VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI

Transkript

1 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI September 2012

2 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Ann B. Poulsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 2012

3 Indhold Opsummering 7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? 9 Udbredelsen af VEU 15 Finansieringen af VEU 31 Arbejdsstyrketabet ved VEU 47 Effekten af VEU 51 Bilag 1: Opgørelse af udgifter til offentlig VEU 57

4

5 Opsummering Offentlig VEU koster 6-7 mia. kr. årligt Hertil kommer 2,8 mia. kr. til løntabsgodtgørelse DA-virksomheder har udgifter for 1,6 mia. kr. årligt alene til erhvervsrettet VEU Virksomhederne betaler over halvdelen af udgifterne til erhvervsrettet VEU Den effektive arbejdsstyrke reduceres med knap personer pga. VEU i arbejdstiden På DA-området reduceres arbejdstiden svarende til knap fuldtidsbeskæftigede Betydelige arbejdsstyrkegevinster kan opnås, hvis beskæftigede i højere grad tager VEU i fritiden Kun positive samfundsøkonomiske effekter af videregående VEU

6

7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det?

8

9 Side 9 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? Voksen- og efteruddannelse er karakteriseret som uddannelse, der tages på et senere tidspunkt i livet for at opkvalificere sig eller vedligeholde sine kompetencer fra tidligere. Der er mange, der tilbyder voksen- og efteruddannelse eksempelvis i form af coaching-kurser, ledelseskurser, kurser i kommunikation osv. Mange af kursusudbyderne er private virksomheder, men den offentlige sektor tilbyder også en vifte af uddannelser til voksne. Offentlig voksen- og efteruddannelse kan opdeles i tre overordnede kategorier: Almen voksenuddannelse Erhvervsrettet voksenuddannelse Videregående voksenuddannelse Endelig er der også kurser, der ikke giver anerkendte kvalifikationer og dermed karakteriseres som ikke-kompetencegivende. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af de tre kategorier Boks 1 Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse (VEU) De almene voksenuddannelser er: Forberedende voksenundervisning (FVU). FVU er for voksne, der vil være bedre til læsning og matematik. Ordblindeundervisning for voksne. Almen voksenuddannelse (AVU). AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som vil forbedre deres kundskaber i en række almene fag. AVU kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. Hf-enkeltfag som kan afsluttes med prøver, der svarer til de gymnasiale niveauer. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter: Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som består af cirka forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Uddannelserne fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner. Voksenerhvervsuddannelser som er særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser. Grundlæggende voksenuddannelse (GVU). GVU er et individuelt tilrettelagt skoleforløb, hvor tidligere uddannelse og relevant er-

10 Side 10 hvervserfaring suppleret med blandt andet elementer fra erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelser stykkes sammen til en formel erhvervsuddannelse De videregående voksenuddannelser: Undervisningen på aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler hører til blandt de ikke-formelle kompetencegivende uddannelser. Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som blandt andet omfatter videregående voksenuddannelser (VVU) samt diplom- og masteruddannelser, og som giver kompetence på niveau med henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. Åben uddannelse har til formål at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning og omfatter blandt andet deltidsuddannelser, enkeltfag og fagspecifikke kurser. Ikke-kompetencegivende uddannelser: Kilde: Deltagerne kan både være personer i arbejdsstyrken i beskæftigelse eller ledige og det kan være personer, der er uden for arbejdsstyrken. Alle typer af deltagere kan deltage i alle former for efteruddannelse, jf. figur 1. Figur 1

11 Side 11 I denne rapport er det primære fokus voksen og efteruddannelse i offentligt regi for beskæftigede. Endvidere vil der være et enkelt afsnit om lediges brug af selvvalgt uddannelse. Fokus for rapporten er i figuren angivet med fuldt optrukne kanter og blå skravering.

12

13 Udbredelsen af VEU

14

15 Side 15 Udbredelsen af VEU I en international sammenhæng placerer Danmark sig højt i forhold til andelen af beskæftigede, som deltager i voksen- og efteruddannelse. I Danmark deltager godt fire ud af ti beskæftigede i voksen- og efteruddannelse, jf. figur 2. Figur 2 Højt niveau for efteruddannelse i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 FI NL SE SI NO CZ UK DK IE AT DE EE BE SK LU EU27 PL MT ES LV PT CY HU IT FR LT HR KO RO MK EL AL ME BG TR CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 På EU-plan er det godt hver tredje beskæftigede, der deltager i arbejdsgiverbetalt VEU. Andelen blandt lavere kvalificerede manuelle arbejdere er lidt lavere, hvor to ud af ti beskæftigede har deltaget i arbejdsgiverbetalt VEU. I Danmark er det hver tredje, mens for lavere kvalificerede kontorarbejdere er det samme andel som blandt alle beskæftigede nemlig godt fire ud af ti, jf. figur 3.

16 Side 16 Figur 3 Mange lavere uddannede får VEU i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 Manuelt arbejde - lavere kvalifikationer Kontorarbejde - lavere kvalifikationer FI SE CZ NL IE DK NO UK SK SI PL ES FR EU27 LU MT HU PT CY IT EE AT DE LV EL HR LT KO RO MK TR BG ME CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 I Danmark afslutter ca beskæftigede et eller flere offentligt udbudte kurser i voksen- og efteruddannelse hvert år. Tilsvarende afslutter beskæftigede alene i den private sektor et eller flere privat udbudte kurser. Hertil kommer kursusdeltagelsen for beskæftigede i den offentlige sektor, der deltager i privat udbudt efteruddannelse, som der ikke er tal for, jf. tabel 1. Tabel 1 Stor andel deltager i private kurser Beskæftigede kursister (i personer) Privat udbudt efteruddannelse (2009) Offentligt udbudt efteruddannelse (2010) Privat ansatte Offentligt ansatte? 142 I alt 350+? 435 ANM: Opgørelsen er baseret på oplysninger for forskellige opgørelsesår. Antallet af kursister er for privat udbudte kurser opgjort pba. virksomhedsundersøgelse i 2009, mens antallet af kursister, der deltager i offentligt udbudte kurser er baseret på registerdata fra Da det er muligt at deltage i såvel privat som offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse, vil nogle kursister fremgå to gange i oversigten. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Catinét-IFKA og egne beregninger.

17 Side 17 Blandt alle deltagere i offentlig VEU udgør erhvervsrettet VEU en stor andel af alle deltagerne, men målt i antal årselever udgør erhvervsrettet VEU knap en tredjedel af alle deltagerne, da kurserne typisk er kortere end for de øvrige typer af efteruddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Almen efteruddannelse mest udbredt Efteruddannelsestype, 2010 Antal kursister Antal årselever Gnsn. Varighed i dage personer Almen Erhvervsrettet Videregående I alt ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever og ikke kun beskæftigede som i tabel 1. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. De videregående kurser er de mest langvarige med en gennemsnitlig varighed på knap 33 dage i løbet af et år mod kun 3 dage for de erhvervsrettede kurser. Boks 2 Afgrænsning af deltagere i notatet Data i notatet er fra henholdsvis Danmarks Statistiks kursistregister, hvor data er gjort tilgængelig via forskerordningen og koblet med RAS og DA s lønstatistik. Endvidere er der anvendt data fra Ministeriet for børn og undervisning. Alle data er fra Der ses på VEU-forløb, der er afsluttet i 2010, men som kan være påbegyndt før Kursusforløb er opdelt i de tre hovedtyper af kurser: almen, erhvervsrettet og videregående. Efteruddannelse er afgrænset, således, at følgende kurser er udeladt: Danskundervisning for udlændinge Ordblindeundervisning Ungdomshøjskoler Folkehøjskoler Kursusforløbene er koblet med RAS-oplysninger og på baggrund heraf, kan man opdele kursisterne på beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken.

18 Side 18 Stigende deltagerantal i VEU De seneste 10 år er antallet af deltagere i voksen og efteruddannelse (VEU) i offentligt regi målt som antal årselever steget fra ca årselever i 2001 til et niveau omkring de seneste par år. Flere deltager i erhvervsrettet og videregående VEU Det er særligt antallet af deltagere i erhvervsrettet og videregående VEU, som har været stigende siden den økonomiske krise satte ind i Faldende efterspørgsel efter virksomhedernes produkter, og dermed et mindre produktionsniveau, får virksomheder til i højere grad at sende de ansatte på efteruddannelse. Antallet af årselever i erhvervsrettet VEU er således steget fra knap i 2001 til over i dag, og antallet af årselever på videregående VEU er fordoblet i perioden fra et niveau på knap årselever i 2001 til i 2010, jf. figur 4. Figur 4 Markant stigning i videregående VEU Aktivitet (årselever) i offentlig VEU, i Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever der har deltaget i VEU KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Erhvervsrettet VEU mest for faglærte Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund varierer ikke overraskende efter niveauet på VEU. Det er således primært personer med en erhvervsuddannelse, der deltager i erhvervsrettet VEU, på videregående VEU dominerer personer, der i forvejen har en videregående uddannelse, jf. figur 5.

19 Side 19 Figur 5 VEU fordelt på højest fuldførte uddannelse Antal årselever med højest fuldførte uddannelse, 2010 Grundskole Gymnasiale uddannelser EUD VU Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: Der er tale om samtlige årselever, der har gennemført VEU. EUD er erhvervsuddannelse og VU er videregående uddannelse. KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Deltagerne er blevet ældre De seneste ti år har der været en tendens til, at deltagerne i VEU er blevet ældre. Andelen af helt unge i aldersgruppen under år er således reduceret, ligesom også gruppen af årige udgør en mindre andel. Omvendt udgør gruppen af årige en stadig større andel. Også gruppen af årige er steget fra at udgøre ca. 17 pct. af alle deltagere i 2001 til at udgøre godt 21 pct. i 2010, jf. figur 6.

20 Side 20 Figur 6 Samlet VEU fordelt på alder 100 Procent år år år år 60+ år KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Inden for almen VEU er kursisterne typisk mellem år Det dækker imidlertid over, at kursister på almen VEU typiske er markant yngre, idet godt halvdelen af deltagerne er mellem år, mens inden for erhvervsrettet VEU og videregående VEU er en ud af fem af deltagerne mellem 20 og 29 år. Andelen af ældre over 60 år er også markant højere inden for almen VEU, idet hver tiende er over 60 år, mens det kun gælder for 2-4 pct. på erhvervsrettet og videregående VEU. Beskæftigedes brug af efteruddannelse Beskæftigede dominerer på erhvervsrettet VEU På erhvervsrettet og videregående VEU er det i høj grad de beskæftigede, der benytter efteruddannelsestilbuddene, hvorimod på den almene del er der en langt større andel af deltagerne, der er uden for arbejdsstyrken, jf. figur 7.

21 Side 21 Figur 7 VEU fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet 100 Pct., 2010 Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: De uoplyste er ikke medtaget i beregningerne KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Hvert år deltager knap 20 pct. af alle beskæftigede i mindst et efteruddannelsestilbud. Størstedelen af kurserne er på det erhvervsrettede område, hvor 15 pct. af alle beskæftigede deltager. Omregnet til årselever svarer det til ca beskæftigede, jf. tabel 3. Tabel 3 Beskæftigede deltagere i VEU Beskæftigede deltagere i VEU, 2010 Antal personer Kursister Andel af alle Pct. Antal personer Årselever Andel af alle Pct. Almen 31 1,2 7 0,3 Erhvervsrettet ,9 12 0,5 Videregående 40 1,6 11 0,4 I alt ,7 30 1,2 ANM.: Se anmærkning til tabel 1. Der er en lille afvigelse i totalen i denne tabel og tabel 1, idet der kan være gengangere i denne tabel, hvis en person har deltaget i flere typer af VEUkurser, eksempelvis både i et alment kursus og et erhvervsrettet kursus, så vil de tælle med begge steder her, mens i tabel 1 vil et af kurserne være sorteret fra. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

22 Side 22 Offentligt ansatte deltager ofte i VEU Der er relativt flest ansatte i den offentlige sektor, der deltager i efteruddannelse. Ansatte på DA-området benytter efteruddannelse i næsten samme grad, hvorimod andelen af beskæftigede i den private sektor uden for DA-området har en noget lavere tilbøjelighed til at benytte VEU, jf. figur 8. Figur 8 Offentligt ansatte efteruddanner sig mest 50 Beskæftigede, der har deltaget i VEU, 2010 Andel årselever (pct. 2010) Antal årselever pr beskæftigede Offentlig sektor Privat, DA Privat, øvrig 0 ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område. Privat, øvrig omfatter virksomheder uden for DA s område, bl.a. den finansielle sektor. Offentlige selskaber er tillagt den private sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Erhvervsrettet VEU mest populært i privat sektor Der er stor forskel mellem sektorerne i forhold til, hvilken efteruddannelse de beskæftigede benytter. I den private sektor er det i høj grad erhvervsrettet VEU, i den offentlige sektor er det i højere grad videregående VEU og almen VEU, som lønmodtagerne benytter, jf. figur 9.

23 Side 23 Figur 9 Erhvervsrettet VEU mest udbredt i privat sektor Beskæftigede årselever, der har deltaget i VEU, pct., 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrige 36,2 29,7 33,8 30,0 45,0 25,3 24,3 13,1 62,6 Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område, der ellers vil høre under den offentlige sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Blandt beskæftigede er det mange personer, der i forvejen har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, som efteruddanner sig. Andelen blandt personer alene med en grundskole, som deltager i efteruddannelse også relativt høj, jf. figur 10.

24 Side 24 Figur 10 VEU deltagere fordelt på højest fuldførte uddannelse Andel af beskæftigede der har deltaget i VEU i ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 Grundskole GYM EUD KVU MVU LVU Ph. d. mv. KILDE: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet samt egne beregninger Færrest deltagere i VEU i privat sektor uden for DA-området Inden for erhvervsrettet VEU findes en række kurser, som er lovpligtige såkaldte certifikatkurser. I den private sektor vedrører ca. 20 pct. af al erhvervsrettet efteruddannelse lovpligtige kurser, mens i den offentlige sektor er det tilsvarende tal kun ca. 6 pct., jf. tabel 4. Tabel 4 Deltagelse i certifikatkurser Erhvervsrettet VEU Offentlig sektor DAområdet Antal Privat, øvrige I alt Kursister Årselever Pct. Andel af årselever Dage Varighed 5,8 7,2 5,3 6,2 ANM.: Andel årselever er beregnet som antallet af årselever i certifikatkurser som andel af alle beskæftigede årselever, der har deltaget i erhvervsrettet VEU i Certifikatkurser er identificeret på baggrund af oplysninger fra Ministeriet for børn og undervisning. Totalen for kursister inkluderer 5 uoplyste. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

25 Side 25 Ledige og VEU 13 pct. af ledige deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse Ledige, der modtager dagpenge, kan deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse og modtage uddannelsesydelse i 1. ledighedsperiode. I 2010 var der som deltog i selvvalgt uddannelse, hvilket svarer til, at knap 13 pct. af alle ledighedsberørte har deltaget i selvvalgt uddannelse i 2010, jf. Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der er en klar overrepræsentation af mænd i selvvalgt uddannelse, idet 65 pct. er mænd. Det ses på hvilke A-kasser deltagerne på selvvalgt uddannelse kommer fra, der er en overrepræsentation blandt ledige metalarbejdere, hvor 21 pct. af de ledige har deltaget i seks ugers selvvalgt uddannelse mod kun 5 pct. af de ledige fra A-kasser rettet mod den offentlige sektor, jf. tabel 5.

26 Side 26 Tabel 5 Flest ledige fra Metal i uddannelse Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Antal i selvvalgt uddannelse Antal på dagpenge Andel af ledige A-kasse personer Pct. 3F/NNF 13,8 101,8 13,6 Tværfaglige 8,7 66,3 13,1 Akademiske 4,8 34,9 13,8 Øvrige 4,6 42,7 10,8 Metal 4,1 19,7 20,8 HK 3,6 32,6 11,0 El og byggefag 1,7 10,6 16,0 Offentlige 1,6 29,9 5,4 I alt 42,9 338,6 12,7 ANM.: Tværfaglige: Det Faglige Hus, Frie Funktionærer, Kristelige A-kasse og ASE. Akademiske: Journalister, Kommunikation og sprog, AAK, CA, Ingeniørerne, Magistrene. Øvrige: Business Danmark, Dana, FOA, Lederne, Funktionærer og servicefag, Min A-kasse, Teknikerne KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det samlede tilskud til erhvervsrettede uddannelser på VEU for ledige er steget i de seneste år og har nået et niveau på 390 mio. kr., hvilket svarer til ca. en tredobling af tilskuddet siden De uddannelser, der har fået det største tilskud, er uddannelser der ligger inden for de tekniske og merkantile fag, som f.eks. forskellige kørekort, gaffeltruckcertifikat, svejsekurser, kurser i fødevareindustrien m.v., jf. tabel 6.

27 Side 27 Tabel 6 Lediges valg af kurser på erhvervsrettet område Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Tilskud Mio. kroner Andel Pct. Teknisk og merkantile fag: 327,6 84,2 Heraf fire største fag: - godstransport med lastbil 65,0 16,7 - personbefordring med bus 36,9 9,5 - gaffeltruck 27,6 7,1 - personbefordring med taxi 13,3 3,4 IT-fag 46,3 11,9 Organisatoriske fag 9,6 2,5 SOSU og PAU (FKB) 4,2 1,1 IKV 0,8 0,2 Almene fag 0,3 0,1 I alt 388,9 100,0 KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse.

28

29 Finansieringen af VEU

30

31 Side 31 Finansieringen af offentlig VEU Udgifterne til VEU i offentligt regi kan deles i tre store blokke: Tre typer af udgifter Driftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne Godtgørelse til de kursister, der deltager i VEU i arbejdstiden Lønopfyldning oveni godtgørelsen til kursisterne De to første udgifter er nogenlunde statistikbelagt, mens udgifter til lønopfyldning kun kan beregnes skønsmæssigt. Der er forskellige finansieringskilder til dækning af udgifterne. I forhold til godtgørelse er der mulighed for at modtage SVU eller VEUgodtgørelse, og virksomhederne på DA-området har mulighed for at søge kompetencefondene til dækning af løn. I forhold til driftsudgifterne er der en høj grad af statslig finansiering, men der er også en række områder med hel eller delvis deltagerbetaling. Deltagerbetaling kan også dækkes via kompetencefondene, jf. tabel 7.

32 Side 32 Tabel 7 Forskellige finansieringskilder Videregående Godtgørelsesordninger: Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Offentligt reguleret VEU Almen Erhvervsrettet Privat udbudt VEU Alle niveauer X - X - VEU-godtgørelse - X - - Kompetencefonde X X X X Driftsudgifter: Statslig finansiering X X X - Deltagerbetaling X X X X Kompetencefonde X X X X Godtgørelsen til lønmodtagere under deltagelse i VEU udgør 80 pct. af dagpengesatsen både for SVU og VEU-godtgørelse reduceret fra 100 pct. i Deltagerbetaling er højst på videregående VEU, hvor den dækker ca. 70 pct. af de samlede driftsudgifter, jf. tabel 8.

33 Side 33 Tabel 8 Finansiering af VEU VEU-art Driftsomkostninger Godtgørelse Løn udover godtgørelse Almen VEU Statslig taxameterfinansiering og i mindre grad deltagerbetaling (2 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Erhvervsrettet VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (15 pct.) Finansieres inden for en fast ramme på finansloven (EVE) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde VEU-godtgørelse svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af AERbidrag fra virksomhederne og udgifter over 1 mia. kr. finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Videregående VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (70 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde ANM.: En betingelse for at modtage godtgørelse er, at lønmodtageren er væk fra sin arbejdsplads. Før 1. februar 2011 var SVU og VEU-godtgørelse på 100 pct. af dagpengesatsen. KILDE: Finansministeriet, Budgetredegørelse 2010 og egne bemærkninger VEU koster 6-8 mia. kr. årligt De samlede omkostninger til VEU er betydelige og løber op i mellem 6-8 mia. kr. årligt. Aktiviteten var særlig høj i 2009 og 2010, men er siden faldet lidt og i 2012 forventes omkostninger på godt 6,5 mia. kr., hvilket er på niveau med 2011, jf. tabel 9.

34 Side 34 Tabel 9 Omkostninger ved offentlig VEU 2012-niveau Mia. kr. Almen 1,4 1,8 2,4 2,1 2,6 Erhvervsrettet 3,2 3,9 3,2 2,2 2,4 Videregående 1,5 1,8 1,9 1,9 1,7 Samlet udgifter 6,1 7,5 7,5 6,3 6,6 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. Det er særligt aktiviteten til erhvervsrettet efteruddannelse, som faldt fra 2010 til Det hænger bl.a. sammen med den reducerede VEUgodtgørelse pr. 1. februar Samtidig er det blevet dyrere for personer med en videregående uddannelse at deltage i såvel erhvervsrettet som almen VEU, idet deltagerbetalingen er sat op. Se boks 3 og bilag 1 for en opgørelse af omkostningerne. Boks 3 Opgørelse af omkostninger ved offentlig VEU Omkostningerne til offentlig VEU er opgjort som summen af: Statens driftsudgifter fra Finansloven Deltagerbetaling uanset finansieringen af denne, hvor der er data for , tallene de efterfølgende år er beregnet Godtgørelse i form af statslige udgifter til SVU til såvel almen som videregående VEU VEU-godtgørelse fra virksomhederne suppleret op af staten for omkostninger over ca. 1 mia. kr. Se bilag 1 for en mere udførlig gennemgang af kilder og beregninger. Virksomheder betaler en stor del I forhold til de samlede udgifter til VEU, står staten for en stor del af udgifterne, nemlig ca. 60 pct. mens virksomheder og deltagere står for de resterende 40 pct., jf. figur 11.

35 Side 35 Figur 11 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012 Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger.. Staten finansierer ¾ af drift Der er forskel på statens andel af driftsudgifterne og godtgørelsesudgifterne. I 2010 udgjorde driftsudgifterne 5,1 mia. kr., hvoraf staten finansierede knap ¾. Den mindste andel var i forhold til videregående VEU, hvor der er en høj grad af egen deltagerbetaling, således at staten kun finansierede ¼ af udgifterne, jf. tabel 10.

36 Side 36 Tabel 10 Statens andel af udgifter til VEU Driftsudgifter Almen Mia. kr. Erhvervsrettet Videregående I alt I ,1 1,6 1,5 5,1 I ,4 1,2 1,4 5,0 Pct. Statslig andel i Statslig andel i Godtgørelsesudgifter I ,3 1,5 0,4 2,4 I ,2 1,2 0,3 1,6 Statslig andel i Statslig andel i ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. På grund af afrunding summer rækkerne ikke nødvendigvis til I alt. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. og ½ af godtgørelse i 2010 Statens finansiering faldet markant i 2012 Udgifterne til godtgørelse udgjorde godt 2 mia. kr. i 2010 med en noget lavere grad af statslig finansiering. Det gælder dog kun i forhold til erhvervsrettet VEU, hvor virksomhederne via AER-bidrag finansierer VEUgodtgørelsen op til 1 mia. kr. og staten finansierer godtgørelsen udover det beløb. I 2010 indebar det, at staten stod for ca. ¼ af VEUgodtgørelsen. Et fald i aktiviteten i kombination med de ændrede regler har gjort, at de forventede udgifter for 2012 samlet vil være ca. 6,6 mia. kr., hvor staten ventes at finansiere knap 70 pct. af driftsudgifterne dvs. et fald på 4 pct.-point og ca. en tredjedel af udgifterne til godtgørelse svarende til et fald på knap 20 pct.-point. Udgifter til dækning af løn for VEU-deltagere Udover godtgørelsen har mange deltagere også ret til at få løn, når de deltager i efteruddannelse. For ikke-overenskomstdækkede virksomheder findes der ikke et overblik over, hvilke rettigheder lønmodtagerne har. For overenskomstdækkede virksomheder er det aftalt i overenskomsterne, hvorvidt den enkelte lønmodtager får løn under efteruddannelse.

37 Side 37 Der er store variationer fra overenskomst til overenskomst, men det typiske billede på DA-området er, at mange lønmodtagere har ret uddannelse på virksomhedens foranledning med løn og derudover til selvvalgt uddannelse, hvor der kan være løn. På de øvrige områder er der ikke specifikke rettigheder i forhold til løn under efteruddannelse, jf. tabel 11. Tabel 11 Overenskomster og VEU OK-område Uddannelse med løn Uddannelse uden løn DA-området Finanssektoren Staten Kommuner/ regioner Uddannelse på virksomhedens foranledning med frihed med sædvanlig løn. Ved større afskedigelser adgang til 2-4 ugers uddannelse inden for opsigelsesperioden. Ingen specifikke rettigheder Selvvalgt uddannelse inden for overenskomstens faglige område op til 2 uger pr. år for ansatte med 9 måneders anciennitet. Evt. betaling op til 85 pct. af almindelig løn inkl. VEU-godtgørelse m.v. fra Kompetencefond Typisk 2 uger efter 2 års ansættelse Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn KILDE: DA og Finansministeriet (2006): Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget) Det betyder, at der også er en betydelig ekstra omkostning til lønudgifter. Med en antagelse om, at der er udbetalt løn til alle, der opnår godtgørelse i form af VEU-godtgørelse eller SVU indebærer det alene på DA-området en ekstra omkostning i 2010 på knap 800 mio. kr. til løn. For arbejdsmarkedet som helhed er det en ekstra omkostning på 2 mia. kr., jf. tabel 12.

38 Side 38 Tabel 12 Store udgifter til lønopfyldning 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrig I alt Mia. kr. Almen VEU 0,1 0,1 0,1 0,1 Erhvervsrettet VEU 0,3 0,7 0,4 1,4 Videregående VEU 0,3 0,1 0,1 0,5 Samlet 0,7 0,8 0,6 2,0 ANM.: Afrunding gør, at summen af rækker eller søjler ikke altid stemmer overens med det samlet beløb. Se i øvrigt boks 4 og bilag 1 for opgørelse af lønudgifterne. KILDE: Finansloven 2012, Danmarks Statistik (se boks 2), DA Strukturstatistik 2010, og egne beregninger. De samlede omkostninger til VEU var 9,5 mia. kr. i 2010 De totale omkostninger ved VEU for staten og virksomhederne var således 9,5 mia. kr. i 2010 nemlig summen af de samlede udgifter som opgjort i tabel 10 tillagt omkostningerne til lønopfyldning for virksomhederne opgjort i tabel 13, se boks 4 for en opgørelse af udgifter til lønopfyldning. Hertil kommer tabt produktion i den tid, hvor lønmodtageren er på kursus i arbejdstiden. Boks 4 Opgørelse af udgifter til lønopfyldning Lønudgifterne er beregnet med to væsentlige antagelser: At der er fuld løn under deltagelse i VEU. Det er ikke tilfældet for alle overenskomster eller i alle virksomheder. Det indebærer en lille overvurdering af lønudgifterne Det er antaget, at alle kursister, der har modtaget godtgørelse, også har modtaget løn Den gennemsnitlige timeløn er anvendt og opregnet til en årsløn ved at regne med 37 timer pr. uge i 40 uger svarende til antallet af undervisningsuger pr. årselev. Udgiften for virksomheden pr. årselev er efterfølgende beregnet som årslønnen fratrukket godtgørelsen (i 2010 svarende til 100 pct. dagpengesats både for VEU-godtgørelse og SVU). Gennemsnitslønnen er sammenvejet i forhold til deltagernes arbejdsfunktion og beregnet for hver VEUtype. Herefter er det beregnet, hvor mange kursister, virksomheden har lønudgift for, på baggrund af oplysninger fra Finansloven om den faktiske udbetalte godtgørelse. På baggrund af disse tal kan et tal for de samlede lønudgifter beregnes, jf. også bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse.