Af Henriette Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Henriette Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut"

Transkript

1 Overblik Nyt fra Idan Nr. 44 December 2011 l e d e r Af Henrik H. Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut Foto: Colourbox Nyttig viden om kurser som redskab I dette nyhedsbrev kigger vi grundigt på idrætsrelaterede uddannelser i anledning af offentliggørelsen af hele tre delrapporter om emnet, som Idan i løbet af året har udarbejdet for Danmarks Idræts-Forbund (DIF). Rapporterne bekræfter den generelle tendens til, at hele idrætssektoren er i vækst og udvikles i et stadigt mere kompliceret samspil mellem den offentlige sektor, den private sektor og den civile sektor, hvor foreningslivet og idrætsorganisationerne traditionelt har tegnet det meste af butikken i dansk idræt. Udviklingen på uddannelsesområdet bør give anledning til seriøse overvejelser, og vi giver med dette nyhedsbrev bolden op til en debat om uddannelse og forskning på idrætsområdet. Men lad os samtidig dvæle ved den positive tendens, at tusindvis af danskere fortsat arbejder som frivillige trænere og ledere i landets idrætsforeninger. Idans delrapport om Idrættens uddannelses- og kursusbehov set fra medlemmernes perspektiv bekræfter, at idrætsorganisationer og specialforbund generelt leverer varen i form af små og store kurser, der løbende klæder nye som gamle frivillige på til at gøre et fremragende stykke arbejde i landets idrætsforeninger. De medlemmer af foreninger i Aalborg, der har svaret på Idans undersøgelse, erklærer sig eksempelvis nærmest overstrømmende tilfredse med kvaliteten af foreningernes trænere. En meget større anerkendelse kan de frivillige i foreningerne ikke få for deres arbejde. Indhold: Idrætsrelaterede uddannelser i vækst Store omvæltninger på universiteterne Flere læser idræt på universiteterne Fællesskab motiverer til uddannelse Er idrættens uddannelser på vildspor? Idan holder juleudsalg Antallet af idrætsrelaterede uddannelser og studerende er steget markant inden for de seneste år. Idrætsrelaterede uddannelser i voldsom vækst Idrættens traditionelle uddannelsesudbud for frivillige i foreningslivet skal i fremtiden konkurrere med en eksplosion i antallet af studerende med idrætsfokus på det offentlige og private uddannelsesmarked. Af Henriette Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut En helt ny kortlægning af offentlige og private idrætsrelaterede uddannelser i Danmark afdækker en stor stigning i antallet af studerende, der fordyber sig i idrætsrelaterede uddannelser. Både i den offentlige og den private sektor nærmest eksploderer de idrætsrelaterede uddannelsesudbud i disse år, viser kortlægningen. Den danske tradition for en idrætsmodel domineret af uformelle uddannelsestilbud i den foreningsbaserede sektor målrettet frivillige ledere og trænere suppleres dermed i stigende grad af en professionalisering af hele idrætssektoren. Siden år 2000 er antallet af studerende ved universiteternes idrætsuddannelser på bachelorniveau næsten fordoblet fra 597 studerende i 2000 til i Optaget stiger fortsat, og i 2011 optog idrætsuddannelserne i alt 491 bachelorstuderende mod 219 i Tallene fra universiteternes idrætsstudier er blot ét eksempel på et uddannelsesområde i voldsom vækst. Kortlægningen, der er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund, ser bredt på idrætssektoren og medtager uddannelser med særlig specialisering i sport/idræt på det merkantile, det pædagogiske og det sundhedsfaglige område. Ser man på alle de medtagne uddannelser, var anslået studerende i foråret 2011 i gang med en idrætsfaglig specialisering eller uddannelse alene på de offentlige uddannelser. De fleste af disse studerende tager en mellemlang pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse, hvor de har valgt en idrætsfaglig specialisering som for eksempel linjefaget på læreruddannelsen. Ca af de studerende, der er medtaget i kortlægningen, er mere direkte orienteret mod idrætssektoren. De nye offentlige tilbud I forhold til antallet af studerende fylder de traditionelle idrætsuddannelser som seminariernes idrætslinjer og universiteter

2 Nr. 44 December 2011 Foto: Jean-Etienne Minh-Duy Poirrier/Flickr Såvel uddannelsesanalysen som den ligeledes igangværende frivillighedsundersøgelse blandt foreninger under DIF antyder, at de foreningsledelser, der formår at prikke de rette folk på skulderen med det rette kursustilbud på det rette sted på det rette tidspunkt og ved den rette (sociale) anledning, også generelt har lettest ved at rekruttere fremtidige ledere og trænere Faktisk tyder noget på, at glæden ved den konkrete idrætsgren og forankringen i foreningen gennem dens sociale liv er noget af det, der tæller allermest, når fremtidens frivillige ledere og trænere skal rekrutteres og uddannes. Det er da ikke nogen dårlig viden at have med til julefrokosten i den lokale forening. Så lad os hermed ønske god rekruttering. Bare fyld på med god mad og drikke. Så løser det sig. n y t f r a i n d - o g u d l a n d 238 mio. euro til idræt i EU EU-kommissionen har præsenteret sit forslag om støtte i EU s program for uddannelse, ungdom og idræt. I forslaget ligger et samlet beløb på 238 mio. euro til idrætten, som skal fordeles over årene , hvilket giver et årligt beløb på 34 mio. euro til idrætsområdet. Pengene kommer til at gå til projekter på tværs af nationer, og de er både rettet mod offentlige organisationer og organisationer i civilsamfundet. Midlerne skal efter planen bruges på at implementere retningslinjer eller anbefalinger inden for områder som f.eks. god ledelse og deltagelse i idræt og fysisk aktivitet. Idan/Play the Game har gennem EU-kommissionens såkaldte Preparatory actions dvs. projektpenge, der er afsat til forsøgsprojekter inden for EU på idrætsområdet modtaget støtte til et projekt, der i samarbejde med en række eksperter i andre lande ser på god ledelse i internationale idrætsorganisationer. nes idrætsuddannelser fortsat langt mest i landskabet, men en række nye specialiserede uddannelser viser en vækst i antallet af studerende, der ikke primært har fokus på at undervise i idræt, men på fremtidig beskæftigelse med relation til idrættens organisering, fysiske rammer og erhvervsmæssige potentiale. Siden 2000 er der således kommet 37 nye idrætsrelaterede uddannelsestilbud. Særligt tre uddannelsesområder er nye spillere i idrætssektoren: De erhvervsfaglige uddannelser, efter- og videreuddannelserne samt en række merkantile uddannelser, der alle er etableret siden De første idrætsrelaterede erhvervsuddannelser var greenkeeperuddannelserne, som blev etableret, fordi golfklubberne havde behov for specialiseret arbejdskraft til at vedligeholde golfbanerne optimalt. Dette fokus på faciliteternes betydning har haft afsmittende effekt på andre aftagere og interessenter, og siden er groundsmanuddannelserne, uddannelsen til svømmebadsassistent samt natur og friluftsformidleruddannelsen kommet til med drift og pleje af faciliteter som centrale dele af uddannelserne. Udviklingen af merkantile uddannelser med fokus på sportsmanagement og events markerer et skred fra en idrætssektor, der primært er organiseret gennem frivillighed og brugerdemokrati, til et mere kommercielt fokus, der også handler om professionel ledelse af idrætsaktiviteter, idræt som events og idræt som turisme. En del af det nye uddannelsesmarked består af idrætsrelaterede efter- og videreuddannelser, der er kommet til, siden det i 2001 blev muligt for offentlige institutioner at udbyde sådanne kurser som indtægtsdækket virksomhed. Her fungerer idrætten ofte som ekstra trækplaster i etablerede uddannelser som den pædagogiske diplomuddannelse eller diplom i ledelse. Et vildtvoksende privat marked Den store vækst på området afspejler sig ikke kun i offentlige uddannelser, men i Nye uddannelser siden 2000 lige så høj grad i en sand underskov af kurser og uddannelser inden for forskellige grene af idrætten, der udbydes af private aktører. Generelt er det vanskeligt at sige ret meget om førbilledet for den private sektor, da sektorens uddannelsesudbud ikke tidligere er blevet opgjort, men det er sigende, at Idan ved en registrering af private uddannelser på fitnessområdet i 2008 blot registrerede ni udbydere af forskellige fitnessuddannelser. Idans nye kortlægning sætter navn på 59 private uddannelsesudbydere, hvoraf 25 er fitnessrelaterede. Efter fitness er det næststørste uddannelsesområde på det private marked uddannelser med fokus på krop og sind efterfulgt af danseuddannelser og kampsportsuddannelser. To af de private uddannelser er SU-godkendte og er dermed også reguleret i det offentlige uddannelsessystem. I den anden ende af skalaen finder man private uddannelser, der blot varer en weekend eller 14 dage. Tabel 1: Mange vælger en idrætsrelateret uddannelse Uddannelse Antal studerende, forår 2011 Erhvervsfaglige uddannelser 309 Korte videregående merkantile uddannelser 135 Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Videre- og efteruddannelser 315 I alt erhvervsfaglige uddannelser 8 merkantile specialiseringer/ uddannelser 4 pædagogiske specialiseringer 5 nye specialiseringer på lange videregående uddannelser 11 videre- og efteruddannelsestilbud Foto: Florin Gorgan/Flickr Anslået antal studerende på idrætsrelaterede uddannelser og specialiseringer i foråret

