Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø"

Transkript

1 Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september Konsulent: Carsten Bjørn

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5 DE ENKELTE ARTER...6 ABORRE (PERCA FLUVIATILIS L.)...6 BRASEN (ABRAMIS BRAMA L.)...8 BRASENSKALLE...10 GEDDE (ESOX LUCIUS L.)...11 HORK (ACERINA CERNUA L.)...13 KARUSSE (CARASSIUS CARASSIUS L.)...15 RUDSKALLE (SCARDINIUS ERYTHROPHTHALMUS L.)...16 SANDART (LUCIOPERCA LUCIOPERCA L.)...17 SKALLE (RUTILUS RUTILUS L.)...19 SUDER (TINCA TINCA L.)...21 SAMLET BIOMASSE...23 FANGSTENS FORDELING I SØEN...24 REFERENCER

3 Resumé Formål Metoder Resultater I forbindelse med restaureringen af Frederiksborg Slotssø, er der i perioden august 2005 udført en undersøgelse af fiskebestanden. Formålet med undersøgelsen var at undersøge fiskebestandens størrelse og sammensætning, efter de to første opfiskningsperioder. Fiskeundersøgelsen fulgte samme metoder som en tilsvarende undersøgelse i 2004, udført af Fiskeøkologisk Laboratorium. Der blev således sat 30 garn (biologiske oversigtsgarn) fordelt over hele søen. Der blev desuden udført en supplerende undersøgelse af fiskebestanden i Lille Slotssø, hvor der blev sat 2 garn. Fangsten var fordelt på 9 arter: Aborre, brasen, gedde, hork, karusse, rudskalle, sandart, skalle og suder, samt brasenskaller, der er en hybrid mellem skalle og brasen. Både antals- og vægtmæssigt var fangsten domineret af skaller, hvoraf årsyngelen antalsmæssigt udgjorde en meget stor del. Brasenbestanden var moderat, men dog stadig af en størrelse der kan have betydning for miljøtilstanden. Den samlede biomasse i Frederiksborg Slotssø er ved denne undersøgelse beregnet til 6,7 ton, hvoraf de 5,6 ton er fredfisk. Biomassen af fredfisk er siden undersøgelsen i 2004 faldet med cirka 3,4 ton, hvoraf skalle og brasen står for de største fald med henholdsvis 2,2 ton og 0,9 ton. Biomassen af rovfisk er ligeledes reduceret en del i forhold til Dette gælder især for aborre og sandarts vedkommende, hvorimod bestanden af gedder er vokset. Artssammensætningen og størrelsen af fiskebestanden i Lille Slotssø adskilte sig ikke væsentligt fra hovedbassinet. 2

4 Materialer og metoder Fiskeundersøgelsen blev udført i perioden august Der blev i alt sat 32 garn, fordelt på 30 garn i hovedbassinet og 2 garn i området der kaldes Lille Slotssø. Undersøgelsen fulgte vejledningen fra Danmarks Miljøundersøgelser /1/ og de 30 garn i hovedbassinet blev derfor fordelt på de 6 sektioner søen blev inddelt i (figur 1). Der blev desuden foretaget et orienterende elektrofiskeri af en halv times varighed i bredzonen. Metoden var den samme som anvendt ved fiskeundersøgelserne i 1998 og 2004 /2/. Hovedbassinet Hovedbassinet i Frederiksborg Slotssø blev opdelt i 6 sektioner, hvor der blev sat 5 garn i hver. Placeringen af garnene fremgår af figur 1. De 5 garn i hver sektion var fordelt på 2 bundstående garn i littoralzonen, henholdsvis vinkelret og parallelt med bredden, og 3 garn placeret i den pelagiske zone, cirka halvvejs mod midten af søen. Da springlaget ved denne undersøgelse lå i cirka 3 meters dybde, blev de 3 pelagiske garn sat henholdsvis i overfladen, fra 0,75 til 2,25 meter og fra 1,5 til 3 meters dybde. Garnene blev sat mellem klokken 16 og 18 og røgtet igen mellem klokken 6 og 8 den efterfølgende morgen. Sektion 4 Sektion 5 Lille Slotssø Sektion 6 Sektion 3 Overflade 0,75 2,25 meters dybde 1,5 3,0 meters dybde Bundstående garn Sektion 2 Sektion 1 Figur 1. Kort over Frederiksborg Slotssø, med placeringen af de biologiske oversigtsgarn. 3

5 Lille Slotssø Udstyr I det område der kaldes Lille Slotssø blev der sat 2 bundstående garn, henholdsvis parallelt og vinkelret på bredden. Proceduren for garnsætningen var den samme som i hovedbassinet. Garnene der blev anvendt var såkaldte biologiske oversigtsgarn (Lundgren Gællenet), der er 42 meter lange og 1,5 meter høje. De består af 14 sektioner med varierende maskevidde, fra 6,25 75 mm. Til elektrofiskeriet blev anvendt en generator på 2000 Watt. Fangsthåndtering Alle fisk blev artsbestemt og målt til nærmeste halve centimeter (rundet ned). Målingen blev foretaget fra snudespids til halekløft. For hver art blev mindst 5 individer indenfor hver cm-klasse målt til nærmeste mm og vejet. Rovfisk blev så vidt muligt genudsat. Beregninger Den gennemsnitlige fangst pr. garn (CPUE) blev for hver art udregnet i antal og vægt, både for de enkelte sektioner og for hele søen. For hver enkelt art er der beregnet gennemsnitsvægt og gennemsnitslængde. Længde-vægt relationer er beregnet efter formlen: Vægt = a * længde b, hvor a- og b-værdierne er bestemt ud fra de fisk der både er målt og vejet. Konditionsfaktorer er beregnet efter formlen: K = 100 * vægt / længde 3, hvor vægten måles i gram og længden i cm. Garnfangsten er omregnet til estimerede biomasser for de enkelte arter. Beregningsmetoden er baseret på erfaringstal for omregning fra garnfangst til biomasse. Det skal bemærkes, at usikkerheden ved denne beregningsmetode er relativt stor. Alle beregninger er foretaget separat for fisk større og mindre end 10 cm. 4

6 Resultater Garnfiskeriet i hovedbassinet og Lille Slotssø resulterede i en samlet fangst på fisk med en samlet vægt på næsten 171 kg. Fangsten var fordelt på 9 arter, samt brasenskaller, der er en hybrid mellem brasen og skalle. Antal Vægt (g) Aborre Brasen Brasenskalle Gedde Hork Karusse Rudskalle Sandart Skalle Suder Total Som det fremgår af ovenstående tabel var skallen den dominerende art, både antalsmæssigt (88%) og vægtmæssigt (57%). I de efterfølgende afsnit vil fangsten blive gennemgået for de enkelte arter. Fangsterne beskrives separat for hovedbassinet og for området der kaldes Lille Slotssø. Fangsterne i hovedbassinet sammenlignes med fangsterne ved fiskeundersøgelsen i 2004 /2/. Fangsten opgøres pr. garn (CPUE) i både antal og vægt. Der angives desuden gennemsnitsvægt, gennemsnitslængder og estimerede biomasser for fisk henholdsvis større og mindre end 10 cm. Der vises længdefordelinger for de enkelte arter og der gives en vurdering af artens rumlige fordeling i søen. For mere detaljerede opgørelser af fangsten henvises til bilag A E. 5

7 De enkelte arter Hovedbassinet Aborre (Perca fluviatilis L.) Antal pr. garn (CPUE) 7,0 6,3 13,3 Vægt pr. garn (CPUE) 28,1 387,0 415,1 Gennemsnitsvægt (g) 4,0 61,1 31,1 Gennemsnitslængde 6,3 14,3 10,1 Estimeret biomasse (kg) Den samlede fangst af aborrer var lavere end ved undersøgelsen i Dette skyldes hovedsageligt en lavere fangst af aborrer > 10 cm, idet fangsten af småaborrer stort set var ens de to år. Den estimerede biomasse er faldet fra 692 kg i 2004 til 326 kg i Antal aborrer 3 2,5 Pr. elbefiskning 2 1,5 1 0, Figur 2. Længdefordelingen af aborrer i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste en klar dominans af unge fisk, med 3 tydelige årgangstoppe ved henholdsvis 6 cm, 11,5 cm og 15 cm. Der er for første gang siden 1987 fanget aborrer på mere end 30 cm. Den rumlige fordeling i søen viste, at årsyngelen primært holdt til i den sydvestlige del af søen (sektion 2 og 3), mens de store og rovlevende aborrer foretrak den nordlige del af søen (sektion 4 og 5). Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Aborrer < 10 cm, antal 2,8 16,8 11,8 8,0 2,4 0,2 Aborrer > 10 cm, antal 2,6 8,4 6,6 13,2 6,0 1,2 Gennemsnitsvægt (g) 22,4 17,2 18,5 46,1 65,6 48,7 6

8 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 3,5 3,5 7,0 Vægt pr. garn (CPUE) 15,4 120,2 135,6 Gennemsnitsvægt (g) 4,4 34,4 19,4 Gennemsnitslængde 6,6 12,6 9,6 Estimeret biomasse (kg) Forekomsten af aborrer var væsentligt lavere i Lille Slotssø end i hovedbassinet. Gennemsnitsvægten var ligeledes lavere og der kun fanget et enkelt individ større end 15 cm. Lille Slotssø ser således ikke ud til at være et område der benyttes i særlig høj grad af søens aborrebestand, hverken som opvækst- eller fourageringsområde. Antal aborrer 3 2,5 2 1,5 1 0, Figur 3. Længdefordelingen af aborrer i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Aborrebestanden i Frederiksborg Slotssø er beskeden og domineret af 0-, 1- og 2-årige fisk. Der er få potentielt rovlevende fisk. Det er dog positivt, at der for første gang i næsten 20 år er fanget aborrer større end 30 cm, endda 3 af slagsen. 7

9 Brasen (Abramis brama L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 1,3 4,6 5,8 Vægt pr. garn (CPUE) 6,7 903,7 910,3 Gennemsnitsvægt (g) 5,3 197,9 156,1 Gennemsnitslængde 6,3 20,2 17,2 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af brasener var lavere end i 2004, både for fisk større og mindre end 10 cm. Gennemsnitsvægten for brasener større end 10 cm var højere end i 2004, hvilket skyldes en øget forekomst af brasener mellem 20 og 25 cm. Der er formentlig tale om samme årgang som i 2004 var cm og udgjorde en væsentlig del af den samlede brasenbestand. Den estimerede biomasse er faldet fra 2229 kg i 2004 til 1316 kg i Antal brasen 1,2 1,0 Pr. elbefiskning 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 4. Længdefordelingen af brasen i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste en dominans af 2-årige brasener på ca. 15 cm, mens forekomsten af årsyngel og etårige fisk er relativt lav. Der blev fanget få større brasen, med i alt kun 9 fisk over 30 cm. Den rumlige fordeling af fangsten viste, at de mindste brasen forekom i størst tæthed i den sydlige del af søen (sektion 1 og 2), mens de større brasen hovedsageligt opholdt sig i den sydvestlige del af søen (sektion 2). Den høje gennemsnitsvægt i sektion 1 for fisk større end 10 cm, skyldes fangsten af 4 brasener større end 30 cm. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Brasen < 10 cm, antal 1,6 2,2 1,4 0,6 1,4 0,4 Brasen > 10 cm, antal 2,4 9,4 4,6 5,0 5,2 0,8 Gennemsnitsvægt (g) 235,0 142,6 121,8 198,8 119,3 196,9 8

10 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 1,0 8,5 9,5 Vægt pr. garn (CPUE) 5,5 1743,6 1749,1 Gennemsnitsvægt (g) 5,5 205,1 184,1 Gennemsnitslængde 6,8 21,2 19,7 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af brasen større end 10 cm var væsentligt højere i Lille Slotssø end i hovedbassinet. Derimod adskilte fangsten af de mindste brasen sig ikke fra hovedbassinet. Længdefordelingen viste, ligesom i hovedbassinet, en markant forekomst af brasen mellem 20 og 25 cm. Tætheden af de større brasen var højere i Lille Slotssø end i hovedbassinet, hvilket primært kan tilskrives en stor forekomst af mellemstore brasen på cm. Antal brasen 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 5. Længdefordelingen af brasen i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Brasenbestanden i Frederiksborg Slotssø er næsten halveret siden undersøgelsen i Der er dog stadig en del fisk mellem 15 og 25 cm. Forekomsten af de største brasen (> 30 cm) kan være underestimeret, idet fangsteffektiviteten for store brasen erfaringsmæssigt er lav i de anvendte garn. Det ser ikke ud til at brasen har haft særlig god gydesucces i 2005, hvilket er særdeles positivt i forhold til restaureringen. 9

11 Brasenskalle Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 0,2 0,7 0,9 Vægt pr. garn (CPUE) 0,7 43,3 44,0 Gennemsnitsvægt (g) 4,3 59,0 48,9 Gennemsnitslængde 6,2 15,0 13,4 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af brasenskaller var stort set uændret i forhold til undersøgelsen i Længdefordelingen viste en beskeden fangst af årsyngel og etårige fisk, men en mere markant top omkring 15 cm. Der blev ikke fanget individer større end 18,6 cm. Antal brasenskalle 0,4 0,3 Pr. elbefiskning 0,2 0, Figur 6. Længdefordelingen af brasenskaller i hovedbassinet, august På grund af den lave samlede fangst, er det svært at vurdere den rumlige fordeling af brasenskaller i søen. De fleste fisk blev dog fanget i sektion 2 og 6. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Brasenskaller < 10 cm, antal 0,4 0,2 0 0,2 0,2 0 Brasenskaller > 10 cm, antal 0,6 1,0 0,6 0,4 0,4 1,4 Gennemsnitsvægt (g) 22,5 58,2 66,7 53,5 42,6 53,0 Lille Slotssø Ingen fangst af brasenskaller. Samlet vurdering Bestanden af brasenskaller er formentlig lille og uden væsentlig betydning for miljøtilstanden. 10

12 Gedde (Esox lucius L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,2 0,2 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 313,2 313,2 Gennemsnitsvægt (g) ,4 1879,4 Gennemsnitslængde - 58,8 58,8 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af gedder var, ligesom ved tidligere undersøgelser, lav. Der blev fanget i alt 6 gedder, heraf 5 i garnene og 1 ved elektrofiskeriet. Vægtmæssigt var fangsten dog væsentligt højere end ved de foregående undersøgelser, hvilket bl.a. skyldes en højere gennemsnitsvægt. Den estimerede biomasse er steget fra 77 kg i 2004 til 376 kg i Antal gedde 1,2 1,0 Pr. elbefiskning 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 7. Længdefordeling af gedder i hovedbassinet, august Fangsten af gedder var for lav til at det er muligt at vurdere den rumlige fordeling af gedderne. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Gedder < 10 cm, antal Gedder > 10 cm, antal 0,4 0 0,2 0,4 0 0 Gennemsnitsvægt (g)

13 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 0,0 1,0 1,0 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 946,5 946,5 Gennemsnitsvægt (g) - 946,5 946,5 Gennemsnitslængde - 48,3 48,3 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget i alt 2 gedder i Lille Slotssø. Gedderne var lidt mindre end gennemsnittet i hovedbassinet, men til gengæld ser det ud til at tætheden af gedder er højere i Lille Slotssø. Antal gedder 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 8. Længdefordeling af gedder i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af gedder ser ud til at være af en rimelig god størrelse. Det ser dog ud til at gedderne ikke har den store gydesucces, idet der hverken ved denne eller sidste års undersøgelse, blev fanget årsyngel. Det er muligt at geddeyngelen, på grund af den manglende undervandsvegetation, primært opholder sig ved skjulesteder som udhængende træer og i rørskoven, hvilket kan forklare den lave fangst. Hvis det derimod skyldes at bestanden af geddeyngel er meget lav, bør det overvejes om der skal skabes kunstige gyde- og opvækstområder, hvis ikke undervandsvegetationen får fat. 12

14 Hork (Acerina cernua L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 10,7 0,4 11,1 Vægt pr. garn (CPUE) 49,0 7,4 56,5 Gennemsnitsvægt (g) 4,6 18,6 5,1 Gennemsnitslængde 5,7 10,3 5,9 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af hork var relativt uændret i forhold til undersøgelsen i Der var lidt flere af de mindste fisk, men lidt færre af de største. Den estimerede biomasse er faldet fra 142 kg i 2004 til 105 kg i Antal hork Pr. elbefiskning Figur 9. Længdefordeling af hork i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste 2 toppe ved henholdsvis 5 og 9 cm, hvilket er almindeligt for danske søer. Den rumlige fordeling af hork viste en klar præference for sektionerne 2 og 4, hvor der tilsammen blev fanget mere end 74 % af den samlede fangst. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Hork < 10 cm, antal 1,8 16,8 9,4 31,2 5,0 0 Hork > 10 cm, antal 0,2 0,4 0 1,0 0,8 0 Gennemsnitsvægt (g) 5,0 5,2 3,6 4,7 9,4-13

15 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 32,0 0,0 32,0 Vægt pr. garn (CPUE) 83,1 0,0 83,1 Gennemsnitsvægt (g) 2,6-2,6 Gennemsnitslængde 5,0-5,0 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af hork var væsentligt større i Lille Slotssø end i hovedbassinet, hvilket især skyldes en meget stor forekomst af årsyngel (figur 10). Den estimerede biomasse er på 70 kg i Lille Slotssø, hvilket betyder at hork udgør en væsentlig del af den samlede fiskebestand i dette område. Det ser ud til at Lille Slotssø fungerer som et vigtigt opvækstområde for hork. Antal hork Figur 10. Længdefordeling af hork i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af hork var ved undersøgelsestidspunktet af en sådan størrelse, at den ikke udgør nogen trussel mod restaureringsprojektet. Det ser dog ud til at hork har haft god gydesucces i Hvis denne store årgang fører til en væsentlig forøgelse i bestandsstørrelsen, hvilket bl.a. kan ske som følge af en nedsat fødekonkurrence fra brasen, kan denne bestand potentielt påvirke bestanden af aborrer negativt. Dette skyldes, at hork fødekonkurrerer med aborren i det stadie hvor aborren lever af bunddyr. Hvis denne fødekonkurrence bliver for stor kan det resultere i, at færre aborrer når det rovlevende stadie. 14

16 Hovedbassinet Karusse (Carassius carassius L.) Antal pr. garn (CPUE) 0 0,03 0,03 Vægt pr. garn (CPUE) 0 16,0 16,0 Gennemsnitsvægt (g) - 479,0 479,0 Gennemsnitslængde - 23,5 23,5 Estimeret biomasse (kg) Der blev kun fanget én karusse ved undersøgelsen. Den målte 23,5 cm og vejede 479 gram. Lille Slotssø Samlet vurdering Ingen fangst. Bestanden af karusser må formodes at være lille og uden betydning for miljøtilstanden i søen. 15

17 Hovedbassinet Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus L.) Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,07 0,07 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 4,1 4,1 Gennemsnitsvægt (g) - 61,1 61,1 Gennemsnitslængde - 14,3 14,3 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget 2 rudskaller i garnene. De målte henholdsvis 11,7 cm og 17,2 cm (figur 11). Ved elektrofiskeriet blev der yderligere fanget 2 stk. årsyngel på 2,3 2,5 cm. Antal rudskaller 1,2 1,0 Pr. elbefiskning 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Figur 11. Længdefordeling af rudskaller i hovedbassinet, august Figur 11. Længdefordelingen af rudskaller i hovedbassinet, august Lille Slotssø Samlet vurdering Ingen fangst af rudskaller. Bestanden af rudskaller må formodes at være lille og uden betydning for miljøtilstanden i søen. 16

18 Hovedbassinet Sandart (Lucioperca lucioperca L.) Antal pr. garn (CPUE) 1,8 1,0 2,8 Vægt pr. garn (CPUE) 11,6 300,2 311,7 Gennemsnitsvægt (g) 6,5 300,2 112,7 Gennemsnitslængde 8,5 16,6 11,4 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af sandart bestod, udover 4 større individer, udelukkende af årsyngel (figur 12). I forhold til 2004 var fangsten af årsyngel næsten firedoblet, hvilket indikerer at sandarten har haft god gydesucces i Fangsten af større fisk var derimod lavere, men der er tale om så få fisk, at det er svært at vurdere bestandsstørrelsen af disse. Den estimerede biomasse er faldet fra 1074 kg i 2004 til 326 kg i Antal sandart 2,0 1,6 Pr. elbefiskning 1,2 0,8 0,4 0, Figur 12. Længdefordelingen af sandart i hovedbassinet, august Fangsten af sandart var størst i den vestlige del af søen, dvs. i sektion 2, 3 og 4, hvor hovedparten af årsyngelen og alle 4 større fisk blev fanget. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sandart < 10 cm, antal 0,8 2,8 2,6 3,0 0,4 1,0 Sandart > 10 cm, antal 0,6 3,2 0,4 1,4 0,4 0 Gennemsnitsvægt (g) 8,3 137,8 219,7 81,3 9,3 7,9 17

19 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 2,0 1,5 3,5 Vægt pr. garn (CPUE) 13,5 15,6 29,1 Gennemsnitsvægt (g) 6,7 10,4 8,3 Gennemsnitslængde 8,6 10,0 9,2 Estimeret biomasse (kg) Der blev kun fanget årsyngel af sandart i Lille Slotssø (figur 13). Fangsten adskilte sig ikke væsentligt fra fangsten i hovedbassinet. Antal sandart 2,0 1,6 1,2 0,8 0,4 0, Figur 13. Længdefordelingen af sandart i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af sandart var ved undersøgelsestidspunktet domineret af en relativt høj forekomst af årsyngel, hvilket er positivt for fremtiden. Der er dog meget få større sandart, hvilket indikerer at gydesuccesen har været relativt dårlig de seneste år. 18

20 Skalle (Rutilus rutilus L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 197,8 64,4 262,2 Vægt pr. garn (CPUE) 595,6 2474,9 3070,5 Gennemsnitsvægt (g) 3,0 38,4 11,7 Gennemsnitslængde 5,4 12,7 7,2 Estimeret biomasse (kg) Antalsmæssigt var fangsten af småskaller steget kraftigt i forhold til undersøgelsen i 2004, hvilket især skyldes en meget stor forekomst af årsyngel i år. Blandt de større skaller var der sket et mindre fald i både antal og biomasse. Den estimerede biomasse er faldet fra 6231 kg i 2004 til 4046 kg i Antal skaller ,43 Pr. elbefiskning Figur 14. Længdefordelingen af skaller i hovedbassinet, august Længdefordelingen viste 2 tydelige toppe ved henholdsvis 4-5 cm og 7-8 cm, hvilket svarer til årsyngel og etårige fisk, og en mindre markant top ved cm (figur 14). Den rumlige fordeling af skallerne viste, at tætheden af både yngel og større fisk var højest i den vestlige del af søen, særligt i sektion 2 og 3. For yngelens vedkommende var der dog tale om høje tætheder i alle sektioner, undtagen i sektion 6. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Skalle < 10 cm, antal 197,6 265,0 287,2 140,8 210,4 86,0 Skalle > 10 cm, antal 32,6 82,0 86,6 84,2 58,6 42,4 Gennemsnitsvægt (g) 7,3 11,6 10,9 17,0 10,9 14,6 19

21 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 96,0 57,0 153,0 Vægt pr. garn (CPUE) 461,1 2198,8 2659,9 Gennemsnitsvægt (g) 4,8 38,6 17,4 Gennemsnitslængde 6,2 12,6 8,6 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af skaller i Lille Slotssø var mindre end i hovedbassinet. Længdefordelingen (figur 15) viser stort set de samme toppe, men især for årsyngelens vedkommende er der tale om meget lavere tætheder. Lille Slotssø ser således ikke ud til at have nogen særlig betydning for søens samlede bestand af skaller. Antal skaller Figur 15. Længdefordelingen af skaller i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden af skaller var ved undersøgelsestidspunktet stadig meget stor. I forbindelse med restaureringsprojektet er det dog positivt, at der er sket et markant fald i den samlede biomasse. Den høje forekomst af årsyngel er noget der kræver særlig opmærksomhed ved den fremtidige opfiskningsindsats, idet disse fisk udgør en potentiel trussel mod projektets succes. Denne størrelse skaller lever udelukkende af zooplankton og vil, med de tætheder der er fundet ved denne undersøgelse, uden problemer kunne holde mængden af zooplankton nede. Oven i det skal lægges, at bestanden af årsyngel formentlig er underestimeret, idet mange af garnene var så tæt besatte med fisk, at der sandsynligvis har været en form for skræmme-effekt (eller der har simpelthen ikke været plads til flere fisk!). 20

22 Suder (Tinca tinca L.) Hovedbassinet Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,1 0,1 Vægt pr. garn (CPUE) 0,0 150,0 150,0 Gennemsnitsvægt (g) ,0 1500,0 Gennemsnitslængde - 44,2 44,2 Estimeret biomasse (kg) Fangsten af sudere udgjordes af 3 individer mellem 43 og 46 cm (figur 16). I forhold til undersøgelsen i 2004 er dette en stigning, idet der ikke blev fanget sudere i Den estimerede biomasse er steget fra 0 kg i 2004 til 150 kg i Antal suder 0,6 0,5 Pr. elbefiskning 0,4 0,3 0,2 0, Figur 16. Længdefordelingen af sudere i hovedbassinet, august Den lave samlede fangst gør det svært at vurdere hvilke områder af søen suderen foretrækker. De tre fisk blev fanget i sektion 1 og 4. Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Sektion Suder < 10 cm, antal Suder > 10 cm, antal 0, ,2 0 0 Gennemsnitsvægt (g)

23 Lille Slotssø Antal pr. garn (CPUE) 0,0 0,5 0,5 Vægt pr. garn (CPUE) 0 365,0 365,0 Gennemsnitsvægt (g) - 730,0 730,0 Gennemsnitslængde - 35,5 35,5 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget én enkelt suder i Lille Slotssø. Denne fisk var væsentligt mindre end de tre fisk fanget i hovedbassinet (figur 17). Den lave fangst gør det svært at vurdere bestandsstørrelsen i Lille Slotssø. Antal suder 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Figur 17. Længdefordelingen af sudere i Lille Slotssø, august Samlet vurdering Bestanden var på undersøgelsestidspunktet relativt lille og formentlig domineret af enkelte årgange. Fraværet af mindre sudere tyder på ringe gydesucces. 22

24 Samlet biomasse Estimeret biomasse Den samlede fiskebiomasse i Frederiksborg Slotssø er beregnet til ca. 6,7 ton. Biomassen af de enkelte arter er vist i figur 18. Biomasse (kg) Fisk > 10 cm Fisk < 10 cm Skalle Brasen Aborre Hork Rudskalle Karusse Suder Gedde Sandart Brasenskalle Figur 18. Estimerede biomasser for de enkelte arter i hovedbassinet, august Biomassen af fredfisk (skalle, brasen, rudskalle, karusse, suder og brasenskalle) er beregnet til kg, hvoraf skalle og brasen udgør langt størsteparten. I forhold til undersøgelsen i 2004, er dette en nedgang på cirka 3400 kg. Denne nedgang er fortrinsvis sket hos skaller og brasen, hvor bestanden er reduceret med henholdsvis 2185 kg og 913 kg. Bestanden af karusser ser dog også ud til at være reduceret betragteligt, idet der er sket et fald i den beregnede biomasse fra 471 til 16 kg. Biomassen af både aborre og sandart er faldet væsentligt siden sidste år, hvorimod biomassen af gedde er steget. Samlet udgør rovfiskene en biomasse på lige knap et ton. 23

25 Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø, august 2005 Fangstens fordeling i søen Både skaller og brasen, der er de vigtigste arter opfiskningen rettes mod, opholdt sig på undersøgelsestidspunktet primært i den vestlige del af søen (figur 19). De største fangster af små såvel som store skaller og brasen blev således gjort i enten sektion 2 eller 3. Aborreyngelen forekom ligeledes i størst tætheder i sektion 2 og 3, mens de store aborrer så ud til at foretrække den nordvestlige del af søen (sektion 4). Hork og små sandart forekom i størst tætheder i sektion 4 og for horkens vedkommende ligeledes i Lille Slotssø. De store sandart foretrak sektion 2. De øvrige arter blev fanget i så lavt et antal, at det er svært at konkludere noget om deres foretrukne levesteder på undersøgelsestidspunktet. Sektion 4 Sektion 5 Lille Slotssø Sektion 6 Sektion 3 Sektion 1 Sektion 2 Figur 19. Kort over Frederiksborg Slotssø, med de foretrukne levesteder for aborre, skalle, hork og brasen. De små fisk symboliserer fisk mindre end 10 cm og de store symboliserer fisk større end 10 cm. 24

26 Referencer 1/ Mortensen, E., Jensen, H. J., Müller, J. P. & Timmermann, M. (1990). Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. 2/ Fiskeøkologisk Laboratorium, (2004). Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø. Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium. 25

27 Bilagsoversigt Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bilag D: Bilag E: Bilag F: Gennemsnitlig fangst pr. garn (CPUE) i antal og biomasse. Gennemsnitlig fangst i de enkelte sektioner, antal og biomasse. Længde-vægt relationer for de enkelte arter. Beregnede konditionsfaktorer for de enkelte arter. Fangsten i de enkelte garn. Oversigt over de vigtigste parametre for de enkelte arter. 26

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Nr 1107 April 2002 114. Årgang

Nr 1107 April 2002 114. Årgang Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand 1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

Ny selektiv metode til bestandsanalyse og biomanipulation i mindre søer

Ny selektiv metode til bestandsanalyse og biomanipulation i mindre søer Ny selektiv metode til bestandsanalyse og biomanipulation i mindre søer Af Lasse Birch Højrup, Vejledere: Peter Rask Møller og Henrik Carl Side 1 af 34 Forord Denne rapport er skrevet for at udbrede kendskabet

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind Referat af søbrugerrådsmøde for Esrum Sø d. 13. marts 2014 Deltagere: Birgitte Garde, Kaj Nielsen, Poul Echardt (roklubben), Pia Gulstad, Hans Egon Møller, Anders Fisker, Erik Jensen (Sørup Havns Bådelav),

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk Status for Atlas over danske ferskvandsfisk Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser Forår 2007 Indhold Indledning. Side 2 Bæklampret.. Side 4 Flodlampret.. Side 5 Havlampret... Side 6 Ål.. Side

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 - Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune, Natur og Miljø har den 17. juni 2013 modtaget en ansøgning om dispensation

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 215 Forfattere Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Institut for Bioscience

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Fiskebestanden i Fuglsang Sø

Fiskebestanden i Fuglsang Sø Fiskebestanden i Fuglsang Sø - undersøgt september 2014 Rapport udarbejdet af Herning Kommune i samarbejde med DTU Aqua December 2014 Daniel Lindvig, Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Indhold Resume...

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Status for Fiskeplejen 2010

Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 giver en gennemgang af hvert enkelt fiskeplejeprojekt. Ligesom sidste år har vi valgt at fremhæve nogle projekter tre styk, to fra ferskvandsområdet

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

November 2012. Nr. 1213 124. Årgang

November 2012. Nr. 1213 124. Årgang November 2012 Nr. 1213 124. Årgang 17811 CHOKPRIS! Vi har opkøbt et parti af Penn`s allerbedste hjul..! Først til møllen - hvor længe tør du vente? International 50VSX...Vejl. 6.999,- International 30VSX...Vejl.

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i 2011-12 Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter:

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP Sagsnr. Ref. HSE Den 29. oktober 24 $UEHMGVQRWDW6W UUHDIVNHGLJHOVHURJYDUVOLQJ Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP YDUVOLQJ PY L IRUELQGHOVH PHG DIVNHGLJHOVHU

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Aborren er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog

Aborren er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog Aborre Latinsk navn: Perca fluviatilis Engelsk navn: European perch Orden: Pigfinnefisk Familie: Aborre Aborren er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog også i brakvand nær kysten.

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere