Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ"

Transkript

1 Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 1

3 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en kirke? Trolde kan ikke tåle klangen af kirkeklokker, og trolden i Solbjerget lod derfor kirke og by gå under i en styrtsø, som siden blev liggende. Eller er søen dannet, fordi Vorherre ville hjælpe en flink lille pige? Pigen gjorde tjeneste i en præstegård i Jeksendalen, hvor søen oprindeligt lå, og var blevet beskyldt for at have stjålet en bortkommet sølvske. Vorherre flyttede søen op mellem Stilling og Solbjerg, og pigen fandt den savnede sølvske på en stor sten neden for præstegården, der hvor søen havde været. Hvordan end Stilling-Solbjerg Sø er dannet, ligger den der endnu til gavn og glæde for alle de, som bor omkring den eller måske bare kører forbi. Oplandsareal 50 km 2 Søareal 366 ha Søvolumen 29,4x10 6 m 3 Gennemsnitsdybde 8,1 m Max. dybde 18,7 m

4 3 Denne pjece vil fortælle om Stilling- Solbjerg Sø og give svar på nogle af de spørgsmål, som dukker op, når man besøger søen og dens omgivelser. Hvordan har søen det er den meget forurenet? Hvor klart er vandet? Vokser der planter i søen? Hvilke fisk lever her og meget mere. Desuden vil nogle af de små vandløb, som fører vand til søen, blive omtalt, og endelig indeholder pjecen en beskrivelse af nogle af de naturværdier i øvrigt, som findes tæt på søen. Stilling-Solbjerg Sø ligger, som navnet fortæller, mellem de to byer Stilling i vest og Solbjerg i øst. Søen er 7 km lang, temmelig smal på midten (nogle få hundrede meter) og noget bredere i hver ende. Søen er forholdsvis dyb efter danske forhold. Det dybeste sted er ca. 19 meter og gennemsnitsdybden er 8,1 meter. I Solbjerg hedder den del af søen, som ligger tættest på, Solbjerg Sø, og det vestlige bassin tæt på Stilling kaldes her Stilling Sø. Løjenkær- og Møddebro Bæk fører vand til søen fra øst. Vitved Bæk og Pilbro Bæk løber til fra syd og afløbet fra Blegind Mose leder vand til søen fra det nordlige opland. Derudover strømmer en række mindre kilder og dræn til søen både over og under søens vandoverflade. I forhold til søens størrelse og volumen kommer der kun små vandmængder til, og vandudskiftningen er derfor temmelig langsom. Det vand, der løber ud af søen, løber igennem Århus Å og Brabrand Sø til Århus Bugt.

5 4 Historier fra søen og søens historie Øverst ses det gamle færgested i Fregerslev, til højre i billedet ses klokken, der blev ringet med, når der skulle sejles. Nederst en udflugt på søen i Fotos: Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv Stilling-Solbjerg Sø eller i gamle dage bare Solbjerg Sø har naturligvis altid betydet meget for egnens befolkning. Derfor spiller søen også en vigtig rolle i mange historier fra egnen. Nogle af historierne er rigtige nok og andre er ja, bare gode historier. Til de gode historier hører nok den om skatten, som kongens mænd sænkede et sted på en lige linie mellem Stilling kirke og den vestligste gård i Gram for at undgå, at den skulle falde i hænderne på svenskerne. I hvert fald har ingen endnu fundet skatten, selvom mange har gjort forsøget. Derimod er det rigtigt nok at der har været en færgeforbindelse fra Fregerslev til Vitved så sent som for ca. halvtreds år siden. En af færgemændene var i øvrigt Henrik Løve. En vild krabat, som først ernærede sig som fisker og sørøver på Jyllands Østkyst, siden som smugler og krybskytte i Frijsenborgskovene og efter både at have været i fængsel og en tur i Rusland slog sig ned og endte som færgemand ved Solbjerg Sø. Det er også rigtigt nok, at søens vandstand i slutningen af 1930 erne blev sænket med ca. halvanden meter. Man fik dermed tørlagt store områder langs søen og rundt om moserne i søens opland, som så kunne opdyrkes. Efter vandstandssænkningen er søens vandspejlsniveau nogenlunde som i stenalderen, og de primitive havne af store sten, som blev lavet på den tid, er atter synlige. Mennesket har altså levet med og omkring søen i tusinder af år og kun påvirket den ganske lidt. Ændringer i søen er først for alvor sket i de sidste hundrede år i takt med, at der er kommet flere mennesker rundt om søen, og jorden i søens opland er blevet mere intensivt dyrket. Den helt store påvirkning er sket inden for de sidste 50 år, hvor byerne rundt om søen er blevet kloakeret. Kloakeringen medførte store forbedringer af hygiejnen i byerne, men i stedet blev spildevandet ført mere eller mindre urenset til vandløb og sø, som derved blev forurenet. I løbet af de sidste år er det meste spildevand ført ud af søens opland, og derfor er søen ikke længere påvirket af spildevand fra byer.

6 5

7 6 Søens tilstand Stilling-Solbjerg Sø har det ikke godt. Der er for mange alger i vandet, søen har kun få undervandsplanter, og fiskebestanden er domineret af skaller og brasen på bekostning af f.eks aborren. Miljøundersøgelser Århus Amt har jævnligt lavet målinger i søen og i de vandløb, der løber til. Første gang der blev lavet egentlige søundersøgelser var i Siden er søen undersøgt i 1978, i 1984, i 1991 og senest i Indimellem er forureningsgraden i vandløbene blevet bestemt. Der ligger derfor et stort materiale, som kan beskrive udviklingen i sø og vandløb. store næringsstoftilførsler, der ønskes for alle større søer i amtet. Om Stilling- Solbjerg Sø står der, at søen maksimalt må tilføres ca. 1 ton fosfor om året. I 1996 kom der ca. 1,5 ton fosfor til søen og i andre år betydelig mere. Fosfortilførsel Indholdet af fosfor i søvandet er meget afgørende for miljøtilstanden. Fosfortilførslen til Stilling-Solbjerg Sø har igennem en årrække været meget stor. I 1975 blev spildevandet fra Stilling ledt til Skanderborg Centralrensningsanlæg og fra 1986 blev spildevandet fra Solbjerg ført til Århus Å neden for søen. Figuren viser det store fald i fosfortilførslen, som er sket. Selvom der altså nu føres væsentligt mindre fosfor til søen end tidligere, er tilførslen stadig for stor. Fosfortilførslen til Stilling-Solbjerg Sø fordelt på rensningsanlæg og andre kilder i måleårene 1978, 1984, 1991 og Fosfortilførsel tons /år Rensningsanlæg Andre kilder I Vandkvalitetsplanen for søerne i Århus Amt er angivet, hvilken tilstand og hvor

8 7 Sigtdybden er et mål for, hvor klart vandet i søen er. Jo flere alger i vandet desto mindre sigtdybde. Sigtdybden måles ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Når skiven ikke kan ses længere, er afstanden fra skiven til vandoverfladen lig med sigtdybden. Fosfor i vandet Den store fosfortilførsel betyder, at fosforkoncentrationen i søvandet er høj hele året rundt. En stor del af den fosfor, som er tilført gennem årene, ligger nu på bunden af søen. I juli, august og september er indholdet af fosfor ekstra højt, fordi en del af den fosfor, der ligger på bunden, frigives til søvandet. Fosforkoncentrationen i Stilling-Solbjerg Sø i Gennemføres Århus Amts planer, vil koncentrationen i fremtiden være mindre end 50mikrogram/l Fosfor mikrogram /l Søen har det ikke så godt Stilling-Solbjerg Sø er fra naturens side en klarvandet sø, hvor der engang har vokset planter ud til 8-10 meters dybde. Forhenværende arbejdsmand Villy Pedersen fortæller : Da jeg var dreng (i midten af 1920 erne), kunne vi se tre-fire meter ned i vandet, og vandplanterne nåede helt op til overfladen. I dag er forholdene i søen ikke så gode. Der er mange alger i vandet, og derfor er vandet ikke særligt klart. Undervandsplanter vokser kun få steder i søen på lavt vand, og ilten er væk i de dybeste dele af søen i en forholdsvis lang periode om sommeren og efteråret. Som et gennemsnit var sigtdybden 1,6 meter i Da den var lavest i august og september, var sigtdybden kun ca. 1 meter, og de største sigtdybder på 3,0 til 3,5 meter blev målt i vintermånederne januar - december 1996

9 8 Klorofyl Klorofylindholdet er et mål for indholdet af alger i søvandet. Man kan på figuren se, at det først og fremmest er algerne, som bestemmer vandets klarhed. Klorofylkurven er nærmest et spejlbillede af figuren for sigtdybden når klorofylindholdet er højt, er der mange alger, og sigtdybden er lille. I Stilling-Solbjerg Sø er kvælstofindholdet lavt i modsætning til de fleste andre danske søer, og der er allerede nu ikke så langt igen, før algerne mangler kvælstof for at vokse. En begrænsning af kvælstoftilførslen vil derfor gavne søens tilstand. Dette kan ske ved en ændret dyrkningspraksis på markerne eller etablering af våde enge og lign., hvor kvælstof vil blive fjernet, inden det når søen. På figuren kan man se, at indholdet af kvælstof i søvandet er meget lavt i august og september. Klorofylindholdet og sigtdybden i Stilling- Solbjerg Sø i 1996 Kvælstofindholdet i Stilling-Solbjerg Sø i 1996 Klorofyl mikrogram /l 60 m sigtdybde 0 Kvælstof milligram /l 2, , ,5 1,0 aug./sept. 10 0,5 0 januar - december januar - december 1996

10 9 Søøkologi Der er som nævnt tilført store fosformængder til Stilling-Solbjerg Sø. Meget af dette fosfor ligger på bunden af søen og kan frigives til søvandet. der frigives fosfor fra søens mudder, koncentrationen af fosfor i søvandet stiger høj koncentration af fosfor i søvandet mange alger Processerne i søen går i ring Indholdet af fosfor i søvandet har en væsentlig indflydelse på, hvor mange alger der er i søen. Hvis der er meget fosfor i vandet, vil der komme mange alger. Når der er mange alger, vil der også falde mange alger ned på bunden, hvor de rådner. En forrådnelse bruger ilt. Så jo flere alger, der falder ned på bunden, desto større forbrug af ilt hernede. Frigivelse af fosfor fra søbunden sker, når der ikke er nogen ilt, og koncentrationen af fosfor ved bunden stiger jo længere tid, der ikke er ilt i bundvandet. Når fosforindholdet i bundvandet stiger, vil overfladevandets indhold af fosfor også stige før eller siden. Dermed bliver der endnu bedre forhold for algerne, som nu kan blive endnu flere. når algerne rådner, forbruges ilten bundvandet bliver iltfattigt stort henfald af alger på bunden

11 10 Alger I søen lever en mængde mikroskopiske organismer, som i deres levevis ligner små planter. Med en fællesbetegnelse kaldes de alger eller planteplankton. Der er flere forskellige typer af alger i Stilling-Solbjerg Sø. I foråret og specielt i april har søen et brunt skær. Farven skyldes en meget stor mængde af de alger, som kaldes kiselalger. Den enkelte alge er så lille, at den kun kan ses i mikroskop, men fordi der er så mange kiselalger i april, farves søen alligevel brun. Igen i juli-august kommer der rigtigt mange alger i søen (og sigtdybden er kun omkring 1 meter). Denne gang er det fortrinsvis såkaldte blågrønalger, som er i søen. Blågrønalger foretrækker varmt vand, megen sol og rolige vindforhold. Under de rette betingelser kan disse alger danne såkaldt vandblomst, som er et lag Algerne udgør en naturlig del af livet i søen. Ligesom enhver anden plante skal algerne have næring for at leve fosfor, kvælstof, mineraler mv. Hvis en sø ikke er påvirket af mennesker, vil der kun være en begrænset mængde næringsstoffer i vandet, og algerne vil så at sige sulte. Tilføres søen imidlertid næringsstoffer udefra måske fra spildevandsudledninger, måske fra de dyrkede jorder vil algerne ikke længere mangle næring. De kan nu blive mange. Når en sø får tilført for mange næringsstoffer, siger man, at søen er eutrofieret (næringssaltforurenet) af alger i overfladen. Dette algelag kan være så tykt, at vandet får konsistens og farve som grøn maling. Et ekstra problem med blågrønalger er, at de nogle gange kan være giftige. Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, hvornår blågrønalger er giftige. Man skal derfor altid være forsigtig, hvis der er mange blågrønalger i vandet små børn skal ikke lege i vand med mange blågrønalger i, og hunde bør ikke drikke vandet. I 1996 forsvandt hovedparten af blågrønalgerne igen i løbet af september, og i oktober, november og december var der kun en beskeden algemængde i søen.

12 11 Undervandsplanter Undervandsplanter er meget vigtige for livet i søen. Mange planter giver skjul for fisk og smådyr. Planterne optager også en stor del af de næringsstoffer, som er i søvandet. Dermed bliver der mindre til algerne. Endvidere stabiliseres bunden, hvis den er dækket af planter. Søbunden hvirvles ikke så let op som i søer uden undervandsplanter. I Stilling-Solbjerg Sø er der kun undervandsplanter tilbage på lavt vand og spredt i søen. De planter, som stadigt holder ud, er arter som i maj og juni vokser sig så lange, at de kan nå op i overfladen. Her kan de få det lys, de behøver, selvom vandet hele sommeren er meget uklart på grund af alger, og lyset ikke når særligt langt ned i vandet. Græsbladet vandaks Tegning: Jens Christian Schou Det er de mange alger, som har gjort vandet uklart. Når lyset ikke længere kan nå ned på bunden, hvor planterne skal spire, vil de før eller siden forsvinde.

13 12 Fisk Der er stadigt aborrer i søen, men ikke så mange som tidligere. I dag skal man vist være mere end heldig, hvis man skal fange en rygsæk fuld af gode aborrer på et par timer, som det er beskrevet, man kunne for halvtreds år siden. I en sø, som kun i mindre grad er påvirket af mennesker, vil de forskellige fiskearter afpasse sig efter hinanden. Der vil være en ligevægt, hvor der ikke er for mange af en slags fisk. Der vil være fisk, som lever af larver og snegle på bunden (f.eks. brasen og hork), der vil være fisk, som hovedsagligt spiser Aborre Brasen dyreplankton (f.eks. skaller og små aborrer), og der vil være rovfisk, som spiser andre fisk (f.eks. gedder og store aborrer). Fiskebestanden i Stilling-Solbjerg Sø blev undersøgt i Tilstanden i søen er ikke ændret væsentligt siden da, og fiskebestandens sammensætning er sandsynligvis også nogenlunde den samme. Skalle Den dominerende fisk i Stilling-Solbjerg Sø, som i de fleste andre forurenede danske søer, er skallen. Der er også en forholdsvis stor bestand af brasen, medens der ikke er voldsomt mange ål i søen længere. De dominerende rovfisk er sandart og store aborrer, medens antallet af gedder er begrænset.

14 13 Fugle Der er i flere omgange sat både sandart og regnbueørred ud i Stilling-Solbjerg Sø. Sandarten er en indført fisk, som klarer sig godt i uklart vand. Den har det derfor godt i Stilling-Solbjerg Sø. Regnbueørreden er også en indført fiskeart, men den kan normalt ikke yngle under danske forhold. Den naturlige ørred i Danmark søørreden lever ikke i Stilling-Solbjerg Sø. Det skyldes, at vandløbene, som løber til søen, er i så dårlig stand, både hvad angår de fysiske forhold som vandkvalitet, at søørreden ikke kan gyde her. På og omkring søen yngler bl.a. gråand, gravand, knopsvane, blishøne, rørhøne, toppet - og sorthalset lappedykker samt sumpsangere som nattergal, kærsanger og rørsanger. Desuden er søen en vigtig rasteplads for eksempelvis taffeland, troldand og hvinand. Toppet Lappedykker Gedde Blishaner

15 14 Søens tilløb Tilstanden i de tre største tilløb til søen Løjenkær-, Møddebro- og Vitved Bæk er meget dårlig. På grund af dårligt renset spildevand fra de spredt liggende ejendomme er vandkvaliteten ikke tilfredsstillende. Alle tre vandløb er udrettede, og vandføringen er langsom. De fysiske forhold er altså heller ikke gode. Man kan se, hvor forurenet et vandløb er ved at kigge på de dyr, som lever her. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 er det bedste (og kun findes forholdsvis få steder) og 4 det dårligste (og er udtryk for meget dårlige forhold), er forureningsgraden i Løjenkær Bæk og Møddebro Bæk samt i den nederste del af Vitved Bæk 3 eller 4. Vandløbene er med andre ord i en meget dårlig tilstand, og der kan kun leve dyr her, som er tilpasset forurenede omgivelser. Det er klart, at ørreder eller andre vandløbsfisk heller ikke kan leve i sådanne forurenede vandløb.tilstanden i Pilbro Bæk er derimod fin med mange rentvandsdyr og hurtigt strømmende vand mange steder. Forureningsgraden er her 2 (svagt forurenet). Løjenkær Bæk, udrettet og med dårlig vandkvalitet Pilbro Bæk Vitved Bæk Forureningsgrader i vandløb Svagt forurenet Stærkt forurenet Meget stærkt forurenet Rørlagt

16 15 Foto: Naturfocus/CBH Fosforen kommer flere steder fra Landmanden gøder sin jord. Noget af den fosfor, som planterne på marken ikke optager, skylles bort og havner i vandløbet via overfladen, eller fordi vandløbets brinker slides. MøddebroB æk Løjenkær Bæk Naturligt vandløb med god vandkvalitet Mange spredt liggende ejendomme har et spildevandsanlæg, som næsten ikke tilbageholder fosfor og organisk stof. Der ligger særligt mange små ejendomme langs Løjenkær- og Møddebro Bæk, og bl.a. derfor kommer der forholdsvis store fosformængder fra den spredte bebyggelse til disse to vandløb. Endeligt kommer der også noget fosfor fra kloaksystemet i såvel Solbjerg som Stilling i perioder med megen nedbør (de såkaldte regnvandsoverløb). Det er beregnet, at 42 % af den tilførte fosfor stammer fra de dyrkede jorder, 30 % fra den spredte bebygggelse og 12 % fra kloaksystemet. Resten tilføres som grundvand eller naturligt.

17 16 Spildevand Spildevand fra den spredte bebyggelse Når dårligt renset spildevand fra ejendommene på landet ledes ud i et vandløb, er det særligt ammoniakken, der er giftig, og det organiske stof, der aflejres som sort slam, som forurener vandløbet. Den fosfor, som er i spildevandet, er først og fremmest et problem i den sø/fjord, som vandløbet eventuelt løber ud i. Det kan derfor være meget vigtigt også at rense spildevand fra ejendommene på landet. Det kan gøres på flere forskellige måder. De mest enkle er nedsivningsanlæg eller biologiske sandfiltre. I dag findes der også præfabrikerede biologiske minirensningsanlæg, som renser godt og kun fylder lidt, men til gengæld kræver nogen pasning. En foreløbig undersøgelse i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø viser, at det kan lade sig gøre at bruge nedsivningsanlæg til spildevandsrensning i størstedelen af oplandet uden at forurene grundvandet. Principskitse af nedsivningsanlæg Nedløb fra hus Pumpebrønd Nedsivningsanlæg Bundfældningstank Nøddesten Jord

18 17 Omkring Stilling- Solbjerg Sø Pilbro dalen Mellem Vitved og Solbjerg udmunder Pilbrodalen i Solbjerg Sø. Dalen er her bred og skærer sig ned i de store bløde bakker mellem Vitved og Fastrup. De to landsbyer er i øvrigt stjerneudstykkede, hvilket vil sige, at bønderne er blevet boende i landsbyen og har delt jorden imellem sig i kiler, efter at fællesdriften af landbrugsjorden ophørte omkring år Længere imod vest når den anden ende af Pilbrodalen ud i Stilling Sø. Her er dalen meget smal med stejle skråninger. Den smalle tunneldal rummer her et udvalg af tørre og fugtige biotoper med små søer og rigkær i bunden af dalen samt skov, krat og overdrev på skrænterne. Der er en frodig og artsrig vegetation i dalen. Fra de våde områder kan nævnes maj-gøgeurt og frøbid og på skrænter og overdrev findes bakke-gøgelilje, tyndakset gøgeurt og vår-star. Århus Amt arbejder for, at der skal være et større græsset areal i dalen og ser gerne, at de marker, som i dag sprøjtes og gødes, bliver omdannet til vedvarende ekstensivt drevne græsarealer. Pilbrodalen Adgang til søen Det er muligt at komme ned til søen flere steder. Både i Stilling og i Solbjerg er der fællesarealer med sti, bænke og lign., som gør det nemt at komme tæt på søen. På nordsiden er der adgang ved Søgårde, og på sydsiden kan man gå til søen fra bl.a. Restaurant Stilling Sø.

19 18 Forventninger til fremtiden Målsætningen for Stilling-Solbjerg Sø er, at sigtdybden skal være 2,0-2,5 meter som et sommergennemsnit. Hvis vandet bliver så klart, vil det betyde, at der igen kan vokse undervandsplanter på større dele af de lavvandede områder i søen. For at det skal være muligt, må fosforkoncentrationen i søen ikke være større end gennemsnitligt mikrogram/l om sommeren. Selvom fosfortilførslen i de kommende år begrænses til ca kg om året, vil der gå adskillige år, før forholdene i søen bliver væsentlig anderledes, end de er i dag. Tilstanden vil langsomt bliver bedre i takt med, at fosforpuljen på bunden vaskes ud af søen, og tilførslerne begrænses. Fosfortilførslen skal derfor begrænses til maksimalt 1000 kg om året, hvilket vil betyde, at den tilførsel af fosfor, som i dag sker fra de dyrkede jorder, fra den spredte bebyggelse og fra regnvandsoverløb i Stilling og Solbjerg, skal begrænses betydeligt. For at reducere fosfortilførslen skal regnvandsbassinerne i Stilling og Solbjerg forbedres til at tilbageholde mere fosfor, de spredt liggende ejendomme skal, hvor det er muligt, etablere nedsivningsanlæg eller andre former for forbedret rensning af spildevandet, og endelig vil Århus Amt arbejde for, at arealerne omkring vandløbene ikke bliver dyrket så intensivt, som det sker i dag.

20 Stilling-Solbjerg Sø er udgivet af Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, tlf Udgivelsesår: 1998 Redaktion: Torben Jørgensen Layout: Gerda Skytte Fotos: Natur og Miljø (hvor ikke andet er nævnt) Foto omslag: Lars Lassen Reklamefotografi Tryk: Århus Amts Trykkeri, trykt på miljøpapir Oplag: 750 ISBN: Yderligere oplysninger vedr. pjecen kan fås hos Torben Jørgensen Sø- og Moseafdelingen på tlf:

21 Stilling-Solbjerg Sø ligger meget naturskønt i et bakket terræn med forholdsvis stejle skrænter ned til søen flere steder. Store dele af arealerne tæt ved søen og Pilbrodalen er fredet for at bevare det karakteristiske landskab. I dag lever forholdene under vandoverfladen ikke op til søens dejlige omgivelser. Der er ingen tvivl om, at en forbedret vandkvalitet vil øge Stilling-Solbjerg Sø s rekreative værdi væsentligt. F.eks. vil fiskeriet givetvis blive bedre i en renere sø, og hvem ved, om man endda kan være så heldig at få den skat på krogen, som sagnet siger, ligger på bunden af søen.

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : 1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

mmu Bjerringbro Resenbro

mmu Bjerringbro Resenbro mmu Bjerringbro Resenbro Udgiver: Gudenakomilcen, i samarbejde med amter og kommuner i Gudenåensopiand ved: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf.: 8627 3044 Udgivelsesår: 1994 Oplag:

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Badevandsprofil Maglesø

Badevandsprofil Maglesø Badevandsprofil Maglesø Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: holb@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune DKBW nr.

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Badevandsprofil for Sorø sø

Badevandsprofil for Sorø sø Badevandsprofil for Sorø sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1195 Stationsnummer 340-002E Stationsnavn

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Forbedret rensning af husspildevand i Herning Kommune Herning Kommune Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet, Indgang C 7400 Herning Tlf.: 96 28 28 28 Fax: 96 28 80 19 E-mail: teknik@herning.dk

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Individuelle renseanlæg

Individuelle renseanlæg Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere