Vindmølletransportens nye veje. - om transportudfordringer for vindmølleproducenter. Af Jeppe Bæk Ingeniørstuderende
|
|
- Ellen Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRANSPORTNETVÆRK, TERMINALER OG RUTESTRUKTURER I NTN KORRIDOREN Vindmølletransportens nye veje - om transportudfordringer for vindmølleproducenter Af Jeppe Bæk Ingeniørstuderende
2 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK Nordisk Transportpolitisk Netværk: Transportkorridorer I den globale økonomi er effektiv og bæredygtig transport af varer samt velfungerende logistik blevet en stadig vigtigere faktor til forståelse og bevarelse af konkurrencemæssige fordele. Det gælder for den enkelte virksomhed, og det gælder for de regioner, hvor virksomhederne hører hjemme og er grundlaget for den regionale udvikling. Regionerne er afhængige af god tilgængelighed og gode muligheder for adgang til markederne i det centrale Europa. Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et regionalt samarbejde om transport, som lægger navn til NTN korridoren. Korridoren dækker transportsystemerne i det sydvestlige Norge, Vestsverige, Vestdanmark samt Schleswig-Holstein. Formålet med NTN-projektet Transportkorridorer er at skabe basis for regional udvikling gennem en bevidst udnyttelse af transportkorridorer på en effektiv og bæredygtig måde ved brug af intermodale løsninger. Denne guide indeholder facts om korridoren og de udviklingstendenser, som vil sætte rammerne for fremtidig udvikling. Transportkorridorer er støttet af Interreg III B for Nordsøen og har Nordjyllands Amt som lead partner. Projektet startede sommeren 2003 og afsluttes ved udgangen af Se mere på GD Gruppen Farsø
3 2 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK Indholdsfortegnelse FORORD INTRODUKTION TIL BRANCHEN RELEVANTE VIRKSOMHEDER INDEN FOR BRANCHEN BRANCHENS KARAKTERISTIKA BRANCHENS GEOGRAFISKE UDBREDELSE I NTN KORRIDOREN BRANCHENS TRANSPORT- OG LOGISTIKADFÆRD PERSPEKTIVERING MYNDIGHEDERNES SAMSPIL MED BRANCHEN MYNDIGHEDERNES SYN PÅ BRANCHENS TRANSPORTAFVIKLING KONKLUSION...14 KILDEHENVISNING...15
4 3 Forord I den globale økonomi er effektiv og bæredygtig transport af varer samt velfungerende logistik blevet en stadig vigtigere faktor til forståelse og bevarelse af konkurrencemæssige fordele. Det gælder for den enkelte virksomhed, og det gælder for de regioner, hvor virksomhederne hører hjemme og er grundlaget for den regionale udvikling. Regionerne er afhængige af god tilgængelighed og gode muligheder for adgang til markederne i det centrale Europa. Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et regionalt samarbejde om transport, som lægger navn til "NTN-korridoren". Korridoren dækker transportsystemerne i det sydvestlige Norge, Vestsverige, Vestdanmark samt Schleswig-Holstein. Formålet med NTN-delprojektet "Transportnetværk, terminaler og rutestrukturer" er at sætte fokus på 4 forskellige branchers valg af transportløsninger og deres indflydelse på NTN-korridoren. De 4 brancher er: Vindmølle-industrien Alu-industrien Træ/møbel-industrien Tekstil- og beklædningsindustrien Yderligere er taget i betragtning deres fremtidige behov for at reorganisere sig samt deres behov for omstilling i forbindelse med svingende ordretilgang. I casene fokuseres der primært på transportkøberne. NTN er støttet af Interreg III B for Nordsøen og har Nordjyllands Amt som lead partner. Projektet startede i sommeren 2003 og afsluttes ved udgangen af 2005.
5 4 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK Introduktion til branchen Det er ikke de stærkeste arter, der overlever ej heller de mest intelligente, men derimod de der reagerer bedst på forandring Survival of the fittest! 1 Det skrev Darwin i I dag er det absolut relevant. Det er de virksomheder, der hurtigst tilpasser sig nye udfordringer, der overlever Survival of the fittest. Det eneste konstante er forandring!! En industri der på kort tid er vokset i omsætning til i dag at repræsentere over DKK. 20 mia. viser det potentiale, der er i den danske vindmølleindustri. Der er ikke nogen i branchen, der har en traditionel transportløsning, derfor er det en stor udfordring at finde nye løsninger på et problem, der i bogstaveligste forstand vokser dag for dag. Branchen er i stadig rivende udvikling, og den tendens forventes at fortsætte. Dette skyldes bl.a., at vindmøllerne bliver større og dermed også mere rentable samtidig med at elproduktionsprisen for vindmøller er faldet med ca. 80% over de sidste 20 år. 2 Transporten er en konkurrenceparameter, og der ofres store ressourcer for at opnå de bedste løsninger. Det medfører, at transportkorridoren skal kunne stille med de bedste muligheder og bedre bæredygtige transportløsninger. Branchen og speditørerne bliver i samarbejde med myndighederne nød til at løse opgaverne med at transportere vindmøller, som hele tiden bliver større, længere og tungere. Derfor skal der fortsat være fokus på at benytte den transportkorridor, som er så vigtig for udviklingen af de virksomheder, der ligger i denne region. 2.0 Relevante virksomheder inden for branchen I Danmark er der to nationale vindmølleproducenter samt en lille håndfuld internationale vindmølleproducenter, som er repræsenteret ved at have deres udviklingskontor eller salgskontorer placeret i den danske del af korridoren. De to danske vindmølleproducenter er Vestas A/S og BONUS Energy A/S, der tilsammen har en markedsandel på op mod 50%. 1 Charles Darwin, Arternes oprindelse. 2 Vindmølleindustriens branche organisation.
6 5 2.1 Branchens karakteristika Der er igennem hele industrien muligheder for at se et vist transportmønster. Der er stadig brug for transport af vindmøller, som bliver større og større. Det er generelt en meget speciel transportform, som de sidste år er blevet væsentlig udbredt i kraft af de mange transporter over land. Transporten af vindmøller karakterers ved, at størstedelen transporteres med specialtransporter. Udnyttelsen og dermed højere effektivitet i korridoren vil øges over de næste år. Det skyldes at vindmølleindustrien vil blive ved med at ekspandere for at overleve på det hurtigt voksende marked. Et marked, der bliver mere og mere interessant for de store udenlandske virksomheder. Billede udlånt fra Bonus. Billede udlånt fra Bonus. 2.2 Branchens geografiske udbredelse i NTN korridoren I de tidlige pionerdage startede mange mindre virksomheder med at producere vindmøller i Vestdanmark. Der er i dag få, men store danske vindmølleproducenter. De få store har deres faciliteter i et bælte fra Østjylland til Vestjylland. Derudover er der enkelte af de udenlandske underleverandører, der har etableret sig i og uden for den danske del af korridoren. Underleverandørerne, der bl.a. fremstiller nav, er placeret fra det sydlige Norge og det vestlige Sverige ned gennem transportkorridoren. Navene bliver formstøbt og sendt videre til forarbejdelse ved de enkelte producenter og deres underleverandører. Underleverandørerne ligger således spredt ud over hele korridoren, store som små.
7 6 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK Branchens transport- og logistikadfærd For at beskrive en transportsammensætning og hvad den indebærer, tages der udgangspunkt i et konkret projekt, der skal afvikles i løbet af foråret Der skal opstilles 48 vindmøller på øen Smøla nær Trondheim. Smøla II Alle ved, at vindmøller er store, men de færreste kender de rigtige mål. I det følgende beskrives den mølletype, som opstilles på Smøla II projektet, samt hvordan transport-sammensætningen er. Billede udlånt fra Bonus. Brande MaskinTransport 3, BMT, mener ikke, det er muligt at fragte vindmøllerne rundt om blot 1-2 år. BMT er Bonus Energy A/S foretrukne transportleverandør, og de har stor erfaring med transport af vindmøller både indenlands og uden for Danmark. Transporttilladelser En transporttilladelse til et projekt uden for Danmark er en længerevarende proces, og det kræver planlægning for både transportspeditøren og vindmølleproducenten. I Danmark er det muligt at indhente en generel tilladelse, som gælder for en given periode og på bestemte strækninger til en given type af vindmøller bestemt ud fra vægt og mål m.m. Uden for Danmark er det den transportleverandør, der er valgt til opgaven, der står for at indhente tilladelserne. Det kan være en omfattende procedure, der skal gennemføres. Nogle steder kræves, der tilladelser fra private landejere, og selv om de først giver tilladelse, kan de skifte mening, når de ser de specielle transporter med vindmølledele. Smøla II projektet er delt i tre underdele. 1. Landtransport fra underleverandøren og til Esbjerg Havn 2. Søtransport fra Esbjerg Havn til Vikan Havn på Smøla 3. Landtransport fra Vikan til siten Smøla II Der er mange transporter ab fabrik og frem til Esbjerg, dvs. sammenlagt er der: 96 tårnsektioner 72 vingesæt 48 naceller 48 nav I alt 264 transporter med lastbil. Landtransport Landtransporten af de fire hoveddele, som alle skal fragtes ab fabrik fra 3 Mogens Laugesen, Kørselsdisponent, Brande Maskintransport.
8 7 forskellige lokationer i Danmark og frem til havnen i Esbjerg, varetages af BMT. For disse hoveddele er der lavet en samlet leveringsplan, hvor det er muligt at se hvornår og hvor de forskellige hoveddele skal hentes fra, for at være på havnen rettidigt. For at få et indtryk af, hvad der skal fragtes, er her en beskrivelse af de fire hoveddele samt af hvordan de transporteres ab fabrik og frem til Vikan havn, Norge. De fire hoveddele er: Nav: Navet er der, hvor de tre vinger er spændt fast til vindmøllen. Navet forbinder de tre vinger med hovedaksen. Vægten på et nav gør det ikke til en stor udfordring at køre med den, og navet kan fragtes på en almindelig lastbil. Nacelle: Nacellen - eller maskinhuset - er det hus, der sidder oven på tårnet. Her er alle delene, der producerer strøm. Nacellen udgør en af de største enkelte belastninger for transporten i det de i dag vejer omkring 100 tons. Vægten alene stiller meget store krav til det transportudstyr, der skal fragte nacellerne. Dimissionerne på nacellen måler lige det, der rent infrastrukturmæssigt 4 er muligt. Vogntoget, der kører med nacellerne, er op til 30 meter langt. Tårn: Til Smøla II projektet er tårnet delt i to sektioner. Der er en bundsektion og en topsektion. Bundsektionens længde afhænger bl.a. af hvor i verden, der skal opstilles vindmøller. De produceres således bl.a. efter om der er korte skarpe sving og om der er stejle stigninger under transporten. Stejle stigninger vil betyde, at tårnet skal være kortere for at mindske vægten, som kan være op mod 100 tons. Hver tårnsektion bliver fragtet hver for sig. Transporten fra underleverandøren til Esbjerg Havn fortages af BMTs specielt udviklede trailersystem, hvor man bruger tårnet som en selvbærende konstruktion, så der ikke er forbindelse mellem forvognen og hængeren andet end gennem tårnet. Først hægtes hængeren sammen med tårnet ved hjælp af forvognen. Hængeren og forvognen kan ved hjælp af et unikt udviklet system selv hægte tårnet sammen med bilen. Der er udviklet et gaffelsystem, som muliggør, at der kun skal en mand til at laste en tårnsektion. Ved ankomst på havnen er det muligt for chaufføren selv at stille tårnet på jorden ved hjælp af dette hydrauliske system. Vinge: Vingerne, som bliver fremstillet på Bonus egen fabrik i Ålborg, bliver fremstillet i en klar gelcoat 5, hvorefter de skal males på Fyn. 48 vindmøller betyder 144 vinger. De skal alle transporteres fra malerne og til havnekajen i Esbjerg. Der er udviklet et specielt transportbeslag, så det Billede hentet fra d er muligt at køre med to vinger ad gangen. BMT kører direkte til havnen i Esbjerg. Generelt ved landtransport Det opsamlede resume af landtransporten er, at det er en meget enkelt transport trods de specielle emner. Der er på landevej samlet set 48 vindmøller, som giver Bonus og BMT 264 transporter mellem de forskellige lokaliteter i Danmark og frem til Esbjerg Havn og igen fra Vikan Havn til siten. Til hvert lastvognstog skal der tilkobles en og i nogle tilfælde to følgebiler. Dette er et lovkrav af hensyn til trafiksikkerheden. Søtransport Havnen er et centralt punkt i enhver transportopgave, der indebære søtransport. I Smøla II projektet bruges havnen som midlertidigt lager for derved at skabe en buffer til søtransporten. Esbjerg I perioden februar 2005 maj 2005, hvor der fragtes fra havnen i Esbjerg, vil Bonus have fuld rådighed over et forudbestemt areal på havnen. Ud over de vindmøller, der skal afski- 4 Mange motorvejsbroer er kun 4 meter høje. 5 En vinge består af to hoveddele: Gelcoat en som er en limtype samt glasfibermåtter. Gelcoat en binder glasfiberen sammen. Vingen er ved fremstilling gennemsigtig så det er muligt at se eventuelle fejl, der kan opstå under støbning af vingen.
9 8 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK bes, vil der altid være et antal containere, der skal med til siten. Havnen skal bruges til at lagre vindmøllerne, inden skibet ankommer og kan lastes. Bonus vælger at opmagasinere det antal vindmøller, der skal med hvert skib på havnen. Derved undgår Bonus, at vindmøllerne ikke er på havnen i tide til at laste skibet, når det er anløbet. Blue Water Shipping overtager lastning af skibet i samarbejde med rederiet, og de bruger skibets kraner til dette arbejde. Vindmøllerne ligger på kajen, og skibet forhaler 6 sig hver gang, kranerne ikke kan nå flere mølledele. Vikan Efter at skibet er anløbet Vikan havn vil der være aflæsning direkte til ventende lastbiler, der fragter vindmøllerne til et forud anvist lagerområde i forbindelse med havnen eller siten. Lastbilerne kører i pendulfart, indtil skibet er losset. Efter losning sejler skibet direkte tilbage til Esbjerg Havn for igen at blive lastet med vindmøller og div. container. På Vikan Havn er det BMT, der sørger for, at vindmøllerne bliver transporteret væk fra kajen. Det kan være svært at kende skibets nøjagtige anløbstid, da det afhænger meget af vejret til søs. Det kan skabe nogle problemer med at planlægge transporten. Generelt ved søtransport Ved skibstransporten arbejder rederiet med en laycan, der kort fortalt giver skibet mulighed for ikke at Billede udlånt fra Bonus. meddele et fast tidspunkt for ankomst til havnen. Det giver nogle planlægningsproblemer for speditøren, der ikke ved hvornår skibet anløber og derfor ikke kan planlægge transporten ordentligt. Laycan en for afskibningen af de første vindmøller bliver op mod afskibningen minimeret efter. Landtransport Når skibet er ankommet til Vikan Havn vil der være losning af skibet. Efterfølgende skal hoveddelene køres op til siten. Det er ofte besværligt at komme frem med de over 120 tons tunge transporter op gennem svært fremkommelige områder. Opsamling Det har igennem projektforløbet været tydeligt, at der er foretaget tiltag, så transporten kan forløbe så glat som muligt. Branchen har forstået at gøre 6 Forhaler er når et skib ligger ved kajen og slæber sig frem ved hjælp af skibets trosser.
10 9 brug af de love og regler, der har været. Det økonomiske aspekt i transport af vindmøllerne går hele vejen igennem forsyningskæden fra point of Origin to Point of consumption. Det giver nogle følgevirkninger ind i hele virksomhedens forsyningskæde at ændre transporten for at opnå en besparelse på transporten af vindmøllerne. Derfor forventes der ikke at ske den store udvikling af transporten. Det kunne være en mulighed at gøre vindmøllehoveddelene mindre og derved spare vægt til gavn for transporten. Det vil dog betyde flere transporter og dermed stigende transportudgifter. En anden løsning kunne være at flytte hele produktionen til en havn og derfra udskibe møllerne for derved at spare landtransport til Esbjerg Havn. Det løser dog ikke problemet i den anden ende, da møllerne stadig skal køres frem til en site. En løsning vil måske være, at der sker en udvikling i designet af vindmøllerne. Et re-design kan løse de transportproblemer, der opstår, når vindmøllerne bliver større. Møllerne vil blive delt i flere mindre dele. Det vil betyde flere transporter og dermed også flere udgifter til transporten. Yderligere vil det også give flere lastbiler på vejene til gene for den øvrige trafik. Billede udlånt fra Bonus.
11 10 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK Perspektivering Projektarbejdet har givet anledning til at se nærmere på nogle interessante områder. Det er gennemgående temaer, som kunne blive interessant i forbindelse med, hvordan Bonus og branchen generelt kunne overveje at transportere vindmøller i fremtiden. Der bliver på verdensplan mere behov for at kunne flytte store emner, og derfor vil der til stadighed være behov for at udvikle transportløsninger, der tilgodeser tendensen med at transportere globalt. Alene i EU er transportsektoren repræsenteret ved at have en omsætning på mia. svarende til 10% af EU bruttonationalprodukt. Sektoren beskæftiger i EU mere end 10 millioner mennesker. To interessante perspektiver der kan være et alternativ til de transportløsninger, som Bonus benytter sig af i dag, er muligheden for at transportere med tog og luftskib. I dag er det svært at få noget gods frem i fornuftig tid med tog, da banenettet hovedsageligt benyttes til persontransport. Godstransporten i Danmark bliver styret af Railion Danmark, der har overtaget driften af det danske jernbanenet. Det engelske firma Advanced Technologies Group, ATG. er langt fremme i udviklingen inden for luftskibstransport. Afsnittet er udarbejdet i samarbejde med ATG gennem telefonsamtaler og mail. Tog Railion står for gods på jernbanenettet. Et telefoninterview den 2. sep med Albert Palner fra Railion skulle belyse, om det eventuelt kunne være en løsning at sende vindmølledele med tog. Tilbagemeldingen var, at der er flere udfordringer med at transportere vindmøller på jernbanenettet. De største problemstillinger opstår ved vindmøllernes dimission. Banenettet har den begrænsning, at den mindste højde på en jernbanevogn er 0,8 meter - læssehøjden. Og på grund af køreledninger og tunneller er det ikke muligt at overskride en maksimal højde på 4,3 meter. Det giver en maksimal godshøjde på 3,5 meter, hvilket allerede i dag er overskredet af nogle af vindmøllekomponenterne. Hvis det så var muligt at omgås disse begrænsninger, ville det stadig være et problem med det eksisterende jernbanenet. Jernbanenettet skal være væsentligt mere udbygget end det er i dag. De er få hovedlinier ned gennem Europa som er godkendt til at køre med stort akseltryk. Et andet problem er prisen, idet det bliver nødvendigt med nogle omlæsninger fra lastbil til tog og tilbage igen. Dette i sig selv er et fordyrende led, og yderligere kan der opstå skader. Albert Palner mener ikke, at det er en reel mulighed at benytte toget til transport af vindmøller. Vi er taget på sengen. Det er et kæmpe marked med gode vækstmuligheder, men bl.a. pga. det faktum, at jernbanen er fra først i det forrige århundrede, er det desværre ikke muligt at være konkurrencedygtig 11. Eftersom vindmøllerne vil blive ved med at vokse i dimissioner, er der ikke udsigt til en løsning på problemet. Der hvor Railion Danmark har en mulighed for at være med til at transportere vindmøllekomponenter er ved at kunne transportere fra underleverandører til producenterne. Luftskib Er det muligt, at de gamle luftskibe kan genopstå med det formål at fragte personer og gods rundt i hele verden? Der er nogle firmaer, der tror på idéen og som arbejder målrettet med ideen. Det er lykkedes at få kontakt til et engelsk firma, som kan tilbyde en løsning, der kan være relevant set fra Bonus og vindmøllebranchens side. Der ligger et stort udviklingsarbejde bag en ny type luftskib. Militæret har haft en interesse i projektet, og det er måske kun er et spørgsmål om tid før løsningen bliver kommerciel. Firmaet Advanced Technologies Group, ATG, har lavet et stort forsknings- og udviklingsarbejde med at fragte tunge emner ved hjælp af luftskibe. Lighter Than Air, LTA teknologien er både til kommerciel brug og 7 Den økonomiske udvikling giver flere mennesker mulighed for at købe varer, og derigennem også et øget behov for transport, da varerne ofte produceres væk fra hvor de skal bruges. 8 EU Hvidbog for transportpolitik frem til år Railion Danmark er det gamle DSB Gods. 10 Albert Palner er Stål og Biler, Produktchef fra Railion. 11 Albert Palner, Railion Danmark.
12 11 Det amerikanske og engelske forsvar har investeret penge i projektet. militær brug. ATG har udviklet en prototype kaldet SkyKittenTM, der har bevist, at det er muligt at genoplive det koncept, som døde sammen med det tyske luftskib Hindenburg tilbage i maj ATG har planer om at udvikle tre størrelser: 12 SkyCat-20, der løfter 20 tons SkyCat-220, der løfter 220 tons SkyCat-1000, der løfter 1000 tons SkyKitten 13, som er en prototype på 1:6 så dagens lys d. 23. juli Det lykkedes at vise, at det var muligt og realistisk at arbejde videre med ideen. Fordele ved SkyCat-1000 er: Meget fleksibel, kan lande og starte fra stort set alle overflader (vand, sne, ørken, og mose) både lodret og almindeligt. Billigt og hurtigt at transportere store emner kun lidt dyrere end skibstransport, men meget hurtigere (cruise speed op til km/t). Sikkert at flyve med. Det amerikanske forsvar har godkendt den til at være mere sikker end konventionel luftfragt. Er ikke mere vejrafhængigt end et almindeligt fly. Ulemper ved SkyCat-1000 er: Ny teknologi det er en gammel teknologi, der skal udvikles så, der kan transporteres stort og tungt gods. Meget dyrt at udvikle teknologien, så den kan blive kommerciel. Ikke klar til kommerciel brug før år Roll on roll off; der er ikke noget spil om bord, så man eventuelt kunne spare kranudgifterne på siten. Kranudgifter er op mod DkK ; om dagen. Prisen for at benytte SkyCat-1000 er på nuværende tidspunkt ikke helt fastlagt. De første priser er dog kommet på den mindre udgave SkyCat Priserne indikerer, at det er en lille smule dyrere end skibstransport. Prisen for luftskib bliver udregnet i ton/km. Den var så stabil, at det lykkedes at flyve med den. Efterfølgende er SkyCat-20 kommet på planlægningsbordet og vil være klar midt i år Set i forbindelse med vindmøller er 20 ton ikke meget. SkyCat , der kan fragte 1000 tons vil være mest relevant i forbindelse med vindmølle transport, da vindmøllerne til stadighed bliver større og tungere. 12 Der kan henvises til artikel i Illustreret Videnskab 14/2004; Supertanker går i luften. 13 Billede hentet fra d Billede hentet fra d Gordon Taylor, ATG, telefoninterview.
13 12 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK Omkostninger: Prissammenligningen tager udgangspunkt i, hvad det koster at fragte med SkyCat-220. Prisen for et større luftskib er naturligvis anderledes. Luftskib med udgangspunkt i transportstrækning på 950 km (Brande Vikan). Transporten med luftskibet har en på $ 0,2 16 ton/km. Vindmøllen vejer op mod 300 tons. Prisen for en vindmølle ca. DKK Det er dyrere at fragte med luftskib frem for konventionel transport, men fordelene er mange. Eksemplet viser, at det faktisk kan gøres billigere med luftskib end en konventionel løsning med en fortransport til havnen efterfulgt af søtransport og igen landtransport frem til siten. Yderligere vil man måske kunne spare udgifterne til en kran, hvilket igen gør det mere rentabelt med luftskib. Prisen skal ses i sammenhæng med, at der er mange traditionelle udgifter sparet såsom: Fortransport til havne, økonomiske samt trafikale problemstillinger på landevejen med vindmølletransport, herunder skibstransport m.m. Vareafgift til havnen (der betales en afgift afhængigt af hvor mange kg, der skal igennem havnen). Landgæn/borgæn 17 skal bruges til at laste skibet. Selvom prisen skulle svinge en del til den forkerte side altså dyrere vil der stadig være en del penge at give af. Der kan spares på de ekstra håndteringer og eventuelle skader, der kan komme fra transporten og de omlæsninger, der er undervejs. Prisen er forholdsvis usikker, men det har ikke været muligt at få oplyst en mere præcis pris ved ATG. Et andet aspekt er, at den tidsfaktor, der altid er i projekterne kan mindskes væsentligt med luftskib. Det vil tage ca. 2 1 /2 dag at sejle til Vikan fra Esbjerg. Luftskibet har en cruise speed på over 160 km/t og vil derfor kunne ankomme i løbet af 6 8 timer målt fra det tidspunkt, hvor, luftskibet letter fra Midtjylland, hvor vindmølleproducenterne ligger. Det at spare transport til Esbjerg havn, og en sejltur og igen en transport fra Vikan havn op på fjeldet spare meget tid og flere penge. Yderligere spare man på de håndteringer, der er mellem hver transportform. Det er alle ikke værdiskabende faktorer, der gør det mindre rentabel for producenterne. Generelt til luftskib Det, at skulle fragte vindmøller fra Danmark og frem til siten er meget mere end det, der er beskrevet i denne rapport. At fragte her i landet er ikke den store opgave. Problemerne opstår, når vindmøllerne skal uden for landet og op til siten, hvor der ofte skal bygges veje ufremkommelige steder. Ligeså snart lastbilerne (med mølledele, kranbiler og containertransport) drejer fra offentlig vej, skal der være anlagt en vej, der kan bære transporten. I forbindelse Smøla II projektet skal der bygges mere end 20 kilometer vej ind over fjeldet. Der skal sprænges fjelde væk for at undgå stejle hældninger, og der skal laves stabilt køreunderlag over mose. Træer skal fældes, og der skal knuses sten til at bygge vejen af. Det er utrolig dyrt. Det er blandt andet derfor, at de ikke værdiskabende omkostninger på et vindmølleprojekt er i nærheden af 20%. Hvis luftskibet kan flyve direkte frem til det sted, hvor vindmøllerne skal stå, sparer det utrolig meget tid og endnu flere penge til anlægning af infrastruktur. Der skal stadig bygges veje, men ikke veje, der skal kunne klare så store belastninger, som det kræver eks. at køre med tårnsektionerne. Tidligere brugte man ofte helikopter til at løse opgaven. I dag er der ingen helikopter, der kan klare opgaverne med at løfte op til 100 tons. Derfor kan luftskibe blive en reel mulighed i løbet af de 6-8 år, der går inden luftskibene er udviklet. Projekter på verdensplan Et projekt der går uden for Europas grænser vil begrænse de forskellige transportmuligheder. At sejle ud til den verdensdel, der er aktuel, vil naturligvis være løsningen for projekter i dag. På sigt vil luftskibet være en mulighed, men har Bonus et projekt på den anden side af jorden, vurderes 16 Kurs 6,03 er hentet fra 17 En formand og seks havnearbejdere.
14 13 det, at det stadig vil være relevant at sejle vindmøllerne frem til land og derefter med tog eller luftskib. Grunden til det er, at Bonus kan leje et væsentlig større skib til den opgave og så vælge en havn i umiddelbar nærhed af siten. Luftskib Luftskib vil også være relevant over endnu større afstande end inden for Europa. At fragte med luftskib over større afstande giver naturligvis endnu kortere leveringstid end traditionel skibstransport. Luftskibet har en rækkevidde på ca. km uden optankning. Men igen er der stadig kun plads til 1000 tons, hvilket ikke er tilstrækkeligt over større afstande. Afrunding Idéen med luftskib er ikke ny, men der har indtil nu ikke været nok penge til at arbejde konstruktivt med opgaven. Det amerikanske militær havde store problemer med at mobilisere deres styrker under Golfkrigen, og de søgte muligheden for at fragte meget gods og mandskab hurtigt frem. Den løsning har luftskibet, og det amerikanske og engelske forsvar har investeret mange penge i projekter både i USA og England. Det er med til at underbygge teori om, at muligheden kommer inden for en overkommelig årrække 18. Prisen på transporten afhænger naturligvis af, om det bliver relevant for Bonus at arbejde videre med denne mulighed, når tiden kommer. Bonus og branchen generelt bliver nødt til at være opmærksomme på denne mulighed, når den byder sig og eventuelt overveje at undersøge muligheden for at være med i et udviklingsarbejde! Det kan give nogle helt klare konkurrencefordele over for kunderne og dermed øge deres konkurrenceevne, som er utrolig vigtig. 3.0 Myndighedernes samspil med branchen I branchen er der op mod mennesker beskæftiget, både direkte og indirekte. Bl.a. derfor vil myndighederne gerne samarbejde med hele den industri, der ligger til grund for, at den danske vindmøllebranche er førende i verden. Flere steder har kommunerne været inde og omlægge infrastrukturen, sådan at det stadig er muligt at komme igennem rundkørsler, sving m.m. med specialtransporter. Skibstransport vil fremover blive benyttet i større omfang, da der ikke er problemer med at transportere flere og tungere vindmøller ad gangen. 18 Der er planlagt en SkyCat-1000 til år
15 14 NORDISK TRANSPORTPOLITISK NETVÆRK Myndighedernes syn på branchens transportafvikling Myndighederne har i eks. Esbjerg kommune anerkendt, at der er behov for at bruge havnen som et transportcentrum. Derfor har de taget tiltag til, at flere af de rundkørsler, der er fra hovedvejen og ud til havnen, er lavet så det er muligt med den rigtige nøgle at køre lige igennem rundkørslen. 4.0 Konklusion Transporten af vindmøller er utrolig optimeret, og optimeringsmulighederne er således små. Det er specielle transportløsninger, der kræves, og derfor er det udviklingsarbejde, der ligger bag gennemtænkt og udnyttet til det yderste. Den fysiske grænsen for transport af vindmøller er nået 19. Løsningerne på transportproblemerne skal løses i dialog mellem producenterne, transportbranchen, politikkerne og myndighederne, der alle har et ansvar for at afvikle en transport til gavn for alle. Vindmølleindustrien er en branche, der igen har været med til at sætte Danmark på det store verdenskort. Der skal ofres ressourcer fra hele branchen for at holde denne førerposition og undgå, at vi bliver overhalet indenom. Industrien vokser stærkt, og den er blevet interessant for store udenlandske multinationale virksomheder, der ser et potentiale i vindmølleindustrien. Problemet er at vindmøllerne ikke bliver mindre, men udvikles hele tiden og bliver større og dermed mere rentable. Det er et problem for transporten, der har nået den fysiske grænse for, hvad der er muligt på de danske og udenlandske veje. Det vil inden for de næste 5 år ikke længere være muligt at transportere vindmøller rundt på landevejene. Der er ikke nogle begrænsning inden for skibstransport; den transportform bliver brugt i stadig større grad end tidligere og vil blive mere attraktiv de kommende år. Gennem projektarbejdet har det ikke været muligt at finde nogle, der kan give et entydigt svar på, hvad der skal til for at løse de stærkt voksende transportproblemerne de kommende år. På sigt vil der højest sandsynligt komme en løsning med luftskib, der kan afhjælpe transporten af vindmøller. Det er muligt at benytte et luftskib på samme måde som et stort skib, der flyver over de trafikale problemer, der opstår når vindmøllerne skal fragtes rundt. Det vil være interessant, at går i dialog med firmaer som Advanced Technologies Group, der kan tilbyde en ny løsning, der ser på problemstillingen med helt nye øjne. Det kan blive et alternativ, både transportmæssigt og økonomisk inden for en kortere årrække. Jeppe Bæk Ingeniørstuderende 19 Mogens Laugesen, Kørselsdisponent, Brande Maskintransport
16 15 Kildehenvisning Data på luftskib hentet fra og gennem telefoninterview med Taylor, Gordon fra Advanced Technologies Group. For yderlig information om SkyCat kig venligst på Eller læs artikel i Illustreret Videnskab nummer 14/2004. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Bonus Energy A/S. Billede materiale udlånt af bonus Energy A/S.
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs meretransportplaner I NTN-korridoren
Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereEn verden præget af internationalisering og liberalisering
En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)
Læs mereVil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?
Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig
Læs mereGods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren
Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest
Læs mereKundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger
Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereNyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden
1 2 3 4 5 6 7 8 Fig. 8.1 Eksempel på en lang distributionskæde. 1 2 3 Fig. 8.2 Eksempel på kort distributionskæde. Fig. 8.3 Eksempel på transportzoner. Transportmarked Traditionelt Moderne Indsatsområde
Læs mereTransportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag
Læs merePorten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Læs mereNøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport
I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereHavnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S
Godskonference 2009 Havnen som vigtigt led i logistikkæden ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Cargo Service Største stevedoreselskab i havnen Håndterer ca. 5 mio. tons last årligt Driver
Læs mereEnergi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen
Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereRevolution på det skandinaviske logistikmarked
Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mere1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn
1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereEtablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter
Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT
Læs mereErhvervslivets adgang til motorveje
Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis
Læs mereTransportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen
Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?
Læs mereTil Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015
Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv
Læs mere:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU
Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på
Læs mereAALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE
AALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE AALBORG HAVN ER UNDER TRANSFORMATION Aalborg Havn har gennem mere end 500 år været et omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen i Aalborg
Læs mereVækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund
Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.
Læs mereBasic Safety Training
Basic Safety Training Approved by Det Norske Veritas according to the GWO-standard Hvorfor GWO Formålet med GWO standarden er at forebygge og forhindre ulykker og arbejdsskader i vindmølleindustrien.
Læs mereSupply Chain Netværk Design
Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereHvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk
Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereHvad er Nordic Link?
Nordic Link 2 Hvad er Nordic Link? Kernen i Nordic Link er en transportkorridor gennem Jylland til og fra Sverige og Norge. Men Nordic Link er mere end bare det fysiske transportnetværk. Det er også et
Læs mereStyrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi
Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at
Læs mereHvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014
Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk
Læs mereHandlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/
Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark Bedre samspil mellem vej og søtransport: Havne med intermodalitet Trafikdage 28/29.08.06 Nr. 1/MH/26-2-98 Fokusområder Fokus
Læs mereVictor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept
Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereHORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER
HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV
Læs mereHvad er Manifestsystemet?
Hvad er Manifestsystemet? Og hvad betyder det for dig? En kort introduktion for Rederier, rederiagenter og skibsmæglere Maj 2012 Hvad er Manifestsystemet? Og hvad betyder det for dig? Denne introduktion
Læs mereSYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN
SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN VI KENDER BYGGEINDUSTRIENS SÆRLIGE BEHOV FOR PRÆCISION OG NØJAGTIGHED Markedet for
Læs mereVindmølleindustriens branchestatistik 2006
Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive
Læs mereDry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne
Læs mereUdviklingen i godstransporten i Danmark og EU
Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereGuide til jobsamtale som dimittend.
Guide til jobsamtale som dimittend. Tema Ansøger Arbejdsgiver Ankomst X: Ankommer til virksomheden i god tid og melder sin ankomst. Receptionist: Beder X vente i receptionen indtil, at Y og hans kollegaer
Læs mereVindmølleindustriens branchestatistik 2006
Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på
Læs mereForundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen
Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer
Læs mereStena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011
Stena Recycling A/S Lars Petersen CEO Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 1 En del i Stena-sfæren Genvinding og handel Færgelinjer Offshore drilling Rederi Lejligheder Finans Adactum
Læs mereBekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1
Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen
Læs mereDanske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder
Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen
Læs mereDanmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.
rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i
Læs mereStyrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi
Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereBESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU
BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet
Læs mereEnergibesparelse i godstransportens kæder
Hvordan skal den bæredygtige trasosektor fungere? Energibesparelse i godstransportens kæder Susanne Krawack www.concito.dk Projektets baggrund Godstransport udgør ca. 40% af transportsektorens energiforbrug
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereBanebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?)
Banebranchen 2011 11. maj 11 Banebranchen 2011 Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Den politiske ramme -Danmark En grøn transportpolitik - januar 2009 Jernbanestrategien: debatoplæg september
Læs mereFRA MILJØ TIL MILLION
Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereHG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereLAYHER LIGHTWEIGHT FEM SIKRE PLETSKUD
LAYHER LIGHTWEIGHT FEM SIKRE PLETSKUD HURTIGT ØKONOMISK ERGONOMISK SIKKERT FLEKSIBELT LAYHER L I G H T W E I G H T LAYHER LIGHTWEIGHT FILOSOFIEN VORE KUNDERS SUCCES ER VORES VIGTIGSTE MÅL For at gøre stilladsbyggeri
Læs mereGenanvendelse af tagpap
«From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne
Læs mereNordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival
BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte
Læs mereTale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.
Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereBLACK FRIDAY Årets største handelsdag
BLACK FRIDAY Årets største handelsdag 1 Indholdsfortegnelse 1. Målsætning og strategi 4 2. Budget 6 3. Dagens vigtigste timer 7-8 4. Enheder 9 5. Betalingsmetoder 10 Indledning Sidste år shoppede danskerne
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereA7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs
A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger
Læs mereLavmands Hydraulic Lifting System
Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs mereCopyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden
Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereHub Norths Nyhedsbrev får nyt design
DECEMBER / 2016 Hub Norths Nyhedsbrev får nyt design Hub North er inde i en forandringsfase. Det betyder, at Hub Norths nyhedsbrev udfases og fremover vil være en del af House of Energys nyhedsbrev. Du
Læs mereTRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv
Læs mereTag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden
Tag kontrollen tilbage - Sådan undgår du hardware servicefælden Dyre serviceaftaler æder dit IT budget Du kender det sikkert allerede. Som IT Chef har du selv et stigende krav til dine leverandører omkring
Læs mereTovholdergruppen for Internationalt Samarbejde
Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereFuture Mobility. Vesthimmerlands Kommune. 12. oktober Xxx forvaltning Adresse Postnr. og by. Vesthimmerlands Kommune
1 Future Mobility Side 1 2 FACTS OM VESTHIMMERLAND Antal indbyggere ca. 37.300 Areal 750 km2. 1.250 km offentligt vejnet Frikommune I kommunen køres der årlig 6,5 mio. km. i tjeneste kørsel. Made In Denmark
Læs mereVækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren
: : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget
Læs mereStrategisk og taktisk netværksplanlægning. DTU Transport 4. maj, 2010 Oli B.G. Madsen og Martin W. Andersen
Strategisk og taktisk netværksplanlægning DTU Transport 4. maj, 2010 Oli B.G. Madsen og Martin W. Andersen Agenda DTU Transport - forskning og undervisning i maritim transport Introduktion til netværksdesign
Læs mereHG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...
Læs mere