Sundhedsplejens tilbud til småbørn

Transkript

1 1

2 Sundhedsplejens tilbud til småbørn Baggrund: Barselsbesøg Skal aflægges inden 8 dagen jvf. sundhedsstyrelsen Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Anbefalinger. Sundhedsstyrelsen stk. 4.1: Ved hjemmefødsler og tidlig udskrivning far føde- eller barselsgang er det vigtigt at sundhedsplejersken så tidligt som muligt aflægger besøg i hjemmet. Besøget bør aflægges senest en uge efter hjemkomsten. Fra sommeren 2009 udskrives flergangsfødende med ukomplicerede fødsler efter 6 timer på fødegangen, og førstegangsfødende med ukomplicerede forløb på anden dag fra patient hotellet.. Amningen er på ingen måde etableret andet døgn efter fødslen og sundhedsplejen har proportionelt med tidligere og tidligere udskrivelser oplevet flere og flere ammeproblemer.30 % oplyser selv at have problemer med at etablere amningen. Ligeledes er antallet af genindlæggelser af spædbørn pga. trivselsproblemer stigende. Sundhedsplejen i Hvidovre har en ammestrategi, som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Komiteen for sundhedsoplysnings kriterier for vellykket amning. For at leve op til den skal vi skabe de bedste vilkår for etablering og vedligeholdelse af amningen. At give familier med nyfødte børn, der er tidligt udskrevet efter fødslen, sundhedsfremmende støtte og omsorg i den tidlige barselsperiode, og derved fremme mulighederne for en vellykket amning samt forebygge unødige indlæggelser af barnet. Kvinder der har født ambulant, eller er udskrevet dagen efter fødslen. Kvinder der har haft barselsophold på patienthotellet. At familierne føler sig trygge og velinformerede om amning og barnets trivsel. At give mulighed for et vellykket ammeforløb At sikre barnets trivsel At familier, der ikke ønsker at amme, føler sig trygge og velinformerede om flaskeernæring og barnets trivsel. At nyfødte henvises ved behov Undersøgelse af barnet. Vejledning om moderens velbefindende - herunder smerter og blødning. Med udgangspunkt i familiens viden, ønsker og behov formidle viden om den første tid med barnet. Der er særlig fokus på amning og det nyfødte barns trivsel, samt moderens/familiens fysiske og psykiske velbefindende. Hvis amning fravælges vejledes om flaskeernæring. Organisering: Nyt tilbud Besøget tilbydes på 3-5 dagen efter fødslen og varetages af sundhedsplejersker i barselsgruppen. Sundhedsplejen har fra oktober 2009 tilbudt barselsbesøg. Alle både forældre og sundhedsplejen oplever at besøget skaber større tryghed og færre ammeproblemer. 2

3 Amme Rådgivningen Sundhedsplejersker skal fremme interessen for og viden om amning og understøtte mødres amning. Sundhedsydelser til børn og unge anbefalinger sundhedsstyrelsen 2007 I Hvidovre vælger 55 % at stoppe med fuld amning inden 4 mdr. Dette er et meget højere antal end landsgennemsnittet på 40 %. I forhold til omegns kommuner ligger Hvidovre som nr. 3 fra bunden ud af 12. Set i et sundhedsmæssigt perspektiv har det en positiv indflydelse på folkesundheden, at flere kvinder ammer i længere tid. En tredjedel af alle kvinder har vanskelige ammeetableringer og en del efterfølgende vanskelige forløb, som kræver tæt vejledning og opfølgning. Ved at samle viden og erfaring med dette et sted øges kompetencen i forhold til vejledning og behandling. At kvinder med ammeproblemer for yderlig mulighed for støtte og vejledning i forbindelse med en vanskelig amning, eller et tidligere vanskeligt ammeforløb At flere kvinder ammer i længere tid. Kvinder med vanskelige ammeforløb, hvor egen sundhedsplejerskes viden ikke slår til. Kvinder der tidligere har haft et vanskeligt ammeforløb og ønsker at amme det nye barn Gravide med behov for drøftelse af amning. At flere kvinder har mulighed for at amme i længere tid. At flere kvinder får hjælp til at løse deres ammeproblem At den ammende mor anerkendes og hjælpes til at træffe beslutning om ammeophør, hvis amningen bliver for omkostningsfuld At øge viden og kompetence om vanskelige ammeforløb hos alle sundhedsplejersker i Hvidovre. Ammeklinikken varetages primært af en sundhedsplejerske med særlig viden og kompetence i amning erhvervet gennem en international amme uddannelse. Rådgivningen tager udgangspunkt i kvindens ammeproblem. Det er muligt at sidde i stille og rolige omgivelser og amme sit barn, så sundhedsplejersken kan vejlede konkret. Barnet kan blive vejet og undersøgt. Efterfølgende er der mulighed for faglige drøftelser med familiens sundhedsplejerske, hvilket kan optimere vejledningen af kvinder med vanskelige ammeforløb. Organisering: Nyt tilbud. Ammerådgivningen har til huse i sundhedsplejens klinik i sundhedscenteret. Der er åbent 2 timer x 1 ugentligt. Amme rådgivningen startede i der har været rigtig god søgning til rådgivningen. Der er en til flere henvendelser hver gang rådgivningen er åben. 3

4 Hjemmebesøg Lovpligtigt ifølge Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2007, afsnit 4.1. I bekendtgørelsen er det fastsat, at sundhedsplejerskens virksomhed i barnets første leveår fortrinsvis udøves i hjemmet, og det er sundhedsplejerskens vigtigste ydelse. At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse ved at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Erfaringen viser, at der i barnets første leveår vil være behov for regelmæssige besøg. Sundhedsplejersken er en ressourceperson i familien. Uden denne indsats er det svært at identificere familier med særlige behov. Tilbud til gravide og forældre med nyfødte under 1 år, samt behovstilbud til og med skolestart. At styrke forældrenes handlekompetence At børn i Hvidovre Kommune bliver ammet minimum 4 mdr. og gerne til 6 mdr. At børn og unge i Hvidovre Kommune udvikler sig til sunde og raske voksne. At opspore fejludvikling og henvise til relevante samarbejdspartnere jfr. I tide. Sundhedsplejersken skal i hjemmebesøget bl.a. observere: -at barnets fysiske, psykiske, motoriske, sproglige og sociale udvikling er alderssvarende. -at kontakten og tilknytningen mellem forældre og barn er aktiv og stimulerende. -om der er forhold i familiens situation, der kræver vejledning eller særlig indsats. -om forældrene har tilstrækkelig viden om sygdom, sygdomsrisici og forebyggelse af sygdom og ulykker. Sundhedsplejersken skal på baggrund af sine observationer og kontakt med familien støtte en fortsat sund udvikling hos barnet og normal tilknytning til forældrene. Sundhedsplejersken skal tage udgangspunkt i familiens situation og vejlede ud fra ovennævnte formål, mål og familiens behov. Sundhedsplejersken skal tilbyde generel sundhedsfremmende indsats, f.eks. rygeforebyggelse. Organisering: Ændret Hjemmebesøg efter behov i første leveår. Familier der ikke er i dagpasningstilbud tilbydes årligt besøg op til 2. leveår. Familier tilknyttes en primær sundhedsplejerske. Besøgene har en varighed af ca. 1 time. Næsten 100 % af familier i Hvidovre Kommune modtager besøg. Siden analysen har sundhedsplejen revideret tilbuddet om antal af hjemmebesøg, så familierne i dag tilbydes 5-7 hjemme besøg i første leveår, alt efter om de modtager barselsbesøg, og om amningen er veletableret ved 2 besøg. Derud over besøges alle familier der har særlige behov. 4

5 Organisering: Ændret Mødregrupper Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggende sundhedsanordninger til børn og unge stk at sundhedstjenesten kombinerer den individuelle kontakt med aktiviteter for grupper af forældre, dette kan for eksempel være grupper for forældre og børn.( forebyggende sundhedsydelser til børn og unge anbefalinger ). Netværksskabende: Mulighed for at møde andre mødre på tværs af uddannelsesmæssige, familiær og social baggrund. At mødrenes kompetencer øges. Styrke netværket i lokalsamfundet. Mulighed for at spejle sig i andre, og se at man ikke er alene om de problematikker man står i. Opleve andre børn, og derved få en udvidet forståelse af normalitetsbegrebet. Mulighed for at lære af hinanden. Mulighed for at hjælpe hinanden. Alle mødre i Hvidovre Kommune, der er sprogligt integreret. På dette område arbejder sundhedsplejersken uden tolk. At bringe mødre sammen og derved give dem mulighed for at dele erfaringer, og låne af hinandens jeg-styrke, samt bringe isolerede mødre ud af isolationen. Præsentation af gruppen. Dynamik og proces formidles via vedtagne pædagogiske metoder. Afholdes i sundhedscentret og kulturhuset Buqetten af to ansvarlige sundhedsplejersker. Den ansvarlige sundhedsplejerske samler gruppen og deltager i første møde. I Hvidovre deltager 2/3 af alle mødre med spædbørn i mødregrupper. Efter 1. del af analysen er mødregruppe dannelsen blevet optimeret ved, at opgaven varetages af 2 sundhedsplejersker, og det første møde finder sted i henholdsvis Sundhedscenteret og Buqetten i Avedøre. 5

6 Mødre med fødselsreaktioner I anbefalinger for svangreomsorgen, sundhedsstyrelsen 2009 anbefales strukturerede samtaler med sundhedsplejersken f x i form af EPDS screeninger i spædbarnstiden mhp. tidlig opsporing af fødselsdepression. Opgørelser viser, at 25 % af mødrene og ca. 13 % af fædrene får en efterfødselsreaktion. I Hvidovre har det været muligt at identificere ca. 10 % (optælling i 2007). En efterfødselsreaktion kan påvirke barnets tilknytning og udvikling af selvet. At finde og hjælpe disse mødre og fædre. Udvikle et tilbud til de familier, der ikke kan tilbydes hjælp via vores tværfaglige samarbejdspartnere. Alle familier med spædbørn født efter den Organisering: NYT At forældrene bliver i stand til at etablere et godt forælder/barn forhold. Via Edinburg-skalaen (Edinburgh Postnatal Depression Scale) er det muligt ved hjælp af et spørgeskema at screene og finde forældre med efterfødselsreaktioner. Henvise til egen læge, anden samarbejdspartner hvor dette er relevant samt evt. til egen indsats. Udvidelse af 2 mdr. s besøget fra 1-1½ time. Moderen udfylder Epds og sammen gennemgås denne bagefter. Er mor i den gruppe der med sikkerhed kan have en efterfødsels depression henvises hun med det samme. Ved tvivl kommer sundhedsplejersken igen efter 14 dage. Alle sundhedsplejersken har været på kursus i EPDS og er i gang med at bruge Epds skemaet. I april 2010 startede sundhedsplejen med et udviklings projekt i forhold til den indsats vi selv kan yde. Dette er beskrevet i nedenstående. 6

7 Projekt Efterfødselsreaktioner I 2010 er vores kontraktmål at opspore kvinder med en efterfødselsreaktion. Vi ved, at en del af disse kan ikke få hjælp i det etablerede system, fordi de enten ikke er dårlige nok eller ikke har råd til behandling. Erfaringer fra andre kommuner viser at mødregrupper og lytte besøg er til stor hjælp for disse kvinder. At afdække om og hvordan sundhedsplejen bedst kan støtte og hjælpe disse kvinder. Alle mødre med børn født efter , der scorer mellem end 8-12 point på ved Epds besøget eller efter aftale flere point og er i stand til at gå ind i projektet. At undersøge hvilket tilbud mødrene har størst glæde af og om den indsats sundhedsplejen kan yde står mål med indsatsen. Mødrene ind deles i tre grupper efter, hvor de bor. Alle tre grupper opfordres til kontakt med egen læge og rådgives om mulighed for anden indsats fx psykolog via egen betaling og åben rådgivning. Mødrene i distrikt syd besøges som hidtil. Dog aflægges behovsbesøg når der er bekymring for barnet. Mødrene i Avedøre distriktet tilbydes 5 lyttebesøg af egen sundhedsplejerske. Mødrene i distrikt nord tilbydes at deltage i efterfødselsgruppe 8 gange med 2 sundhedsplejersker. Disse familier besøges også ved bekymringer for barnet. Ved 8 mdrs. besøget tilbydes alle igen Epds undersøgelsen samt et spørgeskema om, hvilken hjælp de har fået og, hvordan de har fået det bedre. Organisering: NYT I 2011 håber sundhedsplejen at kunne tilrettelægge resurserne således, at vi kan tilbyde den rette hjælp til de familier, der bliver ramt af en efterfødselsreaktion eller depression. 7

8 Organisering: Ændret Åbent Hus Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggende sundhedsanordninger til børn og unge stk at sundhedstjenesten kombinerer den individuelle kontakt med aktiviteter for grupper af forældre, dette kan for eksempel være Åbent hus. At forældrene kan få vejledning og rådgivning imellem hjemmebesøgene. At spædbørn med usikker vægtstigning kan følges tæt. At skabe rum for netværksdannelse på tværs af ellers eksisterende grupper. Forældre med spæd- og småbørn. At styrke forældreevne og handlekompetencen gennem udveksling af erfaringer om bl.a. børns trivsel og sundhed med både sundhedsplejersken og andre forældre. Optimere mulighederne for sund vækst hos spædbarnet Netværksdannelse mellem forældre på barselsorlov. Sundhedsplejersken skaber rammer, der giver mulighed for at udveksle erfaringer og dele bekymringer både med sundhedsplejersken og andre forældre. Sundhedsplejen tilbyder efter behov kontrol af vægt og højde og individuel rådgivning. Der afholdes åbent hus af halvanden times varighed på Avedøre Bibliotek 1 x om ugen samt i sundhedscenteret alle de uger, hvor der ikke er forældreforedrag. Sundhedsplejen har netop omlagt dette tilbud fra lokaler i Risbjerg kirken og Strandmarkskirken til Sundhedscenteret. Der er stor søgning til tilbuddet og i 2009 var der 1250 besøgende. Det åbne hus er flyttet til Sundhedscenteret for at få bedre rammer for tilbuddet. I dag er der 2 sundhedsplejersker med hver gang. I Avedøre er der forsat åbent hus på biblioteket 8

9 Organisering: Ændret Baggrund: Tema Cafe Sundhedsstyrelsen anbefaler i, Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge anbefalinger 2007 stk at sundhedstjenesten kombinerer den individuelle kontakt med andre aktiviteter i lokal samfundet. Dette kan være oplysningsvirksomhed om børns udvikling, forældreroller mm. Samt i indledningen i stk 4 :I lokal samfundet kan den kommunale sundhedstjeneste tilbyde forskellige former for generel sundhedsfremme herunder en sundhedspædagogisk indsats. at forældre med mindre børn får mulighed for at høre et oplæg om emner, der handler om familiens trivsel, samt efterfølgende sammen med andre reflektere over det hørte gennem spørgsmål og svar. Gravide og forældre i Hvidovre med børn under skolealderen Forældrenes viden og kompetence øges gennem muligheden for at tilegne sig viden og dele denne med andre. At være med til at sætte forskellige emner på dagsordenen i de lokale netværk af forældre, så sundhed bliver et bredere begreb, der bliver samtaleemne i fællesskabet. At Sundhedscenteret bliver et trygt og kendt sted at hente viden om og hjælp til et sundt liv. 1 times oplæg med ½ times efterfølgende spørgsmål og debat. Emnerne for oplæggene tager udgangs punkt i det sunde liv i familierne med et lille barn, der i blandt kram faktorerne. 10 gange årligt i sundhedscenteret. Sundhedsplejersken har den koordinerende rolle og er vært ved arrangementet. Foredragsholderne er enten sundhedsplejersker eller ulønnede tværfaglige samarbejdspartnere. Arrangementet annonceres bl.a. i lokalavisen. Arrangementet er med succes afholdt 5 gange årligt gennem de senere år i Risbjerg Kirken. Fra sommeren 2010 udvides det til 10 gange og afholdes i sundhedscenteret. Der ved gøres tilbuddet bredere og mål gruppen større. Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2007 stk at sundhedstjenesten kombinerer den individuelle kontakt med andre aktiviteter i lokal samfundet, og at dette f.eks. kan være rådgivningsvirksomhed. Sundhedsplejen møder ofte forældre, der har behov for rådgivning af længere varighed end et normalt hjemmebesøg kan rumme. En del af disse forældre har brug for rådgivning, der falder uden for de almindelige tilbud vi kan henvise til som fx. egen læge eller socialforvaltning. Sundhedsplejen har ikke direkte kontakt med familien, når børnene er i alderen 8 mdr. til skolealder, men vil gerne være til rådighed ved behov for rådgivning. At tilbyde rådgivning til den gruppe forældre og familier, der ellers ikke har nogen mulighed for at få rådgivning. Klinikken er åben for alle, men sundhedsplejen henviser især forældre, der har det svært efter fødslen. Sunde og velfungerende familier. 9

10 Organisering: NYT Rådgivnings samtaler, der tager udgangs punkt i det problem forældrene eller familien kommer med. Afdækning af evt. efterfødselsdepression og henvisning videre til relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Rådgivningen har til huse i sundhedsplejens klinik i sundhedscenteret. Der er åbent 2 timer 1 x om ugen. Familierne kan enten bestille en tid eller bare komme. Klinikken er bemandet af en sundhedsplejerske, der også er familieterapeut. Rådgivningen har fungeret siden sommeren der har været besøgende i rådgivningen hver gang, nogle en enkelt gang andre flere. Borgerne er kommet med meget forskellige behov, fra bekymringer for børn over den alder vi ellers ser, par problematikker i den nye familie, til efterfødselsreaktioner og depressioner. 10

11 Organisering: Ændret Konsulentfunktion i daginstitutioner Det fremgår af Sundhedsydelser til børn og unge anbefalinger fra sundhedsstyrelsen at i dagtilbud tilbydes generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende vejledning og rådgivning, samt at kommunen selv kan tilrette lægge dette ud fra lokale ønsker og behov. Sundhedsplejen skal derud over tilbyde rådgivning til personalet om børn, som personalet vurderer, har særlig behov med forældrenes accept. Sundhedsplejen medvirker til at sikre alle børn en sund opvækst. Alle institutioner i Hvidovre Kommune. Tværfagligt samarbejde udbygges til glæde for børnene, samt medvirke til at børnene får en sund opvækst. I sundhedsplejen er der tidligere udarbejdet en kontrakt, som er indgået med alle institutioner. Der tilbydes 1 besøg af sundhedsplejen årligt Rådgivningen og vejledning kan omhandle ernæring, allergi, røg, alkohol, tegn på omsorgssvigt, forebyggelse af ulykker m.m. samt rådgivning om børn med særlige behov efter forældrenes samtykke. I Hvidovre kommune er sundhedsplejen en del af tværs grupperne, hvor behovsbørn kan drøftes efter aftale med forældrene. Derfor er tilbuddet fra sommeren 2010, 1 besøg i institutionen mod tidligere 2. Ikke alle institutioner benytter tilbuddet. 11

12 Sundhedsplejens tilbud til børn og unge i skolealderen Sundhedsplejens tilbud til klasse Baggrund: Ifølge sundhedsydelser til børn og unge anbefalinger Sundhedsstyrelsen 2007 stk skal der være to helbredsundersøgelser i 2 på hinanden følgende år i indskolingen. Afdække helbredsmæssige, sanse-motoriske, sproglige, sundhedsmæssige og sociale færdigheder. Henvise til tværfaglige samarbejdspartnere ved behov. Alle børn i 0 og 1 årgang. At give børnene den bedste sundhedsmæssige start i skolen, samt opspore evt. helbredsmæssige problemstillinger, der kan have betydning for skolegangen. 0kl: Sundhedssamtale med forældre og barn. Undersøgelse af syn og hørelse, farvesyn, høje og vægt. Observation af sprog. Samtalen kommer ind på følgende emner: kost, social- og skolemæssig trivsel og anamnese, tidligere heldbred og sundhed. motion, rygning i hjemmet, søvn og sundhedsmæssige problemstillinger forældrene måtte ønske at drøfte. Tværfaglig konference om barnets trivsel, hvis forældrene giver samtykke til dette. 1 klasse sundhedsværksted med fem forskellige værksteder der omhandler: motorik, håndhygiejne, vækst, syn, søvn og aktivitet. pædagogisk indsats i klassen, fx håndvask. Organisering: 0kl: oplysningsskema vedr. barnets helbreds- og sundhedsanamnese sendes til hjemmet og returneres i udfyldt stand til sundhedsplejersken inden undersøgelsen. Sundhedsplejersken overfører oplysningerne til papirjournalen. Elev og forældre inviteres skriftligt til samtale og undersøgelse på sundhedsplejerskens kontor. Efterfølgende deltagelse i tværfaglig konference med klasselærer, evt. talepædagog, psykolog, tandlæge og skoleleder. 1 kl: sundhedsværkstedet afholdes på skolen af 2 sundhedsplejersker og varer i alt 5 skolelektioner. Klassen inddeles, så eleverne deltager i hold. Forældrene orienteres inden værkstedet og har mulighed for at ønske en behovs samtale efterfølgende. Ændret + Nyt Sundhedsplejerskerne har gennemført indskolings undersøgelse i 0 klasse gennem mange år. I skoleårene /10 er 1 kl. børnene kun blevet målt vejet og har fået lavet synsprøve. Tidligere var det skolelægens opgave at varetage indskolingsundersøgelsen i 1 klasse. I skoleåret 2011 vil alle børn blive set i sundhedsværkstedet. 12

13 Sundhedspædagogisk indsats i 3 klasse Som en del af en sammenhængende sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i skolealderen, bidrager den kommunale sundhedstjeneste til ved en sundhedspædagogisk indsats i 3 klasse, at bevidstgøre eleverne om de faktorer, som påvirker deres sundhed og trivsel. Formålet med den sundhedspædagogiske indsats i 3 klasse er, at barnet bliver tiltagende selvstændigt, og i skoleforløbet gradvist skal lære, at tage vare på egen sundhed som ung og voksen. Alle elever på 3 årgang. Målet med den sundhedspædagogiske indsats i 3 klasse er, at eleverne opnår ny viden om nogle af de faktorer, der kan påvirke deres sundhed i positiv eller negativ retning. Fx: kost, motion, søvn, social trivsel. Organiseret som en gruppeaktivitet for hele klassen, strækkende sig over 2 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt således, at medinddragelse af eleverne vægtes højt. I undervisningen berøres emnerne: Kost, selvtillid/ selvværd, motion og søvn/ hvile. Organisering: Forud for undervisningen, aftales en dato med klasselæreren, og eleverne får et brev med hjem, hvori der orienteres om undervisningen. Der undervises ud fra den udarbejdede undervisningsplan, som bygger på principperne i aktive vurderinger en undervisningsmetode, der medinddrager eleverne aktivt. NYT Den sundhedspædagogiske undervisning er implementeret på alle skoler fra skoleåret 2010/

14 Sundhedspædagogisk indsats i 5 klasse Det fremgår af Sundhedsydelser til børn og unge anbefalinger Sundhedsstyrelsen stk og at en del af den kontakt sundhedsplejersken skal have med barnet mellem ind og udskoling er en sundhedspædagogisk indsats. Som en del af en sammenhængende sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i skolealderen, bidrager den kommunale sundhedstjeneste derfor med en sundhedspædagogisk indsats i 5 klasse. Formålet er at bevidstgøre eleverne om de faktorer som påvirker deres sundhed og trivsel. I starten af puberteten sker der en stor fysisk, psykisk og social udvikling med eleverne. De konfronteres med en række nye sundhedsmæssige udfordringer, og har derfor behov for at opnå ny viden herom. Formålet med den sundhedspædagogiske indsats i 5. klasse er, at eleverne bliver tiltagende selvstændige, og i skoleforløbet gradvist lærer, at tage vare på egen sundhed som ung og voksen. Alle elever på 5. årgang. Målet med den sundhedspædagogiske indsats i 5. klasse er, at eleverne opnår ny viden om nogle af de faktorer, der har betydning for deres sundhed i forhold til det at være i puberteten. Ligeledes er målet, at eleverne udvikler en hensigtsmæssig sundhedsadfærd, idet det er den adfærd de grundlægger i ungdommen, som de viderebringer i deres voksenliv. Indholdet i den pædagogiske vejledning retter sig mod forhold vedrørende pubertetsforandringer af fysisk, psykisk og social karakter samt de sundhedsmæssige udfordringer forbundet hermed. Organisering: 2 lektioner pr klasse med 1 sundhedsplejerske. Eleverne får et brev med hjem, hvori der orienteres om undervisningen. I samarbejde med klasselæreren vurderer sundhedsplejersken, hvordan undervisningen bedst tilrettelægges, så den aktuelle 5. klasses behov for vejledning imødekommes. For mange af klasserne vil det betyde, at første lektion vil være fælles for hele klassen, og at den følgende lektion vil være en lektion forbeholdt pigerne. I undervisning og vejledning lægges der vægt på elevernes medinddragelse Ikke ændret! Dette tilbud er allerede en etableret del af den kommunale sundhedstjenestes tilbud til alle 5. Klasser i kommunen. Det har fungeret godt i mange år og alle klasser modtager undervisningen. 14

15 Åben dør i 7 klasse Tilbuddet er en del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have regelmæssig kontakt med eleverne op gennem skolealderen samt yde en særlig indsats til børn og unge med særlige behov. Jf. Sundhedsstyrelsen anbefalinger om sundhedsydelser til børn og unge Udviklingsprojekter i Københavns Kommune har vist, at eleverne i høj grad efterspørger og bruger muligheden for selv at henvende sig med sundhedsrelaterede problemstillinger. Eleverne oplever herved, at rådgivningen har relevans for netop dem, og har derfor lettere ved at omsætte rådgivning og viden til konkrete handlinger. I teenage årene viser det sig ofte, at eleverne tumler med problematikker, der ikke er kendt for deres forældre, og som de har brug for at tale med sundhedsplejersken om. Formålet med dette sundhedsfremmende tilbud er, at give elever og forældre mulighed for selv, at henvende sig med de sundhedsrelaterede problemstillinger, som er relevante og aktuelle for lige præcis dem. Alle elever i 7 klasse. Målet med dette sundhedspædagogiske tilbud er, at medvirke til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse på alderstrinnet. Desuden giver tilbuddet mulighed for, at behovsbørnene har et sted, at henvende sig med de sundhedsmæssige problemstillinger de står i. De elever som har lyst, kommer ind til sundhedsplejersken, enten alene eller i grupper. Eleverne formulerer selv, hvilke sundhedsrelaterede emner/ problemer de vil drøfte med sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken fungerer som sparringspartner og vejleder i det nødvendige omfang. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at eleverne henvender sig med problemstillinger som vedrører både fysisk, psykisk og social trivsel. Organisering: Sundhedsplejersken og klasselæreren finder i fællesskab en dato, hvor der er mulighed for at holde åben dør. Elever og forældre orienteres via brev. Sundhedsplejersken åbner tilbuddet ved at orientere klassen på dagen om at det er nu. NYT Tilbydes alle kommunens 7 klasser i skoleåret 2009/2010 På de skoler her i kommunen hvor tilbuddet er afviklet i skoleåret 2009/10, har der været stor søgning, og eleverne har haft et bredere syn på sundhed, end vi tidligere har erfaret. Samtalerne tager den tid den enkelte elev har brug for. 15

16 Udskoling 8. klasse Lovpligtig undersøgelse i udskolingen. Kommunalbestyrelsen har godkendt Hvidovre kommunes udskolings model som dermed opfylder kravet til udskolings undersøgelsen. I Hvidovre er antallet af rygere større end i de kommuner der ligner i forhold til indbygger grupper, derfor er der en særlig rygeforebyggelses del knyttet til udskolingen. At eleverne ved aktiv deltagelse tager medejerskab for egen sundhed og udvikler sundhedsmæssig handlekompetence. Eleverne får kendskab til sundhedscentret. Eleverne modtager lovpligtig helbreds undersøgelse i udskolingsårene. Alle unge i 8. klasse. At de unge reflekterer over egen sundhedsadfærd og sundhedstilstand. At skabe mulighed for egenomsorg. Sundheds eksperimentariet med 28 opgaver fordelt på 8 stande. Herunder en særlig grundig bemandet stand om rygning. Sundhed med prikker kortlægge klassens og kommunens sundhedsprofil. Høreprøve og check af resultater af sundhedseksperimentariets sundhedsplejerske. Opfølgende samtaler hos egen sundhedsplejerske ved behov. Undervisning tirsdag kl om klassens sundhed ud fra sundhedsprofilen. Organisering: Eleverne tester sig selv i Eksperimentariet. Sekretæren laver invitationer og sender hjem til familien. 8. klasse, samt deres lærer deltager fra kl og kl næste dag. 3 sundhedsplejersker 1 dag og 2 anden dag i samarbejde med klasselæreren om de unges trivsel og sundhed for at opnå synergi effekt. Eleverne henvises til egen læge ved lægeligt behov. Ikke ændret Udskolingen foregår med succes og med mange meget positive tilbagemeldinger fra de unge, deres forældre og lærere. Dette har været et fast tilbud siden 2005/6. 16

17 Rygeforebyggelse for unge - udskolingen Baggrund: Hvidovre kommunes borgere ryger mere end landsgennemsnittet Børn og unge er hyppigt udsat for passiv rygning Rygeforebyggelse kan nedsætte andelen af kommende rygere Sundhedsplejens tilbud er en del af den samlede ungdomsrygeforebyggelse i kommunen Alle elever i 8. klasse kommer igennem en rygestand når de udskoles via eksperimentariet. En sundhedsplejerske varetager en rygestand fra kl Alle udskolingseleverne skal gennemgå standen som omhandler rygning, konsekvenser, opfordring til aldrig at ryge samt information om rygestop og om hash o.l. At de unge lærer om rygningens konsekvenser Forebygge rygestart Formidle viden om muligheden for et rygestop og henvise hertil. Fremme sundheden for de unge i kommunen. 8. klasse og de unge rygere. At formidle viden om røg og konsekvenser heraf og medvirke til at nogle unge ikke starter på at ryge eller vælger at stoppe med at ryge. En snak om elevernes egen viden omkring rygning, men udgangspunkt i en tipskupon som alle elever laver, og formidling af viden om røg og konsekvenser. Organisering: En bemandet stand i eksperimentariet i udskolingen med en sundhedsplejerske 4 timer om ugen. Ændret Alle unge i 8 klasse gennemgår rygestanden. Vi vil i skoleåret 2010/11 undersøge antallet af rygere i 9 klasse. 17

18 Præventions undervisning Baggrund: Hvidovre kommune har et højt antal af helt unge mødre. Forekomsten af kønssygdommen klamydia hos unge i Danmark er i voldsom vækst (ca unge mellem er smittet med klamydia). Vi ved at mange indvandrer børn ikke får seksualvejledning i hjemmet og derfor selv er henvist til at søge viden på nettet og blandt kammerater, og at denne oplysning ofte ikke er svarende til virkeligheden. En del af de grove seksuelle overgreb blandt teenagerne bunder i manglende viden og respekt for det andet køn. At forebygge kønssygdomme og uønskede graviditeter hos de helt unge (der ses en stigning af aborter i enkelte gruppe unge) At de unge reflekterer over egen seksualitet og tager ansvar for deres seksuelle sundhed. Aflive myter der florerer i ungdomsmiljøet og være en modvægt til pornografiens til tider kønsdiskriminerende og voldsomme fremstilling af sex. At eleverne får forståelse for vigtigheden af at respekterer hinandens grænser og tager ansvar for sig selv og deres evt. partner. At eleverne møder et voksent modspil, hvor der kan afprøves standpunkter i trygge rammer. Alle 8. klasser i Hvidovre kommune. At eleverne får viden om hvordan de kan forebygge graviditet og kønssygdomme, og vigtigheden af at bruge kondom allerede fra deres seksuelle debut. Blive bevidst om at følelser og grænser også er en del af seksualitet. At undervisningen foregår fælles for drenge og piger, så det opleves at det modsatte køn også har interesse for emnet. 2 timers dialogbaseret undervisning af eleverne. I undervisningen gennemgår sundhedsplejerskerne den basale anatomi hos manden og kvinden. Præventionsformer fremvises og eleverne deltager i kondomværksted. Eleverne får viden om kønssygdomme, herunder lægges særlig vægt på klamydia symptomer og undersøgelse. Vi berører de mere bløde værdier ved seksualitet, såsom følelser og grænser. Af andre emner der indgår i undervisningen bør nævnes: Nødprævention, abort, graviditetstest, kriminelle lavalder og myter omkring unges seksualitet. Organisering: Aktiv undervisnings form, der tager udgangs punkt i den nyeste viden om unges seksualvaner, og inddrager elevernes egen viden og oplevelser. Skolerne modtager invitation til deltagelse i sundhedseksperimentarium til deres 8. klasser og opfordres i den forbindelse til, at benytte sig af tilbuddet om seksuel og præventionsundervisning om onsdagen i samme uge. Undervisningen varetages af 2 sundhedsplejersker, der har deltaget i seksualvejledningskursus via foreningen Sex og Samfund. Undervisningen foregår i et centralt beliggende lokale med det nødvendige audiovisuelle udstyr. Eleverne transporterer sig frem og tilbage mellem Sundhedscentret og skolen på cykel eller med bus. Ændret Det er et efterspurgt tilbud i sundhedsplejen, som har fungeret siden efteråret Der har været meget positive tilbagemeldinger fra skolerne, og tilbuddet er siden begyndelsen blevet benyttet af stort set alle skoler. Fra skoleåret 2010/11 bliver tilbuddet udvidet i samarbejde med sundhedscenteret til 2 timer i 8 klasse og 2 timer i 9 klasse. 18

19 Åben rådgivning prævention Baggrund: Hvidovre kommune har et højt antal af helt unge mødre. Forekomsten af klamydia hos unge i Danmark er i voldsom vækst. Vi ved at mange indvandrer børn ikke får seksualvejledning i hjemmet og derfor selv er henvist til at søge viden på nettet og blandt kammerater, og at denne oplysning ofte ikke er svarende til virkeligheden. Hvidovres unge mellem 13 og 18 år anonymt har mulighed for at få velkvalificeret hjælp, råd og vejledning om prævention og seksualitet af en fagperson. At forebygge kønssygdomme og uønskede graviditeter hos de helt unge. Organisering: Ændret Alle unge i Hvidovre kommune. At medvirke til at eleverne ved hvordan de kan forebygge graviditet og kønssygdomme, og vigtigheden af at bruge kondom allerede fra deres seksuelle debut. At eleverne tør henvende sig til sundhedsplejersken med andre personlige problemer. Samtale ud fra elevens ønsker og behov. Gratis uddeling af kondomer og pjecer. Mulighed for graviditets test. 1 sundhedsplejerske 2 x 2 timer om ugen. Sundhedsplejersken har samtidig enten ammeklinik eller alm. åben rådgivning. Eleverne kan bestille en tid i Sundhedscenterets reception, eller dukke uanmeldt op. Tilbuddet er økonomisk funderet i sundhedscenteret Fra efteråret 2007 har sundhedsplejen haft åbent 2 timer hver uge og fra efteråret 2010 er tilbuddet udvidet samtidig med, at ammerådgivningen startede. Sundhedsplejen oplever et svingende antal henvendelser i rådgivnings tiden, og en del henvendelser der ligger uden for denne. Da sundhedsplejen nu er samlet i sundhedscenteret er det dog næsten altid muligt at finde tid og mulighed for rådgivning. 19

20 Heldbreds undersøgelser Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der til alle børn i skoleforløbet tilbydes regelmæssig kontakt med sundhedsplejersken og regelmæssig heldbreds undersøgelse og sundhedssamtale(anbefalinger om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2007 Sundhedsstyrelsen). Identificere og opspore sundhedsmæssige og helbredsmæssige problemstillinger, (F.eks. nærsynethed, nedsat hørelse, over- og undervægt, dårlig trivsel). At understøtte muligheden for adgang til sundhed for alle børn og unge i kommunen, uanset forældrenes kompetence At sundhedsplejen er en kendt person for eleven. Alle skolebørn, med primær fokus på de år, hvor der sker den største forandring i kroppen. Bevidstgøre eleverne om eget heldbred. Forebygge heldbreds problemer gennem barne- og ungdomsårene, samt henvise barnet til den rette hjælp i rette tid. Højde, vægt og syns prøve i 0., 1., 5. og 8. klasse. Motorik i indskolingen. Hørelse og farvesyn i 0. og 8. klasse Individuel Sundhedssamtale med eleven og forældre i 0. klasse + 5. klasse. Organisering: En del af helbredsundersøgelserne foregår sammen med anden sundhedsaktivitet. Alt afhængig af årgang inviteres eleverne med forældre eller alene. Undersøgelserne forgår som en del af den sundhedspædagogiske indsats i 0., 1. og 8. klasse og i 3. klasse efter en pædagogisk indsats i klassen. Ændret Dette er en ny model vi arbejder efter fra skole året 2009/10. Vi har før tilbudt sundhedssamtaler og helbredsundersøgelser på 3., 5., 7. klassetrin, men de seneste 5 år måtte aflyse flere årgange pga. resursemangel. 20

21 Ekstra konsultationer på alle klassetrin Baggrund: I Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2007, Anbefalinger står: s. 33. Mens ind- og udskolingsundersøgelsen involverer sundhedsplejersken og lægen(de kommuner som har skolelæge), er det i de mellemliggende år sundhedsplejersken, som har ansvaret for den rutinemæssige kontakt med barnet/den unge. Hvis barnet ikke udvikler sig som forventet eller ikke trives, bør den kommunale sundhedstjeneste iværksætte yderligere indsats i samarbejde med barnet/den unge, forældrene, lærere, speciallærere, specialpædagoger og psykologer. At identificere sundhedsproblemer eller trivselsproblemer, Alle børn i den skolepligtige alder som har sundhedsrelaterede problemer, og går på de klassetrin, som sundhedsplejersken ikke ser rutinemæssigt. At følge op på tidligere iværksat handling eller i værksætte hjælp og støtte i forhold til det relevante problem. Individuel sundhedssamtale på elevens opfordring eller ud fra bekymring fra forældre, lærer, pædagoger m.m. eller via egen henvisning fra sundhedsplejerskens tidl. observationer, opfølgning på høreprøve, synsprøve, vægt, mål, motorisk undersøgelse. Organisering: På sundhedsplejerskens kontor på skolerne, efter nærmere aftale med forældre og lærere. Ikke ændret Dette tiltag er allerede en etableret del af sundhedsplejen. Der ses ca. 25 % af en årgang på de årgange, hvor vi ikke har anden kontakt med børnene. 21

22 Sundhedsplejens tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Baggrund: Organisering: Behovsbesøg til småbørnsfamilier Omtrent 20 % af alle småbørnsfamilier oplever i perioder af kortere eller længere varighed at have vanskeligheder, hvor familiens egne ressourcer ikke er tilstrækkelige til at varetage barnets behov. Her vil det almindelige tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken ikke være tilstrækkeligt. (jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2007: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge ) I sundhedstjenestens årsopgørelse fremgår hvor mange børn, der er udtaget til en yderligere indsats af sundhedsplejersken. Støtte, vejlede og rådgive forældrene så deres egen kompetence øges og forældre-barn tilknytningsprocessen kan finde sted. Forebygge mistrivsel, omsorgssvigt, fysisk- og psykisk fejludvikling hos barnet. Viderehenvise til og samarbejde med andre samarbejdspartnere og foranstaltninger ved behov. (jf. I Tide s. 6-7) Kommunens børnefamilier med børn i førskolealderen, der midlertidigt eller over længere perioder har behov for støttende hjemmebesøg ud over de besøg der er indeholdt i sundhedsplejens besøgsprofil til småbørnsfamilier. Det kan dreje sig om: ammeproblemer, for tidligt fødte børn, børn med fysiske handicaps, psykisk sygdom hos forældrene, familier med massive psykosociale vanskeligheder. Medvirke til at sikre småbørn en sund opvækst. Understøtte og medvirke til at udvikle familiens evne til selv at mestre udfordringerne og vanskelighederne forbundet med det at have børn. Underrette de sociale myndigheder, hvis barnets omsorg er truet. Sundhedsplejersken kommer på hjemmebesøg til behovsfamilier. Hun samarbejder med forældrene og supplerer og videregiver viden og erfaring om barnets behov. Sundhedsplejersken støtter og vejleder familien på baggrund af sine observationer om samspillet i familien og deres specifikke problemstillinger. Hun kan fungere som bindeled mellem familie, hospital, egen læge, institution og de sociale myndigheder i det omfang der er behov. Det vurderes løbende om, der er behov for yderligere indsats og støtte fra andre faggrupper. 1 eller 2 sundhedsplejersker besøger familien i deres eget hjem efter behov. Antallet af besøg varierer afhængigt af problemernes karakter. Sundhedsplejersken samarbejder tæt med Børne- og Familie afsnittet i de mest komplicerede problemstillinger. Fra foråret 2010 er sundhedsplejersker med særlig viden og interesse for præmature, adoptivbørn, og handicappede børn tilknyttet disse familier. Tilbuddet til familier med amme og eller trivselsproblemer, samt familier med efterfødselsreaktioner er blevet optimeret, så der ud over 22

23 hjemmebesøget er muligt at tilbyde en anden yderligere indsats i eget regi. Se disse grupper Ændret I kalenderåret 2008 blev der i alt udtaget 324 børn mellem 0-1 år til en yderligere indsats ved sundhedsplejen. 23

24 Organisering: NY Tilbud til forældre med præmature børn I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge nævnes forældre med et for tidligt født barn, som en gruppe med særlig behov for sundhedsplejens faglige indsats. Forældre til præmature børn har et stort behov for støtte og hjælp til at forstå deres børns signaler, at bearbejde krise- og sorgreaktioner og til at danne netværk. Flere præmature børn har en eller flere vanskeligheder som følge af at være født for tidligt. Mange forældre til for tidligt fødte børn oplever at stå meget alene med vanskelighederne. Styrke forældreskabet til det lille præmature barn, samt være netværksskabende i lokal samfundet. Forældre med børn født før 34 uge. Støtte forældrene til at se og imødekomme det for tidligt fødte barns signaler om kontakt, kost og stimulation på en hensigtsmæssig måde. Hjælpe forældrene med at mestre barnets særlige situation, og evt. senfølger. Forstå forældrenes reaktioner, og at imødekomme deres behov for anerkendelse af deres situation og spejling hos andre. Kunne opspore børn og familier med behov for yderligere indsats fra primær eller sekundær sundhedssektor og henvise til rette instans. Være tovholder i familien hvis barnet viser sig at være handicappet. Hjemme besøg ud fra familiens behov. Ved børn født inden 28 uge af sundhedsplejerske med særligt kendskab til denne gruppe børn. En sundhedsplejerske i hvert distrikt i kommunen med speciel viden om præmature børn. Tilbuddet er etableret i foråret

25 Ung Mødregruppe Unge mødres livssituation er ofte præget af, at parforholdet er ustabilt eller de er enlige, arbejdssituationen og uddannelse ligeledes ustabilt og deres sociale netværk er meget lille. Desuden er der stort behov for hjælp til at håndtere forældrerollen. Dette understøttes af Social og sundhedsministeriet som har udgivet Unge forældre på vej! Af Lisbeth Bundgård. At de unge mødre bliver i stand til at mestre deres livssituation på en sådan måde, at de kan håndtere det at have ansvar for et lille barn, både fysisk, følelsesmæssigt og socialt. At mødrene får øget handlekompetence til at vælge et sundt liv for sig selv og deres børn. Mødre og gravide under 22 år. Umodne mødre op til 25 år. At kvinderne danner et netværk At kvinderne ved hvor de kan opsøge råd og vejledning. At kvinderne får viden om og lærer at lave sund og varieret kost til deres børn. At introducere kvinderne til måder at være sammen med deres børn på, som kan øge livskvaliteten for familien. At forebygge sygdom. At støtte den unge mor i at få en uddannelse, arbejde og lejlighed At være med til at bygge bro til den offentlige forvaltning. At kvinderne arbejder med mor/barn relationen således at samspil styrkes. At kvinderne får mulighed for at reflekterer over deres parforhold. Gruppesamtaler ud fra følgende emner: forældreskabet, kost, søvn, samvær, netværk, fremtid, sprog, stimulation, sundhed og sygdom, barnets udvikling, sundt børneliv, motion mm. Og hvad mødrene selv bringer op. Individuel vejledning og samtaler Undervisning ud fra forskellige pædagogiske metoder Besøg af indbudte gæster med relevans til gruppen, eksempelvis, diætist, sagsbehandler, Multihuset, medarbejder fra pladsanvisningen mm. Aktiviteter ud af huset, eksempelvis: babysvømning, legeplads, bibliotek osv. uændret 90 % af de unge mødre i Hvidovre Kommune er tilknyttet ung mødregruppe. For tiden er 17 mødre i alderen år tilknyttet ung mødregruppe. 25

26 NYT Ung i arbejde Mødregruppe med AMF Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at flere unge kommer i gang med uddannelse og arbejde. De unge mødre udgør en væsentlig del af de unge uden arbejde og uddannelse. Derfor har AMF bedt sundhedsplejen om at være en del af en samlet indsats for denne gruppe når de efter barsel bliver erhvervs aktive. At de unge mødre bliver i stand til at mestre deres livssituation på en sådan måde, at de både kan håndtere det at have ansvar for et lille barn, og kommer i gang med arbejde eller uddannelse. Erhvervsaktive mødre under 22 år. Erhvervs aktive Umodne mødre op til 25 år. At styrke de kompetencer mødrene har fået gennem det første leveår. At den unge mor kommer i gang med uddannelse eller arbejde. Sundhedsplejens opgave i projektet er at være koordinator og samlings punkt. Det faste holdepunkt gennem forløbet. Forløbet veksler mellem arbejdsmarkeds relaterede emner og familie relaterede emner. Der udarbejdes handleplaner aflægges besøg på evt. kommende arbejds- og uddannelses steder. Det første hold startede i nov og tilbuddet ser ud til at blive forankret som et fast tilbud i arbejdsmarkedsforvaltningen. 26

27 IT KIT Der er evidens for, at antallet af overvægtige børn stiger. Ca. hvert 5. barn i børnehaveklassen er overvægtige. Der er evidens for, hvis man sætter ind før 6 års alderen bryder man den stigende vægtkurve. Undersøgelser viser, hvis begge forældre til et barn er overvægtige er risikoen for at barnet bliver overvægtigt 80 %. Hvis det kun er den ene forældre, der er overvægtig er risikoen for overvægt 40 %. Forebygge livsstilssygdomme ved at finde og behandle overvægtige børn (eller/og deres forældre?). Overvægtige 3 års børn eller hvis en af forældrene er overvægtige. (BMI er ikke fastsat endnu) Få hele familien til at hjælpe barnet og sig selv med en sundere livsstil. FIT KIT et tilbud til familien om kost og motion i samarbejde mellem sundhedscenteret og sundhedsplejen Organisering: Opsporer børn i 3 års alderen evt. via sundhedsplejerske, institutioner, diætister eller egen læge, familien indbydes til forløbet. NYT Det første hold starter til august

28 Behovsskolebørn Baggrund: Skolebørn har forskellige behov særlig indsats. Det værende syn høre vægtproblemer, eller børn som ikke trives i skolen. Samt børn som har hjemlige problemer. I skolesundhedstjenesten årsopgørelse fremgår det, hvor mange børn der er udtaget til særlig indsats og heraf hvor mange der er henvist til andre instanser, eller sundhedsplejens egen indsats. At sikre lige adgang til sundhed og sundhedstilbud for kommunens børn, ved at iværksætte tidlig indsats, og motivere til at benytte relevant hjælp. Skolebørn med forskellige belastninger: fysiske psykiske sociale samt manglende sociale kompetencer. Det enkelte skolebarn har det godt, trives i skolen og med sit liv. Gennem de forebyggende sundhedssamtaler i skoleforløbet skabe tillid og fortrolighed mellem barn og sundhedsplejerske. Gennem samtaler at motivere barnet til at forstå egen situation og handle herefter. Indsamle observationer og data m.h.p. henvisning til relevant samarbejdspartner. Inddrage forældrene i processen, så familien får ejerskab. Organisering: Hver skole har 1-2 sundhedsplejersker tilknyttet til at varetage helbredsundersøgelser og sundhedsopgaver. ( Se retningslinjer for skolesundhedstjenesten ) En sag kan komme frem ved: - barnet selv henvender sig, eller ved den årlige kontakt. Forældrene eller en klasselærer henvender sig. -Samt på tværsmøder som afholdes jævnligt. Alt efter problemets art, følger sundhedsplejersken op med samtale / undersøgelse, som enten resulterer i at gentage samtale/ undersøgelse (evt. syn høre) eller henvise til anden faglig instans. Det kan også blive aktuelt at tilbyde en pædagogisk indsats i klassen, hvis problemet inddrager flere børn i klassen. Forældrene vil altid være samarbejdspartner, og klasselærer efter behov. I TIDE vil også altid grundlaget for indsats. uændret I skoleåret 2008/09 udtog sundhedsplejen 736 børn til egen indsats samt henviste 414 børn videre til andre. 28

29 29

30 Sorggrupper Sundhedsstyrelsen s anbefalinger for sundhedsydelser til børn og unge 2007 stk børn med identiske vanskeligheder kan med fordel samles i mindre grupper. Ifølge Danmarks statistik oplever 30 børn i skolealderen i Hvidovre hvert år at en forælder dør. Der til kommer de børn der mister søskende eller andre tætte pårørende ved død. En del af disse børn vil senere få fysiske og psykiske problemer pga. uforløst sorg. At give disse børn et frirum til at tale om deres sorg og at hjælpe dem til at forholde sig til tabet og give dem mulighed for et liv uden men af dette tab. Kommunens børn fra 6-18 år. Børn der har mistet en nær pårørende og som følge af dette tab har udviklet en bekymrende adfærd. Børn hvor de selv eller forældrene ikke har tilstrækkelige ressourcer til normal sorgbearbejdelse. At børnene får levendegjort den afdøde og sagt ordentligt farvel. Blive i stand til at forholde sig til det meningsløse, og får et godt liv igen uden den de har mistet. Sorggruppe møde 1-2 gange om måneden i 1½ time. Der laves mindebøger, tegnes, ses film, snakkes, skrives breve og aflægges besøg på kirkegårde. Organisering: To grupper: 6-11 år og år. Børnene henvises til grupperne af lærer praktiserende læger, skolepsykologer og sundhedsplejersker. Ofte er der først brug for deltagelse i grupperne når der er gået en tid efter dødsfaldet, andre gange er det påkrævet lige efter. Familien kontakter derefter den ene af de deltagende fagpersoner og der holdes en visitations samtale. Der er løbende optag i grupperne. Grupperne ledes af 1 sundhedsplejerske og 1 skolepsykolog og forgår i sundhedscenteret. Uændret Sorggrupperne har eksisteret de sidste 6 år, i starten som en lokal gruppe på Dansborg skolen og siden 2007 som et tilbud til alle børn i kommunen. Gennem det sidste år har 20 børn været knyttet til grupperne. 30

31 Rygestop for unge Stort antal af unge ryger i kommunen. At hjælpe de unge i Hvidovre kommune til at fastholde deres nuværende rygestopforsøg. At klæde de unge på til det næste rygestopforsøg At motivere de unge til at komme i gang med et rygestop. Unge i Hvidovre kommune. At antallet af unge rygere mindskes i kommunen Motiverende rygestop kursus mødegange a 1-1½ time, med konkrete målsætninger til hver kursusgang. Give indsigt og viden om afhængighed, rygningens konsekvenser og hvordan man kan stoppe med at ryge. Organisering: Planlægning foregår fra sundhedscentret og inden for deres rammer Undervisning i sundhedscentret, eller efter aftale. NYT Rygestopkursus i sundhedscentret Afholdt løbende siden efteråret 2009, med stor succes. 31