Bilag 5: Transskription af interview med Lotte. I: Okay ja. Forkortelser: Deltager: D Assistent: A Interviewer: I. D: Ja det er det. Yes.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5: Transskription af interview med Lotte. I: Okay ja. Forkortelser: Deltager: D Assistent: A Interviewer: I. D: Ja det er det. Yes."

Transkript

1 Bilag 5: Transskription af interview med Lotte Forkortelser: Deltager: D Assistent: A Interviewer: I D: Jeg havde det af to omgange kan man sige.. jeg havde det første gang, da jeg fødte mit andet barn. Øh der blev jeg rigtig rigtig syg. Og så øh, jeg tror jeg har egentlig tænkt over at blande de to ting lidt sammen, fordi stress er reelt det samme om det så hedder angst eller stress eller depression eller hvad det kan udvikle sig til, så stammer det fra det samme. Så jeg tænker lidt, for jeg ser lidt mine to forløb som et samlet forløb, som afhang af hinanden og som opstod af de samme ting, ikke, så øh. Men ellers så er det fra skole, altså jeg var jo sygemeldt øh i 5 måneder, tror jeg, 4 eller 5 måneder. Med øh, stress, hvor jeg også gik i behandling. Øhm, og øh, første gang jeg var sådan rigtig nede var jeg på barsel, så det talte jo ikke rigtig i regnskabet, må jeg sige, hehe I: nej, nej. D: Så så øh, for der er jeg jo alligevel væk jo, øhm men jeg vil sige stadigvæk det, at det er det samme. I: Okay. D: Øhm.. og jeg tænkte.. I: Men hvor mange års mellemrum var der mellem? D: Jamen altså der var Der var faktisk to år i mellem, øhm, hvor jeg ikke tror jeg kom til bunds i kernen af hvorfor jeg fik stress første gang, D: Og derfor kom det igen sådan tror jeg det er, men men, det ved jeg ikke. I: Og hvor lang tid siden er det nu så? D: Det er nu, det er forår nu, så det er nu 3 år siden jeg kom tilbage til arbejdet. 1 I: Okay ja. D: Ja det er det. Yes. I: Hvad forbinder du med begrebet stress? D: Øhm, jamen jeg forbinder.. Altså stress er at, at man, for mit vedkommende var det meget udefinerbart i starten. Jeg havde problemer med at sove, jeg kunne ikke, jeg kunne ikke falde i søvn, jeg havde sådan noget man kalder, tankemylder. Altså det vil sige man lå og kørte, kværnede tanker hele tiden. Og ville så gerne sove, og blev enormt stresset at bare at tænke over at man sove, men det kunne man ikke. Så det var en sådan en selvforstærkende reaktion man havde. Og det forstod jeg ikke hvorfor, fordi jeg havde det jo meget godt, synes jeg, og det var sådan en masse mærkelige tanker, øhm. Jeg snakkede med min sundhedsplejerske om det på det tidspunkt, fordi hun faktisk også forskede i stress, he he, og så brugte mig senere også i en opgave, he he. Men det var meget godt. Og hun kunne så heller ikke komme ind til det, for der skal man jo nok være lidt prof, tror jeg for at finde ud af hvad det er, for det er jo også også forskelligt fra person til person hvad der tricker, øh, men øh for mig var det helt klart, en en overbebyrdning i lang tid, altså jeg havde haft for meget om øerne i for lang tid og jeg havde ligesom bidt tænderne sammen i rigtig lang tid, for det var sådan jeg havde lært at det skulle være, så må man tage sig sammen i et stykke tid og blive bedre, det synes jeg bare ikke at det gjorde. Og øh, det var jeg kunne ikke, jeg kunne ikke helt finde ud af selv, hvordan skulle stoppe det og det blev værre og værre, så øhm, jeg ved ikke på et tidspunkt altså, jeg ved ikke er det det jeg skal fortsætte med? Altså hvad min egen historie eller mere bare svare på definitionen stress. men øhm, jamen altså.. Det næste spørgsmål det minder måske lidt om, men hvad din forståelse af stress er? Så jeg ved ikke om det D: Jamen altså min forståelse, øh, at det er jo en Der er forskel på at have travlt og på at være stresset. At have travlt holder du mange bolde i luften, men har det godt samtidig. Du får energikick af det og du har en adrenalin kørende i kroppen, som du lever godt på. Du kan stadig sove du, du kan stadig overskue ting. Stress er jo nok, når dit system har været påvirket i lang tid af også negative ting, af ikke at føle man slår til og ikke føle man kan nå de ting og hele tiden når tingene halvt, det for mig, og så at begynde at tale om at man har kort lunte fik en enormt kort lunte overfor mine børn og det i sig selv er selvforstærkende i stressfaktoren, fordi man så får dårlig samvittighed det er også en af de ting der hører med når man får stress, man har så dårlig samvittighed. Du synes du, enormt et rigtig skidt menneske, nogle gange, fordi du kan ikke klare omverdenen eller larm og børn larmer. Og når man så er folkeskolelærer er det endnu sværere, for du har bare 2

2 de børn hele tiden, du skal de må jo godt sige noget, men til sidst kunne jeg ikke holde det ud de sagde noget. I: Mhm. Nej. D: De måtte ikke spørge om noget, he he, fordi det kunne jeg ikke holde ud. I: Nej. D: Øhm, ja. I: har du søgt informationer om stress? D: Oh ja ja, altså det har jeg. I: Hvor har du søgt dem henne? D: Jamen jeg har jo, øh, først søgte jeg jo hos den sundhedsplejerske jeg havde på det tidspunkt hvor det først rigtig meget viste sig, og så senere på internet, på øh, forskellige sider, der er rigtig meget øh man kan finde i dag om det. Stress og angst og depression det, det hænger sammen. Jeg fik depression første gang. I: Okay D: Ja det gjorde jeg I: Okay. Som udviklede sig? D: Det blev udviklet af stress. Af langvarig stress. Det, det det sådan rent kemisk går ind og påvirker ting inde i hjernen, og så hvis du så er disponeret, så kan du ende med at gå ned der. I: Disponeret, hvad? D: Jamen der er nogen der siger, der nogen der er mere eller mindre mere kemisk disponeret i hjernen, for at udvikle depression og stress. Der er nogen der får stress og har mange af de samme symptomer, men ikke udvikler decideret behandlingskrævende depression. Jeg fik nedbrudt de her dopamin, der er nogle stoffer i hjernen og seatomin, alle de her stoffer på grund af at jeg havde haft det i lang tid. Jeg fandt også ud af at jeg måske havde været konstant stresset i 10 år, det havde jeg bare ikke vidst. Den hele tiden lå der. Og så er det klart og så kunne man godt forstille sig det depot man har er ved at blive brændt ned. Man kan så gendanne det ved at dyrke en masse motion, og løbe og sådan nogle ting og det gør jeg så nu, øh, en af behandlingsmåderne er jo det. Men, jeg tror jeg er en af dem der var disponeret, der har jeg så fået hjælp af psykologer og psykiater og terapeuter. Mange, he he, rigtig mange. D: Der er jeg helt til bunds i det der system der. D: Ja I: Men hvad tror du er års eller, nej hvad fik dig til at indse du havde stress? D: Øh, en dag da begyndte jeg bare at græde, så kunne jeg slet ikke overskue nogen ting.. så det et sammenbrud ville jeg nok kunne sige det var. Og øh, jeg var egentlig derhjemme så øh, kunne jeg bare slet ikke holde det ud mere og jeg var lige ved at slå vores største søn, altså fordi han gjorde et eller andet som var helt normalt, men det kunne jeg ikke holde ud. Og så kunne jeg godt se, okay, den er jo helt gal, jeg kan slet ikke noget.. og.. så kørte vi ud på noget der hedder psykiatrisk skadestue ude på Bispebjerg og snakkede med nogen derude. Og fik øh, at vide, at de ville rigtig gerne indlægge mig for de synes jeg havde det meget dårligt, og jeg havde tabt mig, og jeg havde også.. Men det kommer jo snigende det er det der er noget skidt. Altså øh man taber sig, jeg tabte mig 10 kg sådan på tre uger, men jeg havde også lige fået et barn og ammede, så jeg tænkte at det jo også, måske det. Det er hårdt at få et barn til og man er meget på, og sådan noget så. Meget høje forventninger til hvad det vil sige at være en god mor. Også for den første når man nu har fået en til, og, jeg kunne ikke nå det simpelthen og så fik jeg det der sammenbrud. Og så sagde de, at de gerne ville indlægge mig, men eh og da blev jeg sådan helt bange og tænkte, jamen så dårligt synes jeg det da heller ikke at det er. Men det synes de at det var og øh Jeg fik så overtalt dem til at jeg jeg kunne komme hjem, men det var kun hvis jeg havde et ordentligt netværk, så jeg brugte rigtig meget min familie, blev bragt ned til mine forældre, børnene med og det hele og så fik jeg aflastning med det samme, ikke. Øh, og så fik jeg noget medicin.. altså antidepressiv., Okay. D: Ja. Men det tager jo lige lidt tid før de virker jo, he he. Men de virkede ret hurtigt, for jeg var jo meget langt nede, og ham psykiateren sagde at jo længere man er nede jo hurtigere virker de piller. I: Okay. Men er det i forbindelse med.. nu siger du jo at stress og depression hænger sammen, men er det i forbindelse med depression eller stress? 3 4

3 D: Jamen det var begge dele. I: Okay. D: Han sagde at øh, stress, angst, depression er det samme. I: Okay Medicinen skulle gå ind og behandle på begge dele. D: Ja ja. I: Okay. D: Man giver faktisk også stresspatienter i dag antidepressiv medicin, for man har gode erfaringer med det fordi de har mange af de samme symptomer som deprimerede har. Øhm, så ja.. Hvordan oplevede du at have stress? D: Meget meget meget ubehageligt. Øhm. Jamen sådan en mærkelig knugende fornemmelse, man har ligesom sådan en klump i halsen hele tiden og har lyst til at græde hele tiden og samtidig føler man at det er lidt for dårligt, for alle andre kan jo godt finde ud af de her ting. Kan jo godt finde ud af at have et arbejde og to børn, en mand og gøre rent og hvad det kan være. Og så kan jeg ikke, og hold op hvor er jeg en dårlig person, der ikke kan klare noget.. Altså sådan meget selvbebrejdende for mig var det. Jeg snakkede med mange om det senere, at sådan har de egentlig også haft det, fordi de vendte den mod sig selv. Øhm, samtidig synes jeg at der var ret meget hjælp at få, hvis man ville have det. Jeg synes også det hjalp rigtig meget at snakke med alle mulige der gad at høre om det, he he. Fordi jo mere, flere ord man fik sat på det, jo mere aftabuiseret var det jo, kan man sige ikke? Fordi der er jo mange der føler tabu. Jeg følte egentlig ikke der var så meget tabu i det, fordi jeg selv talte rigtig meget om det., okay. D: Øhm, men jeg kunne forstille mig at der er rigtig mange som stadig synes det er hårdt. Øh, og synes at det er en pinlig tilstand at komme i, og jeg havde det sådan lidt. Det må man bare gå imod, for der er så mange der får det, he he. Så hvis man taler rigtig meget om det og sætter ord på det, så må det jo vende på et tidspunkt, ikke? I: Mhm D: Ja D: Men meget ubehageligt, altså noget af det værste jeg har oplevet. Jeg vil ikke ønske det for nogen og jeg er meget bange for at få det igen. I: Okay D: Ja, rigtig bange, så jeg gør alt for at mærke efter og så når jeg mærker et eller andet, så ved jeg heldigvis nu hvad jeg kan gøre. I: Okay, ja. Hvor mange timer brugte du det på dit arbejde i sidste uge? D: I sidste uge? I: Mhm D: Øh, 20 vil jeg tro I: Okay D: Ja D: Altså jeg underviser 20 timer om ugen nu, 25 med forberedelse måske, men øh, der var også nogle fridage. I sidste uge, men jeg er gået ned i tid. okay D: Det var en af konsekvenserne For mig ikke? At det var jeg nødt til. Hvordan prioriterer du arbejdsliv og privatliv i sidste uge? D: Jeg prioriterer.. Øhm ja hvad kan man sige, fordi jeg er gået ned i tid prioriterer jeg faktisk mit privatliv højere end mit arbejdsliv, fordi det har jeg fundet ud af er det vigtige for mig, når jeg har så små børn som jeg har, at så må jeg drosle ned på arbejdet og så være med dem så meget som jeg kan, så jeg er ligeså meget sammen med dem, tror jeg. D: Det er svært at sige helt præcist 5 6

4 det er også bare sådan generelt for at få et billede af Ja. Påtager du arbejde uden for den normerede arbejdstid? D: Øhm, det gør man jo altid som lærer, der er jo nogle møder, der er jo nogle ting, men det er jo i vores arbejdstid, så man kan sige at øhm.. Jeg påtager mig ikke, man kan påtage sig rigtig mange ekstra opgaver, men det gør jeg ikke. Det har jeg bevidst valgt fra, mens jeg synes at mine børn er så små. Så nej, det gør jeg faktisk ikke, nej, he he. I: Gjorde du det før? D: Ja ja, jamen jeg var jo meget mere med.. Jeg var klasselærer og havde masse forældre ting og havde tilsyn med forskellige ting og det, de har jeg droppet helt. Det skal jeg ikke mere i øjeblikket. Måske senere, men ikke mere. I: Arbejdede du også mere da? D: Ja jeg arbejde fuldtid. D: På det tidspunkt, ja ja ja I: Okay I: Hvordan balancerer du mellem privatliv og arbejdsliv? D: Så godt som man kan, ej det ved jeg sgu ikke, men jeg var jo (mumler) Med det jeg har taget noget nedsat tid, det har jo været for at skabe en balance. Øhm, jeg balancerer på den måde at jeg sørger for at ordne så meget som muligt jeg kan ude på skolen og ikke have det derhjemme. Øh det fungerer ikke for mig at skulle forberede derhjemme, så jeg bliver på skolen hvis der er noget jeg skal have forberedt. Og øhm, så synes jeg at det fungerer at jeg har nogle ordentlige morgener, øh sammen med mine børn, hvor vi sidder stille og spiser og jeg synes det er meget vigtigt som familie hvor vi har de her samlede spiseseancer, hvor vi ved at så må vi alle sammen stå skide tidligt op og det gør vi også, så vi kan sidde og spise morgenmad sammen og vi altid sidder og spiser aftensmad sammen, så man har de der. D: Det skaber en rigtig god balance, ikke? Os selvom man så skal tidligt afsted og min mand er den der skal aflevere, det skal han 3 gange om ugen og jeg kan så gøre det 2 gange om ugen. Så det er egentlig en okay fordeling vi har, der, synes jeg ikke? Så øh, men altså jeg har været nødt til at skære ned på arbejdet, helt klart, og det betaler man jo selv for. Altså rent kroner og øremæssigt, øh, det har været lidt dyrt for mig at have stress, absolut. Det har det, fordi øh.. jeg tør ikke komme op på fuldtid igen. I: Nej D: I øjeblikket, det gør jeg ikke. Så jeg prioritere også at jeg har en fridag om ugen, Det kan jeg få via at vi kun har de der timer undervisningstimer, og det er helt fantastisk. I: Det hjælper? D: Ja ja, der kan jeg trække vejret hvis det er jeg ikke har kunne det. Så rydder jeg lidt op og vasker, altså ikke stressende, men bare sådan så jeg selv får ryddet lidt op på det ydre. Så øh, det er enormt godt givet ud. Det vil jeg gerne betale for. Det er noget skidt når man skal til og have pension, og sådan noget, for man får jo ingen penge. Men øh, det er jo nu jeg har brug for det kan man sige. Vi prioriterer også at vi bor småt, øh og vi bor på Nørrebro og vi har to børn. Men, men vi bor også billigt. Og ja, vi kan godt klare at jeg går ned og går mere ned i tid, hvis det var. Det er også, men sådan er det. I: Oplever du nogen gange konflikt mellem arbejdsliv og privatliv? D: Ja altså det gør jeg fordi at det er også børn jeg har med at gøre i mit arbejdsliv og der er også rigtig meget med børn når jeg kommer hjem. Det kan godt skabe lidt, lidt meget med børn hele tiden. I: Hvordan det? D: Jamen eh, de konflikter man kan have og de ting man kan have med børnene i, i, i, på ens arbejde kan være de samme man så har når man kommer hjem, så man kan føle man er i det her konfliktfelt med børn konstant. Hele tiden. Indtil de er kommet i seng og det kan godt være lidt hårdt. Jeg har tit tænkt efter jeg havde stress om jeg skulle finde et sted hvor man kunne sidde og gemme sig lidt på et kontor eller arkiv, he he, eller gartner. Sådan noget helt andet, hvor der ikke var de her, der er jo altid konfrontationer når der er blandet mennesker ind i ting sådan er det jo, der er jo.. Og det kan godt være lidt hårdt.. Det er jeg blevet lidt Det har jeg lidt sværere ved lige nu. Kan jeg mærke, det går måske ikke lige så dybt ind i konflikter på arbejdet, eller det gør jeg ikke. Fordi hvis jeg gør det, så bruger jeg mig selv oppe på arbejdet, så kan jeg ikke rigtig, har jeg ikke mere overskud når jeg kommer hjem til mine egne, så det er lidt et konfliktfelt, kan man sige og der skal man afveje meget, hvor meget man 7 8

5 går ind og bruger sig selv på arbejdet i forhold til de børn og hvilke børn der er de vigtigste. I: Okay ja. Er du glad for dit arbejde? D: Det er mellem. Det er det. Jeg er ikke, jeg er ikke super, det er jeg ikke, men det et arbejde der giver mig løn og det er.. Jeg har generelt nogle søde klasser, søde børn, jeg har nogle rigtig gode kollegaer. Øhm, og øh, på den måde er jeg sådan rimelig godt tilfreds. Jeg har prøvet at søge noget andet engang imellem og har også fået, nu har jeg også fået noget andet, men så.. I: Noget andet end folkeskolelærer? D: Nej, altså faktisk bare nogle andre steder, men det var inden jeg sådan rigtigt det rigtig gik op for mig hvad det nok var det handlede om. Tror jeg, ikke. Hvis jeg skulle søge noget, skulle det være i en helt anden boldgade, men i øjeblikket er tiden ikke til det. Der er ikke noget at søge, så jeg tror også man er lidt der, jeg er lidt der hvor at jamen det er fint at jeg har et arbejde. Det er jeg glad for pt. I: Hvad ville du så søge, hvis det skulle være noget andet? D: Ja. Gartner? Ej jeg ved det ikke, jeg ved det faktisk ikke I: Det kunne jo godt være du havde haft nogle tanker D: Ja, jeg har ikke helt sådan defineret det, så derfor tror jeg egentlig også at jeg arbejdsmæssigt er det sted hvor jeg skal være, men jeg har så også fået nogle andre udfordringer nu med den der specialklasse med piger og.. der er nogle andre ting jeg har beskæftiget mig med i år, som har været rigtig godt. Men det er mellem. Det er en mellemting der. Vil jeg sige. I: Hvorfor er du folkeskolelærer? D: Øhm, jamen i sin tid der tog jeg.. var jeg på seminariet, og dengang da var det sådan at der synes man sådan, det var alment at hvis man tog en læreruddannelse, så kunne man blive hvad som helst. Altså det var sådan meget allround uddannelse det var smart at tage.. øh, det var så bare ikke helt rigtigt jo, men altså der var jo eksempler på at så var der jo politikere, der var jo rigtig mange der havde en folkeskolelæreruddannelse som baggrund og jeg tror egentlig nok at jeg gjorde det fordi jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle, og med folkeskolelæreruddannelsen da har, stifter man bekendtskab med rigtig mange forskellige fag og områder, så det synes jeg var smart. Og så har jeg faktisk også været glad for det bagefter i lange periode. Så jeg har ikke fortrudt det på den måde, det har jeg ikke. Hvis jeg skulle vælge om i dag, med de ting jeg ved nu, så ville jeg have taget en anden uddannelse, men det kan man jo ikke.. Altså nu er jeg 42, dengang jeg skulle vælge var jeg 21, altså det er jo to forskellige liv man har, he he. Sådan er det jo, det kan man jo ikke rigtig bruge til noget. I: Nej. D: Sådan tror jeg der er flere der har det. Altså men øh.. Det er fint nok, jeg er et godt sted. Så på den måde er jeg glad, ikke.. Hvordan stemmer jobbet som folkeskolelærer overens med de forventninger som du havde? D: Ja, njah det ved jeg sgu ikke, i starten tror jeg det stemte mere overens jeg synes det er.. Jeg kan ikke helt huske hvilke forventninger jeg havde, faktisk. Om jeg havde nogle overhovedet, jeg tror egentlig bare at jeg startede og så måtte man se hvor man kom hen. Jeg tror ikke jeg havde de store forventninger faktisk til det. Øhm, jeg tror jeg havde sådan et eller andet med, at man skulle ud og være I hvert fald lige da man var færdig, den unge smarte lærer, og det var man jo også i nogle år, he he. Det svarede sgu meget godt til de forventninger man havde lige der. Jeg har også været på 3 forskellige skoler og jeg har prøvet at været lærer i London, altså jeg har prøvet at udfordre det hele tiden, da jeg var yngre inden jeg fik familie og sådan noget ikke? Altså så, jeg har ikke sådan stået så stille, det har jeg så efter jeg har fået familie, der ændre vilkårene sig lidt ikke? Så det ved jeg ikke. Jeg havde ikke de store høje forventninger til det. I: Nej okay, hvilken udvikling har der været i dine arbejdsforhold i de seneste år? D: Altså sådan for mig eller for folkeskolen generelt? He he men måske lidt begge dele. D: Ja øhm.. Hvilken udfordring eller hvad? I: Hvilken udvikling? Har du mærket en udvikling? I arbejdsforholdene i det at være folkeskolelærer? D: Ja altså, jeg synes det er en negativ udvikling, desværre. I: Okay, på hvilken måde? D: Jeg synes der er mere og mere at lave. Altså jeg synes der er rigtig meget øh, rigtig mange udfordrede børn som det hedder. Øh klasser der ikke fungerer, familier der 9 10

6 ikke fungerer, undervisningsmiljø der er sværere at få til at virke for børnene. Øhm, øgede faglige krav, massivt og så er der besparelserne oveni. Som gør, at det nogle gange kan være lidt svært at få det til at hænge sammen. Øhm, jeg synes at det var sjovere at være folkeskolelærer for 10 år siden. Og det tror jeg rigtig mange synes faktisk, der har været det. Jeg har været det, i år har jeg været lærer. Tror folk synes det var sjovere, det var mere frit Der var mere Mere glæde på en eller anden måde, synes jeg. I hvert fald hos os.. Og har det så påvirket din motivation i forhold til arbejdet? D: Jamen et tror jeg da helt sikkert det har, jah, øhm Og samtidig skal man også passe på ikke at hoppe med på den norm, som øh, åh det er også øv og De skærer ned og folkeskole lærere har jo også prædikatet og vi brokker os konstant og vores fagforening og sådan noget, og det synes jeg nogen gange faktisk er rigtigt, det gør vi også, øhm Og man jeg synes man, jeg synes også at der er sket en udvikling på de lærere der bliver uddannet, jeg synes faktisk ikke Det må i ikke sige til nogen, he he. Jeg synes ikke de er særlig gode, altså jeg synes faktisk at, øh Man kan godt mærke, at seminarierne har været i krise et stykke tid, og har været nødt til at lukke rigtig mange ind, så de ikke har haft nogen adgangskvotient for eksempel, det har de jo ikke. D: Så øh altså vi har rigtig mange lærere i dag, ikke nødvendigvis på min skole, der ikke kan stave, altså der, der sender ting ud, som er dårlig formulerede, som er decideret forkerte, altså som er det er med til at, altså det ikke med til at højne kvaliteten eller sådan, af lærerarbejdet. Øhm Og det det er en rigtig negativ udvikling, at det har været nødt til at være sådan, fordi man ikke har kunnet fået nok til at læse til lærer. D: Nu fyrer de så folk igen, vi har lige fået fyret tre, og det, det er heller ikke en fed udvikling. I: Nej D: Eh, at de kollegaer man kender rigtig godt, pludselig ryger I: Har forholdet mellem lærer og elev ændret sig? D: Ja det synes jeg også, ja det har det Ja øh det har det, men det øh, det har det også for mig selv, jeg går jo ikke lige så meget ind i det, vel. Jeg var meget da jeg ikke havde børn og ikke havde familie, så var jeg jo verdens bedste lærer, altså jeg var jo helt på, hele tiden, fordi det har man jo overskud til at være, når man kun har sig selv og eventuelt en kæreste, øhm Og jeg gik meget mere ind i, i tingene, øh, men det kan du ikke, når du også har din egen familie, øh, selvfølgelig gør du dit arbejde, men ikke mere end det. D: Og hvis man gør det, og der er det man snakker udbrændthed og sådan stress ikke? Det er det der sker. D: Øhm I: Har forholdet mellem lærer og forældre ændret sig? D: Ja det har det i den grad, øh der var meget mere respekt omkring lærerjobbet, da jeg startede, også for forældres side, synes jeg, end der er nu. D: Jeg synes, øh og så igen ikke på mig på min person som sådan, men det er en udvikling jeg kan se også med mine kollegaer, at, at hvilke mails de får og altså sådan nogle ting, der er også sket noget med vores, altså hele vores kommunikations system selvfølgelig, det er meget nemmere pludselig at skrive mail i stedet for at ringe. Der er en, en hurdle der, når man skal ringe. Men at skrive en sur mail, det er nemmere, at lige at få skippet afsted. Det synes jeg faktisk er, er et problem, at der øh, der er rigtig mange forældre i dag der øh, der ikke har særlig meget respekt for, for de er meget højere uddannet end, end de lærere. Plus at man har som forældre en, en tendens til at forlange rigtig meget af ens børns lærere. Det har jeg selv fundet ud af, nu jeg selv er blevet mor og selv har et barn i skole D: Det er meget sjovt, at finde ud af. I: Okay D: Hvor lidt tilfreds man nogle gange kan være. Det er en mærkelig situation at være lærer og så samtidig med også, og så sidde på den anden side, for jeg ved godt hvad hun står med, omvendt synes jeg også, nå ja

7 I: Så du ser det fra begge sider D: Ja det gør jeg, ja. Der er øh, ikke så nemt altid, for jeg ved jo godt hvordan hvis man skal, har noget negativt, eller man har et eller andet undrende spørgsmål, hvordan man skal sige det Jeg ved godt hvordan man skal aflevere det, men så synes jeg også, at det er underligt, at det ikke bliver modtaget, som jeg ville gøre som lærer og sådan nogle ting Ja det er en lang proces. D: Ja I: Har samfundets forventninger til lærernes arbejdsopgaver ændret sig? D: Ja, øh, det kan man jo høre i øjeblikket altså. Vi skal undervise mere, vi skal favne bredt ikke? Vi skal inkludere øh, alle typer af børn i, der er i samfundet i dag, hvor man, altså tendensen går mod at afskaffe alt, hvad der hedder specialundervisning i folkeskolerne. Specialklasserækker og sådan noget, de skal i, i den daglige undervisning, fordi der skal ikke være forskel, så det er op til læreren nu, at rumme dem, øhm Og vi skal i det hele taget jo, varetage alt hvad der er færdselslære, seksuel undervisning, sund kost, motion, det er jo indenfor lærerjobbet i dag, at, at, at det er skolernes opgave at At få alt det med, oveni at man skal klare alt, hvad der hedder faglighed og kanon og alt sådan noget, som også er blevet lavet. Ej jeg synes det er, et stort arbejde at være lærer, hvis man er meget pligtopfyldende, ja.. Hvordan er balancen mellem elevkontakten og det administrative? D: Dén tror jeg ikke helt jeg forstår, altså mellem mine? I: Altså hvordan øhm Det administrative i forhold til at rette opgaver og, altså at besvare mails og sådan.. D: Nå på den måde. Ja ja ja ja, altså for mig er, er der stadig mest elev kontakt, øhm fordi jeg har de små klasser. Øh, jeg kunne forstille mig, eller jeg ved når man har, øh, afgangsklasser og så videre, så er der mere administrativt arbejde, meget mere, end øh, når man har de små. Men det har jeg jo helt bevidst valgt også. At jeg magter ikke forberedelse, alle de rette ting og eksamens halløj og, øhm Fordi jeg ved det er en kæmpe byrde oveni det andet, øhm Så balancen for mig er fin, synes jeg. Der er stadigvæk mest fokus på selve undervisningen i klassen og ikke så meget på alle de andre ting, der ligger udenom. okay. Er der forhold i dit arbejde, du føler, der er belastende? D: Ja larm, he he D: Sindssygt belastende, men jeg har jo også fået en meget meget lav tærskel for, for hvad der er uro og støj. Og hvor nogle af mine kollegaer kan jeg jo se, kan tolerere meget mere. De bliver ikke generet af det, og det gør jeg med det samme. Og det er en arbejdsskade D: Det vil jeg sige det er, øhm Om det kunne anerkendes som det, det ved jeg ikke, men det er det, fordi jeg kan mærke, at det bliver ikke bedre. Det bliver faktisk kun værre. I: Okay, ja D: Så sent som i dag i, i sidste time Jeg kan næsten ikke holde det ud Og det er noget skidt, fordi jeg er godt klar over, at jeg måske ikke holde til jeg er 67, til at være lærer, det, det gør jeg ikke hvis jeg har det sådan her nu, he he I: Er der nogle ting du gør for at forbedre det? D: Ja, jeg prøver på at få dem til at tie stille jo, he he. Og det går også, og jeg, der er mange forskellige metoder til det. Hvis man prøver at sige, at i dag taler jeg kun sådan her i det her stemmeleje, så, så synes jeg faktisk det hjælper, nogle gange ikke? Men der er bare, altså 25 i klassen, der er bare gang i den. D: Og det, eh, det skal der på en måde også nogle gange også være, fordi de skal heller ikke bare sidde der på deres røv vel? Og Jeg ved ikke, jeg synes det ser svært, også fordi der er så mange strømninger med hvad der er god pædagogik og en rigtig måde at lære på, man prøver i sådan tiden og Der er bare sindssyg meget larm, altså he he, det er der virkelig. Så når man har pause i de her meget korte pauser vi har, så er der også larm fordi da er vi på lærerværelset uhhh Der er aldrig stille, en hel dag er der ikke stille. I: Nej. Hvordan tales der om stress på arbejdspladsen? D: Jamen, det, det er vi meget gode til at snakke om ude hos os, rigtig gode. Og vores ledelse takler det sindssygt godt, øhm Vi har været flere end mig, der har været en del der har haft sygemeldinger med stress, øhm Og det bliver meget italesat, synes 13 14

8 jeg. I hvert fald, hvis pågældende sygemeldte selv siger, at det er okay, at man fortæller hvorfor, og hvilken, hvad grunden er, ja, altså jeg synes vores ledelse har været på kurser tror jeg endda også i det og jeg synes at øh Jeg var til samtaler igennem det forløb hvor jeg var sygemeldt, hvor jeg på intet tidspunkt følte, at, at nå, nu synes vi at du skal se at komme tilbage, for ellers så, altså det følte jeg faktisk ikke, der var ikke det der pres, men der er jo også sket meget på de der 2, 3 år, det er sådan, for det ville der være i dag. I: Okay, ja D: Der er også sket, når de bliver presset nu ovenfra, der er pludselig ikke, der er ikke mangel på lærere, så hvis man har nogen, der går og bliver, stressede hele tiden, så er det jo nemmere at skille sig af med dem, og få nogle nye, hmhm.. Tror du der har været en forbindelse mellem dit arbejde og det du fik stress? D: Ja det tror jeg, helt sikkert ja. Det er et stressfyldt arbejde, når man i forvejen godt kunne tænke sig lidt ro og fred, he he. Det er ikke det bedste sted at være. I: Nej D: Men altså, der har ikke Jeg synes ikke det er et sted, hvor vi bliver presset, hvis det er det, altså vi bliver ikke presset på den måde af ledelsen eller, eller, eller jeg har ikke følt et pres heller af forældre. Det er et pres man lægger på sig selv, som lærer. D: Der er rigtig mange kvindelige lærere, der er i de der flinkepige skole halløj, øh som har store store forventninger til hvad man skal kunne præstere, frem over man skal kunne holde til som, som mor og som lærer og som kone. Og det kan vi ikke finde ud af at leve op til. I: Nej. Hvilke årsager tror du der kan ligge til grund for stress? D: Jamen der kan ligge mange til grunds, sådan helt generelt lav selvværd ligger rigtig tit til grund for, for stress, tror jeg, øh I det hele taget dårligt selvværd, øhm Manglende balance i sit privatliv og arbejdsliv, Øh Jamen så kan I: Hvordan tror du at henholdsvis arbejde og privatliv kan medvirke til stress? D: Jamen jeg tror ikke at man får stress udelukkende på grund af noget på ens arbejde. Jeg tror at det er en kombination af ens arbejde og ens privatliv, som gør, udløser det, øh Og eh Jeg tror ikke, at man øh Det er bare nemt at sige: jamen det er også fordi arbejdet, men og.. Det det, sådan lidt mere legalt at sige at jeg blev stresset fordi at min chef eller, eller at, at, men det har altid noget at gøre med det hjemmelige også, der er også nogle ting, der skal laves om dér, tror jeg D: For de ting kan man ikke helt skille ad, øhm Når man i hvert fald får en stress diagnose, det tror jeg ikke på. Nu har jeg lige glemt, hvad det var du sagde spørgsmålet? I: Altså øhm Pm det henholdsvis er privatliv og arbejdsliv, der medførte til... D: Ja, men jeg tror, jeg tror det er begge dele i, i det langt fleste tilfælde, det må jeg sige, det tror jeg det er.. Undersøgelser viser, at folkeskolelærer er det sjette mest stressede job, hvorfor tror du det? D: Øhm På grund af mange af de ting jeg har sagt, på grund af alle de faktorer, der, der er kommet indenfor de sidste ti år, alle de ting vi skal oveni, og at vi øh Dropper vores kerneydelse, der er at undervise det var kerneydelsen, den, den øh Den er ikke trængt i baggrunden, øh Men, men, fordi nu skal vi faktisk undervise mere, men vi skal også klare alle de andre ting, det kan godt være lidt, svært. D: Ehm og en tid En tendens i tiden også, tror jeg at øh, at det er svært at honorere øh, og leve op til forældre til, til de børn, der bliver sværere og sværere at undervise, hvis jeg skal være helt ærlig, da, det, for halvtreds år siden kom man i skole, og så sad man der, og sådan var det, og så hørte man efter. Og det er slet ikke fordi jeg siger, at vi skal tilbage til det, det var bare en anden måde, at undervise på. Det kan man ikke i dag. Vi skal tage individuelle hensyn til alle eleverne i klassen, hele tiden. Alle skal høres, alle skal der skal være individuelle elevplaner ikke? Og hvis man har fem klasser med 25 i hver, så kan du selv regne ud, hvor mange planer man skal lave, hvor meget man skal kende de enkelte elever. D: Der er mange ting, der gør, at, at man bliver stresset i vores job 15 16

9 D: Helt helt sikkert Også fordi, vi er aldrig færdige Bliver aldrig færdige som lærere. Der er altid noget, du kan forberede bedre. Der, du kan aldrig, sige, nå men så er jeg færdig med det der, jo måske har du fået rettet nogle stile, men du kan altid rette dem bedre, og du kan altid skrive bedre kommentarer. Og hvis du hele tiden har den inde. Hvis du ikke har lært at sige, jamen nu er det godt nok, så kan du blive ved. D: Det tror jeg at det er rigtig mange der går ned på. At de ikke føler, at de gør det godt nok.. Hvad tror du var årsagerne til, at du fik stress? D: Øh Det var det, at jeg ikke følte, at jeg gjorde det godt nok. Og det var både med hensyn til mit arbejde, men også i hensyn til min familie. Jeg synes ikke at jeg var en god nok mor, jeg synes ikke jeg var en god nok kone, jeg øh Synes SLET ikke jeg var god nok lærer, fordi at øh Jeg synes jo bare at jeg kunne have gjort det så meget bedre, men øhm Jeg synes nogle gange det var hårdt, at jeg kunne se, at der var nogle elever der Der egentlig ikke havde det særlig godt. Jeg kunne ikke nå at følge op simpelthen. D: Fordi i syvende og sidste ende, var det mine egne børn derhjemme, der også, der skulle have deres mor ordentlig ikke? Og, og det, der har jeg været meget hård og så sagt, det, det dem der er min første prioritet, det er mine egne børn, øh Og alt andet kommer efter det. Øhm Men det skulle jeg jo lære på den meget hårde måde vil jeg sige, ved at være helt nede. D: Øhm og bide i græsset ikke? D: Men det er meget vigtigt, synes jeg, at man ikke ser stress som noget, der kommer kun af en ting, men der er altså, det er noget der, der er forkert, det er noget, der er galt i ens øh hele liv og ikke kun på arbejdet. Og det er vigtigt at komme hele vejen rundt. Og det tror jeg ikke jeg var første gang. I: Nej D: Det er vigtigt at komme hele vejen rundt og finde ud af, jamen hvad er det der gør det, hvorfor er det at jeg skruet sådan sammen og hvad kan jeg gøre for selv at afværge det? Hvad tror du der gjorde at du fik stress? D: Jah, lidt det samme det er lidt det samme. Mange af spørgsmålene minder om hinanden, men det er faktisk bevidst. D: Ja ja ja ja ja ja øhm Jamen altså øhm det, det fint hvis du føler du har svaret på dem. D: Ja det vil jeg synes ja ja. Har du følt konsekvenser af at have haft stress? D: Ja, ja, øh Jeg kan ikke Jeg har haft været nødt til at gå ned i tid blandt andet, det er sådan meget fysisk, øhm, konsekvens Jeg har øh. Ja jeg kan ikke, jeg kan ikke rigtig have larm, desværre. Der skal være ret meget ro i mine timer før jeg kan holde det ud. Jeg bliver måske også nogle gange en lille smule hurtigere irriteret på børnene i skolen, ja, øhm Jeg har ikke lige så meget tålmodighed, som jeg havde før overfor børnene i skolen, fordi jeg føler, at det skal jeg have på mine egne børn. Så det er det der med ikke at bruge mig selv op på arbejdet, er en konsekvens af, at jeg har været, har haft stress, at jeg så simpelthen lægger en distance fra arbejdet nu, hvor jeg før var all inn på den måde der. Øhm Og så, ja men så har jeg haft, men det er så den positive konsekvens, kan man sige, at jeg dyrker rigtig meget motion og sport. D: Fordi, at det er en af vejene ud ikke? D: Så havde det den konsekvens, at jeg fik en depression og var nødt til at tage piller og være sygemeldt, øhm.. Og jeg tog piller i et år tror jeg Jeg gik meget til psykolog og al mulig ting, øhm Men altså er ude af det igen, og føler indeni at jeg ville, jo man ville godt været de der lange stressperioder foruden, men man lærer altså også sindssygt meget af det jo, hvis man vælger at gå igennem det helhjertet 17 18

10 ikke? Og ikke skubbe det væk, øh Så jeg ville ikke havet været det foruden På en måde. I: Synes du medicinen hjalp? D: Ja for søren Ja, det, det gjorde det. Det hjælper fordi øh På et tidspunkt, så var jeg så ked af det, altså det er jo den der, depression, der kommer i kølevandet på langvarig stress. At, at, at det kunne efterhånden ikke hænge sammen, jeg fik sådan et angst anfald til sidst, hvor det var helt galt om eftermiddagen, hvor det begyndte at blive mørkt, så gik jeg simpelthen sådan her rundt og rystede, jeg var helt dårlig, og jeg vidste ikke hvad det var, jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvad det var, jeg havde det bare så skidt, sådan med mørke, så jeg gik og tændte lys hele tiden, he he. Øhm Og da hjalp pillerne efter en uge. Og de hjalp hurtigt og godt, det gjorde de. Og så blev det bedre og bedre, og det var også det, der stod, sådan når man læste om det, at de næste par måneder ville man bare kunne føle sig en grad bedring og bedring, samtidig med at.. at, at, at jeg gik til, til samtaleterapi også. Det vil jeg nu sige, jeg synes ikke, at man skal lade pillerne stå alene. I: Nej D: Øh. Det er der mange der gør, for det er jo også dyrt. Man kan ikke øh.. få, få gratis Eller man kan ikke få tilskud med mindre man er under 37, så folk over 37 skal helst ikke gå ned med stress eller få en depression. Det må vi så håbe de ikke gør. Ellers så koster det jo 800 kroner pr gang og det er jo ikke alle der lige synes de har det, men altså ja, prioriteringer ikke? Så ja det hjælper rigtig godt med de piller.. Hvad gjorde du for at håndtere din stress? D: Det. Altså opsøgte hjælp, læger, psykologer, psykiatrisk skadestue, piller, altså alt hvad jeg kunne. Jeg var ikke bange for at opsøge hjælp. Jeg var jo godt klar over at den var gal, og jeg var også godt klar over at hvis jeg ikke gjorde noget så ville jeg ikke have været her i dag. Altså jeg var så, øh Så stresset og så deprimeret på et tidspunkt at jeg ikke havde lyst til at være her og jeg havde en lille en på tre måneder og en på fire år. Det duer bare ikke. Så øh, det er jeg meget taknemmelig for, at jeg ikke var bange for at opsøge hjælp. Men jeg havde også min familie Jeg havde et netværk, som jo støttede mig helt vildt i det, og min mand gjorde, han var skide ked af det, for han forstod ikke helt hvad det var og det er så den man kan møde tit hos ens nærmeste. De ved ikke hvad det er, de forstår ikke det der hul man er i af stress og depression. De fatter ikke hvor det er man er henne, for de har ikke prøvet det og jeg tror ikke man forstår det hvis man ikke har været der... Rigtigt. Så det kan også være en ensom rejse at være på. Øh, hvis man er uheldig, ikke.. Er der opbakning at hente fra kollegaer? D: Ja det synes jeg. Ude hos os er vi jo Har vi jo oplevet det nogle gange nu og jeg selv, efter jeg havde det, havde stress, har jeg selv været en af dem der har opsøgt og snakket med mine kollegaer der efterfølgende er blevet syge og sygemeldt og har snakket meget med dem og støttet dem i hvad de gjorde og bare været der og snakket. Så jeg synes ja at der er stor opbakning. Vi har et rummeligt sted der, øh, hvad det angår. Ja, det synes jeg. I: Og hvordan håndterede din arbejdsplads at du blev ramt af stress? D: Jamen altså, de var rigtig gode, de øhm, de lod mig være sygemeldt, kan man sige og så ringede min leder, øh, en gang i mellem, og min viceinspektør, som jeg så kendte lidt privat også, så det måske ja, der var jeg også lidt heldig, kan man sige. Og øhm, hun gik så ned et år efter, hvor jeg så kunne ringe til hende, så det var sådan lidt. På den måde splittede vi faggrænserne lidt op ikke? Og så synes jeg at øh, jeg blev inviteret til møder derude, så de hele tiden holdt snor i hvordan jeg havde det. Og øh, til sidst lavede vi en ordning hvor jeg fik lov til at komme tilbage, hvor jeg havde fuld løn igennem det hele og fik lov til at komme tilbage på øh, to timer om dagen, med onsdag fri. Så jeg havde hver dag på fuld løn på et meget skånsomt skema, og fik lov til det i tre måneder. Det var enormt fedt jo for jeg kunne jo bare komme tilbage og mærke stemningen og kollegaerne og stille og roligt komme tilbage i det og så starte op efter sommerferien med stærkt reduceret skema, men alligevel ja. I: Og hvordan var det så at komme tilbage? D: Jamen det var fint, det var lidt underligt lige den første dag, men jeg synes det var fint og jeg havde også haft lidt kontakt med nogle af mine kollegaer løbende som vidste hvordan jeg havde haft det og sådan noget ikke så.. jeg synes det var fint. Det gik... Det er de gode til, det har jeg positive erfaringer med dem i hvert fald., hvad kan man selv gøre for at håndtere stress? D: Det øh ja, he he, altså mange ting, det afhænger lidt af hvad det er man er stresset af, sådan men altså finde ud af hvad der stresser en mest og så få lavet om på det. Det kan være situationer i ens arbejdsliv, det kan være privat. Øh lavet nogle andre rutiner, øh motion, sindssygt vigtigt og det er meget vigtigere end, jeg ved godt man snakker meget om at man skal gøre det, men det kan man simpelthen ikke snakke nok om for det hjælper så meget og det er det man slet ikke har lyst til når man er stresset. Man tænker hvornår, hvornår er det jeg skal det. Man har også en tendens til når man er stresset at tro man skal ligge sig og slappe af, så finder man så ud af at det kan man ikke, fordi så lægger man alligevel bare og kører fast. Ud og gå eller ud og løb. Så det kan man gøre selv og så kan man, synes jeg, gå til sin læge hvis man kan mærke 19 20

11 symptomer, helt klart og tage det hurtige end jeg gjorde. Ja.. Hvorfor tror du stress er så udbredt i det danske samfund? D: Jamen altså, det ved jeg faktisk ikke helt, det det øhm, jeg tror det har noget at gøre med vores... Vi stiller store krav til os selv og vi.. Egentlig også til hinanden tror jeg. Og i dag.. Jeg tror faktisk ikke kun det er det danske samfund, jeg tror faktisk der er rigtig mange samfund der er ramt. Men der er en eller anden. Der er mange ting vi føler vi skal leve op til. Der er den perfekte familie, det kører det meget på i Danmark synes jeg også, man ser det jo rigtig tit i reklamer og hvordan det er, og øh.. Det perfekte arbejdsliv. Vi skal I hvert fald, især som kvinder skal vi leve op til rigtig rigtig meget i dag, synes jeg. Øh vi skal i hvert fald ikke være tykke, og helst se unge ud i meget meget meget lang tid. Øh også sindssygt lang tid ikke. Øh vi skal være gode koner og have en masse sex og sådan, og så skal du gerne lige have de der to til tre børn, gerne fire for det er også overskudsagtigt jo, have flotte hjem øh, have en super fed karriere, øhm have det smarteste tøj.. Jeg ved ikke hvad det er. Jeg tror bare vi har, vi har nogle kæmpe høje krav til os selv og til hinanden i dag. For det perfekte liv, vi stræber efter det. Det, det er svært at få. Tror jeg. I: Var det også det du følte du gjorde? Stræbte efter det? D: Ja ja ja ja, det kan jeg jo se nu, øh. Det gjorde jeg. Og jeg ville gerne have at det så ud, ud ad til, det var helt sindssygt. Altså sådan, jeg har ikke selv et perfekt hjem sådan eller noget, men sådan det skulle hele tiden se ud som om jeg havde fod på tingene ikke? Altså jeg havde altid lige været i bad, altså man var sådan virkelig. Øh ja og det var jeg slet ikke, for jeg var et stort stresshoved jo altså. Jeg kunne slet ikke sove og havde hjertebanken og højt blodtryk og alt muligt jo, for jeg kunne ikke nå det hele. Jeg kunne ikke være perfekt, og det synes jeg... Jeg tror faktisk at det er det vigtigste. Jeg kunne ikke være perfekt. Det var helt forfærdeligt at finde ud af at man ikke kunne det. For det var det jeg havde stræbt efter hele mit liv og det jeg havde fået anerkendelse for hver gang jeg havde lavet noget fedt i skolen eller så pæn ud eller et eller andet, så fik jeg anerkendelse for det, og lige pludselig kunne jeg ikke det der, fordi der var så meget andet. Der var to børn og alt muligt. I: Og hvordan har dit syn på det ændret sig i forhold til nu? D: Jamen øh det har ændret sig nu, at at, jamen altså jeg kan godt have den stadigvæk, men nu ved jeg hvad det er. Nu kan jeg genkende den, øh.. Jeg er nok blevet lidt mere ligeglad. Nåh ja så får de ikke et hus, så bor vi i en lille lejlighed, men så har vi, så har vi det bedre der eller. Vi behøver ikke, jeg behøver ikke at sammenligne mig hele tiden med hvordan andre klare det. Det gjorde jeg rigtig meget. Den der sammenligningsting og sammenligningen med andre familier, andre kollegaer var hård at leve op til. Det var for mig, det ved jeg ikke om det er generelt for alle. Det er det nok ikke, men øh... Det var svært at komme ud af den der med at man følte at man skulle være lige så god som alle andre, jeg synes at alle andre havde det bedre og var bedre end mig og det var noget helt vildt vrøvl, altså det vidste jeg ingenting om altså, øhm jeg anerkender mere at man er som man er, og så har man perioder hvor tingene går lidt, øh, lidt travlt og så er der andre perioder hvor man synes man har fod på det. Jeg har stadig svært ved de perioder hvor jeg skal meget på skolen. Det har jeg. Altså hvis jeg skal meget i løbet af ugen, hvis jeg har møder hver dag, hver eftermiddag, jeg føler at mine børn bliver hentet sent, øh så kan jeg sådan stadigvæk.. Den er ikke god stadigvæk og det er også sådan en skade jeg har fået ud af det. Omvendt er jeg også begyndt at tage det alvorligt, for det er det jeg ved jeg er modtagelig for, at jeg kan gå ned igen med det. Det er hvis jeg ikke lytter til det. I: Nu sagde du før, især for kvinder, tror du der er en forskel på stress for mænd og kvinder? D: Nej jeg tror stadig den er den samme, jeg ved bare, jeg tror bare mænd bliver stresset af lidt noget andet Jeg tror, generelt tror jeg at mænd måske, øhm, mere bliver stressede af.. Arbejdsrelaterede stressede, og måske ikke så meget privat, jeg ved det ikke. I: Nej. D: Jeg tror ikke at at, vi lader os stresse helt på samme måde, eller mænd helt lader sig stresse af det her med at sammenligne sig med andre. Det er nogle andre, men det ved jeg ikke så meget om... lige præcis med mænd. I: Nej, nej nej, nej. D: Øhm, jeg tror da også, det er også det der med at der er mange kvinder i mit fag, eller i det hele taget i den offentlige sektor, og det.. Der er nok også en grund til at det er dem, der går rigtig meget ned med flaget der ikke? Det tror jeg. De der omsorgsfag der. Man giver meget, man bruger sig selv meget. Øh, i det. Og kan hurtigt blive brugt op ikke. I: Mhm. Ja. Har du nogle spørgsmål Lotte? A: Øøøøhm.. Jamen altså jeg tænker sådan lige kort for at få styr på sådan hele strukturen i dit forløb. Det kan være vi lige skal have det ned sådan kort, så vi har det. D: Ja, ja

12 A: Og øhm, ellers vil jeg bare sige at det virkelig virkelig har været godt, du har været god til sådan at svare i dybden på spørgsmålene og sådan noget og det er meget meget brugbart. D: Er det rigtigt? det var virkelig godt og vi har virkelig fået noget ud af det. A: ja vil sige, at det er meget prisværdigt at du har turde være så ærlig omkring de spørgsmål vi stiller, for det er klart at det er nogle nogle spørgsmål der går ind og berører.. Øhm, men det er klart det gør også at vi har noget vi kan arbejde med og det er vi meget taknemmelige for at du har ville tage dig tiden til det. Øhm så i virkeligheden er det bare sådan at sige.. hvis vi lige kunne ridse det praktiske forløb op, sådan hvornår det hele startede. Så øh.. D: Jeg tror ikke jeg går sådan helt tilbage, men øh.. A: Nej nej, men sådan lige omkring der. D: Ja sådan der hvor jeg blev rigtig rigtig stresset og var på psykiatrisk skadestue. Det var i øh, nu skal jeg lige tænke mig om. Det var i 2007, øhm hvor jeg fødte mit andet barn i oktober og så to måneder efter omkring jul der var jeg derinde og fik konstateret at jeg havde sådan en, det hedder en svær depression, der var forårsaget af stress, eller det kunne de ikke sige på det tidspunkt, det har jeg så fundet ud af senere, at det var det. Jeg var bange for at det var sådan noget, uha, nu skulle jeg være sådan en der havde depressioner hele tiden, men det var det ikke. Det hedder sådan noget indokin depression og det er folk der decideret er depressive, og er i det og har en diagnose på det. Mit det er stress, øh og det kom af stress, så det var der i 2007 og så øh, var jeg jo på barsel så det havde ikke nogen indflydelse på den måde på mit arbejdsliv, som jeg også sagde. Der var jeg bare, og vendte tilbage efter endt barsel og havde fået styr på det der, og fik antidepressiv og alt det der, øhm og en psykologbehandling også ikke? Øhm, og så øh, (mumler) så gik der et par år, hvor jeg så blev klasselærer i en 1. klasse, nej 2. klasse var det, ja det var 2009, det passer sgu nok meget godt, jo det tror jeg. Og øhm, der havde jeg en efterårsferie hvor jeg egentlig synes, jamen jeg havde det vel meget godt, og jeg var faktisk stadig på de der antidepressive der. Jeg havde taget dem i to år fandme. Det må jeg have gjort, ja øh, jeg synes det gik meget godt og så havde jeg en efterårsferie hvor jeg pludselig kom til at tænke på, at nu er den her ferie snart færdig, og så begyndte jeg bare og tude, for det kunne jeg slet ikke holde ud, tanken om at komme tilbage igen. Øhm og så havde jeg jo prøvet det selv med at være nede med stress og depression en gang. Så ringede jeg lynhurtigt ud og meldte mig syg. Og var det så faktisk i fem måneder. Sygemeldt, hvor jeg slet ikke kunne holde ud at tænke på at jeg skulle derud, for så blev jeg dårlig, så kunne jeg ikke sove, så fik jeg de samme symptomer som jeg oplevede dengang, hvor jeg var rigtig rigtig langt nede, så det var sådan et tofaset forløb kan man sige ikke? Øhm, hvor jeg tænkte det var, jeg måtte tage det seriøst, at jeg havde de symptomer, der var et eller andet der skulle laves om, der var et eller andet der ikke fungerede, og det var så blandt andet var det for meget at hav, det var for meget at have fuldt skema, mine børn var ikke store nok til det endnu, jeg følte stadigvæk jeg skulle være meget på derhjemme, og det kunne jeg ikke få til at hænge sammen, det var så det jeg fandt ud af i de fem måneder. Øhm, men det var også stress udefra, jeg havde påtaget mig for meget, for mange opgaver, helt sikkert. Så det var lidt sådan, ja. 2.D: Så det vil sige, at hvis jeg sådan lige regner hurtigt, så er vi henne omkring øh, april, maj 2010, der blev du raskmeldt igen. D: Ja det vil sige jeg kom tilbage til den ordning med to timer om dagen i øh, fra marts måned, eller sådan et eller andet ikke? Hvor jeg kom tilbage, øh og havde været væk siden oktober 2009 måske, eller sådan noget ikke, og så kom tilbage der i foråret Ja, så det var, ja det var nok sådan fem måneder, alt i alt. Det var november, december, januar, februar, marts. Ja det passer nok meget godt at jeg startede der efter påske, marts engang. Det var forløbet, hvor jeg jo stadigvæk, det hedder sig jo at man kommer tilbage på en delvis sygemelding, det kan man, det er der nogle steder man gerne vil, det vil de gerne ude ved os, hvor du så beholder rammen, altså får lønnen, men de laver så sådan et skema som er sådan et skåneskema, øh hvor man så bare gik ind og var sammen med en lærer, så man var støtte og havde ikke det der fulde ansvar. Det var det jeg ikke magtede til sidst. Der var for meget ansvar, ja

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Bilag 4: Transskription af interview med Anton Bilag 4: Transskription af interview med Anton A: Anton N: Natasha S: Stine N: Det var dejligt, du ville komme. A: Jeg synes også, det virker lidt interessant. N og N: Det var godt. Skal jeg sætte den

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Informant 1. Meningskondenseret og kategoriseret transskription. Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1

Informant 1. Meningskondenseret og kategoriseret transskription. Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1 Informant 1 Meningskondenseret og kategoriseret transskription Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1..Jeg fik hurtigt mange opgaver, alt for mange som jeg slet ikke skulle have og et meget større ansvar

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik. Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere