Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Transkript

1 Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september Konsulent: Carsten Bjørn

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5 DE ENKELTE ARTER...6 ABORRE (PERCA FLUVIATILIS L.)...6 BRASEN (ABRAMIS BRAMA L.)...8 BRASENSKALLE...10 GEDDE (ESOX LUCIUS L.)...11 HORK (ACERINA CERNUA L.)...13 KARUSSE (CARASSIUS CARASSIUS L.)...15 RUDSKALLE (SCARDINIUS ERYTHROPHTHALMUS L.)...16 SANDART (LUCIOPERCA LUCIOPERCA L.)...17 SKALLE (RUTILUS RUTILUS L.)...19 SUDER (TINCA TINCA L.)...21 SAMLET BIOMASSE...23 FANGSTENS FORDELING I SØEN...24 REFERENCER

3 Resumé Formål Metoder Resultater I forbindelse med restaureringen af Frederiksborg Slotssø, er der i perioden august 2005 udført en undersøgelse af fiskebestanden. Formålet med undersøgelsen var at undersøge fiskebestandens størrelse og sammensætning, efter de to første opfiskningsperioder. Fiskeundersøgelsen fulgte samme metoder som en tilsvarende undersøgelse i 2004, udført af Fiskeøkologisk Laboratorium. Der blev således sat 30 garn (biologiske oversigtsgarn) fordelt over hele søen. Der blev desuden udført en supplerende undersøgelse af fiskebestanden i Lille Slotssø, hvor der blev sat 2 garn. Fangsten var fordelt på 9 arter: Aborre, brasen, gedde, hork, karusse, rudskalle, sandart, skalle og suder, samt brasenskaller, der er en hybrid mellem skalle og brasen. Både antals- og vægtmæssigt var fangsten domineret af skaller, hvoraf årsyngelen antalsmæssigt udgjorde en meget stor del. Brasenbestanden var moderat, men dog stadig af en størrelse der kan have betydning for miljøtilstanden. Den samlede biomasse i Frederiksborg Slotssø er ved denne undersøgelse beregnet til 6,7 ton, hvoraf de 5,6 ton er fredfisk. Biomassen af fredfisk er siden undersøgelsen i 2004 faldet med cirka 3,4 ton, hvoraf skalle og brasen står for de største fald med henholdsvis 2,2 ton og 0,9 ton. Biomassen af rovfisk er ligeledes reduceret en del i forhold til Dette gælder især for aborre og sandarts vedkommende, hvorimod bestanden af gedder er vokset. Artssammensætningen og størrelsen af fiskebestanden i Lille Slotssø adskilte sig ikke væsentligt fra hovedbassinet. 2

4 Materialer og metoder Fiskeundersøgelsen blev udført i perioden august Der blev i alt sat 32 garn, fordelt på 30 garn i hovedbassinet og 2 garn i området der kaldes Lille Slotssø. Undersøgelsen fulgte vejledningen fra Danmarks Miljøundersøgelser /1/ og de 30 garn i hovedbassinet blev derfor fordelt på de 6 sektioner søen blev inddelt i (figur 1). Der blev desuden foretaget et orienterende elektrofiskeri af en halv times varighed i bredzonen. Metoden var den samme som anvendt ved fiskeundersøgelserne i 1998 og 2004 /2/. Hovedbassinet Hovedbassinet i Frederiksborg Slotssø blev opdelt i 6 sektioner, hvor der blev sat 5 garn i hver. Placeringen af garnene fremgår af figur 1. De 5 garn i hver sektion var fordelt på 2 bundstående garn i littoralzonen, henholdsvis vinkelret og parallelt med bredden, og 3 garn placeret i den pelagiske zone, cirka halvvejs mod midten af søen. Da springlaget ved denne undersøgelse lå i cirka 3 meters dybde, blev de 3 pelagiske garn sat henholdsvis i overfladen, fra 0,75 til 2,25 meter og fra 1,5 til 3 meters dybde. Garnene blev sat mellem klokken 16 og 18 og røgtet igen mellem klokken 6 og 8 den efterfølgende morgen. Sektion 4 Sektion 5 Lille Slotssø Sektion 6 Sektion 3 Overflade 0,75 2,25 meters dybde 1,5 3,0 meters dybde Bundstående garn Sektion 2 Sektion 1 Figur 1. Kort over Frederiksborg Slotssø, med placeringen af de biologiske oversigtsgarn. 3

5 Lille Slotssø Udstyr I det område der kaldes Lille Slotssø blev der sat 2 bundstående garn, henholdsvis parallelt og vinkelret på bredden. Proceduren for garnsætningen var den samme som i hovedbassinet. Garnene der blev anvendt var såkaldte biologiske oversigtsgarn (Lundgren Gællenet), der er 42 meter lange og 1,5 meter høje. De består af 14 sektioner med varierende maskevidde, fra 6,25 75 mm. Til elektrofiskeriet blev anvendt en generator på 2000 Watt. Fangsthåndtering Alle fisk blev artsbestemt og målt til nærmeste halve centimeter (rundet ned). Målingen blev foretaget fra snudespids til halekløft. For hver art blev mindst 5 individer indenfor hver cm-klasse målt til nærmeste mm og vejet. Rovfisk blev så vidt muligt genudsat. Beregninger Den gennemsnitlige fangst pr. garn (CPUE) blev for hver art udregnet i antal og vægt, både for de enkelte sektioner og for hele søen. For hver enkelt art er der beregnet gennemsnitsvægt og gennemsnitslængde. Længde-vægt relationer er beregnet efter formlen: Vægt = a * længde b, hvor a- og b-værdierne er bestemt ud fra de fisk der både er målt og vejet. Konditionsfaktorer er beregnet efter formlen: K = 100 * vægt / længde 3, hvor vægten måles i gram og længden i cm. Garnfangsten er omregnet til estimerede biomasser for de enkelte arter. Beregningsmetoden er baseret på erfaringstal for omregning fra garnfangst til biomasse. Det skal bemærkes, at usikkerheden ved denne beregningsmetode er relativt stor. Alle beregninger er foretaget separat for fisk større og mindre end 10 cm. 4

6 Resultater Garnfiskeriet i hovedbassinet og Lille Slotssø resulterede i en samlet fangst på fisk med en samlet vægt på næsten 171 kg. Fangsten var fordelt på 9 arter, samt brasenskaller, der er en hybrid mellem brasen og skalle. Antal Vægt (g) Aborre Brasen Brasenskalle Gedde Hork Karusse Rudskalle Sandart Skalle Suder Total Som det fremgår af ovenstående tabel var skallen den dominerende art, både antalsmæssigt (88%) og vægtmæssigt (57%). I de efterfølgende afsnit vil fangsten blive gennemgået for de enkelte arter. Fangsterne beskrives separat for hovedbassinet og for området der kaldes Lille Slotssø. Fangsterne i hovedbassinet sammenlignes med fangsterne ved fiskeundersøgelsen i 2004 /2/. Fangsten opgøres pr. garn (CPUE) i både antal og vægt. Der angives desuden gennemsnitsvægt, gennemsnitslængder og estimerede biomasser for fisk henholdsvis større og mindre end 10 cm. Der vises længdefordelinger for de enkelte arter og der gives en vurdering af artens rumlige fordeling i søen. For mere detaljerede opgørelser af fangsten henvises til bilag A E. 5

7 De enkelte arter Hovedbassinet Aborre (Perca fluviatilis L.) Antal pr. garn (CPUE) 7,0 6,3 13,3 Vægt pr. garn (CPUE) 28,1 387,0 415,1 Gennemsnitsvægt (g) 4,0 61,1 31,1 Gennemsnitslængde 6,3 14,3 10,1 Estimeret biomasse (kg) Den samlede fangst af aborrer var lavere end ved undersøgelsen i Dette skyldes hovedsageligt en lavere fangst af aborrer > 10 cm, idet fangsten af småaborrer stort set var ens de to år. Den estimerede biomasse er faldet fra 692 kg i 2004 til 326 kg i Antal aborrer 3 2,5 Pr. elbefiskning 2 1,5 1 0, Figur 2. Længdefordelingen af aborrer i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste en klar dominans af unge fisk, med 3 tydelige årgangstoppe ved henholdsvis 6 cm, 11,5 cm og 15 cm. Der er for første gang siden 1987 fanget aborrer på mere end 30 cm. Den rumlige fordeling i søen viste, at årsyngelen primært holdt til i den sydvestlige del af søen (sektion 2 og 3), mens de store og rovlevende aborrer foretrak den nordlige del af søen (sektion 4 og 5). Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Aborrer < 10 cm, antal 2,8 16,8 11,8 8,0 2,4 0,2 Aborrer > 10 cm, antal 2,6 8,4 6,6 13,2 6,0 1,2 Gennemsnitsvægt (g) 22,4 17,2 18,5 46,1 65,6 48,7 6

8 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 3,5 3,5 7,0 Vægt pr. garn (CPUE) 15,4 120,2 135,6 Gennemsnitsvægt (g) 4,4 34,4 19,4 Gennemsnitslængde 6,6 12,6 9,6 Estimeret biomasse (kg) Forekomsten af aborrer var væsentligt lavere i Lille Slotssø end i hovedbassinet. Gennemsnitsvægten var ligeledes lavere og der kun fanget et enkelt individ større end 15 cm. Lille Slotssø ser således ikke ud til at være et område der benyttes i særlig høj grad af søens aborrebestand, hverken som opvækst- eller fourageringsområde. Antal aborrer 3 2,5 2 1,5 1 0, Figur 3. Længdefordelingen af aborrer i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Aborrebestanden i Frederiksborg Slotssø er beskeden og domineret af 0-, 1- og 2-årige fisk. Der er få potentielt rovlevende fisk. Det er dog positivt, at der for første gang i næsten 20 år er fanget aborrer større end 30 cm, endda 3 af slagsen. 7

9 Brasen (Abramis brama L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 1,3 4,6 5,8 Vægt pr. garn (CPUE) 6,7 903,7 910,3 Gennemsnitsvægt (g) 5,3 197,9 156,1 Gennemsnitslængde 6,3 20,2 17,2 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af brasener var lavere end i 2004, både for fisk større og mindre end 10 cm. Gennemsnitsvægten for brasener større end 10 cm var højere end i 2004, hvilket skyldes en øget forekomst af brasener mellem 20 og 25 cm. Der er formentlig tale om samme årgang som i 2004 var cm og udgjorde en væsentlig del af den samlede brasenbestand. Den estimerede biomasse er faldet fra 2229 kg i 2004 til 1316 kg i Antal brasen 1,2 1,0 Pr. elbefiskning 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 4. Længdefordelingen af brasen i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste en dominans af 2-årige brasener på ca. 15 cm, mens forekomsten af årsyngel og etårige fisk er relativt lav. Der blev fanget få større brasen, med i alt kun 9 fisk over 30 cm. Den rumlige fordeling af fangsten viste, at de mindste brasen forekom i størst tæthed i den sydlige del af søen (sektion 1 og 2), mens de større brasen hovedsageligt opholdt sig i den sydvestlige del af søen (sektion 2). Den høje gennemsnitsvægt i sektion 1 for fisk større end 10 cm, skyldes fangsten af 4 brasener større end 30 cm. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Brasen < 10 cm, antal 1,6 2,2 1,4 0,6 1,4 0,4 Brasen > 10 cm, antal 2,4 9,4 4,6 5,0 5,2 0,8 Gennemsnitsvægt (g) 235,0 142,6 121,8 198,8 119,3 196,9 8

10 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 1,0 8,5 9,5 Vægt pr. garn (CPUE) 5,5 1743,6 1749,1 Gennemsnitsvægt (g) 5,5 205,1 184,1 Gennemsnitslængde 6,8 21,2 19,7 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af brasen større end 10 cm var væsentligt højere i Lille Slotssø end i hovedbassinet. Derimod adskilte fangsten af de mindste brasen sig ikke fra hovedbassinet. Længdefordelingen viste, ligesom i hovedbassinet, en markant forekomst af brasen mellem 20 og 25 cm. Tætheden af de større brasen var højere i Lille Slotssø end i hovedbassinet, hvilket primært kan tilskrives en stor forekomst af mellemstore brasen på cm. Antal brasen 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 5. Længdefordelingen af brasen i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Brasenbestanden i Frederiksborg Slotssø er næsten halveret siden undersøgelsen i Der er dog stadig en del fisk mellem 15 og 25 cm. Forekomsten af de største brasen (> 30 cm) kan være underestimeret, idet fangsteffektiviteten for store brasen erfaringsmæssigt er lav i de anvendte garn. Det ser ikke ud til at brasen har haft særlig god gydesucces i 2005, hvilket er særdeles positivt i forhold til restaureringen. 9

11 Brasenskalle Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 0,2 0,7 0,9 Vægt pr. garn (CPUE) 0,7 43,3 44,0 Gennemsnitsvægt (g) 4,3 59,0 48,9 Gennemsnitslængde 6,2 15,0 13,4 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af brasenskaller var stort set uændret i forhold til undersøgelsen i Længdefordelingen viste en beskeden fangst af årsyngel og etårige fisk, men en mere markant top omkring 15 cm. Der blev ikke fanget individer større end 18,6 cm. Antal brasenskalle 0,4 0,3 Pr. elbefiskning 0,2 0, Figur 6. Længdefordelingen af brasenskaller i hovedbassinet, august På grund af den lave samlede fangst, er det svært at vurdere den rumlige fordeling af brasenskaller i søen. De fleste fisk blev dog fanget i sektion 2 og 6. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Brasenskaller < 10 cm, antal 0,4 0,2 0 0,2 0,2 0 Brasenskaller > 10 cm, antal 0,6 1,0 0,6 0,4 0,4 1,4 Gennemsnitsvægt (g) 22,5 58,2 66,7 53,5 42,6 53,0 Lille Slotssø Ingen fangst af brasenskaller. Samlet vurdering Bestanden af brasenskaller er formentlig lille og uden væsentlig betydning for miljøtilstanden. 10

12 Gedde (Esox lucius L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,2 0,2 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 313,2 313,2 Gennemsnitsvægt (g) ,4 1879,4 Gennemsnitslængde - 58,8 58,8 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af gedder var, ligesom ved tidligere undersøgelser, lav. Der blev fanget i alt 6 gedder, heraf 5 i garnene og 1 ved elektrofiskeriet. Vægtmæssigt var fangsten dog væsentligt højere end ved de foregående undersøgelser, hvilket bl.a. skyldes en højere gennemsnitsvægt. Den estimerede biomasse er steget fra 77 kg i 2004 til 376 kg i Antal gedde 1,2 1,0 Pr. elbefiskning 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 7. Længdefordeling af gedder i hovedbassinet, august Fangsten af gedder var for lav til at det er muligt at vurdere den rumlige fordeling af gedderne. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Gedder < 10 cm, antal Gedder > 10 cm, antal 0,4 0 0,2 0,4 0 0 Gennemsnitsvægt (g)

13 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 0,0 1,0 1,0 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 946,5 946,5 Gennemsnitsvægt (g) - 946,5 946,5 Gennemsnitslængde - 48,3 48,3 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget i alt 2 gedder i Lille Slotssø. Gedderne var lidt mindre end gennemsnittet i hovedbassinet, men til gengæld ser det ud til at tætheden af gedder er højere i Lille Slotssø. Antal gedder 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 8. Længdefordeling af gedder i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af gedder ser ud til at være af en rimelig god størrelse. Det ser dog ud til at gedderne ikke har den store gydesucces, idet der hverken ved denne eller sidste års undersøgelse, blev fanget årsyngel. Det er muligt at geddeyngelen, på grund af den manglende undervandsvegetation, primært opholder sig ved skjulesteder som udhængende træer og i rørskoven, hvilket kan forklare den lave fangst. Hvis det derimod skyldes at bestanden af geddeyngel er meget lav, bør det overvejes om der skal skabes kunstige gyde- og opvækstområder, hvis ikke undervandsvegetationen får fat. 12

14 Hork (Acerina cernua L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 10,7 0,4 11,1 Vægt pr. garn (CPUE) 49,0 7,4 56,5 Gennemsnitsvægt (g) 4,6 18,6 5,1 Gennemsnitslængde 5,7 10,3 5,9 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af hork var relativt uændret i forhold til undersøgelsen i Der var lidt flere af de mindste fisk, men lidt færre af de største. Den estimerede biomasse er faldet fra 142 kg i 2004 til 105 kg i Antal hork Pr. elbefiskning Figur 9. Længdefordeling af hork i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste 2 toppe ved henholdsvis 5 og 9 cm, hvilket er almindeligt for danske søer. Den rumlige fordeling af hork viste en klar præference for sektionerne 2 og 4, hvor der tilsammen blev fanget mere end 74 % af den samlede fangst. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Hork < 10 cm, antal 1,8 16,8 9,4 31,2 5,0 0 Hork > 10 cm, antal 0,2 0,4 0 1,0 0,8 0 Gennemsnitsvægt (g) 5,0 5,2 3,6 4,7 9,4-13

15 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 32,0 0,0 32,0 Vægt pr. garn (CPUE) 83,1 0,0 83,1 Gennemsnitsvægt (g) 2,6-2,6 Gennemsnitslængde 5,0-5,0 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af hork var væsentligt større i Lille Slotssø end i hovedbassinet, hvilket især skyldes en meget stor forekomst af årsyngel (figur 10). Den estimerede biomasse er på 70 kg i Lille Slotssø, hvilket betyder at hork udgør en væsentlig del af den samlede fiskebestand i dette område. Det ser ud til at Lille Slotssø fungerer som et vigtigt opvækstområde for hork. Antal hork Figur 10. Længdefordeling af hork i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af hork var ved undersøgelsestidspunktet af en sådan størrelse, at den ikke udgør nogen trussel mod restaureringsprojektet. Det ser dog ud til at hork har haft god gydesucces i Hvis denne store årgang fører til en væsentlig forøgelse i bestandsstørrelsen, hvilket bl.a. kan ske som følge af en nedsat fødekonkurrence fra brasen, kan denne bestand potentielt påvirke bestanden af aborrer negativt. Dette skyldes, at hork fødekonkurrerer med aborren i det stadie hvor aborren lever af bunddyr. Hvis denne fødekonkurrence bliver for stor kan det resultere i, at færre aborrer når det rovlevende stadie. 14

16 Hovedbassinet Karusse (Carassius carassius L.) Antal pr. garn (CPUE) 0 0,03 0,03 Vægt pr. garn (CPUE) 0 16,0 16,0 Gennemsnitsvægt (g) - 479,0 479,0 Gennemsnitslængde - 23,5 23,5 Estimeret biomasse (kg) Der blev kun fanget én karusse ved undersøgelsen. Den målte 23,5 cm og vejede 479 gram. Lille Slotssø Samlet vurdering Ingen fangst. Bestanden af karusser må formodes at være lille og uden betydning for miljøtilstanden i søen. 15

17 Hovedbassinet Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus L.) Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,07 0,07 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 4,1 4,1 Gennemsnitsvægt (g) - 61,1 61,1 Gennemsnitslængde - 14,3 14,3 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget 2 rudskaller i garnene. De målte henholdsvis 11,7 cm og 17,2 cm (figur 11). Ved elektrofiskeriet blev der yderligere fanget 2 stk. årsyngel på 2,3 2,5 cm. Antal rudskaller 1,2 1,0 Pr. elbefiskning 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 11. Længdefordeling af rudskaller i hovedbassinet, august Figur 11. Længdefordelingen af rudskaller i hovedbassinet, august Lille Slotssø Samlet vurdering Ingen fangst af rudskaller. Bestanden af rudskaller må formodes at være lille og uden betydning for miljøtilstanden i søen. 16

18 Hovedbassinet Sandart (Lucioperca lucioperca L.) Antal pr. garn (CPUE) 1,8 1,0 2,8 Vægt pr. garn (CPUE) 11,6 300,2 311,7 Gennemsnitsvægt (g) 6,5 300,2 112,7 Gennemsnitslængde 8,5 16,6 11,4 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af sandart bestod, udover 4 større individer, udelukkende af årsyngel (figur 12). I forhold til 2004 var fangsten af årsyngel næsten firedoblet, hvilket indikerer at sandarten har haft god gydesucces i Fangsten af større fisk var derimod lavere, men der er tale om så få fisk, at det er svært at vurdere bestandsstørrelsen af disse. Den estimerede biomasse er faldet fra 1074 kg i 2004 til 326 kg i Antal sandart 2,0 1,6 Pr. elbefiskning 1,2 0,8 0,4 0, Figur 12. Længdefordelingen af sandart i hovedbassinet, august Fangsten af sandart var størst i den vestlige del af søen, dvs. i sektion 2, 3 og 4, hvor hovedparten af årsyngelen og alle 4 større fisk blev fanget. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sandart < 10 cm, antal 0,8 2,8 2,6 3,0 0,4 1,0 Sandart > 10 cm, antal 0,6 3,2 0,4 1,4 0,4 0 Gennemsnitsvægt (g) 8,3 137,8 219,7 81,3 9,3 7,9 17

19 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 2,0 1,5 3,5 Vægt pr. garn (CPUE) 13,5 15,6 29,1 Gennemsnitsvægt (g) 6,7 10,4 8,3 Gennemsnitslængde 8,6 10,0 9,2 Estimeret biomasse (kg) Der blev kun fanget årsyngel af sandart i Lille Slotssø (figur 13). Fangsten adskilte sig ikke væsentligt fra fangsten i hovedbassinet. Antal sandart 2,0 1,6 1,2 0,8 0,4 0, Figur 13. Længdefordelingen af sandart i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af sandart var ved undersøgelsestidspunktet domineret af en relativt høj forekomst af årsyngel, hvilket er positivt for fremtiden. Der er dog meget få større sandart, hvilket indikerer at gydesuccesen har været relativt dårlig de seneste år. 18

20 Skalle (Rutilus rutilus L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 197,8 64,4 262,2 Vægt pr. garn (CPUE) 595,6 2474,9 3070,5 Gennemsnitsvægt (g) 3,0 38,4 11,7 Gennemsnitslængde 5,4 12,7 7,2 Estimeret biomasse (kg) Antalsmæssigt var fangsten af småskaller steget kraftigt i forhold til undersøgelsen i 2004, hvilket især skyldes en meget stor forekomst af årsyngel i år. Blandt de større skaller var der sket et mindre fald i både antal og biomasse. Den estimerede biomasse er faldet fra 6231 kg i 2004 til 4046 kg i Antal skaller ,43 Pr. elbefiskning Figur 14. Længdefordelingen af skaller i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste 2 tydelige toppe ved henholdsvis 4-5 cm og 7-8 cm, hvilket svarer til årsyngel og etårige fisk, og en mindre markant top ved cm (figur 14). Den rumlige fordeling af skallerne viste, at tætheden af både yngel og større fisk var højest i den vestlige del af søen, særligt i sektion 2 og 3. For yngelens vedkommende var der dog tale om høje tætheder i alle sektioner, undtagen i sektion 6. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Skalle < 10 cm, antal 197,6 265,0 287,2 140,8 210,4 86,0 Skalle > 10 cm, antal 32,6 82,0 86,6 84,2 58,6 42,4 Gennemsnitsvægt (g) 7,3 11,6 10,9 17,0 10,9 14,6 19

21 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 96,0 57,0 153,0 Vægt pr. garn (CPUE) 461,1 2198,8 2659,9 Gennemsnitsvægt (g) 4,8 38,6 17,4 Gennemsnitslængde 6,2 12,6 8,6 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af skaller i Lille Slotssø var mindre end i hovedbassinet. Længdefordelingen (figur 15) viser stort set de samme toppe, men især for årsyngelens vedkommende er der tale om meget lavere tætheder. Lille Slotssø ser således ikke ud til at have nogen særlig betydning for søens samlede bestand af skaller. Antal skaller Figur 15. Længdefordelingen af skaller i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af skaller var ved undersøgelsestidspunktet stadig meget stor. I forbindelse med restaureringsprojektet er det dog positivt, at der er sket et markant fald i den samlede biomasse. Den høje forekomst af årsyngel er noget der kræver særlig opmærksomhed ved den fremtidige opfiskningsindsats, idet disse fisk udgør en potentiel trussel mod projektets succes. Denne størrelse skaller lever udelukkende af zooplankton og vil, med de tætheder der er fundet ved denne undersøgelse, uden problemer kunne holde mængden af zooplankton nede. Oven i det skal lægges, at bestanden af årsyngel formentlig er underestimeret, idet mange af garnene var så tæt besatte med fisk, at der sandsynligvis har været en form for skræmme-effekt (eller der har simpelthen ikke været plads til flere fisk!). 20

22 Suder (Tinca tinca L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,1 0,1 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 150,0 150,0 Gennemsnitsvægt (g) ,0 1500,0 Gennemsnitslængde - 44,2 44,2 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af sudere udgjordes af 3 individer mellem 43 og 46 cm (figur 16). I forhold til undersøgelsen i 2004 er dette en stigning, idet der ikke blev fanget sudere i Den estimerede biomasse er steget fra 0 kg i 2004 til 150 kg i Antal suder 0,6 0,5 Pr. elbefiskning 0,4 0,3 0,2 0, Figur 16. Længdefordelingen af sudere i hovedbassinet, august Den lave samlede fangst gør det svært at vurdere hvilke områder af søen suderen foretrækker. De tre fisk blev fanget i sektion 1 og 4. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Suder < 10 cm, antal Suder > 10 cm, antal 0, ,2 0 0 Gennemsnitsvægt (g)

23 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,5 0,5 Vægt pr. garn (CPUE) 0 365,0 365,0 Gennemsnitsvægt (g) - 730,0 730,0 Gennemsnitslængde - 35,5 35,5 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget én enkelt suder i Lille Slotssø. Denne fisk var væsentligt mindre end de tre fisk fanget i hovedbassinet (figur 17). Den lave fangst gør det svært at vurdere bestandsstørrelsen i Lille Slotssø. Antal suder 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Figur 17. Længdefordelingen af sudere i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden var på undersøgelsestidspunktet relativt lille og formentlig domineret af enkelte årgange. Fraværet af mindre sudere tyder på ringe gydesucces. 22

24 Samlet biomasse Estimeret biomasse Den samlede fiskebiomasse i Frederiksborg Slotssø er beregnet til ca. 6,7 ton. Biomassen af de enkelte arter er vist i figur 18. Biomasse (kg) Fisk > 10 cm Fisk < 10 cm Skalle Brasen Aborre Hork Rudskalle Karusse Suder Gedde Sandart Brasenskalle Figur 18. Estimerede biomasser for de enkelte arter i hovedbassinet, august Biomassen af fredfisk (skalle, brasen, rudskalle, karusse, suder og brasenskalle) er beregnet til kg, hvoraf skalle og brasen udgør langt størsteparten. I forhold til undersøgelsen i 2004, er dette en nedgang på cirka 3400 kg. Denne nedgang er fortrinsvis sket hos skaller og brasen, hvor bestanden er reduceret med henholdsvis 2185 kg og 913 kg. Bestanden af karusser ser dog også ud til at være reduceret betragteligt, idet der er sket et fald i den beregnede biomasse fra 471 til 16 kg. Biomassen af både aborre og sandart er faldet væsentligt siden sidste år, hvorimod biomassen af gedde er steget. Samlet udgør rovfiskene en biomasse på lige knap et ton. 23

25 Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø, august 2005 Fangstens fordeling i søen Både skaller og brasen, der er de vigtigste arter opfiskningen rettes mod, opholdt sig på undersøgelsestidspunktet primært i den vestlige del af søen (figur 19). De største fangster af små såvel som store skaller og brasen blev således gjort i enten sektion 2 eller 3. Aborreyngelen forekom ligeledes i størst tætheder i sektion 2 og 3, mens de store aborrer så ud til at foretrække den nordvestlige del af søen (sektion 4). Hork og små sandart forekom i størst tætheder i sektion 4 og for horkens vedkommende ligeledes i Lille Slotssø. De store sandart foretrak sektion 2. De øvrige arter blev fanget i så lavt et antal, at det er svært at konkludere noget om deres foretrukne levesteder på undersøgelsestidspunktet. Sektion 4 Sektion 5 Lille Slotssø Sektion 6 Sektion 3 Sektion 1 Sektion 2 Figur 19. Kort over Frederiksborg Slotssø, med de foretrukne levesteder for aborre, skalle, hork og brasen. De små fisk symboliserer fisk mindre end 10 cm og de store symboliserer fisk større end 10 cm. 24

26 Referencer 1/ Mortensen, E., Jensen, H. J., Müller, J. P. & Timmermann, M. (1990). Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. 2/ Fiskeøkologisk Laboratorium, (2004). Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø. Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium. 25

27 Bilagsoversigt Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bilag D: Bilag E: Bilag F: Gennemsnitlig fangst pr. garn (CPUE) i antal og biomasse. Gennemsnitlig fangst i de enkelte sektioner, antal og biomasse. Længde-vægt relationer for de enkelte arter. Beregnede konditionsfaktorer for de enkelte arter. Fangsten i de enkelte garn. Oversigt over de vigtigste parametre for de enkelte arter. 26