Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :"

Transkript

1 1

2 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden eller ganske ingen nytte tjenlig formedels den store overflødighed af adskillige ukrudt så som tagrør og lignende rundt om den. Ude i søen er der et morads af planter som er svære at fjerne. Hvis man fjerner planterne breder de sig hurtigt igen. Man kan derfor ikke trække vod efter fisk men kun under tiden fange ål, aborrer og skaller med fiskekroge. Årslev Markbog fortæller os, at Brabrand Sø i slutningen af 1600 tallet var en næringsrig sø med masser af undervandsplanter, og blandt andet ål og aborrer. Det er nogenlunde sådan vi ønsker at Brabrand Sø igen skal være. O ARHUS AMT Natur og Miljø

3 4 5 Brabrand Sø I denne pjece kan man læse noget om hvordan Brabrand Sø har set ud i gamle dage og om søen stadigt er forurenet. Her står lidt om hvilke fisk, der lever i søen og lidt om fuglelivet. Til sidst fortælles, hvordan søen og dens omgivelser kommer til at se ud i fremtiden. Søens historie Brabrand Sø og Århus Å har altid haft stor betydning for de mennesker som har levet omkring søen og åen. Brabrand Sø ligger mellem Brabrand og Stavtrup, lige vest for Århus. Søen er en rest af en fjord som blev dannet i sidste istid for år siden. Landhævninger og sandaflejringer har siden omdannet fjorden til den sø, vi kender i dag. Søen er ca. 150 ha stor og temmeligt lavvandet (gennemsnitsdybde ca. 1 meter). Århus Å og Lyngbygårds Å fører vand til søen fra et 311 km 2 stort område, der strækker sig fra Solbjerg og Stilling i syd til Sorring og Galten i vest og Lading i nord. Fra Brabrand Sø løber vandet i Århus Å gennem byen til Århus Bugt. I søens sydøstlige hjørne er fundet stenalderbopladser, som viser, at her har stenalderfolket boet for ca år siden. Skovene i baglandet blev brugt til jagt og søen til fiskeri. Samtidigt har det været nemt at sejle fra søen ud i Århus Bugt og videre op og ned langs kysten. Brabrand Sø fungerede altså i de tidligste tider både som spisekammer og som transportvej. Senere har vikingerne også brugt søen og åen til at sejle på. På den tid blev åen ved dets udløb i Århus Bugt brugt som havn for vikingeskibene. Man sejlede dog også i mindre både op i Århus Å så langt op som til Skibby, som ligger ca. 3 km længere inde i landet end Brabrand Sø.

4 6 7 Udviklingen I løbet af 12, 13 og 1400 tallet udviklede Århus sig til en større by med egen havn. Det var derfor ikke længere så vigtigt at kunne sejle opad Århus Å. Men vandet i Århus Å og Brabrand Sø var stadig vigtig. Der blev nu bygget møller langs med åen, hvor vandkraften kunne udnyttes. Den nederste mølle var Århus Mølle, der lå, hvor Århus Hovedbibliotek og Mølleparken i dag ligger. Den første mølle blev bygget her i Erik Menveds tid omkring Århus Mølle havde stor indflydelse på Brabrand Sø, fordi vandet i Århus Å blev stemmet op ved møllen. Dette betød, at vandstanden i Brabrand Sø fra 1200 tallet har være højere end det naturlige niveau. Fra den tid og indtil for 100 år siden har søen strakt sig fra Årslev i vest til Åby i øst og havde en udstrækning på omkring 350 ha. I 17 og 1800 tallet fik møllerne mindre betydning for samfundet. I stedet voksede blandt andet landbruget omkring åen. På grund af opstemningen ved Århus Mølle var engene omkring Brabrand Sø og langs Århus Å ofte dækket af vand. For bedre at kunne udnytte disse enge blev møllens opstemning fjernet i Mølleren på Århus Mølle fik rigsdaler for at fjerne opstemningen, hvilket var rigtig mange penge dengang. Herved faldt Kort over Brabrand Sø fra 1700 tallet. Kortet vender på hovedet således at nord er ned og syd op. vandstanden i åen og søen med næsten en meter og nu kunne engene langs med Århus Å i højere grad bruges til blandt andet høslet. Brabrand Sø blev på denne måde betydelig mindre. Den øverste del af søen Årslev Sø syd for Årslev og ud for Constan- tinsborg blev omdannet til mose og næsten tørlagt. Den lavere vandstand gjorde det muligt at lave en dæmning over søen med en vej som forbandt Constantinsborg med Brabrand (den nuværende Søskovvej). Da først dæmningen var lavet kunne man dræne den tidligere søbund vest for dæmningen. Senere aflejringer og dræninger i den vestlige del af søen har indskrænket søen yderligere således at søens samlede areal i dag er omkring 150 ha.

5 8 9 Søens tilstand Fosfortilførsel Århus Amt har ofte lavet undersøgelser i Brabrand Sø. Første gang var i 1974 og siden 1989 er søen undersøgt hvert år. Et års undersøgelser omfatter målinger af både de kemiske og de biologiske forhold i søen samt i vandløbene, der løber til og fra søen. Der ligger derfor et stort materiale, som kan beskrive tilstanden og udviklingen i søen i de sidste 30 år. Søvandets indhold af fosfor er meget afgørende for tilstanden i Brabrand Sø. Fosfortilførslen er steget jævnt igennem de sidste 100 år. De største tilførsler skete i 1970 erne og 1980 erne, hvor der blev tilført omkring 100 ton fosfor til Brabrand Sø hvert år. (Fig.1) I årene omkring 1990 blev rensningsanlæggene i søens opland udbygget med kemisk fosforfjernelse. Det har medført, at fosfortilførslen siden 1990 er faldet meget og har varieret mellem 10 og 20 ton om året. Fig. 1 Den årlige fosfortilførsel til Brabrand Sø fordelt på den del, der kommer fra spildevand og en del der kommer fra andre kilder Maleri af Brabrand Sø (C.D. Gebauer, 1831) Der har altså levet mennesker omkring Brabrand Sø i årtusinder. Vore forfædre som fiskede i søen og brugte den som transportvej påvirkede ikke miljøet i søen i nævneværdig grad. Opstemningen af åens vand og den kunstigt højere vandstand har naturligvis haft en vis indflydelse på forholdene i søen, men det er først i de seneste hundrede år, at mennesket for alvor har ændret søens miljø. Den helt store påvirkning er sket indenfor de sidste 50 år, hvor byerne i oplandet er blevet kloakerede. Kloakeringen medførte store forbedringer i hygiejnen i de små Miljøundersøgelser byer, men medførte samtidigt at det mere eller mindre urensede spildevand blev ført til åen og søen. Desuden har den mere og mere intensive dyrkning af jorden i søens opland, gradvist ændret landskabets karakter og øget transporten af jord og næringsstoffer til søen. Resultatet har været, at Brabrand Sø ikke længere har klart vand.undervandsplanterne er forsvundet og fde fisk, som lever i søen er tilpasset livet i forurenede søer, hvorimod blandt andet rovfisk, som skal se deres bytte, har det svært. Fosfor (mikrogram/l) Andre kilder Spildevand Figuren viser det store fald i fosfortilførslen til Brabrand Sø. Selvom der nu tilføres meget mindre fosfor end tidligere, er fosfortilførslen fortsat højere end ønsket. I Vandkvalitetsplanen for Århus Amt står der, at den årlige fosfortilførsel ikke må overstige 9 ton. Vandkvalitetsplanen er en del af Regionplanen for Århus Amt der vedtages hvert 4. år. Planen angiver blandt andet hvor stor fosfortilførslen må være til alle større søer i amtet, og hvordan tilstanden i søerne skal være i fremtiden.

6 10 11 Restaurering Restaurering Omkring 1985 blev det besluttet at forbedre vandkvaliteten i søen. Det første skridt var at forbedre rensningsanlæggenes evne til at fjerne fosfor fra spildevandet og dermed gøre fosfortilførslerne væsentligt mindre. Fosfor virker nemlig som gødning for algerne i søvandet. Meget fosfor giver mange alger og uklart vand. Da fosfortilførslerne har været meget store i mange år, lå der imidlertid en stor pulje fosfor på bunden af søen. En stor del af denne fosfor blev frigivet til søvandet særligt om sommeren. Derved blev søens vand ved med at være grønt af alger, selvom der ikke længere blev tilført så meget fosfor. Beregninger viste, at denne fosfor ville forhindre, at tilstanden i søen blev bedre i en lang årrække, selvom fosfortilførslerne blev mindre. Derfor blev det besluttet at grave det meste af det fosforforurenede sediment op. Opgravningen startede i 1988, varede 7 år og blev afsluttet i Da var der fjernet m3 fosforrigt slam fra bunden af Brabrand Sø. Kort over Brabrand Sø, som viser, hvor der er fjernet slam fra søbunden. De turkis felter angiver de områder, hvorfra der er fjernet mest slam. I de lyserøde er der fjernet mindst og de hvide områder slet ingenting. Sedimentfjernelse Det fosforforurenede sediment blev gravet op ved hjælp af en opmudringsmaskine en såkaldt MudCat som i praksis fungerer som en stor støvsuger. Maskinen trækker sig frem langs en wire. En snegl fører slammet ind i et sugemundstykke. Herfra pumpes slammet i land gennem en rørledning. På land blev slammet pumpet op i slambassiner, hvor det blev afvandet. Den del af slammet, som blev pumpet op i afvandingsbassiner øst for søen, er senere anvendt som afdækningsmateriale på den gamle losseplads ved Eskelunden. Slammet fra søens vestlige ende er pumpet op i bassiner, som søges gjort permanente i forbindelse med, at der er lavet nye fredningsbestemmelser for området vest for Brabrand Sø det område, som kommer til at hedde Årslev Engsø. Fremover vil bassinerne her være små forhøjninger i landskabet. MudCatén, som blev brugt til at grave slammet op fra bunden af Brabrand Sø. Bjarne Golles

7 12 13 Søens tilstand Sigtdybden er et mål for, hvor klart vandet i søen er. Jo flere alger i vandet desto mindre sigtdybde. Sigtdybden måles ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Når skiven ikke kan ses længere, er afstanden fra skiven til vandoverfladen lig med sigtdybden. Fosfor i søvandet I 1980 erne var fosforindholdet meget højt i Brabrand Sø. Om sommeren var koncentrationen næsten 1000 mikrogram fosfor pr. liter. (Til sammenligning vil en sø, som ikke er påvirket af mennesker have et fosforindhold på mikrogram fosfor pr. liter). Nu hvor det fosforrige sediment er fjernet og tilførslerne er blevet reduceret, er fosforkoncentrationen omkring 150 mikrogram fosfor pr. liter. (fig. 2). Fosforkoncentrationen varierer over året (fig. 3). Om vinteren måles de laveste værdier. I sommermånederne er der væsentligt mere fosfor i søvandet, hovedsagligt fordi der stadigt frigives noget fosfor fra søbunden, men dog langt mindre end før sedimentet blev fjernet. Fosforkoncentrationen skal dog blive endnu mindre før miljøet i Brabrand Sø begynder at ændre sig. Sigtdybde Selvom fosforkoncentrationen er faldet, er sigtdybden ikke blevet bedre i de sidste 30 år. Den gennemsnitlige sigtdybde om sommeren svinger stadig omkring de 50 cm. (fig. 4). Først når fosforkoncentrationen når ned under 100 mikrogram fosfor pr. liter, vil vandet begynde at blive mere klart. Klorofyl Algerne i vandet indeholder klorofyl. Derfor er klorofylindholdet et mål for algemængden i en sø. Jo flere alger der er i vandet, desto mere uklart bliver vandet og desto kortere når lyset ned i søens vand. (Fig. 5) viser klorofylindholdet og sigtdybden i Brabrand Sø i Man kan se, at der er mange alger i Brabrand Sø om sommeren og at sigtdybden er temmelig lille. Fig. 2. Den gennemsnitlige fosforkoncentration i Brabrand Sø fra 1988 til Fig. 3. Fosforindholdet i Brabrand Sø i Fig. 2. Sigtdybden i Brabrand Sø fra 1988 til Fig. 5. Klorofylkoncentration og sigtdybde i Brabrand Sø Fosfor (mikrogram/l) Fosfor (mikrogram/l Sigtdybde (meter) 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Klorofyl (mikrogram/l) Sigtdybde (meter) 150 0,0 0, ,0 90 1,5 2, Januar oktober Januar oktober 1999

8 14 15 Dyreplankton Alger Algerne udgør en naturlig del af livet i søen. Ligesom større planter skal algerne have næring for at leve fosfor, kvælstof, mineraler mv. Hvis en sø ikke er påvirket af mennesker, vil der kun være en begrænset mængde næringsstoffer i vandet og algerne vil så at sige sulte. Tilføres søen imidlertid næringsstoffer udefra måske fra spildevandsudledninger, måske fra de dyrkede jorde vil algerne ikke længere mangle næring. De kan nu blive så mange, at søens vand bliver uklart. Når en sø får tilført for mange næringsstoffer, siger man, at søen er næringsstofforurenet (eutrofieret). I Brabrand Sø findes der hovedsagligt kiselalger. Kiselalger farver vandet brunt og derfor har Brabrand Sø ofte et brunt skær. I sensommeren er det dog blågrønalgerne, som dominerer. Blågrønalger foretrækker varmt vand, sol og rolige vindforhold. Under de rette betingelser kan blågrønalgerne danne såkaldt vandblomst, som er et lag af alger i vandoverfladen. Algelaget kan være så tykt, at vandet får konsistens og farve som grøn maling. Nitzschia acicularis (kiselalge) (forstørret 1000 gange) Snabeldafnier (forstørret ca. 25 gange) Planktondyr eller dyreplankton er små dyr, som lever af alger og bakterier i søen og selv bliver spist af fisk blandt andet skaller. Der findes mange forskellige slags dyreplankton. Blandt andet dafnier og vandlopper i mange forskellige størrelser og former. Scenedesmus quadricauda (grønalge) (forstørret 500 gange) Aphanizomenon flos aquae (blågrønalge) (forstørret 700 gange) Vandloppe (forstørret ca. 40 gange) Hjuldyr (forstørret ca. 250 gange) Tabellarina fenestrata (kiselalge) (forstørret 500 gange) I den rene sø kan dyreplanktonet spise så mange alger, at vandet er klart. I den forurenede sø vokser algerne så hurtigt, at dafnierne og vandlopperne ikke kan nå at spise alle algerne. Og samtidigt bliver mange dafnier og vandlopper spist af fisk. Resultatet er, at algemængden vokser i den forurenede sø og vandet bliver uklart. Dafnier (forstørret ca. 25 gange)

9 16 17 DEN ONDE CIRKEL Søøkologi Mange skaller, brasen og små aborrer Indholdet af fosfor i søvandet har stor betydning for de biologiske forhold. Foreksempel hvilke fisk og hvor mange alger, der er i søen. Når der er meget fosfor, vil der være mange skaller og brasen. Især skaller spiser dyreplankton (dafnier og vandlopper). Derfor vil der være få planktondyr til at spise algerne. Når der er mange alger i vandet, har rovfiskene og specielt aborren det svært. Rovfiskene kan dermed ikke holde bestanden af skaller og brasen nede. Samtidigt vil de mange alger, når de rådner på søbunden, øge omsætningen i søen og fosforfrigørelsen fra bunden. Når fosfor frigives fra bunden stiger indholdet af fosfor i søvandet. Dermed bliver der mere fosfor til algerne, som nu kan blive endnu flere. Den onde cirkel. I den rene sø vil der være ligevægt mellem fisk, planktondyr og alger, således at vandet er klart. Der vil kun være få alger, fordi dyreplanktonet vil spise dem. Samtidigt vil algerne mangle fosfor, når fosforkoncentrationen er lav. Når vandet er klart kan undervandsplanterne gro i søen. Undervandsplanterne giver skjul til dyreplanktonet og rovfiskene. De kan se deres bytte i det klare vand. Den gode cirkel. Få rovfisk Få planktondyr Uklar sø Mange planktonalger DEN GODE CIRKEL Få skaller og brasen Mange planktondyr Mange rovfisk Klar sø Få planktonalger

10 18 19 Planter Planter under vandoverfladen Undervandsplanter er meget vigtige for livet i søen. Planterne giver skjul for fisk og smådyr, optager en del af næringsstofferne i vandet, så der ikke er så mange til algerne og stabiliserer bunden så mudder mv. ikke så nemt hvirvles op i vandet. I 1930 erne og 40 erne var der stadigt mange planter i søen, men siden da er vandet blevet mere og mere uklart og lyset kan ikke længere nå ned til bunden, hvor de nye planter skal spire. I dag er der derfor ikke længere undervandsplanter i Brabrand Sø. I gamle dage for hundrede år siden var der mange planter i Brabrand Sø. I 1895 er det blandt andet beskrevet at : Bunden er overalt skjult af et tæt plantedække, der når næsten helt op til overfladen og er i den grad sammenfiltret, at man umuligt kan bruge sine årer til at ro med. Langs med søbredden breder rørskoven sig. Planterne i rørskoven er store og kraftige og hæver sig op over vandoverfladen. Disse planter hæmmes derfor ikke af uklart vand. Tværtimod sikrer den megen næring i søvandet og i søens bund, at rørskoven kan blive stor og kraftig. I de lavere dele af Brabrand Sø findes talrige småøer (såkaldte polder) af søkogleaks. Disse småøer har stor betydning for fuglelivet i søen. Hårtusindblad Græsbladet Vandaks Planter over vandoverfladen Hjertebladet Vandaks Åkander og andre flydebladsplanter trives også godt i næringsrige søer. Ligesom rørskovsplanterne er de ikke afhængige af klart vand, fordi bladene flyder på vandoverfladen. Samtidigt har de kraftige rødder, som kan holde planten fast i det bløde mudder og optage den næring, som planten har brug for. I Brabrand Sø er der særligt i den vestlige del et meget stort område, som er dækket af åkander. Flest gule men også hvide åkander.

11 20 21 Fisk Langs med bredden i kanten af rørskoven lever mindre fisk som hundestejler, småskaller og fiskeyngel af enhver slags. Småfiskene foretrækker det varme lave vand, hvor de kan gemme sig i kanten af rørskoven. Udenfor rørskoven lever gedderne, de større skaller og brasen. Brasen lever af myggelarver og snegle på bunden, I Brabrand Sø fanges der stadig ål, men ikke så mange som tidligere. Der er blevet færre ål i stort set alle danske søer i de senere år. Hovedårsagen er, at der ikke længere kommer så mange glasål tilbage til danske farvande. I en ren og klarvandet sø vil de forskellige fiskearter normalt være tilpasset hinanden og en enkelt gruppe vil ikke dominere på bekostning af andre. I Brabrand Sø er der ikke balance mellem de forskellige fiskearter. Når vandet i Brabrand Sø bliver mere klart vil specielt aborren få det bedre på bekostning af skaller og brasen. I dag fisker man kun i søen for fornøjelsens skyld og fanger ikke så meget. I gamle dage for hundrede år siden tjente 10 familier og længere tilbage endnu flere til det daglige brød ved at fiske i søen. Rovfiskebestanden består i dag derfor hovedsagligt af gedder. Til gengæld er der overordentligt mange skaller og brasen. Skalle Aborre mens skallerne hovedsagligt spiser dyreplankton. Gedden står i kanten af rørskoven, passer på sit territorie og spiser en skalle eller to, når den er sulten. Dengang vandet endnu var klart, var der mange store aborrer i søen. De levede godt i det åbne vand udenfor rørskoven. Da Brabrand Sø har været forurenet igennem mange år, er der ikke særligt mange aborrer tilbage. Aborren, som er en rovfisk, er nemlig afhængig af at kunne se sit bytte. Brasen Selvom der er mange gedder i søen, kan de ikke holde skaller og brasen nede. Særligt i den vestlige del af søen er der rigtig mange store brasen. Gedde

12 22 23 Fugle Knopsvane Den tætte rørskov og det lave næringsrige vand giver gode betingelser for fuglelivet. Der er derfor mange fugle omkring Brabrand Sø hele året rundt. I rørskoven og på de små øer af søkogleaks, som ligger tæt i søens mest lavvandede områder, yngler Østjyllands største hættemågekoloni. I ly af mågerne har den toppede og den sorthalsede lappedykker rede. Den sorthalsede lappedykker er en sjælden fugl i Europa og en stor del af den samlede bestand yngler i Danmark. I Brabrand Sø er der blevet væsentligt flere sorthalsede lappedykkere i de senere år. Sorthalset lappedykker På søen yngler også 50 eller flere par svømme og dykænder flest gråænder men også gravand, skeand, taffeland, atlingand og troldand. På engene omkring søen er der blandt andet grågæs, vibe, dobbeltbekkasin, skægmejse, pungmejse og den sjældne eng- snarre alt i alt er ca. 40 fuglearter registreret som ynglende omkring Brabrand Sø. Brabrand Sø er også en yndet rasteplads for fugle på træk. Særligt i forårsmånederne kan man se mange rastende fugle på søen. Der er flest sangsvaner, grågæs, svømme og dykænder, skalleslugere og blishøns men også mere sjældne arter som temmincksryle og svaleklire. Det er altid noget særligt at se en rovfugl svæve højt oppe. Ved Brabrand Sø yngler rørhøg, musvåge, tårnfalk og spurvehøg, men derudover har blandt andet havørn, fiskeørn, rød glente, blå kærhøg og vandrefalk besøgt søen indenfor de seneste år. Isfugl Anders Bording var i 1640 erne huslærer på Constantinsborg. Medens han boede her, skrev han digte til sin kæreste om blandt andet fuglelivet ved Brabrand Sø : Engsnarren levede i gamle dage talrigt i det danske landbrugsland. I 1980 erne forsvandt de sidste ynglende engsnarrer fra Danmark. Siden 1995 har engsnarren igen ynglet nogle ganske få steder i landet. Et af disse steder er engene omkring Brabrand Sø. Der er ingen tvivl om, at en genetablering af de våde enge i Årslev Engsø vil forbedre engsnarrens levevilkår i området betydeligt. Fiskeørn Taffeland Hør Rørdrummen i de Rør sin huule Bas udsnurrer Stæren og sit bedste gør og Ringel Duen kurrer Hvor og den skønne Nattergal med søden Røst og Stemme så liffelig med megen Pral man sig ikke forglemme Rørdrummen har ikke ynglet regelmæssigt omkring Brabrand Sø siden , mens nattergalen stadig kan høres en stille aftenstund.

13 24 25 Brabrand Sø Forventninger til fremtiden Brabrand Sø er et dejligt sted og et vigtigt naturområde tæt på Århus. Søen og dens omgivelser giver et væld af oplevelser for alle de, der lægger turen forbi. Hvad enten det er for at kigge på fugle, få motion på Brabrandstien eller bare for at få en smule frisk luft. Det er derfor vigtigt, at vi passer på Brabrand Sø. Århus Amt vil også i årene der kommer arbejde for at miljøet i og omkring Brabrand Sø bliver bedre. Opgravningen af sediment har gjort det muligt for søens vand at blive mere klart. Når tilførslen af næringsstoffer til søen i de kommende år bliver mindre, vil livet i og omkring søen blive endnu mere spændende og varieret. Målsætningen for Brabrand Sø er, at vandet bliver så klart, at undervandsplanter igen kan gro i søen og rovfiskene få det væsentligt bedre. For at det skal være muligt skal fosforkoncentrationen i søvandet være mindre end 90 mikrogram fosfor pr. liter og sigtdybden om sommeren skal være mindst end 0,8 1 meter. Hvis Årslev Engsø genskabes vil det samlede naturområde blive mere end dobbelt så stort. Dermed vil der blive et stort og spændende naturområde til glæde for både dyr og mennesker. Vi kan forvente, at naturområdet vil skabe plads til mange er udgivet af Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, tlf Naturgenopretningen i Årslev Engsø vil føre Århus Å tilbage til sit gamle leje. Siden området i 1930 erne første gang blev drænet og Århus Å rettet ud har området sat sig, sådan at mange arealer i dag er lavere end tidligere. Derfor vil der dannes en sø Årslev Engsø når pumperne slukkes og vandstanden hæves. Udgivelsesår: 2001 Redaktion: Torben Jørgensen Layout: Elly Iversen Foto omslag: Naturforvaltningen Århus Kommune I gamle dage var der mange storke i Årslev enge. Årslev blev endda kaldt for Storkebyen. Det fortælles blandt andet, at på de to sammenvoksede gårde bag kirken var der ikke mindre end 22 storkereder. Måske kan vi om føje år være så heldige, at storken igen beærer os med sit selskab i engene omkring Årslev Engsø. spændende dyr og planter, som ikke findes i området i dag. Rørdrummen, som Anders Bording skrev om i digtet til sin kæreste, vil måske igen kunne høres i de udbredte rørskove, som med tiden vil dannes i Årslev Engsø. Og måske vil odderen også finde vej til området. Odderen spreder sig i disse år og kan vel også finde vej til Årslev Engsø og Brabrand Sø, når forholdende bliver til det. Ill.: Jens O. Christensen (hvor ikke andet er nævnt) Tryk: Århus Amts Trykkeri, trykt på miljøpapir Oplag: ISBN: Odder Yderligere oplysninger vedr. pjecen kan fås hos Torben Jørgensen Sø afdelingen på tlf:

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

mmu Bjerringbro Resenbro

mmu Bjerringbro Resenbro mmu Bjerringbro Resenbro Udgiver: Gudenakomilcen, i samarbejde med amter og kommuner i Gudenåensopiand ved: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf.: 8627 3044 Udgivelsesår: 1994 Oplag:

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere