VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI"

Transkript

1 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI September 2012

2 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Ann B. Poulsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 2012

3 Indhold Opsummering 7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? 9 Udbredelsen af VEU 15 Finansieringen af VEU 31 Arbejdsstyrketabet ved VEU 47 Effekten af VEU 51 Bilag 1: Opgørelse af udgifter til offentlig VEU 57

4

5 Opsummering Offentlig VEU koster 6-7 mia. kr. årligt Hertil kommer 2,8 mia. kr. til løntabsgodtgørelse DA-virksomheder har udgifter for 1,6 mia. kr. årligt alene til erhvervsrettet VEU Virksomhederne betaler over halvdelen af udgifterne til erhvervsrettet VEU Den effektive arbejdsstyrke reduceres med knap personer pga. VEU i arbejdstiden På DA-området reduceres arbejdstiden svarende til knap fuldtidsbeskæftigede Betydelige arbejdsstyrkegevinster kan opnås, hvis beskæftigede i højere grad tager VEU i fritiden Kun positive samfundsøkonomiske effekter af videregående VEU

6

7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det?

8

9 Side 9 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? Voksen- og efteruddannelse er karakteriseret som uddannelse, der tages på et senere tidspunkt i livet for at opkvalificere sig eller vedligeholde sine kompetencer fra tidligere. Der er mange, der tilbyder voksen- og efteruddannelse eksempelvis i form af coaching-kurser, ledelseskurser, kurser i kommunikation osv. Mange af kursusudbyderne er private virksomheder, men den offentlige sektor tilbyder også en vifte af uddannelser til voksne. Offentlig voksen- og efteruddannelse kan opdeles i tre overordnede kategorier: Almen voksenuddannelse Erhvervsrettet voksenuddannelse Videregående voksenuddannelse Endelig er der også kurser, der ikke giver anerkendte kvalifikationer og dermed karakteriseres som ikke-kompetencegivende. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af de tre kategorier Boks 1 Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse (VEU) De almene voksenuddannelser er: Forberedende voksenundervisning (FVU). FVU er for voksne, der vil være bedre til læsning og matematik. Ordblindeundervisning for voksne. Almen voksenuddannelse (AVU). AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som vil forbedre deres kundskaber i en række almene fag. AVU kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. Hf-enkeltfag som kan afsluttes med prøver, der svarer til de gymnasiale niveauer. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter: Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som består af cirka forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Uddannelserne fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner. Voksenerhvervsuddannelser som er særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser. Grundlæggende voksenuddannelse (GVU). GVU er et individuelt tilrettelagt skoleforløb, hvor tidligere uddannelse og relevant er-

10 Side 10 hvervserfaring suppleret med blandt andet elementer fra erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelser stykkes sammen til en formel erhvervsuddannelse De videregående voksenuddannelser: Undervisningen på aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler hører til blandt de ikke-formelle kompetencegivende uddannelser. Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som blandt andet omfatter videregående voksenuddannelser (VVU) samt diplom- og masteruddannelser, og som giver kompetence på niveau med henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. Åben uddannelse har til formål at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning og omfatter blandt andet deltidsuddannelser, enkeltfag og fagspecifikke kurser. Ikke-kompetencegivende uddannelser: Kilde:http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Uddannelsertil-voksne/Fakta-om-uddannelser-til-voksne/Kort-omuddannelser-til-voksne Deltagerne kan både være personer i arbejdsstyrken i beskæftigelse eller ledige og det kan være personer, der er uden for arbejdsstyrken. Alle typer af deltagere kan deltage i alle former for efteruddannelse, jf. figur 1. Figur 1

11 Side 11 I denne rapport er det primære fokus voksen og efteruddannelse i offentligt regi for beskæftigede. Endvidere vil der være et enkelt afsnit om lediges brug af selvvalgt uddannelse. Fokus for rapporten er i figuren angivet med fuldt optrukne kanter og blå skravering.

12

13 Udbredelsen af VEU

14

15 Side 15 Udbredelsen af VEU I en international sammenhæng placerer Danmark sig højt i forhold til andelen af beskæftigede, som deltager i voksen- og efteruddannelse. I Danmark deltager godt fire ud af ti beskæftigede i voksen- og efteruddannelse, jf. figur 2. Figur 2 Højt niveau for efteruddannelse i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 FI NL SE SI NO CZ UK DK IE AT DE EE BE SK LU EU27 PL MT ES LV PT CY HU IT FR LT HR KO RO MK EL AL ME BG TR CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 På EU-plan er det godt hver tredje beskæftigede, der deltager i arbejdsgiverbetalt VEU. Andelen blandt lavere kvalificerede manuelle arbejdere er lidt lavere, hvor to ud af ti beskæftigede har deltaget i arbejdsgiverbetalt VEU. I Danmark er det hver tredje, mens for lavere kvalificerede kontorarbejdere er det samme andel som blandt alle beskæftigede nemlig godt fire ud af ti, jf. figur 3.

16 Side 16 Figur 3 Mange lavere uddannede får VEU i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 Manuelt arbejde - lavere kvalifikationer Kontorarbejde - lavere kvalifikationer FI SE CZ NL IE DK NO UK SK SI PL ES FR EU27 LU MT HU PT CY IT EE AT DE LV EL HR LT KO RO MK TR BG ME CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 I Danmark afslutter ca beskæftigede et eller flere offentligt udbudte kurser i voksen- og efteruddannelse hvert år. Tilsvarende afslutter beskæftigede alene i den private sektor et eller flere privat udbudte kurser. Hertil kommer kursusdeltagelsen for beskæftigede i den offentlige sektor, der deltager i privat udbudt efteruddannelse, som der ikke er tal for, jf. tabel 1. Tabel 1 Stor andel deltager i private kurser Beskæftigede kursister (i personer) Privat udbudt efteruddannelse (2009) Offentligt udbudt efteruddannelse (2010) Privat ansatte Offentligt ansatte? 142 I alt 350+? 435 ANM: Opgørelsen er baseret på oplysninger for forskellige opgørelsesår. Antallet af kursister er for privat udbudte kurser opgjort pba. virksomhedsundersøgelse i 2009, mens antallet af kursister, der deltager i offentligt udbudte kurser er baseret på registerdata fra Da det er muligt at deltage i såvel privat som offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse, vil nogle kursister fremgå to gange i oversigten. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Catinét-IFKA og egne beregninger.

17 Side 17 Blandt alle deltagere i offentlig VEU udgør erhvervsrettet VEU en stor andel af alle deltagerne, men målt i antal årselever udgør erhvervsrettet VEU knap en tredjedel af alle deltagerne, da kurserne typisk er kortere end for de øvrige typer af efteruddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Almen efteruddannelse mest udbredt Efteruddannelsestype, 2010 Antal kursister Antal årselever Gnsn. Varighed i dage personer Almen Erhvervsrettet Videregående I alt ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever og ikke kun beskæftigede som i tabel 1. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. De videregående kurser er de mest langvarige med en gennemsnitlig varighed på knap 33 dage i løbet af et år mod kun 3 dage for de erhvervsrettede kurser. Boks 2 Afgrænsning af deltagere i notatet Data i notatet er fra henholdsvis Danmarks Statistiks kursistregister, hvor data er gjort tilgængelig via forskerordningen og koblet med RAS og DA s lønstatistik. Endvidere er der anvendt data fra Ministeriet for børn og undervisning. Alle data er fra Der ses på VEU-forløb, der er afsluttet i 2010, men som kan være påbegyndt før Kursusforløb er opdelt i de tre hovedtyper af kurser: almen, erhvervsrettet og videregående. Efteruddannelse er afgrænset, således, at følgende kurser er udeladt: Danskundervisning for udlændinge Ordblindeundervisning Ungdomshøjskoler Folkehøjskoler Kursusforløbene er koblet med RAS-oplysninger og på baggrund heraf, kan man opdele kursisterne på beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken.

18 Side 18 Stigende deltagerantal i VEU De seneste 10 år er antallet af deltagere i voksen og efteruddannelse (VEU) i offentligt regi målt som antal årselever steget fra ca årselever i 2001 til et niveau omkring de seneste par år. Flere deltager i erhvervsrettet og videregående VEU Det er særligt antallet af deltagere i erhvervsrettet og videregående VEU, som har været stigende siden den økonomiske krise satte ind i Faldende efterspørgsel efter virksomhedernes produkter, og dermed et mindre produktionsniveau, får virksomheder til i højere grad at sende de ansatte på efteruddannelse. Antallet af årselever i erhvervsrettet VEU er således steget fra knap i 2001 til over i dag, og antallet af årselever på videregående VEU er fordoblet i perioden fra et niveau på knap årselever i 2001 til i 2010, jf. figur 4. Figur 4 Markant stigning i videregående VEU Aktivitet (årselever) i offentlig VEU, i Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever der har deltaget i VEU KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Erhvervsrettet VEU mest for faglærte Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund varierer ikke overraskende efter niveauet på VEU. Det er således primært personer med en erhvervsuddannelse, der deltager i erhvervsrettet VEU, på videregående VEU dominerer personer, der i forvejen har en videregående uddannelse, jf. figur 5.

19 Side 19 Figur 5 VEU fordelt på højest fuldførte uddannelse Antal årselever med højest fuldførte uddannelse, 2010 Grundskole Gymnasiale uddannelser EUD VU Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: Der er tale om samtlige årselever, der har gennemført VEU. EUD er erhvervsuddannelse og VU er videregående uddannelse. KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Deltagerne er blevet ældre De seneste ti år har der været en tendens til, at deltagerne i VEU er blevet ældre. Andelen af helt unge i aldersgruppen under år er således reduceret, ligesom også gruppen af årige udgør en mindre andel. Omvendt udgør gruppen af årige en stadig større andel. Også gruppen af årige er steget fra at udgøre ca. 17 pct. af alle deltagere i 2001 til at udgøre godt 21 pct. i 2010, jf. figur 6.

20 Side 20 Figur 6 Samlet VEU fordelt på alder 100 Procent år år år år 60+ år KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Inden for almen VEU er kursisterne typisk mellem år Det dækker imidlertid over, at kursister på almen VEU typiske er markant yngre, idet godt halvdelen af deltagerne er mellem år, mens inden for erhvervsrettet VEU og videregående VEU er en ud af fem af deltagerne mellem 20 og 29 år. Andelen af ældre over 60 år er også markant højere inden for almen VEU, idet hver tiende er over 60 år, mens det kun gælder for 2-4 pct. på erhvervsrettet og videregående VEU. Beskæftigedes brug af efteruddannelse Beskæftigede dominerer på erhvervsrettet VEU På erhvervsrettet og videregående VEU er det i høj grad de beskæftigede, der benytter efteruddannelsestilbuddene, hvorimod på den almene del er der en langt større andel af deltagerne, der er uden for arbejdsstyrken, jf. figur 7.

21 Side 21 Figur 7 VEU fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet 100 Pct., 2010 Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: De uoplyste er ikke medtaget i beregningerne KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Hvert år deltager knap 20 pct. af alle beskæftigede i mindst et efteruddannelsestilbud. Størstedelen af kurserne er på det erhvervsrettede område, hvor 15 pct. af alle beskæftigede deltager. Omregnet til årselever svarer det til ca beskæftigede, jf. tabel 3. Tabel 3 Beskæftigede deltagere i VEU Beskæftigede deltagere i VEU, 2010 Antal personer Kursister Andel af alle Pct. Antal personer Årselever Andel af alle Pct. Almen 31 1,2 7 0,3 Erhvervsrettet ,9 12 0,5 Videregående 40 1,6 11 0,4 I alt ,7 30 1,2 ANM.: Se anmærkning til tabel 1. Der er en lille afvigelse i totalen i denne tabel og tabel 1, idet der kan være gengangere i denne tabel, hvis en person har deltaget i flere typer af VEUkurser, eksempelvis både i et alment kursus og et erhvervsrettet kursus, så vil de tælle med begge steder her, mens i tabel 1 vil et af kurserne være sorteret fra. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

22 Side 22 Offentligt ansatte deltager ofte i VEU Der er relativt flest ansatte i den offentlige sektor, der deltager i efteruddannelse. Ansatte på DA-området benytter efteruddannelse i næsten samme grad, hvorimod andelen af beskæftigede i den private sektor uden for DA-området har en noget lavere tilbøjelighed til at benytte VEU, jf. figur 8. Figur 8 Offentligt ansatte efteruddanner sig mest 50 Beskæftigede, der har deltaget i VEU, 2010 Andel årselever (pct. 2010) Antal årselever pr beskæftigede Offentlig sektor Privat, DA Privat, øvrig 0 ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område. Privat, øvrig omfatter virksomheder uden for DA s område, bl.a. den finansielle sektor. Offentlige selskaber er tillagt den private sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Erhvervsrettet VEU mest populært i privat sektor Der er stor forskel mellem sektorerne i forhold til, hvilken efteruddannelse de beskæftigede benytter. I den private sektor er det i høj grad erhvervsrettet VEU, i den offentlige sektor er det i højere grad videregående VEU og almen VEU, som lønmodtagerne benytter, jf. figur 9.

23 Side 23 Figur 9 Erhvervsrettet VEU mest udbredt i privat sektor Beskæftigede årselever, der har deltaget i VEU, pct., 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrige 36,2 29,7 33,8 30,0 45,0 25,3 24,3 13,1 62,6 Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område, der ellers vil høre under den offentlige sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Blandt beskæftigede er det mange personer, der i forvejen har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, som efteruddanner sig. Andelen blandt personer alene med en grundskole, som deltager i efteruddannelse også relativt høj, jf. figur 10.

24 Side 24 Figur 10 VEU deltagere fordelt på højest fuldførte uddannelse Andel af beskæftigede der har deltaget i VEU i ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 Grundskole GYM EUD KVU MVU LVU Ph. d. mv. KILDE: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet samt egne beregninger Færrest deltagere i VEU i privat sektor uden for DA-området Inden for erhvervsrettet VEU findes en række kurser, som er lovpligtige såkaldte certifikatkurser. I den private sektor vedrører ca. 20 pct. af al erhvervsrettet efteruddannelse lovpligtige kurser, mens i den offentlige sektor er det tilsvarende tal kun ca. 6 pct., jf. tabel 4. Tabel 4 Deltagelse i certifikatkurser Erhvervsrettet VEU Offentlig sektor DAområdet Antal Privat, øvrige I alt Kursister Årselever Pct. Andel af årselever Dage Varighed 5,8 7,2 5,3 6,2 ANM.: Andel årselever er beregnet som antallet af årselever i certifikatkurser som andel af alle beskæftigede årselever, der har deltaget i erhvervsrettet VEU i Certifikatkurser er identificeret på baggrund af oplysninger fra Ministeriet for børn og undervisning. Totalen for kursister inkluderer 5 uoplyste. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

25 Side 25 Ledige og VEU 13 pct. af ledige deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse Ledige, der modtager dagpenge, kan deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse og modtage uddannelsesydelse i 1. ledighedsperiode. I 2010 var der som deltog i selvvalgt uddannelse, hvilket svarer til, at knap 13 pct. af alle ledighedsberørte har deltaget i selvvalgt uddannelse i 2010, jf. Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der er en klar overrepræsentation af mænd i selvvalgt uddannelse, idet 65 pct. er mænd. Det ses på hvilke A-kasser deltagerne på selvvalgt uddannelse kommer fra, der er en overrepræsentation blandt ledige metalarbejdere, hvor 21 pct. af de ledige har deltaget i seks ugers selvvalgt uddannelse mod kun 5 pct. af de ledige fra A-kasser rettet mod den offentlige sektor, jf. tabel 5.

26 Side 26 Tabel 5 Flest ledige fra Metal i uddannelse Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Antal i selvvalgt uddannelse Antal på dagpenge Andel af ledige A-kasse personer Pct. 3F/NNF 13,8 101,8 13,6 Tværfaglige 8,7 66,3 13,1 Akademiske 4,8 34,9 13,8 Øvrige 4,6 42,7 10,8 Metal 4,1 19,7 20,8 HK 3,6 32,6 11,0 El og byggefag 1,7 10,6 16,0 Offentlige 1,6 29,9 5,4 I alt 42,9 338,6 12,7 ANM.: Tværfaglige: Det Faglige Hus, Frie Funktionærer, Kristelige A-kasse og ASE. Akademiske: Journalister, Kommunikation og sprog, AAK, CA, Ingeniørerne, Magistrene. Øvrige: Business Danmark, Dana, FOA, Lederne, Funktionærer og servicefag, Min A-kasse, Teknikerne KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det samlede tilskud til erhvervsrettede uddannelser på VEU for ledige er steget i de seneste år og har nået et niveau på 390 mio. kr., hvilket svarer til ca. en tredobling af tilskuddet siden De uddannelser, der har fået det største tilskud, er uddannelser der ligger inden for de tekniske og merkantile fag, som f.eks. forskellige kørekort, gaffeltruckcertifikat, svejsekurser, kurser i fødevareindustrien m.v., jf. tabel 6.

27 Side 27 Tabel 6 Lediges valg af kurser på erhvervsrettet område Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Tilskud Mio. kroner Andel Pct. Teknisk og merkantile fag: 327,6 84,2 Heraf fire største fag: - godstransport med lastbil 65,0 16,7 - personbefordring med bus 36,9 9,5 - gaffeltruck 27,6 7,1 - personbefordring med taxi 13,3 3,4 IT-fag 46,3 11,9 Organisatoriske fag 9,6 2,5 SOSU og PAU (FKB) 4,2 1,1 IKV 0,8 0,2 Almene fag 0,3 0,1 I alt 388,9 100,0 KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse.

28

29 Finansieringen af VEU

30

31 Side 31 Finansieringen af offentlig VEU Udgifterne til VEU i offentligt regi kan deles i tre store blokke: Tre typer af udgifter Driftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne Godtgørelse til de kursister, der deltager i VEU i arbejdstiden Lønopfyldning oveni godtgørelsen til kursisterne De to første udgifter er nogenlunde statistikbelagt, mens udgifter til lønopfyldning kun kan beregnes skønsmæssigt. Der er forskellige finansieringskilder til dækning af udgifterne. I forhold til godtgørelse er der mulighed for at modtage SVU eller VEUgodtgørelse, og virksomhederne på DA-området har mulighed for at søge kompetencefondene til dækning af løn. I forhold til driftsudgifterne er der en høj grad af statslig finansiering, men der er også en række områder med hel eller delvis deltagerbetaling. Deltagerbetaling kan også dækkes via kompetencefondene, jf. tabel 7.

32 Side 32 Tabel 7 Forskellige finansieringskilder Videregående Godtgørelsesordninger: Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Offentligt reguleret VEU Almen Erhvervsrettet Privat udbudt VEU Alle niveauer X - X - VEU-godtgørelse - X - - Kompetencefonde X X X X Driftsudgifter: Statslig finansiering X X X - Deltagerbetaling X X X X Kompetencefonde X X X X Godtgørelsen til lønmodtagere under deltagelse i VEU udgør 80 pct. af dagpengesatsen både for SVU og VEU-godtgørelse reduceret fra 100 pct. i Deltagerbetaling er højst på videregående VEU, hvor den dækker ca. 70 pct. af de samlede driftsudgifter, jf. tabel 8.

33 Side 33 Tabel 8 Finansiering af VEU VEU-art Driftsomkostninger Godtgørelse Løn udover godtgørelse Almen VEU Statslig taxameterfinansiering og i mindre grad deltagerbetaling (2 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Erhvervsrettet VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (15 pct.) Finansieres inden for en fast ramme på finansloven (EVE) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde VEU-godtgørelse svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af AERbidrag fra virksomhederne og udgifter over 1 mia. kr. finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Videregående VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (70 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde ANM.: En betingelse for at modtage godtgørelse er, at lønmodtageren er væk fra sin arbejdsplads. Før 1. februar 2011 var SVU og VEU-godtgørelse på 100 pct. af dagpengesatsen. KILDE: Finansministeriet, Budgetredegørelse 2010 og egne bemærkninger VEU koster 6-8 mia. kr. årligt De samlede omkostninger til VEU er betydelige og løber op i mellem 6-8 mia. kr. årligt. Aktiviteten var særlig høj i 2009 og 2010, men er siden faldet lidt og i 2012 forventes omkostninger på godt 6,5 mia. kr., hvilket er på niveau med 2011, jf. tabel 9.

34 Side 34 Tabel 9 Omkostninger ved offentlig VEU 2012-niveau Mia. kr. Almen 1,4 1,8 2,4 2,1 2,6 Erhvervsrettet 3,2 3,9 3,2 2,2 2,4 Videregående 1,5 1,8 1,9 1,9 1,7 Samlet udgifter 6,1 7,5 7,5 6,3 6,6 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. Det er særligt aktiviteten til erhvervsrettet efteruddannelse, som faldt fra 2010 til Det hænger bl.a. sammen med den reducerede VEUgodtgørelse pr. 1. februar Samtidig er det blevet dyrere for personer med en videregående uddannelse at deltage i såvel erhvervsrettet som almen VEU, idet deltagerbetalingen er sat op. Se boks 3 og bilag 1 for en opgørelse af omkostningerne. Boks 3 Opgørelse af omkostninger ved offentlig VEU Omkostningerne til offentlig VEU er opgjort som summen af: Statens driftsudgifter fra Finansloven Deltagerbetaling uanset finansieringen af denne, hvor der er data for , tallene de efterfølgende år er beregnet Godtgørelse i form af statslige udgifter til SVU til såvel almen som videregående VEU VEU-godtgørelse fra virksomhederne suppleret op af staten for omkostninger over ca. 1 mia. kr. Se bilag 1 for en mere udførlig gennemgang af kilder og beregninger. Virksomheder betaler en stor del I forhold til de samlede udgifter til VEU, står staten for en stor del af udgifterne, nemlig ca. 60 pct. mens virksomheder og deltagere står for de resterende 40 pct., jf. figur 11.

35 Side 35 Figur 11 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012 Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger.. Staten finansierer ¾ af drift Der er forskel på statens andel af driftsudgifterne og godtgørelsesudgifterne. I 2010 udgjorde driftsudgifterne 5,1 mia. kr., hvoraf staten finansierede knap ¾. Den mindste andel var i forhold til videregående VEU, hvor der er en høj grad af egen deltagerbetaling, således at staten kun finansierede ¼ af udgifterne, jf. tabel 10.

36 Side 36 Tabel 10 Statens andel af udgifter til VEU Driftsudgifter Almen Mia. kr. Erhvervsrettet Videregående I alt I ,1 1,6 1,5 5,1 I ,4 1,2 1,4 5,0 Pct. Statslig andel i Statslig andel i Godtgørelsesudgifter I ,3 1,5 0,4 2,4 I ,2 1,2 0,3 1,6 Statslig andel i Statslig andel i ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. På grund af afrunding summer rækkerne ikke nødvendigvis til I alt. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. og ½ af godtgørelse i 2010 Statens finansiering faldet markant i 2012 Udgifterne til godtgørelse udgjorde godt 2 mia. kr. i 2010 med en noget lavere grad af statslig finansiering. Det gælder dog kun i forhold til erhvervsrettet VEU, hvor virksomhederne via AER-bidrag finansierer VEUgodtgørelsen op til 1 mia. kr. og staten finansierer godtgørelsen udover det beløb. I 2010 indebar det, at staten stod for ca. ¼ af VEUgodtgørelsen. Et fald i aktiviteten i kombination med de ændrede regler har gjort, at de forventede udgifter for 2012 samlet vil være ca. 6,6 mia. kr., hvor staten ventes at finansiere knap 70 pct. af driftsudgifterne dvs. et fald på 4 pct.-point og ca. en tredjedel af udgifterne til godtgørelse svarende til et fald på knap 20 pct.-point. Udgifter til dækning af løn for VEU-deltagere Udover godtgørelsen har mange deltagere også ret til at få løn, når de deltager i efteruddannelse. For ikke-overenskomstdækkede virksomheder findes der ikke et overblik over, hvilke rettigheder lønmodtagerne har. For overenskomstdækkede virksomheder er det aftalt i overenskomsterne, hvorvidt den enkelte lønmodtager får løn under efteruddannelse.

37 Side 37 Der er store variationer fra overenskomst til overenskomst, men det typiske billede på DA-området er, at mange lønmodtagere har ret uddannelse på virksomhedens foranledning med løn og derudover til selvvalgt uddannelse, hvor der kan være løn. På de øvrige områder er der ikke specifikke rettigheder i forhold til løn under efteruddannelse, jf. tabel 11. Tabel 11 Overenskomster og VEU OK-område Uddannelse med løn Uddannelse uden løn DA-området Finanssektoren Staten Kommuner/ regioner Uddannelse på virksomhedens foranledning med frihed med sædvanlig løn. Ved større afskedigelser adgang til 2-4 ugers uddannelse inden for opsigelsesperioden. Ingen specifikke rettigheder Selvvalgt uddannelse inden for overenskomstens faglige område op til 2 uger pr. år for ansatte med 9 måneders anciennitet. Evt. betaling op til 85 pct. af almindelig løn inkl. VEU-godtgørelse m.v. fra Kompetencefond Typisk 2 uger efter 2 års ansættelse Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn KILDE: DA og Finansministeriet (2006): Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget) Det betyder, at der også er en betydelig ekstra omkostning til lønudgifter. Med en antagelse om, at der er udbetalt løn til alle, der opnår godtgørelse i form af VEU-godtgørelse eller SVU indebærer det alene på DA-området en ekstra omkostning i 2010 på knap 800 mio. kr. til løn. For arbejdsmarkedet som helhed er det en ekstra omkostning på 2 mia. kr., jf. tabel 12.

38 Side 38 Tabel 12 Store udgifter til lønopfyldning 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrig I alt Mia. kr. Almen VEU 0,1 0,1 0,1 0,1 Erhvervsrettet VEU 0,3 0,7 0,4 1,4 Videregående VEU 0,3 0,1 0,1 0,5 Samlet 0,7 0,8 0,6 2,0 ANM.: Afrunding gør, at summen af rækker eller søjler ikke altid stemmer overens med det samlet beløb. Se i øvrigt boks 4 og bilag 1 for opgørelse af lønudgifterne. KILDE: Finansloven 2012, Danmarks Statistik (se boks 2), DA Strukturstatistik 2010, og egne beregninger. De samlede omkostninger til VEU var 9,5 mia. kr. i 2010 De totale omkostninger ved VEU for staten og virksomhederne var således 9,5 mia. kr. i 2010 nemlig summen af de samlede udgifter som opgjort i tabel 10 tillagt omkostningerne til lønopfyldning for virksomhederne opgjort i tabel 13, se boks 4 for en opgørelse af udgifter til lønopfyldning. Hertil kommer tabt produktion i den tid, hvor lønmodtageren er på kursus i arbejdstiden. Boks 4 Opgørelse af udgifter til lønopfyldning Lønudgifterne er beregnet med to væsentlige antagelser: At der er fuld løn under deltagelse i VEU. Det er ikke tilfældet for alle overenskomster eller i alle virksomheder. Det indebærer en lille overvurdering af lønudgifterne Det er antaget, at alle kursister, der har modtaget godtgørelse, også har modtaget løn Den gennemsnitlige timeløn er anvendt og opregnet til en årsløn ved at regne med 37 timer pr. uge i 40 uger svarende til antallet af undervisningsuger pr. årselev. Udgiften for virksomheden pr. årselev er efterfølgende beregnet som årslønnen fratrukket godtgørelsen (i 2010 svarende til 100 pct. dagpengesats både for VEU-godtgørelse og SVU). Gennemsnitslønnen er sammenvejet i forhold til deltagernes arbejdsfunktion og beregnet for hver VEUtype. Herefter er det beregnet, hvor mange kursister, virksomheden har lønudgift for, på baggrund af oplysninger fra Finansloven om den faktiske udbetalte godtgørelse. På baggrund af disse tal kan et tal for de samlede lønudgifter beregnes, jf. også bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse.

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F 20. Kompetenceudvikling Anmærkning: Erstattes 1. oktober 2012 af 20 a, bemærk dog 20 a, stk. 1, afsnit 5. Stk. 1. IKA-samtaler Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse

Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse 6. juli 2005 J.nr. 2720 bc/kr 33145949 29 e-mail bc@akf.dk Notat Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse L:\WP\FORLAG\BC\Notater\VEU.doc Forord I notatet belyses omfanget

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 26. august 2009. Nr. 829. Bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 3, 71, stk. 4, 73 b, stk. 5, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

3F Industrigruppen. Kompetenceudviklingsfondene

3F Industrigruppen. Kompetenceudviklingsfondene 3F Industrigruppen 1. Kompetenceudviklingsfondene 2. Grundlaget 3. Kompetenceudviklingsfondene er overenskomststof! - og reglerne er forskellige fra overenskomst til overenskomst Formål Fra Industriens

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sociale Medier Tilmeldingsblanket

Sociale Medier Tilmeldingsblanket Sociale Medier Tilmeldingsblanket Campus Vejle it Gør din virksomhed mere synlig på nettet CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail Anvendte AMU-fag Pris pr. aften Datoer Tilmeld

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2009 J.nr. 2008-0002486. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket

2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket 2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket CPR. nr. Campus Vejle sap Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail AMU nr Pris Datoer Tilmeld (sæt X) 41373 Forretningsforståelse og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter.

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE HVEM KAN FÅ TILSKUD? 5 SÅDAN GØR DU 6 HVIS JEG GERNE VIL

Læs mere

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud.

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE 6 INDUSTRIENS OVERENSKOMST OG INDUSTRIENS FUNKTIONÆROVERENSKOMST

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? HVIS DU ER LEDIG OG UNDER 30 ÅR, GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR DIG I DIT LEDIGHEDSFORLØB. DENNE PJECE ER ET TILLÆG TIL PJECEN DINE MULIGHEDER SOM LEDIG. DU FINDER INFORMATION

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Campus Vejle ledelse CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail AMU nr. Pris Datoer 2012 Anvendt produkt 43559:

Læs mere

Peter Rimfort CO-industri

Peter Rimfort CO-industri Peter Rimfort CO-industri e Ved forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007 blev der i mange overenskomster etableret kompetenceudviklingsfonde Fondene blev etableret 2 efter oplevelser med lukning

Læs mere

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj Kompetenceudviklings fonde - et fagligt værktøj 2 Indhold Kompetenceudviklingsfonde et fagligt og personligt værktøj s. 5 Kompetenceudviklingsfonde i din overenskomst s. 7 Kompetenceudviklingsfonde: IKUF

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere