30 FOR- SLAG. En politik for drenge og mænds ligestilling. Udvidet udgave inkl. baggrundspapirer

Transkript

1 30 FOR- SLAG En politik for drenge og mænds ligestilling Udvidet udgave inkl. baggrundspapirer

2 Indhold 1. Indledning 3. Mænd, sundhed og livsstil 5. Mænd, arbejdsmarked og barsel 7. Mænd, drenge og uddannelse 9. Faderskab, familieformer og omsorg 12. Socialt udsatte mænd 14. Mænd, vold og kriminalitet Baggrundspapirer 18. Mænd, sundhed og livsstil 21. Mænd, arbejdsmarked og barsel 24. Mænd, drenge og uddannelse 31. Faderskab, familieformer og omsorg 35. Socialt udsatte mænd 39. Mænd, vold og kriminalitet 30 forslag en politik for drenge og mænds ligestilling Udgivet af: Tænketanken VM - Viden om Mænd, København 2011 Redaktion: Marie Valentin Beck Svend Aage Madsen ISBN: Layout: Rikke Blicher Tryk: 3F Tænketanken VM - Viden om Mænd c/o KVINFO Chr. Brygge 3 DK-1219 København K Udarbejdet af Tænketanken VM Viden om Mænd

3 Indledning Hermed fremlægger Tænketanken VM Viden om Mænd i alt 30 forslag, der bør indgå i en politik for at forbedre drenge og mænds ligestilling i samfundet. De 30 forslag er rettet til politikere og beslutningstagere, meningsdannere, NGO er m.fl. Det er forslag til handlinger, som kan sættes i gang her og nu. Tænketanken VM Viden om Mænd arbejder for en synliggørelse og forståelse af de forhold i samfundet og andre faktorer, der har betydning for mænd og maskulinitet. VM arbejder ud fra to overordnede formål: 1) At indsamle, skabe og formidle viden om de udfordringer, der har betydning for drenge, mænd og maskulinitet, samt 2) at komme med forslag, der kan forbedre drenge og mænds ligestilling og ligebehandling. De 30 problemstillinger og forslag, der præsenteres her, bygger på allerede kendt viden fra de seks valgte områder. Forslagene er udarbejdet på baggrund af analyser foretaget af medlemmerne i tænketanken, der har specialviden på områderne. De er: Mænd og sundhed (Svend Aage Madsen, Christian Graugaard og Niels Ulrik Sørensen), Mænd, arbejdsmarked og barsel (Lotte Bloksgaard, Anushka Abeynayake og Kenn Warming), Mænd, drenge og uddannelse (Dorthe Staunæs og Steen Baagøe), Faderskab, familieformer og omsorg (Kenneth Reinicke, Søren Laursen, Dorte Kousholt), Socialt udsatte mænd (Robert Olsen, Sune Qvotrup og Anette Kronborg), Mænd og kriminalitet (Jørn Bro, Peter Michael Toft og Basim Osman). Den foreliggende tekst er redigeret af formand for VM Svend Aage Madsen og leder af VM Marie Valentin Beck. Vi håber vores forslag vil blive modtaget positivt. Der er et stigende behov for, at der sker en reel forandring i de forhold, der gør sig gældende for drenge og mænd som køn i dagens samfund. En forandring, der giver begrebet maskulinitet en bredere betydning, og som giver drenge og mænd ressourcer og rum til at skabe det liv, de ønsker. Ikke kun for hver enkelt mand og kvindes skyld, men også for samfundets skyld. Det er på tide, at der bliver sat handling bag målene om ligestilling og ligebehandling af alle. Handlinger, der bygger på forskning og erfaring, frem for udelukkende meninger og holdninger. Her er 30 forslag. Marie Valentin Beck & Svend Aage Madsen Med 30 forslag - en politik for drenge og mænds ligestilling vil vi gerne lægge kimen til et længerevarende arbejde med de samfundsproblematikker, der knytter sig til mænd og maskulinitet. Det kræver ressourcer og politisk opbakning at få løst disse udfordringer i praksis. Med denne udgivelse er der lagt en bred ramme og formuleret en struktur, som kan tjene som afsæt for et videre og dybere arbejde. Det er endvidere vores håb, at denne udgivelse og et forhåbentligt videre arbejde, kan være med til at forstærke båndet mellem viden om køn og politik. Vi er bevidste om, at mænd sjældent kan eller bør forstås som en homogen gruppe. Mennesker er præget af forskellige faktorer så som køn, sociale forhold, etnicitet, alder, geografi, demografi, seksualitet, nationalitet, sprog mv. Vi har været opmærksomme på denne kompleksitet, og har lagt vægt på at inddrage disse elementer inden for de forskellige områder. En stor tak til følgende organisationer for støtte til Tænketanken VM - Viden om Mænd s arbejde med denne udgivelse: KVINFO, Institut for Menneskerettigheder, 3F og DJØF. Se mere på: 1 2

4 Mænd, sundhed og livsstil Problemstillinger Sundhedsvæsnet har ikke opdaget mænd som et køn, der kan have særlige behov. Der findes til dato ingen væsentlige sundhedstiltag, større forskningsindsatser, elementer i sundhedsarbejderes uddannelser eller sundhedspolitikker, der har specifikt fokus på mænds sundhed og sygelighed. Mænd har lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder og de dør tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Danske mænd lever i gennemsnit fire til fem år kortere end kvinder, og danske mænds middellevetid er så lav som nummer 19 ud af 34 i Europa. For flere dødsårsager er mænds dødelighed omkring pct. større end kvinders. Det gælder de store dræbere som hjertekarsygdomme, kræft og sygdomme i åndedrætsorganer. Unge mænd har over dobbelt så stor dødelighed som kvinder af ulykker, selvmord og kræft. Hele livet igennem har mænd større forekomst og større dødelighed af stort set alle sygdomme. Mænd har reproduktive udfordringer (dårlig sædkvalitet samt høj forekomst af testikelkræft og medfødte misdannelser af kønsorganer) og de har høj forekomst af seksuelt overførte sygdomme og seksuelle dysfunktioner. Mænds psykiske problemer er underbelyste, underdiagnosticerede og underbehandlede med dårlig trivsel, misbrugsproblemer og selvmord til følge. Kun halvdelen af mænd med depression er i behandling for lidelsen, mens mænd begår tre til fem gange så hyppigt selvmord som kvinder. Der mangler indsigt i mandetypiske symptomer, og mænd kan have svært ved selv at anerkende psykiske problemer og opsøge relevant hjælp. De særlige symptomer på psykiske lidelser, som oftere ses hos mænd, er stadig ikke nok anerkendte eller udforskede. Mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd fører til unødvendig sygdom, nedsat trivsel og for tidlig død. Dette gælder ikke mindst sårbare og socialt udsatte mænd. For alle livsstilssygdomme har mænd den største forekomst og dødelighed, fx får en tredjedel flere mænd end kvinder diabetes, og mænd har dobbelt så stor dødelighed af sygdommen. Mænd, der lever alene, har væsentligt dårligere sundhedsvaner end mænd, der bor i parforhold, og ufaglærte mænd har i gennemsnit år kortere middellevetid end kvinder med lang uddannelse. Livet igennem benytter mænd sig omkring 30 pct. mindre af en praktiserende læge, og markant færre mænd end kvinder får ordineret medicin. Forslag til handlinger 1. Mænds kønsspecifikke sundhedsbehov skal indarbejdes som en selvstændig dimension i sundhedstiltag, -forskning og -beslutninger. Sundhedsvæsnet skal udvikle rammer og tiltag, som tilgodeser sundhedsbehov hos mænd i forskellige aldre og livssituationer, med særligt fokus på sårbare mænd. Herunder mænd, der er enlige, lavtuddannede og socialt marginaliserede samt mænd fra etniske og seksuelle minoritetskulturer. Der skal udvikles rammer og tiltag i primærsektoren, som kan øge mænds brug af læge. Desuden skal arbejdspladser og andre steder, hvor sundhedsfremme bedst finder sted, gøres til arenaer for sundhedstilbud og -information for mænd. 2. Der skal udarbejdes en sundhedspolitik, som målbevidst og systematisk sigter på at forbedre mænds unødigt lave middellevetid. En sådan politik skal indeholde planer for tidlig opsporing og behandling af mænd for kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og andre alvorlige sygdomme, samt indsats mod tidlig død som følge af ulykker. 3. Der skal opstilles en evidensbaseret plan for forbedring af mænds reproduktive sundhed. Der skal afsættes centrale og kommunale midler til forebyggelse af og oplysning om seksuelt overførbare sygdomme samt seksuelle problemer hos mænd. Desuden skal der investeres systematisk i sundhedsfremme blandt mænd i seksuelle minoritetskulturer. Drenge skal have HPV-vaccination som en del af den almindelige børnevaccination. Der skal udvikles tilbud vedrørende mænds seksuelle problemer og dysfunktioner. 4. Det skal anerkendes, at køn er en vigtig faktor ved udvikling af og symptomer på psykiske lidelser. Der skal arbejdes systematisk for aftabuisering af og oplysning om mænds psykiske lidelser. Der skal forskes i og udvikles metoder til tidlig opsporing og behanding af depressioner hos mænd med henblik på forebyggelse af nedsat livskvalitet og selvmord, særligt blandt ældre mænd. Desuden skal mænds fødselsdepressioner opspores og behandles. 5. Der skal foretages løbende monitorering af mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd, i særdeleshed blandt sårbare mænd. Der skal udvikles sundhedstilbud, der appellerer til og er tilgængelige for mænd. Sundhedspersonale skal tilføres sundhedspædagogiske kompetencer, der retter sig mod mænds behov. Der skal udvikles særlige forebyggelsestilbud til unge mænd med fokus på de mange skift og overgange, der præger ungdomslivet, og som påvirker livsstil og risiko- og sundhedsadfærd. 3 4

5 Mænd, arbejdsmarked og barsel Problemstillinger Mænd og kvinder har i dag ikke lige muligheder for barselsorlov. Mænd ønsker i stigende grad engagement i familien som fædre. Fædrene har i dag ikke ligestillet mulighed for at skabe en tidlig tilknytning til deres børn. Retten til at dele forældreorlov sikrer ikke reelt mænd lige muligheder, da kvinden ofte benytter al den delelige orlov. Den nuværende lovgivning bygger således på bl.a. forældede kønsopfattelser samt overlader det til fædrene (eller den anden juridiske forældre) individuelt at forhandle orlov ift. de regler og procedurer, der eksisterer herfor på virksomhedsniveau. Ret til orlov med løn sikres i dag på overenskomstniveau, hvilket betyder, at fædre stilles forskelligt, da muligheder herfor er afhængige af, hvilken branche mænd er beskæftiget i. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt i branche- og faggrupper domineret af enten mænd eller kvinder. Det har mærkbare, negative indvirkninger på produktivitet, nytænkning, innovation og fleksibilitet og skaber uligeløn mellem kvinder og mænd. Kønsopdelingen er en årsag til, at hele grupper af mænd (særligt unge) i dag oplever lav beskæftigelse og arbejdsløshed i brancher og fag, som traditionelt har mange mænd ansat. Kønsopdelingen og de stærke forestillinger om køn (og etnicitet) koblet til bestemte fag og arbejdsopgaver i Danmark bevirker, at det er vanskeligt at rekruttere mandligt ansatte til omsorgs- og plejefagene, som nu og fremover vil have et større behov for arbejdskraft. Kønsopdelingen, kombineret med en svær etnisk ubalance på det danske arbejdsmarked, medfører særlige problemstillinger for etniske minoritetsmænd ift. beskæftigelse og arbejdsløshed. Som følge af kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er mænd også en udsat gruppe på arbejdspladsen mht. arbejdsulykker. En af de hyppigste dødsårsager for mænd under 50 år er arbejdsulykker; 92 % af alle dødsulykker på arbejdspladsen fra 2002 til 2007 ramte mænd. Dertil har mænd en større risiko end kvinder for at blive udsat for alvorlige arbejdsulykker. Forslag til handlinger 1. Forældre skal have ligestillede barselsorlovsrettigheder, så de både formelt og reelt sikres lige muligheder for orlov og dermed for tilknytning til deres børn ved forældreskabets start - uanset køn og branchetilknytning. Der skal derfor øremærkes selvstændige orlovsrettigheder, da rettigheder her er medvirkende til at normalisere, at også mænd tager barselsorlov, hvilket også vil legitimere dette på arbejdspladsniveau. Der skal sikres lønmæssig kompensation til mænd, fx via barselsfonde. Retten til orlov bør ikke bindes til en bestemt periode, men kunne bruges på andre tidspunkter inden for den samlede orlovsperiode. Orlovsreglerne skal være lovgivning, så forældrenes fordeling af barsel er uafhængig af, hvem der tjener mest. 2. For at bryde med det meget kønsopdelte danske arbejdsmarked, bør der gennemføres en projektindsats, som sætter fokus på mænds evne til at yde omsorg og bidrage til at overbevise mænd om, at også de kan indgå i professionelt pleje- og omsorgsarbejde. Et øget fokus på og debat om mænd som omsorgsfulde og nærværende fædre i forbindelse med barselsorlov til mænd, kan med stor sandsynlighed bidrage til at styrke denne indsats. 3. En bred palet af initiativer bør iværksættes samtidig, så aktører på forskellige niveauer statsligt, regionalt, institutionelt samt enkeltaktører, fx mænd på uddannelsesinstitutioner på institutions- og arbejdspladsniveau, både ledere og medarbejdere, tænker mindre kønsstereotypt i forhold til mænd, maskulinitet og omsorg/pleje. 4. Det er desuden vigtigt at sikre en sammenbinding af indsatser på forskellige niveauer i videnscentre. Det vil forankre de tiltag, der virker, så viden om, hvad der kan tiltrække, fastholde og motivere mænd mere langvarigt, bl.a. i pleje- og omsorgsfag, fastholdes. De konkrete initiativer og aktiviteter bør udarbejdes med en målsætning om lige muligheder for alle danske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked og tage afsæt i erfaringer, god praksis og forskning i Danmark, det øvrige Norden og internationalt. 5. Det skal anerkendes, at køn er en væsentlig parameter i forbindelse med arbejdsulykker; bl.a. bør der arbejdes for en bevidstgørelse af, at mænd i bestemte faggrupper er særligt udsatte i arbejdslivet. Der bør sættes større fokus på mænds arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne samt iværksættes yderligere forskning om arbejdsmiljø og arbejdsulykker med et kønsperspektiv. 5 6

6 Mænd, drenge og uddannelse Problemstillinger I grundskolen er der store udsving i drengenes præstationer flere i top og flere i bund mens pigerne fordeler sig mere jævnt. Drenge opnår bedre testresultater end piger indenfor matematik, og i Danmark finder man den største kønsforskel i Norden på det område. Inden for naturvidenskab er Danmark alene om, at drenge klarer sig en del bedre end pigerne. Der er omvendt flest drenge i gruppen af elever uden funktionelle læsekompetencer. Det er især danske drenge i forhold til drenge med etnisk minoritetsbaggrund, der opnår en signifikant dårligere læsescore, mens pigerne ser ud til at have forbedret deres naturfagsscore på det sidste. Dog skal man have for øje, at mange drenge klarer sig glimrende i skolen. Flere piger end drenge går i det almene gymnasium, mens flere drenge påbegynder erhvervsuddannelserne. I Danmark mangler der aktuelt praktikpladser, hvilket medfører stort frafald her. Der er således flere mænd uden uddannelse, og mænd har gennemsnitligt lavere uddannelse end kvinder: 19 pct. mænd står uden en ungdomsuddannelse, mens det blandt kvinderne er 14 pct., som ikke har nogen ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen. Blandt pigerne får 57 pct. en videregående uddannelse, mens det gælder for 42 pct. af drengene. Med i betragtning skal tages, at en del drenge også trives uden eller med en mindre grad af uddannelse. Forskellen i uddannelsesfrekvens mellem mænd af dansk og udenlandsk herkomst er lille inden for alle andre uddannelsesgrupper end de erhvervsfaglige. Mænd af udenlandsk herkomst får i markant mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end danske mænd. Den kønsmæssige og etniske forskel i frafald stammer hovedsageligt fra de tekniske uddannelser. Der er ikke forskningsmæssigt grundlag for at forklare kønsforskelle i skolepræstationer med biologiske forskelle. Forløbet i hjernens modning og virke viser større forskelle indbyrdes blandt piger og drenge, end mellem de to grupper. Desuden er hjernen plastisk og udvikler sig i takt med de udfordringer, den får. Der er heller ikke belæg for, at forandringerne skyldes en såkaldt femininisering. Der er ingen tegn på, at drenge tidligere har klaret sig bedre i skolen end pigerne - dog med undtagelse af de naturvidenskabelige fag, hvor de i visse lande er blevet overhalet af pigerne. Det har ikke betydning for skolepræstationer, om underviseren er mand eller kvinde. Det afhænger snarere af forventninger til eleverne og undervisningsstilen. Desuden falder drengene primært fra inden for de traditionelle mande-fagområder, hvor der også er et overtal mandlige lærere. Der er desuden flere mænd blandt de ledere, hvor en del beslutninger om skolens værdier, mål og rammer træffes. Endelig synes tiltag med en såkaldt drengevenlig pædagogik, snarere at fastlåse drenge i en identitet som urolige, ikke-boglige osv., end at gøre op hermed og forbedre drenges uddannelseskompetencer. De skaber med andre ord det problem, de forsøger at løse. Forslag til handlinger 1. Der er behov for en robust praksis-intervention, der afhjælper uhensigtsmæssige kønsforskelle i skolepræstationer og -frafald. Der er ikke brug for en pædagogik, der kun tager udgangspunkt i de ressourcer, det forventes, at drenge har, men en pædagogik, politik og ledelse, der tager højde for kompetencer, de bør tilegne sig, hvis de skal klare sig i et videnssamfund. Udgangspunktet skal være, at der også er store forskelle internt i gruppen af drenge og store forskelle i forhold til andre sociokulturelle kategorier som fx etnicitet. 2. Der skal gennemgøres et forskningsbaseret kvalitetsløft af forståelsen af køn og betydningen af køn blandt politikere, lærere, ledere og forældre. 3. Der skal udformes kønssensitive tiltag på uddannelsesområdet og mainstreamning af køns- og mangfoldighedsperspektiver i politikker vedrørende pædagogik og undervisning samt organisering og ledelse af uddannelsesinstitutioner. 4. Der er brug for en højprofilering af grundskoler og deres politikker og praksisser, hvor drenge såvel som piger klarer sig godt. Der skal gennemføres initiativer og aktiviteter, der generelt højner prestigen af uddannelse og boglige skolepræstationer, og som samtidig retter sig specifikt mod drenge i grundskolen: Det skal være sejt at score gode karakterer og være boglig for såvel drenge som for piger. 5. Der skal oprettes og fastholdes et tilstrækkelig antal praktikpladser inden for de tekniske områder og de traditionelle mandefag samt en koordineret og af-individualiseret praktikaftaleordning. 7 8

7 Faderskab, familieformer og omsorg Problemstillinger Gennem de sidste årtier er der sket en positiv udvikling i forestillinger om maskulinitet, således at faderskab og børneomsorg står centralt. Værdier som arbejde og karriere suppleres nu af værdier om at udvikle et nært forhold til børn og slægtsrelationer i det hele taget. Samtidig er der stadig modsætninger mellem arbejdslivets krav og familielivets krav, hvilket begrænser både fædres og mødres fleksibilitet og muligheder for at sikre familiens og børnenes skiftende behov. Faderskab er ofte mindre anerkendt og forskningsmæssigt ikke belyst i samme grad som moderskabet. Den nyere forskning, der findes, peger på, at fædres involvering i deres børn fremmes af, at mødrene arbejder, mens børnene er små, og af, at fædrene føler ansvar og er involveret i børnene fra starten. Mange mænd giver udtryk for, at forældreskabet udvikler et rigere følelsesregister og giver en tryghed, som i modsætning til arbejde og karriererelationer ikke uden videre kan tages fra dem. Ligeledes muliggør faderskabet ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at faderen kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand. Dansk lovgivning og mange samfundsinstitutioner opererer oftest med, at vi lever i en kernefamilie bestående af biologisk beslægtede far, mor og børn. Der er i dag mange måder at leve familieliv på i Danmark. Omkring 40 % af danske børn og unge vokser op i andre familieformer end den biologiske kernefamilie. Mange børn vokser op på en eller flere bopæle med en stor variation i voksen- og søskenderelationer med biologiske forældre, søskende og øvrige slægtsrelationer og udøvende eller sociale forældre, søskende og øvrig slægt. Der er mange administrative systemer og procedurer, der ikke tager højde for den aktuelle diversitet i familiestrukturer, hvilket ofte resulterer i konformitet og ekskluderende praksis på området. Vi ved, at børn kan knytte sig til flere primære omsorgspersoner og drager nytte af alsidig voksenkontakt uafhængigt af køn. Den måde, børns behov forstås på, har afgørende betydning for, hvordan forældre organiserer familiens hverdag med opgaver og ansvar i forhold til børnene. Sikringen af børns og fædres mulighed for tilknytning må derfor ses i sammenhæng med fordelingen af ansvar, arbejdsopgaver og omsorg i familiernes dagligdag. Børns opvækst og udvikling foregår også andre steder end i familien. En stor del af det moderne forældreskab handler også om at samarbejde med andre voksne i børns liv. Derfor må udviklingen af fædres muligheder også ses i sammenhæng med, hvilke forståelser af køn og forældreskab, der er i spil blandt de andre voksne, der bidrager til børnenes udvikling (fx sundhedsplejersker, lærere og pædagoger). De nye familiestrukturer har været medvirkende til at skabe en gruppe af fædre i udsatte positioner, for eksempel i forbindelse med skilsmisser eller med økonomisk og social udsathed. Fædre i udsatte positioner kan være svære at identificere og tilbyde relevant støtte ud fra de eksisterende indsatser. Fædre er oftest usynlige eller ekskluderede fra disse indsatser, for eksempel fordi tidlige forebyggende indsatser i forhold til familier i vanskeligheder som regel retter sig mod moderen. Forslag til handlinger 1. Der bør nedsættes en kommission, der har til opgave at udrede begrænsningerne i den nuværende lovgivning og komme med bud på en lovgivning, der er kønsneutral og inkluderende i forhold til de mangfoldige familiestrukturer, der eksisterer i det danske samfund i dag, samt sikrer barnets tarv og placerer forsørgerpligten. 2. Der bør satses på at skabe og formidle viden om, hvilke udfordringer forældre i dag står overfor i forhold til at understøtte børnenes udvikling, og dermed skabe større viden om fædres aktuelle dilemmaer og udfordringer i forhold til at deltage og bidrage til familiens liv og forbinde arbejdslivets og familielivets krav. Mænd må i højere grad anerkendes - og forpligtes - som omsorgsressource, således at kønsstereotype omsorgsmønstre modvirkes. 3. Der bør arbejdes på, at billedet af familier i det offentlige rum gøres mere mangfoldigt. Herunder bør det sikres, at offentlige institutioner og myndigheders kommunikation med forældre er kønsneutral og inkluderende. I disse institutioner og myndigheder bør startes en opkvalificering af kommunikationen mellem professionelle og fædre. 4. Der bør skabes større viden om fædres erfaringer med samarbejde med offentlige institutioner, samt fokuseres på, hvilke ønsker og behov fædre kunne have om tilbud og arrangementer rettet mod dem selv. 5. Der bør satses på at opkvalificere den faglige viden om fædre i udsatte positioner og de dilemmaer og muligheder, der er knyttet til, at de kan udvikle og fastholde relationer til deres børn. Herunder bør der rettes 9 10

8 fokus på, hvordan de relevante samfundsmæssige institutioner kan støtte fædre i udsatte positioner i de udfordringer, der er knyttet til faderskabet og derigennem styrke fædres forståelse for børnenes behov. Herunder bør der satses på at udvikle indsatser, som har til opgave at sikre, at fædre i udsatte positioner i gravide familier og spædbørnsfamilier tilbydes rele-vant støtte på et tidligt tidspunkt i familiedannelsen. Det er vigtigt, at denne støtte organiseres til at kunne følge og støtte børn og fædre i at udvikle og bevare konstruktive relationer i løbet af børnenes opvækst. Socialt udsatte mænd Problemstillinger De udsatte, hjemløse og udstødte er oftest mænd. Socialt udsatte mænd sætter deres præg på en lang række af de statistikker og undersøgelser, der omhandler de klassiske sociale problemer. Flere mænd end kvinder er hjemløse, flere mænd end kvinder er misbrugere af rusmidler, og flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Konsekvenserne af socialt udsatte mænds liv og livsvilkår er, at mange mænd i denne gruppe har relativt færre børn, har talrige livsstilssygdomme og dør tidligt. Et hverdagsliv præget af arbejdsløshed og et udenforskab med deraf følgende marginalisering i samfundet. Mænd drager markant mindre nytte af velfærdstilbud end kvinder, hvilket kan være et fingerpeg om, at der kan være noget i disse tilbud, som ubevidst, men systematisk, disfavoriserer dette køn. Den måde, der bedrives socialt arbejde, aktivering mv. på, kan være med til at forhindre socialt udsatte mænd i at søge hjælp og drage nytte af tilbuddene. Der ses i forskningen, og til dels også i det sociale arbejde, en usynliggørelse af etniske minoritetsmænds sociale problemer. Fokus har mestendels været på udsatte etniske minoritetskvinder, men der er imidlertid adskillige indikationer på, at etniske minoritetsmænd ofte har mindst lige så store problemer som etniske minoritetskvinder. Nye undersøgelser peger eksempelvis på, at somaliske mænd er langt mere marginaliseringstruede end somaliske kvinder. Misbrug og hjemløshed blandt mænd med anden etnisk herkomst end dansk i storbyerne (Århus, København) er over de sidste 10 år blevet mere synlig, og den åbne narkoscene på Vesterbro i København er i dag præget af misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kunne se ud som om, at den ulighedsform, der er knyttet til sociogeografisk placering (center vs. periferi) i særlig grad rammer mænd. Eksisterende data peger således på, at unge kvinder oftere end unge mænd forlader den geografiske periferi for at søge uddannelse/job i de større byer. Tilbage bliver et potentielt proletariat af dårligt uddannede mænd i udkantsdanmark. Udkantsområder affolkes, og der er en tendens og overvægt af ufaglærte og 12

9 ofte arbejdsløse mænd i udkantsområderne. Et stigende socialt problem er handlede mænd (moderne arbejdsslaver). Normalt leder begrebet handlede mennesker tanker hen på seksuel udnyttelse og sex trafficking. Men engelske undersøgelser peger på, at den moderne slave også er en mand. På verdensplan er dette et stort problem, da disse mennesker arbejder og lever under slavelignende forhold. Det vurderes, at der findes 2,5 millioner mennesker, som er ofre for trafficking på verdensplan heraf er over en fjerdedel mænd. Forslag til handlinger 1. Der bør iværksættes en undersøgelse af socialt udsatte mænds situation (omfanget af problemet og de primære sociale konsekvenser), herunder hvordan man kan indrette velfærdstilbud, der appellerer til disse mænd. Fænomenet socialt udsatte mænd i udkantsdanmark bør belyses yderligere både gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser (hvad er problemet? hvor stort er problemet?). Der bør ligeledes indsamles viden om socialt udsatte etniske minoritetsmænds problemer og sociale kompetencer til at klare et hverdagsliv. 2. Der skal afsættes midler til socialprojekter i udkantsdanmark. Udgangspunktet skal være arbejdsprojekter i lighed med Kofoeds Skole, Sydhavnskompagniet og lignende. Samtidig skal der også ske en fortsat udvikling af krisecentre for mænd i de større byer evt. kombineret med ambulante tilbud (samtale, udvikling af hverdagslivskompetencer m.m.). 3. Der bør igangsættes sociale arbejdsprojekter og kriminalpræventive initiativer for unge med anden etnisk baggrund end dansk med integration som mål. Større fokus på udvikling af etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som fædre, sønner og ægtefæller. Særligt tilrettelagte og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd. 4. Der er brug for et større fokus på udsatte mænd og sociale kompetencer til at klare et hverdagsliv, herunder projekter, der giver mulighed for samkvem med børn evt. ved at bruge erfaringerne fra Fars legestue eller ved at udvikle familieværksteder med fokus på sociale kompetencer i familien. 5. Der skal oprettes en task force (offentlige institutioner, fagforeninger m.v.), som både skal undersøge og intervenere i forhold til mennesker, der er handlede. Mænd, vold og kriminalitet Problemstillinger Flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Kriminalitet er i vid udstrækning et mandefænomen, og kriminalitetsstatistikker er i høj grad beretninger om mænds liv og handlinger. Mænds kriminelle handlinger skaber ulykker for omgivelserne, den kriminelle og hans nærmeste, og kriminelle bringer sig i en marginaliseret, på sigt hyppigt forhutlet og ensom tilværelse. Fængselspopulationen illustrerer for mange af de indsattes vedkommende dette forhold. På den ene side har dem, der kommer ind under straffesystemet, ofte oplevet marginalisering tidligere i deres liv med dårlig uddannelse, lav indkomst og få muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig fører fængselslivet i sig selv til marginalisering og udstødelse. Der foreligger et hyppigt negligeret behov for hjælp, støtte og behandling, uanset diskussioner om skyld og ansvar. Omkring tre fjerdedele af den kendte kriminalitet begås af mennesker, som tidligere har begået kriminalitet. Tilbagefaldet er størst blandt unge mænd med dårlig social baggrund, uden stabile familie- og leveforhold, og som har været i fængsel. Både forskning her i Danmark og internationalt viser, at det er muligt at mindske omfanget af tilbagefald. Mens det store flertal af ofre for vold er mænd, og det store flertal af voldsudøvere også er mænd, er kvinder meget oftere ofre for vold i nære relationer. Vold i nære relationer udøves overvejende af mænd i parforholdet, hvor mænd årligt udøver vold mod deres partner. Det store flertal af dem, der begår drab, er mænd, og det store flertal af ofre for drab er mænd. Ca kvinder årligt slår deres partner, men det er ikke særlig omtalt eller undersøgt. Forsvindende få voldsudsatte mænd bruger et mandekrisecenter eller får tilbudt behandling. Migrationskonteksten kan bevirke, at mænd med etnisk minoritetsbaggrund kan have vanskeligheder ved at navigere mellem forskellige forventninger til og forståelser af maskulinitet. Samtidig skabes og udvikles hybrider og nye 13 14

10 maskulinitetsformer, som kan være ekstra vanskelige at forholde sig til. Mænd med etnisk minoritetsbaggrund optræder relativt hyppigt i kriminalitetsstatistikker, hvilket ofte hænger sammen med social-økonomiske baggrunde. Forslag til handlinger 1. Der er behov for i langt højere grad at udforske udviklingsvejene ind i en kriminaliseret tilværelse og herunder have et fokus på årsagerne til den enorme overvægt af mænd i en sådan løbebane. 2. Det er vigtigt at fokusere på kriminelles liv under og efter et fængselsophold. Den oprindelige mening med begreberne resocialisering og kriminalforsorg bør have en stærkere placering i kriminalitetspolitikken. Ligesom der bør fokuseres på de kriminelles familier og deres forhold under og efter fængselsophold. 3. Der må sættes massivt ind med mindskelse af tilbagefald til kriminalitet gennem en bredspektret forsøgs- og udviklingsvirksomhed. De tiltag, som alle har vist sig at være virkningsfulde, må tages mere omfattende i anvendelse. 4. De behandlingstilbud til voldsudøvende mænd, der i en årrække har været stats- og kommunefinansieret, ser ud til at virke, idet klienterne/den voldsudøvende mand ophører med eller reducerer voldsudøvelsen. Det foreslås, at det offentlige/kommunale tilbud til de voldsudsatte kvinder med medfølgende børn bliver udvidet til et helhedsorienteret tilbud til alle medlemmer af familien uanset køn og alder, således at alle i denne familie gives et relevant behandlingstilbud ud over det allerede gældende omkring støtte og rådgivning alene til de voldsudsatte kvinder. 5. Der skal i social- og kriminalforsorgspolitikken sættes fokus på udvikling af programmer med støtte til etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som fædre, sønner og ægtefæller. Desuden skal det etableres særligt tilrettelagte og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd. 15

11 Baggrundspapirer Mænd, sundhed og livsstil Af Svend Aage Madsen, Christian Graugaard og Niels Ulrik Sørensen Problemstillinger: Sundhedsvæsnet har ikke opdaget mænd som et køn, der kan have særlige behov. Der findes til dato ingen særlige sundhedstiltag, større forskningsindsatser, elementer i sundhedsarbejderes uddannelser eller sundhedspolitikker, der har specifikt fokus på mænds sundhed og sygelighed. Mænd har lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder og de dør tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Danske mænd lever i gennemsnit fire til fem år kortere end kvinder, og danske mænds middellevetid er så lav som nummer 19 ud af 34 i Europa. For flere dødsårsager er mænds dødelighed omkring pct. højere end kvinders. Det gælder de store dræbere som hjerte-kar-sygdomme, kræft og sygdomme i åndedrætsorganer. Unge mænd har over dobbelt så stor dødelighed som kvinder af ulykker, selvmord og kræft. Hele livet igennem har mænd større forekomst og større dødelighed af stort set alle sygdomme. Mænd har reproduktive udfordringer (dårlig sædkvalitet samt høj forekomst af testikelkræft og medfødte misdannelser af kønsorganer) og de har høj forekomst af seksuelt overførte sygdomme og seksuelle dysfunktioner. Mænds psykiske problemer er underbelyste, underdiagnosticerede og underbehandlede med dårlig trivsel, misbrugsproblemer og selvmord til følge. Kun halvdelen af mænd med depression er i behandling for lidelsen, mens mænd begår tre til fem gange så hyppigt selvmord som kvinder. Der mangler indsigt i mandetypiske symptomer, og mænd kan have svært ved selv at anerkende psykiske problemer og opsøge relevant hjælp. De særlige symptomer på psykiske lidelser, som oftere ses hos mænd, er stadig ikke nok anerkendte eller udforskede. Mænds livsstil, risiko- og sundhedsadfærd fører til unødvendig sygdom, nedsat trivsel og for tidlig død. Dette gælder ikke mindst sårbare og socialt 18

12 udsatte mænd. For alle livsstilssygdomme har mænd den største forekomst og dødelighed, fx får en tredjedel flere mænd end kvinder diabetes, og mænd har dobbelt så stor dødelighed af sygdommen. Mænd, der lever alene har væsentligt dårligere sundhedsvaner end mænd, der bor i parforhold, og ufaglærte mænd har i gennemsnit år kortere middellevetid end kvinder med lang uddannelse. Livet igennem benytter mænd sig omkring 30 pct. mindre af den praktiserende læge, og markant færre mænd end kvinder får ordineret medicin. Forslag til handlinger 1. Mænds kønsspecifikke sundhedsbehov skal indarbejdes som en selvstændig dimension i sundhedstiltag, -forskning og - beslutninger. Sundhedsvæsnet skal udvikle rammer og tiltag, som tilgodeser sundhedsbehov hos mænd i forskellige aldre og livssituationer, med særligt fokus på sårbare mænd. Herunder mænd, der er enlige, lavtuddannede og socialt marginaliserede samt mænd fra etniske og seksuelle minoritetskulturer. Der skal udvikles rammer og tiltag i primærsektoren, som kan øge mænds brug af læge. Desuden skal arbejdspladser og andre steder, hvor sundhedsfremme bedst finder sted, gøres til arenaer for sundhedstilbud og -information for mænd. 2. Der skal udarbejdes en sundhedspolitik, som målbevidst og systematisk sigter på at forbedre mænds unødigt lave middellevetid. En sådan politik skal indeholde planer for tidlig opsporing og behandling af mænd for kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og andre alvorlige sygdomme, samt indsats mod tidlig død som følge af ulykker. 3. Der skal opstilles en evidensbaseret plan for forbedring af mænds reproduktive sundhed. Der skal afsættes centrale og kommunale midler til forebyggelse af og oplysning om seksuelt overførbare sygdomme samt seksuelle problemer hos mænd. Desuden skal der investeres systematisk i sundhedsfremme blandt mænd i seksuelle minoritetskulturer. Drenge skal have HPV-vaccination som del af den almindelige børnevaccination. Der skal udvikles tilbud vedrørende mænds seksuelle problemer og dysfunktioner. behov. Der skal udvikles særlige forebyggelsestilbud til unge mænd med fokus på de mange skift og overgange, der præger ungdomslivet, og som påvirker livsstil og risiko- og sundhedsadfærd. Baggrund/referencer Christensen BS, Grønbæk M, Osler M, Pedersen NV, Graugaard C, Frisch M (2011). Sexual dysfunctions and difficulties in Denmark: Prevalence and associated sociodemografic factors. Archives of Sexual Behavior 2011; 40, Christensen BS, Grønbæk M, Osler M, Pedersen BV, Graugaard C, Frisch M. (2011). Associations between psysical and mental problems and sexual dysfunctions in sexually active Danes. Journal of Sexual Medicine; 8, Christensen, K., Graugaard, C., Bonde, H., Wulff-Helge, J. & Madsen, S.Aa. (2006) Kend din krop, mand. København: Aschehoug. Madsen, S.Aa. & Juhl, T. (2007). Paternal depression in the postnatal period assessed with traditional and male depression scales. Int Journ Men s Health & Gender. Vol 4 Issue I, March, Statens Serum Institut (2010). Klamydia EPI-Nyt, uge 34. Sundhedsstyrelsen (2010) Mænds sundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2011). Notat om unge mænds sædkvalitet og pigers pubertetsstart. København: Sundhedsstyrelsen. White, A., de Sousa, B., de Visser, R., Hogston, R, Madsern, S.Aa., Makara, P., Richardson, N. & Zatonski, W. (2011) The State of Men s Health in Europe. European Union, Directorate-General for Health and Consumers. 4. Det skal anerkendes, at køn er en vigtig faktor ved udvikling af og symptomer på psykiske lidelser. Der skal arbejdes systematisk for aftabuisering af og oplysning om mænds psykiske lidelser. Der skal forskes i og udvikles metoder til tidlig opsporing og behandling af depressioner hos mænd med henblik på forebyggelse af nedsat livskvalitet og selvmord, særligt blandt ældre mænd. Desuden skal mænds fødselsdepressioner opspores og behandles. 5. Der skal foretages løbende monitorering af mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd, i særdeleshed blandt sårbare mænd. Der skal udvikles sundhedstilbud, der appellerer til og er tilgængelige for mænd. Sundhedspersonale skal tilføres sundhedspædagogiske kompetencer, der retter sig mod mænds 19 20

13 Mænd, arbejdsmarked og barsel Af Lotte Bloksgaard, Anushka Abeynayake og Kenn Warming Problemstillinger Mænd og kvinder har i dag ikke lige muligheder for barselsorlov, og er dermed ikke ligestillet mht. at engagere sig i omsorgen for børn ved forældreskabets start. Opgørelser viser, at mænd i stigende grad ønsker at sikre et engagement i familien som fædre. Lighed for loven ift. barsel giver mulighed for, at også fædre kan skabe en tidlig tilknytning med deres børn. Pt. er der i den danske orlovsordning 14 uger øremærket til den fødende kvinde og to uger til manden (eller den anden juridiske forælder), dvs. at der ikke på nationalt plan er sikret formelt lige muligheder mellem mænd og kvinder. Den nuværende ret til den delelige forældreorlov sikrer desuden ikke reelt mænd lige muligheder for orlov ift. den fødende kvinde (grundet kønsstereotyper som bevirker, at kvinden ofte tager al den delelige orlov). Den nuværende lovgivning institutionaliserer således bl.a. forældede kønsopfattelser samt overlader det til individuelle fædre (eller den anden juridiske forælder) at forhandle orlov ift. de regler og procedurer, der eksisterer herfor på virksomhedsniveau. Desuden sikres rettigheder til orlov med løn i dag på overenskomstniveau, hvilket betyder, at fædre (eller den anden juridiske forælder) indbyrdes stilles forskelligt ift. barsel med løn, da nuværende muligheder herfor er afhængige af, hvilken branche, mænd er beskæftiget i. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt; dvs. opdelt i branche- og faggrupper, der domineres af enten mænd eller kvinder. Kønsopdelingen har yderst mærkbare og negative indvirkninger på det danske arbejdsmarked, bl.a. ift. produktivitet, nytænkning, innovation, fleksibilitet samt uligeløn mellem kvinder og mænd. Kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er årsag til, at hele grupper af mænd (særligt unge) i dag i særlig høj grad oplever udfordringer ift. beskæftigelse og arbejdsløshed pga. lav beskæftigelse i brancher og fag, som traditionelt har mange mænd ansat. Kønsopdelingen, kombineret med en svær etnisk ubalance på det danske arbejdsmarked, medfører særlige problemstillinger for etniske minoritetsmænd ift. beskæftigelse og arbejdsløshed. Kønsopdelingen og de stærke forestillinger om køn (og 21 etnicitet) koblet til bestemte fag og arbejdsopgaver i Danmark bevirker, at det er vanskeligt at rekruttere mandligt ansatte til omsorgs- og plejefagene, som nu og fremover vil have et større behov for arbejdskraft, men som samtidig er domineret af og forbindes med kvindeligt ansatte. Som følge af kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er mænd også en udsat gruppe på arbejdsmarkedet mht. arbejdsulykker. En af de hyppigste dødsårsager for mænd under 50 år er arbejdsulykker; 92 % af alle dødsulykker på arbejdspladsen i perioden 2002 til 2007 ramte mænd. Dertil har mænd en større risiko end kvinder for at blive udsat for alvorlige arbejdsulykker. Forslag til handlinger 1. Forældre skal have ligestillede barselsorlovsrettigheder i den nationale lovgivning, så de både formelt og reelt sikres lige muligheder for orlov uanset køn og branchetilknytning. I forhold til at sikre, at også mænd får mulighed for at tage orlov, er det vigtigt med øremærkning af selvstændige orlovsrettigheder i lovgivningen, da rettigheder her er medvirkende til at normalisere, at også mænd tager barselsorlov og legitimerer dette på arbejdspladsniveau. Samtidig bør der sikres lønmæssig kompensation ifm. barselsorlov til mænd; eksempelvis via barselsfonde. Rettigheder til barselsorlov bør desuden ikke bindes til en bestemt tidsperiode, som det bl.a. sker ifm. sikring af lønkompensation i Industrioverenskomsten, da mange mænd ønsker at placere deres orlov på andre tidspunkter inden for den samlede orlovsperiode; fx sidst i perioden ifm. at moderen vender tilbage på arbejde. Begrundelsen for, at orlovsreglerne skal være lovmæssigt forankrede, er endvidere familiepolitisk. Incitamentsstrukturen for forældrenes indbyrdes fordeling af barsel skal tilstræbe en uafhængighed af hvem af forældrene, der tjener den højeste/ laveste indkomst. Nuværende forhold på arbejdsmarkedet forårsager nemlig yderligere diskrimination af mænds (eller den anden juridiske forælders) mulighed for at skabe en tidlig tilknytning med deres børn ved forældreskabets start. 2. Der bør iværksættes en koncentreret, langsigtet og politisk/økonomisk understøttet indsats for at bryde med det meget kønsopdelte danske arbejdsmarked: Der bør iværksættes en konkret projektindsats, som sætter ind i kernen af det kønsopdelte arbejdsmarked ved at sætte fokus på mænds evne til at yde omsorg, og bidrager til at overbevise mænd om, at også de kan indgå i professionelt pleje- og omsorgsarbejde. Et øget fokus på og debat om mænd som omsorgsfulde og nærværende fædre ifm. øremærkning af barselsorlov til mænd kan med stor sandsynlighed bidrage til at styrke denne projektindsats. En bred palet af initiativer bør iværksættes samtidig, så aktører på forskellige niveauer statsligt, regionalt, institutionelt samt enkeltaktører, fx mænd på uddannelsesinstitutioner aktiveres samtidig og i både offentlige og private sektorer. Der bør således igangsættes processer og aktiviteter også på institutions- og arbejdspladsniveau, så både ledere og medarbejdere her 22

14 begynder at tænke anderledes, dvs. mindre kønsstereotypt ift. mænd, maskulinitet og omsorg/pleje. Det er desuden vigtigt at sikre en sammenbinding af iværksatte indsatser på forskellige niveauer samt en forankring af de tiltag, der virker, så viden om, hvad der kan tiltrække, fastholde og motivere mænd mere langvarigt, bl.a. i pleje- og omsorgsfag, fastholdes, fx i videnscentre. De konkrete initiativer og aktiviteter i projektindsatsen bør udarbejdes med en målsætning om lige muligheder for alle danske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked og tage afsæt i erfaringer, god praksis og forskning oparbejdet i Danmark, det øvrige Norden og internationalt. 3. Det skal anerkendes, at køn er en væsentlig parameter ifm. arbejdsulykker; bl.a. bør der arbejdes for en bevidstgørelse af, at mænd i bestemte faggrupper er særligt udsatte i arbejdslivet. Der bør sættes større fokus på mænds arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne samt iværksættes yderligere forskning om arbejdsmiljø og arbejdsulykker med et kønsperspektiv. Baggrund/referencer Arbejdstilsynet (2008): Anmeldte arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet. Borchorst, Anette & Lotte Bloksgaard (2011): Barselsrettigheder til danske fædre en win win situation. Kronik i KVINFOs Webmagasin, 14. september Nielsen, Steen Baagøe (2011) (red.): Nordiske mænd til omsorgsarbejde!. Roskilde: VELPRO. Nielsen, Steen Baagøe (2008): Mænd i kvindefag. Om kønnede arbejdsdelinger, kvalifikationer og barrierer for integration af mænd i daginstitutioner i Ruth Emerek & Helle Holt (red.): Lige muligheder - frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti. København: SFI. Olsen, Bente Marianne (2007): Evaluering af den fleksible barselorlov: orlovsreglerne set fra forældres, kommuners og arbejdspladsers perspektiv. København: SFI. Olsen, Bente Marianne (2005): Mænd, orlov og arbejdspladskultur. København: SFI. Sjørup, Karen (2006): Mænd i kvindefag en europæisk undersøgelse i redefinering af mænds kønsroller, kønsstereotyper og kønsmærker. Roskilde: CeLi. Statistikbanken. Tabel F0D5: Døde efter område, dødsårsag, alder og køn. Warming, Kenn (2006): Mænd i kvindedominerede arbejdskulturer et studie i kønsstereotyper, maskulinitetskonstruktion og manderoller. Roskilde: CeLi. Warming, Kenn (2011): Jeg vil lave noget, hvor jeg kan finde en livsglæde og føle, at jeg gør en forskel mænds motivationer for at vælge omsorgsarbejde. I Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 2/1011, Bloksgaard, Lotte (2009): Arbejdsliv, forældreskab og køn forhandlinger af løn og barsel i tre moderne virksomheder. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet. Bloksgaard, Lotte (2009): SOSU-mænd og elektrikerkvinder hvorfor ikke? En analyse af to kønsdominerede fag. Aalborg: Specialfunktionen for Ligestilling. Danmarks Statistik (2011): Ledigheden stiger fortsat. NYT fra Danmarks Statistik. Emerek, Ruth & Helle Holt (2008) (red.): Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti. København: SFI. Haas, Linda & Tine Rostgaard (2011): Father s Rights to Paid Parental Leave in the Nordic Countries: Consequences for the Gendered Division of Leave. Community, Work & Family, vol. 14, issue 2. Holt, Helle et al. (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. København: SFI

15 Mænd, drenge og uddannelse Af Dorthe Staunæs og Steen Baagøe Nielsen Problemstillinger Hvad ved vi om drenge, køn og aktuel uddannelsesperformance? Fra undersøgelser vedr. grundskolen ved vi, at der er større udsving i drengenes præstationer flere i top og flere i bund, mens pigerne fordeler sig mere jævnt. I PISA 2009, der gælder for hele landet, opnår drenge en betydeligt bedre testscore end piger indenfor matematik. Det interessante er, at Danmark er det eneste land i Norden, der har så stor en kønsforskel indenfor matematik (PISA 2009: 10). Inden for naturvidenskab gælder det for OECD som helhed, at der ikke er kønsmæssige forskelle, men for Danmark gælder det, at drenge klarer sig en del bedre end pigerne. Kun ét land i OECD, USA, har en kønsmæssig forskel i drengenes favør, som er større. PISA København 2010 peger på, at gabet imellem piger og drenges læsescore er øget i perioden Der er flest drenge i gruppen af elever uden funktionelle læsekompetencer. Det er især danske drenge, der opnår en signifikant dårligere læsescore, hvorimod niveauet for de elever, rapporten genkender som indvandrerdrengene, er uændret siden I samme undersøgelse ser pigerne ud til at have forbedret deres naturfagsscore i forhold til den sidste PISA-København måling. Vi ved, at der er flere piger end drenge, der går i det almene gymnasium. Fra undersøgelser vedr. erhvervsuddannelserne, ved vi, at forskellen på mænds af hhv. dansk og udenlandsk herkomst uddannelsesfrekvens er lille inden for alle andre uddannelsesgrupper end de erhvervsfaglige. I en undersøgelse af uddannelsesfrekvens 25 år efter afsluttet 9. klasse for mænd af dansk og udenlandsk herkomst baseret på Undervisningsministeriets profilmodel tegner der sig et billede af, at mænd af udenlandsk herkomst i markant mindre grad får en erhvervsfaglig uddannelse end danske mænd. Den kønnede og etniske forskel i frafald stammer hovedsageligt fra de tekniske uddannelser. I Danmark mangler der aktuelt praktikpladser. Det er især inden for de fagområder, drenge vælger, og hvor man individuelt skal skaffe sig en praktikaftale. 24 Når kønsforskelle i uddannelsesperformance skal forklares, dukker der i reglen to forklaringsmodeller op: a) Den biologiske forklaring, der taler om binære artsforskelle imellem drenge og piger og at drenge er neurologisk og fysisk senere modnet end piger b) feminiseringstesen, dvs. tesen om, at skolen er blevet pigernes skole, blevet befolket af kvindelige værdier og har et overtal af kvindelige ansatte (en numerisk feminisering). Men følgende syv nedslag viser, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for disse to forklaringsmodeller: a. Review af den neuropsykologiske forskning viser, at der i forhold til hjernens modning og virke er større forskelle internt i grupperne piger og drenge end imellem grupperne. Ligeledes viser forskning, at hjernen er plastisk og dermed udvikler sig i takt med de udfordringer, den får. b. Historiske analyser af skolepræstationer viser, at der ikke er tegn på, at drenge tidligere har klaret sig generelt bedre end piger i skolen, men at de tidligere var bedre i de naturvidenskabelige fag, hvor de nu i visse lande er blevet overhalet af pigerne. I forhold til performance er skolen ikke blevet pigernes. Det har den altid været, hvis vi ser på performance-score og også den gang, der var ansat flere mandlige lærere. Den historiske forskning kan altså ikke bekræfte feminiseringstesen, men pege på, at det for 100 år siden var pigernes biologi, der blev opfattet som biologisk umoden til skolearbejde. c. Uddannelsesforskningen viser, at det ikke har signifikant betydning for skolepræstationer, om underviseren er mand eller kvinde. Det afhænger snarere af forventninger til eleverne og undervisningsstilen. Studier viser f.eks., at lærere i kvindekroppe giver mere tid og opmærksomhed til drenge. Lærere i såvel mande- som kvindekroppe forventer mindre af drenge og stiller andre krav til drenge, f.eks. færre krav om empati og selvrefleksion. d. Forskning vedr. erhvervsuddannelserne viser, at drengene falder fra inden for de fagområder, der traditionelt set er maskulint konnoterede, og hvor der også er et overtal af lærere i mandekroppe. e. Organisations- og ledelsesforskning inden for skoleområdet peger på, at den numeriske feminisering hører op, jo højere op i skolens beslutningslag, vi kommer. Der er flere mænd blandt skoleledere og i diverse policy-organer som f.eks. OECD, hvor en del beslutninger om skolens værdier, mål og rammer træffes. f. Pædagogiske og organisatoriske interventioner baseret på feminiseringstesen og/eller binære kønsforståelser kritiseres i en række empiriske studier for at cementere uhensigtsmæssige forskelle. Dette sker gennem retro-pædagogiske tiltag som drengevenlig pædagogik, der alene bygger på det, drengene allerede forventes at kunne og begære. Skole og fag er allerede kønnede. F.eks. har en del lærere, forældre og elever forventninger om, at rigtige drenge ikke kan sidde stille, koncentrere sig eller interessere sig for det faglige. Ligesom de opfatter de humanistiske fag som tøsede og mener, at naturvidenskab er drengefag. Netop disse forestillinger spiller ind i, hvordan lærere og forældre underviser og støtter elever i hhv. drenge og pigekroppe, ligesom forestillingerne spiller ind i, hvordan eleven forstår sig selv og dermed også sine læringsinteresser, -engagement, og -lyst, og spørger 26

16 om en rigtig dreng kan lide at gå i skole. Sådanne opfattelser etablerer ikke en udviklingszone og hjælper derfor ikke drenge til at se sig selv som en del af skolen eller som elever, der kan udvikle sig. Snarere gør skole-oppositionelle identiteter nærliggende eller gør drenge, der godt kan, til undtagelser. Interventionen skaber med andre ord det problem, den forsøger at løse. Forskningens tilbagevisning af feminiseringstesen og de biologiserende, binære forklaringsmodeller kalder på en robust praksis-intervention, der virker ved at afhjælpe uhensigtsmæssige kønsforskelle i skolepræstationer og -frafald. En robust praksis-intervention må foregå på grundlag af en mere nuanceret forståelse af uddannelsesperformance, pædagogik, køn og diversitet. Nyere køns- og maskulinitetsforskning peger på, at drenge ikke er en homogen gruppe. Der er store forskelle internt i gruppen og store forskelle i forhold til andre sociokulturelle kategorier som race og etnicitet og som antydet ovenfor national kultur. En del drenge klarer sig glimrende. Et ensidigt fokus på skolepræstationer overser drenges andre gevinster ved skolen samt deres post-skole privilegier. En del drenge klarer sig også godt gennem livet uden eller med en mindre grad af uddannelse. Der er ikke brug for retropædagogiske tiltag eller drengevenlig pædagogik, der kun tager udgangspunkt i de ressourcer, vi forventer, drenge har, og som ikke pædagogisk, politisk og ledelsesmæssigt tager højde for kompetencer, de bør tilegne sig, hvis de skal klare sig i et vidensamfund. Ligesom der ikke er brug for aktiviteter, der prestigesænker skole, viden eller uddannelse for at få drengene med. Bekæmpelse af kønsforskellig uddannelsesperformance (frafald og karakterer), der ikke indebærer bekæmpelse af kønsforskellighed, må gå igennem politiske, pædagogiske og ledelsesmæssige forståelser og aktiviteter, som tager højde for, hvordan køn og kønnede forskelle gøres og bliver til gennem sociale strukturer og interaktioner, og derfor også kan omgøres gennem ændringer af sociale strukturer og interaktioner. Forslag til handlinger 1. Der er generelt brug for: et generelt og forskningsbaseret kvalitetsløft af kønsforståelser blandt politikere, lærere, ledere og forældre udformning af kønssensitive policy tiltag på uddannelsesområdet en mainstreamning af køns- og mangfoldighedsperspektiver i politikker vedr. pædagogik og undervisning samt organisering og ledelse af uddannelsesinstitutioner performancekriterier, som også kan måle skolers kvalificering til bred social og arbejdsmarkedsrettet inklusion, herunder ikke mindst succeskriterier i forhold til evnen til at kanalisere drengene ind på anden relevant arbejds- og uddannelsesmarkedsdeltagelse end det snævert boglige 2. Der er konkret brug for: 27 initiativer og aktiviteter, der generelt højner prestigen af. uddannelse og boglige skolepræstationer, og som samtidig retter sig specifikt mod drenge i grundskolen: Det skal være sejt at score gode karakter, være boglig for såvel drenge som piger. Der er brug for en højprofilering af grundskoler og deres politikker og praksisser, hvor drenge såvel som piger klarer sig godt i forhold til bred arbejdsmarkedsinklusion og uddannelsesdeltagelse. Der kan indføres performancekriterier, som konkret sigter mod at måle skolens evne til at forberede eleverne på brede ungdomsuddannelsesoptag eller jobs, således at ikke bare de akademiske kvaliteter vægtes, men bredere kriterier end de snævert boglige for vurdering af skolers performance i forhold til kvalificering af eleverne til uddannelse og arbejdsmarked. Der tænkes her også på en række af de bredere sociale, dannelses- og trivselsmæssige kriterier, som tjener en mere langsigtet social, udddannelses- og arbejdsmarkeds-inklusion, dvs. fx scorer for, om skolens elever (drenge som piger) tilegner sig evner og dannelse i demokrati og samarbejde, generel trivsel, sundhed og børnemiljø, rummelighed og inklusion, kreative og håndværksmæssige kvaliteter etc. praktikpladser inden for de tekniske områder og de traditionelle mandefag samt en koordineret og af-individualiseret praktikaftaleordning. efteruddannelse af ressourcepersoner på - eller i tilknytning til skolen (og dagtilbud) med henblik på at udvikle drenge (og pigers) handlerepertoire. Der er brug for undervisere og vejledere, som på kompetent vis kan arbejde med køn, ligestilling og mangfoldighed generelt - og kan berede vejen for at brede drenge og pigers uddannelses- og karriereorienteringer. at udvikle nye uddannelsestilbud, som i større udstrækning samler de drenge op, som er skoletrætte og synes at mangle muligheder eller motivation for videre uddannelsesdeltagelse. Det er brug for uddannelsestilbud, som øger sammenhængen og fleksibiliteten i uddannelsessystemet, og tjener til at kvalificere de unge mænds fremtidsforestillinger, fx med bedre muligheder for at afprøve og afklare deres valg i praksis (fx gennem kønsutraditionel praktik), og måske kombinere ungdomsuddannelse og job i højere grad Baggrund/referencer Arnesen, A.L., E. Ørhn (2007) Travelling discourses on gender and education - The case of boys underachievement. I Nordisk Pedagogik No. 1: 1-9. Blackmore, J. (2010) Bureaucratic, corporate/market and network governance: shifting spaces for gender equity in education. Gender, Work & Organization. DOI: /j x Blackmore, J. (1994) Leadership in crisis : feminist insights into change in an era of educational restructing, Paper presented at the conference of the American Educational Research Association, New Orleans. Bjerg, H. (2007) Har skolen et køn? En diskursanalyse af tesen om feminiseringen af skolen. Notat. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 28

17 Christensen, V.T, Egelund, N. & Chantal P. Nielsen (2011) PISA København Kompetencer hos elever i 9. klasse i København. AKF rapport. Hattie, J. (2003) Teachers Make a Difference: What is the research evidence?. Building Teacher Quality. Paper at the Australian Council for Educational Research Annual Conference. Francis, B. & C. Skelton (2004) Reassessing Gender and Achievement. Questioning contemporary key debates. Oxon & New York: Routledge. Gerlach, C. (2008) Kønsforskelle, hjerne og kognition. Dansk Pædagogisk Tidskrift No. 2: Egelund, N. (red). PISA Danske unge I en international sammenligning. Bind 1. Resultatrapport. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet. Hattie, J. (2003) Teachers Make a Difference: What is the Research Evidence? Australian Council for Educational Research Annual Conference on Building Teacher Quality. Henningsen, I. & K. Sjørup (1997) Køn, kvalifikationer og rekruttering i videregående uddannelser. I Brydninger perspektiver på det kønsopdelte arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Henningsen, I. (2010) At springe over hvor gærdet er højest, Ungdomsforskning. Center for Ungdomsforskning nr. 3 & 4: Henningsen, I. (2011) Uddannelsesfrekvens og herkomst. Notat om uddannelsesfrekvens og herkomst. 10. oktober. Department of Education. University of Aarhus. Martino, W. (1997) Cool boys, Party Animals*, Squids and Poofters : Interrogating the dynamics and politics of adolescent masculinities in school. British Journal of the Sociology of Education, 20 (2): Martino, W. & B. Meyeen (eds.) (2001) What about the boys? Buckingham: Open University Press Martino, W. (1997) *Gendered Learning Practices: Exploring the Costs of Hegemonic Masculinity for Girls and Boys in Schools, in Gender Equity: A Framework for Australian Schools. Canberra: Ministerial Council on Education, Employment, Training and Youth Affairs. Munk, M.D. (2008) Køn, social mobilitet og social reproduction maskulin dominans og kvindernes indtog I uddannelsessystemet. Dansk Pædagogisk Tidskrift. No. 2: Renold, E. (2001) Learning the hard way: Boys, hegemonic masculinity, and the negotiation of learner identities in the primary school. British Journal of the Sociology of Education, 22 (3), Skelton, C (2001) Schooling the Boys: Masculinities and Primary Education. Buckingham: OpenUniversity Press. Staunæs, D. (2004) Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Staunæs, D. (2005) Pæne piger og dumme drenge Pædagogik med (den selvfølgelige forskel som diktat og gennemsnittet som rettesnor. Er det særligt smart? Kvinder, køn & Forskning nr. 3. Staunæs, D. (2007) Besværlige drenge, Kognition og Pædagogik, 17 (64) (2007): Juelskjær, M (2004) Kønsgidsler i klasseværelset. Efterskolen No.2 samt i Frie Grundskoler No. 10. Juul, J. S. (2011) Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte. Nyhedsbrev. Arbejderbevægelsens erhvervsråd. April Kimmel, M. (2000) What about the Boys? Women s Educational Equity Act Digest: Kofoed, J. (2005) Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed, Kvinder, køn & Forskning No. 3: Kofoed, J. & D.M. Søndergaard (2008) Blandt kønsvogtere og udfordrer. Camouflagekaptajner og diversitetsdetektiver på spil i børnehaven. Dansk Pædagogisk Tidskrift. No. 2:

18 Faderskab, familieformer og omsorg Af Kenneth Reinicke, Søren Laursen og Dorte Kousholt Problemstillinger Den danske lovgivning og mange af samfundets centrale institutioner opererer i vid udstrækning med et ideal om en kernefamilie bestående af far, mor og børn. Dette ideal matcher ikke længere den mangfoldighed, der er i måder at leve familieliv på i Danmark i dag. Omkring 40 % af danske børn vokser op i andre former for familiedannelser end kernefamilien. Børn vokser op på en eller flere bopæle med en stor variation i voksen- og søskenderelationer. I en nutidig relevant familieforståelse må kunne rummes både biologiske forældre, søskende og øvrige slægtsrelationer og udøvende eller sociale forældre, søskende og øvrig slægt. Der er mange administrative systemer og procedurer, der ikke tager højde for den aktuelle diversitet i familiestrukturer, hvilket ofte resulterer i konformitet og ekskluderende praksis på området. Ekskluderende praksis ses særligt i forhold til minoritetsfamilieformer som fx regnbuefamilier (LGBT-personer med børn), hvor mor og far kategorierne ikke matcher den reelle familiedannelse eller etniske minoritetsfamilier, som kan have en mere slægts- eller netværksbaseret familiestruktur. De dominerende forestillinger om, hvordan familier bør organisere sig, især når børnene er små, er i vid udstrækning baseret på en tænkning omkring nødvendigheden af den rette tilknytning mellem mor og barn. Nutidig forskning har vist, at børn kan knytte sig til flere primære omsorgspersoner og drager nytte af alsidig voksenkontakt. Den måde børns behov forstås har afgørende betydning for, hvordan forældre organiserer familiens hverdag, og derfor er en snæver mor-barn tilknytningsforståelse problematisk. I familiernes hverdag har den praktiske organisering af opgaver og ansvar i forhold til børnene større betydning for tilknytning og indsigt i børnenes hverdag og behov end forældrenes køn. Sikringen af børns og fædres mulighed for tilknytning må derfor ses i sammenhæng med fordelingen af ansvar, arbejdsopgaver og omsorg i familiernes dagligdag. Børns opvækst og udvikling foregår andre steder end kun i familien. Det 31 betyder, at en afgørende del af moderne forældreskab handler om at samarbejde med andre voksne i ens børns liv. Derfor må udviklingen af fædres muligheder også ses i sammenhæng med, hvilke forståelser af køn og forældreskab, der er i spil blandt de andre voksne, der bidrager til børnenes udvikling (fx sundhedsplejersker, lærere og pædagoger). Gennem de sidste årtier er der sket en positiv udvikling i forestillinger om maskulinitet, således at faderskab og børneomsorg står centralt. Værdier som arbejde og karriere suppleres nu af værdier om at udvikle et nært forhold til børn og slægtsrelationer i det hele taget. Samtidig er der stadig modsætninger mellem arbejdslivets krav og familielivets krav, hvilket begrænser både fædres og mødres fleksibilitet og muligheder for at sikre familiens og børnenes skiftende behov. Faderskab er ofte mindre anerkendt og forskningsmæssigt ikke belyst i samme grad som moderskabet. Den nyere forskning, der findes, peger på, at fædres involvering i deres børn fremmes af, at mødrene arbejder, mens børnene er små, og af, at fædrene føler ansvar og er involveret i børnene fra starten. Mænd giver udtryk for, at forældreskabet giver en indre ro, udvikler et rigere følelsesregister og giver en dyb tryghed, som i modsætning til arbejde og karriererelationer ikke uden videre kan tages fra dem. Ligeledes muliggør faderskabet ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at manden kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand. De nye familiestrukturer har været medvirkende til at skabe en gruppe af fædre i udsatte positioner, for eksempel i forbindelse med skilsmisser eller der kan være tale om socioøkonomisk og socialt udsathed. Fædre i udsatte positioner kan være svære at identificere og tilbyde relevant støtte ud fra de eksisterende indsatser, og fædre er ofte usynlige eller ekskluderede fra disse indsatser (for eksempel fordi tidlig forebyggende indsatser i forhold til familier i vanskeligheder retter sig mod moren). Forslag til handlinger 1. Der bør nedsættes en kommission, der har til opgave at udrede begrænsningerne i den nuværende lovgivning og komme med bud på en lovgivning, der er kønsneutral og inkluderende i forhold til de mangfoldige familiestrukturer, der eksisterer i det danske samfund i dag, samt sikrer barnets tarv og placerer forsørgerpligten 2. Der bør satses på at skabe og formidle viden om, hvilke udfordringer forældre i dag står overfor i forhold til at understøtte børnenes udvikling, og dermed skabe større viden om fædres aktuelle dilemmaer og udfordringer i forhold til at deltage og bidrage til familiens liv og forbinde arbejdslivets og familielivets krav. Mænd må i højere grad anerkendes - og forpligtes - som omsorgsressource, således at kønsstereotype omsorgsmønstre modvirkes 3. Der bør arbejdes på at udvide billedet af moderne familieliv og i praksis anerkende, at der er mange måder at organisere familieliv og forældreskab på. 32

19 Herunder må det anerkendes, at biologisk forældreskab og socialt f orældreskab ikke nødvendigvis er sammenfaldende, samt at børns forældre ikke nødvendigvis er én mand og én kvinde 4. Der bør arbejdes på, at repræsentationen af familier i det offentlige rum gøres mere inkluderende. Herunder bør det sikres, at offentlige institutioners og myndigheders kommunikation med forældre er kønsneutral og inkluderende, herunder bør der rettes fokus på kønsaspekter af kommunikationen mellem professionelle og fædre 5. Der bør skabes større viden om fædres erfaringer med samarbejde med offentlige institutioner og foranstaltninger, samt fokuseres på, hvilke ønsker og behov, fædre kunne have om tilbud og arrangementer rettet mod dem selv 6. Der bør satses på at opkvalificere den faglige viden om fædre i udsatte positioner og de dilemmaer og muligheder, der er knyttet til, at de kan udvikle og fastholde relationer til deres børn. Herunder bør der rettes fokus på, hvordan de relevante samfundsmæssige institutioner kan støtte fædre i udsatte positioner i de udfordringer, der er knyttet til faderskabet og derigennem styrke fædres forståelse for børnenes behov 7. Herunder bør der satses på at udvikle indsatser, som har til opgave at sikre, at fædre i udsatte positioner i gravide familier og spædbørnsfamilier tilbydes relevant støtte på et tidligt tidspunkt i familiedannelsen. Samt at denne støtte organiseres fleksibelt til at kunne følge og støtte børn og fædre i at udvikle og bevare konstruktive relationer i løbet af børnenes opvækst. Plantin, Lars (2001): Mäns Foräldraskap om mäns upplevelser och erfarenheter av faderskabet, Göteborg, Göteborgs Universitet Reinicke, Kenneth (2004): Mænd i lyst og nød, København, Schønberg Sommer, D. (2010). Børn i senmoderniteten barndomspsykologiske perspektiver. København: Hans Reitzels forlag Barn i homosexuella familjer Betänkande från Kommittén om barn i homosexuella familjer, Justitiedepartementet (2001), SOU 2001:10, L. Hodson: Different Families, Same Rights?, ILGA Europe, org/home/issues/families/ilga_europe_publications/different_families_same_ rights_lesbian_gay_bisexual_and_transgender_families_under_international_ human_rights_law_december_2007 og families/ilga_europe_publications/different_families_same_rights_freedom_ and_justice_in_the_eu_implications_of_the_hague_programme_for_lesbian_ gay_bisexual_and_transgender_families_and_their_children_december_2007 The Yogyakarta principles, Baggrund/referencer Brandth, Berit / Kvande Elin (2003): Fleksible fedre, Oslo, Universitetsforlaget Holter, Øystein (2003): Kan menn? Menn og likestilling i arbeidslivet, København, Nordisk Ministerråd Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv. Børns hverdagsliv på tværs af institution og hjem. København: Dansk psykologisk Forlag. Kousholt, D. (2011). Muligheder i familiearbejde set fra børns og forældres hverdagsliv. I Højholt, C. (red.), Børn i vanskeligheder. Samarbejde på tværs. København: Dansk psykologisk Forlag. Laursen, S. (2008). Regnbuefamiliers forhold 2008, LGBT Danmark (2008), forhold_2008.pdf Madsen, Svend Aage m.fl. (2002): Fædres tilknytning til spædbørn, København, Hans Reitzels forlag 33 34

20 Socialt udsatte mænd Af Robert Olsen, Sune Qvotrup og Anette Kronborg Problemstillinger 1) De udsatte/hjemløse/udstødte er ofte mænd 2) Etniske minoritetsmænd 3) Mænd i udkantsområder 4) Handlede mænd (moderne arbejdsslaver) De udsatte/hjemløse/udstødte er ofte mænd: Socialt udsatte mænd sætter deres præg på en lang række af de statistikker og undersøgelser, der omhandler de klassiske sociale problemer. Flere mænd end kvinder er hjemløse, flere mænd end kvinder er misbrugere af rusmidler, og flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Dette fænomen er ikke nyt. Mænd har præget disse statistikker gennem mange år. Nyere undersøgelser underbygger blot dette. Konsekvenserne af socialt udsatte mænds liv og livsvilkår betyder, at mange mænd i denne gruppe har relativt færre børn, har talrige livsstilssygdomme og dør tidligt. De har et hverdagsliv præget af arbejdsløshed (siden 2008 er flere mænd end kvinder arbejdsløse) og et udenforskab med deraf følgende marginalisering i samfundet. Mænds evner og ressourcer til at klare et hverdagsliv som socialt udsatte (misbrug og hjemløshed) er problematisk. Evnerne til at skabe et hjem eller at hjemme den er på grund af den traditionelle opdeling i hjemmets opgaver (børn, mad, hygge m.m.) ringere hos mange mænd end hos kvinder. Psykiske problemer, blandt andet selvmord, er langt mere hyppigt forekommende hos mænd end hos kvinder. Mænd er dårligere end kvinder til, ved brud i hverdagslivet som eksempelvis arbejdsløshed, at genskabe det, hverdagslivsforskeren Brite Bech-Jørgensen kalder normalitetens symbolske orden. Ansvaret for børn, som kvinder traditionelt har, virker som en slags forsikring mod udstødelse: Når man har ansvar for børn, tvinges man i en vis forstand til at have en struktur på sit hverdagsliv. Når mænd bliver arbejdsløse fejler de dobbelt, fordi de også fejler som mænd. Det er ganske 35 enkelt ikke maskulint at være arbejdsløs, og den traditionelle rolle som breadwinner mistes. Den udfordring af maskuliniteten, der ligger heri, kan være et element i forståelsen af, hvorfor mænd oftere end kvinder ender blandt de mest udstødte. Etniske minoritetsmænd: Det forudsættes både blandt forskere og socialarbejdere ofte, at den gruppe, der har de værste sociale problemer, er etniske minoritetskvinder. Denne forudsætning synes at hvile på en rent additiv præmis: kvinder er underprivilegerede ifht mænd. Etniske minoriteter er underprivilegerede ifht. danskere. Altså må etniske minoritetskvinder være de mest underprivilegerede. Denne tankegang genfindes i megen forskning, hvor en interesse i samspillet mellem køn og etnicitet helt uproblematiseret bliver til en interesse i etniske minoritetskvinder(s liv, erfaringer, politiske repræsentation mv.). Der sker således i forskningen, og til dels i det sociale arbejde, en usynliggørelse af etniske minoritetsmænds sociale problemer. Der er imidlertid indikationer på, at etniske minoritetsmænd ofte har mindste lige så store problemer som kvinderne. Resultater fra INTERLOC projektet peger eksempelvis på, at somaliske mænd er langt mere marginaliseringstruede end somaliske kvinder. Misbrug og hjemløshed blandt mænd med anden etnisk herkomst end dansk i storbyerne (Århus, København) er over de sidste 10 år blevet mere synligt, og den åbne narkoscene på Vesterbro i København er i dag præget af misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Med andre ord: For nogle etniske minoritetsgrupper, nogle steder i landet i nogle sammenhænge, kunne det faktisk se ud til, at mændene har større problemer end kvinderne. Dette skyldes nok til dels, at der er iværksat en række sociale/ socialpolitiske tiltag til at hjælpe kvinderne. Men måske skyldes det også, på et mere abstrakt plan, at mændene generelt ikke er velsete (blandt andet fordi de anses for at være patriarkalske og kvindeundertrykkende). De er derfor ikke værdigt trængende i socialpolitisk forstand. Ikke desto mindre er det slående, at marginaliseringsproblemer blandt etniske minoritetsmænd fylder så lidt, både socialpolitisk og forskningsmæssigt. Mænd i udkantsområder: Det kunne se ud som om den ulighedsform, som er knyttet til sociogeografisk placering (center vs. periferi) i særlig grad rammer mænd. Eksisterende data peger således på, at unge kvinder oftere end unge mænd forlader den geografiske periferi for at søge uddannelse/job i de større byer. Tilbage bliver (måske) et proletariat af dårligt uddannede mænd. Man ved reelt meget om denne problematik, de pågældende mænds livskvalitet mv. Den globale urbanisering har også haft konsekvenser i Danmark. Udkantsområder affolkes, og der er en tendens og overvægt af ufaglærte og ofte arbejdsløse mænd i udkantsområderne. Handlede mænd (moderne arbejdsslaver): Et stigende socialt problem er handlede mænd (moderne arbejdsslaver). Normalt leder begrebet handlede mennesker tanker hen på seksuel udnyttelse og sex trafficking. På verdensplan er dette et stort problem, da mennesker arbejder og lever under slavelignende forhold. Engelske undersøgelser peger på, at den moderne slave er en mand. I august 2011 skrev pressen om befrielse af en gruppe slaver fra en irsk virksomhed. I Danmark har man meget lidt kendskab til problemets omfang. Skat har ved talrige af sine kontrolbesøg i blandt andet hotel- og 36