Notat: Medierne sætter lærerne under pres

Transkript

1 Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger konkret blevet præsenteret, som at skolelærerne skal makke ret i de nuværende forhandlinger om lærernes arbejdstid. Men en undersøgelse fra Cevea viser at folkestemningen i udgangspunktet er på lærernes side. danskerne mener, at folkeskolelærerne fortjener større respekt for den arbejdsindsats de lægger Danskerne er på lærernes side, så simpelt lyder konklusionen på en survey undersøgelse, som Analyseinstituttet Interresearch har lavet for Cevea. Undersøgelsen viste et meget markant positivt syn på de danske folkeskolelærere. I figur 1 kan vi se at danskerne mener, at folkeskolelærerne fortjener større respekt for den arbejdsindsats de lægger. 77 pct. er enige i at de fortjener større respekt for arbejdsindsatsen, mens kun 14 pct. er uenige heri. FIGUR 1: Folkeskolelærere fortjener større respekt for deres arbejdsindsats 14% 9% 77% Enig Uenig Ved ikke Interresearch I Berlingskes Groft Sagt skriver Klaus Kjøller at økonomiministeren åbenbart er blevet offer for den udbredte myte, at folkeskolelærerne er dovne og smådumme. 1 Har Klaus Kjøller ret i at ministeren er faldet for en udbredt myte, så er det anderledes med langt størstedelen af danskerne, som har stor forståelse for folkeskolelærernes daglige arbejde. Det hænger nok sammen med, at 1 Bragt i Berlingske den 5/ Kontakt Jens Jonatan Steen, Analysechef T E. jjs@cevea.dk Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. x-x-2010 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 danskerne i høj grad er af den holdning, at folkeskolelærerne er afgørende grundsten i vores børns og samfundets fremtid. Det ser vi i nedenstående figur, hvor danskerne er blevet præsenteret for påstande om danske folkeskolelærere. FIGUR 2: Hvor enig er du i følgende udsagn? Ved ikke Uenig Enig Folkeskolelærere er dovne og uengagerede 7% 11% 82% Man kan altid blive folkeskolelærer, hvis man ikke har lyst eller kompetencer til andet 5% 14% 81% Folkeskolelærere holder for lang ferie og arbejder for lidt 8% 30% 62% Jeg kender personligt mange dygtige folkeskolelærere, som har gjort en forskel for mig selv og/eller flere i 16% 15% 69% Folkeskolelærere er afgørende for vores børns og vores samfunds fremtid 2% 3% Interessearch 95% Alene 11 pct. af danskerne mener, at folkeskolelærerne er dovne og uengagerede og blot 30 pct. deler en opfattelse om, at De samlede tal folkeskolelærerne holder for lang ferie og arbejder for lidt. bekræfter, at danskernes Lærerprofessionen opfattes også som en krævende stilling. Kun 14 pct. ikke umiddelbart deler af danskerne mener, at man altid kan blive folkeskolelærer, hvis man mediernes negative ikke har lyst eller kompetencer til andet. billeder af Omtrent 69 pct. af danskerne kender personligt mange dygtige folkeskolelærerne folkeskolelærere, som har gjort en forskel for dem selv og/eller flere i den nærmeste bekendtskabskreds, hvilket handler mere om personligt engagement end simpel arbejdstid. Danskerne synes desuden også, at medierne tegner et alt for negativt billede. De samlede tal bekræfter, at danskernes ikke umiddelbart deler mediernes negative billeder af folkeskolelærerne, hvilket nedenstående figur giver udtryk for. 2

3 FIGUR 3: Medierne har et alt for negativt syn på folkeskolen og folkeskolelærerne 22% 16% 62% Enig Uenig Ved ikke Interresearch Når medierne på det seneste har afdækket danskernes holdning til folkeskolelærerne, så er det ikke danskernes positive synsvinkel, der bliver fremført. Mytedannelse: Danskerne sætter lærerne under maksimalt pres Meningsmålingsinstituttet Megafon lavede i november 2012 en meningsmåling for Politiken. Her skulle danskerne forholde sig til følgende udsagn:»folkeskolelærernes overenskomst bør ændres, så lærerne fremover bevarer samme arbejdstid, som de har nu, men med mere undervisning og mindre forberedelse«. Til det havde 29 procent erklæret sig helt enig og 37 procent overvejende enig, mens 8 procent var hhv. helt uenig og overvejende uenig. Angiveligt virker det som om vi danskere uretmæssigt mener, at folkeskolelærerne arbejder for lidt, kræver for meget og har det for let. Ligeledes gengav flere danske medier i februar 2013 en undersøgelse fra Analyseinstituttet Wilke, der stillede det samme spørgsmål og kom frem til næsten samme konklusion. 2 Og siden har Jyllands-Posten samt Berlingske ligeledes fået foretaget undersøgelser, der handlede om lærernes arbejdstid og den kommende overenskomstforhandling. De dugfriske undersøgelser bekræftede i stor stil tendensen fra mediernes seneste dækning. 34 Men sammenholdt med undersøgelsen fra september 2012 er det dog svært at slutte, at danskerne på så kort tid ubetinget skulle have vendt folkeskolelærerne ryggen og dermed valgt side i overenskomstforhandlingerne. Om ikke andet blev overskrifterne i hhv. Ekstra Bladet og Politiken til, at danskerne mener at folkeskolelærerne skal makke ret, samt at danskerne sætter lærerne under maksimalt pres. Mediebillede kan få uheldigt udfald for vores folkeskolelærere Siden folkeskolereformudspillet blev lanceret, har der været sagt og skrevet meget om folkeskolelærerne. Man kunne på den baggrund tro, at danskerne mener, at folkeskolelærerne arbejder for lidt, kræver for meget og har det for let Rambøll Mangement/Analyse Danmark for Jyllands-Posten bragt i Jyllands-Posten d. 7/ TNS Gallup for Berlingske bragt i Berlingske d. 5/

4 Men dette mediebillede passer øjensynligt godt ind i en strategi om, at få lærerne til at ofre sig og medfinansiere den kommende folkeskole reform. Og alt imens økonomiministeren blander sig og beskylder lærerne for at koble overenskomst og reform sammen 5, så står lærernes arbejdstid allerede beskrevet i regeringens eget udspil: "Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid. 6 Heri er selve KL s overenskomst med lærerne essentiel og nævnes direkte i regeringens reformudspil under finansieringsafsnittet på side 53: KL har forud for overenskomstforhandlingerne i 2013 meldt ud, at kommunerne anser den nuværende arbejdstidsaftale for at være en barriere for bedre ledelsesprioritering og dermed bedre resultater i folkeskolen. 7 Oplægget for skolereform og udspillet til ny overenskomst har således haft et klart fokus på arbejdsog undervisningstiden. Men de senere år har lærerne allerede været under massivt pres. Imens elevtallet er faldet med 2 pct. de sidste tre år er antallet af folkeskolelærere skåret med 10 pct. 8 Midlerne til at drive vores fælles skole er faldet med hele 2,8 milliarder fra 2009 til Og faldet i udgifter kan samtidig ikke forklares med færre elever, for i perioden 2009 til 2013 er udgifterne pr. elev i normal- og specialundervisningen faldet med 4 pct. 10 Og det sidste tal er muligvis sat for lavt, da kommunerne for tiden bruger mindre end de budgetterer med. Når medierne konstant bringer nyheder om lærerne, som nogen, der har det for godt og kræver for meget. Så har det med stor sandsynlighed en afsmittende effekt på de politiske reformer og det politiske fokus. FAKTABOKS 1: Undersøgelsen Analyseinstituttet Interresearch lavede for Cevea i september 2012 en meningsmåling hvor danskerne blev spurgt om deres holdninger til folkeskolelærerne. Det blev gjort for at kortlægge danskernes generelle holdning til folkeskolelærerne inden at interessekampen ved forhandlingerne ville blusse op. I alt har et repræsentativt udsnit på 1026 respondenter deltaget i undersøgelsen Regeringens udspil til en folkeskolereform: 7 Regeringens udspil til en folkeskolereform: 8 Det Fælleskommunale Løndatakontor 9 Regnskabs- og budgettal fra Danmarks Statistik omregnet til faste priser med KL s tal for pris- og lønudviklingen (Budgetvejledningen) 10 Regnskabs- og budgettal fra Danmarks Statistik omregnet til faste priser med KL s tal for prisog lønudviklingen (Budgetvejledningen) samt elevtalsstatistik og prognoser fra UNI-C. 4

5 i Metode Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden september Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. 5