Sag 4: Forslag S og SF sociale- og arbejdsmæssige klausuler. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

Transkript

1 Sag 4: Forslag S og SF sociale- og arbejdsmæssige klausuler Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Godt så kan vi genoptage byrådsmødet. Det gør vi med den næste sag på dagsordenen, som er sag nummer 4 fra Magistraten, forslag fra S og SF sociale- og arbejdsmæssige klausuler. Tatiana Hjorth Sørensen: Bekæmpelsen af social dumping er en rigtig vigtig mærkesag for Socialdemokraterne. Vi vil ikke acceptere, at arbejdere på det danske arbejdsmarked udnyttes med uværdige lønninger og kummerlige arbejdsforhold og da slet ikke i projekter, hvor det er os, der betaler. Det er heldigvis også en kamp, som får stadig større tilslutning rundt omkring i kommuner i hele landet. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Vi har desværre her i vores egen by set eksempler på virksomheder, der ikke indberegner arbejdsskader. Virksomheder der betaler en løn svarende til det halve af, hvad danske virksomheder betaler. Og virksomheder der indlogerer de ansatte under forfærdelige forhold. Det er ikke i orden. Der skal være ordentlige arbejdsforhold i Aarhus. Med de sociale klausuler sikrer vi os, at kommunens penge ikke går til at udnytte udenlandsk arbejdskraft. Vi sikrer, at lønnen er på et overenskomstmæssigt niveau. Og vi sikrer, at vinderne af vores udbud tager deres del af ansvaret for at oprette elev- og lærerpladser. Vi er i særdeleshed stolte af, at vi i Aarhus går forrest og indfører kædeansvar. Ingen virksomhed skal tage en hovedentaprise for så at hyre underleverandører, der udnytter og underbetaler deres ansatte. Når vi stiller krav i vores udbud, så gælder det hele projektet og alle leverandører, der er involveret. Det skal ikke være muligt for virksomheder at snyde uden om de krav, vi stiller. Og det sikrer vi med kædeansvaret. I modsætning til borgerlige påstande om det modsatte, så kan de sociale klausuler faktisk være en konkurrencefordel for mindre lokale håndværkere. De mindre håndværksvirksomheder får nu langt bedre mulighed for at vinde udbud, da de ikke længere skal konkurrere med eksempelvis østeuropæiske virksomheders lave lønniveau. Det borgerlige standardsvar om, at sociale klausuler svækker konkurrenceevnen holder ikke. Det klinger de også hult, når vi i en undersøgelse fra oktober kan se, at 77 procent af de blå kommuner faktisk allerede bruger arbejdsklausuler, når de skriver kontrakter med eksterne leverandører. Så helt galt kan man vel heller ikke mene, det er. Det er en alt for kortsigtet tilgang at påstå, at det er godt for dansk konkurrenceevne, at der findes østeuropæiske arbejdstagere i Danmark, som går til en meget lav løn. Underbetalt arbejde har massiv følgevirkning og blandt andet menneskelige konsekvenser. Og på lang sigt kan det koste arbejdspladser i kommunen, hvilket jo i sidste ende betyder færre midler til vores fælles velfærd. Og det er fint at have et ønske om at ville styrke konkurrenceevnen. Men jeg kan bare ikke lade være med at undre mig over, om de borgerlige virkelig mener, at den bedste måde at styrke konkurrenceevnen på er ved hjælp af underbetalt udnyttet østeuropæisk arbejdskraft. 1

2 Og hvordan har man i øvrigt tænkt sig at motivere vores unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse, hvis man ikke har tænkt sig at sikre dem en fornuftig udsigt til beskæftigelse eller ordentlige løn- og arbejdsforhold. Min appel til de borgerlige partier, der ikke støtter sociale klausuler skal være: Drop nu standardargumenterne om konkurrenceevnen og kom i stedet ind i kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold i Aarhus. Claus Thomasbjerg: Social dumping er et udvidet begreb for løndumping, der betyder, at vores alle sammens løn- og arbejdsvilkår forringes. Det er et voksende og stigende problem både i Aarhus og resten af landet, og derfor handler vi. Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i Danmark til langt lavere løn og ringere arbejdsvilkår end deres danske kollegaer. Ofte udføres arbejdet af udenlandske firmaer, som ikke betaler skat eller moms i Danmark, der bryder arbejdsloven og blæser på de ansattes sociale rettigheder. Det er uretfærdigt. Det er unfair. Når udenlandske arbejdere i Danmark ansættes på ringere løn- og arbejdsvilkår, så giver det problemer for de ansatte, der underbetales, for ansatte, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår, deres arbejde overtages nemlig af underbetalte udlændinge. For de virksomhederne, der overholder reglerne, kan ikke klare den unfair konkurrence, fordi det er danskere, der bliver fyret. Derfor skal arbejde, der udføres i Danmark, foregå efter danske løn- og arbejdsvilkår. Det er vigtigt at understrege, at udenlandsk arbejdskraft er helt i orden, når det foregår på danske vilkår. Vi har alle sammen glæde af et trygt og velordnet arbejdsmarked, og derfor har vi i Aarhus i længere tid været i front med at anvende kontrakter, som sikrer løn- og arbejdsvilkår, der matcher danske overenskomster ved arbejdsklausuler og praktikpladser og med sociale klausuler. Men også i Aarhus er der fortsat problemer med social dumping. Og derfor strammer vi nu skruen væsentligt både til fordel for de virksomheder, der følger reglerne, og de medarbejdere, der mister et job til udenlandske arbejdere, der arbejder på ulige vilkår. Og ved at gøre hovedleverandøren ansvarlig for underleverandøren, så lukker vi den ladeport, der kan bruges til at presse både lønog arbejdsmiljø. Kædeansvar vil være et markant forsvar i forsvaret for dansk løn for aarhusianske arbejdspladser. Det er et race mod bunden på kvalitet, løn og arbejdsvilkår. Det skal afløses af tryghed på arbejdspladsen og en fair og lige konkurrence. Men kædeansvar gør det ikke alene, og derfor lægger vi nu op til række andre forbedringer mod både en bedre kontrolindsats og nemmere adgang til dokumentation. Og det er ikke mindst et helt klart signal om, at vi ikke vil være med til social dumping og er parate til at tage konsekvensen, når kontrakterne bliver misvedligeholdt. Når der bliver snydt og overtræder, så presser det alle de aarhusianske virksomheder, der overholder reglerne og det er derfor, de her forbedringer lægger op til, at vi sikrer, at det ikke foregår. Med det forslag gør vi det væsentligt sværere at underbyde og presse danske løn- og 2

3 arbejdsvilkår ved at bruge underbetalt arbejdskraft hos udenlandske underleverandører. Kædeansvar vil betyde, at flere aarhusianere, danske virksomheder, får de kommunale ordrer, fordi de ikke længere bliver udkonkurreret af udenlandske virksomheder, der ikke betaler en ordentlig løn til de ansatte. De nuværende regler betyder, at virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, ikke er ansvarlige for, at underleverandørerne overholder arbejdsmiljøreglerne og betaler moms og skat. Ved at indføre kædeansvar og følge op på det med en markant kontrolindsats, kan vi aflyse racet mod bundet, der presser rigtig mange mennesker på deres arbejdsvilkår. Når et flertal i byrådet vedtager forslaget, er det et væsentligt skridt mod at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i Aarhus. Gert Bjerregaard: Venstre vil ikke indføre kædeansvar. Det skyldes, at kædeansvar vil svække Aarhus konkurrenceevne, og samtidig er det myndighedernes ansvar at sikre, at virksomhederne overholder gældende lovgivning. Kædeansvar betyder, at danske bygherre og hovedentreprenører står til ansvar for arbejdsvilkår ikke bare hos sine egne ansatte men også hos underentreprenører og leverandører, eksempelvis fra Polen og Kina. Kædeansvar vil betyde, at hvis en virksomhed vinder et byggeri eksempelvis af en ny skole, der skal bygges, så vil virksomheden normalt hyre mindre virksomheder til for eksempel at udbyde murearbejde, malerarbejde og så videre, hvilket i sig selv kan være rigtig fint. For at sikre sig mod at der pludselig opstår noget med en regning for, at underleverandøren ikke overholder overenskomsten, så vil hovedentreprenøren jo selvfølgelig stille krav om en bankgaranti fra det lille malerfirma eller den lille murermester. Vi ved, at det vil betyde, at der er virksomheder, der får udfordringer. Det kræver det samme som at få et banklån at få en bankgaranti, og det vil mange virksomheder kunne få svært ved. Derved lukker man af for små og mellemstore virksomheder fra at byde på en opgave. Vi kan ikke fortsætte den her vej, som SF og Socialdemokraterne ønsker. Vi kan ikke længere blive ved med at lægge byrder over på de små og mellemstore virksomheder og over på erhvervslivet. Det er selvfølgelig en holdning og retning, man har ret til at have. Venstre ønsker at gå i en stik modsat retning. Vi ønsker at sænke byrderne, skatterne, afgifterne og det administrative bøvl for erhvervsvirksomhederne, så vi kan sætte gang i væksten og dermed skaffe job til aarhusianerne, der har så hårdt brug for det. Desværre er det det, der sker i øjeblikket, selvom borgmesteren tidligere på aftenen ikke anerkender, at vi i forhold til de kommuner, vi ellers sammenligner os med, ikke har fået de arbejdspladser, man kunne tilkomme, og i forhold til den arbejdsløshed, der er, pt. ved andre kommuner, jamen så fosser det ud af Aarhus med arbejdspladser. 3

4 Rådmand Marc Perera Christensen: Kædeansvar synes vi ikke umiddelbart er foreneligt hverken med EU-retten eller andre hensyn til vores økonomi og konkurrencevene, udtaler finansminister Bjarne Corydon. Men sidenhen må Bjarne Corydon så konstatere, at kædeansvar ikke strider imod EU-ret. Men det er stadigvæk den danske regerings holdning i forhandlinger med Enhedslisten, at man ikke ønsker kædeansvar på landsplan. Det er i hvert fald en del af debatten. Om det er den endegyldige sandhed, det skal jeg lade være usagt i den her sammenhæng. Jeg er helt overbevist om, at der vil være nogen, der vil komme en af regeringens eneste og dygtige ministre i den her sammenhæng, Bjarne, og sige, at han er blevet misforstået, ligesom man også forsøger at redde Rit Bjerregaards udtalelse om folkeskolen. Der er mange holdninger til det her spørgsmål. En af de, vi synes, der mangler, det er arbejdsmarkedets parter ind i den her debat. Det er jo nemt for et byråd at gøre sig en række ideologiske betragtninger gældende i sådan en diskussion. Det er en del af det politiske spil. Men vi deler en del af den bekymring, der er, i forhold til det bureaukrati, sådan et forslag vil lægge på de små og mellemstore virksomheder. Og det er vi bekymrede for. Vi mener grundlæggende, at vores samarbejde med byens erhvervsdrivende skal basere sig på partnerskaber mere, end det skal basere sig på klausuler og tvang. Der er allerede sagt mange ting i debatten, og vi vil ikke forlænge den yderligere. Men vi vil gerne have den i udvalg. Og så vil vi opfordre til, at man i udvalget inviterer arbejdsmarkedets parter både arbejdsgivers side og arbejdstagers side. Og lad os så se, om det kan give lidt debat i den sammenhæng og kvalificere debatten og så afvente, hvad sådan en udvalgsbehandling vil give. Vi er optaget af, at den danske konkurrenceevne står stærkt, og at vi har den frie løndannelse og den grundlæggende politiske holdning om, at løn er noget, arbejdsmarkedets parter afgør. Det er ikke et politisk spørgsmål. At vi holder fast i den grundlæggende holdning, at vi ikke lovgiver om lønninger, og politikerne kan have holdninger, men det er arbejdsmarkedet, der styrer den hverdag. Man skal have den løn, man har brug for. Den løn man har fortjent. Den løn der er arbejdet værd. Det, tror jeg, alle er enige om. Og derfor er der rigtig mange gode elementer i at sikre et ordentligt arbejdsmarked med nogle gode rammer. Men det er i høj grad et spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter må afklare imellem sig. Og så er der jo den udfordring, som vi kigger ind i, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed, og den konkurrence der dermed kommer også på arbejdskraft. Den konkurrence på, om man kan gøre et stykke arbejde under andre præmisser, under andre vilkår, det er jo den barske virkelighed, vi kigger ind i, og den må vi selvfølgelig tage bestik af. Men vi ser frem til at få den her sag drøftet i udvalg. 4

5 Jette Skive: Jeg synes, det var en rigtig god idé at få den her sag tilbage i udvalget. Men af principielle årsager kan Dansk Folkeparti heller ikke støtte forslaget. Og dermed mener jeg, at det ikke er Dansk Folkeparti eller mig, der har besluttet arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa. Det er heller ikke mig eller Dansk Folkeparti, der har besluttet eller får vores valgkamp betalt af HK eller af LO, at så skal man have en bestemt mening. Det er vi ikke betalt til. Vi har vores egen frie ret og vores egen frie mening. Og så vil vi heller ikke pålægge virksomhederne mere papirarbejde blot for at tilfredsstille en tilfældig fagbevægelse. Nok er nok og nu må det høre op. Vi mener heller ikke, at folk, der kommer hertil, skal være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse eller en dansk fagbevægelse, overhovedet ikke. De skal være medlemmer i deres eget land og have de der regler og normer, der hører til, der hvor de kommer fra. Men det er jo ikke os, der bestemmer det. Så hører jeg Claus Thomasbjerg sige, at vi med det her får lukket en ladeport fra den frie arbejders bevægelsesfrihed. Dobbeltmoralsk i den grad. Man ønsker den frie bevægelighed for arbejdsmarkedet, men man vil også stoppe en ladeport for, de kommer her op, hvis ikke de er medlem af en fagforening og skal have den overenskomstløn, så må de ikke være her. Folk skal have den løn, som folk har fortjent. Og hvis de er tilfredse med en løn på 110 kroner eller på 98 kroner, så må det være det. Det er ikke noget, hverken Claus Thomasbjerg, SF, Socialdemokratiet eller nogen som helst andre skal være med til at bestemme. Folk skal selvfølgelig også, når de kommer herop behandles ordentligt. Det går vi også meget stærkt ind for. Og vi ved jo også, at der er nogle små private erhvervsdrivende, som har svært ved at behandle folk på ordentlig vis, hvis de skal overnatte, hvis det skal bo der, og lave et stykke arbejde for en periode. Men det må være en politiopgave at gå ind og se, hvis folk lever under kummerlige forhold, for det tillader vi heller ikke her i Danmark. Sådan et velfærdssamfund. Og vi synes, med det der bliver lagt op til her, der lægger det røde Aarhus simpelthen så mange restriktioner ned over den lille erhvervsdrivende her i Aarhus, så han ikke kan byde ind på noget som helst. Dansk Folkeparti vil ikke være med til det her. Rabih Azad-Ahmad: I Det Radikale Venstre synes vi faktisk rigtig godt om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU, og det støtter vi jo i Folketinget, og det gør vi også her lokalt. Og jeg mener faktisk også, at det giver rigtig god mening på rigtig mange området i forhold til den vækst, vi skal have over hele Europas samarbejde på handlingsområdet. Men der er jo selvfølgelig nogle uhensigtsmæssigheder, der siger, at vi i sådan et stort samarbejde med EU, og det er for eksempel også med den her frie bevægelighed, det er, at der kommer nogle borgere, der kommer, fordi de gerne vil have bedre leveforhold, hvilket vi jo godt kan forstå, så kommer de til et land som Danmark og til en by som Aarhus, og deres arbejdskraft bliver udnyttet. 5

6 Der er nogen, der har talt om, at der er nogen, der får lavere løn. Og det, jeg mener, der er det værste problem ved det her, det handler jo egentlig ikke om lavere løn. Det handler om, at der er nogen, der decideret bliver udnyttet. Nu er der jo nogen, der har sagt, at nogen lever af 110 kroner i timen. Vi har også hørt om nogen, der bliver ansat til noget, der hedder 25 kroner hele dagen. Og det er altså slaveri og udnyttelse af folks manglende kendskab til deres rettigheder, og det er udnyttelse af folk, der er i nød. Jeg mener, at den frie konkurrence er meget vigtigt, for det er den, der giver evnen til, at vi også kan skabe noget vækst. Det tror jeg selvfølgelig stadigvæk på. Men jeg mener stadigvæk, at der er et problem her, som vi skal adressere, der handler om, at der er borgere i Aarhus, som er kommet, fordi de gerne vil skabe noget bedre tilværelse for dem selv, men de kan og vil faktisk også være med til at skabe noget vækst for os i Aarhus Kommune. Men de bliver udnyttet rundt omkring. Og jeg mener, det er meget vigtigt, at man tager den problemstilling med de erhvervsvirksomheder rundt omkring, og at der også skal være noget kontrol med de virksomheder, som udnytter de her mennesker. For nogle mennesker bliver udnyttet. Østarbejdere bliver udnyttet. Det er en ting. Man kan så sige, at de selv vælger at have det arbejde. Måske er det, de får, 25 kroner, 50 kroner eller 100 kroner om dagen, eller hvad der kan ligge noget mere i, i et dyrt land som Danmark. Det kan måske være bedre end det, de har i udlandet, men det er stadigvæk uacceptabelt, at der er nogle mennesker, der bliver udnyttet. Derfor mener jeg faktisk også, at vi i Aarhus Byråd skal adressere den problemstilling. Derudover kommer det jo også til at koste arbejdspladser for de lokale. For det, der sker, er, at man ansætter nogen til en meget lavere løn, og det bliver så på bekostning af de arbejdsløse i Aarhus, som kan blive ansat på normal løn. Det er for os ikke afgørende, om det bliver præcise overenskomstlønninger på et område. Det, der er afgørende for os, er, at der ikke er nogen, der bliver udnyttet på arbejdsmarkedet, og at der er nogen, der udnytter deres snyd. Jette Jensen: Jeg tror jo normalt på, at arbejdsmarkedets parter kan aftale sig frem til ting og løse tingene selv. Jeg er godt klar over, at jeg er en af de få her i byrådet, der tror på det. Det viste i hvert fald forårets lockpout af lærerne, hvor kommunernes landforening og regeringen havde lavet et aftalt spil, og hvor stort set hele Aarhus Byråd bakkede op om det spil. Men det her handler ikke om arbejdsmarkedets parter eller deres evne til at aftale tingene selv. Det her handler om Aarhus Kommune, Aarhus borgere, den skat de betaler, og de penge vi som byråd forvalter på borgernes vegne. Der er det helt klart, at vi har en pligt til at sige, hvad det er for nogle etiske retningslinjer, de penge, borgerne lader os forvalte, skal bruges efter. Og en af de etiske retningslinjer er i hvert fald i mine øjne, at de folk, der udfører arbejde for Aarhus Kommune, skal behandles på en måde, så vi kan stå inde for det. De skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor forpligtiger vi de firmaer, der udfører arbejde for Aarhus Kommune, 6

7 det vil sige arbejde betalt af fællesskabet, betalt af borgerne i Aarhus Kommune, de skal leve op til nogle ting, som vi i byrådet ønsker, de skal leve op til. Det er alene det, indstillingen her handler om. I Enhedslisten er vi vildt glade for den stramning, der sker omkring sociale og arbejdsmæssige klausuler. Det er vi fordi, de klausuler, vi har i forvejen, og indrømmet, at vi selv har været med til at stille forslaget om dem, vi kan også undre os over, at vi ikke er inviteret med til at stille det her forslag. Men det handler måske lidt om valgkamp. Men vi vil vildt gerne have, at reglerne bliver strammet. For vi kan se, at der er nogle huller i det, vi hidtil har lavet. Vi mangler lige præcis den del, der handler om kædeansvaret, fordi vi kan se, at vi hidtil i hvert fald, og det er jo ikke det, der er vores intention at blive ved med, men har udbudt alt i totaltentrepriser, og så har der siddet nogle meget meget store firmaer og hyret underleverandører, der så ikke har været forpligtiget af vores etiske retningslinjer eller regler. Så vi er altså glade for det her. Vores eneste lille hurtle ved det her er, at vi godt kunne tænke os, at der var en præcisering af, at Aarhus Kommune vil benytte sig af muligheden for at tilbageholde noget af entreprisesummen, hvis overtrædelser finder sted. For det er jo noget af det, der vil have en virkning. Hvis ikke man overholder reglerne, så får man ikke hele det beløb udbetalt, som man måske egentlig har krav på i forhold til at bygge noget. Vi synes måske også, at der er i forslaget her er en lille smule usikkerhed om, hvordan vi kontrollerer, at klausulerne bliver overholdt. Vi håber, at det her kommer til at køre, så vi har overblik over, om de klausuler, vi indlægger i vores udbud, faktisk bliver overholdt. For ellers står vi jo i samme situation som nu, at vi kan se, at firmaer, der udfører opgaver for Aarhus Kommune, rent faktisk kan overtræde klausulerne, og så sker der ikke så meget ved det. Lars Skov: Jeg synes, det her forslag er et rigtig godt forslag. Og det kan godt være, jeg er den eneste borgerlige i det her byråd, der synes det. Men det synes jeg så. Den danske model, danske løn- og arbejdsforhold, det er jo egentlig en udbygning af det. Så er det jo sådan, at folketinget har vedtaget nogle konventioner og også ILO-konventionen om offentlige kontrakter. Og det er jo sådan, at alle som udfører offentlige kontrakter, skal overholde dem. Så man kan altså ikke have løn og regler, der hvor de kommer fra, som jeg hørte DF sige. Det kan man ikke. Så vil man bryde ILO-konventionen, som er vedtaget af folketinget. Man kan heller ikke med henvisning til ILO-konventionen, hvis to mennesker er enige om det, have en løn på 110 kroner, som DF sagde, hvis der er en overenskomst, som siger, at den er 140 kroner. Det er altså helt hen i vejret at sige sådan noget. Men det rent praktiske er jo, at det her er et forsvar for de danske arbejdere og for de danske lønog arbejdsvilkår. Jeg gad nok vide, hvis ikke vi skulle beskytte vores danske velfærdsmodel og 7

8 vores danske aftalemodel, hvad vi så skal beskytte? Det er nok med, at EU undergraver den hver eneste dag. Jeg synes, det her er et rigtig godt forslag. Den mangler blot en ekstra ting. Når man nu skal arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår, så synes jeg også, man skal betale skat i Danmark. Og vi har jo nogle regler om, at hvis en dansker rejser til udlandet, så kan han seks måneder efter, han har forladt Danmark, stadigvæk være skattepligtig til Danmark. De samme regler gælder formentlig for de østarbejdere, som kommer til Danmark, eller via de dobbeltbeskatningsaftaler, vi har med østlandene. Det betyder altså, at en polak eller en franskmand, eller hvem det nu er, kan opholde sig her i landet og for danske løn- og arbejdsvilkår men stadigvæk betale skat i hjemlandet, hvis han overhovedet gør det. Og derfor vil jeg opfordre de røde partier til at kontakte deres kammerater på Christiansborg og få kigget lidt på de her dobbeltbeskatningsaftaler og få dem ophævet, således, at når man kommer til Danmark, så ikke alene arbejder man efter danske løn- og arbejdsvilkår, man betaler også skat til Danmark og til Aarhus Kommune. Gert Bjerregaard: Venstre bekæmper social dumping. Og det har Venstre gjort siden Der gennemførte vi østaftalen. Og det skal sikre, at arbejdstagere fra de nye EU-lande bliver ansat på vilkår, der er sædvanlige for det danske arbejdsmarked. Og siden har vi også kæmpet for social dumping, fordi det er konkurrenceforvridende, ødelæggende for arbejdsmarkedet og et problem for de enkelte ansatte. Og derfor skal vi sikre, at udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som svarer til det danske niveau. Venstre respekterer den danske model. Og derfor vil vi også dermed sikre, at der bliver skabt en løndannelse i henhold til den danske model. Vi ønsker at fastholde, at arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn- og ansættelsesvilkår på danske arbejdsmarked, fortsætter med det. Vi vil sikre, at det altid foregår efter lovens forskrift, og det vil sige, at arbejdsmiljøloven, ferieloven, loven om social sikring og etc. Følges. Og ellers har arbejdstilsynet jo mulighed for at give påbud og udstede bøder, hvis det er sådan, at man ikke overholder det. For de virksomheder, der ikke overholder det, kan der også komme politianmeldelser til virksomheden. Og så er Venstre naturligvis varm tilhænger af den frie bevægelighed i forhold til arbejdsmarkedet. Vi bekæmper social dumping. Og derfor handler det heller ikke om, at vi lukke nogen ude fra det danske arbejdsmarked. Tvært imod har vi stor respekt for de mennesker, der med flig forsøger at sikre dem selv og deres nære en bedre velfærd end det, de kunne få i deres hjemland. Derfor skal udenlandske lønmodtagere i Danmark også have løn og arbejdsvilkår, som svarer til det, der er overenskomstniveauet. For Venstre handler det her altså ikke om, at vi ikke vil bekæmpe social dumping. Det her handler om, at vi ikke skal stille de små og mellemstore virksomheder dårligere ved at gennemføre det her. 8

9 Til den videre behandling kunne vi jo stille spørgsmål om, hvad det her vil komme til at koste for det offentlige i forhold til at indføre det forslag, der er lagt op til her i aften. Tatiana Hjorth Sørensen: Jeg er sådan en lille smule fascineret af Venstres ordførers to indlæg, som, jeg i virkeligheden synes, peger i to forskellige retninger. Jeg synes ikke, jeg er blevet ret meget klogere. Men det er da godt, vi kan blive det i udvalget så, lige præcis hvad det angår. Det, jeg gerne vil tage fat i nu, det er, at jeg synes, det er interessant, at den konservative ordfører, sidst vi behandlede den her sag i byrådssalen, blev meget indigneret over, at jeg formastede mig til at nævne enkelt konservativ borgmester, som er glad for de her klausuler. I dag har piben så fået en anden lyd, og finansministeren bringes på banen. Og til det kan jeg sige, at ministeren skam synes, at kædeansvar er en god ting. Han ønsker bare ikke at lovgive om det på landsplan. Vi socialdemokrater synes faktisk, det er rigtig fint at have en regering, der ikke føler behov for at lovgive om alt, hvad kommunerne skal gør i detaljer. Claus Thomasbjerg: Gert Bjerregaard, Venstres ordfører, står i fine overskrifter og taler for den danske velfærdsmodel og ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er rigtig positivt. Men det, jeg bare ikke hører, er nogle konkrete værktøjer og initiativer til at få gjort op med den her løndumping, som foregår, og som foregår i stigende grad. Det er et væsentligt problem, der skal gøre noget ved. Og der nytter det altså ikke noget at ty til de her rygradsreaktioner, som konkurrencevilkår og så videre. Det, der netop sker i dag, er, at de virksomheder, små, mellemstore, store, som har rent mel i posen, som giver ordentlige løn- og arbejdsvilkår, det er dem, der oplever, at de ikke kan få de her opgaver. Og det er jo et kæmpe problem, som vi skal have gjort noget ved. Og det vil vi gøre med det her kædeansvar. Og så vil jeg gerne spørge Venstre, hvorfor virksomhederne ikke skal stå til ansvar for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er jo i høj grad det, som Gert Bjerregaard også siger, at man ikke skal. Vi skal bare overlade det til de frie markedskræfter. Vi synes, det er fint, at vi har de frie markedskræfter. Men med den udvikling, vi har oplevet, der er vi bare nødt til at gribe ind, hvis vi ikke fuldstændigt skal undergrave den danske model og ordentlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Så kan jeg forstå på Jette Skive, at Dansk Folkeparti mener, at hvis en polak gerne vil arbejde for 49 kroner i timen, så er det helt i orden. Så skal en polak bare have lov til det. Problemet er bare, at den polak, som får 40 kroner i timen, tager arbejdet for en anden dansker, som får en ordentlig løn. Og det betyder rent faktisk, at den her dansker og andre mennesker ikke kan få et arbejde. Mener Dansk Folkeparti virkelig, at det er fint, at folk, der bor her i landet, som vil arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår, ikke skal have de her jobs før polakkerne eller andre østeuropærer, der arbejder med dårlige løn- og arbejdsvilkår? 9

10 Og så mener jeg også, at Jette Skive kommer med en urimelig beskyldning i forhold til LO og andre. Det kunne jo også være sådan, at LO og andre forbund støttede eksempelvis SF, fordi vi fører en politik, som LO godt kan lide. Vi har jo stillet det her forslag, fordi vi mener det. Vi mener, at vi skal sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, fordi vi mener, det er godt for det danske samfund. Og vi ser nogle problemer med den måde tingene foregår på i dag. Rådmand Hans Halvorsen: Jeg sad næsten med tårer i øjnene, da jeg hørte Gert Bjerregaards sidste indlæg. Der var næsten ingen ende på, hvad Venstre vil gøre for udenlandsk arbejdskraft. Det er også derfor, jeg sidder med en stille undren over, hvorfor det er, vi har den her debat i aften og for den sags skyld, da forslaget blev stillet før sommerferien? Siden 2005 har vi rent faktisk haft arbejdsklausuler gældende i Aarhus Kommune. Jeg har tidligere sagt her i byrådssalen, at jeg var stolt over dengang at stille forslaget og stolt over, at vi var den første kommune, der indførte arbejdsklausuler her i Aarhus. Dengang havde vi den samme diskussion om, hvorvidt det var ulovligt og i strid med EU-ret og juridisk uholdbart. Og alle de her spidsfindigheder blev afklaret. Der var ikke noget i vejen for, at vi kunne indføre sociale klausuler. Siden er det blevet efterfulgt. Hele landet over staten gør det jo også i dag. Oven i købet indført under en borgerlig regering. Så der er jo ikke nogen problemer, hvad det angår. Må jeg ikke bare sige, at de arbejdsklausuler, vi arbejde efter i dag, jo indeholder ikke så tydeligt, som vi gør det med det her forslag men det indeholder jo faktisk en forpligtigelse for en hovedentreprenør til, at han påser hans eller hendes underentreprenør også følger gældende lønog arbejdsforhold. Vi har haft visse situationer, hvor det ikke har været tilfældet. Og så har vi som kommune kunnet skride ind. Siden vi indførte det i øvrigt af et enigt byråd så har tiden jo udviklet sig. Vi oplever flere og flere tilfælde med social dumpning, hvor lønmodtagere det kan jeg så forstå på Jette Skive, at hun sådan set er meget tilfreds med det, hvis det bare er frivilligt lever og arbejder for en løn, som vi andre simpelthen ikke vil byde nogen som helst, og som oven i købet af levere end den laveste ungearbejdsløn. De lever under nogle kummerlige forhold. Sidst i aften i TV var der et indslag med østeuropæiske bærplukkere, som fortvivlet forsøgte af få den løn, som arbejdsgiveren havde stillet dem. Og det er det, vi vil undgår med det her forslag. Når vi udbyder opgaver for Aarhus Kommune, så vil vi simpelthen undgå, at folk for offentlige penge bliver underbetalt og ikke har det, vi opfatter i Danmark, som ganske velerhvervede rettigheder, løn- og arbejdsforhold, ordentlige arbejderbeskyttelse, ordentlig miljøbeskyttelse, ret til feriepenge, ret til pension og så videre og så videre. Nu kan jeg så forstå på Gert Bjerregaard, og jeg har også læst Hans Andersen, der er arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Venstre i folketinget, mener, det er Venstre, der er gået foran. Fred med det. Jeg vil bare stilfærdigt sige, at det er første gang, jeg har oplevet Venstre gå foran for arbejderrettigheder, sådan hvis vi lige fratager septemberkonflikten i 1899, hvor de dog var med til brødføre den lockoutede befolkning i København. 10

11 Så det her er en opstramning. Det er også, hvor vi indfører et kontrolelement, hvor vi gerne vil have lov til at se hvis ikke med dag varsel så i hvert fald to dagens varsel arbejdskontrakter, lønsedler, så vi kan være forvisset om, at uanset om man arbejder for en hovedentreprenør, en underentreprenør eller en under-underrentreprenør, så vil vi sikre, at hvis man arbejder for Aarhus Kommune, så får man det, der gælder på det danske arbejdsmarked. Længere er den her historie sådan set ikke. Det har desværre vist sig at være nødvendigt, at vi strammer op. Og jeg vil bare sige, at Aarhus kunne vi ikke bare blive enige om det i det her byråd simpelthen ikke vil være kendt for en kommune, der tillader underbetalt arbejdskraft, når man arbejder for Aarhus Kommune. Det synes jeg dog er et minimum af anstændighed, vi kan tilbyde vores borgere og ikke mindst dem, der kommer til byen for at arbejde her. Rådmand Marc Perera Christensen: Nu er sagen jo også sendt i udvalg, men man kan jo ikke andet end at tænke, at et eller andet sted, så er der jo en pris, der skal indfries, når man får 30 sølvmønter fra fagbevægelsen, og man kan jo godt få tanken, om det her ikke er en af dem. Jette Skive: Nej, man kan ikke tanken om det. Det er virkeligheden. Jeg har aldrig været ude og sige, at en polsk arbejder skal nøjes med 40 kroner i timen. Og jeg har heller ikke været ude og sige, at danskerne ikke skal have de danske arbejdere. Selvfølgelig skal de det. Det står i mit valgprogram. Men det er ikke mig, der har åbnet den ladeport. Det er jer selv. Og nu sidder I, i suppedasen. Skulle jeg så være med til at redde jer ud af den? Aldrig i livet. Jeg har ikke besluttet den frie arbejdsbevægelighed. Overhovedet ikke. Og hvis I hører Harald Børsting i dag, så er det bestemt heller ikke det, han anbefaler, som I har været med til at skrive under på, det røde flertal i det her byråd, at vi skal lave de her klausuler. Tvært imod. Han fraråder det. Han siger, det er en forkert vej at gå. Det er en kedelig glidebane at komme ud på. Det har jeg hørt i dag. Og hvis det er sådan, rådmand Hans Halvorsen, at folk lever under kummerlige forhold, mener rådmanden ikke, at det er en politiopgave og ikke en LO-opgave og en byrådsopgave? Så er det en politiopgave at gå ud og sige, at det her ikke går. Og så skal der falde store bøder. Selvfølge skal der det. Der er for meget LO over det her. Jeg kan simpelthen ikke have med det at gøre. Og så kan jeg ikke have, at vi skal lægge flere restriktioner ned over den lille erhvervsvirksomhed, og det er slet ikke en kommunal opgave, usanset hvor mange penge man har fået til sin valgkamp. Jette Jensen: Når jeg hører Dansk Folkepartis ordfører, så føler jeg mig hensat til en tid, jeg i hvert fald ikke har levet i, dengang hvor fagbevægelsen opstod. Det var der jo en grund til. Det var fordi, der var folk, der ligesom Dansk Folkeparti går ind får, at folk må tage arbejdet på de vilkår, der nu engang er, og til den løn der nu engang er. Det er vi heldigvis langt ude over. 11

12 Og så vil jeg altså minde Dansk Folkeparti om, at vi som kommune alene handler med de penge, som borgerne i Aarhus betaler i skat. Og vi har ret til på borgernes vegne at stille krav om, at de penge bliver brugt på en ordentlig måde, og at de penge sikrer ordentlige arbejdsforhold for dem, de ansætter. Og at de sikrer uddannelse til byens unge. Borgmesteren: Jeg vil gerne knytte et par enkelte bemærkninger til den her sag. Og der er jo ingen tvivl om, at vi bliver mere og mere internationalt orienterede. Vi rejser mere. Vi rejser også mere for at finde arbejde. Og det er en udvikling, der helt grundlæggende er både rigtig og sund. Det kan være med til at sikre, at den kvalificerede arbejdskraft bevæger sig derhen, hvor der er mest brug for den. Men det er også en udvikling, som giver udfordringer. Og jeg er glad for, at der tegner sig et meget stort flertal i Aarhus Byråd for at sikre, at når man udfører et stykke arbejde for Aarhus Kommune, så sikrer vi, at det sker på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er for mig helt fundamentalt at det, vi konkurrerer på skal være fair og ordentlige vilkår. Og vi vil ikke finde os i, at der er mennesker i vores by, som arbejder for meget lave lønninger og under nogle arbejdsvilkår, som er helt uacceptable. Det kan vi være med til at sikre ved at vedtage den her indstilling. Og jeg må sige, at det både overrasker mig og skuffer mig, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at løse den her opgave. Ikke vil være med til at sikre, at de danske aarhusianske medarbejdere ikke bliver udsat for unfair konkurrence med løndumpning for eksempelvis østeuropæisk arbejdskraft. Vi byder dem sådan set velkommen til at arbejde i Aarhus. Men det skal bare ske på nogle ordentlige løn- og arbejdsforhold og med en fair konkurrence. Og det er det, vi kan sikre med det her. Og det skuffer mig, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til det. Og så kan man godt hævde, at man er imod arbejdskraftens frie bevægelighed og EU i almindelighed. Det er alt sammen noget, vi ingen indflydelse har på her i Aarhus Byråd. Det, vi til gengæld har indflydelse på, som vi kan gøre noget ved, er at vedtage den her indstilling, som er med til at sikre, at der er en fair konkurrence på det aarhusianske arbejdsmarked. Det at indføre sociale og arbejdsmæssige klausuler vil også samtidig stille den lille håndværksmester i Aarhus bedre i konkurrencen, fordi man ikke i fremtiden skal konkurrere, når det handler om offentligt byggeri. Skal konkurrere mod lønninger, der er det halve af, hvad det er almindeligvist på det danske arbejdsmarked. Så det her er også en fordel for den lille håndværksmester, som kan byde ind på opgaver og kan vinde dem i fair og lige konkurrence. Og der bliver ikke stillet nogle krav fra Aarhus Kommune om, at der skal være bankgarantier. Det vil der ikke blive stillet som et krav i det her. Og det er vigtigt at understrege. Men vi vil selvfølgelig have sikkerhed for, at man ikke kan snyde på vægten. Og alle de virksomheder, som har rent mel i posen, bliver jo ikke ramt af det her, for de kan videre som nu. Og det eneste, de skal kunne, det 12

13 er, at de skal dokumentere, at deres underentreprenører overholder danske løn- og arbejdsvilkår og i øvrigt behandler deres medarbejdere anstændigt. Det synes jeg i virkeligheden ikke er for meget at forlange. Og jeg synes faktisk, det er noget, vi burde kunne stå sammen om alle sammen her i byrådet. Men det kan vi så ikke med det, der er tilkendegivet her i aften. Men jeg er glad for, at der er et stort flertal, der gerne vil. Gert Bjerregaard: I forhold til spørgsmål fra Claus Thomasbjerg om virksomhederne ikke skal stå til ansvar for deres handlinger. Jo, det skal de. Og det gør de. Og der er nogle redskaber, hvor man kan tage fat om de virksomheder, der ikke gør det. Lige så vel som der er en forventning til, at Claus Thomasbjerg og SF holder sig inden for lovgivningen. Og hvis man ikke gør det, så er der også nogle muligheder for at skride ind over for det. Når jeg så hører Jette Jensen og Hans Halvorsen her i aften, så bliver jeg jo også ligesom sat tilbage til en tid, hvor jeg ikke selv har været i byrådet og ikke fulgt med i politik. Fakta er jo, at Hans Andersen, medlem af folketingen for Venstre, i øvrigt medlem af Danmarks største arbejderparti, jo forholder sig til den virkelighed, der netop har været, hvor Venstre har været med til at sætte en dagsorden siden 2003 og fortsat vil holde hånden over alle, der ikke forstår, som jeg forstår Halvorsen siger i aften, at vi ikke respekterer i forhold til arbejdsmarkedet generelt. Vi er parate til at fastholde, at vi ikke er en del af social dumping. Vi mener med det regelsæt, vi har i dag, at vi er længe hjulpet. Og det er vores hjørnesten. Og så til borgmesteren. Så har man jo fuldstændig misforstået tingene. Der er jo ikke tale om, at vi forventer eller tror, at kommunen vil stille bankgaranti i forhold til de her små og mellemstore virksomheder. Det er jo totalentreprenøren, vi hører og ser, der kan gå ind og sige, at hvis de små og mellemstore virksomheder skal være med i de her udbud, så vil vi også have sikkerhed for, at de overholder den her lovgivning, som man nu prøver på at trække ned over Aarhus. Rabih Azad-Ahmad: Retten til fri bevægelighed, mener jeg, er en meget vigtig rettighed, som man har som individ. Og det er heldigvis en rettighed, som vi også som danskere skal benytte sig af, hvis vi vælger at bosætte os et andet sted. Derfor støtter jeg selvfølgelig fuldt op omkring den her rettighed. Og jeg anerkender jo selvfølgelig også, at der er nogle partier, der ikke anerkender eller ikke accepterer, at vi er en del af EU. Men kendsgerningen er, at vi er det. Og det er der jo et flertal i folketinget, som har valgt, at vi skal gøre det. Og derfor handler det jo sådan set også om at se på, hvordan vi behandler de her mennesker, som benytter sig af den her rettighed, som vi danskere har sagt, de gerne må. Ligesom vi også benytter os af den frihedsrettighed til også at bosætte os i et andet EUland. Og det problem med underbetaling er jo ikke bare et problem, vi finder her i Danmark. Det er også noget, vi finder i mange andre europæiske lande. Og derfor mener jeg faktisk, at det er rigtig vigtigt, at vi som Aarhus som byråd helt klart sætter en stopper for, at der er nogle mennesker, der 13

14 bliver udnyttet i vores samfund. At der er nogle mennesker, der bliver underbetalt. Og når jeg nu snakker underbetalt, så er det jo ikke, som nogen siger, måske får lidt mindre i forhold til, hvad overenskomsten er. Der er nogen, der faktisk bliver udnyttet rigtig meget i det her. Jeg har hørt i radioen, at der er nogen, der faktisk kun får 25 kroner til faktisk bare at spise. Det er jo slaveri. Og spørgsmålet er, hvad konsekvensen af det her er. Konsekvenserne af det her er jo, at der er nogle mennesker i Aarhus, der kommer til at leve under kummerlige forhold ikke fordi, de er kommet ulovligt til landet. Det er skam nok kommet på lovlig vis. Og de er jo kommet, fordi de gerne vil forbedre deres situation. Og de kan faktisk også være med til at bidrage til vores samfund. En anden konsekvens af det her er jo, at danske arbejdstagere på et tidspunkt vil begynde at hade de her mennesker. For konsekvensen af, at der er nogen, der overtager et arbejde på normal overenskomst til en meget lavere løn. Det har vi set i mange andre lande. Det er i tredje lande især. Og det betyder jo sådan set, at de mennesker, der kommer og overtaget et job for den lokale til en meget lavere løn, bliver lige pludselig hadet, der hvor der er arbejdsløshed, fordi de accepterer noget lavere løn. Men de accepterer det ikke, fordi de vil det. De accepterer det fordi, de her virksomheder ikke respekterer, at man ikke skal underbetale de her mennesker. Derfor forstår jeg ikke, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til, at vi siger, at vi ikke vil acceptere, at der er nogle mennesker, der lever under de her kummerlige forhold, at der er nogle mennesker, der får de her konsekvenser af, at de knokler men bliver meget lavt underbetalt og lever under kummerlige forhold. Jette Skive: De Radikale må være fuldstændig tonedøve, hvis ikke de har hørt, at jeg har sagt, at vi ikke finder os i, at folk lever under kummerlige forhold. Jeg har klart og tydeligt sagt, at det bestemt ikke er Dansk Folkepartis politik. Det er en politiopgave og ikke en opgave for kommunen. Dansk Folkeparti går 100 procent ind for, at folk der arbejder i dette land, danske eller ikke danskere har ordentlige arbejdsforhold. Dansk Folkeparti går ind for, at folk der arbejder i dette land, har ordentlige psykiske arbejdsbetingelser, uanset hvor de kommer fra, og uanset hvad de laver af arbejde i det her land. Så mener jeg, at borgmesteren hører til de partier, der plejer at hylde fagbevægelsen. Så gør det mig lidt ondt at høre, at borgmesteren ikke vil lytte til fagbevægelsens store bos LO, Harald Børsting, når han fraråder det her kædeansvar. Jeg synes, det er trist at høre, at borgmesteren hylder bedre ussel mammon end det her. Det er jo LO, der betaler for borgmesterens valgkamp. Så er jeg enig med Enhedslisten. Jeg skylder også fagbevægelsen en stor tak. Og det gør vi alle sammen, da fagbevægelsen startede i sin tid. Og jeg er den første til at bøje mig i støvet og sige, det var en fantastisk skabelse, der blev dengang. Og tak for det. Op igennem 50 erne, 60 erne, 70 erne, 80 erne, 90 erne fantastisk, det var rigtig godt, det var tiltrængt. 14

15 Men så er vi også nået der til, at vi nu er nået så langt, at vi ikke har det store behov. Nogle mennesker har, og så skal det være frivilligt. Fuldstændig frivilligt. Det er det også blevet. Den eneste, der ikke kan finde ud af, det er frivilligt, det er fagbevægelsen. De har svært ved at leve op til den her beslutning, der blev truffet for nogle år, at man selv må bestemme, om man vil være medlem af en fagforening. De har ved gud også svært ved den frie konkurrence, når det gælder dem selv. Så hedder det gule fagforeninger. Jeg synes, det er dobbeltmoralsk det her. Claus Thomasbjerg: Det er jo nogle flotte skåltaler, der kommer her igen både fra Gert Bjerregaard og Jette Skive om, at vi skal sikre løn- og arbejdsvilkår i Danmark og sikre den danske model. Og det er rigtig godt alt sammen. Men vi mangler bare de der konkrete forslag til, hvordan vi så skal reagere på den udfordring vi har med, at et stigende antal østeuropæiske arbejdere bliver underbetalt af leverandører og underleverandører i forhold til arbejdspladser i Aarhus og resten af landet. Det mangler vi simpelthen fuldstændig. Så snakker Gert Bjerregaard omkring bankgarantier og så videre. Det er jo ikke noget, som bringer nogle virksomheder ud af kurs, at man skal sikre løn- og arbejdsvilkår i forhold til, når man vinder en opgave eller får udbudt en opgave. Det er jo sådan set bare at give de her løn- og arbejdsvilkår rigtigt. Og så får man ikke lige den ekstra profit, som man ellers fik, hvis man underbetalte medarbejderne. Det er jo derfor, man gør det. Det er jo for at få det her arbejde billigere, så man kan stikke flere penge i egen lomme. Og så ryster det mig også, at Dansk Folkeparti bare slår ud med armene og siger: Det er jer, der har gjort det her, så det vil jeg ikke røre ved. I stedet for at forholde sig til virkeligheden om den udvikling, vi har. Forholde sig til at der rent faktisk er mange mennesker, som arbejder med forringede løn- og arbejdsvilkår, som går ud over dem, som ikke kan få et arbejde. Og så må jeg bare sige i forhold til Jette Skives referering til Harald Børstings udtalelse. Det understreger vel bare, at vi ikke er i lommen på LO. Vi har rent faktisk stillet det her forslag, fordi vi mener det som politikere. Tatiana Hjorth Sørensen: Det er sådan set min fascination af Venstres ordførers indlæg der igen får mig til at rejse mig. Hvis nu det er sådan, at vi har alle de regler, der er brug for på områder, hvis Venstre allerede tilbage i 2003 sikrede verden mod social dumping, hvordan forklarer Gert Bjerregaard så, at der stadigvæk foregår så meget social dumping. Og hvad er det egentlig, Venstre vil? På den ene side remser Venstres ordfører en lang række ting op, som Venstre vil sikre på området. I et sene indlæg siger Venstres ordfører så, at de regler, vi har i dag skam er rigeligt nok. Og han vil ikke komme ind på nye konkrete tiltag, der skal til. Jeg ved ikke, om Venstre har tænkt sig at bekæmpe social dumping ved tankens kraft alene. Men vi andre har tænkt os at handle på det. 15

16 Lars Skov: Når man vender et udbud her i Aarhus, hvad enten det er på anlægssiden eller driftssiden, så går man jo ud fra, og det er man jo velkommen til i udbuddet, at det sker på danske løn- og arbejdsvilkår. Så det er altså ikke noget, der vil ændre på de her ting. Men det vil ændre tingene for lønmodtagerne. Og det kommer heller ikke an på, om det er en polsk virksomhed eller en dansk virksomhed, der vinder det her. De skal stadigvæk betaler danske løn- og arbejdsvilkår. Og så er der jo et kædeansvar for hovedentreprenøren. Det vil sige, at man ikke kan spille sorteper videre, eller sige man ikke vidste det. Nu bliver man forpligtet på det. Og det er en rigtig god indstilling den her. Jeg mangler bare et spørgsmål på, at hvis det nu er en polsk arbejdsgiver, der vinder det her, og polakken indvilliger i, at han selvfølgelig skal betale sine polske medarbejdere, som han har med fra polen, danske løn- og arbejdsvilkår, så i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Polen og EU-reglerne om fri bevægelse, så kan de altså tage hele deres løn med hjem til Polen, hvor de bliver beskattet efter polske forhold og ikke efter danske forhold. Og jeg efterlyste jo i mit indslag, om man ikke vil kontakte beskæftigelsesministeren eller sin skatteordfører på Christiansborg og så kigge på de her dobbeltbeskatningsaftaler, således at vi kan, udover at få dem til at arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår, også lægge skatten i det land, hvor man har tjent sine penge. Gert Bjerregaard: Om at LO, i den her snak her snak om borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand socialdemokraten også Hans Halvorsen, jamen det er vel knapt så interessant. Vi vidste jo, de blev købt. Om det var til den her sag eller en anden. Det sker jo ikke som noget enestående historie til det her valg. Det må jeg jo konstatere også skete sidste gang. Og det vil formentlig også ske næste gang. Det er sådan, det er skruet sammen uden respekt for i øvrigt, at de, der kan være medlem af LO lokalt, har en anden politisk observans. Man forstår jo godt hvorfor, der er mange, der flygter væk fra LO. Det, jeg gerne vil ramme en pæl igennem og jeg prøver en gang til for Tatiana Sørensens skyld er, at Venstre ikke står på mål for de handlinger, man har foretaget siden 2003, hvor man gennemførte østaftalen og har stået på mål for, at alle nye EU-lande var med til at have de vilkår, som vi kender i dag, også i forhold til det danske arbejdsmarked. At man ikke anerkender det, og man ikke siger, det er okay. Det jeg hører, og det er fair nok, er, at man vil et skridt videre. Vi mener, man er trådt ud over planken. Man kommer til at ramme ned i hovedet på de små og mellemstore virksomheder, og hvis man ikke har forståelsen eller bare ikke vil forstå det, så kan jeg ikke komme videre af den forklaring. Men jeg prøver alligevel en sidste gang. Det er jo sådan, at en totalentreprise ofte består af mindre små virksomheder, mellemstore virksomheder. De vil få et krav fra dem, der står for hovedentreprisen om, at de skal overholde den nye ting, som et flertal ser ud til at trække ned over hovedet på erhvervslivet. I skal overholde de regler, de har sat. For, at vi er sikre på, at I gør det, og vi ikke efterfølgende får en bod på halsen, når borgmesteren kommer ud og besøger os, selvom vi gør et godt stykke arbejde i hverdagen, så kan han jo komme ud og besøge os og siger, at han gerne vil se os i kortene, og at de gerne vil 16

17 kontrollere os, de stoler ikke på os, de har ikke tillid til os som virksomhed. Og derfor angriber man den enkelte virksomhed, altså totalentreprisen, altså den lille virksomhed. Hvis man ikke anerkender, at den lille virksomhed skal lave en bankgaranti, så har man overhovedet ikke forståelsen for, hvordan erhvervslivet fungerer. Borgmesteren: Afslutningsvist vil jeg sige til Jette Skive fra Dansk Folkeparti, at det er helt fair og for så vidt en tilståelsessag, at man ikke vil gøre noget her, når man rent faktisk har muligheden. Jeg kan oplyse, Jette Skive om, at Harald Børsting er tilhænger af kædeansvar og faktisk har været ude og kritisere Bjarne Corydon, idet han havde fået den opfattelse, at Bjarne Corydon var imod kædeansvar. Og det kan man jo så gå hjem og tjekke op på. Jeg kan anbefale den artikel, der er på DR s hjemmeside. Og jeg vil bare for en god ordens skyld sige, at Bjarne Corydon også er tilhænger af kædeansvar men mener bare, det er noget, som er kommunernes ansvar og dermed også Aarhus Byråds ansvar. Og derfor mener jeg, vi har en pligt til at handle. Så er der rejst et spørgsmål om skat, som Lars Skov også er inde på, jo rettelig hører hjemme i folketinget. Det er en relativ kompliceret problemstilling, fordi det også er af betydning for, hvad man optjener af rettigheder ved at betale dansk skat, og hvad man måtte optjene ved at betale udenlandsk skat. Så det er jeg helt tryg ved, vi kan overlade til folketinget. Jeg er af den opfattelse af, at vi gerne vil have, at der er så mange, der betaler skat i Aarhus som overhovedet muligt, fordi det er med til få hjulene til at køre rundt. Og så vil jeg bare sige, at det har været nævnt af flere af de borgerlige ordførere her i dag. Jeg tror ikke, at Venstre er købt og betalt af dansk erhvervsliv. Jeg tror ikke, at de mere eller mindre hemmelige klubber, man har rundt omkring med erhvervsfolk, som mødes jævnligt med venstrefolk, at det giver dem en særlig indflydelse på Venstres politik. Det tror jeg faktisk ikke. Og på samme måde kan jeg forsikre om, at der ikke er nogen overhovedet, der kan købe Socialdemokratisk politik. Vi er glade for den opbakning, der kommer til Socialdemokratiet. Vi er glade, når vi kan sætte os sammen med gode samarbejdspartnere, som vi har et historisk bånd sammen med og blive enige om nogle ting, vi gerne vil arbejde for i fællesskab. Og jeg kan i øvrigt også oplyse, uden at løfte for meget af sløret, at Socialdemokraterne modtager væsentlig flere midler fra private virksomheder, end vi modtager fra LO. Og de her private virksomheder har heller ikke indflydelse på Socialdemokraternes politik. Det har gode argumenter. Det har vi i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Og det har vi i forhold til den almindelige debat, der er i Aarhus. Det er det, der betyder noget for Socialdemokraternes politik. Og derfor kan jeg fuldstændig blankt afvise, at noget sådan skulle være tilfældet, at man kan købe sig til politik hos Socialdemokraterne. Det kan man ikke. Niels Christian Selchau-Mark: Det er ikke for at åbne debatten igen. Jeg tænker bare, at hvis en del af de kvindekurser, som vi talte om under tidligere sag, også kan inkludere kurser i kommunikation. Det plejer der at være, når man har ledelseskurser. Så vil jeg bare anbefale, at man inviterer Corydon med til de her kurser. For hvis han rent faktisk støtter kædeansvar, så er der ikke særlig mange journalister, der har 17

18 opfanget det. En sådan rimelig hurtig søgning på nettet viser en rimelig rød tråd er, at Corydon tager afstand fra det. Og det har blandt andet givet en del vrøvl med Enhedslisten. Og så kan Socialdemokraterne ryste på hovedet, alt hvad de ved. Det står i aviserne i hvert fald. Det gør det jo ikke til sandhed, det ved vi jo godt som politikere. Jeg vil bare sige, at det kunne være en god idé at tage kommunikationskurset med til ministeren. Jette Skive: Jeg er fuldstændig enig med borgmesteren i, at LO Harald Børsting synes, det er en god idé med de her kædeløsninger. Det hørte jeg ham sige i dag, samtidig med han sagde, at det var fuldstændig tåbeligt at kæde det sammen med valgydelser, som man har gjort i få enkelte byer her i landet. Blandt andet Aarhus. Det frarådede han kraftigt. Der var også beløb på herre gud et lille bitte beløb til deling mellem tre partier, som jeg i hvert fald ikke kan blive misundelig over. Det var ikke sådan, at det vælter min valgkamp, at I har fået den slat penge. Men det er moralen i det. Så jeg giver borgmesteren ret i, at det er rigtigt, at Harald Børsting er for, men han fraråder, og hvordan kan borgmesteren overhøre det i landets næststørste by? LO-formanden fraråder at kæde det her sammen med valgydelser. Rådmand Marc Perera Christensen: Vi havde jo en tilsvarende debat for fire år siden om de krav, som fagbevægelsen stillede der. Gudskelov oplevede vi jo, at Socialdemokraterne valgte at negligere den aftale, de havde lavet, og derfor også gennemførte en valgperiode med rigtig mange udliciteringer, selvom man havde lovet fagbevægelsen, at man ikke ville gøre det. Og derfor synes jeg også, det hører med til billedet af Socialdemokraterne, at man godt kan love et til fagbevægelsen, men når fornuften melder sig, så er man klar til udliciteringerne, og det er vi så glade for. Og det kan være, der også er håb i forhold til den aftale, der er indgået nu. Borgmesteren: Hvad det angår, vil jeg anbefale Marc Perera Christensen at læse den aftale, der var før sidste valg. Og så vil jeg bare i al stilfærdighed bemærke, at det forslag, vi behandler her, blev stillet i maj måned, og der er ingen sammenhæng mellem de to ting. Det her er socialdemokratisk kernepolitik. Og det vil vi til enhver tid stå på mål for. Vi har indført sociale arbejdsmarkedsklausuler for flere år siden. Det her er et band godt forslag, og det ærgrer mig grænseløst, at Dansk Folkeparti ikke vil støtte op om at sikre nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de aarhusianske arbejdere. Men sådan må det være. Det var vidst det. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 18