Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April På vegne af Primær og Sekundær sektor
|
|
- Peder Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND
2 Indhold Smertekvaliteter 3 Smertevurdering...3 Smerteklassificering...5 Smertebehandling generelt...5 Behandlingsalgoritme ved smertekvaliteter 6 Akutte smerter 7 Kroniske smerter 7 Opioidbehandling 8 Skift mellem opioider 9 Startdosis, optitreringer og bivirkninger 1 Omregning af ækvipotente doser 12 Omregning 12 Ækvipotente doser 13 Opioid bivirkninger 14 Ned- og udtrapning af opioider 15 Allergi og opioider 16 Nedsat nyrefunktion 16 Kørekortregler 18 Kilder 19 Sm Sm te ræ O m te Sm Fo sm ev va de te Sm N Side 2
3 Smertekvaliteter Smerter opdeles klinisk i akutte og kroniske samt i cancersmerter og ikke-cancersmerter. Fysiologisk skelnes desuden mellem en række forskellige smertekvaliteter jf. tabel 1 (side 4). Opdeling af smerter har betydning ved planlægning af medikamentel behandling, fordi der er forskellige perspektiver for smerterne, og fordi smerter kan ændre sig over tid, i styrke og karakter. Smertevurdering Formålet med smertevurdering er at få et billede af patientens smerteniveau. Flere målinger, foretaget over en periode, kan vise eventuelle ændringer i patientens smerteoplevelse, og effekt af valgt smertestillende præparat. Måling af smerte kan IKKE anvendes til at sammenholde patienters smerteniveau, da smerteopfattelse er individuel. Smertevurdering fortages ved brug af VAS (Visual Analog Skala), NRS (Numerisk Rang Skala) eller VRS (Verbal Rang Skala). Side 3
4 Behandling Smertekvaliteter Eksempler Opioid følsomhed SENSITIVE Håndkøbsmedicin (Paracetamol) NSAID (Ibuprofen eller Naproxen) Opioider (Morfin eller Tramadol) - Arthrosesmerter - Knoglebrud - Galdesten - Udspiling af indre organer Nociceptive smerter: Dybe, murrende, borende Somatiske: Vellokaliserede, konstante, pulserende, skærende, pressende, ubeskrivelige. - Fra hud knogler og dybt væv Viscerale: Dårligt lokaliserede, turevise, krampagtige, trykkende, ofte stålende ud til andet område (referred pain). - Fra indre organer pleura og peritonæum 1. Tricykliske antidepressiva (Amitriptylin eller Nortriptylin) 2. Anti-epileptika (2.a Gabapentin, Oxcarbazepin eller 2.b Pregabalin) 3. SNRI (som supplement til 1. og 2.) (Duloxetin eller Venlafaxin) 4. Opioider (Morfin eller Tramadol) * Se bemærkning SEMI- SENSITIVE - Diabetisk neuropati - Trigeminusneuralgi Smerter efter: - Apopleksi - Dessemineret sklerose - Amputation Neurogene smerter Skade på det perifere eller centrale nervesystem. Neuralgier: Jagende smerter, føles som elektriske stød eller kramper. Dysæstesier: Overfladiske, brændende eller sviende smerter, der føles som solskoldning, et sovende ben, smerter ved berøring og/eller ændret sensibilitet. Side 4 Nerveskader efter: - Operation Hyperalgesi, paræstesi, dysæstesi og hyposensivitet allodyni og summation IRRELEVANT Tricykliske antidepressiva (Amitriptylin eller Nortriptylin) Somatoforme smerter Skærende krampeagtige smerter Tabel 1: Tabellen angiver smertetyper, eksempler på de forskellige smertetyper, opioid følsomhed samt optimal lægemiddelvalg med udgangspunkt i regionale rekommandationer (pr. september 212) (Rekommanderede lægemidler er i tabellen markeret med blå). * Analgetika anvendes i nævnte rækkefølge pga. øgede priser uden tilsvarende øgning i virkning! Oftest er det bivirkninger, der retfærdigør anvendelse af lægemiddel på et højre trin Link til Regional Rekommandationsliste samt Basislisten: og Sm Fu te at lin Sm Sm N sk fo D af af va
5 Smerteklassificering Fundamentet for en effektiv smertebehandling er en grundig smerteanamnese. Ved at beskrive og klassificere smerter er det muligt at foretage et rationelt valg af behandling/lægemiddel jf. behandlingsalgoritmen fig. 1 (side 6). Smerteanamnesen kan optages ved hjælp af få hv-spørgsmål : HVOR gør det ondt? HVORNÅR startede smerten (forværring/lindrende faktorer)? HVORDAN gør det ondt? (Smertekvalitet tabel 1 (side 4) ) HVOR MEGET? (Smerteniveau og medicin) HVORFOR? (Årsager) Link til Regional Rekommandationsliste samt Basislisten: og Smertebehandling generelt Når der er iværksat behandling med analgetika - specielt opioider, skal der jævnligt foretages revurdering af smerteniveau og effekt, for derved at undgå unødvendig behandling. Der skal sammen med patienten lægges en behandlingsplan, hvoraf fremgår hvilken effekt og hvilke bivirkninger, der kan forventes af behandlingen samt hvor lang tid behandlingen forventes at vare. Behandlingsplanen skal journaliseres 1. Side 5
6 BehandlingSalgoritme ved Smertekvaliteter Smerteanamnese 1. Beskriv smerten 2. Vurder smertekvaliteten Ve kv ka he ta nociceptiv smerte neurogen smerte Somatoform smerte paracetamol Utilstrækkelig effekt nsaid (iburofen / naproxen) OBS! Kontraindikationer Utilstrækkelig effekt opioid (Morfin / tramadol) tca (amitriptylin / nortriptylin) gabapentin evt. suppl. til TCA pregabalin Ingen effekt/ Bivirkninger Bivirkninger Bivirkninger Snri (supplement til ovenståene) (duloxetin / venlafaxin) opioid (Morfin / tramadol) Ultimum refugium tca (amitriptylin / nortriptylin) Fig. 1 Behandlingsalgoritme Be dæ Pn sis ve sk Se kr An sm foretag jævnligt revurdering af smerteniveau og effekt for at undgå unødvendig smertebehandling Side 6
7 akutte smerter Ved akutte smerter er kortvarigt virkende præparater oftest adækvate. Præparatvalg skal ske i forhold til smerteintensitet, smertekarakter og under hensyntagen til overholdelse af virkningsvarighed. Behandling af akut smerte er symptomatisk og bør ophøre i takt med smerten aftager. postoperativ smerte aftager eksponentielt n) kroniske smerter Behandlingen skal justeres jævnligt, således at patienten får døgndækkende behandling med depotpræparat. Pn-medicinering er kun en indledende hjælp til at finde døgndosis ved kroniske ikke-cancer smerter. Der kan være behov for pn ved cancersmerter. Ved behandling af kroniske ikke-cancersmerter skal der udvises stor tilbageholdenhed med opioider. Se tabel 2 (side 8) for optimal valg af lægemiddel til hhv. akutte og kroniske smerter. 5-1 % af døgndosis ved im eller sc administration Anbefalede startdoser, optitreringer og bivirkninger for en række smertestillende lægemidler fremgår af tabel 3 (side 1-11). Side 7
8 opioidbehandling egnet kronisk egnet cancer egnet akut Stofgruppe rekommanderet (generisk navn) Svage opioider Tramadol: Tablet 5 mg Depottablet 1 mg Stærke opioider Morfin: Tablet 1 og 3 mg Depottablet 1, 3, 1 mg Injektionsvæske 1 mg/ml Metadon*: Tablet 5 mg Oral opl. 1 mg/ml Injektionsvæske 1 mg/ml Tabel 2: Tabellen angiver valg af mest optimal opioid afhængig af klinisk smerteopdeling frit efter 3 og i henhold til rekommandationer Velegnet: +++, egnet: ++, mindre egnet: +, uegnet: *Primær specialistbehandling, er derfor ikke på rekommandationslisten Konsulter: for vejledende doser vælg altid primært oral behandling Sk Ge H fo id ak D kr La H fe Ve af Side 8
9 Skift mellem opioider Generelt har alle opioider samme effekter og bivirkninger. Hvis der opstår bivirkninger eller behandlingsresistens, kan der foretages opioidskift. Der er ikke dokumentation for at visse opioider er bedre at skifte til end andre. reducer dosis med 25 % ved alle skift akutte smerter Direkte ud fra ækvipotente doser. kroniske smerter Lavdosis opioid: Direkte ud fra ækvipotente doser. Højdosis opioid (> 12 mg morfin/døgn): Gradvis rotation, konferer med specialist Ved ændret administration fra oral til im/sc udgør døgndosis 1/3 af den orale døgndosis. vær opmærksom på kontraindikationer for smertebehandling af kronisk syge patienter Husk opioidplastre er ikke bedre smertestillende end oral medicin. Plastrene er sværere at dosere pga. større interindividuel absorption og ofte dyrere. Udtrapning er desuden vanskeligere. Side 9
10 Startdosis, optitreringer og bivirkninger Lægemiddel Startdosis Maks. dosis Optitreringer Bivirkninger (Væsentligt) Paracetamol 5 mg x 4 dgl. 1 mg x 4 dgl. Ibuprofen 4 mg x 3 dgl. 4 mg x 3 dgl. eller 6 mg (Retard) x 2 dgl. GI-blødning Hypertensin Væskeretention GI-blødn iskæmisk syre/nsa (12 mg i døgnet) Tromboserisiko Naproxen 5 mg x 2 dgl. 5 mg x 2 dgl. Som for ibuprofen Som for Morfin 1 mg x 2 dgl mg Dosisøgning hver 2. dag Jf. side 14 som depottbl. Tramadol 5 mg x 3-4 dgl. 1 mg x 4 dgl. (Ældre kun 1 mg x 3 dgl.) Amitriptylin 1 mg til natten 75 mg i alt for TCA (inkl. nortriptylin) Nortriptylin 1 mg om morgenen 75 mg i alt for TCA (inkl. amitriptylin) Dosisøgning over 2-3 uger Gabapentin 3 mg x 1 dgl. 36 mg døgndosis Dag 1-2: 3 mg til natten Dag 3-4: 3 mg x 2 dgl. Dag 5-6: 3 mg x 3 dgl. Dag 7-8: 3 mg x 4 dgl. Dag 9-1: 4 mg x 4 dgl. Dag 11-12: 6 mg x 3 dgl. Dag 13-14: 6 mg x 4 dgl. Etc. Mundtørhed Svimmelhed Træthed (især i starten af en behandling) Vandladningsbesvær Hjerterytmeforstyrrelser Hjertery post-am Som for amitriptylin Som for amitriptylin Som for Hovedpine Svimmelhed Døsighed Hyponatriæmi Oxcarbazepin 3 mg x 1 dgl. 36 mg døgndosis Jf. gabapentin Hyponatriæmi Pregabalin* 5 mg x 2-3 dgl. 6 mg døgndosis Dosis kan efter 3-7 dage øges til 3 mg dgl. og efter yderligere 7 dage til maks. 6 mg dgl. Svimmelhed, træthed, somnolens Duloxetin 6 mg x 1 dgl. 12 mg døgndosis Træthed Samtidig Nedsat l Venlafaxin 75 mg x 1 dgl. 225 mg døgndosis Dosisøgning efter 1-2 uger til 15 mg x 1 dgl. og efter yderligere 1-2 uger til 225 mg x 1 dgl. Tabel 3: Dækker primært rekommanderede lægemidler. * Pregabalin er ikke 1. valg og derfor ikke rekommanderet. Præparatet findes i tabellen, da der kan forekomme situationer, hvor det med fordel kan vælges. Side 1
11 ger gt) Kontraindikationer Bemærkning n o GI-blødning, AK-behandling, svær hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, nyreinsufficiens, acetylsalicylsyre/nsaid provokeret astma Anvendes i lavest mulig dosis i kortest mulig tid ofen Som for ibuprofen Anvendes i lavest mulig dosis i kortest mulig tid i starndling) besvær orstyr- Hjerterytmeforstyrrelser, hjerteinsufficiens, 6 måneder post-ami, epilepsi iptylin Som for amitriptylin Som for amitriptylin i Kun generelt tilskud til diabetisk neuropati, ellers kun efter afprøvning af TCA Interaktion med SSRI Interaktion med cytostatika Klinisk effekt indtræder typist efter 3-5 dage og maks. effekt ses efter 2-4 uger OBS! Risiko for serotonergsyndrom ved samtidig tramadol. i rætns Intet generelt tilskud. Reducer dosis ved Cr-cl < 6 ml/min Samtidig behandling med ciprofloxacin, fluvoxamin. Nedsat leverfunktion og svær nyreinsufficiens Reducer dosis ved rygeophør. OBS! Øget risiko for serotonergsyndrom ved samtidig SSRI, tramadol. Hæmmer metabolisme af TCA, flere betablokkere og nogle antipsykotika OBS! Risiko for serotonergsyndrom ved samtidig tramadol Side 11
12 omregning af ækvipotente doser ved tablet- og plasterbehandling Det er uhensigtsmæssigt at anvende mere end et opioid og det medfører ingen synergetisk effekt. Omregningsfaktorer fremgår af tabel 4 (side 12) og ækvipotente doser af tabel 5 (side 13). anvend samme opioid ved døgndækkende behandling som ved pn behandling omregning lægemiddel potensforhold Morfin:Morfin 1:1 Morfin:Ketobemidon 2:1 Morfin:Oxycodon 1,5:1 Morfin:Buprenorfin Se tabel 5 Morfin:Tramadol 1:5 Morfin:Fentanylplaster 2 mg/døgn morfin ~ 1 µg/hr Morfin:Buprenorfinplaster,85 mg/døgn morfin ~ 1 µg/hr Morfin:Hydromorphon 7,5:1 Tabel 4: Tabeloversigt med potensforhold for opioider overfor morfin 2+3. eks 1: Oxycodon-dosis 5 mg svarer i morfin-dosis til: Morfin-dosis: 5 mg/1 x1,5 ~ 7,5 mg eks 2: Tramadol-dosis 5 mg svarer i morfin-dosis til: Morfin-dosis: 5 mg/5 x1 ~ 1 mg eks 3: Buprenorfin-plaster 5 µg/hr svarer i morfin-dosis til: Morfin-dosis: 5 µg/hr/1 µg/hr x,85 mg/døgn ~ 4,25 mg (døgndosis) Side 12
13 Ækvipotente doser t r - Morfin 1 mg Morfin 3 mg Morfin 6 mg Morfin 1 mg Ketobemidon 5 mg Ketobemidon 15 mg Ketobemidon 3 mg Ketobemidon 5 mg Oxycodon 5 mg Oxycodon 2 mg Oxycodon 4 mg Oxycodon 6 mg Buprenorfin,2 mg Buprenorfin,4 mg Buprenorfin,8 mg Buprenorfin IR Tramadol 5 mg Tramadol 15 mg Tramadol 3 mg Tramadol 4 mg Hydromorfon IR Hydromorfon 4 mg Hydromorfon 8 mg Hydromorfon 12 mg Fentanyl plaster 5 µg/hr (døgndosering) Fentanyl plaster 25 µg/hr (døgndosering) Fentanyl plaster IR Fentanyl plaster 12 µg/hr (døgndosering) Buprenorfin plaster IR Buprenorfin plaster 52,5 µg/hr (døgndosering) Buprenorfin plaster IR Buprenorfin plaster 35 µg/hr (døgndosering) Tabel 5: Skema over klinisk relevante ækvipotente doser. Doserne er beregnet vha. tabel 4 og under hensyntagen til, at dosis er håndterbar i forhold til de på markedet eksisterende præparater. IR = dosis irrelevant. Ved behov for metadonbehandling kontakt Det Palliative Team eller Smertecenteret. Side 13
14 opioid Bivirkninger Vær især opmærksom på at behandling med opioider påvirker patienternes kognitive funktioner, hvilket bl.a. medfører restriktioner i relation til bilkørsel 1, 2. Obstipation Kvalme/opkastning Vandladningsbesvær Mundtørhed Svedtendens Hudkløe Respirationsdepression Sedation (forbigående) Mareridt og hallucinationer Vedligeholdelse af smerter efter seponering Hyperalgesi ved kronisk brug n Ef O Ef Ve do ce la at tra de til Start altid laksantia samtidig med opioid 1. Peristaltikfremmende middel (eks. Perilax eller Laxoberal) 2. Osmotisk virkende middel kombineret med 1 (eks. Magnesia, Lactulose eller Movicol) clonidin kan anvendes til abstinensbehandling Side 14
15 ned- og udtrapning af opioider Efter kortvarig behandling (1-6 uger) Opioiddosis nedtrappes med 25 % hver dag 3, 5. Efter langvarig behandling (>6 uger) Ved nedtrapning af opioider anbefales skift til ækvipotent morfindosis, idet udtrapning er nemmere at håndtere. Døgndosis reduceres med 1-2 % med 1-2 ugers interval. Det er individuelt, hvor langsomt nedtrapning skal foregå, det kan være hensigtsmæssigt at strække perioden over flere måneder. Det afgørende er, at nedtrapningen går fremad og sker i samarbejde med patienten og under hensyntagen til compliance. For hurtig nedtrapning kan føre til ubehagelige abstinenssymptomer. HUSK: Morfin er 1. valgspræparat Side 15
16 Allergi og opioider Ægte allergi er yderst sjælden. Hvor der meldes om opioidallergi er det vigtigt at få en detaljeret beskrivelse af reaktionen og erkende, hvilken type reaktion der er tale om. Overvejelser og vurdering skal anføres i journal. Meldinger omkring allergi kan tilskrives bivirkninger, pseudoallergi eller ægte allergi jf. PRI-vejledning og bilag: Nedsat nyrefunktion For patienter med GFR 5 ml/min, er det ikke nødvendigt med ændret smertebehandling eller dosisreduktion. For denne patientgruppe følges generelle anbefalinger for smertebehandling. For patienter med GFR<5 ml/min, findes rekommandationer i PRI-vejledning: Rekommandationerne overordnet fremgår endvidere af tabel 6 side (side 17). Side 16
17 r, l - e d t- i 6 obs! rekommandation gælder kun nyrepatienter Smertekvalitet Smerteintensitet præparat anbefalet maks maks maks dosis /Bemærkning 1 g x 4 dgl. i kortere periode Paracetamol mild/moderat (svarende til VAS-score 1-4) 1 mg x 2 dgl. (Kun almindelige tabletter) Tramadol moderat (svarende til VAS-score 5-6) Start lavt og titrere forsigtigt Fentanyl (plastre og IV) Buprenorfin (plastre og tabletter) Alfentanil (IV og hurtigvirkning) 1. Valg: Fentanyl Buprenorfin Alfentanil Nociceptive smerter Der er tale om meget potente stoffer i forhold til morfin. Dosisjustering (Kun almindelige tabletter) 2. Valg: Morfin Svær (svarende til VAS-score 7-1) Side 17 Specialistbehandling 3. Valg: Metadon Doseres i sædvanlig dosis Amitryptilin og/eller Nortriptylin Gabapentin Dosisjustering Neurogene smerter Dosisjustering Pregabalin Uacceptable bivirkninger af Gabapentin kan forsvare skift Tabel 6: Rekommandationer for smertebehandling gældende for nyrepatienter.
18 kørekortregler Sundhedsstyrelsen har pr. 1. januar 212 skærpet kravene til at måtte køre bil ved indtagelse af stærk smertestillende medicin i gruppen N2A (kodein, tramadol, naturlige opiumalkaloider). Hvis patienten ikke er indstillet på at overholde et kørselsforbud, skal det anmeldes til Embedslægen. ki 1) 2) 3) 4) 5) husk at notere et kørselsforbud i journalen ikke-depot formulerede præparater Patienter må grundet risiko for vekslende bevidsthedspåvirkning ikke køre bil ved påbegyndelse eller ved fast behandling med ikkedepot formulerede opioider. Fast behandling omfatter ikke blot daglig, men også regelmæssig lejlighedsvis indtagelse af præparaterne, f.eks. indtagelse af et par tabletter pr. måned. Derimod vil helt enkeltstående behandlingskure kun medføre kørselspause, mens behandlingen foregår og i perioden efter sidste indtagelse, der skal være tilstrækkelig lang til at tage højde for eventuelle individuelle forskelle i nedbrydning. depot-formulerede præparater Ved behandlingsstart kan kørselspause undlades, hvis behandlingen indledes med lav dosis og herefter optrappes langsomt. Patienterne må køre bil hvis døgndoseringen er under 36 mg morfin eller ækvipotente doser svarende hertil og der ikke er kognitiv påvirkning. Side 18
19 Kilder 2 il e - 1) Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen juni 28 Forms/R71.aspx?id= ) Vejledning nr. 966 af 12. december 211 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer 3) Eriksen, Jørgen; Sjøgren, Per; Jensen, Niels-Henrik (22): Praktisk klinisk smertebehandling: Smerter ved cancer og langvarige/kroniske non-maligne tilstande. 4. udgave 3. oplag København: Munksgaard 22 4) 5) g - t - r- e r - g - Side 19
20 Udarbejdet af: Overlæge Anders Schou Olesen, Tværfagligt Smertecenter Farmaceut Mette Juul-Gregersen, Sygehusapoteket Overlæge Birgitte Klindt Poulsen, Klinisk farmakologisk afd. Farmaceut Hanne Plet, Sygehusapoteket Overlæge Kent Dencker Christensen, Sygehus Himmerland Overlæge Niels Brunsgaard, Det Palliative Team Praktiserende læge Morten Ohrt, Lægemiddelenheden Praktiserende læge Marianne Siersbæk, Lægemiddelenheden I samarbejde med: Embedslægerne Nordjylland v. ledende embedslæge Henrik Bøggild
Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland
Smertemanual Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Indhold Smerter...2 Smertevurdering...2 Smertekvaliteter...3 Smerteklassificering...4 Smertebehandling generelt...4
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereIndholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...
2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Forord Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel....
Læs mereRATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereBUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018
BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin
Læs mereMedicintilskudsnævnet
23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereIndholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...
2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel.... 14
Læs mereMedicinsk smertebehandling i palliativ indsats
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association
Læs mereMedicintilskudsnævnet
30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har
Læs mereSmerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin
BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der
Læs mereTrafikfarlig medicin Har du informeret din patient?
Vejledning for FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland JUNI 2016 Co-morbiditet Angst Bange for lidelsen Depression Behandlingsrelateret Cancerrelateret Tab af
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereSmertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereUndersøgelse af kvaliteten af smertebehandling
Rapport over fællesprojekt for studieophold for farmaceutstuderende ved Københavns Universitet foråret 2012 Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Lene Juel Kjeldsen, SAFE, Amgros I/S Henriette
Læs mereSmertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereMedicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Medicinhåndteringsgruppen Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen,
Læs mereCraving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret
Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte
Læs mere!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&
!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereFORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer
FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereVoksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium
Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...
Læs mereArbejdet i et postoperativt smerteteam
Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereet casebaseret eksempel
Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereRisikosituationslægemidler almen praksis
Risikosituationslægemidler almen praksis version 2 Introduktion Risikosituationslægemidler er af Styrelsen for Patentsikkerhed defineret som lægemidler, der er involveret i rapporterede alvorlige eller
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereVirkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)
Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereHøringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis
Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereDolol Retard. 2. Virkning
Dolol Retard Læs denne information omhyggeligt før De begynder at bruge Dolol Retard Gem informationen. De får måske brug for at læse den igen. Kontakt lægen eller apoteket hvis De ønsker flere oplysninger
Læs mereBØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereVelkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, supplerende svar på spørgsmål 799 Offentligt Medicintilskudsnævnet Den 28. september 2012 Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Referat af Medicintilskudsnævnets
Læs mereRisikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring
Risikosituationslægemidler Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring En svær dement borger sad og tyggede på noget. Med besvær kunne vi få det ud af hendes mund,
Læs mereMEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn
MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København
Læs mereKronikerkontrol af den komplekse, nonmaligne
Af Birgitte la Cour og Gitte Handberg Kontakt birgitte.sogaard. la.cour@rsyd.dk Biografi Birgitte la Cour er speciallæge i almen medicin og tidligere praktiserende læge gennem 10 år. Nu ansat i Smertecenter
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod neuropatiske smerter
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 20. december 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod neuropatiske smerter Baggrund Lægemiddelstyrelsen har anmodet om at revurdere
Læs mereRisikosituationslægemidler almen praksis
Risikosituationslægemidler almen praksis Introduktion Risikosituationslægemidler er af Styrelsen for Patentsikkerhed defineret som lægemidler, der er involveret i rapporterede alvorlige eller dødelige
Læs mereRapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan
Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter
KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og
Læs mereSedationsstrategi, bilag
Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk
Læs mereIntern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V
Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 77 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af neuropatiske smerter [høringsversion] IRF 2018 27. MARTS 2018 Side 2 af 77 Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Tricykliske antidepressiva
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs meresmertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg
Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereRapport over smertebehandlingen til COVA patienter
Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.05 Behandling Dokumentbrugere: Forfatter: SLB, Kristin SLB/Palliativt/Fysioterap, Enevoldsen SLB/Palliativt/Læge, SLB/Palliativt/Sygepl,
Læs mereFarmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn
Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter.
København 10. august 2016 Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter. introduktion Dansk Selskab
Læs mereSmertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet
Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse
Læs mereSeks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger
Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet
Læs mereEr min patient blevet afhængig af smertestillende medicin
Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der
Læs mereGynækologisk afdeling
Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.
Læs mereBilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)
Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE
Læs mereN02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika
N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol
Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereSmertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter.
Smertedagbog Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Udgivet af Line fra Medeno Kontakt@medeno.dk Indledning Jeg har lavet denne
Læs mereVejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler
1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereHensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mere17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereRapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mere