VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI"

Transkript

1 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI September 2012

2 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Ann B. Poulsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 2012

3 Indhold Opsummering 7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? 9 Udbredelsen af VEU 15 Finansieringen af VEU 31 Arbejdsstyrketabet ved VEU 47 Effekten af VEU 51 Bilag 1: Opgørelse af udgifter til offentlig VEU 57

4

5 Opsummering Offentlig VEU koster 6-7 mia. kr. årligt Hertil kommer 2,8 mia. kr. til løntabsgodtgørelse DA-virksomheder har udgifter for 1,6 mia. kr. årligt alene til erhvervsrettet VEU Virksomhederne betaler over halvdelen af udgifterne til erhvervsrettet VEU Den effektive arbejdsstyrke reduceres med knap personer pga. VEU i arbejdstiden På DA-området reduceres arbejdstiden svarende til knap fuldtidsbeskæftigede Betydelige arbejdsstyrkegevinster kan opnås, hvis beskæftigede i højere grad tager VEU i fritiden Kun positive samfundsøkonomiske effekter af videregående VEU

6

7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det?

8

9 Side 9 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? Voksen- og efteruddannelse er karakteriseret som uddannelse, der tages på et senere tidspunkt i livet for at opkvalificere sig eller vedligeholde sine kompetencer fra tidligere. Der er mange, der tilbyder voksen- og efteruddannelse eksempelvis i form af coaching-kurser, ledelseskurser, kurser i kommunikation osv. Mange af kursusudbyderne er private virksomheder, men den offentlige sektor tilbyder også en vifte af uddannelser til voksne. Offentlig voksen- og efteruddannelse kan opdeles i tre overordnede kategorier: Almen voksenuddannelse Erhvervsrettet voksenuddannelse Videregående voksenuddannelse Endelig er der også kurser, der ikke giver anerkendte kvalifikationer og dermed karakteriseres som ikke-kompetencegivende. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af de tre kategorier Boks 1 Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse (VEU) De almene voksenuddannelser er: Forberedende voksenundervisning (FVU). FVU er for voksne, der vil være bedre til læsning og matematik. Ordblindeundervisning for voksne. Almen voksenuddannelse (AVU). AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som vil forbedre deres kundskaber i en række almene fag. AVU kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. Hf-enkeltfag som kan afsluttes med prøver, der svarer til de gymnasiale niveauer. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter: Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som består af cirka forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Uddannelserne fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner. Voksenerhvervsuddannelser som er særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser. Grundlæggende voksenuddannelse (GVU). GVU er et individuelt tilrettelagt skoleforløb, hvor tidligere uddannelse og relevant er-

10 Side 10 hvervserfaring suppleret med blandt andet elementer fra erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelser stykkes sammen til en formel erhvervsuddannelse De videregående voksenuddannelser: Undervisningen på aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler hører til blandt de ikke-formelle kompetencegivende uddannelser. Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som blandt andet omfatter videregående voksenuddannelser (VVU) samt diplom- og masteruddannelser, og som giver kompetence på niveau med henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. Åben uddannelse har til formål at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning og omfatter blandt andet deltidsuddannelser, enkeltfag og fagspecifikke kurser. Ikke-kompetencegivende uddannelser: Kilde:http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Uddannelsertil-voksne/Fakta-om-uddannelser-til-voksne/Kort-omuddannelser-til-voksne Deltagerne kan både være personer i arbejdsstyrken i beskæftigelse eller ledige og det kan være personer, der er uden for arbejdsstyrken. Alle typer af deltagere kan deltage i alle former for efteruddannelse, jf. figur 1. Figur 1

11 Side 11 I denne rapport er det primære fokus voksen og efteruddannelse i offentligt regi for beskæftigede. Endvidere vil der være et enkelt afsnit om lediges brug af selvvalgt uddannelse. Fokus for rapporten er i figuren angivet med fuldt optrukne kanter og blå skravering.

12

13 Udbredelsen af VEU

14

15 Side 15 Udbredelsen af VEU I en international sammenhæng placerer Danmark sig højt i forhold til andelen af beskæftigede, som deltager i voksen- og efteruddannelse. I Danmark deltager godt fire ud af ti beskæftigede i voksen- og efteruddannelse, jf. figur 2. Figur 2 Højt niveau for efteruddannelse i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 FI NL SE SI NO CZ UK DK IE AT DE EE BE SK LU EU27 PL MT ES LV PT CY HU IT FR LT HR KO RO MK EL AL ME BG TR CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 På EU-plan er det godt hver tredje beskæftigede, der deltager i arbejdsgiverbetalt VEU. Andelen blandt lavere kvalificerede manuelle arbejdere er lidt lavere, hvor to ud af ti beskæftigede har deltaget i arbejdsgiverbetalt VEU. I Danmark er det hver tredje, mens for lavere kvalificerede kontorarbejdere er det samme andel som blandt alle beskæftigede nemlig godt fire ud af ti, jf. figur 3.

16 Side 16 Figur 3 Mange lavere uddannede får VEU i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 Manuelt arbejde - lavere kvalifikationer Kontorarbejde - lavere kvalifikationer FI SE CZ NL IE DK NO UK SK SI PL ES FR EU27 LU MT HU PT CY IT EE AT DE LV EL HR LT KO RO MK TR BG ME CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 I Danmark afslutter ca beskæftigede et eller flere offentligt udbudte kurser i voksen- og efteruddannelse hvert år. Tilsvarende afslutter beskæftigede alene i den private sektor et eller flere privat udbudte kurser. Hertil kommer kursusdeltagelsen for beskæftigede i den offentlige sektor, der deltager i privat udbudt efteruddannelse, som der ikke er tal for, jf. tabel 1. Tabel 1 Stor andel deltager i private kurser Beskæftigede kursister (i personer) Privat udbudt efteruddannelse (2009) Offentligt udbudt efteruddannelse (2010) Privat ansatte Offentligt ansatte? 142 I alt 350+? 435 ANM: Opgørelsen er baseret på oplysninger for forskellige opgørelsesår. Antallet af kursister er for privat udbudte kurser opgjort pba. virksomhedsundersøgelse i 2009, mens antallet af kursister, der deltager i offentligt udbudte kurser er baseret på registerdata fra Da det er muligt at deltage i såvel privat som offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse, vil nogle kursister fremgå to gange i oversigten. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Catinét-IFKA og egne beregninger.

17 Side 17 Blandt alle deltagere i offentlig VEU udgør erhvervsrettet VEU en stor andel af alle deltagerne, men målt i antal årselever udgør erhvervsrettet VEU knap en tredjedel af alle deltagerne, da kurserne typisk er kortere end for de øvrige typer af efteruddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Almen efteruddannelse mest udbredt Efteruddannelsestype, 2010 Antal kursister Antal årselever Gnsn. Varighed i dage personer Almen Erhvervsrettet Videregående I alt ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever og ikke kun beskæftigede som i tabel 1. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. De videregående kurser er de mest langvarige med en gennemsnitlig varighed på knap 33 dage i løbet af et år mod kun 3 dage for de erhvervsrettede kurser. Boks 2 Afgrænsning af deltagere i notatet Data i notatet er fra henholdsvis Danmarks Statistiks kursistregister, hvor data er gjort tilgængelig via forskerordningen og koblet med RAS og DA s lønstatistik. Endvidere er der anvendt data fra Ministeriet for børn og undervisning. Alle data er fra Der ses på VEU-forløb, der er afsluttet i 2010, men som kan være påbegyndt før Kursusforløb er opdelt i de tre hovedtyper af kurser: almen, erhvervsrettet og videregående. Efteruddannelse er afgrænset, således, at følgende kurser er udeladt: Danskundervisning for udlændinge Ordblindeundervisning Ungdomshøjskoler Folkehøjskoler Kursusforløbene er koblet med RAS-oplysninger og på baggrund heraf, kan man opdele kursisterne på beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken.

18 Side 18 Stigende deltagerantal i VEU De seneste 10 år er antallet af deltagere i voksen og efteruddannelse (VEU) i offentligt regi målt som antal årselever steget fra ca årselever i 2001 til et niveau omkring de seneste par år. Flere deltager i erhvervsrettet og videregående VEU Det er særligt antallet af deltagere i erhvervsrettet og videregående VEU, som har været stigende siden den økonomiske krise satte ind i Faldende efterspørgsel efter virksomhedernes produkter, og dermed et mindre produktionsniveau, får virksomheder til i højere grad at sende de ansatte på efteruddannelse. Antallet af årselever i erhvervsrettet VEU er således steget fra knap i 2001 til over i dag, og antallet af årselever på videregående VEU er fordoblet i perioden fra et niveau på knap årselever i 2001 til i 2010, jf. figur 4. Figur 4 Markant stigning i videregående VEU Aktivitet (årselever) i offentlig VEU, i Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever der har deltaget i VEU KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Erhvervsrettet VEU mest for faglærte Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund varierer ikke overraskende efter niveauet på VEU. Det er således primært personer med en erhvervsuddannelse, der deltager i erhvervsrettet VEU, på videregående VEU dominerer personer, der i forvejen har en videregående uddannelse, jf. figur 5.

19 Side 19 Figur 5 VEU fordelt på højest fuldførte uddannelse Antal årselever med højest fuldførte uddannelse, 2010 Grundskole Gymnasiale uddannelser EUD VU Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: Der er tale om samtlige årselever, der har gennemført VEU. EUD er erhvervsuddannelse og VU er videregående uddannelse. KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Deltagerne er blevet ældre De seneste ti år har der været en tendens til, at deltagerne i VEU er blevet ældre. Andelen af helt unge i aldersgruppen under år er således reduceret, ligesom også gruppen af årige udgør en mindre andel. Omvendt udgør gruppen af årige en stadig større andel. Også gruppen af årige er steget fra at udgøre ca. 17 pct. af alle deltagere i 2001 til at udgøre godt 21 pct. i 2010, jf. figur 6.

20 Side 20 Figur 6 Samlet VEU fordelt på alder 100 Procent år år år år 60+ år KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Inden for almen VEU er kursisterne typisk mellem år Det dækker imidlertid over, at kursister på almen VEU typiske er markant yngre, idet godt halvdelen af deltagerne er mellem år, mens inden for erhvervsrettet VEU og videregående VEU er en ud af fem af deltagerne mellem 20 og 29 år. Andelen af ældre over 60 år er også markant højere inden for almen VEU, idet hver tiende er over 60 år, mens det kun gælder for 2-4 pct. på erhvervsrettet og videregående VEU. Beskæftigedes brug af efteruddannelse Beskæftigede dominerer på erhvervsrettet VEU På erhvervsrettet og videregående VEU er det i høj grad de beskæftigede, der benytter efteruddannelsestilbuddene, hvorimod på den almene del er der en langt større andel af deltagerne, der er uden for arbejdsstyrken, jf. figur 7.

21 Side 21 Figur 7 VEU fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet 100 Pct., 2010 Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: De uoplyste er ikke medtaget i beregningerne KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Hvert år deltager knap 20 pct. af alle beskæftigede i mindst et efteruddannelsestilbud. Størstedelen af kurserne er på det erhvervsrettede område, hvor 15 pct. af alle beskæftigede deltager. Omregnet til årselever svarer det til ca beskæftigede, jf. tabel 3. Tabel 3 Beskæftigede deltagere i VEU Beskæftigede deltagere i VEU, 2010 Antal personer Kursister Andel af alle Pct. Antal personer Årselever Andel af alle Pct. Almen 31 1,2 7 0,3 Erhvervsrettet ,9 12 0,5 Videregående 40 1,6 11 0,4 I alt ,7 30 1,2 ANM.: Se anmærkning til tabel 1. Der er en lille afvigelse i totalen i denne tabel og tabel 1, idet der kan være gengangere i denne tabel, hvis en person har deltaget i flere typer af VEUkurser, eksempelvis både i et alment kursus og et erhvervsrettet kursus, så vil de tælle med begge steder her, mens i tabel 1 vil et af kurserne være sorteret fra. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

22 Side 22 Offentligt ansatte deltager ofte i VEU Der er relativt flest ansatte i den offentlige sektor, der deltager i efteruddannelse. Ansatte på DA-området benytter efteruddannelse i næsten samme grad, hvorimod andelen af beskæftigede i den private sektor uden for DA-området har en noget lavere tilbøjelighed til at benytte VEU, jf. figur 8. Figur 8 Offentligt ansatte efteruddanner sig mest 50 Beskæftigede, der har deltaget i VEU, 2010 Andel årselever (pct. 2010) Antal årselever pr beskæftigede Offentlig sektor Privat, DA Privat, øvrig 0 ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område. Privat, øvrig omfatter virksomheder uden for DA s område, bl.a. den finansielle sektor. Offentlige selskaber er tillagt den private sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Erhvervsrettet VEU mest populært i privat sektor Der er stor forskel mellem sektorerne i forhold til, hvilken efteruddannelse de beskæftigede benytter. I den private sektor er det i høj grad erhvervsrettet VEU, i den offentlige sektor er det i højere grad videregående VEU og almen VEU, som lønmodtagerne benytter, jf. figur 9.

23 Side 23 Figur 9 Erhvervsrettet VEU mest udbredt i privat sektor Beskæftigede årselever, der har deltaget i VEU, pct., 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrige 36,2 29,7 33,8 30,0 45,0 25,3 24,3 13,1 62,6 Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område, der ellers vil høre under den offentlige sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Blandt beskæftigede er det mange personer, der i forvejen har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, som efteruddanner sig. Andelen blandt personer alene med en grundskole, som deltager i efteruddannelse også relativt høj, jf. figur 10.

24 Side 24 Figur 10 VEU deltagere fordelt på højest fuldførte uddannelse Andel af beskæftigede der har deltaget i VEU i ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 Grundskole GYM EUD KVU MVU LVU Ph. d. mv. KILDE: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet samt egne beregninger Færrest deltagere i VEU i privat sektor uden for DA-området Inden for erhvervsrettet VEU findes en række kurser, som er lovpligtige såkaldte certifikatkurser. I den private sektor vedrører ca. 20 pct. af al erhvervsrettet efteruddannelse lovpligtige kurser, mens i den offentlige sektor er det tilsvarende tal kun ca. 6 pct., jf. tabel 4. Tabel 4 Deltagelse i certifikatkurser Erhvervsrettet VEU Offentlig sektor DAområdet Antal Privat, øvrige I alt Kursister Årselever Pct. Andel af årselever Dage Varighed 5,8 7,2 5,3 6,2 ANM.: Andel årselever er beregnet som antallet af årselever i certifikatkurser som andel af alle beskæftigede årselever, der har deltaget i erhvervsrettet VEU i Certifikatkurser er identificeret på baggrund af oplysninger fra Ministeriet for børn og undervisning. Totalen for kursister inkluderer 5 uoplyste. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

25 Side 25 Ledige og VEU 13 pct. af ledige deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse Ledige, der modtager dagpenge, kan deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse og modtage uddannelsesydelse i 1. ledighedsperiode. I 2010 var der som deltog i selvvalgt uddannelse, hvilket svarer til, at knap 13 pct. af alle ledighedsberørte har deltaget i selvvalgt uddannelse i 2010, jf. Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der er en klar overrepræsentation af mænd i selvvalgt uddannelse, idet 65 pct. er mænd. Det ses på hvilke A-kasser deltagerne på selvvalgt uddannelse kommer fra, der er en overrepræsentation blandt ledige metalarbejdere, hvor 21 pct. af de ledige har deltaget i seks ugers selvvalgt uddannelse mod kun 5 pct. af de ledige fra A-kasser rettet mod den offentlige sektor, jf. tabel 5.

26 Side 26 Tabel 5 Flest ledige fra Metal i uddannelse Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Antal i selvvalgt uddannelse Antal på dagpenge Andel af ledige A-kasse personer Pct. 3F/NNF 13,8 101,8 13,6 Tværfaglige 8,7 66,3 13,1 Akademiske 4,8 34,9 13,8 Øvrige 4,6 42,7 10,8 Metal 4,1 19,7 20,8 HK 3,6 32,6 11,0 El og byggefag 1,7 10,6 16,0 Offentlige 1,6 29,9 5,4 I alt 42,9 338,6 12,7 ANM.: Tværfaglige: Det Faglige Hus, Frie Funktionærer, Kristelige A-kasse og ASE. Akademiske: Journalister, Kommunikation og sprog, AAK, CA, Ingeniørerne, Magistrene. Øvrige: Business Danmark, Dana, FOA, Lederne, Funktionærer og servicefag, Min A-kasse, Teknikerne KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det samlede tilskud til erhvervsrettede uddannelser på VEU for ledige er steget i de seneste år og har nået et niveau på 390 mio. kr., hvilket svarer til ca. en tredobling af tilskuddet siden De uddannelser, der har fået det største tilskud, er uddannelser der ligger inden for de tekniske og merkantile fag, som f.eks. forskellige kørekort, gaffeltruckcertifikat, svejsekurser, kurser i fødevareindustrien m.v., jf. tabel 6.

27 Side 27 Tabel 6 Lediges valg af kurser på erhvervsrettet område Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Tilskud Mio. kroner Andel Pct. Teknisk og merkantile fag: 327,6 84,2 Heraf fire største fag: - godstransport med lastbil 65,0 16,7 - personbefordring med bus 36,9 9,5 - gaffeltruck 27,6 7,1 - personbefordring med taxi 13,3 3,4 IT-fag 46,3 11,9 Organisatoriske fag 9,6 2,5 SOSU og PAU (FKB) 4,2 1,1 IKV 0,8 0,2 Almene fag 0,3 0,1 I alt 388,9 100,0 KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse.

28

29 Finansieringen af VEU

30

31 Side 31 Finansieringen af offentlig VEU Udgifterne til VEU i offentligt regi kan deles i tre store blokke: Tre typer af udgifter Driftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne Godtgørelse til de kursister, der deltager i VEU i arbejdstiden Lønopfyldning oveni godtgørelsen til kursisterne De to første udgifter er nogenlunde statistikbelagt, mens udgifter til lønopfyldning kun kan beregnes skønsmæssigt. Der er forskellige finansieringskilder til dækning af udgifterne. I forhold til godtgørelse er der mulighed for at modtage SVU eller VEUgodtgørelse, og virksomhederne på DA-området har mulighed for at søge kompetencefondene til dækning af løn. I forhold til driftsudgifterne er der en høj grad af statslig finansiering, men der er også en række områder med hel eller delvis deltagerbetaling. Deltagerbetaling kan også dækkes via kompetencefondene, jf. tabel 7.

32 Side 32 Tabel 7 Forskellige finansieringskilder Videregående Godtgørelsesordninger: Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Offentligt reguleret VEU Almen Erhvervsrettet Privat udbudt VEU Alle niveauer X - X - VEU-godtgørelse - X - - Kompetencefonde X X X X Driftsudgifter: Statslig finansiering X X X - Deltagerbetaling X X X X Kompetencefonde X X X X Godtgørelsen til lønmodtagere under deltagelse i VEU udgør 80 pct. af dagpengesatsen både for SVU og VEU-godtgørelse reduceret fra 100 pct. i Deltagerbetaling er højst på videregående VEU, hvor den dækker ca. 70 pct. af de samlede driftsudgifter, jf. tabel 8.

33 Side 33 Tabel 8 Finansiering af VEU VEU-art Driftsomkostninger Godtgørelse Løn udover godtgørelse Almen VEU Statslig taxameterfinansiering og i mindre grad deltagerbetaling (2 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Erhvervsrettet VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (15 pct.) Finansieres inden for en fast ramme på finansloven (EVE) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde VEU-godtgørelse svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af AERbidrag fra virksomhederne og udgifter over 1 mia. kr. finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Videregående VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (70 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde ANM.: En betingelse for at modtage godtgørelse er, at lønmodtageren er væk fra sin arbejdsplads. Før 1. februar 2011 var SVU og VEU-godtgørelse på 100 pct. af dagpengesatsen. KILDE: Finansministeriet, Budgetredegørelse 2010 og egne bemærkninger VEU koster 6-8 mia. kr. årligt De samlede omkostninger til VEU er betydelige og løber op i mellem 6-8 mia. kr. årligt. Aktiviteten var særlig høj i 2009 og 2010, men er siden faldet lidt og i 2012 forventes omkostninger på godt 6,5 mia. kr., hvilket er på niveau med 2011, jf. tabel 9.

34 Side 34 Tabel 9 Omkostninger ved offentlig VEU 2012-niveau Mia. kr. Almen 1,4 1,8 2,4 2,1 2,6 Erhvervsrettet 3,2 3,9 3,2 2,2 2,4 Videregående 1,5 1,8 1,9 1,9 1,7 Samlet udgifter 6,1 7,5 7,5 6,3 6,6 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. Det er særligt aktiviteten til erhvervsrettet efteruddannelse, som faldt fra 2010 til Det hænger bl.a. sammen med den reducerede VEUgodtgørelse pr. 1. februar Samtidig er det blevet dyrere for personer med en videregående uddannelse at deltage i såvel erhvervsrettet som almen VEU, idet deltagerbetalingen er sat op. Se boks 3 og bilag 1 for en opgørelse af omkostningerne. Boks 3 Opgørelse af omkostninger ved offentlig VEU Omkostningerne til offentlig VEU er opgjort som summen af: Statens driftsudgifter fra Finansloven Deltagerbetaling uanset finansieringen af denne, hvor der er data for , tallene de efterfølgende år er beregnet Godtgørelse i form af statslige udgifter til SVU til såvel almen som videregående VEU VEU-godtgørelse fra virksomhederne suppleret op af staten for omkostninger over ca. 1 mia. kr. Se bilag 1 for en mere udførlig gennemgang af kilder og beregninger. Virksomheder betaler en stor del I forhold til de samlede udgifter til VEU, står staten for en stor del af udgifterne, nemlig ca. 60 pct. mens virksomheder og deltagere står for de resterende 40 pct., jf. figur 11.

35 Side 35 Figur 11 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012 Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger.. Staten finansierer ¾ af drift Der er forskel på statens andel af driftsudgifterne og godtgørelsesudgifterne. I 2010 udgjorde driftsudgifterne 5,1 mia. kr., hvoraf staten finansierede knap ¾. Den mindste andel var i forhold til videregående VEU, hvor der er en høj grad af egen deltagerbetaling, således at staten kun finansierede ¼ af udgifterne, jf. tabel 10.

36 Side 36 Tabel 10 Statens andel af udgifter til VEU Driftsudgifter Almen Mia. kr. Erhvervsrettet Videregående I alt I ,1 1,6 1,5 5,1 I ,4 1,2 1,4 5,0 Pct. Statslig andel i Statslig andel i Godtgørelsesudgifter I ,3 1,5 0,4 2,4 I ,2 1,2 0,3 1,6 Statslig andel i Statslig andel i ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. På grund af afrunding summer rækkerne ikke nødvendigvis til I alt. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. og ½ af godtgørelse i 2010 Statens finansiering faldet markant i 2012 Udgifterne til godtgørelse udgjorde godt 2 mia. kr. i 2010 med en noget lavere grad af statslig finansiering. Det gælder dog kun i forhold til erhvervsrettet VEU, hvor virksomhederne via AER-bidrag finansierer VEUgodtgørelsen op til 1 mia. kr. og staten finansierer godtgørelsen udover det beløb. I 2010 indebar det, at staten stod for ca. ¼ af VEUgodtgørelsen. Et fald i aktiviteten i kombination med de ændrede regler har gjort, at de forventede udgifter for 2012 samlet vil være ca. 6,6 mia. kr., hvor staten ventes at finansiere knap 70 pct. af driftsudgifterne dvs. et fald på 4 pct.-point og ca. en tredjedel af udgifterne til godtgørelse svarende til et fald på knap 20 pct.-point. Udgifter til dækning af løn for VEU-deltagere Udover godtgørelsen har mange deltagere også ret til at få løn, når de deltager i efteruddannelse. For ikke-overenskomstdækkede virksomheder findes der ikke et overblik over, hvilke rettigheder lønmodtagerne har. For overenskomstdækkede virksomheder er det aftalt i overenskomsterne, hvorvidt den enkelte lønmodtager får løn under efteruddannelse.

37 Side 37 Der er store variationer fra overenskomst til overenskomst, men det typiske billede på DA-området er, at mange lønmodtagere har ret uddannelse på virksomhedens foranledning med løn og derudover til selvvalgt uddannelse, hvor der kan være løn. På de øvrige områder er der ikke specifikke rettigheder i forhold til løn under efteruddannelse, jf. tabel 11. Tabel 11 Overenskomster og VEU OK-område Uddannelse med løn Uddannelse uden løn DA-området Finanssektoren Staten Kommuner/ regioner Uddannelse på virksomhedens foranledning med frihed med sædvanlig løn. Ved større afskedigelser adgang til 2-4 ugers uddannelse inden for opsigelsesperioden. Ingen specifikke rettigheder Selvvalgt uddannelse inden for overenskomstens faglige område op til 2 uger pr. år for ansatte med 9 måneders anciennitet. Evt. betaling op til 85 pct. af almindelig løn inkl. VEU-godtgørelse m.v. fra Kompetencefond Typisk 2 uger efter 2 års ansættelse Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn KILDE: DA og Finansministeriet (2006): Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget) Det betyder, at der også er en betydelig ekstra omkostning til lønudgifter. Med en antagelse om, at der er udbetalt løn til alle, der opnår godtgørelse i form af VEU-godtgørelse eller SVU indebærer det alene på DA-området en ekstra omkostning i 2010 på knap 800 mio. kr. til løn. For arbejdsmarkedet som helhed er det en ekstra omkostning på 2 mia. kr., jf. tabel 12.

38 Side 38 Tabel 12 Store udgifter til lønopfyldning 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrig I alt Mia. kr. Almen VEU 0,1 0,1 0,1 0,1 Erhvervsrettet VEU 0,3 0,7 0,4 1,4 Videregående VEU 0,3 0,1 0,1 0,5 Samlet 0,7 0,8 0,6 2,0 ANM.: Afrunding gør, at summen af rækker eller søjler ikke altid stemmer overens med det samlet beløb. Se i øvrigt boks 4 og bilag 1 for opgørelse af lønudgifterne. KILDE: Finansloven 2012, Danmarks Statistik (se boks 2), DA Strukturstatistik 2010, og egne beregninger. De samlede omkostninger til VEU var 9,5 mia. kr. i 2010 De totale omkostninger ved VEU for staten og virksomhederne var således 9,5 mia. kr. i 2010 nemlig summen af de samlede udgifter som opgjort i tabel 10 tillagt omkostningerne til lønopfyldning for virksomhederne opgjort i tabel 13, se boks 4 for en opgørelse af udgifter til lønopfyldning. Hertil kommer tabt produktion i den tid, hvor lønmodtageren er på kursus i arbejdstiden. Boks 4 Opgørelse af udgifter til lønopfyldning Lønudgifterne er beregnet med to væsentlige antagelser: At der er fuld løn under deltagelse i VEU. Det er ikke tilfældet for alle overenskomster eller i alle virksomheder. Det indebærer en lille overvurdering af lønudgifterne Det er antaget, at alle kursister, der har modtaget godtgørelse, også har modtaget løn Den gennemsnitlige timeløn er anvendt og opregnet til en årsløn ved at regne med 37 timer pr. uge i 40 uger svarende til antallet af undervisningsuger pr. årselev. Udgiften for virksomheden pr. årselev er efterfølgende beregnet som årslønnen fratrukket godtgørelsen (i 2010 svarende til 100 pct. dagpengesats både for VEU-godtgørelse og SVU). Gennemsnitslønnen er sammenvejet i forhold til deltagernes arbejdsfunktion og beregnet for hver VEUtype. Herefter er det beregnet, hvor mange kursister, virksomheden har lønudgift for, på baggrund af oplysninger fra Finansloven om den faktiske udbetalte godtgørelse. På baggrund af disse tal kan et tal for de samlede lønudgifter beregnes, jf. også bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse.

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012 Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F 20. Kompetenceudvikling Anmærkning: Erstattes 1. oktober 2012 af 20 a, bemærk dog 20 a, stk. 1, afsnit 5. Stk. 1. IKA-samtaler Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Når de andre er billigere, så skal vi være bedre! Hvilken rolle spiller voksen- og e7eruddannelse i kampen om jobbene? Lektor,

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

Offentlige og private arbejdsgivere har ret til en jobrotationsydelse fra jobcenteret.

Offentlige og private arbejdsgivere har ret til en jobrotationsydelse fra jobcenteret. En del af Velfærdsaftalen fra 2006: Ny permanent og enkel jobrotationsordning Offentlige og private arbejdsgivere har ret til en jobrotationsydelse fra jobcenteret. Beskæftigede: Målgruppen er beskæftigede,

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Fondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 er udgivet af Køkken- og Rengøringssektoren/Forbundet af Offentligt Ansatte Redaktion: Asbjørn Christiansen Jeanette Staffeldt

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere