RAPPORT TIL CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING. vedr. undervisningsforløb på Odense Seminarium. Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT TIL CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING. vedr. undervisningsforløb på Odense Seminarium. Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten."

Transkript

1 RAPPORT TIL CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING vedr. undervisningsforløb på Odense Seminarium Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten af Kirsten Holm

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læreruddannelsens faglige indhold på relevante områder s. 3 Læreruddannelsens form på Odense Seminarium (OS) s. 4 Plan s. 5 Undervisningens forløb s. 9 Undervisningsmaterialer s. 14 Deltagerantal s. 16 Evalueringer s de studerendes s lærernes s. 21 Evalueringens konsekvenser for næste forløb s. 24 Implementering i s. 27 2

3 Læreruddannelsens faglige indhold på relevante områder Med den nye læreruddannelse, som trådte i kraft i 1998, blev vægtningen i uddannelsen ændret. Tidligere havde de studerende to liniefag og en række pædagogiske fag. I den nuværende uddannelse har de studerende fire liniefag. Da uddannelsestiden ikke er blevet forlænget, har de pædagogiske fag måttet afgive tid til liniefagene. Konsekvenserne af dette er dels nedlæggelse af visse pædagogiske fag og dels beskæring af timetallet til andre pædagogiske fag, herunder psykologi. Emner, der før gik under den lidt løse betegnelse specialpædagogik og ofte i praksis blev taget op i psykologi eller i et af de afskaffede fag, er nu ikke længere en del af det lovbestemte stof. Da man ikke i samme omfang har skåret ned på eksamenskravene, er der i uddannelsen ikke megen rummelighed til på de studerendes opfordring eller ud fra overvejelser om, hvad der er relevant for en folkeskolelærer at kende til, at inddrage de emner, der herved er faldet ud af uddannelsen. Det drejer sig om stort set alle de aspekter af psykologien og (special)pædagogikken, som går i dybden med afvigende personlighedsudviklingsprocesser eller generelle problematikker vedr. vanskelige eller smertefulde aspekter af tilværelsen. Eksempler på sådanne emner er: børn/unge med spiseforstyrrelser, integration af DAMP-børn, betydningen af tabsoplevelser for børns udvikling og konfliktløsning; men der er mange flere. Faget kristendomskundskab/livsoplysning er en nyskabelse i læreruddannelsen, og som et professionsrettet fag medvirker det til at løse uddannelsens almendannende og almenkvalificerende opgaver. Mål for faget er bl.a. at give grundlag for at indgå i samtale om religiøse og etiske spørgsmål i åbenhed og med respekt for mennesker med andre opfattelser. Fra fagets indholdsområder skal der i denne sammenhæng særligt peges på afsnittet om filosofiske problematikker, herunder eksistensforståelse, værdier og etik, samt betydningen af formulering og drøftelse af spørgsmål, som er vigtige for børn og unge. Loven om læreruddannelsen åbner med andre ord muligheder for på et generelt plan og i et almenmenneskeligt perspektiv at tage eksistentielle og vanskelige eller ligefrem tabubelagte emner op. Derimod er der intet formuleret om at kvalificere de lærerstuderende mere specifikt til at kunne leve op til de særlige krav, belastende og desværre stadigt mere hyppigt forekommende pædagogisk-psykologiske problemstillinger, som fx selvmords/selvmordsforsøg blandt eleverne, må forventes at stille dem over for If. loven kan det enkelte seminarium dog udbydes såkaldt Frivillige kurser. Herved forstås kurser, som seminariet ud over det lovfastlagte, kan tilbyde de studerende som supplement til den undervisning, som seminariet er forpligtet til at tilbyde. Der er 3

4 principielt vide rammer for sådanne tilbud, selv om økonomien vil sætter grænser for, hvor mange kurser, der kan oprettes, og hvor få studerende, man kan oprette kurser for. Desuden er det en længere procedure at få godkendt retten til at slå disse kurser op. Seminariets demokratiske organer med studenterrepræsentation skal godkende denne potentielle brug af resurser Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten er et sådant kursus. Læreruddannelsens form på Odense Seminarium (OS) Det enkelte lærerseminarium har en betydelig frihed til at tilrettelægge læreruddannelsen mht. fagenes placering i uddannelsen og det timetal, der tilbydes de studerende. Visse fag ligger dog fast. Således er kristendomskundskab/livsoplysning placeret på 1. år, det samme gælder det introducerende pædagogiske fag Skolen i samfundet. Psykologi ligger på OS fordelt på 1. og 2. år, pædagogik på 3. OS har i de seneste år været igennem en krise. Et udslag af denne krise har været en meget dårlig økonomi. Dette har bl.a. betydet, at undervisningsdagen er blevet lagt om, så man har fået mange, korte undervisningsmoduler mod før færre, længere. Den aktuelle struktur forringer de muligheder for fordybelse, som er en forudsætning for, at man for alvor kan vægte dannelsesaspektet i sin undervisning. En anden konsekvens har været, at den ordinære undervisning nu fortsætter til kl. 16. Frivillige kurser er blandt de aktiviteter, som må placeres herefter. Vores kursus Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten kom til at ligge kl , idet vi foretrak denne mulighed frem for et regulært aftenkursus, fx placeret Imidlertid betragtede og betragter vi det som en uheldig placering. Såvel nogle af de studerende som den ene lærer mødte kl og havde 6 lektioner tidligere på dagen. Man kunne således forvente en vis udmattelse blandt deltagerne. Desuden er tidspunktet særdeles ubekvemt for småbørnsforældre. En anden problematik drejede sig om placeringen på året. Ligegyldigt hvor i en årsplan et kursus af denne længde placeres, vil mindst en årgang af studerende være i praktik i alt fald noget af tiden. I den valgte periode var 3. årgang i praktik i 7 uger, hvorved den i praksis ikke kunne benytte sig af tilbudet. Dette problem kan muligvis løses i det kommende undervisningsår, hvor det foreløbigt er hensigten at udbyde kurset to gange. 4

5 Plan Da kurset var blevet godkendt til opslag, foretog de 2 involverede lærere, cand. theol. Gabriella Dahm og cand. pæd. psyk. Kirsten Holm, en fælles planlægning. Fgl. er den plan (incl. litteraturlister), vi d. 6/ tog hul på at realisere. NB: På de fgl. sider bringes to beskrivelser af forløbet. Det første er det, der blev godkendt som tilskudsberettiget af Center for Selvmordsforskning. Det andet er det forløb, som blev realiseret. Der er ikke de store forskelle på planen og forløbsbeskrivelsen. Læseren kan derfor overveje at gå videre til s. 9 og starte ved afsnittet Undervisningens forløb. SYG I SJÆLEN ELLER AFMÆGTIG I MODERNITETEN? Et frivilligt kursus om selvdestruktiv adfærd og eksistentielle problemer blandt børn og unge med vægt på selvmord, selvmordsforsøg og den vanskelige samtale om smertefulde og ømtålelige psykosociale og etiske problematikker. Mandage på Middelfartvej i nr / KH: Selvdestruktiv adfærd og selvmord i historisk perspektiv. Moderne definition på selvmord og selvmordsforsøg. Selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. KH vil introducere kurset og drøfte praktiske spørgsmål med holdet. Derefter forelæsning. Modulet slutter med en holdsamtale om de studerendes begrundelser for at have valgt kurset og deres forventninger til forløbet. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s , og Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Lillian Zøllner: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Faktaserien nr Center for selvmordsforskning. Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen

6 13/1 KH: Spiseforstyrrelser (og misbrugsproblematikker) blandt unge. Mulige forklaringer på årsagerne til spiseforstyrrelser med vægt på en kognitiv psykologisk (stressrelateret) tilgang. KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 s og Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen s.4-25 og Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 s og cases s.124ff. Jan Andreasen: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s /1 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sygdomme og personlighed. Risikogrupper. Sygelig angst. KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s WHO ICD-10 Psykiske Lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Munksgaard /1 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sociologiske forhold, anomi (Durkheim). Integration og (gruppe)tilhørsforhold. KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Emile Durkheim: Selvmordet Fremad 1978 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s Ågerup, Martin: Er det samfundets skyld? Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: eksistentielle forhold i post/senmoderniteten. Selvmord og selvmordsforsøg som kommunikation. Konformitet, kriser og dilemmaer. Valg og konsekvenser. Eksistentiel angst. Livsmod og engagement KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s Elene Fleischer: Den talende tavshed Odense Universitetsforlag 2000 s Varming, Ole: Livsmod som forebyggelse i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning

7 Jensen, Niels Jørgen: Relationer og suicidal adfærd i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 GD: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: Ansvar for sig selv og andre. Forholdet mellem unaturlig og naturlig død. Hvem har ansvar for hvem? Hvilket forhold er der mellem frihed, valg, ansvar og skyld i lyset af en vestlig humanistisk og teologisk tradition? Litteratur: A. Holm, Fire menneskesyn (kompletteret med tekster af og om Kierkegaard og Sartre) systime 1996 s.69-91; K.E: Løgstrup, Den etiske fordring. 2. udgave Gyldendal 1998 s og ; S. Bjerg, Døden Berlingske Forlag 1975 s, ; aktuelle avisartikler 24/2 GD: De efterladtes situation Sprog og ritualer. Hvilket forhold er der mellem det ydre og det indre? Kan sprog og ritualer hjælpe de efterladte i at bære ansvar og skyld? Litteratur: P. Tillich, Den glemte dimension Aros 1979; B. Falk Kærlighedens pris ANIS 1998 s ; J. Lindhardt: Ind i det ydre Hovedland 2002 s ; H. Lundager Jensen Jul. Julefrokoster og nytår i Religionsvidenskabeligt tidsskrift nr. 38 s /3 KH: Behandling systemets tilbud. KH og studerende fremlægger og lægger op til debat om systemets anvendelighed set ud fra lærerens synspunkt. Litteratur: Andersen, Bodil: Selvmordsforebyggelse på gulvplan, Brink, Grete: Kolding Selvhjælps tilbud til de selvmordstruede og Benjaminsen, Sigurd: Selvmord og selvmordsforsøg psykiatriens rolle alle i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s /3 GD og KH: Efter selvmordsforsøget hvordan kommer man videre i livet? Konfliktløsning. Integration. Opbygning af livsmod. Træning i at acceptere dilemmaer. Skyld. Diskussion på baggrund af især det hidtidige forløbs litteratur med udgangspunkt i cases. Litteratur: Pikas, A: Rationel konfliktløsning Fremad 1974 s ??? 31/3 KH: Hvordan kan man støtte som lærer og som medmenneske. Video som udgangspunkt for afsluttende diskussion. Evaluering. Litteratur: Video Det tavse råb 7

8 I første omgang var vores tanke, at GD kort ville komme til stede den første gang for at hilse på. Derudover havde hun 2 moduler og et var fælles. Resten var KH s ansvar. LITTERATURLISTE 1 Uddrag af de nævnte værker anvendes som grundlag for undervisningen. Hele værker kan læses som supplerende litteratur til temaet. Andreasen, Jan: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 Bille-Brahe, Uni mf.: Selvmord og selvmordsforsøg Hans Reitzels Forlag 1988 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Bjerg, S.: Døden Berlingske Forlag 1973 Falk, B.: Kærlighedens pris ANIS 1998 Fleischer, Elene: Den talende tavshed Odense Universitetsforlag 2000 s Holm, A.: Fire menneskesyn systime 1996 Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 Jensen, H. Lundager: Jul, julefrokost og nytår i Religionsvidenskabeligt tidsskrift nr Koester,Thomas & Frandsen, Kim: Introduktion til psykologi Frydenlund 1998 Lindhardt, J.: Ind i det ydre Hovedland 2002 Løgstrup. K.E.: Den etiske fordring Gyldendal 1998 (1956) Løgstrup. K.E.: Etiske begreber og problemer Gyldendal 1996 (1973) Muschinsky, Lars Jacob: Socialisation fra Voksenpædagogisk opslagsbog Chr. Ejlers Forlag 1998 Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s Pikas, A: Rationel konfliktløsning Fremad 1974 s ??? Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen 1998 Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen Tillich, P.: Den glemte dimension Aros 1979 (1958) Zøllner, Lillian: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Center for selvmordsforskning 2002 Zøllner, Lillian: Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker Center for selvmordsforskning

9 LITTERATURLISTE 2 De herunder nævnte værker kan betragtes som supplerende litteratur til selvstændig læsning. Listen er selvsagt rudimentær og foreløbig. Anneberg, Inger: Sorgen ved selvmord Høst og Søn 2002 Ege, Peter: Stofmisbrug Hans Reitzels Forlag 1997 Hvid, Tove: Spiseforstyrrelser og livsappetit Modtryk 1996 Lindstrøm, Curt: Selvmord Fakta om et samfundsproblem Gyldendal 1993 Rem, Lene: Velbekomme en bog om spiseforstyrrelser Lindhardt& Ringhof 1994 Rem, Lene: Giv dit liv en chance vent til i morgen Lindhardt& Ringhof 1992 Undervisningens forløb Som altid, når man tilstræber at undervisningen kommer til at forme sig som at samspil mellem de involverede parter, skete der ændringer, i dette tilfælde lige fra starten. I det følgende støtter jeg mig til den logbog, GD og KH førte over forløbet. Næsten halvdelen af tiden den første gang gik med at afklare kursets indhold. Nogle af de studerende havde forventninger om at få mulighed for at bearbejde egne, personlige problemer med andre ord, at der var tale om et terapeutisk forløb. Andre var bare usikre på forståelsen. Vi bad så de studerende formulere, hvilke forventninger, de havde til kurset. Der var stort ser 2 typer af begrundelser: En gruppe ønskede at lære noget om de signaler unge med selvdestruktive tanker eller adfærd udsender. En anden fokuserede mere på udsigten til en forøget sproglig og samtalemæssig kompetence vedr. vanskelige psykosociale og etiske spørgsmål. Et par stykker hævdede, at de bare var nysgerrige. GD var til stede hele tiden. Efter forløbet blev vi (GD og KH) enige om, at vi af hensyn til den tværfaglige integration af synsvinkler ville tilstræbe at være til stede begge to hele tiden. Vi håbede (heldigvis ikke forgæves) på, at seminarieledelsen efterfølgende ville bevilge disse arbejdstimer. Den anden gang, d. 13/1, kom vi for alvor i gang med det indholdsmæssige. De studerende var ret spørge- og debatlystne og havde mange eksempler at illustrere med. Fx anførte jeg, at mode i perioder i bestemte samfund/grupper kunne være en forklaring på nogle selvmord. Da en studerende rejste tvivl herom, kom andre med masser af eksempler på grupper og subkulturer, som illustrerede, hvad jeg mente, og som jeg enten ikke kendte eller havde glemt. 9

10 Den tredje gang, d. 20/1, skete der noget afgørende for det videre forløb. Jeg citerer fra logbogen. Der var ca. 15 studerende til stede. Modulet startede med et samtaleforløb på baggrund af en case om den anorektiske Lina. Formen var studiekreds- eller højskoleagtig. KH fik alle til at samle sig om en bordopstilling i rundkreds og frasagde sig hvervet som ordstyrer. KH indledte med at sige, at enhver kunne sige det, hun/han havde lyst til man kunne vælge at svare på de på forhånd givne spørgsmål eller tage noget andet op. I begyndelsen deltog 5-6 studerende i samtalen, men efterhånden kom flere med. Formentligt havde alle ytret sig mindst 1 gang, da KH afsluttede samtalen næsten 5 kvarter senere. Der var mange holdninger, spørgsmål og sidespor, som skulle frem og vendes. Ind imellem bidrog KH med psykologfaglige indlæg. Og en spirende faglighed viste sig hos enkelte studerende. Formen vurderedes af gruppen som værende positiv. En dejlig ting er, at vi for en gang skyld har TID. Vi vil bruge samme form næste gang. Faktisk kom vi til at bruge den form alle de følgende gange. Mere om dette under evalueringen. D.10/2, 24/2 og delvist d. 10/3 underviste GD. De foregående gange havde oplægget til den studiekredslignende debat været cases eller opgaver/spørgsmål fra KH. GD brugte videoklip som oplæg, men i øvrigt samme form. Op til d. 10/3 havde vi opfordret de studerende til selvstændigt at undersøge, hvilke tilbud om støtte til selvmordstruede børn og unge og deres familie samt andre ansvarlige, der er i Odense og en videre omegn. Dette medførte en række fremlæggelser, som viste bredden på dette felt: fra selvhjælpsgrupper til klinisk behandling. En studerende havde kontaktet Tværs og fået svar fra liniens psykolog på en række spørgsmål Den næstsidste gang, d. 24/3, fik en ny overskrift. Vi vurderede, at de studerende havde brug for, og nu også en vis baggrund for, at kunne se lærerens muligheder for generelt at arbejde livsmodsfremmende. Som et supplement til holdundervisningen arrangerede vi to foredrag med eksperter udefra. Det var hensigten at få uddybet emnet fra to sider: Lillian Zøllner uddybede sider af den nyeste selvmordsforskning, og Mogens Lindhardt behandlede selvmordet kulturhistorisk. Begge disse foredrag blev tilbudt alle på seminariet. Det førstnævnte blev overværet af ca. 60 mennesker, det andet af ca. 25. De studerende på kurset var overvejende glade for foredragene og fandt, at de på en relevant måde supplerede den ugentlige holdundervisning. 10

11 Den ændrede plan kom i sin helhed til at se således ud: SYG I SJÆLEN ELLER AFMÆGTIG I MODERNITETEN? Et frivilligt kursus om selvdestruktiv adfærd og eksistentielle problemer blandt børn og unge med vægt på selvmord, selvmordsforsøg og den vanskelige samtale om smertefulde og ømtålelige psykosociale og etiske problematikker. Teksten herunder fortæller, hvad der reelt kom til at foregå de enkelte gange. Mandage på Middelfartvej i nr. 13 6/ KH: Selvdestruktiv adfærd og selvmord i historisk perspektiv. Moderne definition på selvmord og selvmordsforsøg. Selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. KH introducerer kurset og drøfter praktiske spørgsmål med holdet. Derefter forelæsning. Modulet slutter med en holdsamtale om de studerendes begrundelser for at have valgt kurset og deres forventninger til forløbet. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s , og Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Lillian Zøllner: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Faktaserien nr Center for selvmordsforskning. Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen /1 KH: Afslutning på oplæg om Selvdestruktiv adfærd og selvmord i historisk perspektiv. Herefter KH: Spiseforstyrrelser (og misbrugsproblematikker) blandt unge. Mulige forklaringer på årsagerne til spiseforstyrrelser med vægt på en kognitiv psykologisk (stressrelateret) tilgang. I den sidste lektion vil vi behandle en case. Men det nåede vi ikke. Litteratur: Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 s og Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen s.4-25 og

12 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 s og cases s.124ff. Jan Andreasen: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Erling, Ann og Hwang Philip(red.): Ungdomspsykologi Gad 1999 s Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s /1 KH: Start: Casen vedr. spisevægring, som skulle have været behandlet sidste gang. KH Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sygdomme og personlighed. Risikogrupper. KH forelæser, og i den sidste lektion behandler vi en case. Og det gjorde vi i studiekredsform. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s WHO ICD-10 Psykiske Lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Munksgaard /1 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sociologiske forhold, anomi (Durkheim). Integration og (gruppe)tilhørsforhold. KH forelæser, og i den sidste lektion behandler vi en case. Litteratur: Emile Durkheim: Selvmordet Fremad 1978 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s Ågerup, Martin: Er det samfundets skyld? Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: eksistentielle forhold i post/senmoderniteten. Selvmord og selvmordsforsøg som kommunikation. Konformitet, kriser og dilemmaer. Valg og konsekvenser. Eksistentiel angst. Livsmod og engagement KH forelæser, og i den sidste lektion behandler vi en case. Litteratur: Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s Varming, Ole: Livsmod som forebyggelse i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Jensen, Niels Jørgen: Relationer og suicidal adfærd i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 GD: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: Ansvar for sig selv og andre. 12

13 Forholdet mellem unaturlig og naturlig død. Hvem har ansvar for hvem? Hvilket forhold er der mellem frihed, valg, ansvar og skyld i lyset af en vestlig humanistisk og teologisk tradition? GD forelæser og lægger op til samtale på baggrund af videoklip. Litteratur: M. Lindhardt, Etik og holdninger i selvmordsbehandling Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998; S. Bjerg, Det sku være så godt (s , 85-93) Fremad 1995; Eva i Mit barn døde, red. P. Olesen Kroghs forlag 2001; Folkeskolen nr ; Video: Når døden banker på hvad så? /2 GD: De efterladtes situation Sprog og ritualer. Hvilket forhold er der mellem det ydre og det indre? Kan sprog og ritualer hjælpe de efterladte i at bære ansvar og skyld? Videoen fra sidste gang danner ramme for samtalen. GD holder oplæg og styrer den efterfølgende diskussion. Litteratur: P. Tillich, Den glemte dimension Aros 1979; B. Falk Kærlighedens pris ANIS 1998 s ; For festens skyld red. E. Harbsmeier 2002 (s ); Ritualer for sorg KD 1. november /3 KH: Behandling systemets tilbud. KH og studerende fremlægger og lægger op til debat om systemets anvendelighed set ud fra lærerens synspunkt. Litteratur: Andersen, Bodil: Selvmordsforebyggelse på gulvplan, Brink, Grete: Kolding Selvhjælps tilbud til de selvmordstruede og Benjaminsen, Sigurd: Selvmord og selvmordsforsøg psykiatriens rolle alle i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s /3 GD og KH: Hvad kan læreren generelt gøre for at fremme elevernes livsmod, engagement og evne til at tåle modgang og konflikter? Litteratur: Varming, Ole: Livsmod som forebyggelse i i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Fra Søren Smidt: Unge om opdragelse Unge pædagoger s Videoklip fra Du og jeg (At filosofere med børn) 31/3 KH: Hvordan kan man i den akutte situation støtte - som lærer og som medmenneske. Video som udgangspunkt for afsluttende diskussion. Evaluering. Litteratur: Video Det tavse råb 13

14 Undervisningsmaterialer En del af den oprindeligt annoncerede litteratur blev ikke brugt. Nogle temaer gled ud eller blev kun inddraget i forbifarten - og mindre dele af litteraturen blev udskiftet. Da samtalen i undervisningen hurtigt viste sig så givende og tidskrævende, vurderede vi, at det var vigtigere med dybden end med bredden. Misbrugsproblematikken blev derfor næsten ikke berørt. Tre gange i forløbet blev der brugt video. To gange af GD og en gang af KH. Det drejede sig om: - Når døden banker på, hvor to piger fortæller om at miste en forælder - Du og jeg, hvor fire børn filosoferer over tilværelsesspørgsmål - Det tavse råb, hvor man ser samspillet mellem en lærer og en ung uddannelsessøgende, som truer med selvmord. Litteraturlisterne ser herefter ud som følger: LITTERATURLISTE 1 Uddrag af de nævnte værker anvendes som grundlag for undervisningen. Hele værker kan læses som supplerende litteratur til temaet. Andreasen, Jan: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 Bille-Brahe, Uni mf.: Selvmord og selvmordsforsøg Hans Reitzels Forlag 1988 Bille-Brahe, Uni mf.: Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Bjerg, S.: Det sku være så godt, Fremad 1995 Carlsen, Charlotte Nordell, Sandheden fremfor alt og Ensomhed giver selvmordstanker, Folkeskolen nr Emile Durkheim: Selvmordet Fremad 1978 Erling, Ann og Hwang, Philip (red.): Ungdomspsykologi Gad 1999 Falk, B.: Kærlighedens pris ANIS 1998 Groot, L., Hver sjette pige gør skade på sig selv, i Folkeskolen nr Harbsmeier, E. (red.), For festens skyld, Anis 2002 Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s

15 Olesen, P. (red.), Mit barn døde, Kroghs forlag 2001 Remar, Dorte, Ritualer for sorg, Kristeligt Dagblad 1. november 2002 Schiødt, Henrik (red.): Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Smidt, Søren: Unge om opdragelse Unge pædagoger s Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen 1998 Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen Tillich, P.: Den glemte dimension Aros 1979 WHO ICD-10 Psykiske Lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Munksgaard Zøllner, Lillian: Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker Center for selvmordsforskning 2002 Zøllner, Lillian: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Faktaserien nr Center for selvmordsforskning. LITTERATURLISTE 2 De herunder nævnte værker kan betragtes som supplerende litteratur til selvstændig læsning. Listen er selvsagt rudimentær og foreløbig. Anneberg, Inger: Sorgen ved selvmord Høst og Søn 2002 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 Ege, Peter: Stofmisbrug Hans Reitzels Forlag 1997 Fleischer, Elene: Den talende tavshed Odense Universitetsforlag 2000 s Hvid, Tove: Spiseforstyrrelser og livsappetit Modtryk 1996 Lindstrøm, Curt: Selvmord Fakta om et samfundsproblem Gyldendal 1993 Pikas, A: Rationel konfliktløsning Fremad 1974 s ??? Rem, Lene: Velbekomme en bog om spiseforstyrrelser Lindhardt& Ringhof 1994 Rem, Lene: Giv dit liv en chance vent til i morgen Lindhardt& Ringhof 1992 Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen s.4-25 og

16 Deltagerantal Vi havde besluttet, at vi maximalt ville have 25 deltagere. Dette ville antageligt i praksis betyde, at hvis holdet blev fyldt op, ville vi kunne påregne deltageres tilstedeværelse pr. gang. Et antal, som vi fandt passende i betragtning af ønsket om samtale nok til, at der ville være forskellige meninger, ikke så mange, at de (fleste) studerende ville undlade at bidrage. Allerede den første gang var der frafald og afbud. Nogle studerende havde konstateret, at der ville være en del mandage, de ikke kunne komme alligevel. Dagen var desuden den første efter de studerendes juleferie og præget af snestorm og trafikale problemer. Et fremmøde på 18 studerende må derfor betragtes som tilfredsstillende. Dette gav plads til de 3-4, som stod på venteliste. Men der faldt flere fra undervejs. Nogle med henvisning til det for småbørnsforældre så uheldige tidspunkt. Ved kursets afslutning var der 21 tilmeldte studerende. Antal fremmødte over de 10 holdundervisningsgange var: 18, 16, 14, 14, 11, 9, 13, 11, 12, 13. Dette giver et gennemsnit på 13,1 studerende pr. gang. Alle forhold taget i betragtning er dette vel et acceptabelt fremmøde. Disse forhold er: - de studerende er i forvejen fuldtidsstuderende og muligvis med god grund trætte kl en del af dem har arbejde ved siden af og kan ikke nå mere. - en del af dem har familie og heraf følgende forpligtelser, især på det pågældende tidspunkt. - en del af de oprindeligt tilmeldte havde andre forventninger (især i terapeutisk retning) til kurset, end vi mente at have lagt op til. Hvad angår det første og det sidste punkt kan der ved planlægningen af de følgende kursusudbud drages konsekvenser, se afsnittet Evalueringens konsekvenser for næste forløb. 16

17 Evalueringer Evalueringen falder i to afdelinger: de studerendes evaluering og undervisernes evaluering. DE STUDERENDES EVALUERING GD og KH besluttede at planlægge de studerendes evaluering således, at der både blev en ret kort, mundtlig evaluering i holdoffentligheden og derefter en individuel, skriftlig evaluering. Dette fremlagde vi for de studerende den næstsidste gang. Herved fik de tid til at gøre sig overvejelser, evt. sammen med andre. På opfordring fra en af de studerende blev spørgeskemaet lagt ud på kursuskonferencen næste dag. Der var ingen uoverensstemmelser mellem den mundtlige og den skriftlige evaluering. Jeg vil derfor koncentrere mig om at behandle de skriftlige svar. Spørgeskemaet ser således ud: EVALUERING Af kurset Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten Afviklet jan. marts 2003 på OS 1) Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til det annoncerede? 2) Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til dine forventninger? 3) Hvordan vil du vurdere de anvendte undervisningsmetoder, herunder de to foredrag af L. Zøllner og M. Lindhardt? 4) Fandt du den anvendte litteratur relevant? Var teksterne generelt for lette, for svære eller tilpas? Eller var der spredning? 5) Hvordan vil du vurdere rammerne for undervisningen? - tidspunkt og sted? - tid på studieåret? 17

18 - antallet af lektioner pr. gang? - det tværfaglige aspekt med 3 fag repræsenteret? - tilstedeværelsen af 2 lærere næsten hele tiden? - adgangen for alle årgange af studerende? 6) Har du forslag til forbedring af evt. kommende forløb? Eller til helt andre måder hvorpå man kan arbejde med dette tema/temaer af denne type? 7) Hvilken årgang tilhører du? Der foreligger 14 besvarede skemaer. I det fgl. vil jeg kort gengive hovedlinierne i de studerendes svar på de enkelte punkter. 1: Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til det annoncerede? 9 svarer ja. De øvrige besvarelser siger Ja, men. Den anfører enten, at de ønskede mere vægt på det eksistentielle eller på moderniteten eller på koblingen mellem disse fænomener. En enkelt havde forventet, at kurset drejede sig om sorgbearbejdning efter en pårørendes selvmord (men blev altså alligevel hængende). Kritikken af titlen kom til at fylde meget i både den mundtlige og den skriftlige evaluering. De studerende fandt den misvisende og negativ. Det har vi taget konsekvensen af og omdøbt kurset i vore forslag til næste år. 2: Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til dine forventninger? 10 svarer ja og tilføjer enkelte kommentarer om det positive ved bredde, dybden eller formen. Enkelte henviser til deres svar på spørgsmål 1. 3: Hvordan vil du vurdere de anvendte undervisningsmetoder, herunder de to foredrag af L. Zøllner og M. Lindhardt? Her tilkendegiver svarene en meget høj grad af tilfredshed. I de fleste svar er der uddybende kommentarer, som her kommer i et nogenlunde dækkende udvalg og i rækkefølge svarende nogenlunde til antallet af kommentarer: - de lange, åbne samtaler var et stort plus - foredragene var meget interessante og et godt supplement til det øvrige kursusindhold 18

19 - der var en god blanding af metoder, de overvejende factsformidlende lærerforedrag var også gode, videoerne blev brugt godt. En studerende udtaler dog, at lærerforedragene kunne være lidt kedelige - 2 studerende ønsker mulighed for gruppearbejde og mindre fælles samtale 4: Fandt du den anvendte litteratur relevant? Var teksterne generelt for lette, for svære eller tilpas? Eller var der spredning? Også her er svarene overvejende positive. Når der i min opstilling herunder forekommer flere end 13 udsagn, skyldes det, at flere svarer Tilpas/overvejende tilpas, men. Tilpas sværhedsgrad og længde: 13 For lidt uddybende: 4 Ret utilgængeligt uden forklaringer fra læreren: 1 Ikke nået at læse ret meget: 2 Ad pkt. 5: Dette punkt handler især om de praktiske aspekter af forløbet. Jeg vil opsummere de studerendes besvarelser ud for hvert punkt. Hvordan vil du vurdere rammerne for undervisningen? tidspunkt og sted? 5 studerende tilkendegiver tilfredshed med begge dele. 8 studerende tilkendegiver utilfredshed ikke så meget med ugedagen som med tidspunktet man er træt efter en lang dag. tid på studieåret? Langt de fleste finder den valgte periode ok. Et par stykker foretrækker efterårssemesteret. antallet af lektioner pr. gang? Næsten alle tilkendegiver tilfredshed. Tre afviger, den ene ønsker kortere moduler, den anden længere og den tredje kunne ikke blive længere alligevel. det tværfaglige aspekt med 3 fag repræsenteret? De 3 fag er kristendomskundskab/livsoplysning (GD), Skolen i samfundet (KH) og psykologi (KH). De studerende svarer Godt eller Rigtigt godt. To svarer ikke. tilstedeværelsen af 2 lærere næsten hele tiden? De fleste svar tilkendegiver, at det var godt, de to lærere supplerede hinanden med forskellige faglige synsvinkler. En svarer ikke, en mener, det var godt men måske overflødigt. 19

20 adgangen for alle årgange af studerende? De studerendes svar spreder sig fra godt til særdeles berigende. Der anføres, at debatten vinder ved, at mange forskellige synsvinkler er repræsenteret og kommer til orde. Der er ingen tvivl om, at de studerende har oplevet dette som en stor kvalitet. Ad pkt. 6: 3 har forslag, der overvejende går på mere af noget af det, kurset i forvejen indeholdt (efter lærernes vurdering) 1 foreslår en ekskursion, men siger ikke hvorhen. En anden foreslår, at man opsøger en eller flere folkeskoler, for at finde ud af, hvad de gør på området. En tredje, at man inviterer en lærer som har prøvet det. 3 ytrer ønske om et længere kursus og en foreslår en opgradering til den slags kursus, som seminariet skal udbyde hvert år (åbenbart uvidende om, at den slags afgør ministeriet). Ad pkt 7) 1. årgang: 4 2. årgang: 6 4. årgang: l STL (særlig tilrettelagt læreruddannelse): l Meritstuderende: 1 (De STL- og meritstuderende følger ikke den ordinære læreruddannelse. Her er tale om modne mennesker, der i forvejen har en uddannelse og som tilbydes et kortere, særligt tilrettelagt, forløb) Opsummering af de studerendes evaluering - En del studerende har ved tilmeldingen været i tvivl om eller haft en fejlagtig opfattelse af kursets indhold. - De studerende synes, det har været et godt kursus. De udtrykker stor tilfredshed med indhold og de anvendte arbejdsformer, herunder foredragene ved eksperter udefra. De lange, åbne samtaler værdsættes højt. - Tværfagligheden opleves positivt - Deltagelse af studerende fra alle årgange (undtagen 3.) opleves positivt. - Tidspunktet på dagen er et problem for nogle. 20

Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten. CVU Fyn, Odense Seminarium

Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten. CVU Fyn, Odense Seminarium Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten CVU Fyn, Odense Seminarium Sted CVU Fyn, Odense Seminarium Tidspunkt Forårssemestret 2003 Uddannelse Læreruddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 1.+ 2.+ 4. semester

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015 A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv

ART-træner-uddannelse Ungliv A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ/JUNI 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Psykologi C Niels Hornborg

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30)

Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30) Den professionelle uddannelse opfylder kravene til RAB Registreret Alternativ Behandler Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30) www.skole-kbh.dk e-mail: info@skole-kbh.dk 1 Danmarks først Zoneterapeutskolen

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Inger

Læs mere

Projektskabelon. Hvordan håndtere det professionelle møde med barnets tab og sorg?

Projektskabelon. Hvordan håndtere det professionelle møde med barnets tab og sorg? Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 6. marts 2013 Birte Mikkelsen Birte.mikkelsen@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat af 5. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere