Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår
|
|
- Lilian Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår En udvikling fra 009 til 00 går på, at man i flere kommuner har valgt at involvere flere personer i arbejdet med at koordinere Science-kommuneprojektet. I 009 var der 8 kommuner, hvor der var mere en én person, som havde ansvaret for udviklingen på naturfagsområdet. I 00 meddelte yderligere fire af naturfagskoordinatorerne, at de havde fået eller regnede med at få koblet flere på arbejdet med projektet. Selv om det ikke er en voldsom numerisk forøgelse, så peger det på, at koordinatorarbejdets omfang og betydning er ved at blive anerkendt i flere kommuner. Det skal retfærdigvis nævnes, at man i flere andre kommune har oplevet en del udskiftninger blandt naturfagskoordinatorerne, hvilket har været med til at gøre det svært at fastholde eller forankre initiativerne fra år til år. Derfor er det et vigtig skridt i retning af en mere bæredygtig model for udviklingen i Science-kommunerne, at ansvaret ikke kun hviler på én person. Det gælder uanset om man i den enkelte kommune fordeler arbejdsopgaver og ansvar blandt en lille gruppe af mennesker eller danner mere tætte partnerskaber, hvor man er fælles om projektet.,,,, Tid Økonomi Forvaltning Politisk opbakning Skoleledere Naturfagslærere Erhvervsliv Figur : Underspørgsmål til: Føler du, at du har tilstrækkelige forudsætninger som naturforvaltningslov i form af... Som det fremgår af figuren, synes der generelt set at være tilfredshed med opbakningen fra forvaltning, det politiske niveau, skolelederne og lærerne (her menes kun naturfagslærerne) i kommunen. Mindre tilfredshed antydes der at være med mængden af tid og ressourcer (her forstået som økonomiske ressourcer) og i særdeleshed med opbakningen fra erhvervslivet. Som angivet, er der dog tale om betydelige standard afvigelser på alle svarene (fra,0 til,6), hvilket afspejler en relativ stor variation fra kommune til kommune. Der var stor forskel på, hvor formelt de enkelte var knyttet til Science-kommuneprojektet og jeg har her valgt at tolke deres involvering meget frit. Fx var der i én kommune folk i forvaltningen ud over naturfagskoordinatoren, som havde ansvar for at arrangere Naturvidenskabsfestivalen og First Lego League aktiviteterne i kommunen. Da dette oplagt hører med til at være Science-kommune regnes de altså for at have et delt ansvar for projektet selv om de ikke formelt var naturfagskoordinatorer eller knyttet direkte til projektet.
2 Resultaterne skal ses i lyset af naturfagskoordinatorernes forskellige ansættelsesforhold. 6 ud af de adspurgte naturfagskoordinatorer er kommunale konsulenter med større eller mindre fokus på naturfag. Resten arbejder som naturvejledere, lærere, skoleledere osv. i stillinger, hvilket er med til at forklare nogle af variationerne. Sammenlignet med sidste års undersøgelse synes det som om, at de fleste af middelværdierne er sammenlignelige med undtagelse af den politiske opbakning og opbakningen fra erhvervslivet, som begge synes at være steget fra 009 til 00 (se Tabel ). Stigningen i den politiske opbakning kan muligvis tilskrives den meget høje standard afvigelse i svarene fra middelværdi Tid Økonomi Forvaltning Politisk opbakning Skoleledere Naturfagslærere Erhvervsliv,7,88,67,78,7,7,8 00 SD,0,0,,,06,0, 009 middelværdi,6,76,8,0 -,6 009 SD,,7,7,7 -,6,0 Tabel : Sammenligning af forudsætningerne for naturfagskoordinatorerne fra 009 til 00. Mest udtalt synes stigningen i opbakningen fra politikerne og erhvervslivet. Bemærk at kategorien skoleledere ikke var inkluderet i 009. Tidsaspektet viste sig at være en afgørende faktor for naturfagskoordinatorernes muligheder for at arbejde med Science-kommuneprojektet i 009. Derfor indgik følgende spørgsmål i undersøgelsen i 00: Hvor megen af din arbejdstid går med Science-kommuneprojektet? Antal respondenter Svarkategori Figur : Med et gennemsnit på, og SD på 0,9, så angiver de fleste koordinatorer, at de bruger en del tid på Science-kommuneprojektet, men det er dog stadig kun en mindre andel af arbejdstiden i gennemsnit. Svarkategorierne svarer til respondentens generelle opfattelse og ikke til præcise tidsangivelser. Som det fremgår af Figur anslår naturfagskoordinatorerne, at de bruger en del tid på Sciencekommuneprojektet, selv om mange af dem har andre opgaver end udvikling af naturfagsområdet. En sådan sammenligning skal tages meget varsomt, da der ikke blev anvendt samme skema og procedure i 009 i forhld til 00 og kategorierne skoleleder og lærere var slået sammen til én i 009.
3 Det skal også siges, at det var svært for mange af naturfagskoordinatorerne at fastslå en bestemt andel af tiden, der gik til Science-kommuneprojektet, da mange aktiviteter ikke entydigt hørte til projektet. Ofte var der sammenfald mellem aktiviteter, som kunne tænkes ind under Sciencekommuneprojektet og de aktiviteter, som naturfagskoordinatorerne var involveret i alligevel. Sammenholdt med spørgsmålet omkring de tidsmæssige forudsætninger i Tabel tyder det på, at selv om Science-kommune projektet fylder en del hos naturfagskoordinatorerne, så er der fortsat ikke mange af dem, som føler, at de har nok tid til at udføre arbejdet som naturfagskoordinator. Kigger man nærmere på dataene ses det, at den relativt lave middelværdi dækker over en større gruppe af koordinatorer, som faktisk er godt tilfredse med den tid, de har til projektet (se Figur ). Af interviewene fremgik det, at dette primært kunne tilskrives en følelse af autonomi i forhold til at kunne disponere over deres arbejdstid og ikke, at der var afsat særlig tid til Sciencekommuneprojektet. Med andre ord, synes det at være afgørende, at Science-kommuneprojektet kan passes ind i de eksisterende arbejdsopgaver og blive en naturlig del af det arbejde og ikke en ekstra opgave oven i alle de andre opgaver. Det skal dog nævnes, at manglen på tid i enkelte kommuner var så markant, at en af koordinatorerne udtalte, at projektet i den kommune var dødsdømt, da der ikke er afsat tid til arbejdet og ingen udsigt til at det kommer - tværtimod. Således er det altså ikke kun et spørgsmål om autonomi i arbejdstidsfordelingen. På længere sigt må det være målet at harmonisere naturfagskoordinatorernes rolle med de eksisterende opgaver, ressourcer og praktiske rammer, så projektet kan blive bæredygtigt. Naturfagskoordinatorerne skal helst have en vis frihed til at løse opgaverne selvstændigt og ikke føle, at de er nødt til at blive ved med at yde en ekstra indsats for at realisere Science-kommuneidéen. Føler du at du har de fornødne forudsætninger som NK i form af tilstrækkelig tid Antal kommuner Svarkategori Figur : Flere af naturfagskoordinatorerne er faktisk godt tilfredse med den tid, de har til Science-kommuneprojektet, selv om det overordnede billede er negativt. Der var også opstået en ny trussel for Science-kommuneprojektet i 00. Truslen kom fra kommende kommunale nedskæringer. Disse nedskæringer blev fremhævet som en reel trussel for Science-kommuneprojektet i flere kommuner, og selv om man i nogle af disse kommuner faktisk havde fået skrevet projektet ind på det politiske niveau, så var det grundlag også truet. Flere steder sagde naturfagskoordinatorerne, at deres arbejde kunne være på spil i den sammenhæng og at det var medvirkende til, at de ikke ønskede at bringe nye tiltag i spil før budgetterne var færdigforhandlet.
4 Funktion og rolle Kigger man på naturfagskoordinatorernes funktioner i de forskellige kommuner, så er det igen præget af forskelligheder i kraft af deres ansættelsesforhold, kommunernes satsning på naturfagene og historikken i kommunen. Dertil kommer variationer i de strategier den enkelte naturfagkoordinator har valgt at benytte i sit arbejde med Science-kommuneprojektet. Opsummeret beskriver naturfagskoordinatorerne deres funktioner og rolle i forhold til udvikling som følger (gentagelser er udeladt af hensyn til overblikket) : Hvordan betragter du din funktion som Naturfagskoordinator på nuværende tidspunkt? Både som pædagogisk konsulent og arbejdsbi: Er stadig ude og hente ting til events i egen bil, men synes også den del er sjov At trække i det politiske, betjene styregruppen og få ideer. Råbe pressen op. Men ikke så meget om kontakt til den enkelte skole. Skriver talen til borgermesteren til den årlige event. Som en af de drivende kræfter på naturfag i kommunen. Der er naturvejledere og andre der er interesseret i naturfag, men jeg har det overordnede overblik og kan sætte forskellige ting i værk i kraft af mit arbejde. At naturfagsgruppen får de informationer de skal have. Virke som det koordinerende led i forhold til events, at finde lærere til efteruddannelse på tværs af kommunegrænser o.lign. Programledere af forskellige projekter i kommunen. Samarbejdsleder. Facilitator og kontaktled til politikere med flere). Sikre forankring i kommune Pleje netværkene i kommunen. Er kontakten til andre Science-kommuner for at få nye ideer Koordinator i forhold til forskellige aktiviteter såsom Naturvidenskabsfestivalen, hvor der også var en del praktisk arbejde (med hjælp fra styregruppen) At sikre at børnene får de kompetencer der skal til for at de kan få job. Arbejder meget med de bløde kompetencer Sikre implementering (forankring gennem netværk). "Fjerner stenene i skoen" i forhold til lærerne Tovholder for naturfagsundervisernetværket i kommunen. Står for sekretariatsdelen af netværket. Arbejder meget med det strategiske, og vil gerne overlade det mere praktiske til andre Igangsætter og processtyrende I kommunen arbejder de på at splitte naturfagskoordinatorrollen op i en strategisk og en mere undervisningsorienteret del. Lige nu er det vanskeligt at nå begge dele fyldestgørende. Ideelt set at beskrive strategier og få dem behørigt bearbejdet i de rette organer, så de bliver til praksis; men mest er det enkelte projekter Sørge for at levere sparring udefra for at holde gang i tingene. Holde kontakt til lærerne i forbindelse med udmøntning af udviklingsmidler og konkrete projekter. At dyrke partnerskabsprojekter med privat-offentlig institutioner (fx forsyningssektoren) Hjælpe med at realisere lærernes egne ideer og sørge for at organisere det nødvendig At skabe udvikling gennem naturfagsvejlederne. Det er dog meget afhængigt af skolelederen. Når der er en ildsjæl og en leder som vil, så kan man rykke lærerkollegiet - ellers er det tungt Sørge for velfungerende netværk, hvor lærerne kan udveksle ideer, få inspiration og hjælpe hinanden Som tovholder, coach mm. på hele skoleområdet, så der skabes gode sammenhænge i undervisningen og de projekter, som foregår i kommunen som helhed. Se også afsnittet Samlet set for eksempler på konkrete aktiviteter
5 Meget går gennem vejledernetværket, som indbefatter nyuddannede naturfagsvejledere på næsten alle skolerne og naturvejlederne fra naturskolerne Som det fremstår af ovenstående, er der fortsat meget stor forskel på, hvordan naturfagskoordinatorfunktionen tolkes og udmøntes. Sammenholdt med 009 dataene fremgår det, at der er nogle af naturfagskoordinatorerne som har bevæget sig fra rollen projektmager, igangsætter og praktisk gris til mere overordnede funktioner (strategisk, politisk, pædagogisk udvikling). Dette har kunne lade sig gøre i takt med, at det er lykkedes at beskrive arbejdsopgaverne og etablere forskellige grupper til at hjælpe med dem. Fx er der i nogle kommuner lærergrupper (fx naturfagsvejledere), som har fået overdraget ansvaret for afvikling af nogle af de tværgående events såsom Naturfagsmaraton, Naturvidenskabsfestivalen eller First Lego League. Efterhånden som det er lykkedes at inddrage nye aktører (fx i form af virksomheder eller andre forvaltninger) er der opstået nye muligheder for at uddelegere ansvaret for konkrete arbejdsopgaver, men også for at beskæftige sig med med overordnede problemstillinger. Denne udvikling er ikke generel blandt Science-kommunerne, men den er markant, hvor den har fundet sted, og er med til at demonstrere potentialet i at have en kommunal koordinator. Naturfagskoordinatorer kan være med til at fokusere indsatsen i kommunen og samtidigt distribuere ansvaret for at afvikle de konkrete tiltag til personer, som er tæt på praksis. Dette har vist sig at være en sund model for udvikling. Vi er således begyndt at kunne se et mønster i naturfagskoordinatorernes rolle og funktion i de kommuner, hvor der er fundet stor udvikling sted. Tendensen er, at der opbygges tætte relationer mellem forskellige aktører både vertikalt og horisontalt organisatorisk set på samme tid. Det kan for eksempel være ved at lærernetværkene begynder at arbejde tættere sammen omkring konkrete projekter/opgaver og får ansvaret for at definere retningen for udvikling (horisontale relationer). Samtidigt bliver lærernetværkene mere synlige i kommune og opbygger også tættere kontakt med naturfagskoordinatoren, skoleledere/rektorer, museer og andre aktører, som har mere overordnede opgaver og ansvar (vertikale relationer). Dermed opstår der en naturlig kobling af selvstyrede projekter og de overordnede fælles målsætninger, som betyder, at den enkelte aktør ikke utilsigtet modarbejder andre gode initiativer i kommunen. Her spiller naturfagskoordinatoren ind som en afgørende figur for at sikre denne kobling. For at komme med et konkret eksempel på det store potentiale i at arbejde ud fra en kommunalt forankret koordinator, så er man i en kommune i gang med at udarbejde en langsigtet handlingsplan for naturfagsudviklingen (bredt fortolket). Dette involverer at involvere såkaldte reflekterende teams, der skal formulere en konkret handlingsplan for deres egen skole. Dette sikrer muligheden for at tilgodese lokale forhold og tidsrammer, så udviklingen bliver målrettet, men også realiserbar. Handlingsplanen skal passe ind i den kommunalt defineret idé om, at handlingsplanen skal være med til at fremme dannelsen af lærende fællesskaber på skolen. Med udgangspunkt i de lokale handlingsplaner foregår der et parallelt politisk/strategisk arbejde i byrådet omkring udarbejdelsen af en kommunal handlingsplan, der skal sikre, at udviklingsrammerne bliver fornuftige og sammenhængende. Uden en kobling mellem praksis på skolen og det kommunalpolitiske niveau gennem naturfagskoordinatorens arbejde (sammen med sparringspartnere på samme niveau), ville en koordination af indsatsen på disse to niveauer være yderst usandsynlig. Se fx Michael Fullan: Leadership & sustainablity, 00. Corwin Press
Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet
Evaluering af år 2 i Science-kommuner September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet 1 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning...3 Analyse og formidling
Læs mereEvaluering af projekt Science-kommuner, 2010. September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet
Evaluering af projekt Science-kommuner, 2010 September, 2010 Jan Sølberg Institut for naturfagenes didaktik Københavns Universitet 1 Indholdsfortegnelse Indledning og læsevejledning...3 Analyse og formidling
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mereEvaluering af Science Kommuneprojektet Jan Sølberg Københavns Universitet
Evaluering af Science Kommuneprojektet 2010 Jan Sølberg Københavns Universitet Overordnet set Projektmål Eksempler på virksomheder Idrætsudvalget Kommunale forvaltninger fx Miljø og teknik, Teknisk forvaltning,
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereScience-kommuneprojektet samlet set
Science-kommuneprojektet samlet set Set i forhold til projektmål I projektbeskrivelsen (se http://www.formidling.dk/sw.asp) er der angivet tiltag, som udgør kernen i Science-kommuneprojektet. Tiltagene
Læs mereScience-kommuneprojektet samlet set
Science-kommuneprojektet samlet set Set i forhold til projektmål I projektbeskrivelse for Science-kommuneprojektet (se http://science-kommuner.wikispaces.com/) er der angivet 5 tiltag, som udgør kernen
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereEt naturfagskompas til hele kommunen
Et naturfagskompas til hele kommunen Heiko Buch-Illing og Ole Kronvald, Astra Jesper Vilsbæk, Fredericia kommune Et naturfagskompas til hele kommunen Formålet med workshoppen: At præsentere Naturfagskompasset
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereINTEGRATION I VEJLE. sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats VEJLE KOMMUNE GÅR I FRONT MED EN
VEJLE KOMMUNE GÅR I FRONT MED EN HELHEDSORIENTERET INTEGRATIONSINDSATS sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats INTEGRATION I VEJLE sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats
Læs mereSønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde De regionale koordinatormøder har til formål at styrke den enkelte naturfagskoordinator og det lærende netværk mellem naturfagskoordinatorer fra kommuner
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereAPV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:
1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Vision Vores vision er at alle børn og unge får handlekompetencer inden for science, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere. Astra arbejder for: at alle unge får indsigt i og handlekompetencer
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereRegionalt naturfagskoordinatormøde. Nordjylland
Regionalt naturfagskoordinatormøde i Nordjylland 30. maj 2018 Trådløst netværk: Navn: AAU-1-DAY Adgangskode: nerf60jedi Hvorfor er vi her? Formål - Videndeling på tværs af kommunerne - at sætte fokus på
Læs mereVejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereBilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE
TRIVSELSUNDERSØGELSE Designskolen Kolding 2018 Forfattere: Malene Skov Dinesen og Lars Dinesen, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Side 0 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 ARBEJDSGLÆDE,
Læs mereDATAINFORMERET LEDELSE
DATAINFORMERET LEDELSE LEDERTRÆF, SKANDERBORG Simon Calmar Andersen, 7. januar 209 PROGRAM. Hvad er datainformeret ledelse? 2. Hvad siger forskningen i datainformeret ledelse 3. Tre øvelser lige til at
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereEventstrategi. for Furesø Kommune
Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål
Læs mereFremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005
Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereDen danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereFokus på Vækst og Resultater
Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereEffektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog
Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog Udarbejdet af Torben H. D. Petersen, direktør for Børn og Forebyggelse 1 Effektivitet og kvalitet igennem dialog og samarbejde Børn og Forebyggelse
Læs mereEvaluering af turistindsatsen i Roskilde Kommune
Marts 2017 Evaluering af turistindsatsen i Roskilde Kommune Notat I dette notat leverer IRIS Group en række input til Roskilde Kommunes evaluering af det turistarbejde, som erhvervsforum Roskilde har varetaget
Læs mereSciencekommune Assens
Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mere- i Københavns Kommune
- i Københavns Kommune Hvem er vi! Jesper Ingerslev Trine Kofoed Hybholt Projektleder Klog på Naturfag KATA Fonden Naturfagskoordinator Københavns Kommune Projektleder -ENERGI & VAND Projektleder - det
Læs mereForeløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup. Fremdrift fra projekt start den
Foreløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup Fremdrift fra projekt start den 01.11.2017 31. 03.2018 i alt 5 mdr. Pr. 02 April 2018 Overblik... 3 Praktik...
Læs mereDet tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater
Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereEVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL
EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5
Læs mereInvitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer
Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereEn ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p
En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane. Publication date: 2011
university of copenhagen Københavns Universitet Slutevalueringen af Science-kommuneprojektet Sølberg, Jan; von der Fehr, Ane Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereBilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 18. juni 2018 Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
Læs mereFra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan?
Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan? Astra FORANKRING, juni 2017 Evidens peger på netværks effekt: Naturfaglig udvikling i en kommune afhænger
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereGODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE
IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereUdvikling af naturfaglig kultur. - forankring i flere led
Udvikling af naturfaglig kultur - forankring i flere led 3 niveauer i udvikling og forankring - Politisk (behov/synlighed/bevidsthed/kendskab) - Forvaltning (kompetenceudvikling/understøttelse/oversættelse)
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe
Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs merePIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan
PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereNetværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark
Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark Heiko Buch-Illing og Maiken R. Thyssen Hindsgavl Naturcenter, Middelfart 29.maj 2017 Program 9.30-9.50 Velkommen + kaffe og brød. Intro til dagens program
Læs mereKommunernes naturfagsindsatser er forskellige og unikke
71 Kommunernes naturfagsindsatser er forskellige og unikke Ole Kronvald, Astra Heiko Buch-Illing, Astra Kommentar til Kastorp Kok: Professionel udvikling i et kommunalt perspektiv, MONA, 2017-4. Indledning
Læs mereKortlægning forud for udvikling
Kortlægning forud for udvikling af SSPuddannelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereHandleplan 2016 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer
Læs mereFrivilligkonsulenter i de danske kommuner
Frivilligkonsulenter i de danske kommuner En omfattende undersøgelse af kommunalt ansatte frivilligkonsulenter og deres udfordringer som brobyggere mellem kommunen og civilsamfundet Kort introduktion Jeg
Læs mereUdviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereTalent for ledelse i fremtidens folkeskole. Slutrapport
Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Slutrapport Århus 19. september 2012 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Projektet talent for ledelse i fremtidens folkeskole er gennemført i henhold til
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereEVALUERING AF FRIVILLIGSTRATEGI MARTS 2016 STRATEGI & UDVIKLING
EVALUERING AF FRIVILLIGSTRATEGI MARTS 2016 STRATEGI & UDVIKLING Indhold Frivilligstrategien i korte træk.. 3 Siden 2012... 4 Evalueringens formål og spørgsmål 5 Læsevejledning.... 6 Samlet konklusion..
Læs mereNotat: kommissorier for SSP organisationens parter
Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail
Læs mereHøringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune
Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 23. januar 2014 Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune DGI har med stor interesse læst
Læs mereÅrsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret
Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret 2016-2017 I løbet af et skoleår sker der ganske meget på en skole. Denne årsberetning giver et overblik over de aktiviteter
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereEvaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole
Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt
Læs mereGodkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016
Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads
Læs mereHvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet?
66 Artikler Hvad kan vi lære af Sciencekommune-projektet? Ane Jensen, Dansk Naturvidenskabsformidling og Institut for Naturfagenes Didaktik Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereDrøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.
Punkt 6. Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg bygger bro. 2018-088099 Magistraten fremsender til s drøftelse, høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 - "Aalborg bygger bro". kl. 08.30
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereResumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade MED AFSÆT I EVALUERINGEN AF TI KOMMUNALE PULJEPROJEKTER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Den
Læs mereEvaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017
Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 De første resultater rethinkimpacts 2017 August 2016 Overblik Intro side 3 Mål med evalueringen side 4 Typer af samarbejder side 5 Overordnede
Læs mere