Diabeteshåndbog. Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark. DiabetesUdvalg Region Syddanmark
|
|
- Kristen Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabeteshåndbog i Region Syddanmark
2 Forord Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundhedspersonale (f.eks. hjemmesygeplejersker, konsultationssygeplejersker m.fl.), der arbejder med personer med diabetes. Hensigten med håndbogen er, at bidrage til at sikre ensartethed i diabetespleje og be hand ling i Region Syddanmark. Diabeteshåndbogen er udarbejdet ud fra eksisterende håndbøger, som har været tænkt anvendt i primær sundhedstjeneste, men som i praksis har vist sig anvendelige i almen praksis, hos fodterapeuter, på apoteker og i andre hospitalsafdelinger mv. Derfor har Diabeteskoordinatorgruppen nedsat af (DURS), udarbejdet denne fælles håndbog i diabetespleje og behandling. Håndbogen, som er opdateret i juni 2014, er tilgængelig i pdf-format på www. sundhed.dk (søg Diabeteshåndbog i søgefeltet), hvor også ryg og forside kan hentes til udskrift i A3-format. Send din adresse til lene.von.fintel.sostack@rsyd.dk, hvis du ønsker at blive informeret næste gang, håndbogen bliver opdateret. Håndbogen revideres gennemgribende hvert 3. år. Derudover bliver væsentlige rettelser, som har betydning for diagnostisk behandling m.m. løbende tilføjet og ændret. Har du spørgsmål eller kommentarer til håndbogen, kan du kontakte sekretariatet for DURS via lene.von.fintel.sostack@rsyd.dk eller på telefon Mange tak til alle, som har bidraget med at revidere og udarbejde nye afsnit - herunder en speciel tak til psykolog Julie Drotner Mouritzen for en gennemgribende revidering af afsnit om de psykosociale aspekter samt de pårørende. Med venlig hilsen Diabetessygeplejerske Lene Funch, Sygehus Lillebælt, Kolding Diabeteskoordinator Helle Jacobsen, Sygehus Sønderjylland Diabeteskoordinator Ulla Linding Jørgensen, Sygehus Lillebælt, Fredericia Diabeteskoordinator Mona Engdal Larsen, Fyn Diabeteskoordinator Connie Petersen, Sydvestjysk Sygehus Diabetessygeplejerske Jytte Skovlund Roed, OUH Svendborg Håndbogen godkendt af sommeren Se kommissorie og medlemmer bilag 12.
3 Indhold Indholdsfortegnelse Diabeteshåndbog...1 i Region Syddanmark...1 Hvad er diabetes?...1 Forekomst...2 Kendetegn ved type 1 og type 2 diabetes...2 Opsporing af personer med type 2 diabetes...2 Diagnostiske kriterier for diabetes mellitus...3 Psykosociale aspekter ved diabetes...3 Diabetes og de pårørende...6 Mål for diabetesbehandlingen...7 Unge personer med diabetes...7 Ældre personer med diabetes...7 Den normale blodglukose...7 HbA1c...7 Behandlingsmål (optimale) og individuelle...8 Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien...8 Blodtryk...9 Plasmalipider...9 Mikroalbuminuri/urin-albumin/kreatininratio...10 Blodglukosemåling...11 Blodglukoseapparat, teknik og gode råd...11 Fejlkilder ved blodglukosemåling...12 Diabetesdagbogen...13 DiaLog for Fyn og Fredericia...13 Diabetes Rask...13 Diabetesmad...14 Mål med maden i diabetesbehandlingen...14 Formålet med diabetesmad...14 Anbefalinger...14 Madens sammensætning...15 Kulhydrater...16 Kostfibre...16 Kulhydrattælling...17 Fedtstoffer...19 Fedt...19 Fedtstofstyper...19 Sødestoffer...24 Sukkerfrie varer...24 Tallerkenmodellen...25 Vægtens virkning på blodglukosen...26 Vægtens virkning på blodtrykket...26 BMI = Body Mass Index...26 Æble- eller pæreform...26 Taljemål...27 Mad og drikke som årsag til dysregulation...27 Mad til småtspisende personer med diabetes...28 Motion...30 Motion har følgende effekt...30 Generelle anbefalinger om motion fra Sundhedsstyrelsen...30 Motions indvirkning på blodglukose...31 Intervalgang...31 Motion og sendiabetiske komplikationer...32 Behandling af type 2 diabetes...33 Behandling...33
4 Glykæmisk kontrol...33 Tabletbehandling...33 Insulinbehandling af personer med type 2 diabetes...38 Insulinbehandling...39 Insulintyper...39 Administration...39 Administrationsområder...40 Insulinpræparater...41 Injektionsteknik...42 Opbevaring og holdbarhed af insulin...44 Hypoglykæmi(for lav blodglukose)...45 Symptomer på hypoglykæmi...45 Pleje og behandling af personer med diabetes, som har hypoglykæmi...46 Angst for hypoglykæmi...47 Hyperglykæmi(for høj blodglukose)...48 Symptomer på hyperglykæmi...48 Pleje og behandling af personer med diabetes, som har hyperglykæmi...48 Type 1 diabetes...48 Type 2 diabetes...48 Behandling af ketoacidose...50 Ketoacidose (syreforgiftning)...50 Non-ketotisk...51 hyperosmolær koma...51 Symptomer på non-ketotisk hyperosmolær koma...51 Observation...51 Behandling...51 Sygdom, tilstødende...52 Forholdsregler ved sygdom (specielt infektionssygdomme)...52 Diabetes og graviditet...53 Type 1 diabetes...53 Type 2 diabetes...53 Gestationel diabetes GDM...53 Diabetiske senkomplikationer...55 (følgesygdomme)...55 Mikroangiopati...56 (småkarsygdomme)...56 Retinopati (øjensygdom)...56 Nefropati (nyresygdom)...56 Neuropati (nervebetændelse)...56 Neuropati i benene...57 Forebyggelse af neuropati og fodsår...57 Neuropati i mave-tarmsystemet...57 Neuropati i blæren...58 Ortostatisk blodtryksfald...58 Impotens...58 Kvinder og overgangsalder...59 Seksuelle problemer for kvinder med diabetes...59 Makroangiopati...60 (storkarsygdomme)...60 Hjernen...60 Hjertet...60 Underekstremiteter...61 Rygning...62 Rygning og den glykæmiske regulation...62 Rygning og kardiovaskulær sygdom...62 Søvnapnø...63 Tænder og Diabetes...64 Paradontose og tandkødsbetændelse...64 Forebyggelse og behandling...65
5 af diabetiske fodsår...65 Hjemmeplejens opgaver og ansvar i fore byggelse og behandling af diabetiske fodsår...66 Forebyggelse af diabetiske fodsår...66 Egenomsorg i relation til forebyggelse af diabetiske fodsår...67 Trykaflastning og lejring...68 Den metaboliske regulation...68 Ernæringsterapi...68 Information til den praktiserende læge...69 Behandling af diabetiske fodsår...70 Behandlingsplan...70 Hygiejniske principper ved sårbehandling i hjemmet...70 Podning...71 Samarbejde mellem primær og...72 sekundær sundhedstjeneste...72 Økonomiske støttemuligheder...75 Fodpleje...75 Testudstyr...76 Medicin...76 Dækning af merudgifter efter servicelovens På rejse med diabetes...77 Lægeattest...77 Kørekort...78 Regler i forhold til behandlingstype...79 Litteraturliste...81 Bilagsfortegnelse...83 Bilag Spørgeskema (PAID)...84 Bilag WHO-5 Trivselsindeks...86 Bilag Refleksionsark...87 Bilag Kulhydrattælling...88 Bilag De 10 kostråd...89 Bilag Indkøbskort Diabetesforeningen...90 Bilag Drikkevarer...91 Bilag Indhold af kulhydrater og alkohol i drikkevarer...92 Bilag Sødemidler...93 Bilag Forslag til stikkeskemaer...94 Bilag Undersøgelser i henhold til DSAMs vejledning fra Undersøgelser i almen praksis i henhold til DSAMs vejledning fra Bilag (DURS) Bilag Diabetesforeningen, motivationsgrupper...103
6 Hvad er diabetes? Diabetes hedder egentligt diabetes mellitus, som er græsk og betyder honning, der flyder lige igennem. Navnet hentyder til, at personer med diabetes med en høj blodglukose udskiller glukose i urinen. Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendig, for at kroppens celler kan optage glukose fra den mad, vi spiser. Når bugspytkirtlen producerer for lidt insulin, stiger glukosen i blodet til ud over det normale. Der findes to hovedformer for diabetes type 1 og type 2. Ved type 1 diabetes er de celler i bugspytkirtlen, som normalt producerer insulin (beta-cellerne), blevet helt eller delvist ødelagte. Ødelæggelsen skyldes en autoimmun reaktion, dvs. at kroppen danner antistoffer mod sine egne celler og tilintetgør disse. Årsagen er, at kroppens naturlige forsvarssystem (immunforsvaret) fejlagtigt opfatter de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, som fremmede. Kroppen angriber altså sine egne celler og ødelægger dem, og type 1 diabetes er således en autoimmun sygdom. Type 1 diabetes indtræder typisk, når produktionen af insulin i bugspytkirtlen kommer under 10-20% af det normale. Personer med type 1 diabetes producerer ikke tilstrækkelig insulin, og er derfor i livslang insulinbehandling. Type 2 diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet. Det betyder, at cellernes følsomhed for insulin er nedsat. Tilstanden kaldes insulinresistens. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet er nedsat, og for at kompensere for dette producerer bugspytkirtlen mere insulin. Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog også utilstrækkelig, og bugspytkirtlen kan ikke længere producere den fornødne mængde insulin. Der sker hermed en udtrætning af bugspytkirtlen, hvorefter insulinproduktionen kan falde markant. Mange får derfor med tiden brug for behandling med insulin. I de senere år har det vist sig, at type 1½ diabetes er lige så udbredt som type 1 diabetes. Type 1½ diabetes bliver også kaldt LADA (Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood). Type 1½ diabetes er en kronisk sygdom, der udvikler sig over flere år. Ved type 1½ diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de insulinproducerende celler. I modsætning til type 1 diabetes udvikler sygdommen sig langsomt, og bryder sjældent ud hos personer under 30 år. 1 Juni revideret juni 2014
7 Forekomst I Danmark har ca personer type 1 diabetes personer type 2 diabetes 1. Desuden regner man med, at ca personer lever med type 2 diabetes uden at vide det. Kendetegn ved type 1 og type 2 diabetes Type 1 diabetes personer med type 1 diabetes er oftest normalvægtige insulinproduktionen er ophørt (< 10%) personen er oftest < 30 år ved debut sygdommen opstår akut / subakut arveligheden er ca. 5-10% (når én af forældrene har type 1 diabetes) behandling: livslang insulinbehandling Type 2 diabetes ca. 80% af alle personer med type 2 diabetes er overvægtige insulinresistens insulinproduktionen er ofte høj personen er oftest > 40 år ved debut, dog forekommer der tilfælde helt ned til børnealderen sygdommen er snigende arveligheden er ca. 40% (når én af forældrene eller søskende har type 2 diabetes) behandling: kost, vægttab, motion, medicinsk behandling Opsporing af personer med type 2 diabetes Hvem bør tilbydes undersøgelse for diabetes? Personer med oplagte kliniske symptomer på diabetes: Øget tørst, Hyppige store vandladninger Utilsigtet vægttab Recidiverende infektioner inkl. genital svampeinfektion. Personer med Kendt iskæmisk hjerte-karsygdom Kendt hypertension Kendt dyslipidæmi Familiær disposition til diabetes (førstegradsslægtning) Tidligere graviditetsdiabetes bør tilbydes systematisk undersøgelse for diabetes med ca. tre års mellemrum. Vær desuden specielt opmærksom på eventuel type 2 diabetes hos personer, som er/har Rygere Svært overvægtige (BMI 30 kg/m 2 ) Familiær disposition til hjerte-karsygdom (førstegradsslægtninge) Mikroalbuminuri. Personer med to eller flere af disse risikofaktorer bør tilbydes udredning for diabetes med ca. tre års mellemrum, idet tilstedeværelse af type 2 diabetes i betydelig grad påvirker den kardiovaskulære risikovurdering, og diagnosen kan bidrage til at styrke motivationen for livsstilsændringer
8 Diagnostiske kriterier for diabetes mellitus Diabetes er en livslang diagnose med betydelige konsekvenser. Korrekt diagnose er derfor af afgørende betydning. Diagnosen stilles ved: HbA1c 48 mmol/mol (6,5 %) Der kræves altid 2 diagnostiske værdier på 2 forskellige dage. Til screening for Gestationel diabetes mellitus (GDM) og for enkelte patientgrupper kan HbA1c aldrig anvendes diagnostisk. Dette drejer sig om tilstande, hvor erytrocytternes levetid er påvirket, f.eks.: Alkoholisme Jern- og B12- mangel Nyreinsufficiens Hæmoglobinopatier Hæmatologiske sygdomme, der påvirker erytrocytternes levetid. I sådanne situationer anvendes de hidtil benyttede diagnostiske metoder og kriterier fortsat. Herunder: Faste plasma glukose 7,0 mmol/l (målt x 2) Ikke-fastende plasma glukose 11,1 mmol/l (målt x 2) Ved GMD-screening altid 2-timers glukosebelastning, hvor diagnosen stilles ved en værdi 9 mmol/l. Ved tvivl om diabetesklassifikation kan der måles C-peptid og autoantistoffer (GAD-65) Hos personer med oplagte kliniske symptomer på diabetes (øget tørst, store hyppige vandladninger, utilsigtet vægttab eller recidiverende infektioner) kan diagnosen stilles på baggrund af måling af 1 plasmaglukoseværdi 11,1 mmol/l. 1 Se bilag 11 - Undersøgelser i henhold til DSAM s vejledning, 2012 Psykosociale aspekter ved diabetes Diabetes er en kronisk sygdom, som stiller krav til den enkelte person med diabetes om at deltage aktivt i behandlingen. Dette gælder ikke kun den medicinske del af behandlingen, men også i forhold til de aspekter i hverdagen, som betyder noget for den enkeltes værdier og kvalitet i livet. Det psykosociale område i diabetesbehandlingen viser sig at være en vigtig part i et succesfyldt behandlingsforløb/tilbud, idet psykiske problemer kan påvirke livskvalitet negativt, og tage energi og overskud, der vanskeliggør den nødvendige egenomsorg. Dette stiller særlige krav til behandlerne, idet de ikke blot skal have kendskab til, og kunne videreformidle viden om den somatiske del af behandlingen, men samtidig være i stand til at afdække og arbejde med den enkeltes motivation og personlige ressourcer mhp. at skabe de bedste forudsætninger for god egenomsorg. 1 Klinisk vejledning for almen praksis type 2 diabetes - et metabolisk syndrom - dsam.dk/flx/publikationer/dsams_kliniske_vejledninger/ 3
9 I de senste årtier, har der internationalt i behandlingssystemet været fokus på vigtigheden af at inddrage de psykosociale aspekter i diabetesbehandlingen. Blandt andet har DAWN- (Diabetes Attitudes, Wishes, Needs) undersøgelserne DAWN 1 og DAWN 2 vist 1 : At ca. halvdelen af personer med diabetes oplever en betydelig forringelse af trivsel og livskvalitet At et flertal udtrykker bekymring for fremtiden At en femtedel føler sig udbrændte på grund af deres diabetes. Endvidere er der evidens for, at personer med diabetes har en øget forekomst af psykiske lidelser, herunder angst, depression og spiseforstyrrelser. IDF (The International Diabetes Federation), ADA (The American Diabetes Association) og DES (Dansk Endokrinologisk Selskab) anbefaler således også, at de psykosociale aspekter er en del af den obligatoriske diabetesbehandling og pleje. Ud fra ovenstående undersøgelser og anbefalinger er følgende områder/begreber af væsentlig betydning i den psykosociale omsorg. Inden for hvert område er her valgt en række reflekterende spørgsmål, som kan anvendes i mødet med personen med diabetes. Accept Accept er et meget anvendt begreb både af behandlere, personen med diabetes og pårørende. Man snakker om vigtigtheden af at acceptere sin diabetes, men accept har forskellige betydninger for den enkelte. Derfor er det centralt at få afdækket, hvad den enkelte mener. Kliniske erfaringer viser, at det ofte er følgende områder, der er svære at acceptere: - Sygdommens begrænsninger - Tilstedeværelsen af sygdommen - Sygdommens alvor. Hjælpespørgsmål til at afdække accept: - Hvordan tror du, at diabetes vil ændre på dit liv, dine sociale relationer, dine vaner? - Hvis du ønsker at ændre din adfærd, hvad vil du så ændre og hvordan? - I hvilke situationer er det sværest og lettest at håndtere din diabtes? Tab Diagnosticeringen af en kronisk sygdom kan for flere mennesker resultere i en oplevelse af tab - tilværelsen er forandret, og man skal på flere måder finde sig selv på ny. Tabsoplevelsen er ofte kendetegnet ved tab af funktion, identitet og/eller meningen med livet. Tabsoplevelsen kan for nogle give anledning til depressive tanker såsom,; Jeg kan ikke, Jeg er ikke god nok osv. Hjælpespørgsmål til at afdække tab: - Hvad forhindrer diabetes dig i at gøre? - Hvad har ændret sig, og hvad har ikke ændret sig ved at få diabetes? - Hvad kan du? Angst og bekymring At leve med diabetes betyder for mange øget bekymring. Særligt kan angsten for hypoglykæmi og/eller senkomplikationer være fremtrædende. Hjælpespørgsmål til at afdække angst for hypoglykæmi og senkomplikationer: - Er du bekymret for hypoglykæmi/senkomplikationer - hvad er du bekymret for? - Hvad gør du for at undgå hypoglykæmi/senkomplikationer? - Hvordan kommer bekymringen til udtryk? (bestemte tanker, følelser i bestemte situationer) 1 Dawn 2 og familiens bekymringer. 4
10 Endvidere er følgende områder og spørgsmål centrale for at afdække den enkeltes tanker og følelser, samt motivation for, og ressourcer til, forandring. Erfaringer - Hvad er det værste ved at have diabetes? Hvad er det bedste ved at have diabetes? Hvad er mest besværligt ved at have diabetes? - Hvilke konflikter/dilemmaer oplever du ved både at skulle opretholde metabolisk regulation, og have et godt liv? - Hvad gør du, når du synes, at det er svært at håndtere din diabetes? Hvad gør du, når det er let at håndtere din diabetes? Hvordan kan du anvende disse erfaringer? Værdier - Hvad er vigtigst for dig i dit liv? Hvad vil du gerne opnå i dit liv? Hvordan kan du opnå det? Hvem kan hjælpe dig med at opnå det? Er der mål, du ikke kan nå på grund af diabetes? Hvilke andre mål kunne du stille op i stedet og alligevel være tilfreds med det? - Hvad kræver det af dig at nå dine mål? Kræver det noget af andre? Og i så fald hvem? Og hvad kan du gøre for at opnå deres hjælp? - Hvordan påvirker din religion/kultur din måde at mestre din diabetes på eller omvendt? - Forhindrer din diabetes dig i at gøre noget af det, du gerne ville? Støtte - Hvad har du brug for af støtte? - Hvem/hvad vil kunne tilbyde denne støtte? (pårørende, læge, sygehus, sygeplejersk e, sygehus) Inden for hvert område/begreb er her valgt en række reflekterende spørgsmål, som er mulige at anvende i mødet med personen med diabetes. Til at afdække og screene for de psykosociale aspekter kan her nævnes følgend e evidensbaserede redskaber: Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID). Bilag 1. WHO-5 Trivselsindeks. Bilag 2. Refleksionsark fra Guided egenbeslutning, Vibeke Zoffmann. Plads til diabetes i dit liv er udvalgt som et eksempel. Bilag 3. Refleksionsarket er tænkt som anvendelse i processen med accept af personens kroniske sygdom, idet der spørges til personens forhold til sin sygdom. Det anbefales, at man har kompetencer til og/eller er undervist i at anvende ovenstående spørgeskemaer i diabetesbehandling og pleje. 5
11 Diabetes og de pårørende Der er endnu sparsom forskning om, hvad de pårørendes betyde for diabetesregulering og egenomsorg hos personen med diabetes. De pårørende, og i særlig grad familien, antages dog at spille en central rolle, idet diabeten griber ind i centrale hverdagsgøremål, som f.eks. indkøb og madlavning. Et mindre studie af personer med type 2 diabetes viser, at graden af støtte fra familie og ægtefælle har betydning, ikke kun for den enkeltes livskvalitet, men også for blodsukkeregulering og egenomsorg 1. Således kan interventioner rettet mod både personen med diabetes og de pårørende optimere regulering og livskvalitet. Forskning peger endvidere i retning af, at pårørende til peroner med kronisk sygdom har øget risiko for selv at blive fysisk syge, samt blive ramt af angst og depression 2. De nyeste resultater fra DAWN2-undersøgelsen (Diabetes Attitudes, Wishes, Needs) viser da også at danske familiemedlemmer til personer med diabetes oplever, at diabetes har negativ indflydelse. Følelsesmæssig indflydelse (46 %) Indflydelse på eget fysiske helbred (22 %). Negativ påvirkning i parforholdet (15 %) DAWN2 undersøgelsen viser desuden at 30 % af familiemedlemmer til personer med diabetes ønsker at være mere involveret i at hjælpe med diabetesomsorg, men 37 % ved ikke, hvordan de bedst hjælper personen med diabetes. Der er således flere centrale årsager til, at pårørendeinddragelse i diabetesbehandlingen kan være relevant. Som sundhedsprofessionel er det derfor centralt at spørge ind til patientens netværk og netværkets rolle i forhold til diabetes, og støtte den enkelte og deres pårørende i at kommunikere omkring viden om diabetes, ønskede og forventede støttebehov samt handlemuligheder i diabetesrelaterede situationer (f.eks. konkrete aftaler vedr. hvad de pårørende må/ kan gøre ved hypoglykæmi, hvor meget de pårørende må/ skal blande sig i diabetesegenomsorgen). At være pårørende til en person med diabetes, er samtidig for mange en ekstra udfordring, og det er således vigtigt at formidle, at både personen med diabetes og pårørende hver især skal prioritere tid til at lade op. 1 Trifef et al Fischer et al
12 Mål for diabetesbehandlingen Målet med behandlingen er, at personen med diabetes: Oplever livskvalitet Får tilbud om at forebygge udvikling af senkomplikationer Får tilbud om at behandle opståede senkomplikationer. Det er en udfordring at få disse mål til at gå op i en højere helhed. Personen med diabetes kan opleve, at behandlingen af diabeten influerer på egen livskvalitet. Behandlerne kan opleve, at det er vanskeligt at trænge igennem med gode råd om forebyggelse og behandling over for personen med diabetes. Det kræver et tæt samarbejde mellem personen med diabetes og behandlerne samt mellem behandlerne i både primær og sekundær sundhedstjeneste at nå målene. Diabetesbehandlingen er altid individuel, og er afhængig af ressourcerne og den samlede situation hos den enkelte. Det er vigtigt, at personen med diabetes og behandleren opstiller mål via samarbejde og dialog og f.eks. registrerer disse i diabetesdagbogen. I situationer, hvor personen med diabetes af forskellige årsager ikke er i stand til at medvirke til at opstille mål for behandlingen, påhviler det de involverede behandlere (praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, diabetesambulatorium) at opstille individuelle mål. Unge personer med diabetes Hos yngre personer med diabetes og hos andre, hvor det er muligt, vil man typisk tilstræbe idealmål med henblik på at forebygge udvikling af senkomplikationer. Ældre personer med diabetes Hos ældre personer med diabetes og hos personer, som har svært komplicerede sygdomme, kan målet være symptomfrihed. Hos ressourcesvage personer med diabetes er det ofte nødvendigt at gå på kompromis, og det er her væsentligt at opstille individuelle mål. Den normale blodglukose Den normale blodglukose ligger mellem 4-7 mmol/l. Blodglukose hos en velreguleret person med diabetes er mellem 4-7 mmol/l før måltiderne og mellem 7-10 mmol/l 1½ - 2 timer efter måltiderne. HbA1c HbA1c kaldes også glykeret hæmoglobin, gennemsnits -blodglukose eller langtidsprøve. HbA1c dannes ved glukoses reaktion i hæmoglobinets levetid, og afspejler derfor glukosekoncentration i blodet de sidste to til tre måneder. 7 DiabetesUdvalg ARegion Syddanmark
13 Der er udviklet en ny og mere præcis standard for HbA1c (International Federation of Clinical Chemistry 2010), hvor resultatet opgives i mmol/mol i modsætning til % for den tidligere standardisering til DCCT-metoden. Derfor vil HbA1c i en periode fremover blive angivet på to måder: mmol/mol % (ovenstående omregnet til gammel værdi). Nogle laboratorier leverer desuden et tredje tal, middelglukose (mmol/l), som repræsenterer en anslået gennemsnitlig værdi for blodglukose, beregnet ud fra den nye HbA1c. Dette tal kan sammenholdes med de tal, som personen med diabetes måler hjemme med eget blodglukoseapparat. Værdien benævnes eag (estimated Average Glucose). Omregning mellem de forskellige værdier for glykæmi HbA1c (gammel) (%) 4,0 5,0 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 HbA1c (ny) (mmol/mol) eag (mmol/l) 3,8 5,4 7,0 7,7 8,5 9,3 10,1 10,9 11,7 12,5 13,3 14,1 14,9 15,7 16,5 Kilde: Guidelines for type 2-diabetes, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin og Institut for Rationel Farmakoterapi, 2011 Behandlingsmål (optimale) og individuelle Behandlingen af personer med type 2 diabetes er multifaktoriel det vil sige, at den er rettet mod at sænke både lipider, blodtryk og blodglukose. Behandlingsmålene for alle parametre skal individualiseres (se nedenfor). Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien Behandlingsmålet skal ifølge Guidelines for Type 2 Diabetes individualiseres og blandt andet opvejes over for risikoen for hypoglykæmi (UKPDS(80) 2008, ADVAN- CE 2008, Duckworth 2009, Bonds 2010, Calles-Escandon 2010, Riddle 2010). 8
14 Følgende retningslinjer kan gives: HbA1c < 48 mmol/mol (6,5%) Kan tilstræbes de første år efter diagnosen, hvor det er gennemførligt uden større risiko for hypoglykæmi. Det ser ud til at være vigtigt for forebyggelsen af komplikationer på lang sigt. HbA1c < 53 mmol/mol (7,0%) Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må sættes individuelle mål for behandlingen, hvor risikoen for hypo glykæmi og det realistisk opnåelige opvejes over for risikoen for mikrovaskulære komplikationer. HbA1c < 58 mmol/mol (7,5%) Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed af diabetes og makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesygdom, frarådes aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien med flere lægemidler. HbA1c mmol/mol (7,5-9,0%) Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan en HbA1c på mmol/mol (7,5-9,0%) være acceptabel 1. Mål for hæmoglobin A 1 c langtidsprøve: Generelt anbefales det, at HbA1c er < 53 mmol/mol (< 7,0%) ved type 2 diabetes, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Komorbiditet, herunder hjertesygdom, stor risiko for hypoglykæmi, forventet kort restlevetid. Ved nyopdaget type 2 diabetes ses ofte lavere HbA1c end 53 mmol/mol (<7,0%), hvilket ikke bør afholde fra ordination af metforminbehandling. Ved personer med type 1 diabetes anbefales, at HbA1c er < 58 mmol/mol (< 7,5%) og gerne < 53 mmol/mol (< 7.0%), sidstnævnte kan dog være svært at opnå på grund af tiltagende antal hypoglykæmier ved lav HbA1c. Blodtryk Det optimale mål for blodtryk: 130/80 mm Hg (< 125/75 ved nefropati). Plasmalipider Ved type 2 diabetes uden kendt hjerte-karsygdom er behandlingsmålene: Total-kolesterol < 4,5 mmol/l LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l eller lavere. Til højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition) og patienter med symptomgivende hjerte-karsygdom bør statin gives til alle, og behandlingsmålet er et LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l. Ved type 1 diabetes foretages en individuel risikostratificering med henblik på, om der er indikation for behandling med et statinpræparat. Ovenstående er optimale behandlingsmål. Det er vigtigt i klinikken at individualisere behandlingen og aftale/fastsætte individuelle behandlingsmål. 1 Guidelines for kriterierfor type 2 diabetes DSAM s vejledning
15 Mikroalbuminuri/urin-albumin/kreatininratio Albuminudskillelsen i urinen kan bestemmes, som en urin-albumin/kreati ninratio i morgenurinen. Der bør findes mindst to forhøjede værdier, inden man starter medikamentel behandling af mikroalbuminuri. Forøget albuminudskillelse i urinen kan også skyldes øget fysisk aktivitet eller hæmatori (som f.eks. ved menses, urinvejsinfektion og urologisk sygdom). Disse fejlkilder kan udelukkes ved f.eks. at stixe urinen for blod eller infektion. Albumin/kreatininratio på morgenurin mg/g Normal < 30 Mikroalbuminuri Makroalbuminuri (diabetisk nyresygdom) >
16 Blodglukosemåling At måle blodglukose er en vigtigt faktor for såvel personen med diabetes, som behandleren i hele diabetesbehandlingen. Det kan være vanskeligt for den enkelte person med diabetes, pårørende og behandlere at vurdere, hvor høj blodglukosen er ved almindelig klinisk observation. Der anbefales at måle blodglukose enten ud fra nedenstående anbefalinger eller efter individuelle aftaler mellem behandler og personen med diabetes. Hensigten med at måle blodglukose er at sikre, at målene for behandlingen opnås, så personen ikke har symptomer på høj eller lav blodglukose, som både unødigt kan påvirke livskvaliteten i hverdagen samt forårsage langsigtede senkomplikationer (følgesygdomme). Generelle anbefalinger, når personen med diabetes er i en stabil fase: Personer med diabetes i behandling med insulin, og som bruger blodglukosemåling til at justere og handle på: Måling af døgnprofil, dvs. før hvert hovedmåltid, ved sengetid samt efter behov. Personer med diabetes, som ikke bruger blodglukoseværdier til at justere den daglige insulinbehandling: Måling af en døgnprofil én gang ugentligt og efterfølgende morgenblodglukose. Personer med diabetes i behandling med tabletter: Måling af blodglukose før indtagelse af mad og drikkelse (dvs. fastende) samt ca. 1½ time efter et måltid én gang om ugen. Blodglukosemålingerne registreres og kan føres f.eks. i diabetesdagbogen. I ustabile faser anbefales det at lave aftale med egen læge. Blodglukoseapparat, teknik og gode råd Uanset hvilket blodglukoseapparat der anvendes, anbefales det at følge nedenstående anvisninger for at få et korrekt måleresultat: Håndvask i lunkent vand. Hænderne skal være almindeligt rene, tørre og varme Kontrollér, om teststrimlerne har overskredet udløbsdato Kontrollér, om blodglukoseapparatet skal kodes til teststrimlerne Sæt teststrimmel i blodglukoseapparatet Gør fingerprikker klar. Brug altid en ny nål, da en brugt nål er sløv, uren og kan gøre skade Vælg siderne af 3., 4. eller 5. finger, da 1. og 2. finger ofte bruges til at gribe og arbejde med, og da fingerblommen er meget følsom. Hold eventuelt fingeren nedad i ½ -1 minut, før der stikkes Mål på 1. bloddråbe. Anvend 2. bloddråbe som alternativ til håndvask 1 Hold teststrimlen ved bloddråben, indtil der er suget blod nok Aflæs resultatet. 1 J Hortensius et al. EASD poster, patienter indgik i studiet. 11
17 Fejlkilder ved blodglukosemåling De mest udbredte fejlkilder ved blodglukosemåling er: At hænderne er urene At apparatet mangler at blive kodet til de anvendte strimler At teststrimlerne er for gamle At apparatet eller strimlerne har været opbevaret ved forkert temperatur de fleste firmaer angiver, at temperaturen skal være mellem 5 C og 30 C At teststrimlerne og/eller apparatet har været opbevaret fugtigt strimlerne suger fugt, hvis låget til bøtten, som teststrimlerne opbevares i, er åbent, eller hvis der er hul på folien til foliepakkede strimler At strimlerne er våde, bøjede, ridsede eller på anden måde beskadigede At bloddråben har været for lille. Vær særligt opmærksom på, at måleudstyr kan blive udsat for meget høje og lave temperaturer, hvis det opbevares i en bil, en vindueskarm eller andre varme og/ eller kolde områder. 12
18 Diabetesdagbogen Diabetesdagbogen er først og fremmest til brug for personen med diabetes, og bruges endvidere som et kommunikationsmiddel mellem behandlerne i primær og sekundær sundhedstjeneste for at sikre kontinuitet i det enkelte forløb og behandling. Det er derfor vigtigt, at dagbogen altid udfyldes og medbringes til alle behandlere (praktiserende læge, hjemmeplejens personale, diabetessygeplejerske, fodterapeut, klinisk diætist, lægen i diabetesambulatoriet samt øjenlæge). Dagbogen kan indeholde følgende dele (afhængigt af område i Region Syddanmark): Om diabetes en stationær del, der indeholder gode råd om diabetes og resultater på diverse undersøgelser. Diabetes vandrejournal en udskiftelig del med plads til behandlingsmål, medicinskema, kostskema samt bemærkninger. Måledel til blodglukoseresultater. Diabetesdagbogen fås hos egen læge, i diabetesambulatoriet og på enkelte apoteker. DiaLog for Fyn og Fredericia Diabetesdatabasen DiaLog bidrager til at sikre kvalitet i behandlingen og i samarbejdet mellem den praktiserende læge og øvrige behandlere i sundhedsvæsenet. Databasen giver egen læge, øjenlæger og diabetesbehandlerne i sekundær sundhedstjeneste mulighed for at udveksle informationer, samt styrke og medvirke til at sikre et godt forløb af behandlingen af personen med diabetes. Personer med diabetes kan se egne data på: Diabetes Rask Diabetesdatabasen Diabetes Rask, anvendes på de jyske sygehuse i Region Syddanmark for at sikre kvaliteten af diabetesbehandlingen i sekundær sektor. 13
19 Diabetesmad Mad og drikke indeholder energi i form af fedtstof, protein, kulhydrater og alkohol. De fordøjelige kulhydrater omdannes til glukose i kroppen. Insulin er nødvendig, for at glukosen kan komme fra blodet og ind i cellerne, så kulhydraterne kan omdannes til energi. Mål med maden i diabetesbehandlingen En af grundstenene i diabetesbehandling er mad. Målet er at opnå en god metabolisk regulation med mad, motion og eventuelt medicinsk behandling. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes behov, appetit, fysiske aktivitet og vaner for at sikre, at kostrådene er individuelle, og man bevarer glæden ved at spise. Formålet med diabetesmad Formålet med at spise magert, grønt og groft samt at fordele maden på 5-6 daglige måltider er: At opnå stabile blodglukoseværdier så nær det normale som muligt At opnå og opretholde en acceptabel vægt At tilstræbe at fedtstofferne i blodet er så nær det normale som muligt (kolesterolstal) At tilstræbe at blodtrykket er så nær det normale som muligt At forebygge og forsinke udviklingen af sendiabetiske komplikationer. Anbefalinger Generelle anbefalinger for diabetesmad Begræns forbrug af fedtstof, særligt det mættede fedt Spis groft, f.eks. rugbrød, groft brød, havregryn og grønsager Spis magert kød og fjerkræ Spis fisk, gerne 300 g om ugen Spis mange grønsager, mindst 300 g om dagen Spis 2-3 stk. frugt om dagen Indtag ca. ½ l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt fordelt over dagen Spar på sukker Spar på salt Spar på alkohol Spis varieret. Se bilag 5 - De 10 kostråd 14
20 Madens sammensætning Måltider hvor mange: Man anbefaler, at fordele diabetesmaden jævnt i løbet af døgnet f.eks. på tre hovedmåltider og to-tre mindre mellemmåltider dagligt, herunder også mængden af kulhydrater. Går der for lang tid mellem måltiderne, er der risiko for overspisning. Det kan også være med til at holde blodglukosen mere stabil og undgå store udsving. 15
Diabeteshåndbog Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark
Diabeteshåndbog i Region Syddanmark Forord Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundhedspersonale (f.eks. hjemmesygeplejersker, konsultationssygeplejersker m.fl.), der arbejder
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereDiabetesdiæt Hvad anbefaler vi i dag. Marianne Christensen Klinisk diætist 2019
Diabetesdiæt Hvad anbefaler vi i dag Marianne Christensen Klinisk diætist 2019 Program Diabetesdiæt De officielle kostråd Kulhydrater Fedtstoffer Måltider/Tallerkenmodellen Sødestoffer Drikkevarer Nøglehuls-
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereBasisviden kost og ernæring
Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereErnæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereLøberens kost og ernæring
Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereLIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.
LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereType 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereType 1 diabetes hos børn
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereAf Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereOptimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4
Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereTid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14
Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereMad og type 1 diabetes
Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereType 1 diabetes hos børnb
Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mere