3 Nr. 44 December 2011 Fokus på foreningsdrift i København Der skal fokus på den daglige drift af foreninger i udsatte byområder i København. Derfor åbner Københavns Kommune for, at foreninger med mere end 250 børneog ungemedlemmer i udsatte byområder kan søge særlige integrationsmidler til at ansætte såkaldte ressourcepersoner. Ansættelsen af ressourcepersoner skal give foreningerne mulighed for at frigive ekstra kræfter til at modtage, rumme og fastholde etniske minoritetsbørn. Mange foreninger i udsatte byområder bliver ifølge Københavns Kommune udfordret i forhold til sociale problemer, rekruttering af frivillige og indkrævning af kontingent. Københavns Kommune har afsat 1,2 mio. kr. årligt, som forventes at blive fordelt mellem fem foreninger. Pengene bliver uddelt for tre år ad gangen, og foreningerne har efter bevillingsperioden mulighed for at søge igen. Den særlige pulje til ansættelse af ressourcepersoner indgår i Københavns Kommunes nye Politik for udsatte byområder, hvor ét af fokusområderne er større fokus på strategier for drift samt fortsættelse og forankring af projekter, som har en påviselig effekt på bl.a. integrationsområdet. Idrætssektoren i fremtiden Der er med andre ord meget stor forskel på de idrætsrelaterede uddannelsers form og indhold, især de private idrætsuddannelser udgør et område, hvor det er svært at vurdere kvaliteten af uddannelserne, antallet af deltagere/studerende og deres fremtidige jobmuligheder. Men generelt viser kortlægningen en stigende målsætning blandt mange passionerede idrætsinteresserede om at gøre deres interesse til en levevej. Udviklingen antyder også, at uddannelsesinstitutionerne muligvis animeret af taxameterordninger gør sig store anstrengelser for at tiltrække idrætsinteresserede studerende. I fremtiden vil en ny type idrætsprofessionelle strømme ud af ud- dannelsesinstitutionerne, hvilket potentielt kan få stor betydning for organiseringen af idrætten i Danmark, såvel i den offentlige som i den private og den civile sektor. Om undersøgelsen Kortlægningen af idrætsrelaterede uddannelser i Danmark er udført af Idan for Danmarks Idræts-Forbund og er delrapport 1 i tre udgivelser om uddannelse. Hent de tre rapporter på Idan.dk. Kortlægningen omfatter ikke idrætsorganisationers og idrætssamvirkers udbud af kurser med fokus på frivillige ledere, trænere og medlemmer i den foreningsbaserede idræt. Foto: Polfoto/Peter Hove Olesen Fyrtårnsprojekter i Firmaidrætten Frem mod 2014 skal fire fyrtårnsprojekter løfte medlemstallet i Dansk Firmaidrætsforbund med cirka medlemmer. Satsningen ventes at løbe op i 16 mio. kr. Dermed går også landets tredje største idrætsorganisation på linje med DIF og DGI i offensiven for at trække især voksne idrætsudøvere til foreningsidrætten. Målet er bl.a. at engagere danskere i firmaidrætsaktiviteter ved siden af de regulære medlemmer af forbundets foreninger. Lykkes det herudover at indfri ambitionen om en egentlig medlemsfremgang på cirka , vil antallet af aktive i og omkring Firmaidrætten, medlemmer som ikke-medlemmer, nærme sig i Samtidig satser Firmaidrætten på at give sundheds- og motionstilbud til eleverne på landets erhvervsskoler. Idræt er ikke et obligatorisk fag på erhvervsskolerne, og generelt er eleverne mindre idrætsaktive end deres jævnaldrende. Målet med projektet er at forbedre elevernes motions- og sundhedsvaner, men også at begrænse frafaldet på skolerne. På det idrætslige område igangsætter Firmaidrætten fodboldprojektet Kollegabold, der ligesom DGI og DIF s nye fodboldsatsninger skal spilles på små kunstgræsbaner, men med større fokus på konkurrenceelementet. Endelig indgår i Firmaidrættens satsning konceptet Bike & Run Stafetten, hvor to cyklister og tre løbere til sammen gennemfører en maratondistance. Institutleder Else Trangbæk, her fotograferet i 2008, ser både problemer og muligheder i den planlagte sammenlægning af Institut for Idræt ved Københavns Universitet med Institut for Human Ernæring. Store omvæltninger på universiteterne Antallet af idrætsstuderende vokser kraftigt, samtidig med at de rene idrætsinstitutter forsvinder, og faget bliver koblet sammen med sundhedsorienterede uddannelser. Institut for Idræt på KU er det næste i rækken. Af Søren Bang, Idrættens Analyseinstitut En mindre revolution er i gang på universiteternes idrætsuddannelser. Aldrig har så mange unge studeret idræt på bachelor- eller kandidatniveau, men hånd i hånd med det veritable boom i antallet af studerende forsvinder de dedikerede idrætsinstitutter. Faget bliver i stigende grad kædet sammen med sundhedsorienterede uddannelser og får et bredere perspektiv. Den 15. december skal bestyrelsen for Københavns Universitet afgøre, om den vil fusionere fire af universitetets fakulte-

4 Nr. 44 December 2011 Foto: Telenor Arena Multiarena dropper fodboldbanen Telenor Arena ved Oslo, er så økonomisk presset, at ejeren har smidt det lokale Tippeligahold Stabæk Fotball på porten for at koncentrere sig om koncerter og events. Telenor Arena åbnede i 2009 dørene til Nordeuropas største indendørs fodboldarena med siddepladser og kunstgræsbane. Den multifunktionelle arena til en halv mia. norske kroner skulle virkeliggøre drømmen om en sportslig og kulturel dynamo i forstadskommunen Bærum. I dag ligner drømmen mere et mareridt: Trods enkelte spektakulære events har arenaen siden åbningen været i permanente økonomiske vanskeligheder. Det er Telenor Arenas ejer, holdingselskabet Euroforum AS, der vil have fodbolden ud af arenaen. Ifølge bestyrelsesformanden Didrik Schnitler koster det arenaen 60 mio. norske kr. om året at være hjemmebane for klubben, fordi kampene blokerer for mere profitable koncerter, messer og andre former for events. Nu er kunstgræsbanen fjernet. I stedet skal Stabæk Fotballs kampe indtil videre spilles på den gamle hjemmebane Nadderud. Sponsorpenge går til mandesporten The Commission on the Future of Women s Sport i England har udgivet rapporten Big Deal?, der belyser kvindesportens andel af sponsormarkedet og potentiale som investeringsobjekt. Rapporten slår fast, at mandesporten dominerer sponsorinvesteringerne trods et potentiale i kvindesporten, der bl.a. har oplevet stigende seertal gennem de seneste år. Ifølge rapporten tager mandesporten 61,1 pct. af værdien på sponsoraftalerne i Storbritannien. Modsat får den rene kvindeidræt kun 0,5 pct., mens 38,4 pct. af værdien af sponsoraftalerne går til, hvad rapporten kalder blandet sport. På tv-siden har der ifølge rapporten over de seneste år været en stigning i interessen for kvindesport. Bl.a. har der været et en stigning i antallet af tv-seere til kvindernes VM i fodbold og Wimbledons kvinderække. Rapporten peger på de kommende olympiske lege i London, hvor verdens øjne vil hvile på England og de mange kvindelige atleter, som en oplagt platform for at investere i kvindesport. ter til to. Sker det, bliver Institut for Idræt lagt sammen med Institut for Human Ernæring fra den tidligere Landbohøjskole. Dermed vil det sidste rene idrætsinstitut i Danmark være fortid, efter at Aarhus Universitet tidligere i år nedlagde Institut for Idræt som selvstændigt institut og lagde idrætsstudiet ind under Institut for Folkesundhed ved det sundhedsvidenskabelige fakultet Health. I København vil det nye ernæringsog idrætsinstitut blive placeret under et nyt naturvidenskabeligt superfakultet Science, men universitetets oplæg til fusion rummer samtidig en klar målsætning om at styrke forskningen i livsstil, trivsel, sundhed og sygdomsforebyggelse. Blandede følelser Ifølge Else Trangbæk, der er professor og leder af Institut for Idræt, er fusionsplanerne blevet modtaget med blandede følelser blandt en del medarbejdere, inklusive hende selv. Når du spørger en gammel historiker som mig, så er jeg da ked af det, siger Else Trangbæk med henvisning til instituttets mere end 100 år gamle rødder i først Statens Gymnastikinstitut og senere Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om fusionen vil skabe de forventede økonomiske og faglige gevinster med to institutter placeret på forskellige adresser og med meget forskellige kulturer og arbejdsområder. Men ifølge Else Trangbæk gælder det om at få det bedste ud af sammenlægningen. Alt det vi laver i dag, kan vi blive ved med, og der er jo ikke én, der ikke synes, at der kan være potentialer mellem fysisk aktivitet og ernæring og kost både på det brede idrætsområde og det elitære. Derfor er det udfordringen at skabe et nyt rum, hvor vi kan gøre noget sammen, siger Else Trangbæk, der peger på, at Institut for Idræt allerede samarbejder med Institut for Human Ernæring om et par forskningsprojekter. Fusionsoplægget lægger herudover op til at oprette en ny bacheloruddannelse med arbejdstitlen Idræt og Ernæring ved siden af den eksisterende idrætsuddannelse, ligesom et nyt Center for Fysisk aktivitet, Ernæring og Sundhed er på tegnebrættet Der er brug for kritisk forskning i, hvad det betyder, når sundhedsdagsordenen vinder frem i idrætten, mener professor Jørn Hansen fra Syddansk Institut. Øget fokus på sundhed Ændringerne i København og Aarhus er blot de seneste eksempler på, at idræt og sundhed bliver bundet sammen på de videregående uddannelser, som i dag har et langt bredere perspektiv end blot at uddanne idrætslærere til bl.a. gymnasiet. Allerede i 1991 skiftede idrætsuddannelsen ved Odense Universitet, nu Syddansk Universitet, navn til Idræt og Sundhed, og Institut for Idræt og Biomekanik ligger under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Da Aalborg Universitet for blot fire år siden etablerede en ny idrætsuddannelse, blev den fra begyndelsen lagt ind under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Universiteterne afspejler dermed en udvikling, som også den organiserede idrætsbevægelse har gennemlevet, mener Else Trangbæk, der i en årrække var medlem af Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) bestyrelse. Tidligere var det i DIF indforstået, at det var sundt at gå til idræt. Det blev ikke italesat på samme måde, som det gør i dag. Men idrætsbevægelsen har flyttet sig, fordi man er i takt med tiden, og tiden har ikke kun behov for indsigt i idræt, men i fysisk aktivitet i bred forstand, siger Else Trangbæk, der ikke umiddelbart ser noget alternativ til udviklingen. Jeg tror da også, at nogle ser med en vis bekymring på, at idrætsbevægelsen skal løse velfærdsopgaver. Men sådan er dét. Hvis vi ikke gør det, vil andre gøre det. Vi befinder os alle sammen på et mærkeligt marked. Det gør idrætten, og det gør vi. Et parløb med risici Ifølge professor og tidligere institutleder Jørn Hansen fra Syddansk Universitet afspejler udviklingen på universiteterne, at der er kommet langt mere samfundsfokus på at forebygge livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet. Men selv om sundhedsdagsordenen langt fra er ny i idrætten allerede i sine spæde barndomsår i slutningen af 1800-tallet var den en del af datidens hygiejnebevægelse er det efter hans mening ikke uden problemer at kæde sundhed og idræt så tæt sammen, som det nu sker igen: Meget af det, der har været idrættens særkende, har været forbundet med

5 Nr. 44 December 2011 Foto: Steen Bille/DGI DGI vedtager ny strategi Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, vedtog ved sit årsmøde den 5. november en ny strategiplan frem mod Ambitionen er at blive foreningernes foretrukne samarbejdspartner i forsøget på at imødekomme befolkningens behov for idræt og motion. I sit nye politiske program, Strategi 2015, opstiller DGI syv målsætninger, som DGI i de kommende fire år vil navigere efter for at rekruttere flere danskere til foreningslivet. Tidligere har vi fokuseret på, hvorledes vi kunne lave tilbud til foreningernes medlemmer og ledere i form af stævner, turneringer og kurser. Med Strategi 2015 flytter vi en god del af vores opmærksomhed over på feltet mellem foreningen og befolkning. Det kommer til udtryk i vores motto om at skabe flere aktive, flere medlemmer og flere frivillige, sagde DGI s formand, Søren Møller, om det, han kaldte det nye DGI i sin beretning. Strategi 2015 skal ses som DGI s samlede svar på den vifte af udfordringer, som organisationen mener, det organiserede idrætsliv står over for i de kommende år. I strategien bliver udfordringerne omsat til syv målsætninger for de næste fire års arbejde. De lyder i let forkortet udgave: DGI vil hjælpe foreningerne med at rekruttere flere frivillige DGI vil arbejde for, at flere danskere dyrker mere idræt og motion DGI vil forbedre de fysiske rammer for idræt og motion DGI vil tilbyde økonomisk attraktive it-løsninger, der kan styrke idrætsdeltagelsen og det frivillige arbejde DGI vil introducere flere moderne og fleksible idræts- og motionstilbud DGI vil have kommunerne til at sætte mere fokus på breddeidræt og motion DGI vil arbejde for, at idrætsforeninger bidrager til samfundsudviklingen Bag prioriteringerne ligger et større analysearbejde, som har sat fokus på at sætte ord på de største udfordringer for den organiserede idræt. Under ét afspejler strategien desuden, at DGI i stigende grad ser sig selv som en idrætsorganisation, der ikke kun har til opgave at servicere sine medlemsforeninger, men skal være med til at imødekomme samfundets bredere behov. livsglæde, kreativitet og andre legende elementer. Det bliver underlagt en form for puritansk sundhedsfortolkning. Det sjove er ikke det afgørende. Det afgørende er, at du forbrænder kalorier. For at folk kan få lov til at spille fodbold, skal man næsten kunne påpege, at det sundt, siger Jørn Hansen. Men set med bevillingsøjne giver den tættere sammenkædning nogle helt nye muligheder. Og den samfundsvidenskabelige idrætsforskning har også en vigtig rolle at spille, når det gælder sundhed, mener såvel Else Trangbæk som Jørn Hansen. Langt flere læser idræt på universiteterne Når man taler om sundhed, taler man ofte om det i en naturvidenskabelig sammenhæng, men sundhed kan i lige så høj grad som idræt belyses kulturelt og samfundsmæssigt. Der er brug for en kritisk diskussion af, hvad der sker, når sundhedsdiskursen ruller frem i idrætten. Men det kræver, at man ikke fastholder en snæver forståelse af idræt som ren sport. Hvis man fastholder et rigidt idrætsbillede som humanistisk-samfundsvidenskabelig forsker, kan man få problemer med bevillingerne, vurderer Jørn Hansen. Ironisk nok forsvinder de rene idrætsinstitutter samtidig med, at idrætsuddannelserne aldrig har stået stærkere blandt de videregående uddannelser målt på antal studerende. Hvor landets universiteter i 2005 havde ordinære bachelor- og kandidatstuderende, var antallet i oktober 2011 oppe på studerende. En stigning fra 2005 til 2011 på ikke mindre end 60 procent. Væksten har fundet sted på alle universiteter med idrætsuddannelser, men skyldes især oprettelsen af nye uddannelsestilbud. På Aalborg Universitet er der blot fire år efter grundlæggelsen af idrætsstudiet tæt på 300 bachelor- og kandidatstuderende, og på Aarhus Universitet har en ny kandidatuddannelse rundet 100 studerende, samtidig med at der er skruet kraftigt op for optaget på bachelorstudiet. Det store optag er i sig selv med til at ændre på uddannelsernes rolle. Ifølge Jørn Hansen kan gymnasiernes behov for lærerkræfter ikke længere motivere det store optag af studerende, og cirka halvdelen af de studerende på Syddansk Universitet orienterer sig mod andre, ofte mere sundhedsrettede stillinger i bl.a. det offentlige. Der er meget at gøre for idrætskandidater i f.eks. kommunerne, men de skal selv være med til at skabe arbejdsmarkedet. Indtil videre går det dog ganske godt, siger Jørn Hansen, der også blandt de studerende fornemmer, at sundhedsaspektet i dag er blevet accepteret som en del af idrætsfaget. De studerende, vi har nu, ved godt, at de læser Idræt og Sundhed. Tidligere kunne man godt møde en del, som spurgte, hvad man skulle med alt det der sundhedspjat. I dag skal man ikke længere overbevise dem om, at det er relevant. Figur 2: Stor stigning i antallet af idrætsstuderende siden På blot fire år er Aalborg Universitet gået fra 0 til 276 idrætsstuderende. Kandidat Bachelor Antal studerende på idrætsuddannelserne ved universiteterne. Samlet tal for Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet

6 Nr. 44 December 2011 Foto: Julian Lim/Flickr Foto: Colourbox DBU-formand i ny FIFA-gruppe FIFA s præsident, Sepp Blatter, præsenterede i oktober planerne for en reformproces i det skandaleombruste internationale fodboldforbund. Blandt tiltagene var tre nye task force -grupper, der skal se nærmere på bl.a. en styrkelse af den etiske komité og større åbenhed i FIFA. Én af de nye task force -grupper får dansk deltagelse, da Blatter har tilbudt Allan Hansen, formand for Dansk Boldspil- Union (DBU), en plads i Transparency and Compliance -gruppen. Arbejdsgruppen skal bl.a. udarbejde en såkaldt code of conduct et regelsæt for opførsel ligesom gruppen skal se på mulighederne for involvering af eksterne interessenter i beslutningsprocesser, nye retningslinjer for valget til FIFA-præsident, og processer for bud og valg af værtslande til verdensmesterskaber. Udnævnelsen af Allan Hansen som medlem af task force -gruppen kommer, efter at han på FIFA s kongres i juni i Zürich fra talerstolen rejste kritik af FIFAledelsen. På vegne af de nordiske lande opfordrede han til større åbenhed og reformer i organisationen. Kurser med fokus på selve idrætten er i høj kurs blandt medlemmerne, viser Idans undersøgelse. Idræt og fællesskab motiverer til uddannelse Selv om de foreningsbaserede uddannelser og kurser bliver udfordret af et voksende uddannelsesudbud i den offentlige og den private sektor, har de stadig et stort potentiale, viser ny undersøgelse. Erfaren ekspert rådgiver FIFA Ud over en række task force -grupper skal en ny komité bestående af eksterne eksperter og interessenter komme med forslag til bedre ledelse i det internationale fodboldforbund, FIFA. I spidsen for komitéen har FIFA i den forbindelse udpeget den schweiziske professor Mark Pieth, der er en sværvægter inden for arbejdet med anti-korruption. Tidligere har han for FN været med til at udrede Olie for mad -programmet i Irak, ligesom han har arbejdet for store internationale organisationer som OECD og Verdensbanken. På en pressekonference den 30. november præsenterede Pieth en 40 siders rapport, der skal være afsæt for komitéens kommende arbejde. Mark Pieth understregede her, at komitéen kommer til at arbejde fremadrettet, og at den derfor ikke vil undersøge fortidens synder i FIFA. Andre må ifølge Mark Pieth tage sig af den del, da han afviser, at det er muligt for at have fokus på begge dele samtidig. Sammensætningen af hele komitéenbliver afgjort på FIFA s eksekutivmøde i midten af december. Af Henriette Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut Den organiserede idræts uddannelser spiller fortsat en central rolle, når det drejer sig om at kvalificere ledere og trænere til arbejdet i foreningslivet, selv om konkurrencen fra andre udbydere af idrætsuddannelser bliver hårdere. Men der skal være fokus på de enkelte idrætter i den organiserede idræts kursusog uddannelsestilbud, før kurserne for alvor tiltrækker deltagere. Ud over idrætten, motiverer deltagelse i det sociale liv og et bredt engagement i foreningen til at lære mere. Det er nogle af konklusionerne på en undersøgelse blandt medlemmer af 23 foreninger i Aalborg, som Idan har lavet som led i en afdækning af motiver og barrierer for uddannelse i Danmarks Idræts-Forbunds foreninger. Socialt aktive er mest kursusinteresserede Undersøgelsen slår fast, at det især er medlemmer, der allerede har kursuserfaring, der er motiverede for at deltage i kurser, men at medlemmers motivation for at deltage skærpes, hvis de er en del af foreningens sociale fællesskab. Et eksempel er den klare sammenhæng mellem interessen for at tage på kursus og antallet af sociale arrangementer, som respondenterne har deltaget i inden for det seneste år. Jo flere sociale arrangementer de har deltaget i, jo større er sandsynligheden for, at medlemmer kan forestille sig at tage på kursus i foreningsregi. Figur 1 viser forskellen på kursusvillighed hos respondenter med og uden kursuserfaring. De deltog i undersøgelsen Medlemmer fra 23 foreninger i Aalborg I alt respondenter 42,8 pct. havde været på kursus eller uddannelse i foreningsregi 41,9 pct. af respondenterne kunne forestille sig at tage på kursus i fremtiden. Blandt respondenter med kursuserfaring drejer det sig om 68,8 pct. 63,7 pct. var mænd, 36,3 pct. kvinder Svarprocenten var på 23 pct.

7 Nr. 44 December 2011 Foto: Steven Depolo/Flickr Professor kritiserer talentudvikling Professor ved Malmö Högskola, Tomas Peterson, sætter spørgsmålstegn ved det svenske fodboldforbunds talentudviklingsprogrammer, som han mener udelukker alt for mange potentielle talenter. I ungdomsårene fremstår spillerne med den hurtigste fysiske udvikling stærkest på banen og bliver som følge udvalgt til at deltage på ungdomslandsholdene. Mange potentielle talenter bliver derfor fravalgt på et forkert grundlag, konkluderer Tomas Peterson på baggrund af et studie, hvor han har fulgt mere end 1000 spillere i årgang 1984 fra de var 13 år og frem, til de blev 25 år. De spillere, som kommer ind i det, Tomas Peterson kalder systemet, får mulighed for god træning og for at spille med de bedste på ungdomslandsholdene. De skulle derfor have de bedste forudsætninger for at nå eliten. Men spillerne er udvalgt på det forkerte grundlag: Deres fysiske styrke, som giver spillere født først på året i en årgang en klar fordel. Løsningen er ifølge Tomas Peterson helt at droppe ungdomslandsholdene og i stedet lægge en større del af talentarbejdet ud i foreningerne. Det giver kontakt til en større mængde spillere, som sikrer, at færre vælges unødigt fra, vurderer han. Forskningsgruppe i sportmanagement Syddansk Universitets (SDU) Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi har oprettet en ny forskningsgruppe i sportsmanagement. Forskningsgruppen Sport, Business, Politics and Mass Media har et forskningsafsæt i sportens placering i krydsfeltet mellem det private erhvervsliv, den politiske verden og massemedierne, og den skal bl.a. se på konsekvenserne den øgede kommercialisering af sportsområdet i Danmark, massemediernes indflydelse og sponsorers motiver for sponsorering. På formidlingssiden er ønsket, at forskningsgruppen udkommer i internationale videnskabelige tidsskrifter inden for relevante områder, men samtidig er det målet, at forskningen skal udkomme på dansk gennem formidlingsartikler og analyser, så den forskningsbaserede viden når ud og kan bruges af sportens praktikere uden for det akademiske miljø. Gruppen får base på Campus Slagelse og består af ph.d. Ulrik Wagner samt de tre ph.d.-studerende Lars Bo Hansen, Kasper Pedersen og Rasmus Nissen. I udgangspunktet er der stor forskel på de to gruppers kursusvillighed, men forskellen udviskes i takt med, at respondenterne deltager i flere sociale arrangementer. Andre positive faktorer for foreningsmedlemmernes motivation er, hvis de mener, at foreningen er vigtig for idrætsgrenens udvikling, hvis de dyrker konkurrence på højt niveau, og hvis de kender foreningens bestyrelse. Desuden har medlemmernes rolle i foreningen og alder stor betydning for kursusvilligheden. Kigger man på roller, er trænere og ledere klart de mest kursusinteresserede. Igen er det idrætsinteressen, der driver værket for alle rolletyper. Kun 19 pct. af lederne har for eksempel været på lederkurser, mens mindst 34 pct. af dem har været på idrætsspecifikke trænerkurser. Således foretrækker langt de fleste respondenter kurser med primær fokus på idrætsspecifikke emner som teknik og taktik. Aldersmæssigt er de yngste aldersgrupper mest villige til at tage på kurser/uddannelser i fremtiden. 50 pct. af de årige og hele 53,9 pct. af de årige respondenter angiver, at de kan forestille sig, at tage på kursus i fremtiden. Derefter falder den generelle kursusvillighed med alderen. Barrierer for kursusdeltagelse Undersøgelsen viser tydeligt, at motivationen for at deltage i uddannelse i foreningsregi har rod i gode og velfungerende foreninger. Det kommer også til udtryk i nogle af de forklaringer, medlemmerne har på, hvorfor de ikke har været på kursus. Selv om mange foreninger er gode til at opfordre deres medlemmer til at deltage i kurser og uddannelser, er det hyppigste svar: Jeg er aldrig blevet spurgt. En anden barriere kan være noget så simpelt som viden om, hvor man skal finde kurser og uddannelser. Mens langt hovedparten af trænere og ledere ved, hvor de skal finde tilbuddene, angiver 35 pct. af de aktive medlemmer med kursuserfaring, at de ikke ved, hvor de kan finde kursus- og uddannelsestilbud. Endelig er der i sagens natur en del, som har andre prioriteter eller ikke har tid. Perspektiver Samlet set peger medlemsundersøgelsen på flere perspektiver og udviklingsmuligheder for uddannelsesområdet under Danmarks Idræts-Forbund med dets forbund og foreninger. Blandt andet: Hold foreningen og idræt i centrum. Sørg for at uddannelser og kursustilbud understøtter engagementet i idrætten og foreningen. Klubudvikling og fælles oplevelser kan øge fokus på uddannelse. Det er en styrke, når det kan foregå lokalt. Tænk i målgrupper. Kursustilbud kan i Figur 1: Sociale medlemmer er mere kursusvillige Kursusvillighed fordelt på deltagelse i sociale arrangementer i foreningen pr. år og respondenter med og uden kursuserfaring (pct.) Foto: Colourbox

8 Nr. 44 December 2011 Foto: Felipe Quintanilha/Flickr Havelange trækker sig fra IOC 48 år som medlem af den Internationale Olympiske Komité (IOC) blev det til for den tidligere præsident for det internationale fodboldforbund FIFA, João Havelange, før han i begyndelsen af december valgte at trække sig. Ifølge den engelske avis The Guardian kommer João Havelanges farvel til IOC netop nu, fordi han ellers stod til at blive suspenderet af IOC s etiske komité, der bl.a. har undersøgt João Havelanges medvirken i den såkaldte ISL-skandale, hvor han angiveligt skulle have modtaget bestikkelse. Havelanges tilknytning til den store bestikkelsessag blev afsløret af det britiske BBC-program Panorama sidste år i december, og efterfølgende igangsatte IOC interne undersøgelser. Med Havelanges exit fra IOC er det samtidig farvel til det længstsiddende medlem af IOC i organisationens historie. Fysisk aktivitet styrker indlæringen Det kan nu dokumenteres, at fysisk aktivitet fremmer indlæring i ordets brede forstand hos både unge og ældre. Sådan lyder konklusionen, efter en konsensuskonference om fysisk aktivitet og læring blev afholdt i oktober af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF) i samarbejde med idrættens organisationer. Her fremlagde ni forskere fra forskellige fag og discipliner på området og med afsæt i forskellige videnskabelige metoder forskningsresultater, der belyser sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Efterfølgende diskuterede konferencedeltagerne resultaterne og nåede frem til konklusionen om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Fremadrettet peger konsensuskonferencen på, at resultaterne bør få konsekvenser for f.eks. tilrettelæggelsen af undervisning på skoler og ungdomsuddannelser, planlægning af byrum og organisering af foreningers tilbud. Men samtidig påpeger konferencen, at det er nødvendigt med mere viden om bl.a., hvilke aktiviteter og omgivelser der virker. Foreningsmedlemmer roser trænernes arbejde Der er stor tilfredshed med trænernes kvalifikationer, kompetencer og seriøsitet blandt medlemmerne i foreningslivet. Resultater fra medlemsundersøgelsen om motiver, motivation og barrierer for at deltage i kurser og uddannelser i foreningsregi, som Idan har lavet for DIF, viser, at medlemmerne mener, at trænerne er engagerede og tager deres opgave alvorligt. Stillet over for ti positive udsagn om deres trænere svarer over 75 pct. af respondenterne, at de er enige i udsagnene. Størst enighed er der om, at trænerne/instruktørerne er engagerede og tager deres opgave alvorligt, at de er dygtige til deres egen sport, og at de er fagligt dygtige. Den store enighed om, at trænerne er engagerede og tager deres opgave alvorligt, er vigtig i forhold til tilfredsheden med trænerne. Samme udsagn er nemlig blandt de tre egenskaber, som respondenterne markerer som de vigtigste hos trænere: At de er: højere grad tilpasses både efter alder, roller og interesser. Der er gode muligheder for at satse på de helt unge, ligesom der ligger en ressource i de engagerede medlemmer over 60 år. Synlighed og kommunikation. Der kan eksperimenteres med kommunikationsformer målrettet de forskellige målgrupper. Sæt især fokus på tidligere kursusdeltagere. Afsøg nye behov? Blandingen af frivillige og ansatte i foreningslivet kan skabe behov for nye typer af kurser, gode til at lære fra sig gode til at tilrettelægge og tilpasse træningen engagerede og tager deres opgave alvorligt Trænerne kommer ikke sovende til den store anerkendelse, som medlemmerne giver udtryk for. Undersøgelsen viser, at trænerne er den gruppe, der har mest kursuserfaring, typisk fra trænerkurser. 60,8 pct. har været på kursus/uddannelse i løbet af de sidste to år og er samtidig den gruppe, der er allermest motiveret for at tage på kurser/uddannelser i fremtiden. Det er også trænerne, der på undersøgelsestidspunktet har flest konkrete kursusplaner. Trænerne foretrækker ikke overraskende idrætsspecifikke kurser med fokus på teknik og taktik. Ud over den store anerkendelse af trænernes kvalifikationer og kompetencer i hverdagens foreningsliv er mange medlemmer opmærksomme på trænernes høje uddannelsesniveau. Kun 3 pct. af respondenterne er sikre på, at deres trænere/instruktører ikke har været på kursus, 37,2 pct. ved det ikke, mens 59,8 pct. af respondenterne ved, at deres trænere har taget kurser og uddannelse for at dygtiggøre sig. HBj Tabel 2: Medlemmerne er positive over for trænerne Udsagn om trænerne i foreningerne Respondenter, der er enig eller delvist enig Engagerede og tager deres opgave alvorligt 93,1 % Dygtige til deres egen sport 91,2 % Fagligt dygtige 87,6 % Gode til at tilrettelægge og tilpasse træningen til mig og mine holdkammerater 85,3 % De viser folk respekt og er gode til at kommunikere med alle 85,2 % Gode til at lære fra sig 85,2 % De skaber et godt miljø i klubben (både til træning og socialt) 83,3 % Gode rollemodeller i foreningen 80,5 % De inddrager deltagerne og er gode til at coache mig og mine holdkammerater ligesom det kan overvejes, om der skal arbejdes på at skabe en offentlig træneruddannelse for de idrætsgrene, der har tradition for fuldtidsansatte trænere. Medlemsundersøgelsen om motiver, motivation og barrierer for at deltage i kurser og uddannelser i foreningsregi er udført af Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts- Forbund og indgår som delrapport 2 i tre udgivelser om uddannelse (november 2011). Hent alle tre rapporter på Idan.dk. 78,3 % Gode til at anerkende min og andres indsats 77,4 %

9 Nr. 44 December 2011 n y t i i d a n s v i d e n s b a n k Idrætsrelaterede uddannelser og kurser i Danmark Rapporten er en kortlægning af idrætsrelaterede uddannelser og kurser i både den offentlige og private sektor i Danmark. Henriette Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut, november Idrættens uddannelses- og kursusbehov set fra medlemmernes perspektiv Rapporten er en medlemsundersøgelse blandt 23 ålborgensiske foreningers medlemmer, der afdækker motiver, motivation og barrierer for at deltage i kurser og uddannelse i foreningslivet. Henriette Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut, november Fremtidens uddannelser og kurser i idrætten. Perspektiver og anbefalinger Rapporten tegner de overordnede perspektiver og anbefalinger for fremtidens idrætsrelaterede uddannelser og kurser. Henriette Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut, november Download eller find links til rapporterne i vidensbanken på Idan.dk. r u n d t o m i d a n Idan holder juleudsalg En lang række af Idans bøger og rapporter om forskellige aspekter af idrætten kan bestilles til stærkt nedsat pris resten af året. Den mest omfattende opslagsbog om danskernes motions- og sportsvaner nogensinde er blandt de rigtig gode tilbud i Idans omfattende juleudsalg af bøger og rapporter. Bogen Sport og motion i danskernes hverdag, som indeholder en lang række konkrete oplysninger om befolkningens valg af idrætsgrene, faciliteter og betydningen af forskellige forhold i hverdagen kan året ud erhverves for bare 100 kroner som et af mange tilbud i Idans juleudsalg af bøger og rapporter. Idan har udgivet over 30 bøger og rapporter, siden instituttets etablering i Som et fast princip stiller Idan altid rapporterne til rådighed for offentligheden til gratis download en sjælden gang dog med en vis tidsforskydning. Men ofte er det rart for forvaltninger, studerende eller uddannelsesinstitutioner at have rapporterne tilgængelige i trykt form, og den mulighed eksisterer nu til attraktive priser. De angivne priser på bøger og rapporter er inkl. moms, men ekskl. forsendelse (porto). I tilbudsperioden er forsendelse gratis ved køb for over 400 kroner. Se en oversigt over Idans bøger og rapporter, og bestil udgivelser på idan.dk. Er idrætssektorens uddannelser på vildspor? Kommentar: Eksplosionen i antallet af idrætsrelaterede uddannelser og universiteternes stigende orientering mod sundhed kan paradoksalt nok efterlade en generation af studerende på området uden de kvalifikationer, idrætssektoren får brug for i fremtiden. Af Henrik H. Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut Som det fremgår af dette nyhedsbrev, er det turbulente tider på det idrætsrelaterede uddannelsesmarked i Danmark. Universiteternes idrætsinstitutter går sundhedsvejen med et stadigt stigende optag af idrætsinteresserede studerende, mens nye korte eller mellemlange uddannelser på det erhvervsfaglige eller merkantile område i de kommende år vil sprøjte studerende ud på arbejdsmarkedet, hvor de vil lede efter beskæftigelse i idrætsfaciliteter, sportsklubber eller hos kommercielle udbydere af idræt. De største udbydere af idrætsrelaterede uddannelser er fortsat idrætsorganisationer som DIF, DGI, Firmaidrætten og specialforbundene, der hvert år sender tusindvis af frivillige ledere, trænere og idrætsaktive på kortere kurser. Men den organiserede idræt oplever samtidig øget konkurrence fra rent private udbydere af eksempelvis instruktør- og coachinguddannelser og et stigende, til dels selvskabt, pres for en formalisering af uddannelsestilbuddene i det, der bedst kan beskrives som et sandt virvar af uddannelsesmuligheder i hele idrætssektoren. Idans kortlægning Idrætsrelaterede uddannelser og kurser i Danmark dokumenterer den hektiske udvikling på det idrætsrelaterede uddannelsesmarked, hvor man i dag kan tælle antallet af studerende, der drømmer om at gøre forskellige former for idrætsrelaterede uddannelser til en fremtidig karrierevej, i tusinder. Ukoordineret udvikling Det stærkt stigende antal tilbud på det idrætsrelaterede uddannelsesmarked afspejler de senere års generelle udvikling i hele idrætssektoren, hvor foreningernes tilbud i stigende grad er udsat for konkurrence fra kommercielle udbydere af idræt og stigende forventninger fra offentlige instanser om, at idrætten skal bidrage til at løse velfærdsopgaver og skabe vækst og jobmuligheder i samfundet. Det er kun naturligt, at antallet af uddannelsestilbud målrettet løsningen af velfærdsopgaver i samfundet med fokus på sundhed og fysisk aktivitet er i stærk stigning, men er denne udvikling fulgt op af tilsvarende overvejelser om, hvordan de idrætsrelaterede uddannelser og idrætten i fremtiden skal indgå i det mere formelle sundhedssystem? I lyset af den tiltagende kommercialisering og professionalisering af idrætssektoren er det heller ikke unaturligt, at mange professionshøjskoler og erhvervsskoler ser et marked i at udbyde uddannelser i eksempelvis fitness, events, sportsmanagement eller forskellige former for drift og ledelse af idrætsfaciliteter fra golfbaner til idrætshaller. Men det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at udviklingen i den samlede uddannelsessektor sker så fuldstændig tilfældigt og ukoordineret, som det har været tilfældet i de seneste år. Rent ud sagt er det svært ikke at få det indtryk, at mange nye uddannelsestilbud og det stærkt forøgede optag af studerende på idrætsinstitutter og professionshøjskoler i mange tilfælde er styret af taxametertænkning på de enkelte uddannelsesinstitutioner eller lokalpolitiske overvejelser om at holde de unge på egnen ved hjælp af attraktivt lydende uddannelsestilbud, hvor ungdommen kan udleve deres drømme om at blive den nye Don Ø. Mange tiltag er naturligvis positive og velmente forsøg på at opfylde en reel efterspørgsel på nye uddannelser, men spørgsmålet er, om de studerendes rimelige forventning om kvalitet i undervisningstilbuddene og efterfølgende reelle

10 Nr. 44 December 2011 b ø g e r Foto: Colourbox Children s Daily Physical Activity D 17. oktober forsvarede Glen Nielsen sin ph.d.-afhandling om sociale, økonomiske og kulturelle vilkårs betydning for børns daglige fysiske aktivitet. Afhandlingen består af fem engelske og en dansk artikel. Artiklerne er baseret på resultaterne fra Ballerup-Tårnby projektet, hvor børns niveau af fysisk aktivitet blev målt i 0. klasse og tre år senere i 3. klasse. De fysiske målinger på børnene blev kombineret med spørgeskemaundersøgelse til børnene og deres forældre om børnenes hverdagsliv og forældrenes socio-økonomiske situation. 518 børn fra 18 forskellige skoler deltog i projektet. Artiklerne behandler børns adgang til foreningsbaseret idræt, kønsforskelle i forhold til fysisk aktivitet, forskelle på børn med og uden anden etnisk baggrund end dansk samt ser på skolelegepladsernes indretning sammenholdt med børnenes daglige fysiske aktivitet. Henriette Bjerrum Children s Daily Physical Activity Glen Nielsen Institut for Idræt, Københavns Universitet 271 sider Pris kr. 100,00 Nyhedsbrevet Overblik Nummer december 2011 Udgiver: Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 12A 1437 København K Telefon: Hjemmeside: Redaktion: Søren Bang, redaktør Ditte Toft, journalist Henrik Brandt, direktør (ansv.) I de senere år er antallet af idrætsrelaterede uddannelser eksploderet, men uden overordnede overvejelser om idrætssektorens udvikling. karrieremuligheder i idrætssektoren har vejet tungt nok i overvejelserne bag mange af de nye uddannelsestilbud? Overblikket over uddannelsesbehov i sektoren og sammenhængen mellem de mange nye uddannelsestilbud og den underliggende forskningsindsats og krav til lærerkræfternes viden og kvalifikationer synes at være fraværende. Såvel ministerier som idrætsforskningen og de idrætsorganisationer, der i praksis erstatter fraværet af en overordnet statslig idrætspolitik, synes at være taget på sengen af den eksplosive udvikling. Giver det f.eks. mening, at alle idrætsuddannelser på universiteterne i større eller mindre grad går sundhedsvejen, mens kvalifikationer på områder som idrætspolitik, faciliteter, events, organisation, medier, kommunikation, kommercielle kompetencer og teknologi osv. bliver stadigt vigtigere i store dele af idrætssektoren? Behov for uddannelsesdebat Samfundet er på vej ind i en epoke med store demografiske og økonomiske udfordringer på idrætsområdet. Idrætten er i den sammenhæng en af de sektorer, der for en relativt lav pris kan levere oplevelser, sammenhængskraft, sundhed og muligvis også fremtidige jobs og indtægtsmuligheder. Men samtidig risikerer en overdreven formalisering, professionalisering og målrettet nyttiggørelse af hele idrætsområdet at sætte den danske tradition for frivillighed og folkeligt engagement i idrætssektoren under pres. Derfor er der al mulig grund til at tage et overordnet blik på eksplosionen på det idrætsrelaterede uddannelsesområde og diskutere, om kvaliteten, udbuddet og den forskningsmæssige viden, som de mange uddannelsestilbud bygger på, er optimal. Vi trænger til en debat om, hvorvidt alle de offentlige midler og såmænd også bevillinger fra private fonde, der bruges på idrætsrelateret uddannelse og forskning, anvendes på bedste måde. Forsker og uddanner vi i det rigtige eller ligger væsentlige dele af det fundament, som fremtidens idrætsrelaterede uddannelser bør bygge på snarere uudforsket hen? Hermed forsøger vi at give bolden op til en debat om udviklingen i idrætsrelateret forskning og uddannelse i det danske samfund. Vi kan ikke tillade os at føre tusindvis af unge på uddannelsesmæssigt vildspor, fordi vi ikke har gjort os tilstrækkelige tanker om fremtidens behov i idrætssektoren. Invitation Har man lyst at kommentere dette indlæg og give sit syn på udviklingen i idrætsrelateret uddannelse og forskning, kan man sende sin kommentar til mærket uddannelse. Vi vil samle evt. kommentarer i en temasektion på Idan.dk. Idan vil samtidig lægge op til en debat om fremtidens idrætsrelaterede uddannelser på en konference i Aalborg den 18. september Reservér datoen

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Udvikling af de frivillige mens de er der

Udvikling af de frivillige mens de er der Udvikling af de frivillige mens de er der Henriette Bjerrum, Vejen 2. juni 2012 Foto: Colourbox Stor tilfredshed med trænerne og foreningerne Trænerne er engagerede og dygtige Udsagn om trænerne i foreningerne

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

.er der hul igennem!

.er der hul igennem! .er der hul igennem! Idræt mellem forening og forretning Torben Bundgaard Chefkonsulent Danmarks Idræts-Forbund Synspunkt: Fremtidens forbund og foreninger er ikke nogen, der kommer det er nogen vi skaber!

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE? Som ringe i vandet Konference om frivillighed i Ballerup Kommune, Lørdag d. 29. april 2017 Analytiker Trygve Laub Asserhøj HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Dansk billard står med en kæmpe udfordring i sit virke og i sine mange klubber. Hvordan rekruttere vi nye medlemmer, og hvordan

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Samarbejde mellem skole og forening. Muligheder og begrænsninger

Samarbejde mellem skole og forening. Muligheder og begrænsninger Samarbejde mellem skole og forening. Muligheder og begrænsninger 4. februar 2015 FIIBL åbningskonference UC Lillebælt, Odense Børn og skole i bevægelse og læring Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening Foreningskonference arrangeret af Danmarks Idræts-Forbund og Idrættens Analyseinstitut Praktiske oplysninger Tid:

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Mandag den 24. november 2014

Mandag den 24. november 2014 Mandag den 24. november 2014 Præsentation af DFHO Stiftet 30. august 2006 med sekretariatsbetjening af Dansk Erhverv Repræsenterer d.d. 226 fitnesscentre fordelt på 20 virksomheder Ca. 750.000 danskere

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut Foreningskonference DGI Nordkraft Aalborg, 4. december 2010 Henrik H. Brandt 3266 1030 henrik.brandt@idan.dk Det store ræs om markedsandele på idrætsmarkedet Idrættens Analyseinstitut Idékonference for

Læs mere

Idræt mellem forening og forretning

Idræt mellem forening og forretning Program (Senest opdateret, den 24. august 2012) Idræt mellem forening og forretning - sportsmanagement i fremtidens danske idrætssektor UCN, Mylius Erichsens Vej, Aalborg, den 18. september 2012 Læs mere:

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut

Læs mere

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Foreningsledelse - med henblik på rekruttering og fastholdelse af frivillige

Foreningsledelse - med henblik på rekruttering og fastholdelse af frivillige Foreningsledelse - med henblik på rekruttering og fastholdelse af frivillige Oplæg ved Idans konference den 31. maj 2012 i Vejen Idrætscenter v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION HØRING OM STRATEGISPOR 21.11 Ballerup 28.11 Vildbjerg 29.11 - Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION Baggrund for strategiaftale med DIF Historien om Alice i Eventyrland: Søde lille filur-kat, sagde hun

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Indbydelse. til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD

Indbydelse. til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD Indbydelse til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD April 2011 Kære kommune Danmarks Idræts-Forbund har den glæde at indbyde kommunerne i Syddanmark til at medvirke i projektet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv. Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET 1 HELHED UDVIKLING ENGAGEMENT 2 SAMARBEJDE TRIVSEL 3 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014

Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014 Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014 Tip en 7 er Hjemmeside http://b.socrative.com/login/student/ Indtast følgende Room Name: 147b2230 Højdepunkter fra året der gik

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere