Detektion af Dichelobacter nodosus og sanering for ondartet klovsyge i tre danske fårebesætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detektion af Dichelobacter nodosus og sanering for ondartet klovsyge i tre danske fårebesætninger"

Transkript

1 Detektion af Dichelobacter nodosus og sanering for ondartet klovsyge i tre danske fårebesætninger Øystein Angen 1, nadja Bengtson AkkAd 2, RAndi WoRm 2, Anne nymand 2, sara FRosth 3, AnnA Aspán 4, jannice schau slettemeås 5, hannah jørgensen 6 og ilka christine klaas 7 1 dyrlæge, ph.d., seniorforsker og FAggRuppeledeR, dtu VeteRinæRinstituttet 2 dyrlæge, city VeteRinäReRnA i lund, sverige 3 FoskningsingeniØR, statens VeteRinäRmedicinskA AnstAlt, uppsala 4 FoRskeR, ph.d., statens VeteRinäRmedicinskA AnstAlt, uppsala 5 FoRskeR, cand. scient., VeteRinæRinstituttet, oslo 6 dyrlæge, ph.d., VeteRinæRinstituttet, oslo 7 dyrlæge, ph.d., lektor, ku life Sammendrag Sanering for ondartet klovsyge blev gennemført i tre danske fårebesætninger. Metoder til dyrkning og realtime PCR-detektion for bakterien Dichelobacter nodosus blev etableret på Veterinærinstituttet, og bakterien blev for første gang isoleret i Danmark. Alle dyr blev undersøgt klinisk to gange og klovene vurderet ud fra en 5-trinsskala. Prævalensen af angrebne dyr (score 2) var 24 %, 64 % og 29 % i flok 1, 2 og 3. Blandt får med karakteristiske ildelugtende, underminerede læsioner svarende til klovsyge-score 3 blev 96 % fundet positive for D. nodosus ved real-time PCR. Alle får behandledes med 10 % zinksulfat klovbad og oxytetracyklin i.m. Ved besætningsbesøget efter sanering havde kun et får klovsygescore 2. Kun en af de tre besætninger har efterfølgende benyttet karantæne ved indkøb af dyr, og 1 år efter sanering er kun denne fortsat symptomfri og PCR-negativ. Abstract An eradication project was applied in three Danish sheep farms affected with footrot. Methods to detect Dichelobacter nodosus by culture and real-time PCR were established at the National Veterinary Institute and the organism was detected for the first time in Denmark. All sheep were examined twice and all hoofs assessed using a 5-point scale. The prevalence of affected sheep was 24 %, 64 % and 29 % in herd 1, 2 and 3, respectively. Among sheep with characteristic, undermined, foul-smelling lesions (hoof-score 3) 96 % were positive for D. nodosus in the real-time PCR. All sheep were treated with 10 % zink-sulphate hoofbath, and oxytetracycline i.m. After treatment only one sheep had a hoof score 2. One year after the eradication project only one herd, which has implemented quarantine restrictions, is still PCR negative and free of clinical signs. 28 DVT

2 Introduktion Ondartet klovsyge er en infektiøs lidelse i klovene hos får. Sygdommen forårsages af den Gramnegative og strikt anaerobe bakterie Dichelobacter nodosus (1). Udvikling af sygdom er afhængig både af virulensegenskaber i bakterien og miljøfaktorer, dyrets modtagelighed og tilstedeværelsen af andre bakterier (fx Fusobacterium necrophorum) (6,16). Infektionen fører initialt til inflammation og nekroser af den interdigitale hud. Derefter vil proteolytiske enzymer kunne føre til beskadigelse af klovhornet og i værste fald føre til at klovhornet løsner sig fra det underliggende væv (3). Figur 1. Brug af fårevender til undersøgelse af klove og prøvetagning. Infektionen fører til alvorlig smerte og ubehag hos dyrene og manifesterer sig ofte som forskellige grader af halthed hos fårene. Ondartet klovsyge giver alvorlige velfærdsproblemer og produktionstab for fåreproducenter over hele verden (17). Sygdommen har som regel størst betydning i et fugtigt og varmt klima. I Norge har sygdommen fået stor opmærksomhed de seneste år og undersøgelser har vist at ca. 10 % af alle fårebesætninger i Sydnorge er smittet med bakterien. Der er påvist sammenhæng mellem kliniske fund og virulens af bakterien, og en virulent form af klovsyge er til nu påvist i 70 besætninger (5). Også i Sverige er der blevet gennemført nationale studier af forekomst og betyd- ning af sygdommen (8). Lignende undersøgelser er ikke gennemført i Danmark, men meget tyder på, at sygdommen er vidt udbredt også her til lands. I 2009 begyndte et projekt finansieret af Fåreafgiftsfonden, der ville afprøve en metode til sanering for ondartet klovsyge i danske besætninger. I forbindelse med sanering for D. nodosus i tre af disse besætninger, gennemførte en dyrlægestuderende et specialestudium som et samarbejde mellem KU LIFE og DTU Veterinærinstituttet. I løbet af projektet blev metoder for dyrkning og PCR-påvisning af D. nodosus etableret på Veterinærinstituttet, og relationen mellem forekomst af D. nodosus, klinik og sanering undersøgt. Materialer og Metoder Fårebesætninger Forudsætningen for deltagelse i projektet var at besætningerne havde haft ondartet klovsyge eller mistanke om et udbrud, ikke var nabo til andre besætninger med ondartet klovsyge, ikke indkøbte dyr i forsøgsperioden, og at der ikke græssede andre dyr sammen med fårene. Tre besætninger opfyldte kravene og var villig til at deltage i projektet med systematiske undersøgelser og behandlinger til at nedbringe sygdommen i deres besætninger. Besætning 1 lå i Ebeltoft og bestod af 34 får (Suffolk). Flokken var ikke tidligere behandlet for klovsyge. Besætning 2 lå i Kolind og bestod af 47 får (Suffolk). Flokken var ikke tidligere behandlet for klovsyge. Besætning 3 lå i Midtjylland og bestod af 206 får over 2 måneder samt nyfødte lam (hovedsageligt Dorset og Suffolk). Flokken havde tidligere haft problemer med klovsyge. Klinisk undersøgelse og prøveindsamling To kliniske undersøgelser og prøveindsamlinger blev foretaget i de tre besætninger med 3-5 ugers mellemrum i efteråret Totalt blev 287 får undersøgt ved første besøg og 284 får ved andet besøg (3 får i besætning 3 var blevet udsat). Alle får blev lagt på ryggen med en fårevender (Figur 1). Snavs blev fjernet fra klove og interdigitalområdet med en tør papirserviet inden Figur 2. Prøvetagning til PCR. inspektion af området og prøvetagning. Klovlæsioner blev vurderet ud fra en skala fra 0-5, se faktaboks (19). Til de statistiske analyser blev både score fra den værst angrebne klov (MKS: maksimal klovsyge-score) og summen af score fra alle fire fødder (TKS: total klovsyge-score) benyttet. Materiale til dyrkning for D. nodosus blev udtaget med kulsvaber (Transwab ) fra alle klove med klovsygescore 3 og højere. Prøvemateriale til PCR blev ud- taget fra alle dyr ved hjælp af sterile træpinde (Figur 2). To pinde blev brugt til henholdsvis forben og bagben, begyndende med den klov, der havde den laveste klovsygescore. Prøverne blev taget så dybt i det nekrotiske lag som muligt. Begge pinde blev overført til et rør med 2 ml PSB tilsat 20 mm EDTA Behandling Efter prøvetagningen blev alle forvoksede klove beskåret. Alle dyr blev derefter injiceret i.m. med Aquacyclin Vet (100 mg/ml oxytetracycline hydrochloride). Lammene fik 15 ml og voksne dyr ml. Efter antibiotikabehandlingen blev alle dyr ledt gennem et fodbad med 10 % zinksulfat (Golden Hoof ), hvor de stod i minimum 20 min (Figur 3). Efter fodbadet stod alle dyr på et tørt underlag i mindst 30 minutter Figur 3. Fodbad. > DVT

3 og blev derefter overført til et græsningsareal, som ikke havde været brugt af klovbærende dyr de sidste to uger. Alle dyr med klovsygescore 3 blev isoleret fra resten af flokken i hele saneringsperioden. Staldene blev rengjort og gulvene desinficeret med en vandig opløsning af calciumhydroxid, og væggene blev kalket. Staldene stod derefter tomme i mindst 10 dage. Efter 14 dage blev alle dyr genbehandlet med Aquacyline Vet og passerede fodbad, og dyrene blev overført til en ny fold, på samme måde som beskrevet ovenfor. Ved den anden prøvetagning passerede alle dyr i besætning 1 og 2 gennem et fodbad. Udvalgte dyr i de tre besætninger modtog en tredje injektion med Aquacycline Vet. I besætning 1 blev kun de dyr, der fortsat havde klovsygescore 1 behandlet. I besætning 2 og 3 blev alle får, der havde haft hhv. klovsygescore 2 og klovsygescore 3 ved første besøg genbehandlet. I besætning 3 blev alle lam, samt de dyr, der havde forandringer i klove eller interdigitalt, behandlet topicalt med Cyclospray Vet (klortetracyclin). PCR undersøgelser Træpindene blev fjernet og PBS-bufferen kogt i 10 min. Prøven blev centrifugeret i 3 min ved g og brugt som template til PCR ufortyndet og fortyndet 1:10. DNA blev yderligere oprenset fra 107 prøver ved at opsamle bundfaldet fra prøverørene ved centrifugering i 15 min ved g, resupendering i 400 µl PBS, behandling med Tissue lyser og oprensning med Qiagen Virus/Bacteria Mini-kit ved hjælp af QiaSymphony DNA ekstraktionsrobot. Alle 571 prøver blev undersøgt med en real-time PCR specifik for D. nodosus 16S rdna. (Metoden er udviklet i et samarbejde mellem Statens Veterinärmedicinska Anstalt i Uppsala og Veterinærinstituttet i Oslo og er endnu ikke publiceret.) Analyserne blev udført på en Roto-Gene 3000 real-time DNA detector. PCR-resultatet angives som den cykel, hvor signalet passerer detektionsgrænsen. En lav Ct-værdi svarer til høj mængde DNA i prøven og en høj Ct-værdi til en lav DNA-mængde. Prøver med en Ct-værdi <38 blev regnet som positive. Dyrkningsundersøgelser Dyrkning blev forsøgt fra kulsvabre fra alle dyr (n=44), der havde en klovsygescore 3. Dyrkning blev foretaget på et beriget specialmedium (TASH-medium) tilsat tørrede og pulveriserede fåreklove (15). Til primær isolation blev der tilsat 4 % agarose til mediet (4 % TASH-agar) og til Tabel 1: Fordeling af klovsyge score i tre fårebesætninger før sanering, antal (%). Score 0 Score 1 Score 2 Score 3 Score 4/5 Flok 1 15 (44) 11 (32) 3 (9) 5 (15) 0 (0) Flok 2 5 (11) 12 (26) 18 (38) 10 (21) 2 (4) Flok 3 81 (39) 66 (32) 26 (13) 20 (10) 13 (6) Klovsyge score svarer til benet med den højeste score. Figur 4. Primærudsæd på 4 % TASH agarplader, Figur pilene 4 viser Dichelobacter vækst af Dichelobacter DVT nodosus. FOTO: MARIANNE GILHUUS Figur 5. Vækst af Dichelobacter nodosus i renkultur på 2 % TASH agarplader. subkultivering af isolater blev plader med 2 % agarose benyttet (2 % TASH-agar). Udsæd foregik ved at opsamle materiale fra kulsvaberen med en lige podenål og afsætte to vertikale streger på agarpladen. Efter at have opsamlet mere materiale fra kulsvaberen blev dette afsat i to horisontale streger på pladen samt i en cirkel langs pladens kant. Alle plader blev dyrket ved 37 C i 5-7 dage under strikt anaerobe forhold (80 % N 2, 10 % CO 2 og 10 % H 2 ). D. nodosus vokser på TASH-mediet som flade, sværmende kolonier og voksede efter 3-5 dage længere ud fra udsædstregen end den bakterielle følgeflora (Figur 4). Suspekte, sværmende kolonier blev undersøgt i mørkefeltmikroskop - og karakteristiske stavformede bakterier blev subkultiveret på 2 % TASH- Tabel 2. Klinisk score og antal dyr positive for Dichelobacter nodosus ved PCR før og efter sanering. Før sanering Efter sanering Besætning n % angrebne a MKS b TKS c % PCR + % angrebne a MKS b % PCR ,0 (1,0) 1,7 (1,8) ,1 (0,1) ,8 (1,0) 4,1 (3,0) ,0 (0,1) d 29 1,1 (1,2) 2,6 (3,4) ,1 (0,3) 7 Total 287 d 34 1,3 (1.2) 3,0 (5,5) ,1 (0,2) 8 a Defineret som klovsyge score 2, b Gennemsnitlig maksimalt klovsyge score (SD)., c Gennemsnitlig totalt klovsygescore (SD)., d Efter sanering blev der kun undersøgt 204 får i besætning 3, totalt 284 dyr i alle besætninger. 30 DVT

4 Tabel 3: Får positive for Dichelobacter nodosus ved real-time PCR før sanering, antal (%). Alle får Angrebne får Flok 1 8 (24 %) 6 (75 %) Flok 2 47 (100 %) 30 (100 %) Flok 3 97 (47 %) 43 (72 %) Alle flokke 152 (81 %) 79 (31 %) Tabel 4: Gennemsnitlig Ct værdi i real time PCR for Dichelobacter nodosus i de tre flokke før sanering. Alle får Angrebne får Flok Flok Flok Angrebne får: klovsyge score 2. agarplader (Figur 5). Rendyrkede kolonier blev efterfølgende identificeret som D. nodosus med real-time PCR. Virulenstesting Fjorten rendyrkede isolater blev sendt til Veterinærinstituttet i Oslo for virulenstesting. Isolaterne blev undersøgt ved en gelatinase test (13) og en undersøgelse for forekomst af IntA-genet med PCR (2). Statistik Alle statistiske analyser blev udført med SAS (SAS Institute Inc., Cary, NC, 2004). RESULTATER Undersøgelser foretaget før sanering Der var kliniske tegn på ondartet klovsyge i alle tre besætninger (Tabel 1). Prævalensen af angrebne dyr var 24 %, 64 % og 29 % i flok 1, 2 og 3. De højeste værdier for både maksimal klovsyge-score (MKS) og total klovsyge-score (TKS) blev fundet i besætning 2 (Tabel 2). Alle dyr i besætning 2 var positive for D. nodosus ved PCR, mens hhv. 24 % og 47 % var positive i besætning 1 og 3 (Tabel 2). Der var en signifikant højere prævalens af PCR-positive prøver blandt klinisk afficerede dyr (score 2) end blandt dyr med normale klove (hhv. 81 % og 31 %; p<0,001, Fisher s exact test) (Tabel 3). Ctværdiene for de positive prøver lå i intervallet 23,3 til 38,0 (en højere værdi svarer til en lavere mængde D. nodosus-dna i prøven). Prøver fra de angrebne får havde en lavere Ct-værdi end de øvrige dyr (Tabel 4). En høj MKS og TKS score var associeret med en lavere Ct-værdi. For alle flokke under et svarede en øgning af MKS på 1,0 til en reduktion af Ct-værdien på 0,63 (p<0,001, Spearman korrelationstest). Dyrkning blev foretaget fra 44 prøver før sanering (fra dyr med klovscore 3). Der voksede D. nodosus-lignende kolonier fra 41 af disse prøver. Det lykkedes at rendyrke D. nodosus fra totalt 22 af disse prøver. Fjorten af disse isolater blev sendt til Veterinærinstituttet i Oslo for virulenstesting. Af disse viste 13 sig at producere termostabil gelatinase og seks testet positive for IntA-genet ved PCR. Isolater med begge virulensfaktorer blev påvist i alle tre flokke. Undersøgelser efter sanering Ved anden prøvetagning var stort set alle får symptomfri (Tabel 2). Kun et får havde øget klovsygescore fra 1. til 2. besøg (fra MKS 1 til 2). Tre får, der havde haft MKS 3 eller 4 før sanering, havde fortsat svage kliniske symptomer ved 2. besøg (MKS=1). Der var en signifikant reduktion i antal PCR-positive dyr (fra 152 til 23) fra 1. til 2. besøg (p<0,001, Mc Nemars test). Alle Ctværdier ved 2. besøg var høje (gennemsnit 37,4, sd=0,4). Blandt de 11 dyr, der var PCR-positive ved begge prøveudtagninger, var Ct-værdien signifikant forøget (gennemsnit 6,6; p<0,01, parret t-test). En moderat forøget huldscore blev observeret mellem 1. og 2. besøg for dyr, der havde haft klovsyge-score 3 før sanering (p=0,04, parret t-test). Effekt af DNA oprensning. DNA blev oprenset med QiaGene Mini kit fra 47 prøver udtaget fra besætning 1 før sanering, men dette førte ikke til en signifikant øgning i antal PCR-positive prøver. Blandt de prøver, der var positive både før og efter DNA-oprensning, blev der fundet en signifikant lavere Ct-værdi efter oprensning (p<0,001, parret t-test). DNA blev også oprenset med samme metode fra 60 prøver fra besætning 3 efter sanering. Dette var alle de prøver, hvor undersøgelse af kogelysaterne havde resulteret i svagt positive Ct-værdier (>36), eller hvor fårene havde haft klovsyge-score 3 før sanering. Alle disse prøver viste sig at være negative (Ct 38), når de blev testet efter oprensning. DISKUSSION Isolation af D. nodosus Dette er den første rapport om isolation af D. nodosus i Danmark. For at rendyrke stammerne var det nødvendigt at fremstille subkulturer fra den yderste del af sværmzonen (Figur 4). I dette område var bakterierne forholdsvis kokkoide i form, noget der sandsynligvis svarer til en tidlig vækstfase. Mere centralt i kolonierne fandtes de for D. nodosus karakteristiske, lange stave, men her kunne man i tillæg finde andre bakterier af varierende størrelse og form. Tilsætning af 4 % agarose hæmmede sværmningen af følgefloraen og gjorde det nemmere at isolere D. nodosus Klovsygescore I litteraturen er der ingen konsensus om, hvornår man skal definere et dyr som»angrebet«, og hvornår en læsion er»alvorlig«. Marshall et al. (11) klassificerede får med en klovsygescore 2 som»angrebet«(affected). Denne grænse blev også brugt i dette projekt. Andre regner et score 3 for at være bedre, da dette svarer til forekomst af de karakteristiske underminerede klovlæsioner (19). Woolaston (22) mente på den anden side, at et får med klovsygescore 1 bør betragtes som angrebet. > DVT

5 Fakta om ondartet klovsyge Ved ondartet klovsyge udvikles typiske klovlæsioner og disse kan klassificeres i et graderingssystem. Ved grad 1-2 er læsionerne begrænset til klovspalten og ved grad 3-5 er også sålen angrebet (19). (Foto: Ulrika König, Grad 3b: Helen Björk Averpil) Grad 1. Grad 2. Grad 0: Ingen tegn til ondartet klovsyge. Grad 1: Mild inflammation med fugtighed, rødme og hårtab interdigitalt. Grad 2: Nekrotiserende inflammation med skade på det bløde horn på klovens indervæg. Grad 3: Underminering og moderat vævsskade på klovens indervæg og sål. Kan underinddeles i grad 3a-3c efter udbredelsen af skaden på sålen. Grad 4: Underminering og mere alvorlig vævsskade, der når sålens yderkant. Grad 5: Meget alvorlig vævsskade med underminering, der når ned til de dybe vævslag og tåens yderside. Grad 3b. Grad 3c. Grad 0. Grad 4. Grad DVT

6 Sammenhæng mellem klovsygescore og PCR resultat I alt var 48 ud af 50 dyr (96 %) med klovsygescore 3 positive for D. nodosus ved PCR. Kun 66 % af alle får med en klovsygescore 2 var PCR-positive, og hvis der korrigeres for flok 2, falder dette tal til 45 %. Dette pludselige fald i D. nodosus prævalens mellem score 3 og 2 kan skyldes vanskelighederne med at differentiere mild klovsyge (uden underminering af horn) fra interdigital dermatitis. Disse to sygdomme omfatter kun betændelse i den interdigitale hud og er stort set umuligt at adskille, baseret på kliniske tegn alene (4,14,17). Det er ikke usandsynligt, at mange får, der blev diagnosticeret med klovsyge-score 2, i virkeligheden havde interdigital dermatitis. De læsioner, der definerer score 2, er relativt overfladiske, og risikoen for at prøven kontamineres fra omgivelserne relativt stor. De fleste PCR positive prøver fra dyr med klovsygescore 2 var kun positive ved 1:10 fortynding. Dette kan tyde på kontamination af prøverne fra omgivelserne. På baggrund af disse resultater ville en nedre grænse på score 3 være mere pålidelig til at definere et får som værende»angrebet«. Før sanering blev der påvist en sammenhæng mellem klovsygescore og prævalens af D. nodosus ved PCR i besætning 1 og 3. I besætning 2 blev derimod alle dyr fundet PCR-positive. Dette skyldes sandsynligvis, at prøveudtagningen i besætning 2 foregik på en regnvåd dag. Alle dyr havde før prøveudtagningen opholdt sig på et meget mudret område, og klovene var meget beskidte ved undersøgelsen. Det har derfor kunnet ske en spredning af D. nodosus fra klinisk afficerede dyr til de andre dyr i besætningen via underlaget. Mange får med lav klovsygescore blev også testet positiv ved PCR. Antal PCRpositive dyr med klovsygescore på 0 og 1 var hhv. 38 og 40 %. En mulig årsag til dette kunne være, at fårene var i en tidlig fase af sygdomsforløbet. En anden mulighed er, at de forekommende stammer var lavvirulente og med begrænset proteolytisk kapacitet. Flere undersøgelser (9,12,23) har vist, at flere forskellige stammer med varierende virulens kan forekomme i en og samme flok. Undersøgelsen af virulensfaktorer tyder på, at der forekommer stammer med varierende virulens også i de tre danske fårebesætninger. Kontamination fra omgivelserne kan også være en forklaring. Det blev bemærket i flok 3, at får med lav klovsygescore, der blev holdt sammen med hårdt angrebne dyr forud for prøveudtagningen, i højere grad end andre dyr i besætningen blev testet positiv ved PCR. Disse får blev opstaldet sammen indendørs i grupper på dyr til omkring 12 timer før undersøgelsen fandt sted, hvilket muliggjorde spredning af inficeret materiale fra de angrebne dyr til strøelsen og de andre dyr. Oprensning af DNA Oprensning af prøverne førte ikke til et højere antal positive testresultater. De PCR-positive prøver efter DNA-oprensning adskilte sig dog fra de ikke-oprensede ved at have klart lavere Ct-værdier, hvilket er at forvente som resultat af, at inhibitorerne fjernes. Alle 60 prøver, der blev udvalgt fra flok 3 efter sanering, blev fundet negative efter DNA-oprensning. Disse prøver stammede fra får, der havde klovsyge-score 3 ved 1. besøg, samt prøver der havde meget høje Ct-værdier før DNA-oprensningen. Dette kan skyldes, at en DNAoprensning i en vis grad vil reducere prøvernes DNA-indhold, hvilket kan påvirke testens sensitivitet ved lave bakteriekoncentrationer. Baseret på disse resultater er det nærliggende at konkludere, at det ikke er påkrævet at lave DNA-oprensning forud for PCR-kørslen for at opnå en pålidelig diagnose, forudsat at man sørger for at undgå inhibition ved at udtage prøver fra så rene klove som muligt. Effekt af sanering I denne undersøgelse havde 80 % af alle får en klovsygescore på 0 ved andet besøg, og 92 % af alle dyr blev fundet negative ved PCR. Saneringsprogrammet viste sig derfor at være effektivt til at kurere selv meget alvorlige læsioner, samt i stor grad at fjerne D. nodosus fra de angrebne klove. Kun 22 af prøverne fra andet besøg (8 %) var positive ved PCR. Noget overraskende kom kun to af disse prøver fra får med MKS på 3 under det første besøg. Det indikerer, at selv svært inficerede dyr har en chance for at komme sig, hvis et omfattende behandlingsprogram med parenteral antibiotikabehandling, fodbade, isolation og rent græsningsareal bliver gennemført. Det stemmer overens med udenlandske anbefalinger om, at det kun er kronisk syge dyr, der bør udsættes (4,18,20,21). Ved behandling af store flokke er det vanskeligt at sikre, at alle dyr behandles korrekt. En injektion kan blive glemt, nogle dyr opholder sig måske ikke lang nok tid i fodbadet, og zinksulfatopløsningen kunne være utilstrækkelig til at garantere en effektiv behandling til de får, der blev behandlet sidst. Den periode, hvor denne sanering fandt sted, var heller ikke klimamæssigt optimal. Selvom den gennemsnitlige daglige temperatur var under 10 C det meste af tiden, var den gennemsnitlige nedbør meget høj i løbet af denne periode. Fugtighed er den mest almindelige årsag til svækkelse af den interdigitale hud, og gør det muligt for bakterier som F. necrophorum og D. nodosus at trænge ind i klovene (6,17). Den eneste veldokumenterede regionale sanering er blevet gennemført i New South Wales, Australien, i et område, hvor en veldefineret, tør, ikke-transmissionsperiode er til stede i flere måneder hvert år (10). Britiske undersøgelser viser også, at det kan være meget vanskeligt at udrydde klovsyge fra flokke i det nordvestlige Europa, hvor klimaet favoriserer transmission af D. nodosus det meste af året (7). Behandlingen, der er foretaget i denne undersøgelse var baseret på tidligere erfaringer fra danske fårepraktiserende dyrlæger. Den stemmer godt overens med udenlandske behandlings- og saneringsanbefalinger, dog er det her ikke almindeligt, at får uden alvorlige læsioner behandles med antibiotika (4,17,20). Konklusion Metoder til at detektere D. nodosus er nu blevet etableret på DTU Veterinærinstituttet, hvilket gør det nemmere at diag- > DVT

7 nosticere ondartet klovsyge i fremtiden. DNA fra D. nodosus kunne påvises selv fra får uden synlige tegn på klovsyge. Real-time PCR kan derfor være af stor værdi for at opdage infektionen på et tidligt stadium, og dermed bidrage til at mindske risikoen for overførsel og etablering af infektionen i en flok. Det blev også vist, at klove med helede læsioner stadig kan indeholde D. nodosus, og at en klinisk undersøgelse alene derfor ikke er nok at erklære et får frit for ondartet klovsyge. Hvis karakteristiske ildelugtende, underminerede læsioner, svarende til klovsygescore 3 er til stede, kan fårene med meget høj sikkerhed diagnosticeres som værende smittet med D. nodosus, da 96 % af disse dyr blev testet positiv ved realtime PCR. Stigende klovsygescore var generelt forbundet med både en øgende sandsynlighed for en positiv PCR-påvisning og faldende Ct-værdier. En interessant konklusion fra dette projekt er, at det ikke er absolut påkrævet at foretage DNA-oprensning før PCR, noget der væsentligt forenkler analysen af prøverne. Efterskrift Et og et halvt år er nu gået siden de tre besætninger blev forsøgt saneret. Besætning 1 har ingen symptomer haft siden saneringen og har overholdt strikt karantæne og prøvetagning af indkøbte dyr. Ved test af 8 af besætningens egne dyr (pool PCR) var denne negativ. Besætning 2 og 3 har kliniske symptomer og må betragtes som reinficeret. Disse besætninger har fortsat med indkøb af dyr, hvor dyrene kun er blevet behandlet med fodbad og uden yderligere karantæneforanstaltninger. Besætning 2 har tilsyneladende fået en mere virulent stamme ind med deraf følgende meget alvorlige haltheder og skader i klovene sammenlignet med tidligere tilfælde. REFERENCER 1.Beveridge, W.I.B. Footrot in sheep: a transmissible disease due to infection with Fusiformis nodosus (n.sp.), 1941, Bulletin of Council for Scientific and Industrial Research (Australia), 140, Cheetham, B.F., Tanjung, L.R., Sutherland, M., Druitt, J., Green, G., McFarlane, J., Bailey, G.D., Seaman, J.T., Katz, M.E. Improved diagnosis of virulent ovine footrot using the inta gene, 2006, Veterinary Microbiology, 116, Egerton, J.R., Parsonson, I.M. Benign footrot a specific interdigital dermatitis of sheep associated with infection by less proteolytic strains of Fusiformis nodosus, 1969, Australian Veterinary Journal, 45, Egerton, J.R. Diseases of the feet. In: Aitken, I.D. (ed), Diseases of Sheep (4th ed.), 2007, Blackwell, Oxford, Friske føtter Statusrapport nr. 3, 2011, Veterinærinstituttet, Oslo. 6. Graham, N.P.H., Egerton, J.R. Pathogenesis of ovine foot-rot: The role of some environmental factors, 1968, Australian Veterinary Journal, 44, Hosie, B. Footrot and lameness in sheep: summary of a workshop, 2004, Veterinary Record 154, König, U., Björk Averpil, H. Fotröta i svenska fårbesättningar , sanering och friskförklaring, 2009, Slutrapport till Stiftelsen Svensk Fårforskning. 9. Links, I.J, Morris, S. Assessment of gelatin gel and and elastase tests for detection of protease activity of Dichelobacter nodosus isolates from ovine footrot, 1996, Veterinary Microbiology, 51, MacDonald, I. Footrot controlled in NSW after 20 year battle, New South Wales Media Release 28 July Marshall, D.J., Walker, R.I., Cullis, B.R., Luff, M.F. The effect of footrot on body weight and wool growth of sheep, 1991, Australian Veterinary Journal, 68, Moore, L.J., Wassink, G.J., Green, L.E., Grogono-Thomas, R. The detection and characterisation of Dichelobacter nodosus from cases of ovine footrot in England and Wales, 2005, Veterinary Microbiology, 108, Palmer, M.A. A gelatin test to detect activity and stability of proteases produced by Dichelobacter (Bacteroides) nodosus, 1993, Veterinary Microbiology, 36, Parsonson, I.M., Egerton, J.R., and Roberts, D.S. Ovine interdigital dermatitis, 1967, Journal of Comparative Pathology, 77, Pitman, D.R., Palmer, M.A., Depiazzi, L.J. The laboratory culture of Dichelobacter nododus in a footrot eradication program. Australian Veterinary Journal, 71, Raadsma, H.W. Genetic aspects of resistance to ovine footrot. In: Axford, R.F.E., Bishop, S.C., Nicholas, F.W., Owen, J.B. (eds.), Breeding for resistance in farm animals (2nd ed.), 2000, Stewart, D.J. Footrot of sheep, In: Egerton, J.R., Yong, W.K., Riffkin, G.G. (eds.), Footrot and foot abscess in ruminants, CRC press, Boca Raton, FL, 1989, West, D.M., Bruère, A.N., Ridler, A.L. Chapter 12: Foot diseases, In: The sheep (2nd ed.), 2002, Veterinary Continuing Education, Massey Universityu, New Zealand. 19. Whittington, R.J., Nicholls, P.J. Grading the lesions of ovine footrot, 1995, Research in Veterinary Science 58, Winter, A. Chapter 8: Footrot. In: Lameness in sheep (1st ed.), Wiltshire, Great Britain, The Crowood Press Ltd, 2004, Winter, A.C. Lameness in sheep, 2008, Small Ruminant Research, 76, Woolaston, R.R. Factors affecting the prevalence and severity of footrot in a Merino flock selected for resistance to Haemonchus contortus, 1993, Australian Veterinary Journal, 70, Zhou, H., Hickford, J.H.G. Extensive diversity in New Zealand Dichelobacter nodosus strains from infected sheep and goats, 2000, Veterinary Microbiology, 71, DVT

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No.7. Sheep Lameness Haltheder hos får

The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No.7. Sheep Lameness Haltheder hos får The Moredun Foundation News Sheet Vol. 4, No.7 Sheep Lameness Haltheder hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Published May 2005) Agnes Winther BVSc, PhD, DHSP,

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen. Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Rapport Tal om får og geder 2006

Rapport Tal om får og geder 2006 7 Rapport 117 Tal om får og geder 2006 2007 Tal om får og geder 2006 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Jørn Pedersen Korrektur Hanne Mosbech Opsætning Christian Ertebjerg

Læs mere

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Håndtering af sår 2015

Håndtering af sår 2015 Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en

Læs mere

to register

to register www.livebidding.com.au to register ON ON PROPERTY RAM SALE LIST THURSDAY 15TH SEPTEMBER 2016 Inspection 9.30 Sale 1pm Glenwood 39R Dilladerry Rd Dubbo Matthew & Cherie Coddington 0438 877286 68877286 rpmerinos@bigpond.com

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Staphylococcus aureus (MRSA) i

Staphylococcus aureus (MRSA) i Effektiv og økonomisk rentabel påvisning af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) i svinebesætninger Summary To identify a cost-effective and practical method for detection of methicillin

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok

Læs mere

Titel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet.

Titel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet. Titel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet. Skrevet af: Stephan Osther, Brian Haller og Iben Lykke Hansen, Optikerhøjskolen

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

I en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.

I en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest. 2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Helbreds protokol for enkeltslag med unger Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Trivsel i MSOs hjemmepleje Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater

Læs mere

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport God slagtehygiejne ved høj hastighed 13. november 2013 Proj.nr. 2001472 Version 1 VHR/JUSS Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

E. Coli-yverbetændelse og vaccination E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik Bilag 2 Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik ved forsker Mogens Nicolaisen, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Special Pathology Department of Veterinary Disease Biology University of Copenhagen

Special Pathology Department of Veterinary Disease Biology University of Copenhagen Department of Veterinary Disease Biology Foreløbige resultater af ErhvervsPhD Nye rådgivningsværktøjer til håndtering af cystitis og urolitiasis hos mink optimering af forebyggelse og behandling Special

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Reducer smittespredningen ved robotmalkning

Reducer smittespredningen ved robotmalkning Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Simulering af kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af plasmacytose i minkfarme

Simulering af kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af plasmacytose i minkfarme Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 11, 2016 Simulering af kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af plasmacytose i minkfarme Boklund, Anette ; Hisham Beshara Halasa, Tariq; Struve, Tina; Østergaard,

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug

Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug P r æ s e n t a t i Anne Mette Madsen Seniorforsker Oktober 2018 Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca

Læs mere

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale. Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1,

artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1, artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1, 4501363 Kontroller, om der er nye revisioner med elektronisk mærkning på www.qiagen.com/products/artusebvpcrkitce.aspx inden udførelse

Læs mere