Central ventilation med varmegenvinding
|
|
- Erik Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiløsning etageejendomme Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende etageejendom, hvis klimaskærmen er blevet energirenoveret og tætnet i forbindelse med fx vinduesudskiftning, facaderenovering og loftisolering eller i forbindelse med modernisering af køkken og bad. Anbefaling Minimum: Centralt anlæg Varmegenvindings krav SFP krav Kun ved en relativt tæt klimaskærm sikres det, at beboerne får fuldt udbytte af ventilationen og opnår besparelser på energiforbruget til opvarmning. Enten opsættes et ventilationsanlæg centralt i ejendommen eller decentrale ventilationsanlæg i hver lejlighed. Anbefalinger og råd til det endelige valg af enten decentral eller central ventilation kan findes i Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme, som der henvises til i denne energiløsning. Konstant luftmængde Variabel luftmængde Lavenergi: Centralt anlæg Konstant luftmængde Variabel luftmængde 70 % 70 % Varmegenvindings krav 85 % 85 % J/m J/m 3 SFP krav J/m J/m 3 Isolering RV T RES P RES RS RES RS 30 Pa 50 Pa Brandisolering 30 Pa 50 Pa 30 Pa 50 Pa 1
2 Anbefaling (fortsat) Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 308 og målt med ens massestrømme, uden kondensering af fugt og med en maksimal lækage på 3 %. Vær opmærksom på, at aggregatleverandører i deres brochuremateriale kan angive en virkningsgrad helt op til 90 %, selvom dette ikke gælder i det aktuelle driftsområde og uden kondensation og uden ventilatorvarmetilskud. Det specifikke elforbrug skal være inkl. evt. energi til rotormotorer og målt ved de armaturtryktab, som brandnormen kræver (eks. 30, 50, 100 Pa), og den luftstrøm der kræves til den enkelte lejlighed (typisk 126 m 3 /h). Fordele Bedre økonomi pga. varmegenvinding og dermed lavere varmeregning Øget komfort og bedre indeklima Fugt i luften reduceres, og derved minimeres risikoen for fugt i husets konstruktioner og dermed for kondensdannelse og skimmelsvamp på kolde overflader. Altid frisk luft filtreret for bl.a. pollen og sodpartikler. Friskluftsventiler i ydervægge undgås. Ved valg af anlæg med roterende varmevekslere bør man være opmærksom på en mindre lækage/lugtoverføring til indblæsningsluften i forbindelse med varmgenvindingen. Ligeledes bør det sikres, at leverandøren har en afisningsstrategi til varmeveksleren, da de højeffektive vekslere kan ise til. Afisningen bør ikke bero på et reduceret luftskifte eller elvarmeflade. Energibesparelse Ved montage af et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding opnås der en energibesparelse i de enkelte lejligheder, idet % af den udsugede varme kan genvindes. Bemærk at der ved konvertering fra naturlig ventilation kommer et mindre tillæg på elforbruget, idet der bruges el til at drive ventilationsanlægget. Nedenstående skema viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der opnås når hhv. et mekanisk udsugningsanlæg (uden varmegenvinding (VGV)) eller naturlig ventilation udskiftes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Nyt centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding (VGV) Eksisterende ventilationssystem Naturlig ventilation eller mekanisk udsugning Lejlighedens størrelse m 2 60 Energibesparelse kwh/år Minimum VGV = 70 % Lavenergi VGV = Naturlig ventilation dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet El energitillæg kwh/år Lejlighedens størrelse m Minimum SFP = Lavenergi SFP = J/ m J/ m
3 Energibesparelse (fortsat) Mekanisk udsugning (SFP =1000) Lejlighedens størrelse m 2 60 El energitillæg kwh/år SFP =1.800 ift. SFP SFP =1.500 ift. SFP Hvis lejligheden ikke ventileres svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En tætnet og efterisoleret etageejendom med naturlig ventilation forsynes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 85 % og en SFP på J/m 3. Der er 12 lejligheder i ejendommen Lejlighederne er i alt 60 m 2 med et køkken og et badeværelse. Elprisen er 2,25 kr./kwh Fjernvarmeprisen er 0,65 kr./kwh Årlig energibesparelse kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg Opvarmning af frisk luft ved naturlig ventilation 12 x KWh = Elforbrug til drift af central ventilation 12 x 460 kwh = Besparelse kwh kwh = Besparelse fjernvarme kwh/år x 0,65 kr./kwh = Omkostninger el til drift af ventilationsanlæg 2,25 kr./kwh x kwh = Besparelse kr kr.= CO 2 -besparelse fjernvarme 0,122 kg/kwh x kwh = CO 2 -tillæg el 0,478 kg/kwh x kwh = CO 2 -besparelse kg kg = kwh kwh kwh kr kr kr kg kg kg 3
4 Udførelse Ved en central løsning placeres aggregatet typisk i lofts- eller kælderrum med ventilationskanaler, der forsyner én eller flere opgange. Anlægget kan opbygges som: Røgventileret system Brand- og røgafspærret system med lodret hoved kanal ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser Nedenstående tabel sammenligner energiforbrug, tryktab og anlægsomkostninger ved ovennævnte anlægsudformninger. Anlægsudformning Total energiforbrug St. by forbrug Tryktab over spjæld Tryktab over armaturer Anlægs omkostning Røgventileret Mellem Brand- og røgafspærret med spjæld til lejlighed Mellem Mellem Mellem Brand- og røgafspærret med spjæld i etageadskillelserne Meget højt Fælles for alle systemerne er, at ventilationen tilvejebringes ved udsugning i køkken, bad/wc og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. Afkast og indtag sker over tag. Afhængigt af systemets opbygning er der forskellige krav til brandsikkerhed og forskellige løsninger til, hvordan ventilationen energimæssigt og økonomisk bedst tilvejebringes. Se i GUIDE: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Dimensionering Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et arealbetinget luftskifte på 0,30 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal og yderligere kunne forøges til et fugtzone betinget luftskifte fra køkken, bad og toilet. Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (VAV anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV. For mere information om dette se Guide for etablering af ventilation i etageejendomme. Montage Friskluft skal indblæses i opholdsrum, og der skal suges ud fra køkken og bad. Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad. Der er krav om 100 cm 2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, som der suges fra. Ventilationsaggregatet placeres typisk på loft eller i kælder. Placering af aggregat på anden etage er muligt, men stiller yderligere krav til ventilationsrum m.m. Aggregatet bør placeres i centrum af det område, det skal betjene. Det er en god ide, hvis aggregatet ikke placeres lige oven på et sove/opholdsrum for at minimere risikoen for eventuelle støjgener. Desuden skal aggregatet placeres, så der er plads omkring det til at forbinde kanaler, tilslutte strøm og afløb. Hvis aggregatet er placeret i et lille hårdt rum vil støjniveauet omkring dette stige i forhold til en fri placering i et større rum. Der bør være plads til opsætning af tykt lydabsorberende materiale på rummets indvendige sider (væg og loft). Dette kan reducere lydniveauet væsentligt. Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag. Underlaget være vibrationsdæmpet for at undgå bygningslyd fra aggregatet. Dette kan f.eks. opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion af en finerplade nederst, herover 100 mm trædefast mineraluld afsluttet med betonflise, og med svingningsdæmpere som aggregatet stilles på. Placeres anlægget på loft, bør der monteres et styrepanel med relevante driftsalarmer placeret synligt i stueetage /kontor for driftspersonale. Ved behovsstyring anbefales det, at der reguleres, så vandindholdet i luften indendørs ikke er større end det aktuelle vandindhold udendørs + 3 gram. For at tilføre de sidste % varme til indblæsningsluften om vinteren kan ventilationsaggregatet have en vandbaseret eftervarmeflade, hvis dets VGVgrad er under ca. 85 %. Tilslutning af varmerør til vandeftervarmefladen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. Varmerørene skal isoleres, og der skal etableres frostsikring. 4
5 En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne. Ventilationsanlæg, med et elforbrug til ventilatorerne over kwh pr. år, skal forsynes med elmålere. Ventilationsanlæg, med et varmeforbrug til varmeflader over kwh pr. år, skal forsynes med varmeenergimålere. Elforbruget i elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger kwh pr. år, skal også forsynes med målere. Ventilationskanaler Kanalsystemet bør som grundregel udføres så enkelt og ensartet mellem lejlighederne som muligt, da det gør indreguleringen lettere. Kanalsystemet kan udføres på flere forskellige måder afhængig af opførelsestidspunkt af den respektive ejendom. Se mere om det i GUIDE: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Den centrale røgventilerede løsning anbefales ofte til byggeri opført i perioden Soveværelse Køkken Soveværelse Køkken Køkkentrappe Køkkentrappe Bad Bad Opgang Opgang Stue Stue Fig 1: Løsning 1 Med anvendelse af eksisterende skorsten i stue til indblæsning + eksisterende aftræk i køkken/bad til udsugning. Fig 2: Løsning 2 Med anvendelse af eksisterende skorsten i køkken til udsugning og eksisterende skorsten i stue til indblæsning. Udsugningarmaturer placeres så tæt på fugtafgiver som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra døren/overstrømningsventilen. Hvis dette ikke er muligt bruges armaturer, der blæser luften langt ind i rummet. Luftlyd fra kanaler og ventiler i lejligheden samt støj fra aggregatet må ikke overstige 30 db(a). Er der rene toner reduceres kravet til 25 db(a). Støjgener fra ventiler og kanaler kan opstå som følge af underdimensionerede kanaler og ventiler. Herved øges lufthastigheden og dermed trykfaldet over ventiler, hvilket forårsager suse lyde. Det er derfor vigtigt, at hele ventilationssystemet er veldimensioneret, hvis risikoen for støjgener skal minimeres. Indregulering og aflevering Når ventilationsanlægget og ventilationskanalerne er monterede, skal det samlede ventilationsanlæg indreguleres og afleveres. Ventilationsanlægget skal være udført, indreguleret og afleveret som anvist i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Anvisningerne mht. aflevering/ dokumentation SKAL overholdes. Relevante punkter mht., hvad en aflevering skal indeholde, er gengivet nedenfor: Drifts- og vedligeholdsinstruktion Anlægs beskrivelse indeholdende: Beskrivelse: Fx kontroludsugningsanlæg der består af Funktion: Fx ½ gang luftskifte i timen Beskrivelse af brand- + røgsikring Opbygning (tegninger) Komponent oversigt + data (datablade) Styringsbeskrivelse + funktionsdiagram Vedligeholdanvisninger. Rengøring herunder bl.a.: Bruger: Rengøring af ventiler mv. hvordan og tidsinterval Bruger/varmemester: Rengøring og vedligehold af hele systemet hvordan og tidsinterval Anlægstegninger Indreguleringsrapport Kræv yderligere et maksimalt trykfald på Enfamilieshuse 70 Pa Etageejendomme 300 Pa / 40 Pa ved decentrale aggregater Alternativ som driftspunkt for det valgte aggregat 5
6 Tjekliste Der skal foretages forundersøgelse af ejendommen, hvor der ønskes indført balanceret ventilation med varmegenvinding. Tjeklisten nedenfor er baseret på, at det forventes, at et centralt anlæg kan etableres. Undersøg Bygningsalder Spørgsmål Svar Løsning Opførelses år af bygning Årstal [ ] Se 1 Renovering af bygning Årstal for større renoveringer Årstal [ ] Se 2 Fredning Er ejendommen omfattet af facadeklausuler eller anden fredning? Hvis ja: se 3 Systemopbygning Anvendes et røgventileret system? Hvis nej: se 4 Tætning af klimaskærm Er klimaskærmen blevet tætnet? Hvis nej: se 5 Antal opholds- og soverum Er der flere end 2 opholdsrum pr. lejlighed? Hvis ja: se 6 Kanalføring (1) Kan der skaffes adgang til to eksisterende skorstene/aftrækskanaler pr. lejlighed? Hvis nej: se 7 Kanalføring (2) Er skorstene benyttet til røgaftræk? Hvis nej: se 8 Kanalføring (3) Er skorstene fyldt med byggeaffald mm.? Hvis ja: se 9 Placering af aggregat Forefindes der et tilstrækkeligt frirum (højde og areal) i tagrum til etablering af aggregat (til en eller flere opgange)? Hvis nej: se 10 Kanalføring fra aggregat Er det muligt at føre vandrette kanaler i tagrum fra aggregat til lodrette kanaler (skorstene/eksisterende aftrækskanaler og nye kanaler)? Hvis nej: se 11 Adgangsforhold til loft Er det muligt at bære et modulopbygget centralt aggregat op til tagrum? Hvis nej: se 12 Frostfri placering af aggregat Kan aggregatet placeres frostfrit? Hvis nej: se 13 Afløb for kondensvand Er det muligt at føre afløb fra aggregat til faldstamme. Hvis nej: se 14 Underlag for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibrationsfrit underlag, som aggregatet kan stå på? Hvis nej: se 15 Plads til servicering af aggregat Er der god plads foran aggregatet, så man kan komme til at servicere det? Se 16 Isolering af ventilations kanaler Er det muligt at brand- og kondensisolere de nye kanaler fra aggregat til skorsten? Hvis nej: se 17 Isolering af indtags- og afkastkanaler Er indtags- og afkastkanaler isolerede? Hvis nej: se 18 Fald på afkastkanal Er det muligt at opføre kanal til afkast med fald? Hvis nej: se 19 Lydisolering mellem lejligheder Benyttes fælles hovedkanal mellem etagerne? Hvis ja: se 20 6
7 1. Bygningsalder Alder er afgørende for fremføringsmuligheder. Se guide. 2. Renovering af bygning Større renovering kan have medført udnyttelse af tagetagen, som umuliggør centralt anlæg på loft (Alternativt placering i kælder). Endvidere skorstenspiben være revet ned og byggeaffald nedkastet i skorstensrør. 3. Fredning Hvis der er facadeklausuler eller anden fredning for ejendommen vil det ofte betyde, at der er krav om den arkitektoniske udformning af hhv. indtag og afkast. Se guide. 4. Systemopbygning Hvis ikke et røgventileret system anvendes (anbefalet) skal det sikres, at der er tilstrækkelig plads til brand- og røgspjæld fra eksisterende skorstene/aftrækskanaler til lejlighed. Ved opførelse af nye kanaler kan brand- og røgspjæld i etageadskillelsen anvendes, som mindsker pladsbehovet. Se guide. 5. Tætning af klimaskærm Hvis klimaskærmen ikke allerede er blevet tætnet er der behov for dette, da infiltrationen ellers vil være for høj. 6. Antal opholds- og soverum Er der flere end to opholds- og soverum skal det kontrolles, hvorvidt alle rum støder direkte op til en skorsten. Én skorsten kan forsyne 5 etager med lejligheder op til 200 m2. 7. Kanalføring (1) Der er brug for enten to skorstene, en skorsten og en aftrækskanal per lejlighed eller to aftrækskanaler per lejlighed. Ellers skal der etableres nye lodrette kanaler/skakte som erstatning. Relativt pladskrævende og i mange tilfælde krav om brandisolering (se guide). OBS. Placering af skorsten skal være i hhv. køkken og mellem lejlighedens opholdsrum. Skorstenen må kun betjene en lejlighed pr. etage. Se yderligere løsninger i guide. 8. Kanalføring (2) Hvis skorstene er benyttet til røgaftræk, kan denne ikke bruges til fremføring af ventilationskanaler. 9. Kanalføring (3) Det bør undersøges hvorvidt byggeaffaldets top er højere end ½ m fra stueetagens loft. Hvis dette er tilfældet kan skakten sandsynligvis ikke anvendes, medmindre nye oprensningsværktøjer udvikles. 10. Placering af aggregat Se guide. 11. Kanalføring fra aggregat Hvis ikke skal et alternativt sted til aggregat findes f.eks. kælder eller anden løsning vælges f.eks. decentral løsning. 12. Adgangsforhold til loft Hvis adgangsforholdene ikke er tilstrækkelige skal taget åbnes og aggregat løftes ind med kran ellers kan andre placeringsmuligheder undersøges, såsom kælder. OBS. Der findes både modul- og ikke modulopbyggede anlæg. Se guide. 13. Frostfri placering af aggregat Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost f.eks. i tagrum, skal det være sikret mod dette. Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller der skal vælges et præisoleret aggregat. Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostsprængning, og kondensafløbet skal være isoleret. Ekstra sikring kan opnås ved at placere aggregat på en vandtæt bakke med 10 cm opsamlingskant og afløb med fald mod tagrende. Vandeftervarmefladen og dyr frostsikringsautomatik kan dermed undværes, hvis varmevekslerens effektivitet er mindst 85 % ved den maksimale luftstrøm og energi kan spares. 14. Afløb for kondensvand Hvis der ikke kan etableres et afløb kan et aggregat med roterende veksler alternativt anvendes. OBS. Vær opmærksom på lugtgener ved anvendelse af roterende veksler. I visse tilfælde kan afløb alternativt ledes til tagrende (el-tracer). 15. Underlag for aggregat En sandwichkonstruktion skal anvendes. Se guide for opbygning. Etableres underlag på et elastisk bærelag, f.eks. hanebånd er det vigtigt, at denne afstives under sandwichkonstruktionen. 16. Plads til servicering af aggregat Aggregatet skal placeres, så der er mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90 uden at støde på forhindringer. 17. Isolering af ventilationskanaler Hvis ikke det er muligt at brand- og kondensisolere ventilationskanaler skal et brand- og røgafspærret system anvendes (BRS og RS). OBS. se DS og DS Isolering af indtags- og afkastkanaler Indtags- og afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast eller alufolie udvendigt. 7
8 19. Fald på afkastkanal OBS. Der skal være et let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk. 20. Lydisolering mellem lejligheder Ved fælles kanalføring skal der monteres en lyddæmper enten lige før eller efter en etageadskillelse for at undgå at lyd bevæger sig fra lejlighed til lejlighed. OBS. Der kan forekomme lydoverførelser mellem rum i en lejlighed. Dette kan afhjælpes ved at installere lyddæmpere på kanalstrækningerne. Indeklima Et ventilationsanlæg hjælper med at udskifte luften i bygningen. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt. Hvis filtret udskiftes med jævne mellemrum, reduceres koncentrationen af udefrakommende partikler og pollen i indeluften. Det er vigtigt, at filtrene udskiftes i henhold til producentens anvisninger, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften. Når anlægget dimensioneres, er det vigtigt at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Overvej ligeledes risikoen for træk fra anlægget. Yderligere information Bygningsreglementet BR10 Virksomhedens stempel og logo: Danske standarder: DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 8
Central ventilation med varmegenvinding
Energiløsning store bygninger Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereDecentral ventilation med
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET DECEMBER 214 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, i en eksisterende
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereDecentral ventilation med varmegenvinding
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET JUNI 218 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereVelkommen til installationer. Januar 2017
Velkommen til installationer Januar 2017 Fagspor installationer Regulering af indeklima Regulering af varmesystemer Valg af Varmekilde Belysning Ventilation Vejrkompensering og natsænkning Valg af varmekilde
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereVENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER
KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.
Læs mereEtablering af hybridventilation
Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET JULI 2015 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereGo' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt.
Retningslinjer for installation af ventilationsanlæg Vejledningen omfatter primært fysisk placering og installation. Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereEfterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereEtablering af hybridventilation
Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET AUGUST 2017 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereRenovering af mekanisk ventilation
Energiløsning kontorbygninger UDGIVET SEPTEMBER 2018 Renovering af mekanisk ventilation Gamle og udtjente ventilationsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger
Læs mereVentilationsløsninger til eksisterende etageejendomme
Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.
Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereDUKA RoomAir System Monteringsvejledning
Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereGuide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke
Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Dette installationseksempel skal forstås som et eksempel på, hvordan man med fordel kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på 140 m2 pakken.
Læs mereMicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
Læs mereDecentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!
lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger
Læs mere- mere end funktionel
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereVillavent fra Systemair
God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme
Læs mereLivskvalitet og luftkvalitet
LVAR ren nydelse Livskvalitet og luftkvalitet Tidligere var vores bygninger sjældent særligt tætte. Kold luft trængte ind gennem sprækker ved gulv og loft. Hvis det blev for koldt, lagde man bare mere
Læs mereMARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort
MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereVentilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Ventilationsanlæg Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Fordele ved et ventilationsanlæg Tilstrækkelig udluftning Et ventilationsanlæg sørger for, at der bliver luftet tilstrækkeligt ud hele året. Særligt
Læs mereNilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig
MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereVR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren
VR700DC DK Montagevejledning Til installatøren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis af boliger. Erfaringen
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereGuide til ventilation i enfamiliehuse GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Guide til ventilation i enfamiliehuse Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD HVORFOR VENTILATION?... 3 Bygningsreglementets krav til ventilation i enfamiliehuse... 4 To grundlæggende
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereEksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen
Læs mereKinetic Varmegenvinding
Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen
Læs mereRumventilation i autoværksteder
Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereDuka VillaVentilationsrørpakke
Kvalitet Monteringsvejledning GN I N G S R EG L E M ER E ENT BR20 M T TIL B Y Duka VillaVentilationsrørpakke OP T I Dette er et eksempel på, hvordan man kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereSådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereDer er samtidigt bindinger i renoveringen omkring indgreb i bygningerne, idet bygningernes høje bevaringsværdi skal bibeholdes.
NOTAT I-01 Projekt Bellahøj - Ikon i København Projektnummer 3771300104 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Henning Larsen Architechts Indledende overvejelser for ventilationsanlæg Morten
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereSyddansk erhvervsskole
Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med
Læs mereNilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig
MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation
Læs mereUdskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL
Læs mereEnergiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg
Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik
Læs mereINDHOLD: VEX35DV til decentral boligventilation > Generelt. VEX35DV til decentral boligventilation > Energi. VEX35DV til decentral boligventilation >
INDHOLD: VEX35DV til decentral boligventilation > Generelt VEX35DV til decentral boligventilation > Energi VEX35DV til decentral boligventilation > Konstruktion Generelt VEX35DV, ventilationsaggregat til
Læs mereFREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1
FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation
Læs mereBRUGERVEJLEDNING CTS150 BY NILAN. Comfort CT150
BRUGERVEJLEDNING CTS150 BY NILAN Comfort CT150 Version 2.10-03.04.2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Sikkerhed Strømforsyning... 3 Bortskaffelse... 3 Ventilationsanlæg... 3 Quick guide Betjeningspanel...4 Funktioner...
Læs mereDUKA ONE DIMENSIONERING
DUKA ONE DIMENSIONERING DUKA Ventilation din tryghed for et sundt indeklima DUKA ONE DIMENSIONERING Dimensionering af DUKA ONE enheder i forhold til f.eks. bygningsreglementet. DUKA ONE er en energieffektiv
Læs mereetageejendomme GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 ANLÆGSTYPER... 4 MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 Decentrale
Læs mereTraneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke
Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke Artikel bragt i: HVAC Magasinet, Magasin for Klima & Energiteknik, Miljø, Bygningsinstallationer & Netværk. Nr. 11, november 2015, Årgang 51.
Læs mereNotat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.
Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Efterhånden som boliger bliver mere energibesparende på basis af forbedring af
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mere