Børnegruppen. Evaluering af børnegrupperne i Familiehuset i Farum Bo Ertmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnegruppen. Evaluering af børnegrupperne i Familiehuset i Farum. 2000 Bo Ertmann"

Transkript

1 Børnegruppen Evaluering af børnegrupperne i Familiehuset i Farum 2000 Bo Ertmann

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om børn i alkoholfamilier... 4 Del 1. Samarbejdspartneres oplevelse af projektets udvikling... 9 Del 2. Børnenes oplevelse af projektet Del 3. Afgrænsning og perspektivering af projektet... 26

3 3 Forord Evalueringsrapporten er forfattet af forskningsleder Bo Ertmann, i samarbejde med stud.pæd.psych. Kirsten Madsen, som har stået for rapportens kvalitative interview med børnene i projektet. Stedfortræder på specialinstitutionen Sølager, Claus Hegstrup, har gennemført evalueringsrapportens opfølgende interview med de professionelle samarbejdspartnere. Det var Claus Hegstrup der i 1997 og 1998 interviewede de samme samarbejdspartnere om deres syn på projektet og dets organisatoriske forankring. Derfor har det været naturligt at lade Claus Hegstrup stå for opfølgningen af de samme medarbejderes holdning på nuværende tidspunkt. Bo Ertmann har tilrettelagt og styret evalueringen, og har desuden gennemført interview med medarbejderne i projektet om rækkevidden og begrænsninger i projektets koncept.

4 4 Om børn i alkoholfamilier Vi ved ikke, hvor mange børn der i dag vokser op hos forældre med alkoholmisbrug, kun at det drejer sig om et stort antal børn. I forbindelse med DIKEs undersøgelse af befolkningens sundhed og sygelighed i 1994 blev tilfældigt udvalgte voksne spurgt om, hvor mange genstande de havde drukket på den seneste hverdag og i løbet af den seneste uge. Samtidig blev de spurgt om, hvor mange hjemmeboende børn under 16 år, de havde (Kjøller, 1995). Det er sandsynligt, at der blandt dem, som slet ikke deltog i undersøgelsen, var en overvægt af personer med alkoholproblemer. I denne sammenhæng viste det sig, at 92% af mødrene og 83% af fædrene med hjemmeboende børn under 16 år holdt sig under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser: 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Hvis man drikker 5 genstande eller mere om dagen som grænsen for et egentligt alkoholmisbrug, havde 6% af fædrene og 1% af mødrene drukket dette kvantum seneste hverdag. Samme andel havde både overskredet genstandsgrænserne og drukket mindst 5 genstande seneste hverdag. Halvdelen af alle mødrene havde højst drukket 3 genstande og halvdelen af alle fædrene højst 8 genstande i den seneste uge. Kun 10 forældre havde drukket 10 genstande eller mere den seneste hverdag. (DIKE: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, 1994). l en undersøgelse fra alkoholrådgivningen i Randers og Ringgården (Harboe et al, 1998) Børn skal ses og høres er der foretaget en opgørelse over antallet af børn hos klienterne. Den var det 42% af de klienter, der aktuelt var i behandling, der havde hjemmeboende børn (egne eller samleveres) under 18 år. 16% havde samkvem med egne børn. l perioden fra 1. august 1996 til maj 1998 var der kommet 405 nye eller genoptagne klienter, hvoraf 48% ved behandlingens start havde egne børn under 18 år. Det er således dokumenteret, at der er mange børn tilknyttet et ambulatoriums klientel (Broholm, 1999). Undersøgelsen "Risikofaktorer i barndommen" (Nygård Christoffersen, 1999) har fulgt to årgange børn (1966 og 1973) i årene , med henblik på at belyse risikofaktorer i barndommen og konsekvenser heraf. Undersøgelsen viser, at ca.2,9% af en årgang har en far, der er alkoholiker og ca. 1,7% har en mor, der er alkoholiker. Det er et lille antal af børn, der lever med både en far og en mor, der er misbruger. Det skønnes derfor, at ca.4% af en årgang har en far eller en mor, der er alkoholiker og ca.0,3% af en årgang har en far eller mor, der er narkoman. I forhold til børnene ses det, at de har en forhøjet risiko for at blive udsat for vold, hvis faderen og navnlig moderen blev indlagt med en alkoholrelateret sygdom. Familieopløsning og arbejdsløshed gav tilsvarende en forhøjet risiko for senere indlæggelse med en alkoholrelateret sygdom. Børn af længerevarende ledige havde en forøget risiko for, at der var alkoholisme i familien sammenlignet med deres jævnaldrene, navnlig hvis faderen var arbejdsløs. Den forudgående undersøgelse af de samme to fødselskohorter: Opvækst med arbejdsløshed"

5 5 (Nygård Christoffersen, 1996) viser, at andelen af forældre med alkohol- og narkorelaterede indlæggelser stiger i takt med ledighedsomfanget. Udstødningen fra arbejdsmarkedet kan ske på baggrund af misbruget, så det er ikke givet, at det er arbejdsløsheden, der udløser misbrug. Men begge undersøgelser viser, at disse belastninger ofte hænger sammen. Der er således en tæt sammenhæng mellem alkoholisme og svære psykiske og sociale belastninger som: psykiske lidelser, selvdestruktiv adfærd, vold, kriminalitet, arbejdsløshed og skilsmisser. Da man ikke på baggrund af registerundersøgelserne kan se, hvornår misbruget starter, kan der ikke siges noget om årsagssammenhængen (Nygård Christoffersen,1999). Christensen har undersøgt, hvilke problemer børn af alkoholikere udsættes for, og hvordan de forsøger at mestre dem. Børnene havde udviklet forskellige måder at klare sig på i de forskellige familietyper. Små børn følte sig ofte ansvarlige for forældrenes misbrug, medens større børn hyppigere havde resigneret og mente, at de ikke kunne gøre noget ved det. Børnene blev ofte overladt til sig selv, fik tidligt et alt for stort ansvar, og ofte var der en omvendt rollefordeling. Børnene måtte købe ind, rydde op efter den voksne, lægge den voksne i seng og sørge for, at forældrene havde pænt tøj på, når de skulle til forældrekonsultation på skolen osv. Børnene blev hyppigt svigtet af de voksne, blev ikke hentet i daginstitutionen, fik ikke varm mad eller var forsømte og havde hyppigt oplevet vold og konflikter i hjemmet, evt. hvor de måtte gemme sig eller søge til familie eller naboer. Mest af alt ønskede de sig, at forældrenes alkoholmisbrug ville ophøre. Børnene følte sig ofte ensomme og isolerede og var bange for, at forældrenes alkoholproblem blev kendt i skolen, da de syntes at dette stemplede dem selv (Christensen, E. 1994). De udviklingspsykologiske reaktioner vil ofte manifestere sig i overdreven brug af forskellige psykiske forsvarsmekanismer, som kan gøre det vanskeligt at håndtere også helt almindelige problemer og konflikter. Den uforudsigelig hverdag, hvor barnet hele tiden forsøger at have kontrol, hvor traumatiske begivenheder benægtes i stedet for at blive bearbejdet, er en angstprovokerende hverdag. Undersøgelserne peger på, at konsekvenserne for børnene afhænger af, hvor central en placering misbruget får i familien, hvilket afhænger af misbrugets karakter, omfang, varighed, familiens socioøkonomisk status mv. Men hvad vigtigt er de nævnte skadelige interaktionsmønstre ligner på mange måder de interaktionsmønstre som findes i andre dysfunktionelle familier. Det særlige ved misbrugsfamilier er, at samspillet i familien ændres i takt med svingningerne i misbruget. (Bygholm Christensen, 1994). Om fokuseringen i evalueringsrapporterne I den første evalueringsrapport fra 1997 blev det beskrevet, hvordan en af de centrale intentioner med projektet var at koordinere og samle indsatsen omkring børnene Der er grænser for, hvor offentlige man skal tvinge disse forældre til at blive ved at inddrage for mange instanser. I projektets start var arbejdet med børnene opbygget i to trin. En første fase, hvor der

6 6 var tale om individuelle forløb, med fokus på kontaktetablering og relationsdannelse. Dette skabte en tryghed for børnene, som senere viste sig at være en styrke i det mere gruppeorienterede arbejde. Det nære kendskab til hvert enkelt barn førte med sig, at også børnenes individuelle behov kunne tilfredsstilles i gruppen. Hovedformålet med at arbejde på denne måde var først at vise børnene, at det var tilladt at have problemer i forbindelse med forældres alkoholmisbrug, for dernæst i grupperegi at almengøre problematikkerne, sideløbende med at der skabtes et såkaldt frikvarter. Denne model er siden forladt til fordel for et mere gruppeorienteret tilbud, idet et gruppeforløb ansås at kunne give optimal mulighed for at almengøre de problemer, disse børn har i forhold til forældrenes misbrug. Som beskrevet ovenfor vidner erfaringerne om, at mange børn fra familier med alkoholproblemer er usikre og ensomme og ofte tror, at de er helt alene om følelser som fx skyld, skam, angst og vrede. Udover almengørelsen var tanken, at børnene skulle have mulighed for at tilegne sig nogle konkrete anvisninger på, hvordan den enkelte kan mestre og tackle hverdagen i en alkoholfamilie. Endelig var sigtet at børnene kunne have glæde af at være sammen med andre børn og voksne, der kender til "hemmeligheden" i familien, altså en slags frikvarter. 1 Blandt samarbejdspartnere var der fra starten skepsis overfor projektet på en række principielle områder: "Medarbejderne i alkoholprojektet har for mange kasketter på. Det giver problemer i forholdet hjælp/kontrol, fordi folk snakker. Den ene dag er en medarbejder støttepædagog og den næste dag kommer hun fra alkoholteamet. Derfor sker der det, at folk tror, at alle steder, hvor medarbejderen kommer, dér er der et alkoholproblem. Det er et problem, at alkoholprojektets medarbejdere er ansat i kommunen. Det medfører, at når de er i kontakt med brugerne, er der mange der tænker: Her kommer de mennesker fra kommunen, der har med alkoholikere at gøre. Folk bliver paranoide. De er bange for forvaltningen. Folk tror, at forvaltningen fjerner børn. Sådan har forvaltningen et dårligt ry. Jeg ville ønske, at medarbejderne var ansat i Sundhedsministeriet under alkoholpuljen. Forvaltningen har et imageproblem, også blandt pædagogerne. Enten sker der intet når man henvender sig, eller også fjernes børnene. Dermed er sat et tema i den opfølgende evaluering, som går på om projektet på en hensigtsmæssig måde kan balancere mellem tilbud om hjælp og myndighedsforpligtigelsen (social kontrol). Fra den anden evalueringsrapport fra 1998, som fokuserede på forældreoplevelser, hedder det, at projektet er særegent, i og med der er tale om et projekt, som alene retter sig mod børn i alkoholfamilier. Som sådan inddrages familierne ikke direkte i det pædagogiske forløb, og i projektet indgår ikke forældrenes eventuelle behandling for misbrug. Samarbejdspartnerne var 1 Lea S. Nielsen & Lis Orlamundt: Etablering af børnegruppen. Nov

7 7 kritiske til denne måde at hjælpe børnene på. Holdningen var, at den var for overordnet og diffus, og dermed ikke konkret nok. Endvidere at der blev stillet for få krav til forældrene: "Man er gået fra børneværn til forældreværn, synes jeg. Børnene bliver sorteper. Man burde stille krav til forældrene om at gå i behandling... Der burde knyttes en personlig rådgiverfunktion til børnene, så de kan få hjælp fx kl. 3 om natten... Børnene har jo set mor klokken ti om aftenen, når hun er enten ekstrem fuld eller abstineret, det har de professionelle sjældent. 2 Men projektet havde en bevidst strategi i den pædagogiske indfaldsvinkel til børnene, med udgangspunkt i børnenes egne behov og interesser. Dette bygger på den forståelse, at børn i alkoholfamilier generelt har en tendens til at udskyde og endda helt undertrykke og tilsidesætte egne behov, i forsøget på at holde sammen på og hjælpe familien. Heri ligger endvidere, at projektet har ønsket, at børnene skal lære at forstå egne følelser, og samtidig indse, at de ikke har andel i problemerne, og at de på baggrund af tilsidesættelse af egne behov ej heller kan løse problemerne. Projektet skal altså opfattes som at have en støttende funktion. Forældrene holdes løbende orienteret om forløbet, og inviteres med jævne mellemrum til fællesspisning i Familiehuset. Herudover indgår forældrene i grundige forsamtaler og i den afsluttende evalueringssamtale over forløbet. I evalueringsrapporten fra 1998 beskrives projektets fokus og de bagvedliggende pædagogiske overvejelser. Endvidere blev børnegruppen og problemkomplekset beskrevet. Projektet bygger metodisk på en oplevelsesorienteret pædagogisk praksis, som giver børnene fællesskabsfølelse. Endvidere indeholder projektet mindre undervisningsforløb, hvor der med udgangspunkt i børnenes erfaringsverdener tages relevante emner op til gennemgang og diskussion. Endelig introduceres arbejdet med livstræer og eventyrmetoden. At arbejde med livstræer og eventyr er metoder - en bestemt måde at handle pædagogisk på. Der er her tale om, at barnet ikke ser sig selv som løsrevet fra en sammenhæng, men som en del af en familie, et netværk. Samtidig lægges der op til, at børnene kan arbejde med en forestillingsverden, hvori der lægges vægt på de styrkeområder, evner og kompetencer børnene har. En forestillingsverden der omhandler et muligt, andet liv, og hvor der lægges op til, at børnene ikke skal identificere sig med deres problemmættede opvækstvilkår og livshistorier. Evalueringen af familiernes oplevelse af projektet var entydigt positive. Det viste sig, at nogle forældre havde brug for væsentlig mere information eller måske snarere en anden information end den de oplevede de havde fået. Ingen forældre gav udtryk for, at de havde oplevet projektet som (skjult) kontrol. De så det i stor udstrækning som en konkret hjælp til deres børn, som ofte har problemer med at få kammerater, har lav selvfølelse, glemmer egne behov osv. Forældrenes oplevelse var, at deres børn havde udviklet sig positivt under forløbet. En særlig 2 Udsagnene refereret i Hegstrup & Ertmann, 1997, p. 8

8 8 indsats, som i det aktuelle forløb i 1998 var nyt i forhold til det tidligere projekt var, at der blev arbejdet med en indslusning til normalområdet via et formaliseret samarbejde med Regnbuen, hvor børnegruppen kunne fortsætte samlet. Fokus i den aktuelle evaluering Brugerperspektivet, som er beskrevet i de to første evalueringsrapporter rejser en central diskussion om projektets indretning, når det ses op imod kommunens øvrige tilbud til familier med alkoholproblemer. Der ligger i projektets metodiske udgangspunkt en forudsætning om at forældrene og samarbejdspartnerne grundlæggende anerkender Familiehuset. Første del i den foreliggende evalueringsrapport vil derfor følge op på hele spørgsmålet om samarbejdspartnernes oplevelse af projektet, sådan som det har udviklet sig. I evalueringen skal der dernæst fokuseres på børnenes oplevelser af projektet. Hvordan oplever børnene dette tilbud om hjælp. Datagrundlaget som evalueringsrapportens anden del baserer sig på, er kvalitative interview med de involverede børn. Den tredje dimension som denne evalueringsrapport stiller skarpt på, er spørgsmålet om balance mellem børnesyn og forældresyn. Det særlige ved dette projekt er at behandlingsdimensionen i forhold til forældrene nedtones. Dette rummer en risiko for vedvarende skjulte belastninger på børnene i et omfang som kan vise sig ikke at være acceptabelt. I forlængelse heraf er det centralt at overveje rækkevidden af projektet. Projektet giver nemlig mulighed for at tilrettelægge et tilbud til en række truede børn, uden at blive moraliserende overfor forældrene, og dermed risikere at støde dem væk. Evalueringen må her fokusere på, hvorvidt Familiehuset i sit projekt har evnet at balancere konceptet - at drage tilstrækkelig omsorg for børnene uden at skabe angst og aggression hos forældrene. Men der fokuseres i særlig grad også på, om projektet har omfattet børn, som ville have fået større udbytte af at være i en anden foranstaltning. Det centrale i dette afsnit er altså hensigtsmæssigheden af projektet i forhold til målgruppen, samt tilstrækkeligheden i forhold til det enkelte barn.

9 9 Del 1. Samarbejdspartnernes oplevelse af projektets udvikling Som opfølgning på de tidligere evalueringsrapporter er der i forbindelse med denne evaluering gennemført interview med medarbejdere fra det professionelle netværk rundt omkring Familiehuset. Det drejer sig om ledere og sagsbehandlere fra Familieafdelingen i Farum Kommune, men herudover også repræsentanter fra Frederiksborg Amts Alkoholambulatorium. Interview med repræsentanter for Familieafdelingen vidner om, at projektet efterhånden er særdeles velkendt. Alle kender projektet og ved, hvad det indeholder. Som den faglige leder udtrykker det, så kan projektet indregnes som en fast bestanddel af kommunens tilbud. I forvaltningen noterer man sig, at visitationen til projektet er blevet meget lettere, og der er mange børn på tapetet til den nye gruppe. At der nu bliver tale om en ny børnegruppe ser man fra forvaltningens side ikke som et problem. Det anses for vældig godt, at der nu fokuseres på en gruppe, som man ellers nemt ville overse. Det er de stille og forsigtige børn. På denne måde anser man i forvaltningen, at det er positivt at projektet nu bliver en foranstaltning, hvilket man forventer vil gøre samarbejdet lettere. Nogle af medarbejderne i forvaltningen fandt i begyndelsen projektet lidt rodet og uklart, fordi der ikke var tale om en foranstaltning. Men det understreges, at dette forhold har ændret sig. Projektets medarbejdere har gjort en stor indsats for at formidle indholdet og formen i projektet. Fra forvaltningens ledelse blev det understreget, at det havde været endda meget positivt at der har været en styregruppe for projektet. I styregruppen er der udvekslet erfaringer og man har mødt personale fra vidt forskellige steder: skoler, klubber, sundhed mv. I forvaltningen er det opfattelsen, at projektlederen er god til at skabe farbare veje for sagsbehandlerne i arbejdet med disse familier. En medarbejder udtrykker det ganske konkret: Det er rigtigt, at projektet har megen prestige. Men jeg mener ikke det alene er Familiehusets omverdens omdømme. Det er i højere grad personbåret. Succesen skyldes (..) engagement og hendes høje faglige kompetence. Samt at hun er en dygtig metodeudvikler. Generelt er det indtrykket, at projektet nyder stor prestige både blandt professionelle og blandt de brugere som forvaltningen er i kontakt med. Her er billedet, at projektet har ændret ved børnenes situation. Nogle af sagsbehandlerne giver udtryk for at de har hørt, at nogle af børnene har fået højstatus i Regnbuen (klub), og fx havde man fået formidlet, at børnene var meget kompetente i gruppesammenhænge. Det noteres også, at Regnbuen har fulgt fantastisk godt op om forløbet, og at tilbagemeldingerne fra forældrene er positive. Projektet (pigegruppen) har medført mange positive langtidsvirkninger. Børnene bliver bedre og bedre. Dette ser jeg selv, ligesom det er de tilbagemeldinger jeg får fra for

10 10 eksempel de klubber, hvor de ellers går. Børnene holder sammen og tager hånd om hinanden. Derimod deler holdningerne sig, når det gælder projektets målgruppe - hvilke børn det skal rette sig imod. Nogle af samarbejdspartnerne så gerne, at projektet fortsatte med en gruppe af børn af misbrugsforældre, og mener ikke at overgangen til en blandet børnegruppe i det nye projekt dækker behovet. Nogle af medarbejderne i forvaltningen efterlyser et specifikt tilbud til drenge i form af en drengegruppe. I andre af interviewene blev der udtrykt en bekymring for, at man satte metodeudviklingsprogrammer i værk for halve og hele år ad gangen. Det bliver på denne måde umuligt at skabe kendskab til projektet. Tre eller fire års bevillinger ansås som det rigtige. På opfølgningstidspunktet var der stor konsensus omkring synspunktet, at projektet ikke legitimerer forældrenes alkoholmisbrug, men har lettet på forældrenes samvittighed, ved at der har været dette tilbud til deres børn. Fra samarbejdspartnernes side gives der udtryk for, at forældrene i begyndelsen var nervøse for projektet og nervøse for en eventuel kontrol. Men det er tydeligt, at fællesarrangementerne i projektet i een forstand holder hånd i hanke med forældrene. Og alligevel møder stort set samtlige forældre op til arrangementerne. Ingen forældre har tilkendegivet, at de har oplevet, at der har ligget en form for kontrol i projektet. På den måde er samarbejdspartnerne enige om, at det er et godt projekt med en positiv effekt, hvor man som samarbejdspartner ikke føler man udleverer nogen, når man henviser til projektet. Hér er det legalt at tale om alkoholisme. En samarbejdspartner havde endda konkret oplevet, at en enkelt familier var gået i behandling efter børnene er begyndt i projektet. I sundhedsplejen støder man stadig på en skepsis til projektet. I alkoholambulatoriet derimod møder man ved opfølgningen stor anerkendelse af projektet. Mere overordnet er man på ambulatoriet bekymrede for om udviklingen på misbrugsområdet bevæger sig væk fra børneværn og over mod forældreværn. Man ser en risiko for, at børnene kan blive Sorteper og mener at man burde stille krav til forældrene om at gå i behandling. Men man er glade for det fokus på børnene som ligger i projektet. Men generelt refererer samarbejdspartnerne samstemmende til, at børnene selv omtaler projektet positivt rundt omkring, hvilket også har givet større omtale. Endvidere har projektets medarbejdere været gode til at formidle projektets idé. En medarbejder, der tidligere udtalte, at der var for mange professionelle involverede i sagerne, modererer nu dette udsagn, og mener, at det hele nu koordineres meget bedre.

11 11 Del 2. Børnenes oplevelse af projektet Balancen i konceptet handler primært om, hvorvidt Familiehuset i projektet har formået at anlægge en forståelse for udsatte børn uden at blive moraliserende overfor forældrene. Det vil med andre ord sige, om Familiehuset har behersket det balancerede koncept, at drage omsorg for børnene uden at skabe angst og aggression hos forældrene. En måde at undersøge dette på er at tage udgangspunkt i børnene og foretage interview med de involverede børn. Ved at undersøge, hvilke oplevelser børnene har haft ved at deltage i Familiehusets arbejde, vil man kunne få en forståelse af, hvorvidt børnene har følt det trygt at indgå i projektet, som blandt andet også indebar forældresamarbejde. Man må herudover formode, at forældrenes syn på tilbuddet vil smitte af på børnenes oplevelse af projektet. Hvis børnene for eksempel ikke brød sig om, at forældrene deltog i fællesarrangementerne, kunne det også være tegn på, at Familiehuset i ringe grad havde mestret at drage omsorg for børnene uden at skabe aggression hos forældrene. Indledende betragtninger om interviewene med børnene Børnene, der deltog i Familiehusets projekt, var alle børn, der i et eller andet omfang havde familier med alkoholproblemer. Man måtte således formode, at de undersøgte børn var i en situation, hvor store belastninger prægede deres hverdag. Disse børn er på flere områder i deres tilværelse mere udsatte end for eksempel deres klassekammerater. At skulle interviewe udsatte børn vil være væsentligt anderledes end at interviewe ikkeudsatte børn, da de sidstnævnte ikke lever under nær så belastende forhold. Det er således centralt, at gøre sig nogle overvejelser over, hvorvidt der er forskel på den forskningsmæssige validitet af udsatte og ikke-udsatte børn. På dette område kan man støtte sig til de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med projektet Oppvekstnettverk 3 (Backe-Hansen & Ogden, 1998). Et af forskningsprojektets resultater var, at det viste at danske børns opfattelse af deres egne sociale kompetencer er tilstrækkelig realistisk til, at man kan bruge børn som informanter om deres egen situation. 4 3 Projekt Opvækstnetværk som blev støttet fra Nordisk Ministerråd var rammen om en fællesnordisk undersøgelse af risiko, kompetence og opvækstbetingelser for tiårige børn i de fem nordiske lande. Den danske del af undersøgelsen er gennemført af Bo Ertmann og Per Schultz Jørgensen. 4 Indenfor rammerne af hovedprojekt Oppvekstnettverk blev der gennemført undersøgelser af særligt belastede dele af børnegruppen (fx Sandbæk,1995 ). Disse delundersøgelser gav anledning til at tro, at udsatte børn også er troværdige i en interviewsituation.

12 12 Udover spørgsmålet om tolkningen af de udsatte børns udsagn, er der indledningsvis grund til at overveje, hvordan man som interviewer skaber en etisk anstændig interviewsituation. Nogle af dem, der klarest redegør for, hvordan man som interviewer skal være påpasselig med at lægge etiske overvejelser til grund for ethvert interview, er forskere som Fog (1992, 1997); Garbarino (1997) og Kvale (1997). Det er klart, at denne type moralske overvejelser må stå over alt andet og ikke må overtrædes - barnets naturlige grænser skal respekteres. Hermed udsætter man sig for den risiko, at datamateriale bliver mindre end det kunne have været, hvis man ud fra en forskningsmæssig interesse pressede barnet bare en anelse ud over dets grænser. For samtlige børn gælder, at både barnet og dets forældre har indvilget i, at barnet bliver interviewet om forhold vedrørende deres forløb i Familiehusets børnegruppe. Dermed er det uundgåeligt, at der i løbet af interviewet også vil blive fokuseret på belastninger i barnets livssituation og spurgt ind til forhold som kan være følsomme. Det er således væsentligt at være opmærksom på at adskille forskningsinterviewet fra den terapeutiske samtale. I forskningsinterviewet hjælper barnet intervieweren til at få større indsigt på et felt. I den terapeutiske samtale hjælper terapeuten barnet med at finde ud af aspekter ved sit liv. Kernen i det kvalitative interview er gennem samtalen at nå frem til en større grad af indsigt om forhold mellem barnet og dets livsverden. Det kvalitative interview synes i denne sammenhæng at være mere egnet og give større mulighed for nuancering end for eksempel et spørgeskema. Generelt om interviewsituationen Generelt gjaldt det, at børnene var positive overfor at skulle interviewes. Børnene var mellem 10 og 14 år gamle. De ældste børn ræsonnerede mere over spørgsmålene, men alle bidrog engageret. En enkelt faktor, som virkede hæmmende på interviewsituationen, var den tidsperiode der var gået, siden børnene havde deltaget i projektet i Familiehuset. Flere af børnene påpegede, at det var svært at huske detaljerne fra noget, som det efterhånden var længe siden de havde været en del af. Forældretilladelser Første skridt var at indhente tilladelse hos forældrene til at lade deres barn interviewe. Der var i alt 9 børn, der enten havde deltaget i børnegruppen eller pigegruppen. Af de 9 børn forelå der tilladelse til interview fra forældrene til de 7 af dem. 5 Tre af børnene ønskede, at interviewet foregik i Familiehuset, og de resterende fire børn foreslog, at interviewet foregik i den fritidsklub, hvor de kom. Over for alle børn blev det præciseret, at interviewet ikke var en fortsættelse af de gruppemøder, som børnene havde haft i Familiehuset og de blev opfordret 5 Af anonymiseringsgrunde kan der ikke redegøres for de to fraværende forældres begrundelser.

13 13 til ikke at fortælle om de konkrete problemer de havde derhjemme, men at fokus i samtalen i stedet skulle ligge på, hvorvidt Børnegruppen i Familiehuset var det rette tilbud til børn med problemer. Gruppens sammensætning og størrelse Interviewguiden var delt op i nogle temaer, hvor det første tema handlede om nogle konkrete aspekter ved Familiehuset. Børnegruppen bestod af tre piger og en dreng, medens pigegruppen bestod af fem piger. I starten af interviewet var der fokus på, hvad børnene mente om de forholdsvis små grupper. Alle børnene var godt tilfredse med gruppens sammensætning. Nogle af børnene fra børnegruppen - som var en blandet pige- og drengegruppe - har følgende kommentarer: Hvis du helt selv kunne vælge en gruppe, skulle det så være blandede drenge og piger, eller kunne du godt tænke dig at være med i en ren pigegruppe? Blandede. Hvad mener du om gruppens størrelse? Jeg synes, 4 var tilpas. Hvis der havde været flere, havde det været for mange, tror jeg. Drengen fra børnegruppen gav udtryk for følgende: Gjorde det noget, at du var den eneste dreng, der var i børnegruppen? Det kunne være lidt ensomt. Der var to store piger. De skulle hele tiden være sammen. Så det var mig og X, der skulle være sammen. Det ville være meget rart, hvis der kom en dreng mere. Pigegruppen var præget af følgende opfattelser: Det var en god gruppestørrelse med 5. Det ville nok blive lidt kedeligt, hvis der var færre. Det var godt, der kun var piger, fordi så kan man more sig lidt mere. Hvis der havde været drenge, havde de måske drillet. En anden fra pigegruppen mener: Hvordan var det at være 5 i en gruppe? Det var meget godt, men man blev også rimeligt hurtigt uvenner, når man var 5. Man skulle have været et lige antal, ellers var der en, der blev holdt udenfor.

14 14 Hvordan lå I aldersmæssigt? Var I nogenlunde lige gamle? Der var en, der var lidt yngre. Hun gik kun i sjette, mens vi andre gik i syvende og ottende. Hvor mange synes du er tilpas i en gruppe? Ikke alt for mange. En fire, fem, seks stykker tror jeg. En anden fra pigegruppen har denne bemærkning: Var det godt, der kun var piger i gruppen, eller savnede du nogle drenge? Det var godt, der kun var piger, for så kunne man snakke om pigeting, uden at drengene skulle høre det Det var godt at være en lille gruppe, fordi så blev det ikke sagt til hele byen, at hendes far drikker og sådan noget. Og endelig mener den sidste fra pigegruppen : Var det godt kun at være piger, eller kunne I godt savne nogle drenge? Det var meget rart, kun at være piger, for drenge har altid så meget krudt, de skal have fyret af. De kan måske ikke sidde stille og snakke. Måske er de heller ikke så meget til te. Samlet må man sige, børnene var glade for de gruppe, de havde indgået i. Tidsramme Projektet foregik en eftermiddag om ugen. Børnene kom fra skole, og de begyndte som regel med en fælles samling. Et barn udtrykker meget præcist, hvordan det foregik: Først sad vi og drak kakao og spiste franskbrød. Og så snakkede vi. Hvordan foregik det? X eller Y spurgte om, hvordan vi havde haft det i ugen, og så skulle vi svare, om vi havde haft det godt eller dårligt. Hvis vi havde haft det godt, skulle vi svare, hvad vi havde lavet. Hvis vi havde haft det dårligt, skulle vi svare, hvordan vi havde det dårligt. Og så gik vi videre til næstes tur. En eftermiddag om ugen à 2 ½ times tid lyder ikke umiddelbart af så meget. Børnene blev derfor spurgt, hvordan de oplevede dette tidsaspekt. Et barn formulerer det således: Det varede 2½ time ca. Det var et meget godt tidsrum, fordi så kunne jeg også nå de andre ting, som jeg gik til, og man kunne komme hjem til aftensmad. Det var meget godt. Kunne du have tænkt dig, at det var to gange om ugen i stedet for bare en? Nej, for det var den eneste dag, jeg kunne. Men andre ville måske godt have været der flere gange, for det er meget sjovt derude. Man får også nye venner.

15 15 En anden udtrykker det sådan: Det var meget tilpas med en gang om ugen. Ellers så kunne man godt blive træt af det. Jeg rider 5 gange om ugen, og det kunne jeg blive ved med, når Familiehuset kun var en gang om ugen. De involverede børn er - som de fleste andre børn i dag - engageret i diverse fritidsaktiviteter. I disse fritidsaktiviteter griber en tilknytning til Familiehuset på 2½ time om ugen ikke forstyrrende ind. Det er en væsentlig pointe, at arbejdet i Familiehuset skal kunne forenes med børns hverdag, uden at børnene skal ændre på deres øvrige aktiviteter. Selv om 2½ time om ugen kan lyde lidt pauvert, tyder det på, at det er en meget realistisk tidsramme for, hvad der er passende for børn i dag. Nogle af børnene ville have været i fritidsordning, hvis ikke de havde været i Familiehuset. Et af disse børn ser fordelen ved at være sammen med andre, end dem hun til dagligt er sammen med: Det var lidt sjovere at være her end i fritidsordningen, for så legede vi også med nogle andre. Forældrearrangementer I projektet indgik flere forskellige momenter. Dels var der tale om gruppemøder, som var fælles samtaler, hvor alle børnene sammen med personale fra Familiehuset bearbejdede den forløbne uges begivenheder. Men herudover indgik familiearbejde også som en del af projektindholdet. Der blev arrangeret forældrearrangementer, hvor forældrene deltog i spisning i Familiehuset. Og det samlede forløb sluttede af med et fællesmøde mellem barn, forældre og Familiehus. Et barn har følgende kommentarer til forældrearrangementerne: Der var også forældrearrangementer? Ja, det var også meget hyggeligt. Så lærte forældrene også hinanden at kende Vi var med til at lave mad, og så kom forældrene derud lidt senere. Fællesmødet mellem barn, forældre og Familiehuset har haft forskellig karakter, alt efter hvilken problematik barnet stod i. Et barn fortæller: Hvor foregik der på fællesmødet? Det var meget hyggeligt. Så fik man også kage og sodavand. Fik I snakket om nogle vigtige ting? Ja, vi snakkede efterskole. Jeg ville gerne på efterskole, fordi jeg var træt af skolen hjemme.

16 16 Snakkede I også om nogle ting, som du syntes kunne være svært at snakke med din mor om, og som Familiehuset kunne hjælpe med? Det tror jeg faktisk ikke. Men de hjalp mig i hvert fald meget i forhold til at komme på efterskole. Et andet barn fortæller: Hvordan var fællesmødet? Vi sad bare og snakkede. Fik I snakket om nogle ting, som I ikke plejede at snakke om derhjemme? Det ved jeg ikke rigtig. Jeg har slet ikke noget skjult for min mor. Hun ved alt. Et tredje barn fortæller: Hvordan var det med fællesmøderne? Det var ikke særlig sjovt, fordi man skulle fortælle nogle ting, som ikke var lige sjove at tale om. Man skulle fortælle om, hvordan det gik derhjemme og sådan noget. Hvordan hjalp Familiehuset? Jeg havde sagt nogle ting til(..), som hun fortalte til min far og hans kæreste, for jeg ville ikke selv sige det. Men jeg var der og hørte på det. Hvad kom der ud af det? Vi snakkede om det, da vi kom hjem. Men jeg kan ikke så godt huske mere. Der er forskel på, hvilke problematikker, der har været de mest påtrængende hos barnet. For nogle handlede det primært om praktiske problemer som det videre skoleforløb, medens det for andre havde en mere personlig karakter. Barnet, der havde fået hjælp af en medarbejder i Familiehuset til at fremlægge sit problem, syntes ikke det var særligt behageligt. Men eksemplet viser, at barnet havde tillid til Familiehuset. Ellers ville barnet næppe have betroet sig til Familiehusets medarbejdere. Gruppemøder Gruppemøderne var en central del af Familiehusets arbejde. Der var blandt børnene enighed om, at gruppemøderne havde været af stor værdi. Et barn fortæller: Hvad mener du om gruppemøderne? Vi snakkede, når der var behov for det. Hvis der var en, der havde været ude for noget særligt, for eksempel at hendes far havde drukket, så snakkede vi om det. Og hvis hun

17 17 gerne ville snakke alene, så gik vi andre. Og hvis vi andre kunne give gode råd, så gjorde vi det. Når børnene blev bedt om at nævne de ting, som de huskede var det bedste ved Familiehuset, blev gruppemøderne i flere tilfælde fremhævet som noget særligt godt. Et barn siger det sådan: Hvad synes du, det allerbedste ved Familiehuset var? Det var, at vi kunne snakke om alt, og at det ikke kom udenfor Familiehuset. Et andet barn formulerer det på denne måde: Hvordan har det været, at være med i pigegruppen? Det var meget sjovt. Det var måske for meget med, at når vi kom derud, så fik vi noget at spise og så sad vi og tegnede eller noget og så fik vi noget at spise igen før vi tog hjem. Vi kunne godt lidt mere snakke om dem, der drak og sådan noget, lidt mere snakke om de problemer. Senere i interviewet tilføjer hun: Det var godt med Familiehuset, fordi det er nemmere at snakke med fremmede om sine problemer, end med ens familie, synes jeg. Nogle af de andre børn har disse kommentarer til det bedste ved Familiehuset: Hvad har været det bedste? Det ved jeg ikke. Men jeg synes i hvert fald, at det var godt at man tog på ture, og snakkede. Hvad var det allerbedste ved Familiehuset? Det var da vi var på Bakken. Hvad var det bedste ved pigegruppen? At vi kunne få talt ud om en masse ting. Og at vi kunne være sammen og opleve spændende ting. Hvad synes du, var det bedste? Jeg synes, det var rigtig sjovt, da vi sov her. Det var en af de bedste ting. Og så da vi var i Tivoli. Hvad var det bedste ved at være med i børnegruppen? Det bedste var, fordi der var nogle perioder, hvor jeg var meget ked af det, og så hjalp de voksne mig, og så blev det godt igen.

18 18 Hvordan hjalp de dig? Trøstede mig og hjalp mig. I interviewene fremhæver børnene gruppemøderne, udflugterne samt overnatningen i Familiehuset, som de bedste oplevelser. Men flertallet af børnene oplever, at gruppemøderne har fyldt for lidt. Efter deres opfattelse måtte der godt have været afsat mere tid til gruppemøder og mindre tid til at klippe og klistre. Det må siges at være en tillidserklæring til Familiehuset. Sådan som det kommer til udtryk i interviewene med børnene tyder meget på, at projektets koncept er hensigtsmæssigt, men måske har medarbejderne i Familiehuset været for tilbageholdne med at arbejde med essensen i børnenes problematikker. Børn med samme problematikker Det koncept i Familiehuset som denne evaluering omhandler sætter børn med samme problematik (børn fra alkoholbelastede hjem) i gruppe. Det var derfor oplagt at spørge børnene om, hvordan det havde været, at alle børnene i en eller anden forstand kendte til hinandens problemer. Hvordan har det været at være med i en gruppe, hvor I alle kendte til de samme problemer? Det var meget godt, for så kunne man snakke om det sammen. På det tidspunkt havde jeg ikke særlig meget kontakt til min far. Det havde de andre vistnok. Deres far kunne godt komme fuld hjem. Det gjorde min far ikke. Så dit problem var lidt mere på afstand? Ja. Jeg var selvfølgelig ked af, at jeg ikke kunne komme op at besøge ham. Jeg kunne selvfølgelig godt, men jeg havde ikke lyst, for hvis han nu sagde, at jeg skulle bliver der. Jeg var der engang, mens han drak, men da havde jeg taget en veninde med, for jeg kunne ikke lide at tage derop alene. Så du kendte godt til de samme problemer som de andre i gruppen? Ja. Hvordan var det? Var det lettere at tale med pigegruppen om problemerne end dem fra klassen, som ikke kendte problemerne? Ja, det var lettere. Synes du det er en god idé at sætte børn sammen, som har de samme problemer? Ja, det synes jeg er meget godt. En pige udtrykker det på følgende måde: Det har været godt, at de andre børn har vidst, hvad problemerne derhjemme handlede om. Vi kunne tale sammen, som om vi altid havde kendt hinanden.

19 19 Det har været godt at få snakket om tingene, så man ikke bare har det inden i sig. Det er ikke sjovt. Styrker ved Familiehusets tilbud til børnene Flere af børnene gør opmærksom på, at medarbejderne i Familiehuset er gode til både at tale med og lytte til børnenes problemer. Det vil med andre ord sige, at børnene føler sig taget alvorligt. En pige udtrykker det på følgende måde: Når vi havde nogle problemer, så snakkede vi om det. Og hvis vi havde nogle problemer, som vi ikke syntes, de andre skulle høre, så kunne vi snakke med medarbejderne fra Familiehuset alene. Det var en fordel. En anden pige gør sig disse refleksioner: Det værste er, hvis folk ikke vil indrømme, at de har problemer. Så går de med dem inden i sig selv. Det har jeg gjort meget. Det har været godt at få det fortalt? Ja, og ude i Familiehuset spørger de ikke om mere, end man selv vil. Hvis man siger, at nu er det nok, så stopper de også. Det er ikke alle steder, de gør det. Så det har været godt, at du selv har fået lov til at fortælle i det tempo, du havde lyst til, og hvor meget, du havde lyst til. Ja, hvis man for eksempel siger, at nu kan man ikke snakke mere om det emne, så accepterer de det. Et andet barn har følgende pointe: Har du lært noget ved at være med i Familiehuset? Ja, jeg har lært, at der er også andre af ens slags. Og at man får lov til at sige det, man har lyst til - og at de lytter til en Man behøvede ikke at fortælle sit problem. Men det fandt man ud af senere, fordi man snakkede. Pigen her gør opmærksom på, at det var en lettelse at opdage, at der findes flere af hendes slags. Hun har gået omkring med en fornemmelse af at være den eneste, der kendte til problemet. Flere af børnene fortalte, at de gennem længere tid havde tumlet alene med deres problemer. Det er værd at bemærke, at børnene selv mener, at de har et behov for at få talt ud om deres problemer, men at de mangler voksne at tale med. Børnene i Familiehusets understreger, hvor vigtigt det er, at der er voksenressourcer indenfor deres rækkevidde, som har tid til at tale med dem om deres problemer. En pige har erfaring med, at Familiehuset var til stede, når der var brug for det:

20 20 Hvis du forestiller dig, at du gik med nogle ting inden i dig selv, som du gerne ville fortælle din mor. Hvordan tror du så, at Familiehuset ville være til at hjælpe med, at du kunne få det fortalt? Jamen, det er de gode til. Har de hjulpet dig med sådan noget? Ja, engang efter jeg var begyndt på skolen, så begyndte min mor at drikke meget. Og så skrev jeg et brev til X og spurgte, om hun kunne hjælpe mig. Så aftalte vi et mødetidspunkt, og så snakkede vi om, hvordan jeg kunne sige det til min mor. Men det hjalp nu ikke på min mor. Det er først nu, efter at hun har fundet sig en anden kæreste, at det har hjulpet. Pigen her føler sig stærkt knyttet til Familiehuset. Senere i interviewet gjorde hun rede for, hvordan medarbejderne i Familiehuset stadig er en central del af hendes netværk. Hun fortalte, at hun havde forsøgt at begå selvmord, og hun havde sat meget pris på, at hun på hospitalet havde fået besøg af en medarbejder fra Familiehuset. Gennem denne samtale kom pigen ind på hvem hun oplevede at kunne betro sig til: Har du nogle nu, du kan snakke med om ting, som er svære for dig? Der var en på skolen, som jeg snakkede en del med, men hende snakker jeg ikke mere med. Men jeg kan altid kontakte enten Z eller X. Hvis jeg er på vej til at tage af sted og gøre noget dumt, så kan jeg altid ringe til X og spørge, om jeg kan komme ud til hende. Det er godt at vide. Familiehuset indtager således stadig en helt central plads hos denne pige. Det lægger vel også et særligt ansvar på Familiehuset. Man kan overveje, om Familiehuset har været en tilstrækkelig foranstaltning for denne pige, siden hendes nærmeste tilknytning findes i Familiehuset - en foranstaltning, hvor hun har tilbragt 2½ time hver uge. Dette problem vil blive nærmere diskuteret i afsnit 3, og skal derfor ikke behandles i denne forbindelse. Afslutning af projektet I interviewene indgik også spørgsmål til børnene om det at ophøre i projektet - at skulle afslutte forløbet i Familiehuset. Børnene var overvejende kede af, at projektet skulle stoppe. De udtrykte det på forskellige måder. En pige formulerer det sådan: Jeg var ked af, at vi ikke kunne fortsætte derude. Vi fik at vide, at projektet ikke skulle vare længere. Men der er altså stadigvæk noget, har jeg hørt, for jeg kender nemlig en, der går derude.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS Erfaringsopsamling Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010 Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Beskrivelse af børnegruppeforløbet... 6 Erfaringsopsamlingens

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere