KREJL. ..ilr, ...,s.f8 Stutzpunkt Gruppe Ag!.ersund. Af Jann llornum og Peter Uss ing Olsen.. s. 19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. ..ilr, ...,s.f8 Stutzpunkt Gruppe Ag!.ersund. Af Jann llornum og Peter Uss ing Olsen.. s. 19"

Transkript

1 KREJL I,OKALHISTORISK TIDSSKR]F'T FOR I,ØGSTØR OG OMUGN 6.ÅRG. NR.2 November ilr,.I.NDI]OLD: Kommentar...,s.f8 Stutzpunkt Gruppe Ag!.ersund. Af Jann llornum og Peter Uss ing Olsen.. s. 19 Rokfubbens første år.....s.25 Bystyre i 200 år (forts.).s.28 Julekonkurrence.. s. l8 og.. s. 32

2 KREJL udkommer med 4 nurnre om året, ca. september - november - februar og apri.1. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H.Lindhard. Ekspedition Baffes boghandel, Østerbrogade, 9670 LØgslØr - Postgiro: I Årsabonnement: Kr rssn Tryk: LØgstør Bogtrykkeri Kære læser. I dette nr.2 af 6.årg. tager KREJL huf på nogle af de ting' der har været fovet gennem et antal numre, nemlig Aggersunds befæstning og sporten. Der mangfer endnu lidt stof til at sætte beværtningerne på papiret. Som det kan ses nedenfor, forføiqer vi sidste års succes rned en julekonkurrence God fornøjelse! Toruentningens qlæde I d,e næste numre kan bl. a. ventes: Aggersundbroens befæstning (fortsat) Spor t Hoteller og beværtninger (og afholdsbevægelsen). Revyer og meget mere. Jeg er osse gået over til KREJL I Forsidebifledet og billederne på bagsiden hører med tif KREJLs julekonkurrence. Det gælder om at finde ud af, hvor det,'tropiske" biflede på forsiden stammer fra, og ligesådan med gadebillederne på bagsiden. Der er lige som i fjor en imponerende præmie til en af de rigtige besvarefser, som er indleveret efler sendt tif Bal1e inden 20.december, nemlig et års fri-abonnement på KREJL. Dertil kommer naturligvis glæden ved at kunne genkende motiverne. 18

3 ,Stiitapuntt.."",-,.,--::: Oruppe 2tgger6un0 Af Jann Hornum og peter Ussing Otsen. De t-yske efterla<lenskaber fra derr anderr verdenskrig kan endrru ses rnarrge steder. ifterhånden er vi blevet vant til de grå bunkers ved nogle af vore kyster - eller for Løgstøregnens vedkommende ved Aggersundbroen. Modviljerr rnod disse byggerier er vislnok de senere år veget for en vis nysgerrighecl. De er jo j-kke bare en del af Danmarkshistorien, men også af verdenshistorien. Der er i løbet af de sidste 3-4 år herhjemme komrnet forskellige bøger og skrifter, der belyser dette fæstningsbyggeri. I Vesttyskland har en gruppe interesserede - fortrinsvis unge - dannet "Interessengenreinschaft fur Befestigungsanlagen be ider Weltkriege ", der forsker i befæstningsbyggerierne, foretager kortlægning af de enkelte anlæg og udgiver beskrivelser og oversigtstegninger. l{ogie af medlemrnerne af dette Interessengemeinschaft besøgte foråret I986 Aggersundområclet. Det er baggrunden for denne artikels frernkomst. Atl antvolden I f940 havde det nazistiske Tyskland besat det meste af Vest- og Nordeuropa. Englænderne var drevet tilbage frå fastlanrlet. 194I angreb Tyskland Sovjetun.ionen, der nu blev allieret ned England og senere med LISA..da det japanske angreb på Pearl Harbour december samme år trak dette land ind j. krigen. Det blev el stadigt russisk t4nske at få åbnet "den anden fr:ont" til aflastning af det tyske pres, nenlig en engelsk-amerikansk landgang i Vesteuropa. Ila tyskernes krigslykke i vendte med slagene ved El Alamein og Stalingrad, blev det mere klart, at en allieret landgane kunne ventes, især efter, at de allieredes felttoq op gennem Italien standsede. Fra tlordnorge til Sydfrankrig opførte tyskerrre befæstelser langs Atlanterhavs- og Nordsfikysten. For Nord jyllands vedkornmende befæstningsanlæg ved bi.a. Hanstholm, der blev Nordeuropas stærkeste, Slettestrand, Llkken, Hirtshals, Skagerr og Frederikshavn, der skulle sikre skibstrafikkerr til Norge. Hertil kom så de omfattende an1æg omkring Aalborg af hensyn til Limfjordsbroerne og flyvepladsen, der sikrede flyforbindelsen til og fra Norge. For at sikre trafikken over Li-mfjorden måtte de to nye broer ved Oddesund og Aggersund også befæstes. For Aggersundbroens vedkommende har anlæggene også haft til formål at standse angribende f1y, der fulgte fjorden frem til Aafborg. Den 6. juni 1944 fandt invasionen sted i tiordfrankrig. Tyskerne havde regnet med en invasion på ;yllands vestkyst som en mulighe<1. Dette spillede en rolfe omkring begivenhederne i slutrringen af august

4 Afvæbningen af den åanske hær 29. august havde bl.a. til formål at sikre. at den ikke faldt tyskerrre i ryggerr under en eventuel allieret landgang i Jylland. Tyskerne vidste ikke, at de allierede på det tidspunkt havde udelukket Jylland som et invasionsområde. De regnecle derimod rned, at de allierecle kunne foretage Iandgang ved Esbjerg samtidig med en operation i Jamnerbugten. Selv efter invasionen i Frankrig frygtede tyskerne Iandgang i Jylland. Den kunne bl.a. afskære forbindelsen til Norge og sarnmen med den store invasi-on skabe en knibtangsbevægeise imod Tyskland. Tyskerne regnede endnu med at s1å invasionen tilbage, og så kunne det tænkes, at de allierede ville forsøge andre steder. Derfor fortsatte udbygningen af den vestjyske befæstning. Det gæ1der også for Aggersund. De fleste betorrarrlæg her er meldt færdige i efteråret Enkelte blev aldrig helt færdige. Arealafgivelserne til tankgrave og minespærringer blev gennemført sornmeren 1943, Byggeri efter standardtegninger. De tyske fæstningsbunkers var bygget ef ter standardtegninger, de såkatdte "Regelbau". Forarbejdet hertil går tilbage til 3O-rne, da befæstningen af Tysklands vestgrænse blev planlagt. Princippet var, at anlæg9ene skulle have en offensiv funktion med sikring af kampkraften. Efter Hitlers opfattelse kunne det bedst ske gennem en decentralisering., aj-tså gennem mange små De ydre anlæg. Tankgrav og pigtrådsspærring.

5 selvstændige enheder tii forskel fra de store forter, man anvendte rrncler den I ' verdenskrig. De enkelte "Regelbau" kunne derfor hver for sig passes ind i den samlede befæstning. Standardtyperne forlgedes i 1Øbet af krigen og omfattede i 1944 næsten 7OO fgrskellige enheder. Med en enkelt undtagelse er d.er anvendt "Regelbau" ved bunkersbyggerierne vetl Aggersund. De ydre anlæg. Urniddelbart efter befrielsen udarbejdede Hærens Efterretningstjeneste på baggrund af " illegalt" indsamlede oplysninger under krigen en oversigt over de tyske anlæg. Heri findes det gengivne oversigtskort over Aggersundfæstningen. Denne omfattede en ydre og en indre linie. Den ydre linie lpb uden om Manstrup, Krlldrup og Aggersborg og bestod af en tankgrav og en pigtrårlsspærring. Den indre linie løb i en bue ca 1 km nord om broen og bestod af et pigtrådshegn yderst og minefelter inden for dette. På sydsiden af Limfjorden var der kun et pigtrådshegn som forhindring. Det var tydeligt, at et eventuelt angreb ventedes at komne nordfra, dvs fra havet. Efterretningst jenestens oplysninger om befæstningen var i Pvrigt meget upræcise. End ikke antallet af bunkers var korrekt' og som vi senere skal se, var oplysningerne om mandskabsstyrkerne heller ikke korrekte. Forsvarsministeriet nedsatte i I945 err kornrnission til bes igtigelså af de tyske fæstningsan- 1æ9. Ilet ser ikke ud til, at den beslgte Aggersurrd. En beskrivelse af befæstningsan- 1æggene må fortrinsvis støtte si9 til oplysninger fra de tyske arkiver. På baggrund af disse kan der oplyses fllgende om an1æggene, hvoraf de fleste stadig kan ses i området. Ti1 pigtrååsspærringerne blev der brugt 63,3 tons tråd. Bunkers syd for fjorden. Nr. 1 Regelbau 58c. Antægget findes ikke mere, men det har været en såkaldt Tobruk, dvs et IiIle tårn med plads til et maskingevær eller en morter. Nr. 2 & 3. Regelbau L 409 A. Begge var udstyret med Iuftværnskanoner. De er bygget til 3,7 crn flak. Flrst var der 3 stk 2 cm Flak 30 (enkeltløbet kanon med en skudcadance på I20 skud/min.) Senere ombyttet med 3 stk FIak Vierli-ng, 2 cm. De blev senere igen erstattet af 3 stk enkeltløbet 2 cm FIak 38, skudcadance 450 og en skudvidde på 2,2 kn.. Nr. 4. Regelbau L 413 A. Ammunit-ionsbunker!il Iuftværnsartilleriet. Nr. 5. Regelbau 621. Gruppebunker for 10 mand. Nr. 6. Regelbau 681. Maskingeværgruppebunker til flankerende beskydning. Det er en ret speciel type, der kun er bygget i et mindre antal i hele Atlantvolden. Nr. 7. Regelbau 622. DobbeltgruPPebunker for 2O mand. Dette er den almindeligste bunkertype i Atlantvolden. I ait blev Il67 stk. bygget færdig i hele AtIantvolden. Bunkeren indeholder 2

6 \5 ra$plads ^t Ag ers \ l//./ nmme s6nott Ir ' /,'./ //,,',7 /,f /tt / /:/ :;. / // {,iit7,t,, t,' L t lt' Anlæggene er vist med skraverede cirkler.

7 nandskabsrum og 2 forrum, en gassluse og en såkaidt "Ringstand" for rnaskirrgevær. Mål-ene er Ll,5 in x 12,6 m x 5,f m. Betontykkelsen i vægge og Lag er 2 r:r. Hertil merlgik 560 n3 hetcn og Jb tons stal. AnIæg nord for fjorden. Nr. 8. Regelbau L 410. Svarer til nr. 2 oq 3 og var forsynet med luftværnskanon. Denne bunker havde plads til en lyskaster, De tyske papirer oplyser, at det skal være en type 410 A, der var forsynet med et nærkanprum. Men et sådant findes ikke i Aggersundbunkeren. Nr. 9. Regelbau 622. Se nr. 7. Bunkeren findes nu under en af Chr, OIesen & Søns siloer. Firmaet ville benytte bunkeren til giftlager. Nr. I0. Regelbau Ammunitionsbunker for hærkompagniet. Nr. 11. Regelb'au 6lO. Kommandobunker. Minder noget om Regelbau 622, men er mere rumrneliq, da den tjente som kampkommandobunker. Bunkeren indeholder 2 slfirre og 2 mindre rum samt indgangsparti. Desuden en "Ringstand". rqåi: f7,0 m x I3,l x 5.3 m. Væ9- og Iofttykkelse 2 rn. Der blev brugt 865 m3 betorr til bunkeren, der nu anvendes som lager for vandværket, I igesom h j ernrneværnet har adgang til den. Nr. 12. Rege.Ibau 622, se nr. 7, Bunkeren ligger i "Monrads have" og gav anlednirrg tii en konflikt mellem landinspektør Monrad og værnemagten Denne omtales senere. Nr. 13. Regelbau 680. Bunker for en 7,5 cm panserværnskanon, en ret hurtig kanon. Der har dog kun stået en 4,.5 cm panserværnskanon i den. Bunkeren er altså dimensioneret til et større våben. Den er nu dækket af jord. Inventarliste i bunker nr-10. z)

8 STILLING MED KAMPVOGNSTARN Pz kpfw turm38(t, Nr. 14. Regefbau 58c. Se nr. 1. Nr. 15. Uden for Regelbaununrene, (Bauform 24L). Bunkeren har tårn fra en tjekisk kampvogn, Panzer 38 (T) med en 3,'7 cm kampvognskanon, skudvidde 6,8 km. Den findes i hjlrnet af Aggersund stadion, og tårnet har fået påsvejset en jernbjælke som fod for flagstangen. Nr. I6. Regelbau 622. Som nr. 7. Nr. 17, Regelbau 681. Som nr. 6. Nr. 18, Regelbau 622. Som nr-. '7. I januar 1945 bestod besætningen på de samlede anlæg af 2 officerer, 31 underofficerer og I22 menige fra infanteriet og 5 underofficerer og 14 menige fra tuftvåbenet "Luftwaffe". Infanteriet var fra den 9. Ostbatallion 712. Disse soldater også Bunker nr.ls. Foto i dag, og tværsnit fra dengang. kaldt PoA var russiske og ukrainske overføbere, der var gået i tysk tjeneste. Dette er de tyske oplysninger. Den hemmelige danske efterretningst jeneste mente i efteråret 1944, at der i Aggersund var et POA- kompagni + endnu 2 kompagnier infanteri og desuden et kompagni i Tolstrup. I virkeligheden var der kun et forstærket kompagni. Tnfanteriet havde efter de tyske kilder en 3,7 cm. kanon og en 4,5 cm. panserværnskanon (Pax), 7 morterer og 20 maskingeværer af forskellige typer. HertiI kom så kampvognskanonen i bunker nr. 15. Luftwaffe rådede over det under nr. 2 & 3 nævnte flak samt et maskingevær. Den 15. januar 1945 var der stadig beskæftiget 15 danskere og 2 tyskere ved byggeriet. ( f or tsæt t-es ) 24

9 I I I noh,hubbens løus1,e -v_ Æ ta'r vi et Stræk for Byen K5 u"a Fjorden, vort Hjem og vor Stavn, at Setren kan muligt knyttcs til Æ,re om Byens Navn. Saa ta'r vi et Sæt for Sporten paa Limljordens herlige Blaa, dernæst for den unge Strakthed mod Maalet, som vi vil naa, Da har vi den rette Tone til Arbejdets gryende DaS, en væhkende Sang lor Livetr de taktfaste Aareslag. Vi vinder, vi vinder, vinder med yderste Muskelspænd, naar Træningen steg til Toppen, og Drengene blev til Mænd. /ohan Skjoldborg Sådan skrev Johan Skjcldborg, da Løgstør Roklub fy1.dte 25 år. Det var i Klubben blev stiftet 1910 af ingeniørassistent llans Lauridsen ved Vandbygningsvæsenet. Han vidste, at det først gjaldt om at få fat i en båd, og hvad gør man uden penge? Han hjemsøgte byens borgere for at afsætte aktiebreve å f0 kr. Ved et stort arbejde lykkedes det at skrabe penge sammen til at købe en 9 år gammel båd i Århus for 250 kr. Der blev vafgt en foreløbig bestyrelse. Den bestod af Hans Lauridsen, postass. A.Abef, tømrerm. Carl Kjeldgaard, købmand Jacob Møl}er og kommis Joh. Larsen. Der var fra starten 16 aktive medlemmer, og deres første problem var, hvor båden skulle opbevares. Der korn et meget billigt tilbud fra en håndværker om at bygge et bådehus på havnen, 09 3.sept. l9l0 kunne man gennem Løgstør Avis indbyde aktionærer, medj-emrner og interesserede tif indviefse af bådhuset. Båden blev sat i vandet, men desværre var det kuling, så de måtte blive i kana.len. Da [oreningen skufle have en stander, blev det foresfået at bruge Slet Herreds våben: 25

10 To korslagte sifd og L.R.Det, blev vedtaget, og sildene blev der til 1921, da den nuværende stander bfev indført. Den første generalforsamling var d. 23.sept. men Hans Lauridsen blev ikke valgt, da han var blevet forflyttet tii Esbjerg, hvor han forøvrigl døde den 29. dec. samme år. Det blev derfor postass. AbeI, der bfev den første formand for klubben. De første år var ikke lette for kfubben. Der var for få penge, og antallet af medlemmer var heller ikke stort. FØrste gang de nye både skul- 1e i ifden, elfer rettere i vandet, var i Nykøbing Løbet måtte aflyses på grund af storm. I LØgstØr byråds protokol- d findes en anmodning fra L.R. on at man vil udsætte en pokaf tif kredskaproningen i LØgstØr d.2i.7. Der bevilges 50 kr. Det gamle bådhus. Postassistent A.Abel' Ved en kaproning i Nykøbing i 1916 startede klubben endnu engang i den gamle båd, som efterhånden var 15 år gammej-. De tabte, men en mæcen må have fået ondt af de unge mennesker, for han skænkede 500 kr. ti1 en ny båd, Senere på sommeren kom der endnu en gave på 500 kr. Nu var der skrabet penge nok sanmen ti1 hefe 2 både. Det blev en firer og en toer, og de blev kaldt Thora og Magda. Kan det tænkes, at en af de unavngivne velyndere kan have været kaptajn Jensen? Der var ved at blive pladsmangel i bådhuset, så det blev besluttet at afholde en basar ti1 fordef for et nyt hus. Basaren blev en stor. succes med et pænt overskud, og den sidste aften sammenkafdte rentier Michaef Jensen bestyrelsen. Han op1æste et brev fra sin bror og svigerinde, kaptajn Chr. Jensen og hustru Magdalene, f. Schou, som tiibød at opføre et hus tif klubben. Det blev naturligvis modtaget med stor tak. Under grundstenen Iigger et dokument, der lyder: "Direktør Chr. Jensen, fødl i LøgstØr, bosiddende i København, rejste "LØgsLØr Roklub" dette baadhus i 192I sin datter til minde og sporten ti1 gavn og glæde, Sammen med dette nedfægger vi under denne 26

11 grundsten vore bedste ønsker for kfubbens fortsalte trivsel i denne bygning, saa at enhver roer kan bære sin stander med ære. LØgstØr, den 4.juli 192I. (sign.) JØrgen CIaudi, Søten Hansen, A.C.Larsen, J.Niel-sen, J.A.Toft." Der blev anskaffet en ny 2-årers inrigger og bestilt en firer. Inden den var færdig, kom der en anonym gave på 2000 kr. til båden, på betingelse af, at den fik navnet "Peggy". Det nye hus blev overdraget tii klubben d.30.okt. I92I. Med årene udviklede klubben sig, og den fik i 1930 overdraget kredskaproningen. Her optrådte for første gang outrigger-ottere, og disse både gjorde så stort et indtryk, at klubben absolut måtte have en outr igger. Allerede året efter havde man købt en firer i Hamburg. Da LøgstØr Roklub i 1935 fejrede 25-års jubitæun fik den igen overdraget kredskaproningen, som var en stor succes. Banen bfev l-agt i sejlrenden med start vestpå i fjorden og opløb udfor færgehavnen. Kun eet af Løgstørs hold vandt deres Iøb, nemlig o1dboys, altså roere over 32 år. Hofdet bestod af nedenstående kæmper : 1..lacob Toft... J7 Aar!X) kg 2. Otto Peterssn. 3J,, 100,, 3. Ounder Pedersen.. 3.i,, 80., -1. Jens AnCersen.-. 32,, 75,, ' Styrmand Janus Elming. I 1934 blev der opført et klubhus tii damernes roklub' skænket af Magdas Mindefond. Damerne havde siden 1923 haft bådene i herrernes bådhus. 27

12 ad) a) T AR ( fortsat. ) I juni 1907 var denne annonce tre gange i LØgstØr Avis: Præmiebetaling for Rotter. Fra 09 med I,juli d.aa. betafes i henhold ti1 Lov af 22. marts d.aa. af kommunens kasse en præmie af 10 øre for hver i LøgsLør by og paa dens grund indfanget rotte. Rotterne blive i dræbt til-- stand at aflevere ti1 bestyreren paa gasværket, hvor præmien udbetales samtidig med affever ingen. LØgslØr byraad 29.juni Den 29.maj 1908 var der et åstedsmøde på den pr ivate, " såkaldte Dragsdalvej" i anledning af en klage fra avlsbruger Niels Poulsen m.ff. "over den tifstand som d'hrr murermester Højstrup og partikulier Mikael Jensen' der begge ogsaa ere berettigede til færdsef ad vejen, have bragt denne i." Alle var mødte, "Vejen befaredes, og fandtes klagen i det hele berettiget." Af den påkørte fyld skulle fjernes glas og jernstykker og de største sten. De sidste kunne dog anbringes, hvor dæklaget sku11e være tykkest. Når ekstra fyld var kørt på, skulle det hele"tromles pænt, hvil-ket arbejde t{elsen paatog sig uden vederlag, idet man gaar ud fra, at den kommunen tifhørende tromfe kan udlaanes tii dette øjemed. " Arbejdet skulle være færdlgt og godkendt senest d.20.juni. I mødet 9.okt foreslog medfemmerne at udvide byrådet fra 7 til 9 Sagen bfev udsat tif november, for at man kunne lodde stemningen ved et borgermøde. Det blev afhofdt 3f.okt. med stor tilslutning til forslaget. Det trådte i kraft den 1. april Omkring årsskiftet L908/09 diskuterede folketinget en nedlæggelse af Fr.7, s kanal ' og kommunen mente absofut, at den sku1le bevares, og vi1ie forsøge at få Bjørnshofm-Malle sogneråd med tii en fæffes er k 1ær ing. Havnen fed under det hårde vejrlig, og måtte repareres med jævne mellemrum. I sidste nr. skrev KREJL om reparation af Vestre Havn i ' og i sonmeren 1908 blev der bygget nyt bolværk mellem beddingen og fiskerihavnen. Arbejdet 28

13 blev udført af tømrerrnester Tommerup. Allerede i maj 1909 forhandfede byrådet med DFDS om "Dampskibskajens nedsynken", og om evt. overtagelse af selskabets areal På havnen. Udbygning af kongekajen I986. Det ser ud ti1, at hver gang bofværket er blevet repareret, er der blevet lagt et stykke til, både i bredden og i hø)- den. Ved den sidste reparation af kongekajen, dukkede rester af gamle bolværker op i udgravningerne, og det nye bolværk når også et stykke længere ud i fjorden. /l3.}-- l{;.' lr. t t <!. -t l.' ' r-*'...1,* f,,-& -'J.J )å,. S r7: Byrådet behandlede selvfølgelig også en række sager af mindre rækkevidde. F. eks, 8. okt.1909 et forslag om indretning af "styrtebadsapparater" ved reafskolens gymnastiksaf. Dette mente byrådet nu ikke var nødvendigt, så det blev ikke bevilget. Fra f909 begyndte ønsker om et elværk at dukke op, bl.a. fra håndværkerforeningen, men føqst i 1913 lykkedes det efter indstilling fra gasværksudvalgetl at vedtage byggeriet..t I, I forslaget står: Værkets beliggenhed har vi tænkt os enten paa en centraft beliggende grund me1lem Østergade, Søndergade og GrØnnegade eller paa en grund i nærheden af gasværket for at kunne opnaa de med en fæffes drift af begge værker forbundne fordele. " For at kunne beregne værkets kapacitet, forudser man tj-l 2400 indbyggere 1-1! lampe pr, indbygger. Lampeforbruget sættes ti1 10 kw. og mctorforbruget ti1 175 k'w årligt.?9

14 Fra starten tegnede man 129 abonnenter med gennemsnitligt 12.6 lampe pr. installation. Den 31.okt.1914 kl.l6 bl-ev der sat spænding På ledningsnettet. Elektricitetsværket var meget moderne udstyret med dieselmotor, men omtrent fra starten blev der vanskeligheder med at fremskaffe ofie P.g.a. krigen, så der blev stillet en dynamo op på Mathiasens kl-ædefabrik. I aftentimerne leverede fabrikkens dampmaskine så kraft tif forbrugerne' Elektricitetsværket 19I4. også i 1914 bfev der bygget ny kommuneskole i Østergade. Ved åbningen af tilbud var de laveste: Murer Remmer kr. tømrer Kjeldgaard 8.'776 snedker Philipsen 4.I20 - bi i kkensl. A. Ander - sens Enke 2.96I - Den 14.rnaj 1914 havde byrådet ordinært møde. Dr.Kjeldgaard sendte afbud 1 time før mødet, og da ingen af de andre mødte, måtte dommer Lehmann konstatere, at mødet ikke bfev afholdt. Alle mødte op ugen efter, og behandlede de 21 punkter på dagsr:rdenen. 30

15 Den I9I4 bl-ev der givet besked om, at ordningen med kongevalgt borgmester ophørle, og at der skulle vælges en folkevalgt. Ved afstemningen 12.'jan.19]5 blev bankdirektør Wermuth valgt. En af de førsle sager i mødet var at anbefale et andragende fra handel og håndværkere ti1 indenrigsministeriet om opførelse af et nyt postlrus. Staten gik i gang med byggeriet i 1916, og posthuset bfev indviet 6.maj Nu har det igen længe trængt tii en udvidelse. I maj 1915 Ønskede sadelmager MØ]ler og andre at købe Skoleengen, mep kommunen vilfe kun sæfge den såkafdte skofelod. Det Øvrige sku1le udlejes tif småhaver. Den 13. apr.1916 anmodede udvalget til oprettefse af et folkebibliotek i Løgstør om at få stillet lokafe til rådighed i den tidligere skolebygning i Fredensgade (nuv. administrationsbygning). Det kunne godt lade sig qøre, når der bfev et lokale ledigt. Det bfev der ikke med det samme, så biblioteket begyndte i Bredgade I mødet 11.apr bfev tre udvalg, nemlig Gasværks-, Efektricitets- og Vandværksudvalget s1ået sarnmen til eet der fik navnet Teknisk Udvalg. { å,{ *: t, LØgs!Øt byråd Fra v.: Smed H.B.Schaltz, snedker Ad.Jensen, købm.an(lcrs Nielsen. mekaniker M.SØrensen(Birkely), tømrer R.Petersen, borgm.t.wermuth, skomaqer M.Sund, PouI B.Aistrupt togføler J.Nielsen. 1æge Brix Kjelgaard. 3l

16 , I l.l T n ll I Se side 18 om julekonkurrencen. 32

Lektor og barbér. Doktor og slagter. Konge og bonde.

Lektor og barbér. Doktor og slagter. Konge og bonde. Lektor og barbér. Doktor og slagter. Konge og bonde. Rønne Skakforening i 100 år. 1901-2001 copyright forfatterne 2001 Rønne Skakforening v/esben Munch, Bent Schiøtt Hansen og Preben Børge Petersen ISBN:

Læs mere

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale Flammen og Citronen Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler Undervisningsmateriale Indhold Stikkerdrab under besættelsen side 2 Modstanden side 6 Drabet side 9 Dilemmaet side 12

Læs mere

MAGASIN. Nyder livet som sommerhusejer. Giv dit sommerhus personlighed EJER. Peter Gade: Erik Peitersen: Renovering gav flere lejere

MAGASIN. Nyder livet som sommerhusejer. Giv dit sommerhus personlighed EJER. Peter Gade: Erik Peitersen: Renovering gav flere lejere EJER MAGASIN MAGASINET FOR SOMMERHUSEJERE Nr. 2 2008 Peter Gade: Nyder livet som sommerhusejer Foto: www.petergade.net Erik Peitersen: Giv dit sommerhus personlighed Bente og Egon: Renovering gav flere

Læs mere

Socialt ansvar der betaler sig

Socialt ansvar der betaler sig Socialt ansvar der betaler sig Obtec A/S: Historien om Sydfyns første sideproduktion med job på særlige vilkår SJOV & ALVOR OBTEC SOM MODEL FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Projektet Obtec som model

Læs mere

Friplejehjemmet Stauning

Friplejehjemmet Stauning Friplejehjemmet Stauning 2009 2010 De første spændende år Dansk Røde Kors Fra idé til virkelighed Selvom der er meget, der skal nås, er der altid tid til hyggelige bemærkninger til hinanden når f.eks.

Læs mere

Brug hinanden 11 historier om frivillighed

Brug hinanden 11 historier om frivillighed Brug hinanden 11 historier om frivillighed Redaktion: Frivilligafdelingen Tekst: Gitte Roe Eriksen Foto: Stefan Kai Nielsen, EKKO Pressefoto Grafisk design: Lotte Rask Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag:

Læs mere

HVAD SKER DER MED KIOSKEN? Mårslet Tidende. Problemer med rengøring

HVAD SKER DER MED KIOSKEN? Mårslet Tidende. Problemer med rengøring Mårslet Tidende Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 FC Kildevang er Mårslets ældste hold, men sammenholdet er fantastisk Mårslet skole har lige for tiden problemer med rengøring, de er kun 7 rengørings damer

Læs mere

Historien om Stige Ø. Rasmus S. Larsen. Fjordens Dag

Historien om Stige Ø. Rasmus S. Larsen. Fjordens Dag Historien om Stige Ø Rasmus S. Larsen Fjordens Dag Indhold Den korte historie om Stige Ø 4 Odense Havn og Kanal 7 Turen går til Stige Ø 8 - om søndagsture, Søpavillonen og Bach Dauckes tivoli Besættelsestiden

Læs mere

Frydendal Vandværk. Forhandlingsprotokol 1898 til 1919. Aalborg d. 6 marts 1898.

Frydendal Vandværk. Forhandlingsprotokol 1898 til 1919. Aalborg d. 6 marts 1898. Frydendal Vandværk I forbindelse med skrivning om mine erindringer, vakte det min interesse, at søge oplysning om vandforsyningsforholdene tilbage i tiden i mit barndomskvarter. På Aalborg Stadsarkiv fandt

Læs mere

Aakirkebvs historie de sidste 300 år

Aakirkebvs historie de sidste 300 år Aakirkebvs historie de sidste 300 år Af Wemer Hansen e.a.rrnrnny oso Ån Melodi: Der er et land. Aakirkeby - derinde midt i landet, for søværts fjender her du søgte ly, alligevel så skete det blandt andet

Læs mere

Den Kolde Krigs anlæg

Den Kolde Krigs anlæg Den Kolde Krigs anlæg Af Peer Henrik Hansen, Thomas Tram Pedersen og Morten Stenak Kulturstyrelsen 2013 0 Baggrund... 2 1. Indledning... 4 2. Den Kolde Krigs anlæg i litteraturen... 5 3. Omstilling til

Læs mere

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby Sæby en af Danmarks mådeligste flækker Af Jens Thidemann Nordjyllands Kystmuseum, Sæby D en første december 1808 ankom James McDonald til, hvad han senere beskrev som et ubehageligt logi i en lille kysthavn

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse.

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse. Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen www.gyldendal-uddannelse.dk Forlagsredaktion: Marianne Harboe og Kim Møller Hansen Ekstern faglig

Læs mere

VESTBYAVISEN. Vestergade renoveres - 1. etape er i gang. Vestergadekvarteret - Horsens MARTS 2003

VESTBYAVISEN. Vestergade renoveres - 1. etape er i gang. Vestergadekvarteret - Horsens MARTS 2003 VESTBYAVISEN Vestergadekvarteret - Horsens MARTS 2003 Vestergade renoveres - 1. etape er i gang KVARTERLØFT 2001-2007 Bliv gaderepræsentant Hvis I vil gøre noget for jeres kvarter, så bliv gaderepræsentant

Læs mere

De faktiske forhold inden for jernindustrien

De faktiske forhold inden for jernindustrien De faktiske forhold inden for jernindustrien Centralorganisationen af industriansatte i Danmark gennem 100 år Af Bjarne Kjær De faktiske forhold inden for jernindustrien Centralorganisationen af industriansatte

Læs mere

FREMTIDEN I VESTERHEDE

FREMTIDEN I VESTERHEDE FREMTIDEN I VESTERHEDE Helhedsplan for udvikling i Vesterhede VI SER FREMAD OG VI HANDLER! VI BYGGER PÅ DET LANGE SEJE TRÆK OG PÅ MOD, SAMARBEJDSEVNE OG FREMSYNETHED Juni 2011 Vesterhede Koordinationsråd

Læs mere

Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole

Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole En skolebygning gennem 100 år af Henrik Fode Fra Den Jydske Handelshøjskole Til Århus Købmandsskole er udgivet i anledning af skolebygningens 100

Læs mere

3B s beboerblad. Hundeliv på Händelsvej. 3B har sparet på vand og el Side 10-11. Økologisk altan i Saxogade Side 14-15

3B s beboerblad. Hundeliv på Händelsvej. 3B har sparet på vand og el Side 10-11. Økologisk altan i Saxogade Side 14-15 3B s beboerblad 3B s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli 2009 3B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 10 Oktober 2012 3B har sparet på vand og el Side

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

PLAST SOM ER STÆRKERE END STÅL...

PLAST SOM ER STÆRKERE END STÅL... NR. 3 AUGUST 2008 ÅRGANG 4 PLAST SOM ER STÆRKERE END STÅL... LÆS FÆLLESTILLIDSMAND JAN S. JOHANSENS ARTIKEL OM HANS ARBEJDSPLADS, ELEKTRO-ISOLA A/S TELEFON OG ADRESSELISTE 3F Vejle Sjællandsgade 30 7100

Læs mere

Pak Papir LEDER. Nr. 2. 23. april 2014. branchebladet for emballage og papir

Pak Papir LEDER. Nr. 2. 23. april 2014. branchebladet for emballage og papir Pak Papir Nr. 2. 23. april 2014 LEDER FORÅR PÅ VEJ - OGSÅ I EMBALLAGEBRANCHEN? Forbruget spirer svagt, og fra tillidsrepræsentanter på flere af de danske grafiske arbejds pladser berettes der også om begyndende

Læs mere

November 2008 - årgang 27 - nr. 4 VI KÆMPER EN HÅRD KAMP FOR ET BEDRE LIV FOR KATTENE - STØT DYREPOLITI KATTENS JUL LANDSINDSAMLING 2008

November 2008 - årgang 27 - nr. 4 VI KÆMPER EN HÅRD KAMP FOR ET BEDRE LIV FOR KATTENE - STØT DYREPOLITI KATTENS JUL LANDSINDSAMLING 2008 November 2008 - årgang 27 - nr. 4 VI KÆMPER EN HÅRD KAMP FOR ET BEDRE LIV FOR KATTENE - STØT DYREPOLITI LANDSINDSAMLING 2008 KATTENS JUL MEDLEMSSKAB - KATTEBLADET Alle, der er interesseret i Kattehjemmets

Læs mere

BORNHOLHSKE SAMLINGER

BORNHOLHSKE SAMLINGER BORNHOLHSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. RÆKKE - 5. BIND RØNNE 1971 COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI ISBN 87 87042 00 2 I kommission hos William

Læs mere

Kampen om Byggeren på Nørrebro 1980

Kampen om Byggeren på Nørrebro 1980 Kampen om Byggeren på Nørrebro 1980 1 Tekst og fotos: Søren Dyck-Madsen Denne bog er skrevet i 1980 - i månederne efter kampen om Byggeren. Den er imidlertid først udgivet elektronisk nu den 17. august

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Det har også været vinter hos ABC

Det har også været vinter hos ABC Nummer 1 Marts 2015 Det har også været vinter hos ABC Vinterbillede fra ABC. Foto: Harry-Bjørn ABC 1 Makrellen Adresseliste for bestyrelse og udvalg i Aabenraa Båd Club Bestyrelsen Formand: Svend E. Mundeling

Læs mere

Introduktion af nye ledelsesformer da Scientific Management kom til Danmark 1905-1920

Introduktion af nye ledelsesformer da Scientific Management kom til Danmark 1905-1920 Jørgen Burchardt Introduktion af nye ledelsesformer da Scientific Management kom til Danmark 1905-1920 I dag introduceres med korte mellemrum nye metoder til at lede og organisere arbejdet. En stadig strøm

Læs mere