Lægemidler i Danmark 2012

Transkript

1 Lægemidler i Danmark 212 Lægemiddelforbrug og apoteksdrift i Danmark Apotekets medicinpriser falder Indeks 2-gennemsnit = 1 Liberaliserede håndkøbslægemidler Apoteksforbeholdte lægemidler Danmarks Apotekerforening

2 Lægemidler i Danmark 212

3 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Figur- og tabeloversigt 1 Lægemiddelforbruget i Danmark Forbruget af lægemidler 14 Mere medicin for færre penge 15 Folkesygdomme dominerer medicinforbruget 21 Børn bruger typisk astmamedicin unge bruger typisk p-piller 24 Håndkøbslægemidler forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek 27 Detailhandlen koncentrerer sig om få produkter 29 Generisk substitution 32 Apotekets substitution sparer 2,1 milliarder kroner årligt 33 Danskerne sparer 5 milliarder kroner på kopimedicin 34 Leveringssvigt giver problemer 35 Hyppige leveringssvigt fra leverandører 38 Medicinpriser 4 Sådan fastsættes priserne 41 Patentudløb og substitution giver lavere priser 42 Generelt lave priser på medicin i Danmark 44 Danske medicinpriser er lave internationalt set 5 Apotekets aktiviteter Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet 58 Apotekets rådgivning gør en forskel 58 Stor tillid til apotekets rådgivning 58 Receptkontrol redder dagligt 7 danskere fra indlæggelse 59 Apotekets rådgivning sparer 1,3 mia. kr. 59 Kvalitetsstempel til apotekerne 63 1 mio. utilsigtede lægemiddelhændelser 63 Forebyggelse og sundhedsfremme 64 Apotekets ydelser til plejesektoren kan forebygge indlæggelser borgere kunne have gavn af dosispakket medicin 65 Forfalsket medicin kan være farlig 67 Apotekets nøgletal 7 Apotekerne udleverer mere end 58 millioner pakker receptmedicin 73 Høj produktivitetsvækst 74 Tilgængelighed til apoteker i Danmark 76 Tilgængelighed til apoteker i andre lande 78 Apoteksenheder i Danmark 82 Apotekernes åbningstid 83 Den gennemsnitlige ventetid er omkring 3 minutter 85 Højtuddannet personale på apotekerne 87 Apotekernes avance i Danmark 88 Apoteksavancen i andre lande 9 Apotekernes omkostninger 91 Borgernes tilfredshed med apotekerne i Danmark 94 Danmarks Apotekerforening 3

4 4 Lægemidler i Danmark 212

5 Forord n Denne årbog Lægemidler i Danmark 212 er den femte i rækken, der samler fakta om lægemidler og apoteksdrift. Målet er at give et overblik og bidrage til at nuancere de opfattelser, der er om lægemidler og apoteker i Danmark, så debatten om apotekerne kan ske på et oplyst grundlag på baggrund af fakta frem for myter. Apotekernes fremtid har været til intens debat gennem 212 forud for en ventet redegørelse fra regeringens arbejdsgruppe om modernisering af apotekssektoren. Men uanset hvor apotekerne skal bevæge sig hen fremover, er der behov for at kende udgangspunktet for sektoren i dag. I denne årbog har vi beskrevet en række af de sundhedspolitiske udfordringer på lægemiddelområdet, som Danmark står over for. Men vi har også dokumenteret apotekernes bidrag til løsningerne. Hvordan bidrager apotekerne til patientsikkerhed og optimal lægemiddelanvendelse, hvordan bidrager de til at sikre god tilgængelighed til lægemidler og rådgivning overalt i landet, og hvordan bidrager apotekerne til at sikre lave medicinudgifter for den enkelte og for samfundet? Du kan eksempelvis se, at apotekets rådgivning og receptkontrol gør en forskel i forhold til omfattende lægemiddelrelaterede problemer. Du kan se, at apotekerne er en branche med høj vækst i produktiviteten og lave og faldende medicinpriser. Du kan se, at apotekets ventetider er lave og faldende, og at kunderne er tilfredse med apotekets rådgivning og tilgængelighed. Gem årbogen og brug den som et opslagsværk, næste gang du har brug for hårde fakta om apotekerne og lægemiddelforbruget i Danmark. God læselyst. Anders Kretzschmar Adm. direktør, Danmarks Apotekerforening Danmarks Apotekerforening 5

6 Sammenfatning n Året 212 var det fjerde år i træk, hvor udgifterne til medicin købt på apotekerne faldt. Danskerne fik i 212 udleveret 1 procent mere medicin på apotekerne end året før. Alligevel faldt de samlede udgifter til medicin købt på apotekerne med 4 procent til godt 12 milliarder kroner. Baggrunden er, at apotekets priser på medicin faldt med omkring 7 procent i 212, så mere medicin kunne udleveres for færre kroner. Omvendt voksede udgifterne til medicin på hospitalerne med omkring 8 procent til cirka 8 milliarder kroner inklusive moms. Samlet set brugte danskerne dermed knap 21 milliarder kroner på medicin i 212. Det er en halv procent mere end året før. Skarp priskonkurrence Den skarpe danske priskonkurrence på apoteksmedicin, hvor patentet er udløbet, har sammen med apotekets udlevering af den billigste pakning til kunden ført til et fald i apotekets medicinpriser på omkring 42 procent fra 2 til 212. Danskerne sparer dermed 7 milliarder kroner på at købe apoteksmedicin til dagens lave medicinpriser i forhold til priserne i 2. Alene købet af generiske lægemidler såkaldt kopimedicin hvor patentet er udløbet siden 21, sparer danskerne for en årlig medicinudgift på godt 5 milliarder kroner. Lægen skriver oftest det dyre originallægemiddel på recepten. Men cirka 18 millioner gange om året vælger medicinbrugeren at tage imod apotekets tilbud om at få substitueret lægens valg til en billigere kopi. Det sparer i sig selv danskerne for mere end 2 milliarder kroner årligt. Europas billigste kopimedicin De vedvarende fald i priserne på apoteket siden 2 betyder, at danskerne betaler mindre for deres medicin på apoteket end i mange andre lande i Europa. Priserne på kopimedicin, hvor der er en effektiv priskonkurrence, og hvor apoteket kan tilbyde kunderne billige kopier, er blandt de laveste i Europa. En ny norsk prisanalyse bekræfter Apotekerforeningens tidligere analyser om, at Danmark har markant lavere priser på lægemidler, der er udsat for generisk konkurrence i begge lande. Danske priser på kopimedicin er således klart lavere end i både Norge og Sverige. Prishop efter liberalisering I 21 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne liberaliseret til salg i detailhandlen. Siden da er salget af disse lægemidler vokset med 54 procent. Tilgængeligheden til håndkøbslægemidler er dog kun reelt blevet forøget til nogle få storsælgende lægemidler. 4 lægemiddelgrupper står 6 Lægemidler i Danmark 212

7 således for 85 procent af detailhandlens medicinsalg. Nikotinmidler alene står for 61 procent af salget. Samtidig er priserne ikke faldet, men tværtimod steget med omkring 23 procent siden liberaliseringen. Patientsikkerhed i fokus Som sundhedsvæsenets lægemiddeleksperter har apotekerne særligt fokus på at anvende den lægemiddelfaglige viden til at sikre korrekt brug af medicinen. 7. danskere bruger mere end 5 forskellige lægemidler og er særlig udsat for lægemiddelproblemer. Knap 1 million lægemiddelbrugere rammes hvert år af utilsigtede lægemiddelhændelser. Op mod 5. af de borgere, der hvert år indlægges som følge af medicinproblemer, dør. Hvis medicinen blev brugt bedre, kunne op mod 1. medicinrelaterede indlæggelser undgås. Ifølge en undersøgelse gennemført i 28 i samarbejde med Lægeforeningen fanger apotekerne hver dag i gennemsnit mindst 7 alvorlige fejl i recepter. Fejl, der er så alvorlige, at de kunne have ført til en hospitalsindlæggelse, hvis ikke apoteket havde fanget fejlene. Nyere undersøgelser tyder på, at omfanget kan være betydeligt større. Undersøgelser viser, at der ved 3-4 procent af ekspeditionerne på apoteket findes lægemiddelrelaterede problemer. Selv ved salg af håndkøbsmedicin som 36 procent af danskerne vurderer, er risikofrit at anvende afdækker apotekerne lægemiddelrelaterede problemer hos hver femte kunde. Rådgivning sparer milliarder Det er dokumenteret, at apotekets rådgivningsindsats forbedrer patienternes sundhedstilstand og minimerer samfundets omkostninger til behandling. En undersøgelse viser, at apotekernes sundhedsfaglige indsats hvert år sparer danskerne for over 3 millioner besøg hos lægen, over 1. skadestuebesøg og omkring 87. indlæggelser på hospital. Tilsammen sparer det samfundet for 1,3 milliarder kroner i direkte sundhedsudgifter. Tillid til apotekerne En undersøgelse fra analyseinstituttet M3 Research fra oktober 212 viser, at borgerne har stor tillid til apotekerne. 98 procent af borgerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apotekerne, og 88 procent af borgerne er tilfreds med apotekernes rådgivning ved udlevering af medicin. Borgernes samlede tilfredshed med apoteket er også helt i top. 89 procent af danskerne er generelt tilfredse eller meget tilfredse med apoteket. Kun 3 procent af danskerne er utilfredse med apoteket. Danmarks Apotekerforening 7

8 God tilgængelighed til apotek Der er 314 apoteker i Danmark, hvor borgerne, som det eneste sted i sundhedssektoren, kan gå direkte ind fra gaden uden tidsbestilling og modtage rådgivning og blive vejledt af en sundhedsfagligt uddannet medarbejder. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid på apoteket kun 3,1 minutter. En intern økonomisk udligningsordning i sektoren sikrer, at der i Danmark også er apoteker i de tyndt befolkede områder, hvor der ikke er et driftsøkonomisk grundlag for at drive et apotek. Uden udligningsordningen er det sandsynligt, at 43 apoteker i mindre byer samt over 15 tilhørende udleveringssteder for medicin i yderområder ville være truet af lukning. Fagligt bæredygtige apoteker De danske apoteker er store moderne enheder med mange sundhedsfagligt uddannede medarbejdere, og apotekerne er i rivende udvikling. Der bygges hyppigt om, der indføres ny teknologi, ventetidssystemer, dosispakning, e-handel og smsservice. 11 apoteker eller cirka hvert tredje apotek har de seneste år indført robotter, som hurtigt henter lægemidlerne frem. Samtidig er der stor fokus på kvalitet og sikkerhed. Langt de fleste apoteker er tilmeldt Den Danske Kvalitetsmodel. 9 procent af apotekerne er som de første i sundhedsvæsenet allerede blevet akkrediteret, og flere er på vej. I Danmark skal man ligesom i omkring halvdelen af alle EU-landene være uddannet farmaceut for at være apoteker. Det er valgt, fordi det er den regulering, der bedst muligt sikrer apotekernes økonomiske uafhængighed og en uvildig rådgivning af kunderne. EF-domstolen har med 2 domme afsagt i maj 29 slået fast, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at andre ordninger, lige så effektivt som farmaceutejerskab, vil kunne sikre det ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet i lægemiddelforsyningen heller ikke ved blot at ansætte en driftsansvarlig farmaceut. Dette er blot et udsnit af den lange række fakta om danskernes medicinforbrug og apoteksdrift, der er samlet i denne årbog om lægemidler og apoteker. Tilsammen tegner det et billede af den danske apoteksmodel, kendetegnet ved: Lavt lægemiddelforbrug Lave og faldende medicinudgifter Skarp priskonkurrence i leverandørleddet Faldende medicinpriser En af Europas laveste apoteksavancer Nogle af Europas laveste medicinpriser Høj produktivitetsvækst Moderne, fagligt bæredygtige apoteker 8 Lægemidler i Danmark 212

9 Høj tilgængelighed overalt i landet Kort og faldende ventetid Patientsikkerhed og kvalitetsstyring Sundhedsfaglig kvalitetsudvikling Uvildig sundhedsfaglig rådgivning Høj kundetilfredshed Del 1 I den første del af årbogen Lægemiddelforbruget i Danmark har vi samlet de nyeste statistikker om danskernes lægemiddelforbrug til og med 212. Vi giver et overblik over udviklingen i forbrug, priser og udgifter samt over den regulering, der sikrer en effektiv forsyning af den rigtige medicin til lavest mulige udgift. Danskerne brugte i gennemsnit cirka 3.7 kroner på medicin per indbygger i år 212. Selvom det er mange penge, så brugte indbyggerne i alle andre OECDlande, bortset fra Chile, Mexico, Estland, New Zealand og Polen, flere penge på medicin end borgerne i Danmark. De lave danske medicinudgifter skyldes både et lavt forbrug og lave priser. Del 2 I den anden del af årbogen Apotekets aktiviteter stiller vi skarpt på, hvordan apotekerne forsyner danskere med den rette medicin, på rette tid og sted til den rette pris. Her er fokus på, hvordan apotekerne sikrer, at medicinbrugerne får den fornødne rådgivning og vejledning, der sikrer en optimal anvendelse af lægemidlerne. Her er også fakta om apotekernes omsætning, antal ansatte, sundhedsydelser, produktivitet og andre nøgletal, der giver overblik over apotekernes aktiviteter. Apotekerne sørger for, at danskerne har god og sikker adgang til den rette medicin døgnet rundt i hele landet. Danskerne har i gennemsnit kun 3,8 kilometer til nærmeste apotek. Det er kortere end i både Norge og Sverige, også efter at der er indført en mere liberal mulighed for at etablere apoteker i de 2 lande. Apotekerne i Danmark tjener ikke mere på at sælge hverken mere eller dyrere medicin. Apoteket får en fast nettoavance for alle lægemidler dyre såvel som billige på 16 kroner og 61 øre per pakning, ligesom den samlede avance for alle apotekerne er fastsat efter aftale med myndighederne for 2 år ad gangen til cirka 2,5 milliarder kroner årligt, som skal dække alle udgifter til driften af apoteket. Hvis apotekerne eksempelvis sælger mere håndkøbsmedicin, bliver apotekets avance sat ned, og så falder medicinpriserne yderligere til gavn for kunderne og for samfundet. Det betyder, at der er tæt kontrol med de offentlige udgifter til medicin fra apotekerne. Danmarks Apotekerforening 9

10 Figur- og tabeloversigt Omsætning af lægemidler 14 Mere medicin for færre penge 15 Medicinudgifter per indbygger i OECD-landene 17 Medicinforbrug og medicinudgifter fordelt på apoteker, hospitaler og detailhandel 18 Apotekernes mest udleverede lægemidler 19 De største folkesygdomme i Danmark 21 Hvad er folkesygdomme 23 Børn og unges mest brugte medicin 25 Omsætning af håndkøbsmedicin på apotek og i detailhandel 28 Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin 3 Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer 33 Besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel 33 Årlig besparelse ved generisk konkurrence 35 Substitutionsgrupper med ændring af billigste lægemiddel 36 Udviklingen i antallet af leveringssvigt 39 Priser på lægemidler 4 Lægemidler med de største bidrag til det samlede prisfald på apotek 42 Prisfald når medicinen udsættes for konkurrence og substitution 43 Generikaandelen vokser eksplosivt ved generisk konkurrence 44 Prisen på den gennemsnitlige receptpligtige medicinpakning 47 Danske medicinpriser er lavest 5 Priser på generisk medicin meget lave i Danmark 51 Skandinaviens billigste kopimedicin i Danmark 52 Generisk markedsandel i Europa 55 Sparede sundhedsudgifter 6 Hvert 3. apotek bruger i dag robotter 61 Antal personer der får dosispakket medicin 66 Tjek på inhalation 67 Omsætningen på apotekerne 71 Fordeling af apotekernes omsætning 72 Udviklingen i apotekernes omsætning 73 Antal solgte pakninger 73 Udviklingen i antal solgte receptpakninger 74 Produktivitetsvækst Apotekernes placering i Danmark 77 Lukningstruede apoteker uden udligningssystem 79 Tilgængelighed til apotek i andre lande 8 Afstand til apotek i Danmark, Sverige og Norge 81 Antal apoteker og apoteksenheder 82 Kunder fordelt efter ventetid oktober Ventetid på apotekerne Antal beskæftigede på apotekerne 87 Gennemsnitsapoteket i Danmark 88 Bruttoavanceprocent 89 Bruttoavancen i udvalgte brancher 9 Apoteksavancen i Danmark er lav 91 Apotekernes omkostninger 92 Borgernes tilfredshed med apotekerne 94 Borgernes tilfredshed med apotekets service 96 Borgernes holdning til apoteksreguleringen 97 1 Lægemidler i Danmark 212

11 Danmarks Apotekerforening 11

12 12 Lægemidler i Danmark 212

13 Lægemiddelforbruget i Danmark Danmarks Apotekerforening 13

14 Forbruget af lægemidler n Danskerne fik samlet set i 212 udleveret medicin for knap 21 milliarder kroner på apotekerne, hospitalerne og detailhandlen. Det er en stigning på omkring en halv procent sammenlignet med året før. Stigningen i forbruget af medicin skyldes hovedsageligt, at medicinudgifterne på hospitalerne steg med cirka 8 procent. Udgifterne til medicin købt på apotek faldt derimod med omkring 4 procent. Mængdemæssigt blev der i 212 udleveret omkring 3 milliarder døgndoser (den fastsatte standarddosis for en døgnbehandling med et givent lægemiddel) medicin, heraf var en tredjedel lægemidler til behandling af hjerte og kredsløb. Lægemidler til nervesystemet var den næstmest udleverede lægemiddelgruppe i 212 og udgjorde knap 19 procent af de udleverede døgndoser. Danskernes medicinforbrug udgjorde knap 21 milliarder kroner, når der regnes i apotekets udsalgspriser inklusive recepturgebyr og afregningspris i sygehussektoren pålagt moms, mens beløbet var på knap 16 milliarder kroner, når der Omsætning af lægemidler Indeks 28 = Apotek Hospitaler Detailhandel Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger Lægemidler i Danmark 212

15 Lægemiddelforbruget i Danmark måles i apotekernes indkøbspriser og eksklusive moms. Forskellen på omkring 5 milliarder kroner mellem indkøbspriser og udsalgspriser udgøres hovedsagelig af moms (knap 4 milliarder kroner) samt af omkostninger til distribution af medicin og den daglige drift på apotekerne og i detailhandlen - eksempelvis løn, husleje og inventar (samlet godt 1 milliard kroner). Forbruget af cancermidler og lægemidler til immunsystemet steg i 212 med 7 procent målt i definerede døgndoser og var den lægemiddelgruppe med den største omsætning i 212. Lægemidler til immunsystemet er blandt andet biologiske lægemidler, der for eksempel anvendes ved gigt, samt lægemidler, der anvendes i forbindelse med organtransplantation. Forbruget af disse lægemidler sker stort set kun på hospitalerne. Mere medicin for færre penge I de 3 første kvartaler af 212 faldt de offentlige udgifter til tilskud til apoteksmedicin med 6 procent i forhold til samme periode året før, på trods af at der blev udleveret over 1 procent mere medicin. Mere medicin for færre penge Indeks 28 = Mængden af tilskudsberettiget medicin (DDD) Udgifterne til medicintilskud (kroner) Kilde: Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor. Danmarks Apotekerforening 15

16 Udgifterne til medicintilskud var i de 3 første kvartaler af 212 4,6 milliarder kroner. Hvis udviklingen er fortsat i resten af 212, var de offentlige udgifter til apoteksmedicin i hele 212 omkring 6,1 milliarder kroner. Det er 4 millioner kroner mindre end i 211. Årsagen til de faldende offentlige udgifter til tilskud til apoteksmedicin er hovedsagelig patentudløb, et generelt prisfald på apotek, apotekernes substitution til billigste kopi samt tilskudsrevurderinger. Derudover er egenbetalingen i medicintilskudssystemet også blevet forhøjet. Lave danske medicinudgifter I et internationalt perspektiv er danskernes medicinudgifter lave. Ifølge oplysninger fra den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, brugte hver dansker i gennemsnit cirka 33 US dollar på medicin i 21, mens den gennemsnitlige indbygger i hele OECD-området brugte cirka 495 US dollar. Ud af de 32 OECD lande, der er oplysninger fra, havde kun Chile, 16 Lægemidler i Danmark 212

17 Lægemiddelforbruget i Danmark Mexico, Estland, New Zealand og Polen lavere medicinudgifter per indbygger end Danmark. Danskerne brugte mere medicin Apotekerne udleverede 2,9 milliarder døgndoser medicin til danskerne i 212, hvilket er en stigning på knap 1 procent i forhold til 211. De udleverede døgndoser svarer til, at hver dansker i gennemsnit fik 1,4 døgndoser medicin dagligt fra apotekerne i 212. Apotekerne står for udleveringen af 95 procent af al medicin i Danmark målt i definerede døgndoser, mens hospitalerne og detailhandlen står for resten. En del af forklaringen på apotekernes store andel er dog, at der ikke er definerede døgndoser på en stor del af den medicin, der bruges på hospitalerne. Den medicin, der udleveres fra apotekerne er i gennemsnit billigere end den, der forbruges på hospitalerne. Det betyder, Medicinudgifter per indbygger i OECD-lande US dollar USA Canada Irland Grækenland Tyskland Frankrig Japan Belgien Spanien Slovakiet Australien Ungarn Østrig Island Italien Schweiz Portugal Gns. Holland Sverige Slovenien Finland Korea Luxembourg Norge Tjekkiet UK Danmark Polen New Zealand Note: Beregnet med købekraftskorrigerede valutaer. Anm: Tal for Australien, Chile, Mexico og Japan er fra 29. Tal for UK og Luxembourg er fra 28. Tal for Grækenland er fra 27. Gns. er gennemsnittet for de deltagende lande. Kilde: OECD Health Data 212. Estland Mexico Chile USA Canada Grækenland Irland Tyskland Frankrig Japan Belgien Spanien Slovakiet Australien Ungarn Østrig Island Italien Schweitz Portugal Holland Gns. Sverige Slovenien Finland Luxembourg Korea Norge Tjekkiet Danmark New UKPolen Estland Zealand Mexico Chile Danmarks Apotekerforening 17

18 Fordelingen af medicinforbrug i døgndoser og medicinudgifter i kroner 212 Medicinforbrug i døgndoser Detailhandel 1 % Hospitaler 4 % Detailhandel 2 % Medicinudgifter i kroner Hospitaler 48 % Apoteker 95 % Apoteker 5 % Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. at selvom der udleveres langt flere døgndoser medicin på apotekerne, så udgør apotekernes samlede medicinomsætning målt i indkøbspriser 5 procent af den samlede medicinomsætning. Hospitalerne står for 48 procent af de samlede medicinudgifter målt i indkøbspriser. på apotekerne i 212 i forhold til 211 skyldes en nedgang i omsætningen af lægemidler til hjerte- og kredsløb og lægemidler til nervesystemet som følge af prisfald på lægemidler, der overvejende kan tilskrives patentudløb og generisk priskonkurrence. Apotekernes omsætning falder Apotekerne udleverede i 212 medicin til en samlet værdi af omkring 8 milliarder kroner målt i indkøbspriser og eksklusive moms, hvilket er et fald på godt 4 procent i forhold til 211. Den lavere omsætning Omsætningen på apotekerne var størst inden for lægemidler til centralnervesystemet, der udgjorde knap 33 procent af den samlede omsætning svarende til 2,7 milliarder kroner. Lægemidler til centralnervesystemet dækker blandt andet anti- 18 Lægemidler i Danmark 212

19 Lægemiddelforbruget i Danmark Apotekernes mest udleverede lægemidler, målt i døgndoser Ændring ift. året før, Niveau 212 procent Lægemidler med Omsætning Døgndoser flest udleverede Eksempler på Eksempler på AIP, mio. Døgndøgndoser handelsnavne anvendelse mio. kr DDD Omsætning doser Simvastatin Zocor Kolesterolsænkende ,9-1,3 Amlodipin Norvasc Blodtrykssænkende ,5 4,5 Acetylsalicylsyre Hjertemagnyl Blodfortyndende ,,3 Paracetamol Panodil Smertestillende ,4,8 Furosemid Furix Blodtrykssænkende ,2-1,6 Ramipril Triatec Blodtrykssænkende ,6 4,5 Bendroflumethiazid Centyl m. og kalium kaliumklorid Blodtrykssænkende ,3-5,6 Enalapril Corodil Blodtrykssænkende ,7,5 Losartan Cozaar Blodtrykssænkende ,4 9,1 Citalopram Cipramil Antidepressivum , 2,4 Sum af overstående ,4 1, Alle lægemidler ,6,9 Anm: Statistikken for apotekernes køb indeholder også vacciner mv., som lægerne får tilsendt direkte fra Statens Serum Institut. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. depressiv medicin, antipsykotisk medicin samt smertestillende midler. Lægemidler til åndedrætsorganer, herunder astma- og KOL-medicin, udgjorde cirka 14 procent af den samlede omsætning svarende til næsten 1,2 milliarder kroner og var således de næstmest udleverede lægemidler. Apotekerne udleverede i procent flere døgndoser medicin end i 211 og oplevede samtidig et fald i de gennemsnitlige udsalgspriser på lægemidler solgt på apotek på cirka 7 procent. Det øgede medicinforbrug kunne dermed købes til godt 4 procent lavere udgift på apotekerne i 212 end i 211. Apotekernes mest udleverede og omsatte lægemidler Danskernes mest brugte lægemiddel er det kolesterolsænkende middel simvastatin. I 212 udleverede apotekerne 1,6 millioner pakninger indeholdende 174 millioner døgndoser, hvilket er et fald på 1,3 procent i forhold til 211. Året 212 er første gang i omkring 2 år, hvor der kan konstateres fald i forbruget af simvastatin, der hidtil har haft meget høje Danmarks Apotekerforening 19

20 vækstrater helt op til 1 procent. Faldet i 212 hænger blandt andet sammen med en forskydning af forbruget over mod det nyere kolesterolsænkende lægemiddel, atorvastatin, hvor patentet udløb i 212, og priserne faldt. Nummer to på listen over flest udleverede døgndoser er amlodipin, der er et blodtrykssænkende lægemiddel. Amlodipin sælges blandt andet under navne som Norvasc og Exforge. Der blev i alt udleveret 139 millioner døgndoser amlodipin i 212, hvilket er en stigning på knap 5 procent i forhold til 211. På tredjepladsen på listen over flest udleverede døgndoser på apotekerne er acetylsalicylsyre i svag styrke, som er et blodfortyndende lægemiddel, der ofte sælges under navnene Hjertemagnyl og Hjerdyl. Der blev i 212 udleveret 135 millioner døgndoser, hvilket svarer til, at hver dansker i gennemsnit forbrugte 25 døgndoser acetylsalicylsyre i svag styrke. Forbruget af acetylsalicylsyre i svag styrke var stort set uændret i 212 i forhold til 211. Målt på omsætningen i kroner for apotekerne i 212 var formoterol mv. (Symbicort), det mest købte lægemiddel. Formoterol mv., der er lægemidler mod luftvejssygdomme som astma og KOL, omsatte i 212 for knap 254 millioner kroner (målt i indkøbspris eksklusive moms), hvilket er stort set uændret i forhold til 211. Lægemidlet er sprunget fra en fjerdeplads på listen over mest omsatte lægemidler i 21 til en førsteplads i 212, hvilket skyldes, at patenterne er udløbet for lægemidler, der tidligere har ligget øverst på listen over mest omsatte lægemidler. Disse lægemidler er efter patentudløbet faldet betydeligt i pris, og omsætningen, målt i kroner, er dermed faldet. Vaccine mod human papillomavirus (HPV-vaccinen Gardasil) var det næstmest omsatte lægemiddel i den primære sundhedssektor i 212 med en omsætning på knap 252 millioner kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 211. HPV-vaccinen forebygger blandt andet livmoderhalskræft. Vaccinen er siden 29 inkluderet i det gratis børnevaccinationsprogram for årige piger, og i 212 og 213 også midlertidigt for yngre kvinder op til 27 år. Den gratis vaccine udleveres af Statens Serum Institut, men indgår i tallene, selvom den således ikke sælges på apotek. Apotekernes faktiske omsætning af vaccinen udgøres alene af privat betalt vaccination af kvinder og mænd, der ikke er omfattet af det gratis vaccinationsprogram. 2 Lægemidler i Danmark 212

21 Lægemiddelforbruget i Danmark På tredjepladsen over de mest omsatte lægemidler på apotek i 212 var det psykostimulerende middel, methylphenidat (Ritalin), med en omsætning på 191 millioner kroner. Methylphenidat er et lægemiddel, der blandt andet anvendes ved ADHD. De fleste lægemidler, der ligger højt listen over de mest omsatte på apotek målt i kroner, er relativt dyre. Eksempelvis var den gennemsnitlige indkøbspris (eksklusive moms) for formoterol 11 kroner per døgndosis i 212. Omvendt koster danskernes mest brugte receptpligtige lægemiddel, det kolesterolsænkende lægemiddel simvastatin, kun 11 øre per døgndosis målt i apotekets indkøbspriser. Folkesygdomme dominerer medicinforbruget Medicin til behandling af de 8 mest udbredte folkesygdomme 1 udgjorde i 212 i alt godt 73 procent af det samlede me- De største folkesygdomme i Danmark - hele medicinmarkedet (inkl. hospitaler). Niveau 212 Ændring ift. året før, procent Omsætning Indkøbs- Indkøbs- AIP, Døgndoser, pris Om- Døgn- pris pr. mio. kr. mio. DDD pr. DDD** sætning doser DDD*** Medicin mod hjerte- og karsygdomme ,9-2,5 2,9-12,8 - heraf kolesterolsænkende medicin ,8-26,8 5,4-37,2 Medicin mod psykiske lidelser* ,3-24,3-1,8-25,1 - heraf antidepressivmedicin , -13,9-2,5-2,5 Astma-, allergi- og KOL-medicin ,1 2,6,6 -,6 Medicin mod svage smerter ,8,7 1,2, Medicin mod mavesår , -1,6,5-14,1 Diabetesmedicin ,1 15,5 4,6 2,6 Medicin mod lidelser i muskler og led ,6-23,6-19,5-4,6 Medicin mod knogleskørhed ,2-9,5 3,8-17,3 Sum af ovenstående ,9-5,7 1,1-1,6 Samlet forbrug Andel af samlet forbrug, pct , -,2 Anm: *Defineret som summen af N5, psykofarmaka, og N6A, antidepressive midler, ** Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for lægemidler uden DDD. ***Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for en ændret forbrugssammensætning samt for lægemidler uden DDD. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 1 For definitionen af folkesygdommene henvises til faktaboks side 23. Danmarks Apotekerforening 21

22 dicinforbrug på hele medicinmarkedet målt i døgndoser. Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene er steget med 1 procent i 212 sammenlignet med 211, når der måles i døgndoser. Det svarer nogenlunde til stigningen i danskernes samlede medicinforbrug. Derimod er omsætningen af medicin til behandlingen af folkesygdommene målt i indkøbspriser og eksklusive moms faldet med 5,7 procent, hvilket skyldes faldende priser. Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene kunne købes knap 11 procent billigere per døgndosis i 212 sammenlignet med 211. Forbruget af medicin til hjerte- og karsygdomme udgør 42 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark målt i døgndoser og udgør over halvdelen af al den medicin, der anvendes til behandling af folkesygdommene i Danmark. Hjerte- og karsygdomme omfatter problemer med forhøjet kolesterol i blodet, forhøjet blodtryk og hjertesvigt med videre. Der er gennem de senere år sket en moderat stigning i forbruget af medicin til hjerteog karsygdomme. Der blev i alt forbrugt lidt under 1,3 milliarder døgndoser i 212 svarende til en stigning på 2,9 procent i forhold til 211. I 28 var forbruget godt 1,1 milliard døgndoser. Forbruget er dermed steget med knap 16 procent på 4 år. Psykiske lidelser kommer ind på en andenplads over de folkesygdomme, der behandles med mest medicin målt i døgndoser. Der blev i alt forbrugt knap 26 millioner døgndoser medicin til psykiske lidelser i 212, hvilket svarer til et fald på knap 2 procent i forhold til 211. Som en del heraf udgjorde forbruget af antidepressiv medicin 17 millioner døgndoser i 212, og forbruget heraf faldt med knap 3 procent i 212 i forhold til 211. Folkesygdomme udgør en faldende andel af de samlede medicinudgifter Udgifterne til medicin til behandling af de 8 folkesygdomme udgjorde knap 29 procent af de samlede medicinudgifter i 212. Samme medicin udgjorde tre fjerdedele af det mængdemæssige forbrug målt i døgndoser i 212. En gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af folkesygdommene er således betydelig billigere end en gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af andre sygdomme. Mens udgifterne til det samlede medicinforbrug i Danmark er steget med 8 procent siden 28, er udgifterne til behandling af de 8 folkesygdomme i samme periode faldet med 17 procent. Medicinudgifterne til folkesygdommene har således udgjort en faldende andel af de samlede medicinudgifter i perioden 28 til Lægemidler i Danmark 212

23 Lægemiddelforbruget i Danmark Hvad er folkesygdomme? I forbindelse med regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fra september 22 har Sundhedsstyrelsen sat fokus på 8 folkesygdomme. Det er sygdomme med så stor udbredelse, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. De 8 sygdomme er: type 2-diabetes forebyggelige kræftformer hjerte- og karsygdomme knogleskørhed (osteoporose) muskel- og skeletlidelser overfølsomhedssygdomme (astmaallergi) psykiske lidelser kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL. Apotekerforeningen fokuserer i denne publikation blandt andet på udviklingen i forbruget af lægemidler til behandling af folkesygdomme. Imidlertid kan den medicin, der anvendes til behandlingen, ikke entydigt udskilles af statistikkerne over lægemidler udleveret på apoteket. Det gælder astma og KOL, og det gælder type 2-diabetes, som i nogle tilfælde kan behandles med samme medicin som type 1-diabetes. Derfor har Apotekerforeningen brugt en tillempet definition af folkesygdomme, der medicinforbrugsmæssigt lægger type 1-diabetes og type 2-diabetes sammen. Desuden kategoriseres KOL sammen med astma og allergi, og der ses bort fra forebyggelige kræftformer. Endelig er vores definition af folkesygdomme suppleret med svage smerter, som er den lidelse, der bruges mest medicin for i Danmark. Ligeledes indgår mavesår og mavesyre, der er en lidelse, som mange mennesker er i medicinsk behandling for. De folkesygdomme, der er beskrevet i denne publikation, omfatter således: hjerte- og karsygdomme psykiske lidelser astma, allergi og KOL svage smerter lidelser i muskler og led diabetes mavesår og mavesyre knogleskørhed Danmarks Apotekerforening 23

24 Baggrunden er patentudløb og priskonkurrence fra kopimedicin samt revurderinger af medicintilskud, som har flyttet en del patienter til billigere behandlinger. De folkesygdomme, der er forbundet med de største medicinudgifter, er hjerte- og karsygdomme samt astma, allergi og KOL. Omsætningen i forbindelse med behandlingen af disse sygdomme var henholdsvis godt 1,2 milliarder kroner og 1,1 milliarder kroner i 212. De høje udgifter til medicin mod astma, allergi og KOL sammenlignet med størrelsen af forbruget skal ses i lyset af, at medicinen til astma, allergi og KOL er relativ dyr per døgndosis. Det samme gør sig gældende for diabetesmedicin samt medicin mod knogleskørhed, som generelt er relativ dyr sammenlignet med medicin mod andre folkesygdomme. Omvendt er kolesterolsænkende medicin relativ billig sammenlignet med medicin til behandling af andre folkesygdomme. Børn bruger typisk astmamedicin unge bruger typisk p-piller I 211 steg børn og unges forbrug af medicin købt på recept med omkring 2 procent og dermed steg forbruget lige så meget som voksnes medicinforbrug. Samlet set er børn og unges medicinforbrug gennem de seneste 4 år steget med omkring 14 procent, mens voksnes medicinforbrug er steget med 15 procent. De mest anvendte lægemidler blandt børn og unge var i 211 midler mod astma, astmatisk bronkitis og andre astmalignende symptomer, psykostimulerende midler (typisk mod ADHD), binyrebarkhormoner til huden, antidepressive midler samt antibiotika (herunder bruger unge relativt mange midler mod svær akne). P-piller er unge pigers mest anvendte lægemiddel på recept, dog er forbruget heraf ikke afbilledet i figuren. Forbruget af antihistaminer (mod allergi), midler mod akne og antidepressive midler stiger med alderen. Børn og unge har samlet set i perioden 27 til 211 oplevet en kraftig vækst i forbruget af psykostimulerende midler på cirka 22 procent. Unges forbrug af antidepressive midler har også vist betydelige stigninger siden 27. Således er de åriges forbrug af antidepressive midler steget med omkring 65 procent fra 27 til 211. Målt per person ligger forbruget af receptmedicin blandt de små børn mellem og 4 år samt børn mellem 5 og 9 år i gennemsnit lavest med omkring 3 døgndoser i 211. Børn mellem 1 og 14 år fik ordineret knap 55 døgndoser medicin i gennemsnit, mens unge mellem 15 og Lægemidler i Danmark 212

25 Lægemiddelforbruget i Danmark Børn og unges mest brugte medicin 211 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,, Mio. DDD Astma mv. Psykostimulerende midler Binyrebakhormoner til huden Antibiotika Antidepressiv midler Antihistaminer Midler mod akne -4 år 5-9 år 1-14 år år Anm.: Ekskl. p-piller og kønshormoner, der dominerer unge pigers lægemiddelforbrug. Kilde: Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor og Danmarks Apotekerforenings beregninger. år i gennemsnit fik ordineret 165 døgndoser medicin i 211. Det højere forbrug af receptmedicin hos de 1-14-årige sammenlignet med yngre børn kan særligt forklares af, at de i højere grad får psykostimulerende midler (ADHD-medicin mv.), mens det højere forbrugsniveau blandt unge særligt kan forklares af, at unge piger får ordineret kønshormoner (ppiller). Forbruget af receptmedicin blandt børn og unge ligger betydeligt under forbruget blandt voksne. Således fik hver person mellem 2 og 64 år i gennemsnit ordineret 39 døgndoser årligt i 211, mens personer over 65 år i gennemsnit fik ordineret 1.38 døgndoser receptmedicin. Danmarks Apotekerforening 25

26 26 Lægemidler i Danmark 212

27 Lægemiddelforbruget i Danmark Håndkøbslægemidler n Håndkøbslægemidlerne kan opdeles i to grupper apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler og liberaliserede håndkøbsmidler. Liberaliserede håndkøbslægemidler sælges også i detailhandlen, eksempelvis tankstationer, mens apoteksforbeholdte lægemidler kun sælges på apotek. Alle håndkøbslægemidler kan udleveres uden recept. Dog skal lægemidlet være ordineret af en læge og udleveret på recept, for at kunden kan få tilskud til lægemidlet fra sygesikringen. I oktober 21 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne liberaliseret, hvilket betød, at de nu kunne sælges uden for apotekerne. Baggrunden for liberaliseringen var, at adgangen til håndkøbslægemidlerne skulle gøres lettere for forbrugerne. Men i realiteten sælger detailforhandlerne dog meget få forskellige lægemidler, og det er kun få lægemidler, forbrugerne reelt har fået lettere adgang til. Rygeafvænningsmidlerne stod i 212 for 61 procent af detailsektorens samlede omsætning af lægemidler. 527 forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek Cirka 8 procent af lægemidlerne på det danske marked er håndkøbsmedicin, som Sundhedsstyrelsen har bestemt kan købes uden recept. Håndkøbsmedicin inddeles i henholdsvis apoteksforbeholdte og liberaliserede håndkøbslægemidler. De liberaliserede håndkøbslægemidler må sælges både fra apotekerne og fra ca. 3. andre salgssteder, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er typisk tankstationer, dagligvareforretninger og kiosker. Til forskel fra apotekerne er der ikke ansat lægemiddelfagligt personale på disse salgssteder. De må og kan derfor ikke rådgive om lægemidlerne. I december 212 var der 179 forskellige slags pakninger med håndkøbsmedicin, der kun måtte sælges på apotekerne. Listen med liberaliserede håndkøbslægemidler, der kan sælges uden for apotek, består for tiden af 527 forskellige pakninger. 37 af pakningerne har antalsrestriktioner, der betyder, at butikken kun må sælge én pakning med samme indholdsstof per dag til en kunde. For 23 af de 37 pakninger gælder det desuden, at de kun må sælges til personer over 18 år. Disse 23 pakninger indeholder alle smertestillende lægemidler. De øvrige 49 pakninger er der hverken antals- eller aldersrestriktioner på. I 212 var det imidlertid kun cirka 1 ud af de 527 liberaliserede håndkøbslægemidler, som detailsektoren i gennemsnit solgte mindst 1 pakning af om året per udsalgssted. Danmarks Apotekerforening 27

28 Omsætningen af håndkøbsmedicin Apotekernes markedsandel af den liberaliserede del af håndkøbslægemidlerne har været faldende siden procent af omsætningen af de liberaliserede lægemidler målt i indkøbspris ligger dog stadig på apoteket. Lægger man hertil omsætningen af de apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, står apotekerne samlet set for 8 procent af omsætningen af håndkøbslægemidler. Forbruget af de håndkøbslægemidler, der i 21 blev liberaliseret, er i perioden 21 til 212 steget med 54 procent målt i døgndoser. Ser man bort fra Hjertemagnyl og Hjerdyl, der i 27 igen blev apoteksforbeholdt, blev der i 212 i alt solgt 17 procent mere liberaliseret håndkøbsmedicin end i 21. En del af forklaringen på denne stigning er, at der siden 21 er blevet frigivet flere håndkøbslægemidler til salg i detailhandlen. Nogle af de håndkøbslægemidler, der er solgt fra apotekerne, er udleveret efter en recept fra lægen. Det skyldes, at medicinen skal være på recept, for at der kan gives sygesikringstilskud. For de liberaliserede lægemidler gælder det, at cirka 33 procent af salget opgjort i udsalgspriser er på recept, mens det for de apoteksforbeholdte lægemidler er 49 procent. Vidste du? Forbruget af de håndkøbslægemidler, der blev liberaliseret i 21, er steget med 54 procent siden liberaliseringen. Det samlede salg af liberaliseret håndkøbsmedicin (bortset fra nu apoteksforbeholdt Hjertemagnyl mv.) er fordoblet siden 21. Omsætning af håndkøbsmedicin* på apotek og i detailhandel, AIP (mio. kr.) Andel (pct.) Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 439,6 49,5 492,3 465,8 461, 36,1 Liberaliserede håndkøbslægemidler 718,7 715,5 764,1 812,9 815,6 63,9 Heraf solgt på apotek 537,7 53,2 556,2 588,5 555,4 43,5 Heraf solgt i detailhandel 181, 185,2 28, 224,4 26,2 2,4 Håndkøbslægemidler i alt 1.158,4 1.26, 1.256, , ,6 1, Anm.:*) Omsætning af håndkøbslægemidler, uanset om de er solgt på recept eller i håndkøb. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 28 Lægemidler i Danmark 212

29 Lægemiddelforbruget i Danmark Kun krav om 9 produkter i detailhandlen Der er intet krav om, at butikker med tilladelse til at sælge håndkøbsmedicin skal føre alle de 527 pakninger, der findes i liberaliseret håndkøb. Sundhedsstyrelsen kræver kun, at butikkerne som minimum fører et basissortiment på 9 produkter. Det består af forskellige varianter inden for: desinficerende sugetabletter mod ondt i halsen nikotintyggegummi mavesyreneutraliserende tyggetabletter slimløsnende midler mod hoste smertestillende midler midler mod transportsyge Basissortimentet er fastlagt ud fra, hvilke lægemidler der sælger mest. Da liberaliseringen trådte i kraft i 21, bestod basislisten af 18 grupper af lægemidler. Denne liste er sidenhen blevet forkortet senest i 26, hvor basislisten blev reduceret til 9 produkter, så lægemidler med lille omsætning blev fjernet. I praksis kan detailhandlen nøjes med at føre de 9 bedst sælgende håndkøbslægemidler ud af de 527 tilladte lægemiddelpakninger. Detailhandlen koncentrerer sig om få produkter Mens apotekerne sælger en lang række forskellige liberaliserede håndkøbslægemidler, er detailhandlens andel af det liberaliserede medicinsalg koncentreret på ganske få lægemiddelgrupper. Formålet med at forpligte detailforhandlerne til at føre et minimum af håndkøbsmedicin er at sikre kunderne større tilgængelighed til håndkøbslægemidler. Alligevel er det meget få lægemiddelgrupper, der reelt omsættes i detailhandlen. Faktisk står de 4 mest omsatte lægemiddelgrupper for 85 procent af hele detailhandlens omsætning af håndkøbsmedicin opgjort i indkøbspriser. Mest omsatte lægemidler i detailhandlen Nikotinprodukter til rygeafvænning er langt den mest omsatte håndkøbsmedicin i detailhandlen, da 61 procent af hele omsætningen kommer fra salg af nikotinprodukter. Næsespray mod forkølelse er på andenpladsen med 14 procent, mens Strepsils til lindring af halsen står for 7 procent og det smertestillende lægemiddel paracetamol for 3 procent. Resten af grupperne af liberaliseret håndkøbsmedicin har hver en andel på 2 procent og derunder eller 15 procent tilsammen. Danmarks Apotekerforening 29

30 Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin i 212 Opgjort i indkøbspriser Nicorette, Nicotinell Nicorette, NicotinellOtrivin, Zymelin Otrivin, Zymelin Strepsils Panodil, Strepsils Pinex, Pamol Panodil, Pinex, Pamol Ipren, Ibuprofen Ipren, Ibuprofen Kodimagnyl Kodimagnyl Voltaren, Eeze Voltaren, Eeze Balancid, Alminox Balancid, Alminox Benadryl Benadryl Zovir, Aciclovir Zovir, Aciclovir Imodium Plus Imodium Plus Magnesia Magnesia Mucomyst Mycomist Bromhexin Bromhexin Zyrtec, Cetirizin Zyrtec, Cetirizin Marzine Marzine Laxoberal, Picolon Laxoberal, Picolon Hexokain Hexokain Paraghurt Paraghurt Dulcolax Dulcolax % 1 % 2 % 3 % 4 % 5 % 6 % 7 % 1 Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 2 Vidste du? De 4 mest omsatte lægemiddelgrupper står for 85 procent af detailsektorens lægemiddelsalg. 61 procent af detailhandlens salg af lægemidler er nikotinprodukter. Salget af nikotinerstatning Sundhedsstyrelsens undersøgelse af danskernes rygevaner fra 212 viser, at 17 procent af alle danskere over 14 år ryger dagligt. Siden 28 er 425. danskere holdt op med at ryge, og 12. er blevet eksrygere i løbet af det seneste år. At så mange er holdt op med at ryge skyldes til dels den store fælles tobaksforebyggende indsats, herunder rygestoploven, rygeafvænningskampagner og apotekernes tilbud om rygestopkurser. De personer, der ryger mindre eller helt stopper med at ryge bruger blandt andet nikotinerstatningsprodukter i stedet for 3 Lægemidler i Danmark 212

31 Lægemiddelforbruget i Danmark tobakken, hovedsageligt i form af tyggegummi og plastre. Sundhedsstyrelsens undersøgelse for 211 af danskernes rygevaner viser, at 57 procent af brugerne af nikotinprodukter har brugt dem længere end det halve år, der anbefales som maksimum. Stadig flere angiver at have brugt nikotinerstatning i mere end 5 år. Mens der i 26 var 5 procent, der angav at have anvendt nikotinpræparaterne i mere end 5 år, var dette tal i 211 vokset til det tredobbelte, nemlig 15 procent. Hver femte, der bruger nikotinprodukter, angiver da også, at de er afhængige af dem, og halvdelen af dem, der bruger nikotinprodukter, vil gerne stoppe med det. Vidste du? 1 ud af 5 brugere af nikotinerstatning angiver at være afhængig af det. 57 procent bruger midlerne længere end anbefalet. Målt i døgndoser er salget af nikotinerstatning siden håndkøbsliberaliseringen i 21 steget med 111 procent. Det er primært i detailhandlen stigningen er sket. 8 procent af den samlede stigning fra 22 til 212 er sket i detailhandlen. Det kraftigt øgede salg af nikotinerstatning i detailhandlen har betydet, at detailhandlen i 212 solgte næsten 2 ud af 3 pakker nikotinerstatning. De resterende 36 procent blev solgt på apotekerne. Der blev i 212 samlet set solgt 19,7 millioner døgndoser nikotinerstatning. Omregnet til fuldtidsbrugere svarer det til, at næsten 54. personer har brugt nikotinerstatning i et helt år. Salget af næsespray mod forkølelse Næsespray mod forkølelse blev også liberaliseret i 21, og det er det næstmest solgte lægemiddel i detailhandlen. Set over de seneste 12 år er det samlede salg steget med 35 procent. Stigningen er sket i detailhandlen, mens salget fra apotekerne er faldet, og i 212 var det 58 procent af forkølelsesmidlerne, der blev solgt i detailhandlen. Salget fra detailsektoren er i perioden 22 til 212 steget med 246 procent. Fra 211 til 212 er detailsektorens salg af næsemidler mod forkølelse steget med 28 procent. Det øgede salg af næsespray mod forkølelse har fået flere øre-, næse- og halsspecialister til at advare mod overdreven brug, det vil sige mere end de anbefalede maksimalt 1 dage, idet lægemidlet ved længere tids brug kan beskadige slimhinderne. Salget i 212 var på over 3 millioner døgndoser. Det svarer til 3 millioner behandlinger på de maksimalt anbefalede 1 dage. Vidste du? Det anbefales, at næsespray maksimalt anvendes i 1 dage, idet lægemidlet ved længere tids brug kan beskadige slimhinderne. Danmarks Apotekerforening 31

32 Generisk substitution n Som udgangspunkt skal apotekerne i Danmark foretage generisk substitution medmindre patienten eller lægen modsætter sig det. Det vil sige, at apoteket som udgangspunkt skal tilbyde kunden den billigste lægemiddelpakning inden for en gruppe af lægemidler, der er ens med hensyn til indholdsstof, lægemiddelform, styrke og pakningsstørrelse. Apotekerne skal i alle tilfælde oplyse kunderne om, at der findes et billigere lægemiddel, hvis de ikke har fået ordineret det billigste af lægen. Generisk substitution har været muligt i Danmark siden Reglerne er løbende blevet justeret siden da. Inddeling i lægemiddelgrupper De lægemiddelpakninger, der kan substitueres, inddeles i grupper af substituerbare lægemidler. Den eller de lægemiddelpakninger, der inden for en gruppe er billigst, får status af A-markeret præparat. Lægemiddelpakninger, hvor der kun er en mindre prisforskel på mindre end fem procent eller 5 kroner bliver B-markeret, mens lægemiddelpakninger med større prisforskel bliver C-markeret. Der er derfor en større besparelse ved at substituere fra en C-markeret pakning end fra en B- markeret pakning. Medmindre patienten eller lægen modsætter sig det, skal apoteket udlevere et A-markeret præparat, hvis der er ordineret et C-markeret lægemiddel. Hvis der er ordineret et B-markeret lægemiddel, kan apoteket enten udlevere det ordinerede lægemiddel og oplyse kunden om, at der findes et billigere lægemiddel eller udlevere det billigere A-markerede lægemiddel. Licitation hver anden uge Priserne på lægemidler fastsættes i en slags licitation hver 14. dag i Danmark. Det er med til at sikre, at der er en meget effektiv konkurrence blandt kopiproducenterne om at have den billigste pakning inden for hver enkelt substitutionsgruppe. Vinder de licitationen, er de nemlig dermed sikret en stor markedsandel for det pågældende lægemiddel. Generisk substitution vokset betydeligt Omfanget af generisk substitution er vokset betydeligt. Dette skyldes, at en lang række lægemidler har mistet deres patentbeskyttelse, og der bliver fremstillet kopier, der typisk er langt billigere end det originale lægemiddel. Hertil kommer, at tilskudssystemet i Danmark animerer patienterne til at efterspørge det billigste lægemiddel. Som udgangspunkt gives der kun tilskud svarende til det billigste lægemiddel, så patienten skal selv betale hele den eventuelle merpris. 32 Lægemidler i Danmark 212

33 Lægemiddelforbruget i Danmark Apotekerne har årligt 31 millioner ekspeditioner af pakninger, hvor der principielt er mulighed for substitution. Ud af disse sker der substitution i knap 18 millioner tilfælde, svarende til over halvdelen af alle disse ekspeditioner. I de øvrige tilfælde er der typisk ikke mulighed for at substituere til en billigere pakning, enten fordi lægen allerede har ordineret den billigste pakning, eller fordi patienten eller lægen har fravalgt substitution. Apotekerne erstatter dyrt med billigt Lægerne udskriver oftest de dyre C- markerede præparater. Dette skyldes, at lægen ofte ordinerer det originale lægemiddel inden for en substitutionsgruppe, hvorefter apoteket foretager substitution til et billigere lægemiddel. Mens 41 procent af alle ordinationer sker med C-markerede præparater, er det kun i 7 procent af tilfældene, at der faktisk udleveres et C-markeret lægemiddel. Det vil sige, at 5 ud af 6 C-ordinationer substitueres til et billigere lægemiddel. Tilsvarende fremgår det, at lægerne i knap 1/3 af alle tilfælde ordinerer de billigste A-markerede lægemidler, men at mere end 2/3 af de lægemidler, der udleveres, er A-markerede. Det vil sige, at apotekerne udleverer det billigste lægemiddel mere end dobbelt så ofte, som det er ordineret af lægen. Apotekets substitution sparer 2,1 milliarder kroner årligt Apotekernes substitution giver hvert år anledning til meget store besparelser. Apotekernes substitution medfører i alt besparelser for samfundet på 2,1 milliar- Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer Lægens Apotekets ordination udlevering A-markeret 33% 68% B-markeret 26% 25% C-markeret 41% 7% I alt 1% 1% Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. Merudgift/besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel (mio.kr.) Udleveret som: A-udleveringer B-udleveringer C-udleveringer I alt Ordineret som: A-ordinationer B-ordinationer C-ordinationer I alt Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. Danmarks Apotekerforening 33