusprolapsen komprimerer, men der kan være rodkompression, uden at der kan påvises neurologiske udfald. En diskusprolaps vil i 95% af tilfældene være lokaliseret til fjerde lumbale diskus eller femte lumbale diskus. De er hyppigst ensidige (såkaldt paramediane eller laterale) og trykker hyppigst på én nerverod. Symptomerne er således oftest monoradikulære 11

13 Hvirvel diskus L3 L3 L4 Smerteudbredelsen og de neurologiske irritations- og udfaldssymptomer vil ofte, men ikke altid, svare til den eller de nerverødder, som er påvirkede. Ved påvirkning af cauda equina findes ud over ovennævnte symptomer et partielt eller komplet cauda equina-syndrom med: Urinretention eller inkontinens Analsphincterinsufficiens (flatusinkontinens) Potensforstyrrelser Sensibilitetsforstyrrelser i»ridebukseområdet«(perianalt/genitalt). Nerverod L4 L5 L4 L5 Objektiv undersøgelse 1. Columna undersøges som beskrevet ovenfor. 2.»Ikkeorganiske«tegn undersøges som beskrevet side 4. L5 3. Neurologisk undersøgelse undersøges som beskrevet side 3-4. Specielt den neurologiske undersøgelse er vigtig ved mistanke om diskusprolaps. Den omfatter: S1 med påvirkning af den rod, som passerer forbi den pågældende diskus (se Fig. 4). Symptomer Lændesmerter som er uspecifikke Iskias Paræstesier (evt. kuldeparæstesier) Pareser Sensibilitetsforstyrrelser. Fig. 4. Nerverøddernes forløb i forhold til disci. Det er karakteristisk, at smerterne er belastningsrelaterede lindres i liggende stilling forværres ved hosten, nysen og brug af bugpresse. Muskelfylde (se efter atrofi) Kraft Sensibilitet (overfladisk berøring med vatpind og nål) Reflekser (er de svækkede?) Abnorme reflekser (Babinskis tåfænomen) Lasègues prøve. Da som anført 95% af lumbale diskusprolapser er lokaliseret kaudalt i spinalkanalen, vil de kun påvirke de spinale rødder, og derfor ses næsten altid infranukleære udfald, dvs. muskelatrofi, afsvækkede eller manglende dybe reflekser, og aldrig spasticitet, hyperrefleksi og Babinski som er tegn på en supranukleær affektion (dvs. påvirkning af medulla spinalis eller cerebrum). Disse kan ses ved de diskusprolapser, som er lokaliseret oven for anden lændehvirvel i spinalkanalen (høje lumbale, torakale eller cervikale prolapser). Objektive fund som støtter mistanke om diskusprolaps Nyopstået skoliose Positiv Lasègue (især krydset) Neurologiske udfald Påvirkning Hyp-/anæstesi af rod nr. Parese ved " analgesi Reflekser Test L 4 knæekstension patella- omvendt Lasègue L 5 dorsifleksion medial haseaf fod og tæer S1 plantarfleksion akillesaf fod og tæer SBT L4 L5 L5 S1 S1 L4 Fig. 5. Pareser, sensibilitetsudfald og refleksforstyrrelser ved rodpåvirkning af L4, L5 og S1. 12

14 KLARINGSRAPPORT Mistanke om cauda equina-syndrom Vandladningsproblemer, især retention Nedsat følesans i anogenitalområdet Nedsat analsphinctertonus Ophævet anokutan refleks (kontraktion af anus, når perianale hud stimuleres) Hvis anamnese og kliniske fund giver mistanke om en diskusprolaps, kan diagnosen bekræftes billeddiagnostisk ved: CT MR-skanning Lumbal myelografi (se afsnittet om billeddiagnostiske undersøgelser). Andre parakliniske undersøgelser, herunder neurofysiologisk undersøgelse, har kun betydning som supplerende undersøgelse i tvivlstilfælde. Behandling Sengeleje, som dog ikke bør strækkes ud over et par uger. Behandlingen kan suppleres med analgetika. Hvor lang tid man skal behandle/observere konservativt, afhænger af sværhedsgraden af smerterne og effekten af den iværksatte behandling, men patientens psyke og sociale forhold spiller naturligvis også en rolle. Hos mere end halvdelen af patienter med klinisk tegn på akut diskusprolaps falder tilfældet tilfredsstillende i ro på ikkekirurgisk behandling. Kirurgisk behandling kommer på tale, når konservativt regime efter 4-6 uger ikke lindrer smerterne, evt. tidligere ved progredierende symptomer. Kirurgi er effektiv hos 60-90% af patienterne, afhængigt af indikationerne som er: Intraktable iskiassmerter, forudsat klinisk og billeddiagnostisk påvist prolaps/rodkompression. Akut operation (= inden for timer) er indiceret ved: Cauda equina-syndrom Progredierende, svær parese (oftest dorsalfleksionsparese af fod). Akut eller subakut operation er indiceret ved: Svære, morfikaresistente smerter Manifest parese. Prognosen er bedst, jo tidligere en neurogen kompression med sværere parese eller sphincterforstyrrelser ophæves. Dette gælder især, hvis den er udtalt og hastigt progredierende. Ved svære udfald kan minutter formentlig være afgørende for den neurologiske restitution. Ved et manifest cauda equina-syndrom vil der ud over sphinctersymptomerne være ændret sensibilitet i»ridebukseområdet«(perianalt/genitalt), svarende til dermatomerne for de nederste sakrale og koccygeale rødder. I vore dage vil der dog være tilbøjelighed til at operere akut/subakut alene ved sphinctersymptomer, selv om der ikke kan påvises andre neurologiske udfald, især hvis der billeddiagnostisk foreligger en stor prolaps. Ved sværere eller progredierende pareser skal der opereres akut eller subakut. Det ses af og til, at der, samtidig med at smerterne næsten akut forsvinder, indtræder en svær, evt. total parese af foden, og mange (patient og læge) vil slå sig til tåls med, at smerterne er væk, men disse patienter skal vurderes akut og evt. opereres. Patienter med meget svære smerter, cauda equina-syndrom eller betydende sphinctersymptomer eller sværere pareser skal altså henvises (konfereres) akut og direkte til den rygopererende, oftest neurokirurgiske afdeling. Akut henvendelse til rygopererede afdeling Mistanke om cauda equina-syndrom Svær eller progredierende parese Meget svære smerter Hvis der er tvivl Standardoperationen foregår med fjernelse af diskusprolapsen via en ensidig partiel hemilaminektomi. Samme resultat og langt mindre operationscikatrice opnås ved en mikrooperation, som principielt ikke adskiller sig væsentligt fra den konventionelle. Begge foretages hyppigst i universel anæstesi. Det kirurgiske indgreb må betragtes som et mindre indgreb og varer oftest 45 minutter. Perkutan (evt. endoskopisk) diskektomi er en kikkertoperation, som foretages i lokalanalgesi. I hidtil offentliggjorte undersøgelser er resultaterne ikke på højde med dem, som opnås ved konventionel operation, selv om metoden er mindre traumatisk. Komplikationer til standardoperation omfatter: Postoperativt hæmatom Sårinfektion Discitis Duralæsion Nerverodslæsion Læsion af retroperitoneale kar m.m. Generelle komplikationer (fx tromboemboliske) Operation på forkert niveau. Hvis alle medregnes, ses i nogle opgørelser komplikationer hos op til 10% af de opererede, men de alvorlige ses hos <1%. Resultater Kirurgisk behandling kan forventes at være effektiv hos 60-90%. I de fleste undersøgelser har psyke og sociale forhold den største betydning for prognosen. Det er derfor vigtigt at lægge vægt på dette i anamnese og objektiv undersøgelse, hvor især forekomsten af ikkeorganiske tegn bør tillægges vægt. Primært dårligt resultat, eventuel forværring, ses hos omkring 10%, og ca. samme antal må senere opereres pga. recidiv af symptomerne, som i ca. halvdelen af tilfældene skyldes en recidivprolaps. Betegnelsen cikatriciel rodkompression anvendes, når patienten får smerterecidiv og der ikke billeddiagnostisk eller ved operation findes prolaps, men kun arvæv. Arvævets betydning for smerterne er dog udokumenteret og bør ikke anvendes som forklaring på vedvarende smerter efter diskusprolaps. Disse skyldes kroniske forandringer i den komprimerede rod, som ikke forsvinder trods dekompression af nerven, men psykosociale forhold må altid overvejes. 13

15 Genoptagelse af tidligere aktiviteter efter konservativ behandling eller operation Det er meget individuelt, hvornår patienter kan genoptage daglige aktiviteter og arbejde efter den akutte sygeperiode, og der foreligger kun få videnskabelige undersøgelser, som underbygger praksis. Den konservativt behandlede patient mobiliseres langsomt i de første uger med undgåelse af rygbelastende aktiviteter. Efterhånden tillægges rygøvelser i øget intensitet, men først 4-8 uger efter det akutte attak kan patienten forventes fuldt funktionsdygtig og raskmeldt. Efter operation mobiliseres patienten som regel dagen efter operationen. Ikke for tunge genstande (fx indkøbsposer) kan bæres efter et par uger. I det væsentligste skal patientens smerter være vejledende for aktivitetsniveauet. De fleste kan begynde at arbejde efter seks uger, ved tungere legemligt arbejde dog først efter ca. tre måneder, men ikke alle kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Osteokondrotisk/spondylotisk rodkompression = laterale recessyndrom Rodkompression kan forårsages af degenerative forandringer med eller uden diskusprolaps. Kompressionen sidder oftest i den laterale del af spinalkanalen, kaldet den laterale reces. Det sker af og til, at man ved operation for formodet diskusprolaps ikke finder prolaps, men spondylotiske forandringer som årsag til kompressionen. Symptomer og objektive fund adskiller sig i det væsentlige ikke fra diskusprolapssymptomer. Det anføres dog (i lighed med den spinale stenose) at: Patienterne er ældre Symptomerne oftere provokeres ved gang (en ensidig neurogen claudicatio, se spinal stenose) Neurologiske udfald sjældnere forekommer Lasègues prøve sjældnere er positiv. Det er altså vigtigt ikke at overse den spondylotiske rodkompression som årsag til bensmerter hos midaldrende og ældre patienter. Den kirurgiske behandling er dekompression af nerveroden. Hvad angår indikationer for operation og komplikationer, adskiller tilstanden sig ikke væsentligt fra den lumbale diskusprolaps. SPONDYLOSE DISKOGEN SMERTE Spondylose er en radiologisk betegnelse for fundene ved diskusdegeneration. Forandringerne omfatter: Reduceret discushøjde Randosteofytter Subkondrale skleroseringer Subkondrale cyster. Der er dårlig korrelation mellem de radiologiske fund og patientens smerter. Dette kan skyldes, at smerterne er forårsaget af sprækker i discus, som ikke kan ses ved almindelig billeddiagnostik. Hos de fleste mennesker opstår der med alderen fiberbrist i discus periferi, annulus. Fiberbristen resulterer i en radierende sprækkedannelse, som hyppigst udspringer fra discus centrale del som følge af det forhøjede tryk, der er i discuskernen. Mindre sprækker har næppe klinisk betydning, men når de ud til overfladen, kan der udløses smerter, hvis nucleusvæv bliver presset igennem sprækkedannelsen helt perifert til annulus yderste lag, idet kun de yderste lag er nerveforsynet. Rygsmerten kan dels opstå ved den fysiske spænding, der kommer, når nucleusvæv presses ud mellem de stramme yderste lag af annulus, dels kan en lokal kemisk irritation fremkaldt af nucleusvævet være smerteudløsende. Vor viden om de nævnte radiære sprækkedannelser stemmer godt overens med den erkendte meget sparsomme korrelation mellem radiologisk påviste discusdegenerationer og patientens smerteklager: En discus med mange sprækker kan meget vel være svært degenereret vurderet radiologisk men hvis sprækkerne ikke når ud til overfladen, medfører det ikke diskogent udløst smerte (Fig. 6, øverst t.hø.). Derimod vil en discus med kun en enkelt sprække, der til gengæld når helt ud til overfladen, medføre smerter, men behøver ikke at være abnorm på almindelig røntgenoptagelse (Fig. 6, nederst t.ve.), men den kan evt. ses ved MR-skanning. En ikke smertende, men radiologisk vurderet degenereret discus (Fig. 6, øverst t.hø.) vil dog i nogle tilfælde indirekte fremkalde smerter, idet den kan være årsag til en fejlbelastning af de tilhørende facetled. Med alderen fibroserer nucleusvævet så meget, at det ikke længere kan trænge ud gennem de snævre sprækkedannelser (Fig. 6, øverst t.hø.). Ved sværere symptomer, hvor spondylosen er distinkt lokaliseret mellem to eller tre hvirvellegemer, og hvor der er tegn på instabilitet eller rodtryk, kan en spondylodeseoperation være indiceret. Ved denne operation fikseres de pågældende hvirvler til hinanden, således at der kommer en ossøs sammenvoksning. SPONDYLARTROSE FACETLEDSSMERTER Betegnelsen spondylartrose benyttes for artroseforandringer i ryggens ægte led, facetleddene. Disse innerveres af ramus meningeus fra det ovenfor liggende neuronale segment. Der er medinnervation fra et givet neuron til ovenfor Smerte + i.a. Røntgen degeneration Fig. 6. Rygsmerter udløst fra discus skyldes oftest fiberbrist i annulus med sprækkedannelse, der når ud til de overfladiske lag i annulus. Dette korrelerer dårligt med radiologisk discusdegeneration. 14

16 KLARINGSRAPPORT og nedenfor liggende facetled. Dette vanskeliggør fastlæggelsen af den nøjagtige smertelokalisation og forringer den diagnostiske værdi af en evt. diagnostisk anlagt facetledsblokade. Ramus meningeus anastomoserer med autonome nervegrene, hvilket forklarer, at facetledssyndromer kan ledsages af vaskulære fænomener som øget hudtemperatur. De bageste grene af de nederste torakale neuroner forløber relativt kaudalt: Huden i flanken innerveres således fra Th 9-12, mens øvre glutealdel medinnerveres fra L 1-3 gennem rami clunei superiores. Smerter i glutealregionen kan således være udløst fra de lumbale facetled. Facetledssmerter kan udstråle til benene, dog sjældent neden for knæniveau. Smerterne vil ofte forværres ved ekstension af ryggen, når man eksempelvis rejser sig fra foroverbøjet stilling, og ved rotationsbevægelser hvor smerten sidder i modsatte side af bevægeretningen. Facetledsartrose opstår næsten altid sekundært til discusdegeneration, hvor den segmentære instabilitet overbelaster facetleddet. Betegnelsen»facetsyndrom«har været anvendt til beskrivelse af en akut smertetilstand, hvor den reflektoriske muskelspasme medfører segmentær fiksering (dysfunktion). Der har været teorier om, at smerterne kunne skyldes kapselfold, som kom i klemme ved en unormal bevægelse, men dette er ikke dokumenteret. SPINALSTENOSE Spinalstenose er en koncentrisk forsnævring af spinalkanalen, og symptomerne er derfor oftest bilaterale. Hyppigheden er ukendt, men det er en tilstand, som formentlig ofte overses. Det skyldes, at den oftest findes hos ældre mennesker, at symptomerne ikke altid er klare, og at de ikke nødvendigvis medfører neurologiske udfaldssymptomer. Spinalstenose udvikles hyppigst sekundært til spondylose, hvor der i fremskredne tilfælde opstår forsnævring af spinalkanalen sekundært til både facetledshypertrofi, indfoldning af ligamenta flava og protrusion af diskus i spinalkanalen. Klinisk manifesterer stenosen sig i reglen ved, at der efter nogen tids gang kommer svaghed eller træthedsfornemmelse og føleforstyrrelser i benene. Symptomerne svinder efter et kort hvil, hvorefter patienten igen kan gå et stykke tid (neurogen claudicatio eller pseudoclaudicatio). I enkelte tilfælde kan symptomerne være halvsidige og give symptomer som ved lateralt recessyndrom. Spinalstenosen kan være stillingsbetinget (postural). Symptomerne vil da vise sig i bestemte stillinger af lænderyggen, hyppigst bagudbøjning. Ofte vil patienter med spinalstenose gå foroverbøjede, da let foroverbøjning giver mest plads i spinalkanalen. Ved den objektive undersøgelse kan der være helt normale neurologiske forhold, men symptomerne kan provokeres ved bagoverbøjning af columna eller ved gangtest. Differentialdiagnostisk må den iskæmisk betingede claudicatio intermittens udelukkes ved palpation af fodpulse eller perifer trykmåling. Røntgenundersøgelsen vil ofte vise spondylose og spondylartrose, eventuelt kombineret med en spondylolistese som er betinget af diskusdegeneration (og ikke af arkolyse) eller eventuelt skoliose med degenerative forandringer. Pladsforholdene kan vurderes ved myelografi med funktionsundersøgelse, CT med eller uden subaraknoidal kontrast eller MR-skanning. Behandlingen kan i de letteste tilfælde indskrænke sig til information om lidelsens godartede karakter. I svære tilfælde kan en laminektomi med frilægning af nerverødderne fjerne symptomerne. Operativ behandling medfører bedring hos 70-80% af patienterne. Spørgsmålet om hvorvidt der samtidig skal foretages en stivgørende operation (spondylodese), er fortsat kontroversielt. Det vil almindeligvis være indiceret, såfremt der er tale om instabilitet, som regel i forbindelse med spondylolistese og/eller større resektion af facetleddene. MORBUS SCHEUERMANN Mb. Scheuermann skyldes en defekt i hvirvelcorporas vækstzoner, således at corpora bliver kileformede med en bagud åben vinkel. Presset fra nucleus i disci kan samtidig medføre defekter i terminalfladerne, såkaldte Schmorlske impressioner. Forandringerne er hyppigst i torakaldelen, hvor de er asymptomatiske bortset fra en lidt øget torakal kyfosering. Hvis forandringerne medinddrager lumbaldelen, har patienterne en øget risiko for at få lænderygsmerter, som formentlig skyldes en tidligt indsættende discusdegeneration. Børn med lumbal mb. Scheuermann må frarådes erhvervsvalg, der belaster ryggen. Børn og unge med meget svære kyfoserende forandringer bør henvises til ortopædkirurgisk specialafdeling til vurdering af behov for korsetbehandling eller i sjældne tilfælde operation i form af spondylodese med multiple osteotomier. ARKOLYSE OG SPONDYLOLISTESE En isoleret arkolyse, som ses hos 5% af befolkningen (35% af eskimoer), er epidemiologisk set ikke forbundet med øget smertefrekvens. Ved spondylolistese, som ses hos 1-2% af befolkningen, forstås en fremadglidning af en hvirvel i forhold til den nedenfor beliggende. Dette kan ses i forbindelse med en arkolyse eller være sekundært til traumer eller sværere degenerative forandringer i disci og facetled. Spondylolistese kan medføre lændesmerter. Behandlingen kan ofte indskrænkes til begrænsning af større belastninger som idrætsaktivitet og en vejledning om at undgå hyperlordosering. Yngre patienter <20 år bør følges mhp. progression af symptomerne og henvises til ortopædkirurgisk vurdering ved forværring. Spondylodeseoperation er indiceret ved vedvarende sværere symptomer, ved instabilitet, ved tegn på rodtryk, ved progredierende spondylolistese samt ved en fremadglidning på mere end en halv hvirvel. Ved svære afglidninger foretages hos yngre en kombineret forreste og bageste spondylodese med partiel reposition af spondylolistesen. HEMISAKRALISATION Ved hemisakralisation forstås en asymmetrisk sammensmeltning mellem processus transversus af femte lumbalhvirvel og os sacrum. Dette giver undertiden smerter, hvis der kommer leddannelse mellem processus transversus og ala ossis sacrii med pseudoartrose i dette abnorme led. Der ses tidligt diskusdegeneration af nederste bevægelige discus. Nogle patienter kan i svære tilfælde hjælpes med en lumbosakral spondylodese i forbindelse med fjernelse af diskusprolaps og nervefrilægning. 15

17 SKOLIOSE Ikkestrukturelle reversible skolioser kan skyldes benlængdeforskel, være holdningsbetinget eller forårsaget af smerter (iskias). Behandling af disse er henholdsvis skoforhøjelse, muskeltræning og behandling af smerteårsager. Ved strukturelle skolioser ses samtidig rotation af vertebrae kombineret med strukturelle forandringer i i både vertebrae og omkringliggende muskulatur og bindevæv. Den adolescente idiopatiske skoliose udgør ca. 80% af alle behandlingskrævende skolioser og er normalt ikke forbundet med smerte i yngre aldersgrupper, hvorimod man ofte ser smerter sekundært til overbelastning af muskler og sener samt degenerative forandringer i vertebrae hos patienter >25 år. Børn med idiopatiske skolioser på >10 bør observeres med 4-6 måneders mellemrum for progression. Hos børn vil en skoliosegrad >25 indicere korsetbehandling. Ved en skoliose på >40 hos børn og >50 hos voksne bør operation overvejes. Børn med kongenitte skolioser bør udredes på specialafdeling til fastlæggelse af deformitetstype, idet nogle typer bør opereres tidligt i barnealderen, da de ubehandlet kan medføre paraplegi og svær deformitet. I Danmark foretages der ca. 100 skolioseoperationer årligt på ortopædiske centre på henholdsvis Rigshospitalet og Århus Kommunehospital. HYPERMOBILITET Der er ikke fundet overbevisende sammenhæng mellem lændehypermobilitet og rygsmerter. Smerter ved hypermobilitet skyldes snarere, at hypermobile opnår at komme langt inden for smidighedskrævende gymnastik, som er forbundet med øget risiko for arkolyse/spondylolistese. Endvidere har en hypermobil person, som får rygsmerter, vanskeligere ved at undgå bevægelser, som føres så langt igennem, at smertegivende strukturer belastes. Smidiggørende øvelser og manipulation bør undgås. DISCITIS Discitis er en inflammatorisk, evt. infektiøs, proces i discus efter prolapsoperation. Komplikationen ses i 1-2% af discusoperationer. Undersøgelser fra de seneste år har i mange tilfælde påvist en bakteriologisk ætiologi, hvorfor biopsi til mikrobiologisk undersøgelse anbefales. Bakterierne kan være introduceret under det operative indgreb eller spredt hæmatogent. En discitis, som ofte er ikkeinfektiøs, kan ses hos børn og patienter med ankyloserende spondylit. Symptomer Smerter i lænden er dominerende, men de kan også af og til være af radikulær karakter. Karakteristisk opstår symptomerne nogle uger efter operationen efter en periode, hvor patienten har været i bedring. De objektive fund omfatter lokal ømhed, såvel direkte (bankeømhed) som indirekte, samt evt. feber. Der er sjældent samtidig overfladisk og synlig infektion. Diagnosen understøttes ved fundet af forhøjet SR og CRP og eventuelt leukocytose, men discitis kan også ses uden disse fund. Diagnosen bekræftes billeddiagnostisk ved karakteristiske forandringer på røntgenoptagelser, bedst med sidetomografi af columna. Disse viser sig imidlertid som regel først flere uger efter symptomdebut. Foreløbige erfaringer med CT eller MR-skanning tyder på, at diagnosen kan stilles tidligere med disse. De radiologiske forandringer omfatter: Reduktion af discushøjde Let sklerosering af nabohvirvler Erosioner i endepladerne. Under ophelingen kan dannes en blokhvirvel. Ved knoglescintigrafi ses en øget aktivitet i endepladerne, og mistanke om en pyogen infektion kan underbygges med en granulocytscintigrafi. Der er som hovedregel indikation for biopsi af discus med bakteriologisk undersøgelse ved postoperativ optræden af discitis, selv om det i mange tilfælde ikke lykkes at isolere nogen mikroorganisme. Behandling Behandlingen er sengeleje, indtil symptomerne er mindskede og temperaturen normaliseret. Ved bekræftet bakteriologisk ætiologi eller stærk mistanke herom behandles med antibiotika svarende til behandling af en infektiøs spondylitis. Korsetbehandling har ikke dokumenteret effekt på forløbet. Operativ behandling er indiceret på samme indikationer som nævnt for infektiøs spondylitis (se nedenfor). Der foreligger ikke oplysninger om prognosen på længere sigt. INFEKTIØS SPONDYLITIS Sygdommen er som regel en hæmatogen osteomyelit lokaliseret til columna. Den angriber næsten altid selve hvirvellegemet og næsten altid i relation til intervertebralrummet. Årsagen er hyppigst stafylokokker, men også tuberkuloseog andre bakterier som streptokokker og gramnegative bakterier fra tarm eller urinveje kan være årsagen. Det primære infektionsfokus er ofte ukendt, men patienterne er typisk ældre med anden sygdom, fx diabetes mellitus, eller har mindre rygtraume i anamnesen. Klinisk debuterer sygdommen med rygsmerter og feber. Der udløses smerte ved perkussion på processus spinosus af den afficerede hvirvel. Fisteldannelse er sjældent forekommende ved den pyogene spondylit. Neurologiske komplikationer ses hos 5-10% af patienterne. Røntgenbilledet er i det initiale forløb normalt, idet infektionen i den primære fase er flegmonøs, og der går en tid, inden den inficerede og eventuelt devitaliserede knogle kan afsløres røntgenologisk. Knoglescintigrafi med Tc-99m bundet til difosfonat vil vise øget aktivitet i relation en øget ombygning i knoglen. Mere specifik til påvisning af pyogene infektioner er en granulocytscintigrafi. Radiologisk kan forandringerne først erkendes flere uger henne i sygdomsforløbet. Man kan da se vertebrae med lokal osteopeni evt. med uskarpe endeplader, let osteolyse og måske sekvestrering i den tilstødende del af corpora. Den bedste undersøgelse er MR-skanning, der præcist lokaliserer abscesser og ødem. Senere i forløbet kan der ske så betydelig resorption af corpora, at der opstår svær kyfosering. Sådanne markante forandringer ses først 2-3 måneder hen i sygdomsforløbet. I de senere stadier kommer der opheling, ofte med brodannelse mellem flere hvirvler. 16

18 KLARINGSRAPPORT Behandling Konservativ behandling omfatter primært i.v. antibiotika efter mikrobiologisk undersøgelse og resistensbestemmelse i ca. tre uger efterfulgt af peroral behandling, som i sværere tilfælde bør udstrækkes i op til seks måneder. Initialt sengeleje, som i sværere tilfælde bør ske i et afstøbningsleje i op til tre måneder for at modvirke udvikling af en kyfosering og efterfølges af korsetbehandling i tre måneder i forbindelse med mobilisering. Operativ behandling i form af anterior dekompression, debridement og interkorporal spondylodese er indiceret ved: Tilstedeværende epidural eller paravertebral absces Tegn på mekanisk instabilitet Manglende effekt af konservativ behandling. SACROILIITIS Sacroiliitis ses foruden ved ankyloserende spondylit også ved psoriasis, inflammatoriske tarmsygdomme, reaktive artritter og reumatoid artrit. Ledsages ofte af natlige lændesmerter og morgenstivhed. Diagnosen stilles radiologisk, evt. med tomografi eller CT. Knoglescintigrafi er sjælden af diagnostisk værdi ved dobbeltsidig sacroiliitis, da også normale sacroiliacaled giver opladning ved scintigrafisk undersøgelse. Sacroiliitis overvejes ved: Natlige smerter Udtalt morgenstivhed Uveitis i anamnese Oligoartritis hos teenagedrenge Psoriasis eller inflammatorisk tarmsygdom Radiologiske tegn på sacroiliitis Uskarpe ledgrænser Erosion Jukstaartikulær sklerose Ossøs ankylose ANKYLOSERENDE SPONDYLITIS Ankyloserende spondylit forekommer hos omkring 1% af befolkningen. Som selvstændig sygdom kaldes den også mb. Bekhterev, men samme symptomer optræder hos 20% af patienter med psoriasisartrit og omkring 5% af patienter med inflammatoriske tarmsygdomme. Der er stærk korrelation til vævstypen HLA B27, og 25% har uveitis i anamnesen. Symptomerne er lændesmerter ofte natlige med morgenstivhed og indskrænket bevægelighed af columna lumbalis i alle planer. Fleksionsbevægeligheden undersøges med Schobers test. Indskrænket thoraxbevægelighed (maksimale respirationsekskursion <3 cm målt i fjerde interkostalrum). Radiologisk findes sacroiliitis. I columna ses corpora i tidlige stadier at blive mere firkantede (»squaring«), og corporas hjørner kan blive skleroserede (»shiny corners«). Senere ses vertikale brodannelser mellem corpora (»bamboo spine«). Som led i forandringerne i columna kan der i sjældne tilfælde ses en aseptisk discitis. Ankyloserende spondylitis kan ledsages af en oligoartrit, ofte med inddragen af skulderled og hofteled. I behandlingen er det vigtigt at vejlede patienterne om at undgå længerevarende kyfoserede stillinger (fladt sengeleje) og foretage regelmæssige øvelser for at modvirke ryg- og thoraxstivheden. I de tilfælde, hvor columnadeformiteten bliver ekstrem, ofte således at patienterne ikke kan se længere end få meter frem, kan man udføre en bageste kileosteotomi på den cervikotorakale overgang eller lumbalt på L 2- eller L 3-niveau. Diagnosen ankyloserende spondylitis Radiologisk sacroiliitis Lumbale smerter (ofte natlig) Nedsat bevægelighed af columna lumbalis i alle planer Indskrænket thoraxekskursion Diagnosen ankolyserende diagnostik kræver enten: bilateral sacroiliitis + ét af de kliniske tegn eller unilateral sacroiliitis + nedsat bevegelighed eller unilateral sacroiliitis + lumbale smerter + indskrænket thoraxbevægelighed. OSTEOPOROSE Osteoporotisk sammenfald af en eller flere hvirvler er en hyppig årsag til rygsmerter hos ældre, specielt kvinder. Ved nydiagnosticeret osteoporose bør som minimum kontrolleres SR, Hb, basisk fosfatase, ioniseret calcium og TSH i blodet. En nærmere redegørelse for udredning og evt. forebyggende behandling fremgår af DSIM s tidligere klaringsrapport fra 1993 om osteoporose. Behandlingen af akutte rygsmerter ved osteoporose er primært et kortvarigt aflastende sengeleje og analgetika. Det er vigtigt, at sengelejet ikke bliver for langvarigt aht. immobilisationens negative effekt på knoglemetabolismen. Ved kroniske lumbale smerter kan et støttekorset undertiden være en hjælp. SPINALE TUMORER De hyppigste tumorer er metastaser, som forekommer hos ca. 5% af cancerpatienter, hvoraf halvdelen stammer fra cancer i lunger, mammae eller prostatae. De primære tumorer forekommer med en samlet incidens på 1-2 pr pr. år for hele spinalkanalen. De kan forekomme i alle aldersgrupper, men er hyppigst i års alderen. De intradurale tumorer omfatter neurinom, meningeom, ependymom og astrocytom. Ependymom/astrocytom udgår fra selve rygmarven og er derfor intramedullære og intradurale. De øvrige er ekstramedullære og kan delvis være ekstradurale. De ekstradurale tumorer omfatter benigne tumorer som osteokondrom, osteoidt osteom, osteoblastom og kæmpecelletumor. De maligne omfatter kondrosarkom, osteogent sarkom og kordom. 17

19 Symptomer De dominerende symptomer er smerter, der sædvanligvis er værst om natten med et konstant forværret smerteniveau. Smerterne kan være lokaliserede i lænden til halebensregionen, ofte med udstråling til begge ben. Hos de fleste patienter udvikles med tiden neurologiske udfald, som ofte er bilaterale. De kan vise sig ved tegn på rygmarvslæsion i form af spasticitet, sensibilitetstab og hyperaktive reflekser med Babinskis tåfænomen, eller ved tegn på cauda equina-kompression eller nerverodskompression i form af muskelatrofi og pareser. Differentialdiagnostisk må man overveje lumbal diskusprolaps, spinalstenose og myelitis. Tumorsymptomer udvikler sig karakteristisk langsomt og fremadskridende, men manifest neurogen kompression kan udvikle sig hurtigt, over få timer eller dage, især ved det metastatiske spinale tværsnitssyndrom. Det sker alt for ofte, at disse patienter ukritisk får et blærekateter pga. urinretention uden neurologisk undersøgelse, som i sin simpleste form gennemføres ved, at man beder patienten løfte benene fra underlaget eller rejse sig fra sengen. Ved mistanke om spinale tumorer er MR-skanning den foretrukne billeddiagnostiske undersøgelse. Behandling Primære spinale tumorer behandles i samarbejde mellem kirurger og onkologer. De intradurale tumorer behandles af neurokirurger, de ekstradurale knogletumorer af ortopædkirurger. Patienter med tegn på tværsnitssyndrom skal henvises direktetil neurokirurgisk afdeling, ofte akut hvis der er progredierende neurologiske udfald. Få timer kan være afgørende for et godt resultat. De fleste patienter skal opereres, men nogle metastaser kan strålebehandles, og strålebehandling kan have en god smertelindrende effekt. Er der tale om metastaser, kan der hos nogle patienter i forbindelse med kirurgisk dekompression være indikation for instrumentering af instabile læsioner. Hos nogle patienter med solitær metastase og udsigt til yderligere en livslængde på mere end et halvt år kan man foretage en total vertebrektomi med indsættelse af vertebral protese og efterfølgende lokal strålebehandling. Dette behandlingsprincip har i udenlandske serier medført forlænget overlevelse og forebygger udvikling af paraplegi. Patienter med metastaser efter bronkialt adenokarcinom og/eller hurtigt udviklet paraplegi har den dårligste prognose. Abdomen Ulcus ventriculi et duodeni Pancreatitis, carcinoma pancreatis Cholecystolithiasis, cholecystitis Nephrolithiasis, perirenal absces Aortaaneurysme Retroperitoneale lymfomer. Pelvis Rectumcancer Prostatacancer Endometriose Cancer i uterus og ovarier. Korrespondance: Troels Mørk Hansen, reumatologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev, DK-2730 Herlev. Litteratur 1. Blomberg S. A pragmatic approach to low-back pain including manual therapy and steroid injections [disp.]. Acta Univ Uppsaliensis 1983; Spitzer WO, LeBlanc FE, Dupuis M, eds. Scientific approach to the assessment and management of activity-related spinal disorders. Spine 1987; 12: S Waddell G. A new clinical model for the treatment of low back pain. Spine 1987; 12: Bendix, T. Lumbal segmentsmerte. I. Rygsmerter udgået fra discus og facetled. Månedsskr Prakt Lægegern 1992; 70: Biering-Sørensen F, Bendix T, Jørgensen K, Manniche C, Nielsen H. Physical activity, fitness and back pain. I: Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T, eds. Physical activity, fitness and health proceedings. Champaign: Human Kinetics Publishers, 1993; Bendix T, Kosteljanetz M. Lumbal segmentsmerte. II. Lumbal discus-prolaps. Månedsskr Prakt Lægegern 1994; 72: Bigos SJ, Bowyer ROR, Braen GR, Brown K, Deyo R, Haldeman S et al. Acute low back problems in adults. Clinical practice guideline No. 14. Rockville: U.S. Department of Health and Human Services, Public Health Service, Agency for Health Care Policy and Research, Publication No Manniche C. Assessment and exercise in low back pain [disp.]. Dan Med Bull 1995; 42: Bünger C. Rygsygdomme. I: Sneppen O, Hvid I, Bünger C, eds. Ortopædisk kirurgi, 3. udg. København: FADL s Forlag, 1995 (in press). Patientinformation 10. Lundberg, E, Jørgensen HE, Frølich S, Manniche C, Bentzen L, Hansen TM. Ryggen. Gigtforeningen 1992; DIFFERENTIALDIAGNOSER Rygsmerter er ikke altid forårsaget af muskuloskeletal sygdom, men kan være et symptom på malign sygdom, fx myelomatose eller metastaser til hvirvelsøjlen eller langt sjældnere primære tumorer udgående fra hvirvelsøjle, meninges eller medulla spinalis. Forskellige organsygdomme i thorax, abdomen, retroperitoneum og pelvis kan medføre»referred pain«i ryggen. Vigtige differentialdiagnoser er: Thorax Iskæmisk hjertesygdom Neoplasma eller infektion i lunge og/eller pleura Neoplasma i esophagus Aortaaneurysme. 18

20 KLARINGSRAPPORT 98A 8B 19

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Rygbehandling i Ringkjøbing Amt. en behandlervejledning

Rygbehandling i Ringkjøbing Amt. en behandlervejledning Rygbehandling i Ringkjøbing Amt en behandlervejledning Juli 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Anamnese og undersøgelse 4 Typiske henvisningsveje 5 Anbefalinger 6 A. Lette og gentagne lænderygtilfælde

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke

Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke 1 Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling Aarhus Sygehus 2 1 Program Kort præsentation af modaliteter

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

Klinisk retningslinje. Lungesygdom Klinisk retningslinje Klinisk for udredning retningslinje og for klassificering fysioterapi af til personer patienter med med Kronisk nakkebesvær Obstruktiv Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Forord... 3. Patienter fra min praksis... 5

Forord... 3. Patienter fra min praksis... 5 indhold Forord................................................. 3 Patienter fra min praksis.................................. 5 Indledning............................................. 8 Ondt i ryggen en

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis Kliniske retningslinjer Lumbal nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis Langt størstedelen af patienter med ondt i ryggen henvender sig hos den praktiserende

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER Hvad rygeksperter er enige om Forekomst Hvordan ryggen er bygget op Årsager til rygsmerter Hvad man selv kan gøre Hvornår skal man søge hjælp Hvad behandlerne kan bidrage med

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Henvisning af patienter til genoptræning

Henvisning af patienter til genoptræning Henvisning af patienter til genoptræning Hvilke patienter har gavn af et ophold på Montebello, og hvad kan vi tilbyde? Indhold Montebellos tilbud... 5 Om Montebello... 6 Plejens og behandlingens udgangspunkt...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Disposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn

Disposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn Disposition Ryg Af Læge Torben Stryhn Anatomi Obj undersøgelse Torticolli Skolioser Mb Scheurmann Spondylolistese Diskus prolapser Spondylose og stenose Inflammatoriske/infektiøse lidelser Div Whiplash?

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere