KVALITATIV EVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITATIV EVALUERING"

Transkript

1 KVALITATIV EVALUERING af Sundhedsplejens tilbud til sårbare mødre Nylandsgruppen Udarbejdet af Jane Vejen Boniface, antropolog Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune Juni 2014 Layout og tryk: Skole

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formålet med evalueringen Fakta om evalueringen Genstands- og spørgefelt Overordnet konklusion De interviewedes erfaringer og oplevelser At skabe netværk At arbejde med indbyrdes læring At bryde den sociale arv At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats At udvikle forældrekompetence At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg Perspektivering Gode råd og tips fra de interviewede... 11

3 1. Baggrund I 2005 startede Sundhedsplejen i Silkeborg Kommune et særligt tilbud for sårbare mødre. Hensigten med tilbuddet var at støtte gravide eller mødre med en livssituation, der adskiller sig fra det almindelige som for eksempel mødre, der selv har haft en svær opvækst, meget unge mødre eller mødre, der oplever problemer i forhold til barnefaderen. Mødrene tilknyttes en fast gruppe, som de mødes med en gang ugentligt og har derudover mulighed for at deltage i åbent hus på tirsdage. Der er koblet to sundhedsplejersker eller en sundhedsplejerske og en pædagog på hver gruppe. 2. Formålet med evalueringen Formålet med evalueringen er at dokumentere indsatsen og undersøge brugertilfredsheden for et mindre antal nuværende og tidligere brugere. Evalueringen sigter mod at undersøge hvilken effekt, tilbuddet har haft for tidligere deltagere og deres børn. 3. Fakta om evalueringen Evalueringsrapporten beskriver resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse med mødre, der har haft tilknytning til Nylandsgruppen i perioden fra 2007 til Der er i alt gennemført 5 interviews á tre kvarter til halvanden times varighed. Interviewene er gennemført i maj/juni måned Enkelte af de interviewede har været i mødregruppe på Nylandsvej mere end én gang. Der er tilstræbt en høj grad af anonymitet i rapportens indhold og i anvendelsen af citater. Dette indebærer, at angivelse af navne, steder, antal børn, søskendeforhold og køn mm. enten er ændret eller slettet. 4. Genstands- og spørgefelt Evalueringen bestræber sig på at synliggøre mødrenes erfaringer med tilbuddet med særlig fokus på tilbuddets kvalitetsmål: At skabe netværk At arbejde med indbyrdes læring At bryde den sociale arv At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats At udvikle forældrekompetence At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg 3

4 5. Overordnet konklusion Interviewundersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med Sundhedsplejens tilbud, og at tilbuddet har bidraget til at skabe en positiv udvikling i mødrenes liv på flere områder. Interviewundersøgelsen bekræfter betydningen af at give plads til de udfordringer, glæder, bekymringer og forandringer, som indtræder, når man bliver gravid og får et barn, men også betydningen af, sammen med mødrene, at skabe fremtidsudsigter i forhold til uddannelse og arbejde. Det er kendetegnende for mødrenes oplevelse af tilbuddet, at det skaber et rum for udvikling over tid. Nylandsgruppen giver med andre ord mulighed for at få øje på sin egen udvikling over tid. Flere af de interviewede fortæller, at de opdagede nye sider af sig selv og udviklede nye forståelser af sig selv i den tid, de var i gruppen. En stor del af den udvikling, som mødrene omtaler, tilskrives i høj grad gruppen. De interviewede ser gruppen og det sociale samvær med de andre mødre som noget af det, der har haft størst betydning for, at de har ændret handlemåder og forståelser. Undersøgelsen viser, at mødrenes forskellige livssituationer og erfaringer har været medvirkende til at skabe dynamik og udvikling i gruppen. Mødrene fortæller, at det har været udfordrende men også lærerigt at høre om de andres erfaringer, og at det har været positivt, at de har kunnet bruge hinandens kompetencer og erfaringer til at løse situationer. Oplevelsen af at få hjælp og være til hjælp for andre i gruppen er noget af det, der står stærkest i mødrenes oplevelse af deres tid i Nylandsgruppen. 6. De interviewedes erfaringer og oplevelser 6.1 At skabe netværk Der er i interviewundersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilken betydning det har haft for mødrene at være tilknyttet Nylandsgruppen, hvordan de har brugt hinanden i mødregruppen, og hvordan de har oplevet kontakten til de andre mødre. De interviewede har givet udtryk for at tilbuddet på Nylandsvej har været med til at skabe et socialt netværk og enkelte fortæller, at de stadig holder kontakten med nogen fra deres mødregruppe. Det har været gældende for alle fem interview, at mødrene har oplevet mødregruppen som et netværk, der hjalp dem i en bestemt periode i deres liv. Flere af mødrene har givet udtryk for, at de har haft svært ved at slippe Nylandsgruppen, og at de derfor også har benyttet sig af åbent hus om tirsdagen, efter de stoppede i den faste mødregruppe. Mødrene har været særligt optaget af at fortælle om tilbuddets betydning som socialt mødested, fællesskab og samvær. Oplevelserne med mødregruppen som et netværk knytter sig samtidigt til stedet, aktiviteterne og fagpersonalets tilstedeværelse, hvilket afspejles i nedenstående beskrivelse. At få hjælp og være til hjælp En af de ting, som er nævnt flere gange i undersøgelsen, er mødrenes positive oplevelser i forhold til at få hjælp og være til hjælp for de andre i gruppen. De interviewede har oplevet stor glæde ved at få mulighed for at videregive erfaringer til hinanden; det kan være erfaringer og oplevelser med kæresten, konflikter med egen familie eller svigerfamilie, underretninger, dødsfald i familien, sociale sager, uddannelse, arbejde osv. 4

5 En mor fortæller: Ja, altså hvis de havde nogle problemer med en faderskabssag eller noget i retten, så var det altid mig, fordi de lige vidste, jeg havde været der. Så der var også nogen, der brugte mig, for jeg vidste jo, hvad det gik ud på, og hvor meget man skulle kæmpe for det. Og hvis der var noget med mad eller et eller andet eller hvis der var noget med papirer til kommunen, så brugte jeg de andre, for jeg var meget ordblind, og det vidste de godt. Så hvis jeg havde et eller andet papir, jeg skulle underskrive, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad der stod, eller jeg ikke rigtig havde overskud til at læse det, så gav jeg det til en af de andre, så sagde hun, så kigger vi på det, og så fandt vi ud af det. Så vi brugte hinanden. Et fristed : man kan komme, som man er og snakke om alt Det har betydet alt for mig, det var mit faste holdepunkt, fordi man kunne snakke om alt, der var ikke nogen der så ned på én, hvis man spurgte om et eller andet, og det kommer jo ikke udenfor huset dernede. Det har i hvert fald gjort mig til den, jeg er i dag, for ellers tror jeg ikke, jeg havde været så stærk en person, jeg tror heller ikke, jeg havde taget mig sammen til at søge ind på en uddannelse. Aflastning Nylandsgruppen har for mange af mødrene fungeret som aflastning både i kraft af det faglige personale, som har stået parat til at modtage og yde omsorg, og i kraft af den støtte og hjælp, de har fået fra de andre mødre. En mor fortæller, at det var en lettelse, når sundhedsplejersken eller en af de andre mødre holdt hendes barn eller puttede barnet for hende: Da jeg kom første gang, det glemmer jeg ikke, det der med at kunne sætte sig i ro og mag, og de havde mit barn. Det var lige præcis det, jeg havde brug for, og hvor de andre sagde, vi tager os af det En anden fortæller, at der en gang var en af mødrene, som var så træt og nedkørt, at de andre mødre og personalet tilbød at passe hendes barn, mens hun gik ovenpå og sov. En base der giver ro og stabilitet Undersøgelsen viser, at det ugentlige møde i mødregruppen har spillet en særlig rolle i forhold til at skabe stabilitet og et fast holdepunkt i hverdagen. For enkelte har det fungeret som redningsplanke i en kaotisk hverdag: Interviewer: Kan du fortælle lidt om, hvad det har betydet for dig at være med i mødregruppen? Hele sidste år var et stort kaos faktisk, så det har betydet, at jeg havde nogle, jeg kunne komme til... jeg tror, det har givet mig noget ro [ ]Det her med at nu har han været efter mig igen, og nu har han truet mig ude på opgangen, og hvor min datter har hørt det. Altså der var bare en masse ting, der gjorde, at jeg var nød til at komme af sted torsdag og onsdag (der refereres i citatet til en nabo) Geografisk placering Mødrenes geografiske placering i forhold til hinanden og i forhold til Nylandsvej har haft betydning for hvor let eller hvor svært, det har været at bruge netværket og i det hele taget komme af sted til det ugentlige møde. En mor fortæller, at hun var heldig, fordi hun boede i nærheden af tre andre mødre, og at de ofte samlede hinanden op på vej hen til mødregruppen. En anden mor fortæller, hun oplevede turen ind til Nylandsvej som en besværlig rejse med bus og bil, og at hun nogle gange opgav, fordi hun følte, at hun ikke havde kræfterne til det, selv om hun gerne ville. 5

6 Tilpas med kontakt Alle fem interviewede har svaret, at de oplevede den ugentlige kontakt til mødregruppen som tilpas. Enkelte nævner, at de gerne ville have haft to faste dage om ugen, fordi de glædede sig og havde brug for at komme hjemmefra. Disse mødre har haft stor glæde af åbent hus om tirsdagen, som de har benyttet sig af. De interviewede fortæller, at de har været med til at arrangere cafeture og bowlingture med andre fra mødregruppen. Fire ud af fem interviewede har mødtes privat med nogen fra mødregruppen og har fået veninder. 6.2 At arbejde med indbyrdes læring Der er i interviewundersøgelsen spurgt ind til, hvad mødrene har fået ud af at dele deres livshistorier og erfaringer med hinanden, om de har kunnet hente inspiration fra hinanden og om det har givet anledning til at ændre på deres handlemåder. Om at udvikle nye forståelser og fortolkninger De interviewede fortæller, at det, at dele erfaringer og fortælle om de oplevelser, de har haft eller står midt i, har bidraget til, at de har udviklet nye forståelser af sig selv og deres livssituation: Man bliver rørt over at høre de andres historie det giver også en slags erfaring og sætter ens eget liv i perspektiv En mor fortæller, om hvordan samtalerne i gruppen betød, at hun har fået afprøvet sine opfattelser af og holdninger til sig selv som forælder: Man snakker om, om børnene skal blive siddende ved bordet, eller om de godt må gå fra, det er i hvert fald ikke alle, der synes det, og så finder man ud af sådan noget, og sådan vil jeg i hvert fald ikke gøre det Interviewer: Så det er også med til at forme din måde at være forælder på? Ja nemlig, jeg er i hvert fald blevet en bedre forælder af det Flere af de interviewede fortæller, at mødet med de andre hjalp dem til at erkende nogle ting omkring deres eget liv og til at tænke nye tanker og opdage nye sider af sig selv: Interviewer: Hvad har du fået ud af at dele din egen historie og dine egne oplevelser med de andre i gruppen? Har det ført til nogen ændringer for dig? Jamen jeg er jo blevet mere åben, vil jeg sige. Og jeg er ikke bleg for at sige min mening mere, det har jeg været. Der var da [navn], der var med, hun lærte rigtig meget, for hun var sådan en lille forsigtig pige til at starte med. Men det er hun ikke den dag i dag overhovedet. Så hun har da fået et skub, kan man sige. Og vi delte også mange erfaringer. Så det har da været et plus. Om at kunne fortælle når noget er svært For mange af de interviewede har det haft stor betydning, at de havde mulighed for at komme ud med tingene, og at de over en længere periode kunne få vendt de ting, som udgjorde et omdrejningspunkt eller en udfordring i hverdagen: Det er rigtig rart, man kan fortælle, om det der går én på, det kan være hver eneste gang, hvis det er det, man har brug for. Bare det at få fortalt ens historie, det hjælper en, at man ikke bare holder det inde, at man ikke skal gå og være ked af det, for eksempel hvis der er nogle hårde ting, der er altid én der forstår én 6

7 Forskellighed skaber dynamik og udvikling Noget af det som træder frem i interviewundersøgelsen er den forskellighed, som har præget mødregrupperne, og at mødrene og personalet har været i stand til at bruge mødrenes forskellighed til at skabe dynamik og udvikling: Det var nok det, jeg brugte mødregruppen til, at man kunne etage et emne op, som man havde set i fjernsynet. Jeg glemmer aldrig en gang, jeg kom til at tage et emne op uden at tænke over det her med børn, der arver kontanthjælpen og bagefter slår det mig, at halvdelen her er jo på kontanthjælp. Men der fik vi jo så en god snak om, hvor der også var nogen af de her piger, som reagerer lidt på det og siger Ej, er det rigtigt og sådan noget Ej, nu skal jeg også tage mig sammen, så det var egentlig også meget godt Vi sad jo tit rundt om bordet, og så snakkede vi bare. Altså i starten tænkte jeg, at jeg var kommet i den forkerte mødregruppe. Jeg ved ikke, det var ikke, fordi jeg ville sætte mig i højest status, men hvis man ikke har været inden for det kommunale regi, hvis man ikke har været inden for alt det her altså der har været nogle ting, hvor jeg lige måtte sluge en kamel, men ellers så har vi jo brugt det, så er der nogle af de andre piger, der kommer frem og siger, de har prøvet noget lignende, så har man kunnet bruge hinanden 6.3 At bryde den sociale arv Der er i undersøgelsen spurgt ind til, om mødrene oplever et negativt mønster fra deres egen opvækst, som de ønsker at ændre, hvad de mener er vigtigt for at bryde med negative mønstre, og om der er blevet arbejdet tilstrækkeligt med det i mødregruppen. Alle 5 interviewede giver udtryk for, at der har været ting i deres egen opvækst, som, de ikke ønsker, skal gentage sig for deres børn. Eksempelvis nævner flere af dem, at de ønsker, at deres barn har kontakt til deres far, og at de ikke vil stå i vejen for den kontakt. En mor fortæller, at hun genkender elementer fra sin egen opvækst: Jeg kan jo se, at der er nogle af tingene, der kommer med, rent tilfældigt faktisk. Min mor var selv alene med mig, og jeg har aldrig haft nogen kontakt med faren. Og så lige pludselig fik jeg børn, som har meget let sporadisk kontakt med deres far. Og så også det her med, det kan hurtigt blive kaos hjemme hos os. Og det tænker jeg, det har det måske også været hjemme i en vis periode med rengøring og sådan noget. På spørgsmålet om hvad man kan gøre for at bryde med negative sociale mønstre, svarer mødrene, at det i første omgang handler om at have et sted, hvor man kan være åben omkring sin livshistorie: Det er at være åben om det og få en snak om det og så få noget inspiration eller supervision til, at hvordan kan man ændre det, hvad skal der til? Det er jo nok, at man prøver at lytte til andre og deres erfaringer. Det tror jeg kunne gøre meget faktisk. I stedet for at tænke, at det er kun mig, og det er kun sådan her, det er, og så er den ikke længere. Og det vil jeg sige, at det har jeg da fået meget ud af at vende bøtten 180 grader Flere af de interviewede pointerer, at de i perioder har haft et særligt behov for at få supervision, og at det har fungeret godt med de enesamtaler, de har haft med sundhedsplejersken/pædagogen. Flere nævner betydningen af, at det faglige personale følger op og spørger ind til den enkelte, både når gruppen er samlet og ved enesamtaler. Det, at der spørges med interesse, og at interessen er vedvarende, opleves som positivt. Mødrene nævner også den opbakning og de ideer, som gruppen kommer med, som en uvurderlig del i forhold til at skabe positive ændringer i sit liv. 7

8 6.4 At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats De interviewede er blevet spurgt, om mødregruppen har været med til at ændre nogle ting omkring sundhed, kost og søvn, og hvad der kan motivere til næste skridt i retningen af et sundt liv. De interviewede giver udtryk for, at de har fået inspiration til at ændre ting omkring kost og søvn, både i form af vejledning fra det faglige personale og erfaringsudveksling med de andre i gruppen. Mødrene nævner også indkøb og fælles madlavning som en god aktivitet, eksempelvis hvordan man laver grød i stedet for at købe færdigblandede pakker, hvordan man kan tilberede et sundt måltid, uden at det bliver for dyrt eller for besværligt. På spørgsmålet om hvad der skal til for at tage næste skridt i retningen af et sundere liv, nævner mødrene: aflastning og bedre søvn. Flere fortæller, at de føler, at de ikke har overskud og tid til sig selv, at al deres energi går til barnet/børnene. Mødrene oplever, at de har fokus på deres barns/børns sundhed, men at de har sværere ved at tage vare på deres egen sundhed. Undersøgelsen indikerer altså et udviklingspotentiale for at arbejde med mødrenes egen kropsbevidsthed og sundhed. Undersøgelsen viser, at tilknytningen til mødregruppen på Nylandsvej har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt i forhold til at understøtte mødrenes generelle trivsel. En mor fortæller, hvordan mødregruppen hjalp hende gennem en meget svær periode i hendes liv: Der var rigtig mange ting lige en overgang, og det er også derfor, at jeg var ikke [blevet] den jeg er i dag, hvis ikke jeg havde været dernede - så havde jeg ligget hjemme under dynen og slet ikke kommet ud og højst sandsynligt fået en depression. Det tænker jeg godt nok, selv om jeg havde en søn, der ikke var så gammel og altid smilte, når jeg græd, men stadigvæk, det der med at komme ud, og man kunne ringe derned og skrive til de andre, det har bare været godt, det er bedre end terapi og alt muligt. 6.5 At udvikle forældrekompetence De interviewede er blevet spurgt, om mødregruppen har hjulpet dem til at tackle situationer med børnene på nye måder, hvordan mødregruppen har bidraget, og hvad der eventuelt kan gøres yderligere. Undersøgelsen viser, at udvikling af forældrekompetencer for mødrene bl.a. handler om at udvikle nye forståelser af sig selv som forælder: Hvad er muligt? Hvad er godt for mit barn? Hvad er godt for mig? Hvordan kan jeg ændre min rolle som mor? Nedenstående citat viser, at erfaringsudveksling med andre mødre har en positiv virkning i forhold til at udvikle nye forståelser og handlemåder. Moderen fortæller om, hvordan hun havde svært ved at give slip på sin baby, men at hun med hjælp fra en veninde i mødregruppen fik mod til at lægge babyen fra sig: På et tidspunkt der havde jeg problem med min datter, jeg kunne godt lide, hun var konstant ved mig, elskede det der. Hun hang jo på mine arme 24/7, jeg kunne ikke rigtig give slip [ ] og så fik jeg at vide, at jeg skulle til at putte hende noget tidligere. Ellers puttede jeg hende jo først klokken ti, når jeg selv gik i seng. Så vi var altid sammen. Så spurgte jeg min veninde, om det virkelig kunne lade sig gøre at putte hende så tidligt. Hun var jo ikke ret stor, tænkte jeg. Hun er en baby, så hun skal stadigvæk være hos mig altid. Men så fik jeg hørt, at hun puttede hendes klokken syv, og jeg tænkte, hold da op hvad skal jeg så lave. Men jeg prøvede da, at putte hende klokken ni, så jeg tog et skridt ad gangen [ ] Men til sidst, der gik en 14 dage, og så puttede jeg hende faktisk klokken syv, og så sov hun faktisk natten igennem. 8

9 Den samme mor fortæller, at det gjorde indtryk på hende, at de andre mødre mente, at hun havde brug for et pusterum, og at det var helt i orden at være væk fra sit barn en gang i mellem: Alle dem ovre i mødregruppen, de mente jo også, at det er da rart med et pusterum, men for mig der kunne jeg bare ikke lige acceptere det til at starte med, men det måtte jeg så til at lære at leve lidt med, tænkte jeg. Og så tog de mig med et eller andet sted hen, eller også holdte vi en eller anden hjemmefest bare for at lige lave et eller andet. Og så kom det stille og roligt til at falde på plads, at man kunne godt tillade sig at få hende passet en gang imellem og så lave et eller andet selv. 6.6 At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg De interviewede er blevet spurgt om, hvad de har fået med sig, som har bidraget til glæde eller gjort nogle ting nemmere i deres liv, og hvad de sætter allermest pris på ved at komme i mødregruppen. Man føler sig hjemme og man bliver hygget om Det er svært at give slip, fordi det er så rart Hyggen og så at der var mad, noget te og noget kaffe Du får faktisk lige mulighed for at sidde ned, og det synes jeg faktisk er ret vigtigt. Og så at man kommer rundt om nogle emner. Det kunne også være at man bare slappede af nogle timer, det er i hvert fald noget der kan lade folk op, så de bedre kan klare hverdagen Kaffen ja, blandt andet varm kaffe. Og så det her med, at jeg blev presset lidt i ud i det med den her far Altså i starten var det det her med, at jeg kunne få to timer for mig selv, altså det her med at der er nogen, der har lyst til at sidde med børnene, og så det her med at komme ud af døren. Man må gerne tage sine store børn med om tirsdagen, det er dejligt, så kan man sige se hvor stor min dreng er blevet, og man føler sig altid velkommen Sundhedsplejerskens vigtigste rolle Mødrene giver udtryk for, at det er rart at møde en erfaren voksen, en der kan dele ud af sine egne erfaringer og give faglig vejledning. Det er vigtigt, at sundhedsplejersken styrer gruppen og sørger for, at alle har det godt i gruppen, at sundhedsplejersken følger op, hvis der er nogen, der udebliver, og i det hele taget følger op på den enkeltes situation. Sundhedsplejersken har også en vigtig rolle i forhold til at sætte temaer i spil, invitere gæster og sørge for fælles aktiviteter. Mødrene udtrykker stor tillid til sundhedsplejersken og sætter pris på, at der gives plads til mødrene og samværet i gruppen. 9

10 7. Perspektivering Sundhedsplejerskens rolle: om at skabe fremtidsudsigter i forhold uddannelse og arbejde og samtidigt varetage moderens perspektiv. Noget af det, som interviewundersøgelsen har været med til at tydeliggøre, er betydningen af at varetage moderens perspektiv. Hermed tænkes på betydningen af at give plads til de udfordringer, glæder, bekymringer og forandringer, som indtræder, når man bliver gravid og får et barn. Interviewundersøgelsen tydeliggør også betydningen af at skabe fremtidsudsigter i forhold til uddannelse og arbejde, selvom man har fået et barn. Mødrene fortæller, at det har stor betydning for dem, at de har mulighed for at drøfte ønsker og muligheder med en fagperson, der kender deres baggrund og livssituation og netop har øje for deres situation som mor. Flere af de interviewede fortæller, at de savner at blive forstået som mor og i forhold til de specifikke udfordringer de møder i forbindelse med uddannelse og arbejde. De fortæller også, at de føler sig alene med deres oplevelser og overvejelser omkring det at få skabt sammenhæng mellem uddannelse, arbejde og familieliv. Undersøgelsen giver således anledning til at overveje: 1. Om der fremadrettet kan gøres mere for at støtte mødrene i at komme videre med deres drømme omkring arbejde og uddannelse, mens de er tilknyttet Nylandsgruppen. 2. Om sundhedsplejerskens kendskab til mødrenes situation og særlige relation til mødrene kan udnyttes endnu bedre i forhold til at følge op på mødrene og understøtte mødrenes trivsel og udvikling i situationer med uddannelse, arbejde, arbejdsløshed mm., således at den udvikling, som mødrene oplever i Nylandsgruppen, ikke tabes. 3. Om sundhedsplejersken i samarbejde med andre fagpersoner kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelse, arbejdsliv og familieliv ud fra det perspektiv, at sundhedsplejersken har et særligt kendskab til moderens livssituation og en særlig relation til moderen. 4. Om der er behov for at videreudvikle åbenhus konceptet, således at mødrene i endnu højere grad kan bruge stedet til at netværke og bevare kontakten til det faglige personale, således at den gode udvikling bevares. Set i lyset af den værdi, det har for mødrene at have et sted, hvor de kan komme og være sammen med andre mødre, møde voksne de kan dele oplevelser og erfaringer med, opleve interesse og omsorg og få aflastning i nogle timer, kunne det i øvrigt overvejes om denne del af tilbuddet, kan videreudvikles og udbygges i et samarbejde med en frivillig forening/frivillige. 10

11 8. Gode råd og tips fra de interviewede Flere af de interviewede nævner, at de gerne vil bidrage til Nylandsgruppen ved at komme tilbage og fortælle andre mødre om deres erfaringer eksempelvis, hvis de er kommet i gang med en uddannelse eller lignende. De interviewede nævner muligheden for at bruge mødrenes eget netværk til at invitere gæster på besøg. Det kunne eksempelvis være en veninde, der ved noget om, hvordan det er at være frisør, eller som har erfaring med en bestemt uddannelse. De interviewede fortæller, at de har svært ved at komme i gang med at motionere. Enkelte foreslår, at der sættes tid af til at lave nogle bestemte øvelser hver gang, man er sammen i mødregruppen, og at man i det hele taget hjælper hinanden mere med at have fokus på fysisk aktivitet. De interviewede fortæller, at det kan være svært for nogen at komme af sted til mødregruppe, enten fordi de har flere børn, ikke kan overskue at pakke eller har en besværlig transport. De interviewede opfordrer til at sætte fokus på denne problemstilling i mødregruppen, således at mødrene hjælper hinanden med at finde løsninger for den enkelte. Hold fast i åbent hus om tirsdagen. Det giver mulighed for at vende tilbage, hvis tingene bliver for svære. 11

12

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune 1 Evaluering af projekt Ung Mor et gruppetilbud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Udarbejdet i juni 2015 af Vejen Kommune

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere