juni 2011 i Tórshavn. NORNA:s 41:e symposium. Navne i kystkulturen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "02 04. juni 2011 i Tórshavn. NORNA:s 41:e symposium. Navne i kystkulturen"

Transkript

1 juni 2011 i Tórshavn NORNA:s 41:e symposium Navne i kystkulturen

2 NORNA:s 41:e symposium: Navne i kystkulturen Indhold Program... 4 Praktiske oplysninger... 6 Kort over Tórshavn... 7 Agneta Sundström: Laxakarl och Skæriakarl. Binamn från kustkultur i en medeltida svensk inlandsstad Alexandra Petrulevich: Burstaborg och Steinborg i Knýtlinga saga bevis på språkkontakt i kustområdet?.. 8 Anita Schybergson: Namn på segelskutor i den finländska skärgården vid sekelskiftet Arne Thorsteinsson: Kronens jordebog for Færøerne for Berit Sandnes: Navn på ålaboder på den skånske østkysten Birgit Eggert: Kulturhistoriske spor i Læsøs stednavne Birgit Falck Kjällquist: Fjordnamnet Gullmarn Gudlaug Nedrelid: Hollandsfart og namnemotar Guðrún Kvaran: Islandske person og gadenavne tilknyttet havet Gunnstein Akselberg: Særtrekk ved gardsnamn i ein norsk kystkommune. Døme frå Fjell kommune vest for Bergen Inge Særheim: Skjergardsnamn som kulturhistorisk kjeldetilfang Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: "Kystskov i vikingetidens og middelalderens Danmark Onomastiske og andre historisk geografiske spor efter et sagnomspundet kystskovsbælte" Kristina Neumüller: Personnamn i övre Norrlands kusttrakter vid mitten av 1600 talet Lennart Hagåsen: Språkliga särutvecklingar i ortnamnselement längs svenska Bottenhavskusten Line Sandst: På jagt efter fiskerlejer Marjun Arge Simonsen: Vover og valkning Michael Lerche Nielsen: Fra Nakkehage til Jydelejet. Senmiddelalderens og renæssancens kystfiskerlejer i Østdanmark navnemæssigt belyst Oddmund Vestenfor: Dyrenamn i Oslofjorden Ole Jørgen Johannessen: Skipsnavn i kystkulturen Peder Gammeltoft: Stednavneforskning: hvad fremtiden har i vente Rikke Steenholt Olesen: Mellem odde og næs. Stednavne i det nordvestsjællandske kystlandskab Stefan Jacobsson: Färöisk hypokorismbildning Steingrím Abrahamsen: Kystkulturens navne og deres betydning i forbindelse med fiskeri, fuglefangst og samfærdsel på en udø eksemplificeret med udvalgte navne fra Mykines Susanne Vogt: Døde på fremmede steder Fremmede navne i kystkulturens kirkebog

3 Svavar Sigmundsson: Navne på fiskebanker ved Island Tom Schmidt: Stedsnavn fra Østfoldkysten Luttakaralisti deltagerliste

4 Program Onsdag 01. juni Indregistrering og velkomst Torsdag 02. juni Plenum A B Symposiets åbningstale Knud Simonsen Svavar Sigmundsson Ole-Jørgen Johannessen pause Birgit Falk-Kjällquist Inge Særheim frokost Stefan Jacobsson Oddmund Vestenfor Susanne Vogt Marjun Arge Simonsen Kristina Neumüller Anita Schybergson pause Berit Sandnes Tom Schmidt Gunnstein Aksalberg pause middag A: Aulaen B: Lokale 52 A+B: Plenum i aulaen 4

5 Program Fredag 03. juni Plenum A B Michael Lerche Nielsen - Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Agneta Sundström pause Birgit Eggert Arne Thorsteinsson - Steingrím Rikke Steenholt Olesen Abrahamsen - Alexandra Line Sandst Petrulevich frokost Lennart Hagåsen Guðrún Kvaran pause Gudlaug Nedrelid Peder Gammeltoft Per Vikstrand Mats Wahlberg Anfinnur Johansen pause middag gåtur A: Aulaen B: Lokale 52 A+B: Plenum i aulaen Lørdag 04. juni Ekskursion se praktiske oplysninger s.6 5

6 Praktiske oplysninger Ekskursion 04. juni Udflugt til Eysturoy og Borðoy. Bussen kører fra Hotel Hafnia. 08:45 Mødetid ved Hotel Hafnia 09:00 Afgang 16:00 Omtrentlig ankomsttid i Tórshavn Medbring varmt tøj, regntøj og gode sko. Der serveres mad og drikke på udflugten. Festmiddag 04. juni Vi vil hermed invitere alle vores nordiske gæster til festmiddag den 04. juni kl. 19:00 i Føroyamálsdeildins lokaler, V. U. Hammershaimbs gøta 16. Indskrivning til symposiet 01. juni 18:00-20:00 Indskrivning i Lærerskolens kantine 02. juni 08:00-08:30 Indskrivning for studerende udenfor aulaen Kopiering Der er mulighed for kopiering på Lærerskolen. Henvendelse hos Tina K. Jakobsen. Lokaler A: Aulaen B: Lokale 52 A+B: Aulaen Måltider Måltider 2. og 3. juni bliver indtaget i Lærerskolens kantine. Telefonnumre: Anfinnur Johansen Kristin Magnussen Tina K. Jakobsen Føroyamálsdeildins sekretariat Taxaselskabet AUTO Taxaselskabet BIL Hotel Hafnia AKUT hjælp 6

7 Kort over Tórshavn Der er en grus-sti fra Føroyamálsdeildin til Læraraskúlin der ikke er tegnet på kortet. 7

8 Agneta Sundström: Laxakarl och Skæriakarl. Binamn från kustkultur i en medeltida svensk inlandsstad. Den medeltida staden Arboga är en viktig källa för medeltidsforskaren. I stadens tänkebok finner man ett stort antal namn i de rättsliga och ekonomiska förhållanden som där finns redovisade. I mitt föredrag kommer jag att presentera några av binamnen, bl.a. Laxakarl, Skæriakarl och Nylænding(e), som namnsemantiskt har anknytning till en kustkultur samt diskutera anledningen till deras förekomst i inlandsstaden Arboga, belägen i nära anslutning till sjön Mälaren, ca 15 mil från Östersjökusten. Alexandra Petrulevich: Burstaborg och Steinborg i Knýtlinga saga bevis på språkkontakt i kustområdet? Östersjöns södra kustområde var en arena för aktiva kontakter mellan skandinaver och slaver under vikingatiden. Arkeologiska undersökningar tyder på att kontakterna hade varierande karaktär då man tycks ha hittat bevis på skandinavisk köpmans- och krigarnärvaro och även skandinaviska bosättningar i Västra och Mellersta Pommern, framför allt i Odras/Oders mynning, Parsętas/Persantes flodområde och nedre Słupia/Stolpe. Knýtlinga saga har bevarat ett par nuförtiden försvunna ortnamn från detta kustområde, Burstaborg och Steinborg. Fast dessa toponymer med all sannolikhet är av nordiskt ursprung, Bursta- < burst, f. borst, styvt hår, Stein- < steinn, m. sten, -borg < borg, f. borg, fästning; fästningsvall, är det dock svårt att med säkerhet bestämma deras etymologi. I tidiga tyska källor omnämns nämligen bebyggelserna i fråga som Stettin och Cammin (i olika ortografiska varianter). Dessa former utgör fonologiska anpassningar av slaviska ortnamn; det förstnämnda enligt ett av flera etymologiska förslag härstammar från szczeć borstlik bladvass, det sistnämnda från kamień sten (nuförtiden heter platserna i fråga Szczecin respektive Kamień Pomorski). Det finns alltså åtminstone tre etymologiska möjligheter: antingen har de slaviska ortnamnen översatts till fornnordiska, eller har de skandinaviska ortnamnen översatts till pommerska (ett västslaviskt språk eller enligt vissa forskare en grupp av västslaviska, lechitiska dialekter som en gång talades i Pommern), eller har de etniska grupperna i fråga myntat de motsvarande ortnamnen oberoende av varandra och det är en ren slump att de uppmärksammade 8

9 samma utmärkande särdrag i landskapet. Jag tänker framför allt granska autenticiteten i sagans namnformer, analysera skandinavisk namngivning i forna nordiska kolonier i nuvarande Storbritannien och Frankrike, speciellt vad beträffar ortnamn på -borg under vikingatiden, samt gå genom tillgängliga arkeologiska data från Västra och Mellersta Pommern vad gäller bebyggelserna i fråga. På detta sätt hoppas jag komma fram till vem som faktiskt myntade dessa ortnamn och hur man på ett rimligt sätt kan förklara uppkomsten av ortnamnsparen Burstaborg Stettin och Steinborg Cammin. Anita Schybergson: Namn på segelskutor i den finländska skärgården vid sekelskiftet 1900 Bondeseglationen längs Finlands kuster har urgamla medeltida rötter. Näringen blomstrade och lantmannafartygen ökade speciellt i mitten av 1800-talet, men ända fram till krigen var skutnäringen viktig för kustbornas försörjning. Namnen på farkosterna är en del av skärgårdskulturen och avspeglar kustbornas tankevärld. De skutnamn som presenteras är från tiden och således representativa för bondeseglationens storhetstid. Namnen jämförs inledningsvis med äldre namnskick från slutet av 1700-talet och början av 1800-talet, men den egentliga analysen av fartygsnamnen berör perioden De kategorier av namn som man finner är 1. lån av personnamn 2. lån ur språkets lexikon 3. lån av mytologiska namn 4. lån av ortnamn och 5. nybildningar. De regionala skillnaderna i förrådet av fartygsnamn längs Finlands långa kustlinje är iögonenfallande och vittnar om en skiljelinje mellan en västlig och en östligt kulturkrets. Namnen på lantmannafartygen jämförs med namnen på städernas handelsfartyg från samma tid. Jämförelsen visar på skillnader i mentalitet, kultur och tankevärld, men berättar också en del om fartygsnamnens spridningsvägar. Namnen i städernas handelsflottor reflekterar idéströmningar som nyhumanism, nationalromantik och nationalism samt den politiska situationen. En del av dessa fartygsnamn slår igenom också i skärgårdskommunerna som ett slags traditionsnamn och används även då namnen blivit ovanligare i städerna. Tendensen att namnge efter den närmaste omgivningen (kvinnonamn), att använda sitt eget idiom (korta, rent svenska/finska namn), att välja humoristiska eller nyskapande namn är tydligare ute i skärgården än i städerna. Namnen på skärgårdens skutor 9

10 berättar om en till stora delar svensk språkkultur som inte har efterlämnat så många andra skriftliga vittnesmål. Arne Thorsteinsson: Kronens jordebog for Færøerne for 1584 Præsentation af kommende netudgave. Kronens jordebog for 1584 er den største og vigtigste kilde til bebyggelsesnavne, personnavne, jorderegning og en række andre historiske forhold. Denne kilde har været flittigt benyttet af forskningen, men den er endnu ikke blevet udgivet i sin helhed. En udgivelse har dog længe været undervejs, og arbejdet er nu så fremskredet, at en præsentation af den kommende udgave kan foretages. Den færøske jordebog er mig bekendt på mange måder ulig andre jordebøger, bl. a. fordi man derfra får et indgående kendskab til den enkelte gårds lejede besætning samt den række lejer, som tilsammen udgør den samlede landskyld, som bonden afkræves. Berit Sandnes: Navn på ålaboder på den skånske østkysten Østkysten av Skåne er inndelt i rundt 200 åledretter eller skattlagte ålefiskerier. Ved knapt halvparten finnes åleboder der fiskerne bodde mens de drev fiske. I dette foredraget utforskes navna på disse bodene. Navnematerialet er i hovedsak ungt ettersom störstedelen av bodene er bygd på og 1900-tallet. Navngivningen fölger i mange tilfelle velkjente mönster, med utmerkingsledd etter eieren eller beliggenheten. Mer uvanlig er navngivning ut fra hendelse som i Smugglareboden og Lotteriboden. Et annet påfallende trekk er at mange boder skifter navn eller har alternative navn. Flere av særtrekkene ved ålebodenes navn kan etter mitt syn forklares ut fra denotates art. Ålebodene er enkle bygninger som bare brukes deler av året. De fungerer altså ikke som offisielle adresser f.eks. i kirkeböker og brukerkretsen er begrenset. Det innebærer at navnet lettere kan byttes ut ved eierskifte eller ved spesielle hendelser. I visse fall kan bodene helt forsvinne fordi de tas av en storm 10

11 eller begraves i en sanddyne og da kan navnekontinuiteten brytes. Foredraget blir altså en utforskning av en navnegruppe som både er langt yngre og mindre stabil enn gårds- og landsbynavn. Birgit Eggert: Kulturhistoriske spor i Læsøs stednavne Læsø er en ca. 116 km 2 stor ø som ligger i Kattegat 24 km øst for Sæby i Vendsyssel i Nordjylland. Øens størrelse gør at al kultur på øen må betragtes som kystkultur. Stednavne vidner for eksempel om at dyrene måtte græsse helt ude ved kysten på de såkaldte Rønner (~ vn. hraun) som er nogle lave holme ved sydsiden af øen. Hele vejen rundt om øen findes stednavne der vidner om små og store hændelser som har fundet sted langs med kysten. Det gælder for eksempel steder hvor skibe er gået på grund, og steder hvor fiskeriet har været særlig godt. Fremstillingen af sydesalt i middelalderen og renæssancen er bevidnet i navnet Bobakker som hentyder til den mængde af sydeboder der har været klitterne og yngre navne på en mængde plantager vidner om den beplantning man er blevet nødt til at foretage efter saltsyderiernes rovdrift på øens skovbevoksning. Birgit Falck-Kjällquist: Fjordnamnet Gullmarn En av de bohuslänska vikar som omtalas i den norröna litteraturen är Gullmarn. De äldsta beläggen av namnet kommer också från norröna källor: goðmarr AM 748 I a 4to (datering ONP registre s. 234), til Goðmars c Sverris saga s Rikedomen av fornminnen från stenåldern och framåt i området visar på mänsklig verksamhet långt tillbaka i tiden runt Gullmarn liksom på Härnäs och i det på fynd från stenåldern och bronsåldern rika området runt Brofjorden. Gullmarn är idag cirka 25 km lång, relativt smal (1 3 kilometer bred) och djup (cirka 125 m) och förgrenar sig i sin inre del i Färlevfjorden, Saltkällefjorden och Gullmarsvik. Det är en äkta tröskelfjord med en mynningströskel på c. 45 meters djup, vilken omfattar hela Lysekils skärgård ut till ön Bonden. I Ortnamnen i Göteborgs och Bohus län 12.2 (s.220 f.) där namnet senast behandlades konstateras helt kort att namnets f.l.»är fvn. goð, m. och n. och s.l. fvn. marr, m. hav». Här antas namnet 11

12 kunna ha sin grund i»fjordens karaktär av gränsvatten». Det är dock ovisst vad som egentligen avses därmed. I denna framställning kommer namnet och namnelementen att ytterligare belysas ur olika synvinklar. Namngivningsgrunden kommer att diskuteras. Gudlaug Nedrelid: Hollandsfart og namnemotar På og 1700-talet var det svært mykje samband mellom Holland og Agder (Ringård 1942, Seland 1983). Trelasteksporten var grunnlaget for bydanningi i Flekkefjord, og der finst enno ein bydel som blir kalla Hollenderbyen. Handelen førde med seg utvandring (Hodne 2001), norske sjøfolk tok hyre på hollandske skip (Sætra 2001) og kvinnor tok seg teneste i Holland (Sogner 2001). Unge folk reiste til Holland på arbeid likso naturleg som til ein annan landsdel innanfor riket (Løyland 2001). Ogso i nyare tid har kyststripa på Agder vore kjenneteikna av utvandring og tilbakevandring, no til USA (Ringdal 2002). Denne trafikken har sett påviselege spor i namneskikken i vestre Vest-Agder, på den måten at amerikanske førenamn er vanlege og upåfallande i denne landsdelen (Skjekkeland 2003, Nedrelid 2008). Jamført med denne utviklingi har venteleg ogso kontakten med Holland påverka namneskikken i distriktet, og somme forfattarar nemner dette kort (Ringård, Løyland, Skjekkeland). Eg vil undersøkja namneskikken i Flekkefjord og Feda, to sentrale stader i hollandshandelen på 1600-talet, og sjå om og korleis denne kontakten viser seg i namneforrådet. Litteraturliste Hodne, Kåre Oddleif, 2001: "Utvandringen til Nederland. Hovedlinjer og særtrekk". I: Kontakten mellom Agder og Holland på og 1700-talet. Seminarrapport. Flekkefjord museum. 30. juni 1. juli 2000 (37-60). Flekkefjord. Løyland, Margit, 2001: "Kystbygda Feda i hollendertida". I: Kontakten mellom Agder og Holland på og talet. Seminarrapport. Flekkefjord museum. 30. juni 1. juli 2000 (83-100). Flekkefjord. Nedrelid, Gudlaug, 2008: Stanley Kvinlaug og Gladys Hoveland. Amerikanske førenamn og rotnorske etternamn i vestre Vest-Agder. I: Margit Harsson og Terje Larsen (red.): Namn frå by og bø : veneskrift til Tom Schmidt på 60-årsdagen 26. juni 2008 ( ). Oslo. Ringdal, Siv, 2002: Det amerikanske Lista : med 110 volt i huset. Oslo. Ringård, Morten, 1942: Flekkefjords historie. Flekkefjord. 12

13 Skjekkeland, Martin, 2003: "Kontakt over havet : språk og kultur frå Holland og Amerika i møte med folket vest på Agder". I: Vår barndoms have. Årbok Vest-Agder-museet Kristiansand (88-107). Seland, Johannes, 1983: "Hollendertiden" i Bygdebok for Nes herred, Vest-Agder. 3. Bind. Kulturhistorie (66-100). [Flekkefjord] Sogner, Sølvi, 2001: "Kvinner i hollandsk teneste". I: Kontakten mellom Agder og Holland på og 1700-talet. Seminarrapport. Flekkefjord museum. 30. juni 1. juli 2000 (60-74). Flekkefjord. Sætra, Gustav, 2001: "Norske sjøfolk i hollandsk teneste". I: Kontakten mellom Agder og Holland på og talet. Seminarrapport. Flekkefjord museum. 30. juni 1. juli 2000 (74-83). Flekkefjord. Guðrún Kvaran: Islandske person- og gadenavne tilknyttet havet. I foredraget diskuteres først usammensatte personnavne som enten er navne for havet eller er tilknyttet havet på en eller anden måde, mandsnavne som Mar, Sær, Ver og Ægir og Ægirs døtre, bølgerne, f.eks. Alda, Bára. Derefter bliver sammensatte personnavne behandlet, deres alder og frekvens i navneforrådet. I senere delen af foredraget lægges der vægt på gadenavne i Reykjavík og omegn og Akureyri, de to største byer i Island, som har elementer som enten henviser til havet direkte eller til nærheden af havet (grandi, strönd, sund, vík o.a.). Gunnstein Akselberg: Særtrekk ved gardsnamn i ein norsk kystkommune. Døme frå Fjell kommune vest for Bergen. I innlegget mitt studerer eg nokre særtrekk ved matrikkelgardsnamna i Fjell kommune vest for Bergen. I denne kommunen har gardsnamna ein struktur der grunnord og utmerkingslekk reflekterer tilhøvet til sjø og kyst med omsyn til landskap og tradisjonell primærnæring på ein særleg måte. Til samanlikning ser eg matrikkelgardsnamna i kystkommunen Fjell i høve til matrikkelgardsnamna i innlandskommunen Voss, som ligg om lag 5 mil i luftline lenger aust i Hordaland fylket. Eg supplerer dessutan studien med nokre inn- og utmarksnamn som er samla inn ved djupinnsamling. Dette komparative perspektivet gjev eit godt grunnlag for nokre refleksjonar om samanhengen mellom namnestruktur på den eine sida og naturtilhøve og næringsgrunnlag på den andre. 13

14 Inge Særheim: Skjergardsnamn som kulturhistorisk kjeldetilfang Namnetilfang og namnelaging må sjåast i samanheng med den funksjonen namna har. Når det langs strender og i sjøen utanfor gjerne finst eit rikt namnetilfang, har det bakgrunn i at det har vore stor menneskeleg verksemd i vedkomande område i lengre tid. Nokre namn gjev direkte opplysningar om ei verksemd, t.d. om fiske og fangst, ferdsel, taresanking, henting av sand, leiting etter strandrekster, skipsopphogging og utnytting av strandområda til husdyrbeite. Det finst informasjon om nedervde rettar, om spesielle hendingar, tradisjonar og folkelege førestillingar, og ikkje minst om det lokale språket. I innlegget vil det bli gjeve døme på kulturhistorisk informasjon som kjem til uttrykk i skjergardsnamn frå Jæren. Nokre metodiske utfordringar ved bruk av stadnamna som kjeldetilfang vil òg bli drøfta. Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: "Kystskov i vikingetidens og middelalderens Danmark - Onomastiske og andre historisk-geografiske spor efter et sagnomspundet kystskovsbælte" Saxo og enkelte andre samtidige kilder beretter, at Danmarks sydvendte kyster i 1100-tallet måtte opgives til beboelse og fik lov at springe i skov pga. vendernes hærgen, dvs. tilsejlende sørøvere fra Østersøens sydkyst. Langs de sydlige kyster kan man endnu i dag se spor efter et skovbælte langs kysten, men som så mange andre af Saxos påstande er også denne vendisk afledte kystaffolkning i Syddanmark fra tid til anden blevet udfordret af forskerne. En ny historisk-geografisk undersøgelse med brug af en række forskellige kildetyper, herunder stednavnene, bekræfter eksistensen af et tidlig-middelalderligt kystskovbælte, men i forhold til Saxos billede skal fænomenet tilsyneladende udvides betydeligt både i tid og geografisk omfang. Kristina Neumüller: Personnamn i övre Norrlands kusttrakter vid mitten av 1600-talet Mitt föredrag utgår från personnamnen i de geometriska jordeböckerna för övre Norrland, tillkomna mellan 1643 och Jordeböckerna förtecknar namnen på de flesta hemmansägare i området, 14

15 både på landsbygden och i städerna. En ansenlig del av hemmansägarna är kvinnor; materialet erbjuder därmed goda förutsättningar att undersöka såväl kvinnors som mäns namnskick. I mitt föredrag kommer jag framför allt att inrikta mig på namnförrådet utanför städerna och jämföra de kustnära socknarnas namnskick med inlandssocknarnas. Resultaten kommer jag att sätta i relation till de sociala och kulturella strukturerna i området. För förnamnens del kommer jag att diskutera vilka typer av namn som ges och hur stor variation namnförrådet uppvisar. För tillnamnens del kommer jag att se närmare på hur vanligt det är med andra typer av tillnamn än patronymikon i de olika delarna av undersökningsområdet. Lennart Hagåsen: Språkliga särutvecklingar i ortnamnselement längs svenska Bottenhavskusten I mitt föredrag kommer jag att ta upp några språkliga särdrag som påträffas längs den svenska kusten av Bottenhavet och som bland annat uppträder i ett par ortnamnselement i form av eksempelvis vokalförkortning och förlust av initialkonsonant. Dessa företeelser kan sägas känneteckna åtminstone delar av denna kuststräcka. Flera språkliga kännemärken som återfinns längs Östersjökusten i sydöstra Sverige har setts som uttryck för en politisk expansion utgående från Svealand. De aktuella företeelserna längs Bottenhavskusten däremot bör enligt min mening tolkas mot bakgrund av mer vardaglig samfärdsel efter denna kuststräcka. Line Sandst: På jagt efter fiskerlejer Fra marts-maj 2009 arbejde jeg på et tværfagligt forskningsprojekt, der ønskede at undersøge Øresundsområdets kystfiskeri og dets betydning for økonomi og samfund i middelalder og renæssance. Ved hjælp af sproglige kilder som markbogslister, matrikelkort og skolelærerindberetningerne fra starten af 1900 tallet søgte jeg efter fiskeriindicerende stednavne på øen Møn syd for Sjælland. De relevante stednavne lokaliserede jeg på nutidige kort, og derpå tog alle ved forskningsprojektet til Møn for at vurdere lokaliteterne. 15

16 Dette danner rammerne for foredraget. Efter den korte redegørelse for arbejdsgangen og hvad vi så ude i landskabet, vil jeg problematisere forholdet sprog/virkelighed forankret i forskningsprojektets konkrete afprøvning af teori i praksis. Samtidigt skal vi se nærmere på, om nogle af navnene udviser særlig stilistisk valør. Marjun Arge Simonsen: Vover og valkning Til engang i 1600-tallet blev store stykker vadmel valket ved kysten. Stoffet blev fastgjort til en stor klippe el.lign., så stoffet blev valket ved søens bevægelser. Disse stednavne på Færøerne har som første led i navnet "váð(a)-", der er stammen eller genitiv af femininsordet "váð", f.eks. Váðaklettur, Váðasteinur. Váð er arkaisk for "uldent vævet klæde, vadmel". Hvor udbredt har denne skik været og er der kystnavne i vores nabolande, der indicerer valkning af denne art? I mit indlæg vil jeg finde frem til de navne af denne type, der er på Færøerne, og beskrive hvad deres karakteristik er. Dertil vil jeg påvise, hvad der er at finde i færøsk kildemateriale vedr. disse navne. Michael Lerche Nielsen: Fra Nakkehage til Jydelejet. Senmiddelalderens og renæssancens kystfiskerlejer i Østdanmark navnemæssigt belyst I løbet af middelalderen etableres en lang række fiskerlejer langs de danske kyster som satellitter til det internationalt lukrative sildeeventyr i Øresund. Der var tale om sæsonarbejde, som tiltrak en bred skare af aktører lige fra lokale bønder, tilrejsende sæsonarbejdere samt ejere af både og garn. Fortjenesten blev delt med kongens skatteopkrævere og kirken, der modtog afgifter i form af fisk, samt Hanseforbundet, der kontrollerede distribution af salt og var hovedaktør i afsætningen af fisken. Da sildefiskeriet svigtede i slutningen af middelalderen, blev mange af disse sæsonpladser opgivet, og de er i dag kun ringe belyst igennem arkæologiske spor samt stednavne. Andre pladser blev med tiden til helårsfiskerlejer så som de østsjællandske havnebyer Gilleleje, Skovshoved og Dragør, der med deres folkekultur og særlige dialektpræg har adskilt sig fra resten af Sjælland helt frem til nutiden. 16

17 Udviklingen frem mod permanent fiskerbosættelse langs strandene afspejles ifølge historikerne i forskellen på ordene fiskeleje og fiskerlejer. Selvom denne sondring filologisk set er uholdbar, er der tale om et kontinuitetsskifte, og spørgsmålet er, om navnestoffet kan belyse dette yderligere. I indlægget inddrages de overleverede navne på fiskerlejer langs Sjællands østkyst og ned til Møn. Der suppleres med punktnedslag i omgivelsernes navnestof med relation til fiskeriet samt de få kilder, der omtaler, hvem der fiskede fra pladserne. Spørgsmålet er, i hvor høj grad navnene kan belyse fiskeriets praktiske organisering, fiskale forhold, og graden af interaktion med indlandsbebyggelsen fra senmiddelalderen og frem til i dag. Oddmund Vestenfor: Dyrenamn i Oslofjorden Henta frå Gustav Indrebø 1929: Stadnamn fraa Oslofjorden jamført (og fylt ut) med namn frå Sentralt stadnamnregister (SSR), Noregs offisielle register over (skrivemåten av) stadnamn 2011 Dyrenemne i namn mellom natur og kultur ein freistnad på å samle, skilja or og skjøne (litt meir): 1. Fiske/fangst på grunnar og skjer (og inni ei og onnor vik ) 2. Observasjon/populasjonsplass (og beitehamn) på øyar og holmar 3. Samanlikning/jamføring (av steinar, berg o.l. med dyr av ymse slag) vidareføring til andre lokalitetar + logisk namngjeving med andre dyrenamn i eit område namnesmitte Kva slag dyr og kvifor? 4. Dyrenamn eller ikkje? namn som gjerne er: a. avleidde/samansette/synkoperte av opphavlege dyrenamn forvanska frå opphavleg tyding (Føynland, Hest(glove)bodane/-båane) b. metaforar (er det mannsnamn/tilnamn med opph. dyrenemne + naturnemne i gardsnamn som Rakkevik) og appellativiske diminutivar (Gåsøykalven, Malmøykalven eller Kalvetangen som kanskje er dobbel dim., og Geitungen som helst er vanleg dim.) c. er kulturnamn og heiter etter noko me (menneskja) har stelt i stand, laga til, som anten fell saman språkleg (lydsamanfall) med eit dyrenemne eller er reiskapar me har 17

18 kalla opp tidlegare etter dyr / gjeve dyrenemne. Døme: Kjelde (= olle, ile) og Tjeld (fuglen) som blir uttala likt /kjèll/ på austnorsk). d. heller er kulturnamn (pga. lydsamanfall og/eller annan internspråkleg grunn, som at det er tabunamn eller kanskje pejorativt namn som Hund(s)sund det var då hu`un te sund! grunt og vanskeleg å koma gjennom (Indrebø 1929:). Ole-Jørgen Johannessen: Skipsnavn i kystkulturen. I den vestnorske kystkulturen i første halvdel av 1900-tallet var det hovedsakelig tre ulike former for skipsfart som blomstret. Eldst og viktigst var fiskeriene, dernest fulgte personfrakten og samtidig med den kom fraktefarten inn som en vesentlig komponent. Det navneforrådet som vi finner på fartøyer og skip innenfor disse tre kategoriene, har en del likheter, men også noen iøynefallende forskjeller. En del av dette navneforrådet kan lettest karakteriseres som lån hentet fra andre navnekategorier som personnavn, fortrinnsvis fornavn, og stedsnavn, fortrinnsvis gårdsnavn. Dessuten finner vi i dette materialet en ikke liten gruppe fartøynavn som åpenbart er hentet fra ordklasser som substantiv og adjektiv. I denne gruppen reiser jeg så spørsmålet om de best kan beskrives og karakteriseres ved å ta i bruk modeller for semantiske nettverk eller om den mer tradisjonelle tilnærmingen å gruppere navnene etter semantiske felt gir større forklaringskraft. Til slutt vil jeg diskutere en liten gruppe navn i dette materialet som er en slags primære skipsnavn; de er laget av språklige elementer som ikke har status som ord i det gjengse vokabularet. Peder Gammeltoft: Stednavneforskning: hvad fremtiden har i vente Bag denne titel lurer ikke truslen om dommedag, men i den ligger derimod en opfordring om at skue mod tidens teknologiske fremskridt og at søge favne den i videst mulig omfang. Faktum er at vi i disse år oplever et kvantespring i den teknologiske udvikling internettet er på vej til at blive mobilt; den altid online læseplade gør i disse dage et stort indtog, og mobiltelefoner får flere og flere internetbaserede funktioner for hver måned. 18

19 Spørgsmålet er nu, hvordan skal vi som navneforskere reagere på dette. Skal vi blive ved de gamle dyder og udgive alt i bogform, i et videnskabeligt korrekt, men ofte utilgængeligt format? Eller skal vi tage den ny teknologi i brug og løfte stednavneforskningen ind i det 21. århundrede? I oplægget vises der eksempler på, hvor langt teknologien er nået, og hvordan vi kan udnytte den og komme ud til en videre kreds uden at slække på kravene til videnskabelighed og faglighed. Men ud over disse krav er det også magtpåliggende for os navneforskere at sikre en nem og overlevelsesdygtig tilgang til stednavneinformation, samt at vi gøder marken for fremtidens navneforskere. Det lyder svært, men er det nu også det? Eksempelvis er teknologien almindelig tilgængelig til at belyse navne i en kystkultur på en ny måde og dermed sikre deres eksistens til kommende generationers nytte. Rikke Steenholt Olesen: Mellem odde og næs. Stednavne i det nordvestsjællandske kystlandskab. Nordvestsjælland tæller få kvadratmeter og er omgivet af vand til tre sider. Mod nord Kattegat, mod vest Bælthavet og mod øst Isefjorden. Kystlinjen er lang og kendetegnet ved et bugtet forløb og flere fjorde og vige, hvoraf en stor del i dag er inddæmmende. Det kystprægende landskab afspejles naturligvis i områdets naturnavne, hvoraf en hel del nu betegner bebyggelser. I foredraget ser jeg nærmere på naturnavne dannet af og til ord, der beskriver terræntyper og -formationer langs kysten. Stefan Jacobsson: Färöisk hypokorismbildning I färöiskan liksom andra nordiska språk förekommer hypokoristiska bildningar bland personnamn och, i mer begränsad utsträckning, andra ord, bl.a. ortnamn och appellativ. Exempel på sådana bildningar är Dinna (: Kristina), Hassurin (: Hans), Henga (: Hendrik), Ninnema (: Karolina), Dallahan (: Dánjal Johan), Klaks (: Klaksvík). Till bildningssättet överensstämmer de färöiska hypokorismerna till stor del med dem i t.ex. isländska, svenska och norska, men det finns också flera bildningstyper som är särpräglat färöiska. Variationen i bildningssätt är rätt stor, men bildningen är inte regellös utan följer fasta mönster. Föredraget syftar till att dels redogöra för hur dessa 19

20 mönster ser ut och vilka fonologiska regler de olika bildningstyperna följer, dels reda ut den etymologiska bakgrunden till de skilda typerna. I den etymologiska analysen, som baseras bl.a. på komparativ evidens från de övriga nordiska språken, ligger fokus på kontrastpar som gammalt nytt, inhemskt/västnordiskt danskt, barnspråk traditionell suffixbildning och familjärt språk slangspråk. Steingrím Abrahamsen: Kystkulturens navne og deres betydning i forbindelse med fiskeri, fuglefangst og samfærdsel på en udø eksemplificeret med udvalgte navne fra Mykines. I et øsamfund har navne langs kystlinjen altid haft afgørende betydning for dets befolkning, ikke kun for dem, der bor mere centralt på fastlandet, men især for de perifert liggende udøer, hvor vejr, vind og strømforhold har vital betydning for livsvilkårene. På en isoleret ø som Mykines spiller vejr og vind og ikki mindst strømforhold en afgørende rolle, når man skal færdes til lands og til vands i forbindelse med fuglefangst og fiskeri. Skal man rejse fra eller til øen, findes der forskellige landingspladser, hvor båden kan lande, alt efter hvordan vindretningen er. Sådanne landingspladser ligger flere steder på øen ofte meget afsides fra bygden. Ved hjælp af udvalgte kyststednavne vil jeg i et 3d-model redegøre for nogle af de navne, som øens beboere bruger/har brugt som vejrmærke i forbindelse med fuglefangst, fiskeri og samfærdsel. Susanne Vogt: Døde på fremmede steder - Fremmede navne i kystkulturens kirkebog Søfarten var det oplagte erhverv for mændene i de sønderjyske kystområder mellem Nordsøen og Østersøen. Men det var også et meget farligt erhverv, såvel i marinen som i den civile trafik. Derom vidner en kirkebog fra Tønder amts vadehavskyst, hvori skiftende præster fra 1650 har optegnet alle, der døde uden for sognet og - som noget særligt - h v o r de døde eller blev begravet eller kastet over bord. 20

21 Alene i perioden 1726 til 1757 omkom ikke mindre end 170 mænd, og de mange fremmede stednavne fortæller om rejser til Grønland, Nederlandene, England, Ostindien og Vestindien samt hele Østersøområdet. Skete dødsfaldet til orlogs, anføres i nogle tilfælde også navnet på det pågældende skib. Selv om langt fra alle de udensogns døde fik et dødssted anført i kirkebogen, så giver denne alligevel en klar forestilling om kystkulturens internationale forbindelser. Svavar Sigmundsson: Navne på fiskebanker ved Island I foredraget vil forskellige navne på fiskebanker og deres forhold til stednavne på land i Island blive belyst. Ordet mið bruges om 1) en sigtelinje mellem to steder, 2) det sted hvor to sigtelinjer skæres, d.v.s. på havet, hvor der er særlig god fiskeplads, og til sidst 3) en god fiskeplads uden hensyn til sigtelinjer på land. Nogle appellativer bruges om fiskepladser, som synonymer til mið, som også er hovedled i navne på dem, men ord for bundforhold i havet er også hovedled i mange af navnene. Andre navne henviser til naturforholdene som man sigter til fra havet, men det er andre navne end dem som bruges på land. Eksempler på dobbeltnavne for samme sted (ofte fjeld), et navn der bruges på land, et andet på havet og da som navn på fiskebanker eller en del af det, vil også blive nævnt. Tom Schmidt: Stedsnavn fra Østfoldkysten «Flittige forskarar har funne at i Noreg er det øyar og holmar forutan båar og skjer». Slik åpner Oddvar Nes artikkelen «Øynamn» i Norsk stadnamnleksikon. I en slik sammenheng blir materialet fra Østfoldkysten en dråpe i havet. Det er tale om en strekning på bare om lag 80 km i luftlinje mellom Akershus grense i nord og den sørligste øya i Hvaler kommune. Men særlig i den sørlige delen, til og med Onsøy herred (nå en del av Fredrikstad kommune), er kysten preget av et stort antall viker, bukter og kiler, skjermet fra havet av en rekke større og mindre øyer, holmer og skjær. De aller fleste navnene fra Onsøy og nordover er drøftet av Gustav Indrebø i Stadnamn frå Oslofjorden (Oslo 1929), men han har ikke med navn fra området med virkelig skjærgård, kysten og øyene sør for Onsøy. 21

22 I foredraget mitt vil jeg legge hovedvekten på det området Indrebø unnlot å ta for seg, men noen eksempler vil også tas fra Østfoldkysten i hans bok. Mens Indrebø drøftet materialet sitt i alfabetisk rekkefølge innenfor hvert herred, vil jeg ta for meg enkelte denotatumskategorier og drøfte særtrekk i navnelaging og navngivingsmotiv. 22

23 Luttakaralisti - deltagerliste 01. Agneta Sundström (Svøríki) 02. Alexandra Petrulevich (Svøríki) 03. Anfinnur Johansen (Føroyar) 04. Anita Schybergson (Finnland) 05. Anna Hentze (Føroyar) 06. Arne Thorsteinsson (Føroyar) 07. Berit Sandnes (Svøríki) 08. Birgit Eggert (Danmark) 09. Birgit Falck Kjällquist (Svøríki) 10. Eivind Weyhe (Føroyar) 11. Eva Brylla (Svøríki) 12. Eyðbjørg Fossádal (Føroyar) 13. Eyðgerð Mørkøre Kruse (Føroyar) 14. Gudlaug Nedrelid (Noreg) 15. Guðrið S. R. Poulsen (Føroyar) 16. Guðrún Kvaran (Ísland) 17. Gunnstein Akselberg (Noreg) 18. Hanna S. Absalonsen (Føroyar) 19. Inge Særheim (Noreg) 20. Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (Danmark) 21. Jónvá Danielsen (Føroyar) 22. Kára Heinesen (Føroyar) 23. Kristin Magnussen (Føroyar) 24. Kristina Neumüller (Svøríki) 25. Leila Mattfolk (Finnland) 26. Lena Reinert (Føroyar) 27. Lennart Hagåsen (Svøríki) 28. Line Sandst (Danmark) 29. Maria Löfdahl (Svøríki) 30. Marjun Arge Simonsen (Føroyar) 31. Mats Wahlberg (Svøríki) 32. Michael Lerche Nielsen (Danmark) 33. Oddmund Vestenfor (Noreg) 34. Ole Jørgen Johannessen (Noreg) 35. Paula Gaard (Føroyar) 36. Peder Gammeltoft (Danmark) 37. Per Vikstrand (Svøríki) 38. Rikke Steenholt Olesen (Danmark) 39. Stefan Jacobsson Schulstad (Svøríki) 40. Steingrím Abrahamsen (Føroyar) 41. Susanne Vogt (Danmark) 42. Svavar Sigmundsson (Ísland) 43. Tina K. Jakobsen (Føroyar) 44. Tom Schmidt (Noreg) 45. Tóta Árnadóttir (Føroyar) 23

24 Føroyamálsdeildin Fróðskaparsetur Føroya Takk fyri stuðulin

Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter hvordan gør man?

Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter hvordan gør man? Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter hvordan gør man? Engelska som undervisningsspråk på nordiska universitet hur gör man? Erfaringer og anbefalinger fra netværket for parallelsproglige

Læs mere

,Når de skal beskrive deres

,Når de skal beskrive deres ungdomsforskning nr. 2 - juli 2003 UNGE I PERIFERIEN,Når de skal beskrive deres marginalisering i samfundet, siger de, at det er fordi, de er vokset op i periferien - a periferia nr. 2 - juli 2003 1 Center

Læs mere

Skolesystemer og styredokumenter i de nordiske lande

Skolesystemer og styredokumenter i de nordiske lande Skolesystemer og styredokumenter i de nordiske lande Tillæg til bogen Den nordiske skolen fins den? Redigeret af Nikolaj Frydensbjerg Elf og Peter Kaspersen, 2012, Oslo: Novus. Tillægget er udgivet af

Læs mere

Språk i Norden 2013 Tema: Tv-teksting i Norden Hva har det å si for nabospråksfortåelsen blant barn og unge i Norden at program fra nabolandene blir

Språk i Norden 2013 Tema: Tv-teksting i Norden Hva har det å si for nabospråksfortåelsen blant barn og unge i Norden at program fra nabolandene blir Språk i Norden 2013 Tema: Tv-teksting i Norden Hva har det å si for nabospråksfortåelsen blant barn og unge i Norden at program fra nabolandene blir vist og tekstet på tv? Utgitt av Nettverket for språknemndene

Læs mere

Nordisk Slots- og Herregårdssymposium

Nordisk Slots- og Herregårdssymposium Nordisk Slots- og Herregårdssymposium Fyn, Danmark, 18 21 september 2014 Rapport 1 Tak til sponsorerne Dansk Center for Herregårdsforskning vil gerne takke følgende fonde for at gøre det muligt at realisere

Læs mere

Iungsdalen nær Hol (se s 7) Foto: Gunvor Synnøve Green. Hyresfår 15. Mimes Brønn frøspredning 16 Biodiversity 18

Iungsdalen nær Hol (se s 7) Foto: Gunvor Synnøve Green. Hyresfår 15. Mimes Brønn frøspredning 16 Biodiversity 18 Nr 38 Vår 2007 Lommens navn har rødder i kulturlandskabet: "Lomme" er et svensk navn for planten Capsella bursa-pastoris som på dansk hedder Hyrdetaske (herdeväska); på norsk Gjætartaske. Ligesom hyrdens

Læs mere

Begreber om den nye ungdomsgeneration

Begreber om den nye ungdomsgeneration Ungdomsforskning: Begreber om den nye ungdomsgeneration Tag godt imod Millenniumgenerationen, Generation Y og andre begreber om nutidens unge. Ungdomsforskning Center for Ungdomsforskning Nr. 3 2008 Årgang

Læs mere

MENINGER MED MENIGHEDSRÅD. Perspektiv på folkekirken nr. 3 2012

MENINGER MED MENIGHEDSRÅD. Perspektiv på folkekirken nr. 3 2012 MENINGER MED MENIGHEDSRÅD Perspektiv på folkekirken nr. 3 2012 Steen Marqvard Rasmussen Meninger med menighedsråd Hvad rådsmedlemmerne vil, synes og tror på Perspektiv på folkekirken nr. 3, 2012 - en

Læs mere

Fisk i Øresund Fisk i Öresund Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet

Fisk i Øresund Fisk i Öresund Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet Fisk i Øresund Fisk i Öresund Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet Fisk i Øresund / Fisk i Öresund Udgivet af: Øresundsvandsamarbejdet / Öresundsvattensamarbetet Udgivelsesår: 2007 Antal: Redaktion:

Læs mere

Hvor parallelt. Om parallellspråkighet på Nordens universitet

Hvor parallelt. Om parallellspråkighet på Nordens universitet Hvor parallelt Om parallellspråkighet på Nordens universitet De nordiska universiteten har med ett The omhuldat aim of this ord text is to report on the status Denne of research så träffande about the

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Immaterialrettens særlige procesformer

Immaterialrettens særlige procesformer Immaterialrettens særlige procesformer Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Immaterialrettens særlige procesformer (Se siderne 435-454 i Bind I) Referent: dr.jur.thomas Riis, professor, Danmark

Læs mere

Nordens sprog nu med engelsk?

Nordens sprog nu med engelsk? BØGER Nordens sprog nu med engelsk? Af Henrik Gottlieb Bente Selback og Helge Sandøy (red.): Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Oslo: Novus 2007.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby Sæby en af Danmarks mådeligste flækker Af Jens Thidemann Nordjyllands Kystmuseum, Sæby D en første december 1808 ankom James McDonald til, hvad han senere beskrev som et ubehageligt logi i en lille kysthavn

Læs mere

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Søren Breiting, Ulla Kjær Kaspersen og Poul Kristensen Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Læreruddannelsen ved University College Lillebaelt & Forskningsprogram

Læs mere

DELTAGELSE OG KREATIVITET Resultater og erfaringer fra Kreativ Metapol

DELTAGELSE OG KREATIVITET Resultater og erfaringer fra Kreativ Metapol DELTAGELSE OG KREATIVITET Resultater og erfaringer fra Kreativ Metapol antologi Øresundsregionen som KREATIV METAPOL INDHOLD KOLOFON Øresundsregionen som Kreativ Metapol 2011 Børne- og Kulturforvaltningen

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER Udfordringer for udsatte grønlændere i Danmark Kolofon: Oplag: 2.000 Illustrationer: Sara Brandt Kronborg Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Vevringudstillingen. - et mødested. Institut for Æstetiske Fag Aarhus Universitet. Underviser: Susanne Krogstrup. Anslag: 40.729

Vevringudstillingen. - et mødested. Institut for Æstetiske Fag Aarhus Universitet. Underviser: Susanne Krogstrup. Anslag: 40.729 Vevringudstillingen - et mødested Eksamensopgave i Det kulturelle felt, Æstetik og Kultur Institut for Æstetiske Fag Aarhus Universitet Underviser: Susanne Krogstrup Anslag: 40.729 Sofie Hermansen Rasmussen

Læs mere

NORDISKT NATIONALEKONOMISKT MOTE

NORDISKT NATIONALEKONOMISKT MOTE FORHANDLIN GAR VID NORDISKT NATIONALEKONOMISKT MOTE I STOCKHOLM DEN 20-22 JUNI 1949 NORDISKT NATIONALEKONOMISKT MOTE I STOCKHOLM 1949 FORHANDLINGAR VID NORDISKT NATIONALEKONOMISKT MOTE I STOCKHOLM DEN

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Regnbågsfamiljers ställning i Norden Politik, rättigheter och villkor. NIKK Publikationer 2009:1 NIKK, Oslo 2009 ISBN: 978-82-7864-025-4

Regnbågsfamiljers ställning i Norden Politik, rättigheter och villkor. NIKK Publikationer 2009:1 NIKK, Oslo 2009 ISBN: 978-82-7864-025-4 Regnbågsfamiljers ställning i Norden Politik, rättigheter och villkor NIKK Publikationer 2009:1 NIKK, Oslo 2009 ISBN: 978-82-7864-025-4 Tryck: Reprosentralen, Universitetet i Oslo Omslagsfoto: istockphoto

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere