PsykiatriNyt. Indhold 2010/10. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Evidensbaserede metoder i behandlingen...side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PsykiatriNyt. Indhold 2010/10. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Evidensbaserede metoder i behandlingen...side 2"

Transkript

1 November 2010 PsykiatriNyt Indhold Leder Evidensbaserede metoder i behandlingen...side 2 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Illness Management and Recovery: Vi skal skabe evidens på internationalt niveau...side 3 Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi To åbne breve til direktionen...side 6 Svar fra direktionen...side 9 Samarbejde mellem medarbejdere og ledelse Psyk-MED sætter fingeraftryk på din arbejdsplads...side 12 Trivsel sat i system TrivselOP hvem, hvad, hvorfor...side 15 PS Kort Nyt...Side 17 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Forsidefoto: Phillip Jørgensen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Evidensbaserede metoder i behandlingen Det er snart et år siden, behandlingsretten blev indført i voksenpsykiatrien. Et af de krav, behandlingsretten stiller til Region Hovedstadens Psykiatri, er at vi udnytter vores kapacitet til maksimum også på tværs af centrene. Det indebærer, at flere patienter fremover vil blive behandlet et andet sted, end det center, de i udgangspunktet er tilknyttet. Det stiller et andet krav, til alle ansatte i Psykiatrien, om at tage ansvar for, at patienterne sikres sammenhængende forløb, når de bevæger sig mellem de forskellige behandlingstilbud. Vicedirektør Peter Treufeldt Foto: Lars Gundersen Sammenhæng i patientforløb kræver mange forskellige indsatser. Både administrative fx i samarbejdet med kommuner og praktiserende læger og kliniske. På det kliniske område skal vi først og fremmest tilbyde ensartet behandling ved ensartet behov inden for rammerne af vores hospital. Og det skal være behandling på højt niveau, baseret på bevist effektive metoder. Det er et nyt patientsyn - og det er i denne recoveryorienterede retning, Region Hovedstadens Psykiatri vil bevæge sig. Det kræver, at personaet er klædt på til at varetage deres nye rolle. Alle medarbejdere skal have adgang til den værktøjskasse med redskaber, der gør det muligt at arbejde mere recoveryorienteret. To af de projekter, der skal ruste os til at sikre sammenhæng og yde ensartet og evidensbaseret behandling, er et Illness Management and Recovery (IMR)- forskningsprojekt, forankret på Psykiatrisk Center Ballerup, og etableringen af Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi. Begge er initiativer, der vender fokus mod patienternes ønsker og mål i livet, og deres evner og ressourcer til at nå dem. Og som i samme bevægelse drejer behandlernes og plejepersonalets rolle mere i retning af motivator og samarbejdspartner end tilfældet nok er i dag. Recovery-processen er patienternes egen og personalet skal støtte patienterne igennem processen. Det skal ske ved, gennem evidensbaserede metoder, at ruste dem til at mestre deres sygdom, og deres liv. Det er et nyt patientsyn og det er i denne recovery-orienterede retning, Region Hovedstadens Psykiatri vil bevæge sig. Det kræver, at personalet er klædt på til at varetage deres nye rolle. Alle medarbejdere skal have adgang til den værktøjskasse med redskaber, der gør det muligt at arbejde mere recoveryorienteret. Derfor etablerer vi Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi, og derfor forsker vi i IMR-metoden. Hvis evidensen viser sig tilstrækkelig solid, vil vi sikre, at kompetenceudvikling også i IMR bliver tilgængelig for alle relevante personalegrupper i Psykiatrien. Peter Treufeldt Vicedirektør, Region Hovedstadens Psykiatri 2/21

3 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Illness Management and Recovery: Vi skal skabe evidens på internationalt niveau - Valget faldt på IMR, fordi det er et manualiseret program, og fordi vi ved et besøg i et distriktspsykiatrisk center i USA, hvor metoden er i brug, ved selvsyn kunne konstatere en fantastisk forskel hos patienterne. Der var en bedre forståelse for deres sygdom, og hvordan de bedst kunne leve med den - et andet håb og et andet selvværd. - Lene Eplov, overlæge, Projektenheden, PC Ballerup Recovery-tankegangen, hvor man fokuserer på patienternes ressourcer og langsigtede mål, skal være gennemgående i al behandling og pleje i Region Hovedstadens Psykiatri. Illness Management and Recovery (IMR) er et program, der skal sikre dette fokus, og ruste patienterne til at håndtere deres psykiske sygdom. Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering på Psykiatrisk Center Ballerup skal de næste tre år undersøge, om effekten af IMR er så god, at metoden kan tages i brug andre steder i RHP. Af Anita Santarelli - Gennem de seneste år er der arbejdet mere og mere recovery-orienteret i psykiatrien. Patienterne bliver i langt højere grad inddraget i beslutninger omkring deres behandling. Og behandlere og plejepersonale har i højere grad fokus på at hjælpe patienterne til at finde motivation, mål og håb end før i tiden. Altså det er ikke længere et mål, at få patienten til at tage sin medicin og fx dæmpe stemmerne hos en stemmehører. Disse ting er i stedet et middel for patienten til at nå sit mål - som han eller hun selv definerer, fortæller overlæge og leder af projektenheden Lene Eplov. Der findes ikke i Region Hovedstadens Psykiatri et fast behandlings- og plejeprogram, der sikrer, at personalet arbejder recoveryorienteret. - Vi var på udkig efter et program, der kunne tages i brug i de strukturer, vi arbejder i i Region Hovedstadens Psykiatri. Valget faldt på IMR, fordi det er et manualiseret program, og fordi vi ved et besøg i et distriktspsykiatrisk center i USA, hvor metoden er i brug, ved selvsyn kunne konstatere en fantastisk forskel hos patienterne. Der var en bedre forståelse for deres sygdom, og hvordan de bedst kunne leve med den - et andet håb og et andet selvværd, siger Lene Eplov. IMR i distriktspsykiatrien Resultatet er, at IMR nu tages i brug på to distriktspsykiatriske centre. Det sker som et forsknings og kvalitetsudviklingsprojekt. 26 medarbejdere læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere - har tygget sig gennem de fire store manualer og er blevet undervist af programmets amerikanske ophavsmænd. Til januar vælges de patienter ud, som skal indgå i projektet. Til at starte med, vil det primært være patienter med skizofreni, bipolar lidelse og svær depression, som vil få tilbudt behandling efter IMR-metoden. Behandlingstilbuddet indebærer, at patienterne indledningsvis, sammen med personalet, definerer deres mål i livet på længere sigt. Patienterne deltager i ugentlige gruppesamtaler i ni måneder. Personalets opgave er at skabe mening med behandlingen forklare og vise, hvordan det at kende sin sygdom, beherske sine symptomer, fx ved medicinering og samtaleterapi, kan hjælpe dem med at nå deres mål. Gruppesamtalerne følges op af hjemmeopgaver, som er tilpasset den enkelte patient. En opgave kan fx være at lave sin egen personlige plan for, hvad man skal gøre i tilfælde af tilbagefald. Det gør man også i andre programmer, men i IMR kædes arbejdet systematisk sammen med patientens langsigtede mål så motivationen for at arbejde med sygdommen holdes i kog. 3/21

4 - Forskellen i forhold til den traditionelle behandling er, at vi i højere grad arbejder med patienten i stedet for for patienten. Vi flytter fokus fra at identificere og løse problemer hos patienten, til patienternes ressourcer og styrker, og hvordan de bedst udnyttes, så patienten kan leve godt med sin sygdom. - Lene Eplov, overlæge, Projektenheden, PC Ballerup - Forskellen i forhold til den traditionelle behandling er, at vi i højere grad arbejder med patienten i stedet for for patienten. Vi flytter fokus fra at identificere og løse problemer hos patienten, til patienternes ressourcer og styrker, og hvordan de bedst udnyttes, så patienten kan leve godt med sin sygdom. Det sker fx ved at drøfte fordele og ulemper ved forskellige psykofarmaka. Mange patienter skal leve i mange år med deres sygdom. Så er det vigtigt at være med til at vælge, hvilke bivirkninger man helst vil leve med, forklarer Lene Eplov. Et andet vigtigt element ved IMR-programmet er, at det i højere grad skaber sammenhæng i patienternes behandlingsforløb. Det sker bl.a. ved at man kan fortsætte i sin gruppe, selvom man i en periode må indlægges, og derved skifter status i behandlingssystemet. Personalet i distriktspsykiatrien sørger for, at patienten får individuelle sessioner og at man ikke mister tilknytningen til sin gruppe. Det er vigtigt, fordi de relationer, patienterne skaber til hinanden, også er vigtige i recovery-processen. PC Ballerup Foto: Tine Juel Effekten skal bevises Én ting er, hvad forskningsteamet fra PC Ballerup oplevede i USA. Et andet er videnskabelig evidens. - Der er begyndende evidens for effekten af IMR. I Sverige, USA og Israel er programmet taget i brug, og der er gennemført tre forskningsprojekter, som dog alle havde metodiske svagheder. Studierne indikerer, at der er god effekt af IMR, men vi kan ikke indføre det i Danmark uden yderligere bevis for effekten. Derfor vil vi nu sikre evidens på internationalt niveau, siger Lene Eplov. I tilknytning til kvalitetsudviklingsprojektet kører derfor et forskningsprojekt, som skal måle og vurdere de kliniske og kvalitative effekter af IMR. Der bliver foretaget en randomiseret, blindet undersøgelse af 200 patienter i de to distriktspsykiatriske centre. Heraf modtager 100 behandling efter IMRprogrammet, mens en tilsvarende kontrolgruppe modtager behandling efter eksisterende metoder. Ophavsmændene til IMR sidder med i referencegruppen, og står for telesupervision af personalet det næste år, så de kan stille spørgsmål undervejs og få hjælp til at holde sporet. - Forskningsprojektet skal munde ud i en ph.d.-afhandling, og en mindre række artikler, fortæller kandidat i folkesundhedsvidenskab, ph.d.-studerende Helle Stentoft. Vi undersøger patienternes recovery på to planer dels undersøger vi klinisk recovery, altså symptomer og funktionsniveau, dels personlig recovery, som handler om patienternes egen oplevelse af deres recovery deres håb, optimisme og empowerment. 4/21

5 Hvis effekten er tilstrækkelig solid, står de 26 uddannede medarbejdere i distriktspsykiatrien klar til at undervise kolleger i IMR, som så kan tages i brug på psykiatriske centre, andre distriktspsykiatriske centre og sociale botilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. - IMR er ikke bare et program, man lærer at følge som personale. Det er en helt ny tankemåde, som udfordrer én på en række planer. Man tvinges til at ændre adfærd og rolle i forhold til patienterne - og til at reflektere over sin praksis, og sin egen holdning til patienterne. - Helle Stentoft, ph.d.-studerende, Projektenheden, PC Ballerup Recovery - en udfordring for personalet Samtidig vil Helle Stentoft undersøge, hvad det at arbejde efter IMR-programmet betyder for personalet. - IMR er ikke bare et program, man lærer at følge som personale. Det er en helt ny tankemåde, som udfordrer én på en række planer. Man tvinges til at ændre adfærd og rolle i forhold til patienterne og til at reflektere over sin praksis, og sin egen holdning til patienterne. Man lærer at stille spørgsmål ved mange af de grundlæggende ting i de traditionelle arbejdsgange, siger Helle Stentoft. Det at indføre recoveryorienteret behandling er altså ikke bare gjort med at indføre IMR-redskaberne. - Der skal flere forskellige ting til. I udlandet kigger man fx på, hvordan man kan ændre behandlingsstedets kultur og personalets adfærd og holdninger, så disse ting understøtter patienternes recoveryproces. Undersøgelser viser, at personale i psykiatrien i høj grad er med til at stigmatisere psykiatriske patienter, og holder fast på forestillinger om, hvad psykisk syge mennesker kan og ikke kan. Det afspejler sig naturligvis i vores adfærd med patienterne. Men også den konkrete indretning på et sengeafsnit sender nogle dem og os -signaler, som er med til at stigmatisere og sygeliggøre patienterne unødigt. Hvorfor har vi fx adskilte patient- og personaletoiletter? Det kan der være gode grunde til. Men er der tænkt over dem? For psykisk sygdom smitter jo ikke, siger Lene Eplov. Lene Eplov peger på, at behandlingen for virkelig at være recoveryorienteret i langt højere grad skal gå i retning af shared decision making, hvor den faglige ekspert ikke fortæller patienten, hvad der er bedst, men respekterer, at patienten er ekspert i sit eget liv. Og hvor behandlingen sker i balance mellem de to ekspertiser. En behandlingstilgang, som forskningsenheden i Ballerup er ved at afprøve i pilotform. Projektet IMR i distriktspsykiatrien I perioden september 2010-december 2012 indføres IMR i to distriktspsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er dels tale om et kvalitetsudviklingsprojekt, dels et treårigt forskningsprojekt i form af et ph.d.-studie, som vil følge og bearbejde projektets resultater. Illness Management and Recovery (IMR) IMR er et struktureret og systematiseret undervisningsbaseret rehabiliteringsprogram. Det er udviklet til at hjælpe mennesker med alvorlige sindslidelser med at erhverve sig viden om og udvikle strategier til at mestre den psykiske lidelse og opsætte individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen. 5/21

6 Åbent brev til direktionen - 1 Bemærkninger i anledning af regionens oprettelse af et Institut for kognitiv terapi Når man har brugt mange år af sit professionelle liv til at uddanne sig og uddanne unge kolleger i psykoterapeutiske behandlingsmetoder i psykiatrien, kan man kun blive glædelig overrasket over regionens initiativ til at prioritere denne vigtige del af faget ved at etablere et psykoterapeutisk institut. De, der har været involveret i bestræbelserne på at sikre psykoterapiens professionelle standard, ved, hvor svært det har været at skabe genklang i faglige kredse og i særlig grad at opnå en officiel anerkendelse fra sundhedsmyndighedernes side. Uddannelse i psykoterapi har i de forgangne år været noget, man købte sig til i private institutter. Af disse grunde er det glædeligt at regionens psykiatriske ledelse har taget initiativet til etablering af et psykoterapeutisk institut. Hvad der derimod ikke er så glædeligt er, at regionen på et spinkelt grundlag har taget en politisk beslutning om at ensrette den psykoterapeutiske behandling, patienterne skal have. Det ønskede institut skal åbenbart kun huse og tilgodese én psykoterapeutisk retning, og hele det psykiatriske personale skal nu omskoles. Begrundelsen for valget af kognitiv adfærdsterapi skulle være, at den har rent videnskabeligt vist sig klart overlegen i forhold til andre terapeutiske metoder, uanset hvilken diagnose, der behandles (PsykiatriNyt, september 2010). Formålet med at vælge denne ene terapeutiske retning siges at være ønsket om at opnå en væsentlig højere og mere ensartet behandling og pleje af regionens psykiatriske patienter. Hvad angår begrundelsen er der kun at sige, at påstanden ganske enkelt ikke er korrekt. Ved gennemgang af den efterhånden meget omfangsrige forskning i feltet kan man konstatere at: En række andre terapeutiske retninger psykodynamisk psykoterapi, interpersonel terapi, supportativ psykoterapi, systemisk familieterapi har også vist terapeutisk effekt og effektivitet på niveau med kognitiv adfærdsterapi ved de hyppigst forekommende psykiatriske lidelser; De mest moderne evidensbaserede terapier udviklet i de senere år mentaliseringsbaseret terapi, dialektisk adfærdsterapi, affektfokuseret dynamisk terapi, skemafokuseret terapi, overføringsfokuseret terapi, interpersonel kognitiv terapi er karakteriseret ved at integrere væsentlige elementer fra forskellige terapeutiske retninger, udfra hensyn til konkrete patienters specifikke behov. Et af de videnskabeligt set mest produktive felter i moderne psykoterapiforskning er undersøgelser af de aktive terapeutiske elementer ved de forskellige terapeutiske retninger, samt undersøgelser af de virksomme elementer på tværs af terapeutisk retning, de såkaldte fælles faktorer i psykoterapi. At begrunde valget af kognitiv adfærdsterapi med en påstand om, at den er den bedste og mest effektive behandling, baseret på evidensbaserede forskningsresultater (ibid.) er i bedste fald en overfortolkning af de foreliggende 6/21

7 forskningsresultater og ude af trit med psykoterapiens moderne udvikling. Selve formålet ønsket om at tilbyde en mere ensartet behandling til alle patienter i regionen er etisk og faglig set komplekst og problemfyldt. End ikke psykofarmakologisk behandling har en sådan ensretning og mange psykiatere ville føle, at de svigtede en række patienter, hvis en lignende ensretning blev indført. Selv om der på visse punkter er lighedstegn mellem somatiske og psykiatriske sygdomme, så er der også væsentlige forskelle, bl.a. at psykiske og psykobiologiske, relationelle og eksistentielle processer spiller ind og farver såvel den psykopatologiske udvikling som helbredelsens muligheder. Der er et væld af undersøgelser, som viser, at komorbiditet er mere reglen end undtagelsen i psykiatrien, ligesom der foreligger mange undersøgelser, der viser at patienterne søger psykoterapeutisk behandling på grund af en række symptomer, relationelle vanskeligheder og eksistentielle problemer som er meget vanskelige at rubricere meningsfyldt i en enkel diagnose. Under disse betingelser bliver den terapeutiske opgave at tilpasse behandlingen til den enkelte patients problematik, dennes mentale evner og ikke mindst dennes præferencer. Det er patientens behov for bedring, rehabilitering og udvikling, og ikke den på forhånd valgte behandlingsmetode, der bør være i centrum. Psykiatrien og de psykoterapeutiske behandlingsmetoder har udviklet sig takket være en konstant gensidig påvirkning og udveksling mellem forskellige former for evidens, mangfoldige kliniske erfaringer og en åbensindet forskning om de forskellige terapeutiske tiltags effekt og effektivitet. Dette har været, og synes fortsat at være, sine qua non for at sikre psykoterapien forsknings- og behandlingsmæssige udvikling. Ældre kolleger vil huske, hvordan bestyrelsen for Dansk Psykiatrisk Selskab for ca. 20 år siden nedlage det daværende psykoterapeutisk udvalg med den begrundelse, at udvalgets uddannelsesforslag kun tilgodeså én bestemt psykoterapeutisk retning. Forslaget var i modstrid med Dansk Psykiatrisk Selskabs ønske om terapeutisk og forskningsmæssig mangfoldighed, og det er i dag i modstrid med givne retningslinjer for psykoterapeutisk uddannelse i UEMS (Union Européenne des Médecins Spécialistes). Der er kun grund til at glæde sig over psykiatriledelsens ønske om en højnelse af kvaliteten og en større konsistens i den psykoterapeutiske behandling på tværs af regionens centre. De fleste behandlere vil utvivlsomt være enige med psykiatriledelsen i, at etablering af et regionalt psykoterapeutisk institut på et bredere grundlag vil være et stort skridt i den rigtige retning. Netop derfor er regionens planer om etablering af et institut baseret på én enkelt terapeutisk retning bekymrende. Ved kun at tilbyde alle patienter én retnings behandlingsformer vil vi - igen - fremme uniformitetens ørkenvandring mod det forjættede land. Patienterne risikerer at blive lagt i en Prokrustes-seng og terapeuterne ligeså. Begrundelsen for ensretningen synes desuden at være taget uden den form for faglig høring og konsensus, der normalt gør sig gældende for fastlæggelsen af lægevidenskabelige behandlingsmetoder. Regionens planer vil kunne virke demotiverende for de terapeuter, der har uddannet sig i anerkendte, evidensbaserede terapiformer, og som allerede praktiserer disse, til gavn for patientbehandlingen. Vi håber således, at vi på dansk hovedstadsniveau kan opretholde en pluralitet i tænkning, psykoterapipraksis, uddannelse og forskning. I modsat fald vil det sætte udviklingen i stå på dette væsentlige område, og i værste fald udsættes vi for en fejlvurdering, som det vil kunne tage mange år at rette op på. Majbritt Abel Francisco Alberdi Pia Glyngdal Torben Heinskou Birgitte Munch Jensen Randi Luggin Lise Mondrup Bent Rosenbaum Per Sørensen 7/21

8 Åbent brev til direktionen - 2 Debatindlæg vedr. Institut for Kognitiv Adfærdsterapi I septembernummeret af PsykiatriNyt fortælles det, at Region Hovedstadens Psykiatri vil oprette et Institut for Kognitiv Adfærdsterapi. Det fremgår, at det nye initiativ skal medvirke til at styrke kompetenceudviklingen hos medarbejderne, og at det forventes at give et kæmpe kompetenceløft og en væsentlig højere kvalitet i behandling og pleje. Det er opmuntrende, at Region Hovedstadens Psykiatri tager initiativ til at fremme kompetenceudviklingen på det psykoterapeutiske område, og dermed signalerer et ønske om at styrke psykologisk forståelse og psykologisk behandling af psykiske lidelser. Artiklen i PsykiatriNyt rummer imidlertid samtidig oplysninger, der er både overraskende og bekymrende. Vicedirektør Eva Borg er citeret for, at Region Hovedstadens Psykiatri nu vil satse på kognitiv adfærdsterapi som fælles terapiform, således at patienterne i årene fremover (vil) blive mødt med fælles behandlingsmetoder. Eva Borg tilføjer, at det bliver en lang proces der vil gå en del år, før kognitiv terapi som primær metode er implementeret i hele RHP. Det ser m.a.o. ud til, at der er planer om at ensrette de psykologiske forståelsesog interventionsformer i hele Region Hovedstadens Psykiatri til én bestemt teoretisk referenceramme! Det må ud fra en faglig betragtning betegnes som både kontroversielt og problematisk. Argumentet for at satse ensidigt på kognitiv adfærdsterapi er, at der her er tale om en metode, der rent videnskabeligt har vist sig klart overlegen i forhold til andre terapeutiske metoder, som det er formuleret i artiklen. Synspunktet et velkendt, men må ikke desto mindre betegnes som ukorrekt. Der er især i de senere år fremkommet en lang række forskningsresultater, der viser at andre terapiformer (interpersonel psykoterapi, korttidsdynamisk psykoterapi, mentaliseringsbaseret terapi m.fl.) virker lige så godt som kognitiv adfærdsterapi. Psykoterapiforskning er kompliceret, og forskellige forskningsresultater bliver ofte brugt i diskussioner om, hvad der er den rette lære. En ting er dog sikker: Der er ikke videnskabeligt belæg for meget bombastiske udsagn om, at én bestemt terapiform er klart overlegen i forhold til andre. Kognitiv adfærdsterapi har høstet fortjent anerkendelse for sine positive resultater i behandlingen af en række psykiske lidelser, og metoden har fundet sin naturlige plads som én blandt flere psykoterapeutiske behandlingsformer i psykiatrien. Denne mangfoldighed bør fastholdes! Der er meget vi endnu ikke ved om virkningsmekanismerne i psykoterapi, herunder om, hvor stor en del af effekten, der kan tilskrives den anvendte terapeutiske metode, og hvad der skyldes de faktorer, der gør sig gældende i alle former for kvalificeret psykoterapi, de såkaldt uspecifikke faktorer. Det bør mane til forsigtighed og ydmyghed, og det understreger betydningen af diversitet i udbuddet af behandlingsmetoder og forståelsesformer i psykiatrien. Psykoterapiforskningen er i rivende og fortsat udvikling, og det vil være i direkte modstrid med videnskabelig tankegang at begrænse behandlingen til én metode, da man herved afskærer muligheden for forskning i og gensidig inspiration imellem forskellige psykoterapeutiske retninger, og dermed for fortsat teoretisk og metodisk 8/21

9 udvikling. Selvfølgelig skal vores behandlingstilbud være evidensbaserede, men det er som nævnt tilfældet også for andre psykoterapeutiske metoder end kognitiv adfærdsterapi. Det er derfor uforståeligt, at der nu lægges op til, at vi i Region Hovedstadens Psykiatri skal begrænse os til én bestemt metode, ikke mindst fordi en sådan ensretning vil have særdeles uheldige konsekvenser for kvaliteten af behandlingen. Ensartet behandling på højt niveau nødvendiggør forskellige behandlingsmetoder til forskellige mennesker. Vi må derfor kunne tilbyde en bred vifte af behandlingstilbud og forskellige synsvinkler på de psykiske lidelser, vi møder hos vores patienter - og her har vi stærkt behov for bidrag fra mere end én teoretisk referenceramme. Torben Schjødt, chefpsykolog, Psykiatrisk Center København Birgitte Bechgaard, ledende psykolog, Psykiatrisk Center Hvidovre Peter Kofoed, udviklingschef og chefpsykolog, Psykoterapeutisk Center Stolpegård Dennis Lind, chefpsykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Juno Calmer, chefpsykolog, Psykiatrisk Center Gentofte Kirsten Butina, ledende psykolog, Psykiatrisk Center Nordsjælland Jack Byman, ledende psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg Palle Bent Andersen, chefpsykolog, Psykiatrisk Center Glostrup Margit Koudal Nielsen, ledende psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød Ingrid Büscher, ledende psykolog, Psykiatrisk Center Frederiksberg Direktionens svar på åbne breve Et uddannelsestilbud i kognitiv terapiform i Region Hovedstadens Psykiatri Først vil vi takke for de ovenstående sobre og lødige debatindlæg. Efter genlæsning af artiklen i PsykiatriNyt Nr. 8, september 2010, må vi medgive, at en række af udsagnene kan forekomme noget bombastiske. Vi beklager, hvis man får det indtryk, at vi med etableringen af Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) nye flagskib indenfor det psykoterapeutiske område tror, at de vises sten nu er fundet, og at den psykodynamiske psykoterapi, som den bliver udøvet af kompetente terapeuter, ikke også kan have en plads i psykiatrien. Direktionen har af mange grunde ønsket at gøre en særlig indsats i forhold til kvalificering og implementering af psykoterapi i behandlingen af vores kernegrupper. Vi har som mål, at patienter i RHP skal tilbydes en højt kvalificeret behandling inkl. psykoterapi, hvor dette er indiceret, uanset hvor man bor i regionen, og at psykoterapi ikke kun skal være for de få. Vi ønsker, at personalet i RHP, hvad enten det drejer sig om psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri, har lige vilkår for uddannelse i psykoterapi, og at en terapeutisk tilgang, herunder også varetagelse af patientuddannelse og 9/21

10 socialfærdighedstræning på et tilpasset niveau, kan udøves kvalificeret af alle kliniske faggrupper. I dag er mulighederne for uddannelse af personale i RHP meget forskellige afhængig af, hvor man er ansat. Når det gælder beslutning om, hvilken referenceramme for psykoterapi, der skal danne grundlag for RHPs primære indsats i forhold til opprioritering af at psykoterapiområdet, gør en række generelle og fagspecifikke forhold i psykiatriens udvikling sig gældende. Således peger kravene om øget aktivitet med korte effektive patientforløb i ambulant regi, korte indlæggelser, behov for indførelse af pakkeforløb på landsplan, behandlingstilbud - gerne specialiserede til flere patientkategorier m.v. i retning af, at det er rationelt at fokusere på evidensbaserede, operationelle korttidsterapier, der kan anvendes af mange faggrupper på differentierede niveauer samt til mange patientkategorier. Ud over disse krav ligger der en række mere fagspecifikke krav i de nationale indikatorprojekter for skizofreni og depression samt i de eksisterende referenceprogrammer. Dertil kommer formaliserede krav til uddannelsen i psykoterapi i speciallægeuddannelsen, hvor der er stor mangel på uddannede supervisorer indenfor det kognitive område. At der må kræves evidens for effekt af de benyttede behandlingsmetoder må være en selvfølge. Når det gælder harmonisering af godkendte behandlingsformer mere generelt, ønsker Region Hovedstaden, at der sker en harmonisering, hvor dette giver mening. Derfor arbejder alle hospitalernes lokale lægemiddelkomiteer f.eks. med udarbejdelse af standardsortimenter på medicinområdet. Her gælder, at standardsortimenterne skal overholdes, men at de kan fraviges, såfremt der findes en god begrundelse for dette. Det samme gør sig naturligvis gældende indenfor psykoterapiområdet. Harmonisering vil også være en fordel i forhold til patientsikkerhed og i forhold til de mange tilfælde, hvor personale skifter ansættelsessted indenfor regionen og derfor kan anvende de tilegnede færdigheder også i en ny stilling. Med ovenstående som udgangspunkt er det nødvendigt at foretage en prioritering, hvad angår det primære valg af referenceramme for en opprioritering af uddannelse i psykoterapi. En sådan prioritering vil i sagens natur ikke blive hilst lige velkommen af alle, jf. de mange eksisterende terapiformer og deraf følgende mange eksperter på de forskellige områder. Den primære prioritering af den kognitive adfærdsterapi sker med ønsket om at tilgodese de mange krav og ønsker, der er nævnt ovenfor. Dernæst hensyntagen til, at der til stadighed efterspørges uddannelsestilbud på det kognitive område, samt den kendsgerning at regionen allerede nu har en enhed, der uddanner mange faggrupper i anvendelsen af kognitiv metode på forskellige niveauer både i og uden for regionen, men som ikke er organiseret mhp. at betjene hele Region Hovedstadens Psykiatri. Hvad er det så, de kognitive terapiformer udmærker sig ved i forhold til kravene til psykiatrien og RHPs behov? Følgende væsentlige forhold kan nævnes: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller aktiviteter, der udspringer af KATs metoder, indgår i de eksisterende referenceprogrammer og NIP. Kognitiv adfærdsterapi indgår i de formelle krav til speciallægeuddannelse i psykiatri, og der er p.t. ikke uddannet et tilstrækkeligt antal kvalificerede supervisorer. Med uddannelsen af specialpsykologer i psykiatri, kan et behov for udvikling af særlige uddannelsesforløb i KAT blive relevant. Kognitiv adfærdsterapi er efterprøvet i en række randomiserede kontrollerede studier ved et stort antal psykiatriske lidelser herunder psykotiske tilstande, og forskningen viser at behandlingen i tilpasset form er effektiv til behandling af hovedparten af vores patienter. Det kognitive koncept indgår i en række af de behandlingsformer, vi 10/21

11 ønsker at tilbyde, herunder patientuddannelser, socialfærdighedstræning, flerfamiliegrupper samt i en række af de nyere behandlingsformer. Der er tale om en struktureret korttidsterapiform, som er egnet til at indgå i pakkeforløbene, er let at forstå for patienter (også patienter med svær psykopatologi), og terapien kan også anvendes forebyggende. Patienten er aktiv deltager i den terapeutiske proces, hvilket understøtter kravet om medinddragelse af patienten. Behandlingen foregår i ligeværdigt samarbejde, og patienterne føler sig taget alvorligt og får konkrete anvisninger til bedre funktion, bedre færdigheder, bedre selvværd og forståelse for, hvad der gør dem syge. Behandlingen er økonomisk fordelagtig. Teorien og metoden er relativ let at forstå og anvende, og alle faggrupper med kliniske funktioner kan uddannes til at anvende metoderne i en tilpasset form afhængig af forudsætninger og funktion. Der er en forskningstradition på området, der kan understøtte, at der sker mere effektforskning indenfor andre psykoterapeutiske metoder. At etablere et nyt regionsdækkende psykoterapeutisk uddannelsestilbud i regionen er en stor og vigtig opgave, og etableringen af uddannelsen i KAT skal betragtes som et væsentligt supplement til de eksisterende uddannelser i psykoterapi. Ud fra ovenstående betragtninger etableres en kognitiv uddannelsesenhed, som kan tilgodese de behov, vi står over for. De uddannelsesaktiviteter, der p.t. foregår indenfor den psykodynamiske- og andre referencerammer, berører vi ikke, og der vil også være plads for andre terapiformer, f.eks. i forbindelse med forskningsprogrammer, eller der hvor andre terapiformer har vist sig mere effektive til behandling af bestemte patientkategorier. Det, der sker, er en nødvendig opprioritering af en referenceramme, som opfylder en række behov og krav, der stilles til psykiatrien både regionalt og på landsplan. Den psykodynamiske psykoterapi indgår både i speciallægeuddannelsen og regionalt i vores miljøterapiuddannelse og har i mange år været tilgodeset på anden vis. Vi er enige i, at den signalværdi der kan lægges i, at man benævner RHPs initiativ til styrkelse af den kognitive metode med betegnelsen institut kan give indtryk af, at anvendelse af andre metoder udelukkes i RHP. Direktionen har derfor besluttet at omdøbe initiativet til Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi for dermed at understrege, at dette initiativs primære formål er at sikre et højt kvalificeret uddannelsestilbud på et område, hvor vi på nuværende tidspunkt ikke på tilfredsstillende vis kan leve op til den standard, vi ønsker skal kendetegne RHP. Vi vil hilse det velkomment, om initiativet også kan medføre, at der gennemføres en række forskningsprojekter, hvor man indenfor rammen af pakkeforløbene gennemfører sammenlignende effektforskning af de forskellige terapiformer, således at vi i langt højere grad end nu kan designe og prioritere den mest effektive psykoterapi indenfor de eksisterende rammer og på et kvalificeret grundlag tage stilling til områdets videre udvikling. Vi forestiller os ikke en statisk enhed, men en enhed i stadig udvikling, således at mange patienter kan få en effektiv behandling, og således at mange personalegrupper bliver endnu bedre rustet til på kvalificeret vis at løse deres opgave. Det må være det det hele drejer sig om. Direktionen 11/21

12 2010/7 2010/10 - Jamen, jeg er med til at gøre en forskel!... Vi medarbejderrepræsentanter er med til at sikre, at de ansatte får indflydelse og medbestemmelse på de ting, der sker. Ved at give lederne både medog modspil er vi med til at kvalificere ledelsens beslutninger, inden de føres ud i livet. - Helle Søndergaard, social- og sunhedsassistent, fællestillidsrepræsentant Samarbejde mellem medarbejdere og ledelse Psyk-MED sætter fingeraftryk på din arbejdsplads Mindst ti gange om året mødes ledere, medarbejdere og direktion i Psyk-MED-udvalget. Dagsordenen tæller alt fra hospitalsbudgetter og omstillinger til lønpolitik og godt arbejdsmiljø. Møderne er en god mulighed for at blive hørt, inddraget og informeret og gøre en forskel for både medarbejdere og ledere. Det mener både medarbejderrepræsentant og næstformand for udvalget, Helle Søndergaard, og direktør Martin Lund, som er udvalgets formand. Af Anita Santarelli For mange ansatte er MED-organisationen en anonym størrelse. I hverdagen kan det være svært at se, hvordan MED-udvalgenes møder munder ud i reel indflydelse på, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri fungerer som ét hospital. Det gælder både de lokale MED-udvalg på centre og botilbud, men også det øverste udvalg, Psyk-MED. Men for Helle Søndergaard, social- og sundhedsassistent, fællestillidsrepræsentant for FOA og mangeårigt medlem af Psyk-MED - er udvalgets fingeraftryk på Psykiatrien tydelig. - Jamen, jeg er med til at gøre en forskel! I udvalget samarbejder medarbejdere og ledere. Primært om at gøre RHP til en god arbejdsplads. På møderne tager vi de udfordringer op, vi står overfor. Og vi medarbejderrepræsentanter er med til at sikre, at de ansatte får indflydelse og medbestemmelse på de ting, der sker. Ved at give lederne både med- og modspil er vi med til at kvalificere ledelsens beslutninger, inden de føres ud i livet, siger Helle Søndergaard. Annie Lykke Petersen, Jacob Vagner Madsen og Merete Hansson - medlemmer af Psyk-MED Foto: Charlotte Klitgaard Sygefravær og MUS De synspunkter og problemstillinger, Helle Søndergaard hører fra kolleger, bl.a. på kontaktudvalgsmøder, bærer hun med ind i Psyk-MED. Et helt konkret fingeraftryk har Helle Søndergaard været med til at sætte på sygefraværssamtaler og MUS-samtaler: - Der har været store problemer med afholdelse af begge typer samtaler. Tendensen har været, at mellemlederne ikke har været klædt på til opgaven. Det har vi drøftet i Psyk-MED. Og jeg oplever, at drøftelserne bliver taget alvorligt på Kristineberg både af direktionen og HR-afdelingen. Afdelingen har 12/21

13 efterfølgende afholdt workshops og udarbejdet nogle konkrete værktøjer til brug under samtalerne. Omstillinger og arbejdsmiljø Andre områder, som Helle Søndergaard oplever, at Psyk-MED-udvalget har haft positiv indflydelse på, er arbejdsmiljø og omstruktureringer. -Psyk-MED er et af de fælles fora, vi har på tværs af hele Psykiatrien. Her kan vi virkelig mærke, at vi er ét hospital. De drøftelser vi har, viser, hvor vores forskelligheder ligger - og hvor vi kan nærme os hinanden. Det er ikke et udvalg, hvor der hersker enighed - og netop i dette forum er der plads til uenighed og modsatrettede synspunkter. - Martin Lund, direktør, RHP - Vi har i RHP været igennem flere spareunder og omorganiseringer. Her har jeg og øvrige medarbejderrepræsentanter medvirket til, sammen med direktionen, at få udarbejdet retningslinjer for de processer, ledere og medarbejdere har skullet igennem på de psykiatriske centre og på botilbuddene. Arbejdsmiljøarbejdet har også vist sig at være en stor udfordring. Flere centre har haft besøg af arbejdstilsynet, som har konstateret, at arbejdsmængde og ressourcer nogle steder ikke hang sammen, samt problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der drøfter vi i Psyk-MED. Der ligger stadig en stor arbejdsopgave på dét område. Det smitter af på patienternes oplevelse Om Psyk-MED gør en forskel for patienterne, kan være svært at svare og måle på. Men Helle Søndergaard fremhæver det store arbejde, som MED-deltagerne påtog sig i forbindelse med, at Psykiatrien indførte fælles værdier: - Medlemmerne af Psyk-MED påtog sig rollen som værdiambassadører. De tog på besøg hos alle de lokale MED-udvalg på centre og botilbud. Værdiernes betydning blev drøftet dels i forholdet mellem leder og medarbejder, dels medarbejderne imellem og dels i forholdet mellem medarbejder og patient. Det var en meget spændende proces. Og en opgave, som alle bidrog meget aktivt til. Kim Solstad, Pernille Tiedemann, Simon Heide Petersen - medlemmer af Psyk-MED Foto: Charlotte Klitgaard MED er din chance for at få indflydelse Helle Søndergaard fremhæver også værdiprocessen og medarbejdernes besøgsrunde til andre arbejdspladser i Psykiatrien, som en særlig lejlighed til at få et kendskab til hinanden, til Psyk-MED og til direktionen på Kristineberg. Den betragtning er direktør Martin Lund enig i: - Psyk-MED er et af de fælles fora, vi har på tværs af hele Psykiatrien. Her kan vi virkelig mærke, at vi er ét hospital. De drøftelser vi har, viser, hvor vores forskelligheder ligger og hvor vi kan nærme os hinanden. Det er ikke et udvalg, hvor der hersker enighed og netop i dette forum er der plads til uenighed og modsatrettede synspunkter. En chance for at tage indflydelse Martin Lund opfordrer medarbejdere i hele Psykiatrien til at bruge MEDorganisationen. For det er netop ved at give sine synspunkter til kende og bære dem ind i MED-udvalget, at direktionen får kendskab til dem, og kan forholde sig til dem. Det sker ikke, hvis man beholder sin utilfredshed eller sine gode ideer ude på sin egen arbejdsplads. - Ligesom Helle Søndergaard vil jeg også fremhæve den rolle, Psyk-MED har spillet i forbindelse med de store omstillingsprocesser. Her har vi som ledere fået 13/21

14 gode input til, hvilke behov og ønsker man har som medarbejder fx gode råd til, hvor meget og hvordan der skal kommunikeres om forestående ændringer. På den måde sikrer vi et godt arbejdsmiljø, selv når vindene blæser voldsomt over arbejdspladsen, siger Martin Lund. MED-udvalgene er altså både lokalt og i Psyk-MED en mulighed for medarbejderne til at få konkret indflydelse på arbejdsforholdene ved at komme med input til lederne - og ultimativt hjælpe hospitalet til at blive endnu bedre: - Hvis man synes, at man ikke har indflydelse, så er her en god chance for at tage den. - Martin Lund, direktør, RHP - Som formand for udvalget og direktør for hospitalet tager jeg de drøftelser, vi har i Psyk-MED og de synspunkter, jeg hører fra medarbejderne, med videre i andre fora. På den måde bliver udvalgets indflydelse meget konkret. Og jeg vil gerne opfordre alle ansatte til at søge den indflydelse. Kig på dagsordnerne de ligger på intranettet. Giv dit input til din lokale MED-repræsentant, som kan tage det med i Psyk-MED. Hvis man synes, at man ikke har indflydelse, så er her en god chance for at tage den, afslutter Martin Lund. MED-organisationen MED-organisationen i Region Hovedstadens Psykiatri er en del af Region Hovedstadens samlede MED-organisation. I RHP består organisationen af Psyk-MED, som dækker alle centre og sociale tilbud Et lokalt MED-udvalg på hvert center og botilbud Eventuelle underniveauer til de lokale MED-udvalg Psyk-MED er det øverste udvalg for samarbejde og arbejdsmiljø i Region Hovedstadens Psykiatri. I udvalget samarbejder ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter om at opnå de bedste vilkår for Region Hovedstadens Psykiatri som ét hospital. Udvalget er med til at sikre alle medarbejdere i RHP indflydelse på større beslutninger i organisationen, samt egne arbejdsforhold. Samtidig sætter udvalget patienten i fokus og samarbejder om at opnå de bedste rammer for patientbehandling. Hvem er med i Psyk-MED Formandsskabet deles af Martin Lund, formand og direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, og Helle Søndergaard, næstformand og fællestillidsrepræsentant for FOA. I øvrigt deltager 11 ledelsesrepræsentanter og 14 medarbejderrepræsentanter fra RHPs centre og tilbud. Medarbejderrepræsentanterne kommer fra forskellige faglige organisationer og er alle tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter. Psyk-MED større opgaver i 2010 Arbejdsmiljø, herunder arbejdsmiljøpolitik og TrivselOP Personalepolitik Lønpolitik Omstillingsprocesser ifm. besparelser Fælles MUS-koncept Kompetencestrategi Læs mere: PsykIntra>Personale 14/21

15 Trivsel sat i system TrivselOP 2011 Region Hovedstaden vil nu undersøge alle medarbejderes trivsel i TrivselOP. Det skal give et samlet regionalt billede af trivslen med konkrete handlingsplaner. Af Line Frederiksen, Koncern Kommunikation, og Nick Greve Hansen, HR-afdelingen - Trivsel og arbejdsglæde er i høj grad med til at sikre kvaliteten af vores arbejde med patienter. Derfor er det vigtigt, at vi måler og handler på arbejdsmiljøet, også i svære tider. - Merete Hansson, arbejdsmiljørepræsentant, PC Nordsjælland - Gode arbejdsforhold er meget vigtige, når vi arbejder med mennesker. Det giver nemlig glade medarbejdere, hvilket smitter af og giver en bedre service til patienter og borgere og det er jo faktisk vores kerneydelse. Derfor skal vi have TrivselOP, lyder det bestemt fra Katja Kayser, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden med ansvar for HR. Indtil nu har Region Hovedstadens arbejdspladser, herunder Psykiatrien, selv foretaget alt arbejdet med trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger (APV). Det har gjort det svært at sammenligne trivslen på tværs af regionen og dermed gøre en koordineret indsats på de steder, hvor der er problemer. Vi søger viden Det kan måske undre, at regionen bruger omkring 2,5 millioner kroner på at søsætte en ny trivselsmåling midt i en tid, der ellers er præget af afskedigelser og stramme budgetter. Men det er der faktisk al mulig grund til. Katja Kayser forklarer: - Fremover vil vi have medarbejdere, der skal sikre kvalitet og effektivitet med færre kollegaer omkring sig. Den kendsgerning skal vi ikke bare acceptere uden at forholde os aktivt til den med systematisk viden om arbejdsmiljøet og det er netop det, TrivselOP giver os mulighed for. Målingen skal vise den virkelighed, vi befinder os i, og så må vi selvfølgelig forholde os til den og følge op, siger hun. Merete Hansson, arbejdsmiljørepræsentant på PC Nordsjælland er enig: - Trivsel og arbejdsglæde er i høj grad med til at sikre kvaliteten i vores arbejde med patienter. Derfor er det vigtigt at vi måler og handler på arbejdsmiljøet, også i svære tider. Medarbejderne er lidt bekymrede for, om de får tid til at besvare TrivselOP-spørgeskemaet i en meget travl hverdag. Heldigvis er vores ledelse og lokale MED-udvalg indstillet på at prioritere, at medarbejderne får mulighed for at besvare spørgeskemaet i arbejdstiden og det tror jeg er et godt og vigtigt signal at sende. Trivsel giver kvalitet At have en sund arbejdsplads gavner både medarbejderne og arbejdsgiveren. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har blandt andet påvist at motivationen og nærværet er større hos medarbejdere, der trives, hvilket gavner produktiviteten og kvaliteten i arbejdet Sussi Sandager, arbejdsmiljøleder på Klintegården: - Vi udfører relationsarbejde dagligt i forhold til vore beboere. Vores 15/21

16 motivation og nærvær er derfor afgørende. Jeg håber, at TrivselOP kan være med til at klarlægge hvor vi skal sætte ind for at styrke det psykiske arbejdsmiljø og jeg ser frem til at vi kan sammen ligne os med andre enheder i Psykiatrien. Kursus om TrivselOP Der tilbydes kursus om TrivselOP for MEDudvalg og tilhørende arbejdsmiljøgrupper. For mange vil gennemførelsen af trivselsmålinger/apv via TrivselOP være en markant anderledes metode, end de er vant til. Nye forståelser af egen rolle og nye samarbejdsmønstre skal etableres i den sammenhæng. Program for kurset Hvad er TrivselOP? MED-udvalg og arbejdsmiljøgruppers opgaver og roller Sådan skal rapporten læses Indledende analyse af resultatet Prioritering af indsatsområder. Deltagelse er gratis. Læs mere på PsykIntra. Sikker opfølgning TrivselOP begynder med et spørgeskema, hvor medarbejderne giver deres mening til kende om fysiske og psykiske arbejdsforhold helt anonymt. Den del, der handler om det fysiske arbejdsmiljø ved et bestemt lokale, får nemlig sin egen selvstændige statistik, som ikke kan kobles sammen med de øvrige svar. - Men arbejdet er selvfølgelig ikke kun gjort med spørgeskemaet. Når spørgsmålene går så tæt på medarbejdernes hverdag, så skal resultatet også tages alvorligt. Derfor er opfølgningen også lagt i faste rammer, så det stadig kan nås, når hverdagen presser sig på, siger Katja Kayser. Medarbejderne kan se frem til en lokal opfølgning, hvor de kan bidrage til resultaterne på dialogmøder og med efterfølgende skriftlige handlingsplaner. Dertil kommer det samlede regionale overblik, som bliver centralt fulgt op af fælles indsatser, hvor resultaterne viser, det er nødvendigt. Hvad er TrivselOP? Det er Region Hovedstadens nye fælles koncept for trivselsmåling og arbejdspladsvurdering (APV). Indtil nu er det foregået lokalt på regionens arbejdspladser. Derfor! Det overordnede formål med TrivselOP er at fremme sunde og attraktive arbejdspladser i Region Hovedstaden det gælder også den positive udvikling i arbejdsmiljøet. Sådan sker det TrivselOP har fire dele: Spørgeskema med en regional del og mulighed for en lokal del Rapport med resultaterne og mulig benchmarking Dialog om data og prioritering af indsatser Skriftlige handleplaner og opfølgning Så meget koster det I dag bruger Region Hovedstaden gennemsnitligt 112 årsværk hvert tredje år på lokale trivselsmålinger og APV. En del af arbejdet bliver nu flyttet fra de enkelte arbejdspladser til regionens centrale administration med en fælles metode og systematik i TrivselOP. Regionen regner med, at den første TrivselOP-måling vil koste cirka 2,5 millioner kroner at gennemføre. Når TrivselOP er udviklet og implementeret, er der gode chancer for, at det vil blive billigere. 16/21

17 PS Kort Nyt 3,5 mio. kr. fra Lundbeckfonden til professorer Professor Per Bech har modtaget godt 2 mio.kr. til yderligere forskning i en elektromagnetisk hjelm. Ved hjælp af pulserende, elektromagnetiske felter, hjælper hjelmen mennesker med svær depression, og som er resistente over for anden behandling. Ca danskere lider af svær depression, og af dem er ca. 30 % resistente overfor eksisterende behandling. Professor Merete Nordentoft har modtaget 1,5 mio. kr. til forskning i effekten af dialektisk adfærdsterapi på patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Op mod danskere forsøger hvert år at begå selvmord. Antallet af selvmord og gentagne selvmordsforsøg er særlig højt blandt personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Professor Lars Kessing modtager NARSAD pris Professor Lars Vedel Kessing, Region Hovedstadens Psykiatri, har modtaget den internationale forskningspris NARSAD Bipolar Mood Disorder Research Prize. NARSAD står for National Alliance for Research in Schizophrenia and Affective Disorders, og er en amerikansk forskningssammenslutning, som støtter fremragende international forskning indenfor skizofreni, depression, bipolar lidelse, angstlidelser mv. Lars Kessing har bl.a. publiceret en lang række registerstudier over sygdomsog behandlingsforløbet ved bipolar lidelse og har bl.a. vist at bipolar lidelse er associeret med øget forekomst af demens samt at kontinuerlig behandling med lithium reducerer denne risiko. Prisen blev overrakt ved et symposium i New York, New York Mental Health Research Symposium d. 29. oktober Akkreditering: maj 2011 Det er nu fastlagt, at Psykiatrien skal akkrediteres i perioden mandag den 23. maj - fredag den 27. maj. Region Hovedstadens Psykiatri har modtaget den afsluttende rapport fra Joint Commision Internationals besøg i begyndelsen af oktober. Det er en fyldig rapport, der fremstiller fund på tværs af centre og matrikler, og som vil være udgangspunkt for handleplaner forud for akkreditering. Rapporten kan læses på PsykIntra. Lean-netværk starter d. 29. november Arbejdet med lean på de psykiatriske centre blev sat i gang i foråret 2010 med to pilotforløb. Nye leanforløb er sat i gang henover sommeren og endnu flere forløb er under planlægning. Stadig flere centre, afsnit og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri stifter altså nu og i fremtiden bekendtskab med lean. For at vi kan lære af hinanden er det vigtigt, at viden og erfaringer med leanarbejdet lokalt i afsnittene deles på tværs af hospitalet. Derfor etableres et lean-netværk, primært for ledere og medarbejdere med konkrete leanerfaringer eller som skal i gang med et leanforløb. Netværket mødes ca. hver 3. måned. Det første møde i netværket afholdes d. 29.november på Kristineberg 3. Her kan du bl.a. høre om erfaringer med og resultater af leanforløb i ambulatoriet for angst og depression på PC Stolpegard. Tilmelding send mail til Louise Møberg Roig, louise.moeberg.roig@regionh. dk, eller ring /21

18 Stiftende generalforsamling i Psykiatriens personaleforening Kom og vær med til at etablere en personaleforening for hele Region Hovedstadens Psykiatri. Der er stiftende generalforsamling torsdag den 25. november 2010 kl på Kristineberg 3. Med personaleforeningen bliver det muligt at arrangere fælles arrangementer, aktiviteter, foredrag, rabatter, mv. på tværs af centrene - det er kun os selv, der sætter grænser. Tilmeld dig generalforsamlingen på mail rhppersonaleforening@regionh.dk Satspuljemidler er fordelt Folketingets partier (undtaget Enhedslisten) har indgået forlig om brug af satspuljemidler. Der har ikke været den sædvanlige vækst i de ressourcer, man kan fordele. De ressourcer, man fordeler, stammer derfor overvejende fra igangværende projekter, som udløber i Man har således haft valget mellem at lukke projekterne og give pengene til nye formål, eller anvende pengene til at videreføre de igangværende projekter. Man har valgt sidstnævnte løsning, og der er dermed afsat penge til at videreføre en række af Region Hovedstadens Psykiatris igangværende projekter. Det drejer sig bl.a. om: Stoffrit afsnit Aktivitetsmedarbejdere (retspsykiatri) Affektiv klinik 2 teams (OP på PC Nordsjælland og OPUS på PC Ballerup) Region Hovedstadens Psykiatri kan forvente at få tilført ca. 25 mio. kr. årligt til at videreføre aktiviteterne. Der er dog også afsat midler til: Gennembrudsprojekt om nedbringelse af tvang (18,6 mio. kr. fordelt på 4 år) Videnscenter for Oligofreni (finanisering af eksisterende videnscenter) PsykiatriFondens Ungdomsprojekt Forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien (13,6 mio. kr. fordelt på 4 år) Region Hovedstadens Psykiatri kan komme i betragtning til midler i første og sidstnævnte af disse projekter. Se hele forligsteksten på PsykIntra. Ekstra 77 mio kr. til Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstaden skal i 2011 og 2012 spare 63 millioner kroner på psykiatrien. Samtidig får regionen 77 millioner fra staten til nye projekter i psykiatrien. De ekstra penge kommer fra de såkaldte DUT-midler, som bliver tildelt regionerne på grund af Folketingets indførsel af en udvidet udrednings- og behandlingsret på psykiatriområdet. Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen forklarer, at man med den ene hånd sparer i psykiatrien og med den anden giver til nye aktiviteter. Der forlanges noget andet og mere fra staten. Så vi tager penge fra nogle patienter for at give til nogle andre, da vi skal prioritere, hvad staten vil give penge til, siger Vibeke Storm Rasmussen. De ekstra 77 millioner kroner som regionen får, skal bruges til at nedbringe ventetiden på behandling. Pengene vil bl.a. gå til etablering af central visitation, re nye OP Teams (opsøgende psykiatriske teams) tilknyttet hhv. PC Hvidovre, PC København og PC Frederiksberg, et kompetencecenter inden for dobbeltdiagnoser og retspsykiatri på PC Sct. Hans og et kompetencecenter for rehabilitering, recovery og shared care (et integreret samarbejde om behandlings forløb på tværs af sektorer) ved PC Ballerup, samt etablering af 18/21

19 Skolen for Kognitiv Adfærdsterap. Endelig skal pengene bruges til at omdanne åbne senge til lukkede senge, og et forsøg skal afdække, hvilke målgrupper, der kunne have gavn af en følgehjem-ordning i stil med den, man kender fra somatikken. Abonnér på Nyt om psykiatrisk forskning Få et ugentligt resumé af de nyeste forskningsresultater i psykiatri fra de vigtigste tidsskrifter serveret i din indbakke. Nyt om psykiatrisk forskning er en formidlingsservice af psykiatriske videnskabelige artikler, som er publiceret i de vigtigste peer-reviewed tidsskrifter. Nyt om psykiatrisk forskning udgives en gang om ugen. Du kan abonnere på forskningsresumeerne via linket til højre, og på dem måde få dem automatisk i din indbakke. Psykiatriens Forskningsdag tilmeld dig senest d. 18. november Den 23. november kl afholdes Psykiatriens Forskningsdag 10 i Store Auditorium på Rigshospitalet. Kom og hør om de allernyeste forskningsresultater og få indblik i kommende forskningsprojekter: Hvilke psykofarmaka giver vi børn og unge? Hvilken effekt har hård motion på patienter med depression? Hvordan forebygger man gentagelse af selvmordsadfærd? Det og meget andet, kan du høre mere om til Psykiatriens Forskningsdag Se det fulde program på PsykIntra, hvor du også kan tilmelde dig frem til d. 18. november. Ny rapport om danskernes holdning til psykisk sygdom Danske Regioner og TrygFonden står bag en ny undersøgelse, hvor knap 5000 danskere er blevet spurgt om deres viden om og holdning til psykisk sygdom. Resultatet er kommet i en rapport der viser, at danskerne har en stor viden om psykiske sygdomme, og gerne vil vide endnu mere. Men rapporten viser også, at der stadig er fordomme knyttet til det at lide af en psykisk sygdom. Mange mødes stadig med uvidenhed og intolerance, hvilket gør det svært at begå sig i samfundet. Oplevelsen af at være mærket eller stigmatiseret bliver for nogen næsten en ekstra sygdom, hvor diskrimination forhindrer dem i at skabe en meningsfuld tilværelse. Undersøgelsen viser også, at omverdenens bekymringer især gælder mennesker med skizofreni og andre psykoser, mens de lettere psykiske sygdomme som depression og angst ikke fremkalder de samme skræmmebilleder. Ifølge formanden for SIND, Knud Kristensen, har de store oplysningskampagner, hvor kendte mennesker er trådt frem og har fortalt om deres sygdom været med til at ændre befolkningens syn på lettere psykiatriske diagnoser som depression og angst i de seneste år. Undersøgelsen og den efterfølgende rapport Stigma og psykiske lidelser er udarbejdet af Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) og Dansk Sundhedsinstitut. Arbejdet er det første skridt i en stort anlagt national kampagne for afstigmatisering af psykisk sygdom i det danske samfund. En indsats der starter i 2011 og løber fem år frem. Formålet med indsatsen er at skabe langsigtede og vedvarende holdnings- og adfærdsændringer i forhold til mennesker med psykisk sygdom på for eksempel arbejdspladser, i skoler og andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig. Region Hovedstadens Psykiatri deltager sammen med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Socialministeriet, Danske Regioner, Det Sociale Netværk, PsykiatriFonden og TrygFonden i arbejdet med den nationale 19/21

20 afstigmatiseringskampagne. Læs mere om landsindsatsen og hent rapporten på Danske Regioners hjemmeside Ill.: Colourbox, Tine Juel, Joachim Rode og Phillip Jørgensen Fusion i Glostrup Retspsykiatrisk Center Glostrup integreres pr. 1. januar 2011 som en afdeling i Psykiatrisk Center Glostrup. Målet med fusionen er at skabe et større center, hvor en række funktioner styrkes ved at samle kræfterne om de fælles opgaver. Blandt andet giver fusionen bedre muligheder for at gennemføre de mange nye aktiviteter i kvalitets- og udviklingsarbejdet. Patienterne vil ikke blive direkte berørt af sammenlægningen, da der ikke med fusionen ændres på behandlingstilbuddene. Personalets løn- og ansættelsesvilkår fortsætter ligeledes som før fusionen. Centerledelsen i det sammenlagte center kommer til at bestå af centerchef Henrik Lublin, og to selvstændige klinikledelser bestående af en klinikchef og en udviklingschef. For retspsykiatrisk afdeling består klinikledelsen af klinikchef Bjørn Holm samt en udviklingschef, hvis stilling opslås indenfor kort tid. Klinikledelsen for almenpsykiatrisk afdeling består af klinikchef Lars Søndergård og udviklingschef Susie W. Bondorf. Læs mere om fusionen på Psykiatrisk Center Glostrups intranet. IP-telefoni og fælles telefonomstilling Der vil i 2011 blive indført IP-telefoni på de psykiatriske centre, der ikke allerede har indført ordningen. Der vil endvidere blive etableret en fælles telefonomstilling for hele Region Hovedstadens Psykiatri. Omstillingen vil enten blive drevet af Psykiatrien selv, eller som en ydelse fra et af de andre hospitaler i regionen. Kompetencekataloget: Nyt kursusadministrationssystem pr. 1. december Det nye elektroniske kursusadministrationssystem, Plan2learn, bliver taget i brug i Region Hovedstadens Psykiatri pr. 1. december. Det betyder, at tilmelding til kurser og arrangementer fremover skal ske via linket til Plan2learn der ligger på PsykIntra, eller ved at gå ind på Plan2learn giver hurtigt et overblik over de kurser og arrangementer der udbydes, og det er nemt at tilmelde sig de forskellige kurser og arrangementer. For at kunne tilmelde sig de udbudte kurser, skal man oprettes som bruger. Du kan se, hvordan du gør, i vejledningen Kom godt i gang med Plan2learn, som også ligger på PsykIntra. Når man har oprettet sig som bruger har man adgang til tilmelding af de forskellige aktiviteter. Når man har tilmeldt sig et kursus, får man straks besked om, hvorvidt man er optaget på kurset eller står på en evt. venteliste. Plan2learn giver desuden mulighed for, at man selv kan afmelde sig et kursus inden ansøgningsfristen er overskredet. Reager på alvorlige og uventede bivirkinger Sådan lyder det korte og kontante budskab i Lægemiddelstyrelsens kampagne, der retter sig mod alle landets hospitaler. Formålet er at få lægerne til at indberette flere bivirkninger - vi ved nemlig fra tidligere undersøgelser, at hver gang der bliver indberettet én bivirkning, er der omkring 50 alvorlige eller uventede bivirkninger, der ikke bliver indberettet. Det er vigtigt for vores viden omkring de lægemidler, som vi giver patienterne, at 20/21

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: LPP Dato: 10.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Oplæg ved vicedirektør Peter Treufeldt 31. august 2012 i Region Syddanmark Dagsorden 1. Baggrund for implementering

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Psykiatri. Januar 2013. Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE

Psykiatri. Januar 2013. Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE Januar 2013 Psykiatri Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE Grafisk design: RegionH Design Foto: Phillip Drago Jørgensen

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2 PsykiatriNyt PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Forsidefoto: Phillip Drago Jørgensen

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Professionelle arbejdsmiljøer Vi tager ansvar Gensidig respekt Omsorg for hinanden 1 Fra fravær til nærvær Personalepolitiske

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2014 Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og indsatsområder, som PC Nordsjælland

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere.

Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. PSYKIATERENS PROFIL Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. Flere andre aktører på området giver løbende deres bud på lægens opgaver i fremtidens psykiatri; politikere,

Læs mere

Personalepolitikken for Århus Universitetshospital

Personalepolitikken for Århus Universitetshospital Personalepolitikken for Århus Universitetshospital Foreløbig udgave til HMU-studietur Brendstrupgårdsvej 100 DK-8000 Århus N Tlf. 8949 5566 www.skejby.dk Århus Universitetshospital Skejby Region Midtjyllands

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Kl. 16.00 til 19.00 på Nødebogård, Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg

Kl. 16.00 til 19.00 på Nødebogård, Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Mandag den 12. december 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Nødebogård, Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg Møde nr. 8 Medlemmer: Arly Eskildsen (F),

Læs mere

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Psykiatri Peeruddannelse for recovery-mentorer

Psykiatri Peeruddannelse for recovery-mentorer Psykiatri Peeruddannelse for recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri I Region Hovedstadens Psykiatri har vi siden 2013 haft recovery-mentorer ansat

Læs mere

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Møde i: SFR Psykiatri Dato: 6. maj 2013 Kl.: 13.. 15.00 Sted: 5.03b

Møde i: SFR Psykiatri Dato: 6. maj 2013 Kl.: 13.. 15.00 Sted: 5.03b Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Møde i: SFR Psykiatri Dato: 6. maj 2013 Kl.: 13.. 15.00 Sted: 5.03b Telefon 45 11 20 00 Direkte 45 11 20 95 Fax 45 11 20 07 Mail Jeanet.Kragerup@regionh.dk

Læs mere

REFERAT. Dagsordenspunkter: Møde i: Forum for ledelse og uddannelse

REFERAT. Dagsordenspunkter: Møde i: Forum for ledelse og uddannelse REFERAT Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: 200719092 Dato/tidspunkt: 5. maj 2015, kl. 8.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg, lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen - program Dag 1 Velkomst præsentation af program Deltagerpræsentation og forventningsafstemning Deltagernes

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik

Arbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Arbejdsmiljøpolitik Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Målsætninger for arbejdsmiljøet 3 Ambitioner 3 Kendetegn 4 Arbejdsmiljøorganisationen 4 Arbejdsmiljø og kommunikation

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 Sag nr. 2 Emne: Udmøntning af 77 mio. kr. til udvidelse og nye opgaver i psykiatrien 1 bilag Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Fra gode viljer til klinisk praksis Recovery-orientering på PC Frederiksberg og i RHP

Fra gode viljer til klinisk praksis Recovery-orientering på PC Frederiksberg og i RHP Fra gode viljer til klinisk praksis Recovery-orientering på PC Frederiksberg og i RHP Centerchef Kristen Kistrup, Psykiatrisk Center Frederiksberg Disposition Philippe Pinel Hvad er recovery? Larry Davidsons

Læs mere

Grunduddannelse i KAT 2019

Grunduddannelse i KAT 2019 Grunduddannelse i KAT 2019 Indhold På kurset præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset omfatter en dag om KAT generelt, hvor der

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Din deltagelse i projektet hvad sker der? Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en

Læs mere

Sundhed og omsorg 2012

Sundhed og omsorg 2012 Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019 SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik Politikker Psykiatri GOD KOMMUNIKATION I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik FORORD I Region Hovedstadens Psykiatri er kommunikation et særligt indsatsområde. God kommunikation understøtter

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere