Indledning: Landdistriktspolitik Tag del i udviklingen Vi skal dyrke det unikke... 4

Transkript

1 1

2 2 Indhold Indledning:... 3 Landdistriktspolitik Tag del i udviklingen... 4 Vi skal dyrke det unikke... 4 Landdistriktspolitikkens geografiske interesseområder... 5 Visionen... 7 Prioriteringer... 8 Udvikling og dynamik Identitet samt naturen og kulturen tæt på Frivillighedspris Lokalrådskonference Kommunale puljer og ordninger Nyttige links:... 19

3 3 Indledning: I Esbjerg Kommune er den første landdistriktspolitik netop vedtaget (marts 2015). Landdistriktspolitikken sætter ambitiøse mål for udviklingen i kommunens landdistrikter de næste 3 år. I løbet af 2018 er det tid at gøre status og eventuelt revidere landdistriktspolitikken. For at konkretisere og præcisere landdistriktspolitikken er denne handleplan tænkt som det værktøj, der giver bud på, hvordan de mange gode intentioner og målsætninger i politikken kan gennemføres. Politikken omtaler nogle begreber, der her i handleplanen vil blive forsøgt præciseret, ligesom der vil være henvisninger til projekter til inspiration. I politikken pointeres vigtigheden af, at initiativerne tages lokalt, og at der forsøges etableret samarbejder på tværs af sognegrænser/lokalrådsgrænser dér, hvor det er relevant. Men der er selvfølgelig en række aktører, der skal på banen for at de mange målsætninger og intentioner skal blive til brugbare og konkrete projekter. Derfor er her bud på, hvad henholdsvis kommunen kan gøre og hvad borgere, foreninger og erhvervslivet kan gøre. Det er i krydsfeltet mellem disse aktører og interessenter, at de gode projekter bliver til og målsætningerne bliver realiseret. Landdistriktspolitik Landdistriktspolitikken bygger på de mange gode inputs fra 3 dialogmøder mellem Økonomiudvalgets medlemmer og borgere med interesse for udviklingen i landdistrikterne, der blev afholdt i november Desuden bygger den på de mange ideer og forslag, der er omtalt i de 20 landsbyplaner og de 4 mellembyplaner, der er udarbejdet i perioden , og endelig var forslaget til landdistriktspolitik i høring i 4 uger. Landdistriktspolitikken sætter således rammer og mål for, hvordan Esbjerg Kommune skal arbejde med udvikling af kommunens landdistrikter, og hvordan kommunen understøtter de mange lokale initiativer og kræfter, der arbejder for levende og attraktive byer og lokalsamfund. Esbjerg Kommunes landdistrikter rummer rigtig gode muligheder for at mange mennesker kan realisere deres drømme om et trygt og godt hverdagsliv, såvel som et aktivt og interessant arbejds- og fritidsliv. Der er levende og unikke landsbymiljøer, rummelige fællesskaber,

4 4 spændende og afvekslende natur og gode lokale erhvervsmuligheder, samt kort afstand til arbejdspladser og kulturtilbud i de større byer. Tag del i udviklingen Livet i landdistrikterne tilbyder samtidig gode muligheder for, at den enkelte kan tage del i udviklingen af sin egen by. Her er et vidt forgrenet foreningsliv og mange andre lokale aktører, som påbegynder og gennemfører projekter til udvikling af netop deres by eller lokalområde. Vi vil i Esbjerg Kommune på bedste vis forsøge at give dem de bedste betingelser for deres arbejde. Vi skal dyrke det unikke Alle byer og lokalsamfund har særlige vilkår og kvaliteter at tilbyde i form af vækstpotentiale, kulturhistorie, naturværdier, bymiljøer, traditioner og ikke mindst de mennesker, der bor der. Der er de lidt større bysamfund med skole, børnepasning, fritidsaktiviteter m.v., og der er små landsbyer, hvor nærhed mellem mennesker og fælles indsats er det bærende element. Disse forskelle vil afspejle sig i landdistriktspolitikken. Derfor skal der i endnu højere grad satses på at styrke de enkelte byers særlige identitet og realisere deres lokale styrker de kommende år.

5 5 Landdistriktspolitikkens geografiske interesseområder Landdistriktspolitikken omhandler den del af Esbjerg Kommune, som ligger uden for Esbjerg by med forstæder og uden for Bramming og Ribe by.

6 6 Siden 2006 har befolkningsudviklingen taget sig ud som vist i nedenstående tabel. Den klare tendens der på landsplan er til, at befolkningstallet i landdistrikterne falder fra år til år synes ikke at gælde for landdistrikterne i Esbjerg Kommune. I den viste periode ( ) er der stort set status quo. Det dækker dog over en række forskydninger. Således er der stor procentvis vækst i befolkningstallet i de landsbyer og stationsbyer/mellembyer, der ligger tæt på Esbjerg (Guldager, Andrup, Bryndum og Tjæreborg), men også Vilslev og Lustrup med noget større afstand til Esbjerg har oplevet en pæn procentvis vækst i perioden. Til gengæld har der været et markant fald i befolkningstallet i det åbne land altså uden for landsbyer og stationsbyer/mellembyer. For at hjælpe de gode initiativer og projekter på vej har byrådet i de kommende 4 år ( ) afsat penge i 2 puljer. Alle byer og områder i landdistriktspolitikkens interesseområde har, uanset størrelse og beliggenhed, mulighed for at søge ind på Esbjerg Kommunes landdistriktspulje og lokalrådspulje (lokalrådspuljen er til rådighed for alle kommunens 20 lokalråd). Der er et link til disse puljer i afsnittet kommunale puljer og ordninger.

7 7 Visionen Vi ønsker dynamiske og levedygtige lokalsamfund som vigtige bosætningsalternativer til kommunens byer. Lokalsamfundene udvikles med afsæt i lokalt initiativ og engagement. Sådan hedder det i kommunens landdistriktspolitik. Men for at denne vision skal kunne omsættes til handling er den opdelt i 3 overordnede prioriteringer eller indsatsområder om man vil - for perioden De overordnede prioriteringer er her i handleplanen igen omsat i en række handlinger, således at det bliver konkretiseret, hvad det er der bør ske, og hvor kræfterne skal kanaliseres hen for at kunne opfylde visionen. Men udviklingen kommer ikke af sig selv. Den er afhængig af lokale initiativer. Til gengæld vil Esbjerg Kommune gerne understøtte initiativerne. Det kan være i form af penge, det kan være hjælp til fundraising, det kan være ved at formidle kontakter til projekter af lignende art for at blive inspireret og sparre, og endelig kan forvaltningerne bidrage med den ekspertise og know how de måtte besidde. I landdistriktspolitikken omtales det ønskelige i, at der etableres samarbejder på tværs af sognegrænser dér, hvor projekter kun er bæredygtige ved at der skabes et større økonomisk og befolkningsmæssigt underlag. Det kan være på idrætsområdet, hvor det enkelte lokalsamfund ikke kan etablere et fornuftigt aktivitetstilbud for alle, fordi der antalsmæssigt er for få i målgruppen, eller det kan være, at der ikke kan findes tilstrækkeligt med trænere og ledere lokalt og hvor den udfordring kan løses ved at indgå samarbejder med naboforeningerne. Også på kulturområdet kan der være åbenlyse fordele ved samarbejder. Skal der kunne engageres gode kunstnere, foredragsholdere og andre, er det ofte forbundet med nogle omkostninger man ikke i ens eget lokalsamfund kan magte. Derfor kan der være behov for at arrangementerne tilbydes til et større publikum. Der kan også være tilfælde, hvor nogle arrangementer er meget lig hinanden fra lokalsamfund til lokalsamfund og hvor et samarbejde og en koordinering kan imødegå denne uhensigtsmæssighed. Endelig kan der være de fysiske rammer/facilitetsområder, hvor der er en overkapacitet, og hvor der kan være god grund til at tænke i større helheder. Det handler f.eks. om forsamlingshuse, idrætshaller, købmænd o.a. Her kunne der være ræson i at udnytte ressourcer på tværs af landsbyerne og tage afsæt i lokale styrkepositioner for at sikre landsbyerne et levende forenings-, kultur - og erhvervsliv.

8 8 Med landdistriktspolitikken kan Esbjerg Kommune således skabe gode rammer for livet i landdistrikterne; og borgere, foreninger og erhvervsdrivende kan udfylde disse med konkrete aktiviteter og initiativer. Derfor er det også under de enkelte prioriteringer beskrevet, hvad Esbjerg Kommune vil(kan) gøre, og hvordan borgere, foreninger, virksomheder og andre aktører i landdistrikterne kan bidrage til den ønskede udvikling. Udviklingen påvirkes fra mange sider, og en række vilkår kan Esbjerg Kommune ikke alene ændre. Det gælder f.eks. udfordringer i forhold til mobil- og internetdækning, lånemuligheder til køb af fast ejendom eller lovgivning i forhold til landdistrikterne. Her er det op til byrådets politikere og landdistrikternes interesseorganisationer sammen og hver for sig at forsøge at påvirke beslutninger og beslutningstagere. Der er mange forskellige forhold, der påvirker livet i landdistrikterne, og mange forskellige aktører fra EU til den enkelte lokale forening der beskæftiger sig med udviklingen i landdistrikterne. Det betyder, at der ofte opstår uforudsete muligheder og udfordringer i den enkelte by eller for landdistrikterne som sådan. Det er derfor vigtigt, at Esbjerg Kommunes indsatser planlægges, så det er muligt at reagere på og udnytte de muligheder, der opstår undervejs i politikperioden. Prioriteringer Landdistriktspolitikken fremhæver 3 prioriteringer, der kan/bør fokuseres på i bestræbelserne på at skabe gode, dynamiske og attraktive landsbyer og landdistrikter. Fællesskab, medborgerskab og det gode og sunde liv I landdistriktspolitikken nævnes der mere konkret, at der ved det gode liv skal forstås det liv der leves i fællesskab med andre. Specielt initiativer, der fremmer det gode liv blandt seniorer og blandt børn og unge, vil blive prioriteret. Desuden nævnes der samlings- og aktivitetssteder for alle aldersgrupper og understøttelse af samarbejder. Der lægges altså her vægt på at understøtte de initiativer og projekter, der sikrer, at der er gode og tidssvarende samlingssteder, hvor fællesskaberne kan udfolde sig det kan være forsamlingshuse, kulturhuse, medborgerhuse, idrætshaller o.a. Men der pointeres også vigtigheden af, at der er fællesskaber, at det er muligt at leve et godt og et sundt liv ikke mindst gælder det for børn og unge samt seniorer.

9 9 Endelig omtales der begrebet medborgerskab. Hvad forstås ved begrebet medborgerskab? Når medborgerskab er udpeget som et centralt tema, er det ikke en tilfældighed. Det kommunale styre bygger på demokratiske principper med borgernes mulighed for hvert 4. år at sammensætte det byråd, som borgerne ønsker. Den stemmeberettigede borger kan således gøre sin indflydelse gældende ved hjælp af et aktivt medborgerskab, men der er vel at mærke også andre måder at udøve et aktivt medborgerskab på. En lang række af de tilbud og aktiviteter, der tilbydes i dag, eksisterer netop fordi borgere i alle aldersgrupper har fået en god idé og taget et initiativ. Motivationen bag kan være vidt forskellig, og spænder over alt fra en oplevelse af et udækket behov, et ønske om at være udvikler og igangsætter, at gøre en forskel og/eller at skabe udvikling og synliggøre lokale kvaliteter. Medborgerskabet forstås her som borgernes medvirken til at skabe tilbud og aktiviteter til glæde for sig selv og for andre. Medborgerskab handler i høj grad om at tage et medansvar for sin egen udvikling, men også for kommunens fortsatte udvikling og handling på den nuværende situation en situation, hvor vores ressourcer er under pres. Dermed følger Esbjerg Kommune det landsdækkende mønster, hvor de offentlige finanser er begrænsede, og hvor der er behov for at tilpasse det samlede serviceudbud i forhold til behovet. Medborgerskabets bidrag i denne sammenhæng kan bestå i en øget forståelse hos den enkelte borger og bruger for et lavere serviceniveau. Det er således vigtigt, at hver borger erkender, at han/hun indgår i det store fælles virke og udgør en lille, men vigtig ressourcemæssig brik i det samlede hele. En ressourcemæssig brik skal vel at mærke også forstås i positiv forstand, hvorfor f.eks. de, der har overskud, engagerer sig i frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde udfolder sig på mange måder. Det frivillige arbejde på idræts-, kultur- og fritidsområdet er ganske udbredt. Området præges dog samtidig af, at stadig flere borgere ikke ønsker eller kan lade dagligdagen være bundet op på foreningslivet, fordi det måske opleves som en længerevarende og ufleksibel forpligtigelse. Denne landsdækkende tendens medfører eksempelvis at uorganiserede og selvorganiserede aktiviteter vinder frem bl.a. med den udfordring til følge, at de eksisterende samarbejdsstrukturer ikke i tilstrækkelig grad indfanger ønsker og behov. En anden form for frivilligt arbejde er det velgørende arbejde eller omsorgsarbejdet, eksempelvis i form af besøgsven, motionsven eller frivillig handyman.

10 10 Hvad menes med det gode og sunde liv? Det gode liv handler i denne forbindelse om mange ting. Det handler om muligheden for gode levevilkår og for at deltage i sociale fællesskaber. Ligeledes handler det om muligheder for indflydelse, hvor man bor og lever og muligheder for et fysisk aktivt liv. Det gode liv handler i høj grad også om sundhed. Sundhed forstået som det enkelte menneskes sociale og psykiske velvære. Sundhed er en ressource, et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv. Sundhed er en ressource, der kan anvendes til at yde omsorg for sig selv og andre, til at føle livsmod og livsglæde og til en følelse af at kunne mestre hverdagens mange forskellige situationer. Sundhed er derfor en væsentlig forudsætning for det gode liv. Det er derfor ekstra vigtigt at fokusere på de rammer, muligheder og tilbud, der sikrer borgerne en bedre sundhed og dermed bedre livskvalitet. Hvad vil kommunen gøre: - Understøtte ideudvikling af nye aktiviteter og oplevelser for lokalbefolkningen inden for motionsområdet - Arbejde for at etablere en række lokale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i landdistrikterne - Understøtte udvikling af mere uformelle tilbud, særligt for unge - Understøtte foreningslivet i udvikling af nye samarbejdsformer i og mellem byer i lokalområderne og på tværs af sogne - Medvirke til at skabe bedre udnyttelse af de eksisterende samlingssteder og faciliteter, herunder biblioteker, bogbusser og de kommunale institutioner - Understøtte forsamlingshuse og lignende samlingssteder i opgradering af de fysiske rammer ud fra en samlet vurdering af lokalområdets behov - Tilbyde arrangementer, der kan inspirere og tilføre lokalsamfundene viden om relevante temaer - Understøtte gennemførelse af aktiviteter og projekter med puljemidler - Tilbyde råd og vejledning i forhold til udviklingsinitiativer - Være igangsættende og bidragende i lokalsamfund, hvor udvikling er vanskelig at fastholde - Anerkende de gode initiativer, f.eks. ved uddeling af frivillighedspris - Medvirke til gode samarbejdsrelationer og konstruktiv dialog mellem borgere, foreninger og kommune

11 11 Hvad kan borgere, foreninger og erhvervslivet gøre: - Udbrede kendskabet til mulighederne i nærmiljøet og hjælpe andre i gang med aktiviteter - Støtte op om de aktiviteter, der foregår i nærmiljøet, enten som arrangør eller som deltager - Søge samarbejde og danne netværk med andre aktører i byen og området om planlægning og gennemførelse af eksisterende og nye aktiviteter - Etablere arbejdsfællesskaber og søge nye måder til løsning af fælles udfordringer f.eks. på tværs af foreninger og lokalområder/sogne - Tænke nyt i forhold til udnyttelse af faciliteter og muligheder for at engagere flere mennesker f.eks. ved at inddrage erhvervsliv og institutioner - Skabe aktiviteter der appellerer til borgere på tværs af sædvanlige målgrupper og åbne faciliteter for andre end egne medlemmer - Skabe sammenhold og fællesskaber via aktiviteter - Bruge de lokale kompetencer til at løfte opgaver og aktiviteter i byen - Integrere tilflyttere i byens fællesskab ved at byde dem velkommen og introducere dem til byens liv og aktiviteter - Anerkende dem der igangsætter og gennemfører initiativer for fællesskabet Succeskriterier for indsatsen er: - At der årligt understøttes lokale kulturprojekter med puljemidler - At der er bedre udnyttelse af byernes samlingssteder og faciliteter - At der startes projekter i forsamlingshuse og lignende samlingssteder med opgradering af de fysiske rammer - At der er gennemført sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i landdistrikterne - At der udbydes aktiviteter hvert år, der understøtter det lokale foreningsliv - At der understøttes større lokalt initierede projekter hvert år med rådgivning og støtte - At der igangsættes projekter i mange af kommunens landdistrikter - At der årligt uddeles en frivillighedspris - At foreninger og andre projektholdere oplever en konstruktiv dialog med Esbjerg Kommune om udvikling og gennemførelse af projekter -

12 12 Lad dig inspirere En række eksempler på aktivt medborgerskab er omtalt på Livogland.dk, der er en officiel hjemmeside fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hjemmesiden handler om landdistrikterne - herunder ministeriets initiativer på landdistriktsområdet. Foruden eksempler på aktivt medborgerskab rundt om i landet findes der også en række konkrete eksempler på gennemførte projekter indenfor andre kategorier, som du kan lade dig inspirere af: Projekterne er kategoriseret i 6 hovedemner: Bosætning Planlægning og udvikling Kultur, fritid og aktivt medborgerskab Natur og miljø Offentlig og privat service Beskæftigelse, erhverv og turisme Også Lokale- og Anlægsfonden har en omfattende database med projekter, der kan inspirere: Udvikling og dynamik Dette er endnu en prioritering i landdistriktspolitikken. Mere konkret står der, at Esbjerg Kommune vil sikre attraktive og fleksible udviklingsmuligheder både hvad angår boliger og erhverv. Det er vigtigt at kunne fastholde de eksisterende virksomheder og arbejdspladser, men også at skabe mulighederne for at udvikle nye virksomheder og arbejdspladser specielt inden for nicheproduktion og småskala erhverv; særligt i tilknytning til landbrug, turisme og oplevelsesøkonomi. Endelig omtales der ønsket om, at der til stadighed reduceres i udledningen af klimagasser. Når der i landdistriktspolitikken nævnes oplevelsesøkonomi, bliver det ikke nærmere uddybet, hvad der tænkes på, men oplevelsesøkonomi er betegnelsen for en udvikling, hvor kreative erhverv, kultur og oplevelser har en hovedrolle. Der findes en række definitioner på oplevelsesøkonomi. Fælles er, at oplevelser betragtes som kilde til værdiskabelse for

13 13 virksomheder. Oplevelser tillægger en særlig værdi, idet de stimulerer forbrugeres følelser og sanser og på den måde engagerer og involverer forbrugere i de produkter eller services, som de køber. Erhvervs- og Byggestyrelsen definerer oplevelsesøkonomi som: Økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af et produkt eller en serviceydelses værdi. Det sætter fokus på to hovedgrupper af virksomheder i oplevelsesøkonomien: oplevelseserhvervene og virksomheder i det øvrige erhvervsliv, som anvender oplevelser som kilde til vækst. Oplevelseserhverv er de erhverv, som lever af at sælge oplevelser, og hvor oplevelsen er den primære funktion ved produktet. På boligområdet skal der til stadighed være en kvalitetsudvikling af både den eksisterende bygningsmasse, og nye udstykninger skal være med til at sikre byernes mulighed for at tiltrække tilflyttere. Desuden bør der være fokus på generationsskifte i byerne. Det kan være nødvendigt at sørge for nedrivning af tomme og forfaldne bygninger, hvor forfaldet har en afsmittende effekt på omgivelserne. Hvad vil kommunen gøre: - Skabe gode rammer for erhvervslivet i forhold til etablering, vækst, fastholdelse og udvikling af virksomheder med udgangspunkt i lokale forhold - Indtænke tomme bygninger i erhvervsudvikling - Fortsat fokus på at fremme den digitale infrastruktur - Gennemføre forsøgsprojekter med implementering af Smart city i landdistrikterne - Understøtte muligheden for nicheproduktion, lokal afsætning og branding af lokale produkter - Understøtte nye former for bosætning og kvalitetssikring via f.eks. omdannelse, nedrivning af forfaldne bygninger, huludfyldning m.v. - Nedrive forfaldne bygninger i landdistrikterne og styrke indsatsen i forhold til anvendelse af de nye frirum i byerne - Igangsætte byforskønnelsesprojekter i udvalgte byer - Give mulighed for at støtte initiativer som forbedrer byens rum, pladser og grønne områder ved adgang til puljemidler - Have fokus på at løfte de grønne områder i et tæt samarbejde mellem kommunen og borgerne, f.eks. ved brug af kommunens landsbypedeller - Tænke naturkvaliteter ind i byudviklingen og skabe grønne og aktive opholdsarealer -

14 14 Hvad kan borgere, foreninger og erhvervslivet gøre: - Støtte op om de lokale erhvervsdrivende handle lokalt - Brande lokale produkter - Tilstræbe gode samarbejdsrelationer med erhverv i området om det gode naboskab - Stille lokaler til rådighed for iværksætterspirer - Gøre kommunen opmærksom på ledige lokaler og muligheder - Gå sammen i forening af borgere i forhold til at skabe bedre muligheder for at private bredbånd-udbydere vil etablere bredbånd i lokalområdet (det vil dog kun være meget få, der ikke senest ved udgangen af 2016 har bredbånd til rådighed) - Skabe netværk mellem lokale erhvervsdrivende - Tage aktivt del i fællesskabet om at udvikle byen og stille egne kompetencer til rådighed - Sørge for opbakning til konkrete projekter - Etablere fælles oprydningsdage give en hjælpende hånd til de, der ikke selv magter det - Foreninger og grupper af borgere kan investere i tomme boliger og leje disse ud - Byer og foreninger kan kåre private forskønnelsesinitiativer Succeskriterier for indsatsen er: - At antallet af iværksættere i landdistrikterne øges - At den digitale infrastruktur i landdistrikterne forbedres væsentligt (SE oplyser, at der med udgangen af 2016 vil være bredbånd til rådighed for 99,7% af kommunens borgere) - At der skabes et antal småskalaerhverv - At antallet af borgere i landdistrikterne fastholdes og meget gerne øges - At der i en række byer hvert år er støttet og igangsat projekter til forskønnelse af byernes fysiske rammer med puljemidler - At der er nedrevet faldefærdige boliger i årene 2015 og 2016 (de statslige midler er pt. kun tilgængelige i den periode) Identitet samt naturen og kulturen tæt på I landdistriktspolitikken omtales der en række delmål i forbindelse med denne prioritet. Mere specifikt handler det om at fremhæve landsbyernes værdier inklusiv historien, kulturen og den omgivende natur.

15 15 Der står endvidere i politikken, at der ønskes sat fokus på, hvordan landsbyerne fremstår. Det er vigtigt, at disse giver et godt førstehåndsindtryk og fremstår som attraktive bosætningssteder. Det er primært lokalbefolkningen, der kan sikre dette, men også kommunen kan være behjælpelig og bidrage med den ekspertise den besidder det være sig hjælp til byforskønnelse og byfornyelse støtte til bygningsforbedringer, råd og vejledning. Men det er også vigtigt at der arbejdes for en let og sikker adgang til de nærliggende naturoplevelser. Netop naturen er en af de vigtigste attraktionsværdier ved at bo i landdistrikterne. Der skal således være områder, der appellerer til stille oplevelser og områder, hvor der gives plads til leg og bevægelse. Desuden skal kulturen blomstre. Kulturelle tilbud hører ikke kun til i byerne. Teater, musik, kunst og foredragsarrangementer er og skal fortsat være en del af oplevelsesmulighederne i kommunens landdistrikter, hvor der er grundlag for det. Der skal arbejdes for at tilgængelighed til aktiviteter og oplevelser af kulturel karakter både på amatørniveau og på mere professionelt niveau fortsat udbygges. Men det er ikke tilstrækkeligt, at det kun er i landdistrikterne, at der er kendskab til lokalområdernes særlige identitet og kvaliteter. Vi ønsker at det vægtes højt, at kendskabet til den særlige identitet og kvaliteter udbredes. Landdistrikterne rummer en mangfoldighed af boformer og attraktive, levende landsbymiljøer, der har fokus på fællesskab og trygge opvækstvilkår for børn og unge. Disse værdier og den gode fortælling herom skal markedsføres overfor kommunens øvrige indbyggere, potentielle tilflyttere, erhvervslivet og turister. Der er et behov for synliggørelse, og det mål kan bedst opnås ved at bruge mange forskellige platforme Hvad vil kommunen gøre: - Stille egne grønne arealer til friluftsliv til rådighed for forskellige oplevelsesmuligheder fra ro og hvile til aktivitet og kreativitet - Etablere faciliteter der motiverer til et aktivt liv f.eks. mountainbikeruter, fitnessfaciliteter, formidlingshytter eller hundeskove på kommunale arealer både til organiseret og uorganiseret brug - Give plads til urørt natur, samt uforstyrrede områder, hvor naturen skal opleves i stilhed - Skabe sammenhængende stinet med et højt naturindhold og sikre, at der er faciliteter til ophold og primitiv overnatning i udvalgte områder - Sikre adgangen til åer, vandløb, søer, hav (og fjord) for at fremme aktiviteter ved vand - Støtte borgere og foreninger, der ønsker at lave stinet, samlingssteder og aktiviteter i naturen med rådgivning og puljemidler

16 16 - Arbejde aktivt med formidling af natur-, kultur- og lokalhistorie samt aktivitets- og oplevelsesmuligheder i naturen. Det gøres både gennem naturvejledere, formidlingsskilte og elektroniske medier (Esbjerg Kommune har foretaget et grundigt analysearbejde af kulturmiljøerne i landdistrikterne. Kommunen har således et beredskab til oplysning og vidensdeling om kulturhistorien (og dermed landsbyernes grundlæggende identitet), som ikke findes i ret mange andre kommuner) - Inddrage naturen aktivt i forbindelse med tiltrækning af borgere og turister til kommunen. - Understøtte aktiviteter af kulturel karakter i landdistrikterne - Medvirke til at synliggøre de gode historier via trykte og elektroniske medier i samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv - Støtte byernes egne informationsinitiativer med råd, vejledning, kursusaktiviteter, puljemidler og omtale - Igangsætte aktiviteter med fokus på at synliggøre landdistrikternes potentiale som bosted og turistmål Hvad kan borgere, foreninger og erhvervslivet gøre: - Udvikle lokale projekter, der giver adgang til naturen, f.eks. stier omkring og imellem byerne - Hjælpe det gode samarbejde mellem brugergrupper og lodsejere i gang - Påtage sig vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med lokale projekter - Hjælpe aktivt med udarbejdelse af naturprojekter på privat jord - Sikre at der ryddes op efter egne og foreningers aktiviteter i naturen - Foreninger kan lave aktiviteter i naturen f.eks. løb, ridning, jagt eller formidlingsaktiviteter - Foreninger kan aktivt medvirke til at undgå konflikter mellem brugergrupper ved hensyntagen og gensidig accept, samt oplysning om egne aktiviteter - Landbrug og skovbrug kan hvor det er muligt tillade stier og aktiviteter på deres arealer - Under hensyn til naturen kan erhvervslivet lave kommercielle natur- og friluftsaktiviteter, f.eks. sejlads og guidede rideture - Fortælle venner og bekendte om fordelene ved at bo i landdistrikterne - Holde eget hus, have, fortov i pæn stand - Deltage i fælles oprydningsdage, så byen fremstår pæn og velholdt - Markedsføre byen og områdets kvaliteter og aktiviteter i lokalsamfundet og i et større opland, når det er relevant

17 17 - Foreninger og erhvervsdrivende kan samarbejde om lokale events, udvikling af oplevelsesøkonomi og markedsføring af lokale produkter - Samarbejde med nabobyerne/-sognene om markedsføring af områdets samlede aktiviteter og muligheder - Holde hjemmesider, facebook profiler m.fl. opdaterede, så de fremstår som aktive medier - Udarbejde folder om byen og lade ejendomsmæglere dele den ud Succeskriterier for indsatsen er: - At der årligt støttes lokale natur- og friluftsprojekter via puljemidler - At der årligt understøttes større natur- og friluftsprojekter via rådgivning, puljemidler og eksterne midler - At der årligt etableres projekter, der fremmer aktiviteter og tilgængelighed til vandløb, søer (fjord) og kyst. - At der er opstået et kendskab til landsbyerne blandt borgere, erhvervslivet og turister - At der gennemføres et antal kulturarrangementer med støtte fra puljemidler. Frivillighedspris Som noget nyt vil Esbjerg Kommune indføre en såkaldt frivillighedspris. Hensigten med prisen er at synliggøre og hædre de mange gode kræfter og de gode eksempler, som kan inspirere alle, der lægger tid og energi i udvikling af kommunens landdistrikter. Indstilling til årets frivillighedspris foregår ved nomineringer fra borgere og foreninger i de enkelte byer. Lokalrådskonference Lokalrådskonferencen er tænkt som en konference med deltagelse af ildsjæle, foreningsfolk, lokalråd, institutioner, politikere og borgere m.fl., der har interesse for landdistrikternes vilkår. Indholdet vil blive til i samarbejde med lokalsamfundene. Konferencen skal bl.a. være med til at inspirere til fremtidige indsatsområder for udvikling i kommunens landdistrikter. Konferencen tænkes afholdt hvert andet år.

18 18 Kommunale puljer og ordninger Det er muligt at fremsende ønsker til budgetforhandlingerne, som finder sted årligt. Er der således lokale ønsker med et vist økonomisk volumen er det muligt at fremsende disse, således at de kan indgå i drøftelserne og prioriteringerne i forbindelse med den kommunale budgetlægning. Derudover har Esbjerg Kommune en række lokale puljer og nogle ordninger, der på hver deres måde kan understøtte nogle af de ønsker, initiativer og projekter, der er der rundt om i kommunen og i kommunens landdistrikter. Den fritidskulturelle anlægspulje kan støtte idræts- og fritidslivet. Læs mere her: - NEM puljen er tiltænkt kultur- og idrætsarrangementer. Læs mere her: - (( og-idrætsarrangementer.aspx) Landdistriktspuljen kan støtte projekter, der bidrager til at opfylde målsætningerne i landdistriktspolitikken og kan søges af projektholdere i kommunens landdistrikter. Læs mere her: - Der er desuden en lokalrådspulje, der kan søges til gode projekter i hele kommunen. Læs mere her: - I kommunen er der endvidere en underskudsgarantiordning tiltænkt kulturelle arrangementer. Læs mere her: -

19 19 Med virkning fra 1. januar 2014 er der i kommunen etableret en landsbypedelordning. Entreprenøren fungerer som arbejdsgiver, men det er ude i lokalområderne, at arbejdet skal udføres. Meningen er at landsbypedellerne i et team kører ud i lokalområderne og udfører landsbypedelarbejdet. Landsbypedellerne må ikke tage arbejdet fra en ordinær ansat. Det betyder, at man ikke må fyre en medarbejder, for at få plads til en landsbypedel. Man må heller ikke lade en landsbypedel udføre arbejde, som man tidligere har betalt en privat for at få udført. Som et eksempel kan nævnes maling af forsamlingshus; Har man tidligere betalt en maler for at få forsamlingshuset malet, kan dette arbejde ikke overtages af landsbypedellen. Men har forsamlingshuset tidligere været malet af frivillige, må landsbypedellen godt male forsamlingshuset. Lokalråd, borgerforeninger samt idræts- og fritidsforeninger med flere kan gøre brug af landsbypedelordningen. Betegnelsen landsbypedel er nok lidt misvisende, da ordningen gælder i hele kommunen og ikke bare i landsbyerne, men det er den betegnelse man igennem nogle år har lært at kende, og derfor holder vi fast i det. Nedrivningspuljen: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har en pulje til tilskud til nedrivning af ejendomme i landdistrikterne (bysamfund med mindre end indbyggere). Fra denne pulje har Esbjerg kommune fået i alt 2 x 1,3 millioner. Kommunen skal selv bidrage økonomisk til puljen. Lokalråd kan byde ind med emner til nedrivning. Midlerne kan også anvendes til bygningsforbedringer. Nyttige links: Liv og Land, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters officielle side, der handler om landdistrikterne herunder ministeriets initiativer på landdistriktsområdet: Lokale- og Anlægsfonden: Friluftsrådet:

20 20 Værktøjskasse med inspiration til planlægning af arbejdet i forbindelse med gennemførelse af større anlægsprojekter: Esbjerg Kommunes side om lokalråd og landdistrikter: