RAPPORT TIL CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING. vedr. undervisningsforløb på Odense Seminarium. Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT TIL CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING. vedr. undervisningsforløb på Odense Seminarium. Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten."

Transkript

1 RAPPORT TIL CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING vedr. undervisningsforløb på Odense Seminarium Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten af Kirsten Holm

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læreruddannelsens faglige indhold på relevante områder s. 3 Læreruddannelsens form på Odense Seminarium (OS) s. 4 Plan s. 5 Undervisningens forløb s. 9 Undervisningsmaterialer s. 14 Deltagerantal s. 16 Evalueringer s de studerendes s lærernes s. 21 Evalueringens konsekvenser for næste forløb s. 24 Implementering i s. 27 2

3 Læreruddannelsens faglige indhold på relevante områder Med den nye læreruddannelse, som trådte i kraft i 1998, blev vægtningen i uddannelsen ændret. Tidligere havde de studerende to liniefag og en række pædagogiske fag. I den nuværende uddannelse har de studerende fire liniefag. Da uddannelsestiden ikke er blevet forlænget, har de pædagogiske fag måttet afgive tid til liniefagene. Konsekvenserne af dette er dels nedlæggelse af visse pædagogiske fag og dels beskæring af timetallet til andre pædagogiske fag, herunder psykologi. Emner, der før gik under den lidt løse betegnelse specialpædagogik og ofte i praksis blev taget op i psykologi eller i et af de afskaffede fag, er nu ikke længere en del af det lovbestemte stof. Da man ikke i samme omfang har skåret ned på eksamenskravene, er der i uddannelsen ikke megen rummelighed til på de studerendes opfordring eller ud fra overvejelser om, hvad der er relevant for en folkeskolelærer at kende til, at inddrage de emner, der herved er faldet ud af uddannelsen. Det drejer sig om stort set alle de aspekter af psykologien og (special)pædagogikken, som går i dybden med afvigende personlighedsudviklingsprocesser eller generelle problematikker vedr. vanskelige eller smertefulde aspekter af tilværelsen. Eksempler på sådanne emner er: børn/unge med spiseforstyrrelser, integration af DAMP-børn, betydningen af tabsoplevelser for børns udvikling og konfliktløsning; men der er mange flere. Faget kristendomskundskab/livsoplysning er en nyskabelse i læreruddannelsen, og som et professionsrettet fag medvirker det til at løse uddannelsens almendannende og almenkvalificerende opgaver. Mål for faget er bl.a. at give grundlag for at indgå i samtale om religiøse og etiske spørgsmål i åbenhed og med respekt for mennesker med andre opfattelser. Fra fagets indholdsområder skal der i denne sammenhæng særligt peges på afsnittet om filosofiske problematikker, herunder eksistensforståelse, værdier og etik, samt betydningen af formulering og drøftelse af spørgsmål, som er vigtige for børn og unge. Loven om læreruddannelsen åbner med andre ord muligheder for på et generelt plan og i et almenmenneskeligt perspektiv at tage eksistentielle og vanskelige eller ligefrem tabubelagte emner op. Derimod er der intet formuleret om at kvalificere de lærerstuderende mere specifikt til at kunne leve op til de særlige krav, belastende og desværre stadigt mere hyppigt forekommende pædagogisk-psykologiske problemstillinger, som fx selvmords/selvmordsforsøg blandt eleverne, må forventes at stille dem over for If. loven kan det enkelte seminarium dog udbydes såkaldt Frivillige kurser. Herved forstås kurser, som seminariet ud over det lovfastlagte, kan tilbyde de studerende som supplement til den undervisning, som seminariet er forpligtet til at tilbyde. Der er 3

4 principielt vide rammer for sådanne tilbud, selv om økonomien vil sætter grænser for, hvor mange kurser, der kan oprettes, og hvor få studerende, man kan oprette kurser for. Desuden er det en længere procedure at få godkendt retten til at slå disse kurser op. Seminariets demokratiske organer med studenterrepræsentation skal godkende denne potentielle brug af resurser Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten er et sådant kursus. Læreruddannelsens form på Odense Seminarium (OS) Det enkelte lærerseminarium har en betydelig frihed til at tilrettelægge læreruddannelsen mht. fagenes placering i uddannelsen og det timetal, der tilbydes de studerende. Visse fag ligger dog fast. Således er kristendomskundskab/livsoplysning placeret på 1. år, det samme gælder det introducerende pædagogiske fag Skolen i samfundet. Psykologi ligger på OS fordelt på 1. og 2. år, pædagogik på 3. OS har i de seneste år været igennem en krise. Et udslag af denne krise har været en meget dårlig økonomi. Dette har bl.a. betydet, at undervisningsdagen er blevet lagt om, så man har fået mange, korte undervisningsmoduler mod før færre, længere. Den aktuelle struktur forringer de muligheder for fordybelse, som er en forudsætning for, at man for alvor kan vægte dannelsesaspektet i sin undervisning. En anden konsekvens har været, at den ordinære undervisning nu fortsætter til kl. 16. Frivillige kurser er blandt de aktiviteter, som må placeres herefter. Vores kursus Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten kom til at ligge kl , idet vi foretrak denne mulighed frem for et regulært aftenkursus, fx placeret Imidlertid betragtede og betragter vi det som en uheldig placering. Såvel nogle af de studerende som den ene lærer mødte kl og havde 6 lektioner tidligere på dagen. Man kunne således forvente en vis udmattelse blandt deltagerne. Desuden er tidspunktet særdeles ubekvemt for småbørnsforældre. En anden problematik drejede sig om placeringen på året. Ligegyldigt hvor i en årsplan et kursus af denne længde placeres, vil mindst en årgang af studerende være i praktik i alt fald noget af tiden. I den valgte periode var 3. årgang i praktik i 7 uger, hvorved den i praksis ikke kunne benytte sig af tilbudet. Dette problem kan muligvis løses i det kommende undervisningsår, hvor det foreløbigt er hensigten at udbyde kurset to gange. 4

5 Plan Da kurset var blevet godkendt til opslag, foretog de 2 involverede lærere, cand. theol. Gabriella Dahm og cand. pæd. psyk. Kirsten Holm, en fælles planlægning. Fgl. er den plan (incl. litteraturlister), vi d. 6/ tog hul på at realisere. NB: På de fgl. sider bringes to beskrivelser af forløbet. Det første er det, der blev godkendt som tilskudsberettiget af Center for Selvmordsforskning. Det andet er det forløb, som blev realiseret. Der er ikke de store forskelle på planen og forløbsbeskrivelsen. Læseren kan derfor overveje at gå videre til s. 9 og starte ved afsnittet Undervisningens forløb. SYG I SJÆLEN ELLER AFMÆGTIG I MODERNITETEN? Et frivilligt kursus om selvdestruktiv adfærd og eksistentielle problemer blandt børn og unge med vægt på selvmord, selvmordsforsøg og den vanskelige samtale om smertefulde og ømtålelige psykosociale og etiske problematikker. Mandage på Middelfartvej i nr / KH: Selvdestruktiv adfærd og selvmord i historisk perspektiv. Moderne definition på selvmord og selvmordsforsøg. Selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. KH vil introducere kurset og drøfte praktiske spørgsmål med holdet. Derefter forelæsning. Modulet slutter med en holdsamtale om de studerendes begrundelser for at have valgt kurset og deres forventninger til forløbet. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s , og Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Lillian Zøllner: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Faktaserien nr Center for selvmordsforskning. Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen

6 13/1 KH: Spiseforstyrrelser (og misbrugsproblematikker) blandt unge. Mulige forklaringer på årsagerne til spiseforstyrrelser med vægt på en kognitiv psykologisk (stressrelateret) tilgang. KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 s og Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen s.4-25 og Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 s og cases s.124ff. Jan Andreasen: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s /1 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sygdomme og personlighed. Risikogrupper. Sygelig angst. KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s WHO ICD-10 Psykiske Lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Munksgaard /1 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sociologiske forhold, anomi (Durkheim). Integration og (gruppe)tilhørsforhold. KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Emile Durkheim: Selvmordet Fremad 1978 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s Ågerup, Martin: Er det samfundets skyld? Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: eksistentielle forhold i post/senmoderniteten. Selvmord og selvmordsforsøg som kommunikation. Konformitet, kriser og dilemmaer. Valg og konsekvenser. Eksistentiel angst. Livsmod og engagement KH vil forelæse, og i den sidste lektion vil vi behandle en case. Litteratur: Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s Elene Fleischer: Den talende tavshed Odense Universitetsforlag 2000 s Varming, Ole: Livsmod som forebyggelse i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning

7 Jensen, Niels Jørgen: Relationer og suicidal adfærd i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 GD: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: Ansvar for sig selv og andre. Forholdet mellem unaturlig og naturlig død. Hvem har ansvar for hvem? Hvilket forhold er der mellem frihed, valg, ansvar og skyld i lyset af en vestlig humanistisk og teologisk tradition? Litteratur: A. Holm, Fire menneskesyn (kompletteret med tekster af og om Kierkegaard og Sartre) systime 1996 s.69-91; K.E: Løgstrup, Den etiske fordring. 2. udgave Gyldendal 1998 s og ; S. Bjerg, Døden Berlingske Forlag 1975 s, ; aktuelle avisartikler 24/2 GD: De efterladtes situation Sprog og ritualer. Hvilket forhold er der mellem det ydre og det indre? Kan sprog og ritualer hjælpe de efterladte i at bære ansvar og skyld? Litteratur: P. Tillich, Den glemte dimension Aros 1979; B. Falk Kærlighedens pris ANIS 1998 s ; J. Lindhardt: Ind i det ydre Hovedland 2002 s ; H. Lundager Jensen Jul. Julefrokoster og nytår i Religionsvidenskabeligt tidsskrift nr. 38 s /3 KH: Behandling systemets tilbud. KH og studerende fremlægger og lægger op til debat om systemets anvendelighed set ud fra lærerens synspunkt. Litteratur: Andersen, Bodil: Selvmordsforebyggelse på gulvplan, Brink, Grete: Kolding Selvhjælps tilbud til de selvmordstruede og Benjaminsen, Sigurd: Selvmord og selvmordsforsøg psykiatriens rolle alle i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s /3 GD og KH: Efter selvmordsforsøget hvordan kommer man videre i livet? Konfliktløsning. Integration. Opbygning af livsmod. Træning i at acceptere dilemmaer. Skyld. Diskussion på baggrund af især det hidtidige forløbs litteratur med udgangspunkt i cases. Litteratur: Pikas, A: Rationel konfliktløsning Fremad 1974 s ??? 31/3 KH: Hvordan kan man støtte som lærer og som medmenneske. Video som udgangspunkt for afsluttende diskussion. Evaluering. Litteratur: Video Det tavse råb 7

8 I første omgang var vores tanke, at GD kort ville komme til stede den første gang for at hilse på. Derudover havde hun 2 moduler og et var fælles. Resten var KH s ansvar. LITTERATURLISTE 1 Uddrag af de nævnte værker anvendes som grundlag for undervisningen. Hele værker kan læses som supplerende litteratur til temaet. Andreasen, Jan: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 Bille-Brahe, Uni mf.: Selvmord og selvmordsforsøg Hans Reitzels Forlag 1988 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Bjerg, S.: Døden Berlingske Forlag 1973 Falk, B.: Kærlighedens pris ANIS 1998 Fleischer, Elene: Den talende tavshed Odense Universitetsforlag 2000 s Holm, A.: Fire menneskesyn systime 1996 Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 Jensen, H. Lundager: Jul, julefrokost og nytår i Religionsvidenskabeligt tidsskrift nr Koester,Thomas & Frandsen, Kim: Introduktion til psykologi Frydenlund 1998 Lindhardt, J.: Ind i det ydre Hovedland 2002 Løgstrup. K.E.: Den etiske fordring Gyldendal 1998 (1956) Løgstrup. K.E.: Etiske begreber og problemer Gyldendal 1996 (1973) Muschinsky, Lars Jacob: Socialisation fra Voksenpædagogisk opslagsbog Chr. Ejlers Forlag 1998 Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s Pikas, A: Rationel konfliktløsning Fremad 1974 s ??? Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen 1998 Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen Tillich, P.: Den glemte dimension Aros 1979 (1958) Zøllner, Lillian: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Center for selvmordsforskning 2002 Zøllner, Lillian: Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker Center for selvmordsforskning

9 LITTERATURLISTE 2 De herunder nævnte værker kan betragtes som supplerende litteratur til selvstændig læsning. Listen er selvsagt rudimentær og foreløbig. Anneberg, Inger: Sorgen ved selvmord Høst og Søn 2002 Ege, Peter: Stofmisbrug Hans Reitzels Forlag 1997 Hvid, Tove: Spiseforstyrrelser og livsappetit Modtryk 1996 Lindstrøm, Curt: Selvmord Fakta om et samfundsproblem Gyldendal 1993 Rem, Lene: Velbekomme en bog om spiseforstyrrelser Lindhardt& Ringhof 1994 Rem, Lene: Giv dit liv en chance vent til i morgen Lindhardt& Ringhof 1992 Undervisningens forløb Som altid, når man tilstræber at undervisningen kommer til at forme sig som at samspil mellem de involverede parter, skete der ændringer, i dette tilfælde lige fra starten. I det følgende støtter jeg mig til den logbog, GD og KH førte over forløbet. Næsten halvdelen af tiden den første gang gik med at afklare kursets indhold. Nogle af de studerende havde forventninger om at få mulighed for at bearbejde egne, personlige problemer med andre ord, at der var tale om et terapeutisk forløb. Andre var bare usikre på forståelsen. Vi bad så de studerende formulere, hvilke forventninger, de havde til kurset. Der var stort ser 2 typer af begrundelser: En gruppe ønskede at lære noget om de signaler unge med selvdestruktive tanker eller adfærd udsender. En anden fokuserede mere på udsigten til en forøget sproglig og samtalemæssig kompetence vedr. vanskelige psykosociale og etiske spørgsmål. Et par stykker hævdede, at de bare var nysgerrige. GD var til stede hele tiden. Efter forløbet blev vi (GD og KH) enige om, at vi af hensyn til den tværfaglige integration af synsvinkler ville tilstræbe at være til stede begge to hele tiden. Vi håbede (heldigvis ikke forgæves) på, at seminarieledelsen efterfølgende ville bevilge disse arbejdstimer. Den anden gang, d. 13/1, kom vi for alvor i gang med det indholdsmæssige. De studerende var ret spørge- og debatlystne og havde mange eksempler at illustrere med. Fx anførte jeg, at mode i perioder i bestemte samfund/grupper kunne være en forklaring på nogle selvmord. Da en studerende rejste tvivl herom, kom andre med masser af eksempler på grupper og subkulturer, som illustrerede, hvad jeg mente, og som jeg enten ikke kendte eller havde glemt. 9

10 Den tredje gang, d. 20/1, skete der noget afgørende for det videre forløb. Jeg citerer fra logbogen. Der var ca. 15 studerende til stede. Modulet startede med et samtaleforløb på baggrund af en case om den anorektiske Lina. Formen var studiekreds- eller højskoleagtig. KH fik alle til at samle sig om en bordopstilling i rundkreds og frasagde sig hvervet som ordstyrer. KH indledte med at sige, at enhver kunne sige det, hun/han havde lyst til man kunne vælge at svare på de på forhånd givne spørgsmål eller tage noget andet op. I begyndelsen deltog 5-6 studerende i samtalen, men efterhånden kom flere med. Formentligt havde alle ytret sig mindst 1 gang, da KH afsluttede samtalen næsten 5 kvarter senere. Der var mange holdninger, spørgsmål og sidespor, som skulle frem og vendes. Ind imellem bidrog KH med psykologfaglige indlæg. Og en spirende faglighed viste sig hos enkelte studerende. Formen vurderedes af gruppen som værende positiv. En dejlig ting er, at vi for en gang skyld har TID. Vi vil bruge samme form næste gang. Faktisk kom vi til at bruge den form alle de følgende gange. Mere om dette under evalueringen. D.10/2, 24/2 og delvist d. 10/3 underviste GD. De foregående gange havde oplægget til den studiekredslignende debat været cases eller opgaver/spørgsmål fra KH. GD brugte videoklip som oplæg, men i øvrigt samme form. Op til d. 10/3 havde vi opfordret de studerende til selvstændigt at undersøge, hvilke tilbud om støtte til selvmordstruede børn og unge og deres familie samt andre ansvarlige, der er i Odense og en videre omegn. Dette medførte en række fremlæggelser, som viste bredden på dette felt: fra selvhjælpsgrupper til klinisk behandling. En studerende havde kontaktet Tværs og fået svar fra liniens psykolog på en række spørgsmål Den næstsidste gang, d. 24/3, fik en ny overskrift. Vi vurderede, at de studerende havde brug for, og nu også en vis baggrund for, at kunne se lærerens muligheder for generelt at arbejde livsmodsfremmende. Som et supplement til holdundervisningen arrangerede vi to foredrag med eksperter udefra. Det var hensigten at få uddybet emnet fra to sider: Lillian Zøllner uddybede sider af den nyeste selvmordsforskning, og Mogens Lindhardt behandlede selvmordet kulturhistorisk. Begge disse foredrag blev tilbudt alle på seminariet. Det førstnævnte blev overværet af ca. 60 mennesker, det andet af ca. 25. De studerende på kurset var overvejende glade for foredragene og fandt, at de på en relevant måde supplerede den ugentlige holdundervisning. 10

11 Den ændrede plan kom i sin helhed til at se således ud: SYG I SJÆLEN ELLER AFMÆGTIG I MODERNITETEN? Et frivilligt kursus om selvdestruktiv adfærd og eksistentielle problemer blandt børn og unge med vægt på selvmord, selvmordsforsøg og den vanskelige samtale om smertefulde og ømtålelige psykosociale og etiske problematikker. Teksten herunder fortæller, hvad der reelt kom til at foregå de enkelte gange. Mandage på Middelfartvej i nr. 13 6/ KH: Selvdestruktiv adfærd og selvmord i historisk perspektiv. Moderne definition på selvmord og selvmordsforsøg. Selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. KH introducerer kurset og drøfter praktiske spørgsmål med holdet. Derefter forelæsning. Modulet slutter med en holdsamtale om de studerendes begrundelser for at have valgt kurset og deres forventninger til forløbet. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s , og Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Lillian Zøllner: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Faktaserien nr Center for selvmordsforskning. Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen /1 KH: Afslutning på oplæg om Selvdestruktiv adfærd og selvmord i historisk perspektiv. Herefter KH: Spiseforstyrrelser (og misbrugsproblematikker) blandt unge. Mulige forklaringer på årsagerne til spiseforstyrrelser med vægt på en kognitiv psykologisk (stressrelateret) tilgang. I den sidste lektion vil vi behandle en case. Men det nåede vi ikke. Litteratur: Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 s og Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen s.4-25 og

12 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 s og cases s.124ff. Jan Andreasen: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Erling, Ann og Hwang Philip(red.): Ungdomspsykologi Gad 1999 s Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s /1 KH: Start: Casen vedr. spisevægring, som skulle have været behandlet sidste gang. KH Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sygdomme og personlighed. Risikogrupper. KH forelæser, og i den sidste lektion behandler vi en case. Og det gjorde vi i studiekredsform. Litteratur: Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s WHO ICD-10 Psykiske Lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Munksgaard /1 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: sociologiske forhold, anomi (Durkheim). Integration og (gruppe)tilhørsforhold. KH forelæser, og i den sidste lektion behandler vi en case. Litteratur: Emile Durkheim: Selvmordet Fremad 1978 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s Ågerup, Martin: Er det samfundets skyld? Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 KH: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: eksistentielle forhold i post/senmoderniteten. Selvmord og selvmordsforsøg som kommunikation. Konformitet, kriser og dilemmaer. Valg og konsekvenser. Eksistentiel angst. Livsmod og engagement KH forelæser, og i den sidste lektion behandler vi en case. Litteratur: Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 s Varming, Ole: Livsmod som forebyggelse i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Jensen, Niels Jørgen: Relationer og suicidal adfærd i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning /2 GD: Årsager til selvdestruktiv adfærd og selvmord: Ansvar for sig selv og andre. 12

13 Forholdet mellem unaturlig og naturlig død. Hvem har ansvar for hvem? Hvilket forhold er der mellem frihed, valg, ansvar og skyld i lyset af en vestlig humanistisk og teologisk tradition? GD forelæser og lægger op til samtale på baggrund af videoklip. Litteratur: M. Lindhardt, Etik og holdninger i selvmordsbehandling Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998; S. Bjerg, Det sku være så godt (s , 85-93) Fremad 1995; Eva i Mit barn døde, red. P. Olesen Kroghs forlag 2001; Folkeskolen nr ; Video: Når døden banker på hvad så? /2 GD: De efterladtes situation Sprog og ritualer. Hvilket forhold er der mellem det ydre og det indre? Kan sprog og ritualer hjælpe de efterladte i at bære ansvar og skyld? Videoen fra sidste gang danner ramme for samtalen. GD holder oplæg og styrer den efterfølgende diskussion. Litteratur: P. Tillich, Den glemte dimension Aros 1979; B. Falk Kærlighedens pris ANIS 1998 s ; For festens skyld red. E. Harbsmeier 2002 (s ); Ritualer for sorg KD 1. november /3 KH: Behandling systemets tilbud. KH og studerende fremlægger og lægger op til debat om systemets anvendelighed set ud fra lærerens synspunkt. Litteratur: Andersen, Bodil: Selvmordsforebyggelse på gulvplan, Brink, Grete: Kolding Selvhjælps tilbud til de selvmordstruede og Benjaminsen, Sigurd: Selvmord og selvmordsforsøg psykiatriens rolle alle i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Uni Bille-Brahe mf.: Selvmord og selvmordsforsøg H. Reitzels Forlag 1988 s /3 GD og KH: Hvad kan læreren generelt gøre for at fremme elevernes livsmod, engagement og evne til at tåle modgang og konflikter? Litteratur: Varming, Ole: Livsmod som forebyggelse i i Schiødt, Henrik: Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Fra Søren Smidt: Unge om opdragelse Unge pædagoger s Videoklip fra Du og jeg (At filosofere med børn) 31/3 KH: Hvordan kan man i den akutte situation støtte - som lærer og som medmenneske. Video som udgangspunkt for afsluttende diskussion. Evaluering. Litteratur: Video Det tavse råb 13

14 Undervisningsmaterialer En del af den oprindeligt annoncerede litteratur blev ikke brugt. Nogle temaer gled ud eller blev kun inddraget i forbifarten - og mindre dele af litteraturen blev udskiftet. Da samtalen i undervisningen hurtigt viste sig så givende og tidskrævende, vurderede vi, at det var vigtigere med dybden end med bredden. Misbrugsproblematikken blev derfor næsten ikke berørt. Tre gange i forløbet blev der brugt video. To gange af GD og en gang af KH. Det drejede sig om: - Når døden banker på, hvor to piger fortæller om at miste en forælder - Du og jeg, hvor fire børn filosoferer over tilværelsesspørgsmål - Det tavse råb, hvor man ser samspillet mellem en lærer og en ung uddannelsessøgende, som truer med selvmord. Litteraturlisterne ser herefter ud som følger: LITTERATURLISTE 1 Uddrag af de nævnte værker anvendes som grundlag for undervisningen. Hele værker kan læses som supplerende litteratur til temaet. Andreasen, Jan: Nyt syn på kvinder med spiseforstyrrelser i Samvirke marts 2001 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 Bille-Brahe, Uni mf.: Selvmord og selvmordsforsøg Hans Reitzels Forlag 1988 Bille-Brahe, Uni mf.: Selvmord blandt børn Center for selvmordsforskning 1997 Bjerg, S.: Det sku være så godt, Fremad 1995 Carlsen, Charlotte Nordell, Sandheden fremfor alt og Ensomhed giver selvmordstanker, Folkeskolen nr Emile Durkheim: Selvmordet Fremad 1978 Erling, Ann og Hwang, Philip (red.): Ungdomspsykologi Gad 1999 Falk, B.: Kærlighedens pris ANIS 1998 Groot, L., Hver sjette pige gør skade på sig selv, i Folkeskolen nr Harbsmeier, E. (red.), For festens skyld, Anis 2002 Holm, Kirsten: Værdier, virke og vækst- voksenlivets udviklingspsykologi systime 2002 Jensen, Søren Buus: Alkoholisme Munksgaard 1981 Nordgren, Thomas og Tunving, Kerstin: Gads rusmiddel leksikon Gad 1999 s

15 Olesen, P. (red.), Mit barn døde, Kroghs forlag 2001 Remar, Dorte, Ritualer for sorg, Kristeligt Dagblad 1. november 2002 Schiødt, Henrik (red.): Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforskning 1998 Smidt, Søren: Unge om opdragelse Unge pædagoger s Sundhedsstyrelsen: Bilagsdel til Forslag til handlingsplan Sundhedsstyrelsen 1998 Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen Tillich, P.: Den glemte dimension Aros 1979 WHO ICD-10 Psykiske Lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Munksgaard Zøllner, Lillian: Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker Center for selvmordsforskning 2002 Zøllner, Lillian: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Faktaserien nr Center for selvmordsforskning. LITTERATURLISTE 2 De herunder nævnte værker kan betragtes som supplerende litteratur til selvstændig læsning. Listen er selvsagt rudimentær og foreløbig. Anneberg, Inger: Sorgen ved selvmord Høst og Søn 2002 Bergström, Maria R.: Nervøs spisevægring Gyldendal 1999 Ege, Peter: Stofmisbrug Hans Reitzels Forlag 1997 Fleischer, Elene: Den talende tavshed Odense Universitetsforlag 2000 s Hvid, Tove: Spiseforstyrrelser og livsappetit Modtryk 1996 Lindstrøm, Curt: Selvmord Fakta om et samfundsproblem Gyldendal 1993 Pikas, A: Rationel konfliktløsning Fremad 1974 s ??? Rem, Lene: Velbekomme en bog om spiseforstyrrelser Lindhardt& Ringhof 1994 Rem, Lene: Giv dit liv en chance vent til i morgen Lindhardt& Ringhof 1992 Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen s.4-25 og

16 Deltagerantal Vi havde besluttet, at vi maximalt ville have 25 deltagere. Dette ville antageligt i praksis betyde, at hvis holdet blev fyldt op, ville vi kunne påregne deltageres tilstedeværelse pr. gang. Et antal, som vi fandt passende i betragtning af ønsket om samtale nok til, at der ville være forskellige meninger, ikke så mange, at de (fleste) studerende ville undlade at bidrage. Allerede den første gang var der frafald og afbud. Nogle studerende havde konstateret, at der ville være en del mandage, de ikke kunne komme alligevel. Dagen var desuden den første efter de studerendes juleferie og præget af snestorm og trafikale problemer. Et fremmøde på 18 studerende må derfor betragtes som tilfredsstillende. Dette gav plads til de 3-4, som stod på venteliste. Men der faldt flere fra undervejs. Nogle med henvisning til det for småbørnsforældre så uheldige tidspunkt. Ved kursets afslutning var der 21 tilmeldte studerende. Antal fremmødte over de 10 holdundervisningsgange var: 18, 16, 14, 14, 11, 9, 13, 11, 12, 13. Dette giver et gennemsnit på 13,1 studerende pr. gang. Alle forhold taget i betragtning er dette vel et acceptabelt fremmøde. Disse forhold er: - de studerende er i forvejen fuldtidsstuderende og muligvis med god grund trætte kl en del af dem har arbejde ved siden af og kan ikke nå mere. - en del af dem har familie og heraf følgende forpligtelser, især på det pågældende tidspunkt. - en del af de oprindeligt tilmeldte havde andre forventninger (især i terapeutisk retning) til kurset, end vi mente at have lagt op til. Hvad angår det første og det sidste punkt kan der ved planlægningen af de følgende kursusudbud drages konsekvenser, se afsnittet Evalueringens konsekvenser for næste forløb. 16

17 Evalueringer Evalueringen falder i to afdelinger: de studerendes evaluering og undervisernes evaluering. DE STUDERENDES EVALUERING GD og KH besluttede at planlægge de studerendes evaluering således, at der både blev en ret kort, mundtlig evaluering i holdoffentligheden og derefter en individuel, skriftlig evaluering. Dette fremlagde vi for de studerende den næstsidste gang. Herved fik de tid til at gøre sig overvejelser, evt. sammen med andre. På opfordring fra en af de studerende blev spørgeskemaet lagt ud på kursuskonferencen næste dag. Der var ingen uoverensstemmelser mellem den mundtlige og den skriftlige evaluering. Jeg vil derfor koncentrere mig om at behandle de skriftlige svar. Spørgeskemaet ser således ud: EVALUERING Af kurset Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten Afviklet jan. marts 2003 på OS 1) Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til det annoncerede? 2) Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til dine forventninger? 3) Hvordan vil du vurdere de anvendte undervisningsmetoder, herunder de to foredrag af L. Zøllner og M. Lindhardt? 4) Fandt du den anvendte litteratur relevant? Var teksterne generelt for lette, for svære eller tilpas? Eller var der spredning? 5) Hvordan vil du vurdere rammerne for undervisningen? - tidspunkt og sted? - tid på studieåret? 17

18 - antallet af lektioner pr. gang? - det tværfaglige aspekt med 3 fag repræsenteret? - tilstedeværelsen af 2 lærere næsten hele tiden? - adgangen for alle årgange af studerende? 6) Har du forslag til forbedring af evt. kommende forløb? Eller til helt andre måder hvorpå man kan arbejde med dette tema/temaer af denne type? 7) Hvilken årgang tilhører du? Der foreligger 14 besvarede skemaer. I det fgl. vil jeg kort gengive hovedlinierne i de studerendes svar på de enkelte punkter. 1: Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til det annoncerede? 9 svarer ja. De øvrige besvarelser siger Ja, men. Den anfører enten, at de ønskede mere vægt på det eksistentielle eller på moderniteten eller på koblingen mellem disse fænomener. En enkelt havde forventet, at kurset drejede sig om sorgbearbejdning efter en pårørendes selvmord (men blev altså alligevel hængende). Kritikken af titlen kom til at fylde meget i både den mundtlige og den skriftlige evaluering. De studerende fandt den misvisende og negativ. Det har vi taget konsekvensen af og omdøbt kurset i vore forslag til næste år. 2: Svarede indholdet af undervisningen efter din mening til dine forventninger? 10 svarer ja og tilføjer enkelte kommentarer om det positive ved bredde, dybden eller formen. Enkelte henviser til deres svar på spørgsmål 1. 3: Hvordan vil du vurdere de anvendte undervisningsmetoder, herunder de to foredrag af L. Zøllner og M. Lindhardt? Her tilkendegiver svarene en meget høj grad af tilfredshed. I de fleste svar er der uddybende kommentarer, som her kommer i et nogenlunde dækkende udvalg og i rækkefølge svarende nogenlunde til antallet af kommentarer: - de lange, åbne samtaler var et stort plus - foredragene var meget interessante og et godt supplement til det øvrige kursusindhold 18

19 - der var en god blanding af metoder, de overvejende factsformidlende lærerforedrag var også gode, videoerne blev brugt godt. En studerende udtaler dog, at lærerforedragene kunne være lidt kedelige - 2 studerende ønsker mulighed for gruppearbejde og mindre fælles samtale 4: Fandt du den anvendte litteratur relevant? Var teksterne generelt for lette, for svære eller tilpas? Eller var der spredning? Også her er svarene overvejende positive. Når der i min opstilling herunder forekommer flere end 13 udsagn, skyldes det, at flere svarer Tilpas/overvejende tilpas, men. Tilpas sværhedsgrad og længde: 13 For lidt uddybende: 4 Ret utilgængeligt uden forklaringer fra læreren: 1 Ikke nået at læse ret meget: 2 Ad pkt. 5: Dette punkt handler især om de praktiske aspekter af forløbet. Jeg vil opsummere de studerendes besvarelser ud for hvert punkt. Hvordan vil du vurdere rammerne for undervisningen? tidspunkt og sted? 5 studerende tilkendegiver tilfredshed med begge dele. 8 studerende tilkendegiver utilfredshed ikke så meget med ugedagen som med tidspunktet man er træt efter en lang dag. tid på studieåret? Langt de fleste finder den valgte periode ok. Et par stykker foretrækker efterårssemesteret. antallet af lektioner pr. gang? Næsten alle tilkendegiver tilfredshed. Tre afviger, den ene ønsker kortere moduler, den anden længere og den tredje kunne ikke blive længere alligevel. det tværfaglige aspekt med 3 fag repræsenteret? De 3 fag er kristendomskundskab/livsoplysning (GD), Skolen i samfundet (KH) og psykologi (KH). De studerende svarer Godt eller Rigtigt godt. To svarer ikke. tilstedeværelsen af 2 lærere næsten hele tiden? De fleste svar tilkendegiver, at det var godt, de to lærere supplerede hinanden med forskellige faglige synsvinkler. En svarer ikke, en mener, det var godt men måske overflødigt. 19

20 adgangen for alle årgange af studerende? De studerendes svar spreder sig fra godt til særdeles berigende. Der anføres, at debatten vinder ved, at mange forskellige synsvinkler er repræsenteret og kommer til orde. Der er ingen tvivl om, at de studerende har oplevet dette som en stor kvalitet. Ad pkt. 6: 3 har forslag, der overvejende går på mere af noget af det, kurset i forvejen indeholdt (efter lærernes vurdering) 1 foreslår en ekskursion, men siger ikke hvorhen. En anden foreslår, at man opsøger en eller flere folkeskoler, for at finde ud af, hvad de gør på området. En tredje, at man inviterer en lærer som har prøvet det. 3 ytrer ønske om et længere kursus og en foreslår en opgradering til den slags kursus, som seminariet skal udbyde hvert år (åbenbart uvidende om, at den slags afgør ministeriet). Ad pkt 7) 1. årgang: 4 2. årgang: 6 4. årgang: l STL (særlig tilrettelagt læreruddannelse): l Meritstuderende: 1 (De STL- og meritstuderende følger ikke den ordinære læreruddannelse. Her er tale om modne mennesker, der i forvejen har en uddannelse og som tilbydes et kortere, særligt tilrettelagt, forløb) Opsummering af de studerendes evaluering - En del studerende har ved tilmeldingen været i tvivl om eller haft en fejlagtig opfattelse af kursets indhold. - De studerende synes, det har været et godt kursus. De udtrykker stor tilfredshed med indhold og de anvendte arbejdsformer, herunder foredragene ved eksperter udefra. De lange, åbne samtaler værdsættes højt. - Tværfagligheden opleves positivt - Deltagelse af studerende fra alle årgange (undtagen 3.) opleves positivt. - Tidspunktet på dagen er et problem for nogle. 20

Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten. CVU Fyn, Odense Seminarium

Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten. CVU Fyn, Odense Seminarium Syg i sjælen eller afmægtig i moderniteten CVU Fyn, Odense Seminarium Sted CVU Fyn, Odense Seminarium Tidspunkt Forårssemestret 2003 Uddannelse Læreruddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 1.+ 2.+ 4. semester

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester.

Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS 26. januar 2004 Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. Af: Adjunkt, cand. psyk.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015 A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Selvmordsforebyggelse. Den Sociale Højskole i Aarhus

Selvmordsforebyggelse. Den Sociale Højskole i Aarhus Selvmordsforebyggelse Den Sociale Højskole i Aarhus Sted Den Sociale Højskole i Aarhus Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Socialrådgiveruddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 5. semester Antal deltagere

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv

ART-træner-uddannelse Ungliv A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012 Evalueringsrapport, Psykologi, pædagogik og sundhedskom., 3sem., E2012 Studiemålene i faget: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation. Formålet

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

opnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse,

opnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse, Afrapportering af projektet Viden vi deler med andre et elevprojekt om selvmord og selvmordsforebyggelse gennemført på Social- og sundhedsskolen i Odense, marts 2003. Inspireret af et seminar i marts 2002

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling Afdeling/enhed UCL Pædagoguddannelsen i Jelling Oprettelsesdato 09. september 2014 Udarbejdet af ELWA Dokumentnavn 141104 Evalueringsplan for studieaktiviteter K 5-6-7 Redigeret 10-04- 2015 Evaluering

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC)

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Filurens KKCs fritidstilbud:...

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde torsdag d. 17/ kl ca på lærerværelset

Skolebestyrelsesmøde torsdag d. 17/ kl ca på lærerværelset A LHOLM REFERAT SKOLEN Skolebestyrelsesmøde torsdag d. 17/9 2009 kl. 17.00 ca. 21.30 på lærerværelset Til stede: Kim, Niels Jørgen, Michael, Susanne C., Susanne P., Jannick, Vagn, Ole, Vibeke og Martin

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2016 HF & VUC

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ/JUNI 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Psykologi C Niels Hornborg

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere