INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring"

Transkript

1 INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring Skolereformen går på to ben, - det ene som form og proces, det andet som mere fagspecifikt indhold. Dette, både med hensyn til vejledning, kursus og videre/uddannelsesdelen i forhold til lærere og pædagoger i folkeskolen. Denne sammenfatning af indsatsområder illustrerer en helhed, hvor de enkelte dele af UCSJ s fagspecifikke særpræg og ekspertise på fineste vis supplerer hinanden, for tilsammen at kunne danne fundament og nuancere hvert af nedenstående felter med forskellige indfaldsvinkler. Således vil der bl.a. opstå en synergieffekt mellem forsknings-, professions og praksisfeltet. Der tegner sig et fælles billede i forhold til form og proces. De praksisnære udviklingsforløb tilrettelagt i samarbejde med den enkelte målgruppe i form af Aktionslæring på de enkelte skoler og/eller i kommunerne som helhed er i fokus. Således vil denne form for læringsproces komme til at afspejle vejledning, kurser, lærer- og pædagoguddannelsen samt diplommodulerne til ledere, lærere og pædagoger. Læringsaktiviteter kan være seminarer og kurser kombineret med individuel coaching/vejledning og teamcoaching designet omkring aktionslæringsforløb, der kan bidrage til at realisere skolereformens mål og visioner på de enkelte skoler eller som en helhedsplan i kommunerne. Et eksemplarisk aktionslæringsforløb, som fx CFU har erfaring med fra rekvirerede forløb kan se således ud: Aktionslæringsforløb på 15 timer + vejledning Skræddersyet forløb efter den enkelte skole eller kommunes behov. Pædagogisk introdag af 6 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Afsluttende pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer

2 Indholdsmæssigt tegner der sig et billede af følgende 5 fællesnævnere i forhold til indsatsområder: SKOLELEDELSE OG ORGANISATION LÆRERENS OG PÆDAGOGENS PROFESSION INNOVATION/DIGITALISERING/TEKNOLOGIER DEN FREMMEDSPROGLIGE DIMENSION FAGLIGHED OG LÆRINGSMILJØER Indsatsområderne fletter sig på naturligvis ind i hinanden og kan vinkles alt efter det tværdimensionelle snit. SKOLELEDELSE OG ORGANISATION; kompetenceudvikling af ledere Der er forskellige perspektiver og teorier om ledelse af forandringsprocesser. Både i forhold til ledelse og tilrettelæggelse af undervisning, i samarbejde med lærere samt ledelsesvirksomhed i samspil med interne og eksterne interessenter og partnere i og uden for organisationen. Det kræver et ejerskab til udvikling og forandring for at kunne arbejde med modsætninger og udviklingspotentialer i organisationen. Ligeledes fokuseres på ledelse, magt og etik imellem samfundsinteresser, brugerinteresser og institutionsinteresser. Til skoleledere skal der muligvis ikke være diplommoduler, da langt de fleste har uddannelsen og der er for mange bindinger. Der kunne evt. etableres kurser og faciliterede netværk, hvor deltagerne i deres ledelsesteam får mulighed for at dele erfaringer med hinanden og med andre team. Det kan både være i en enkelt kommune, men også på tværs af regionen. Der kunne komme gæsteoplægsholdere fra Skolelederforeningen, fra forvaltningerne eller måske fra DLF. Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse: Læreruddannelsen: Styrkebaseret ledelse og ressourcefokus, ( indsatsområde 2 ud af 3) Skolereformen kommer i en periode med store fusioner på skoleområdet, hvilket stiller krav til den enkelte leder om at formå at bringe medarbejdernes styrker optimalt i spil både på egen skole og i kommuner. Der kan uddannes gennem DL-modul i styrkebaseret ledelse og skræddersyes procesforløb i kommuner med skoleledelse på tværs som fokus.

3 CFU s indfaldsvinkel i f.h.t. kursusvirksomhed: Navigation i helhedskolens skolekultur og komplekse praksis Skolelederens rolle efter skolereformen Kurser og kompetenceløft. Se øvrige felter: Forandringsledelse Aktionslæring og videndeling i skoleudvikling Skoleledelse Målstyret organisation samt fokus på lærernes planlægning af skoledag Styringsværktøjer i helhedsskolen i f.h.t. pædagogisk ledelse, organisationsudvikling m.v. CFV s ideer: Ledere som LEDERE. Bistå med ændret ledelses- og lederidentitet. At gå fra tillidsmand og ledelse til lederskab og lederskabelse. Aflæring af hidtidig rolle som kan tangere tillidsmand for personalet. Skolelederens rolle kontra daglig leder og afdelingsledere fokus på udvikling af ledelsesteams i stedet for individuel udvikling i separate forløb. Drøftelse og udvikling af ledelsesfællesskaber (og loyaliteter). Skolelederudvikling og teamledelsesudvikling Pædagogisk ledelse og læringsledelse fokus på elevers læring og trivsel Teamsamarbejde og teamudvikling fokus på alles trivsel,- ledere, medarbejdere, elever Etik, tillid og social kapital med fokus på kerneydelsen Forandringsledelse og innovationsprocesser LÆRERENS OG PÆDAGOGENS PROFESSION: et tværfagligt samarbejde Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer. Viden om pædagogers og læreres faglighed som forudsætning for tværfagligt samarbejde er essentielt. Samarbejde, fællesskaber og børnesyn samt udvikling af fælles mål for samarbejdet mellem lærere og pædagoger er nødvendigt. Læreprocesser som tilgodeser barnets/den unges alsidige og meningsfulde udvikling samt tværfagligt samarbejde omkring iagttagelse, vurdering, tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser. Refleksion over egne faglige og samarbejdsmæssige

4 læringsbehov. Udvikling af strategier for egen læring i forhold til opgaveløsningen i folkeskolen. Dette er nogle af nøgleordene for området. Ideer til vejledning, kurser og videreuddannelse: Læreruddannelsen: Transformativ læring (indsatsområde 3 af 3) Skolereformen stiller krav om høj grad af læring. Det stiller krav om læringsbegrebet og til lærer processen Holdning Der kan uddannes gennem PD-moduler og skræddersyes procesforløb med lærere, elever og UCSJ undervisere som facilisatorer. ( Indsatsområde 1 af 3) Kommunikation og supervision som styrkelse for mentaliseringskapaciteten i lærergruppen. Den anerkendelse, der skal motivere lærere til fortsat at være rummelige og teamtænkende skal mobiliseres indefra, hvilket udfordrer den enkeltes anerkendelse og mentaliseringsevne. Uddannes gennemføres via DL el. PD modul CFU s vejlednings og kursusperspektiv: Muligheder og indfaldsvinkler ved pædagogernes virke i skolen CFUs indfaldsvinkel i forhold til det øvrige kursusudbud Pædagogernes nye funktion Konsulent funktion i forhold til Vejledning af lærere og pædagoger Behovsafklaring Opgaveafklaring Kompetence -løft og kurser CFV s ideer: Undervisningsdifferentiering og læringsledelse i spændingsfeltet mellem pæd. retninger og koncepter Inklusion- i spændingsfeltet mellem ideologi og håndværk Samarbejdet mellem lærere og pædagoger- det konkrete tværprofessionelle samarbejde, identitet og kollegakultur.

5 Professionalisering af lærerens arbejdsdag Vejledning og videndeling- kollegaen som ressource Relationer, didaktik og neuropædagogik- i spændingsfeltet mellem elevernes selvdannelse og hjerneforskning og pædagogik Ledelse af selvledelse af ledelse af lærings- og undervisningsledelse- tvang til autonomi Undersøgelse af primært lærernes og pædagogernes håndtering af nye vilkår for arbejdet. Arbejde med strategisk selvledelse, hvor selvledelse kobles på strategiske målsætninger. Hvad er godt for forretningen er godt for mig! Faglig kvalitetssikring. Hvordan sikres fagligheden i den nye hverdag. Det er en bekymring mange lærere især har. Nye styringsmekanismer og normalisering /tilpasning af arbejdsforhold i forhold til f.eks. funktionærer m.fl. bistå til skabelsen af ny fagidentitet. Læringsledelse Lærere og pædagoger på døgninstitutioner kompetenceudvikling i lyset af reformen. Teamsamarbejde og aktionslæring kursus og procesarbejde med sparring og coaching 1 Sætte fokus på de ofte uudnyttede ressourcer der ligger i et anderledes og tæt samarbejde med TR, AMR, MED-udvalg, fagforbund, skolebestyrelser og forældre. Inddragelse af hidtil ukendte ressourcepersoner/evt. løstkoblede medarbejdere (frivillige, eksperter m.fl.). Hvad stiller det af krav/uddannelse til ledere og medarbejdere? Genoprettelse af tilliden mellem skoleledere og medarbejdere efter konflikten (som lederne ofte ufortjent for æren for). Fokus på nye samarbejdsrelationer mellem den respektive skole og kommunen/administrationen. Fokuseret arbejde med udvikling af social kapital og følgeskab som midler til at professionelle relationer med klare mål Læreren som en del af en gruppe/et team ud af eget (og lukkede klasseværelse ) PD i almen pædagogik: Pædagogisk viden og forskning, Pædagogkompetencer og læreprocesser, Pædagogkompetencer og dansk, Pædagogkompetencer og matematik, Undersøgelse af pædagogisk praksis, Afgangsprojekt DEN FREMMEDSPROGLIGE DIMENSION; et internationalt fokus Der er et klart internationalt fokus i skolereformen. Derfor er det vigtigt at sætte nyt fokus på sprogdidaktik, enten som kursus eller som diplom. Styrkelse af fremmedsprog og sproglige kompetencer, stigende internationalisering, øgede sprogkundskaber. Engelsk i 1. klasse og 2. fremmedsprog, der rykkes frem til 5. klasse samt mulighed for et 3. fremmedsprog som valgfag.

6 CFU: It og medieværktøjer som aktivt omdrejnings punkt Analyse af fagindhold, mål samt konsekvenser for det videre engelsk forløb Engelsk i 1. klasse Udvidet Fremmedsprogs didaktik Eksemplariske Undervisningsforløb Læremidler Kurser og kompetenceløft CFV: PD Engelskvejlederuddannelsen: PVF, Faglig vejledning, Sprogtilegnelse og sprogundervisning, Engelsk som kulturteknik, UPP, AFG PD Sprogdiplom PVF, Sprogfagenes didaktik, Didaktik med medier, Intersprogsanalyse og sproglig evaluering, UPP, AFG 2 Kurser Bogløse materialer (CFU), E-læringsobjekter til de små, musikaktiviteter og idrætsaktiviteter på engelsk/tysk INNOVATION/DIGITALISERING/TEKNOLOGIER: Overordnede emneområder: Teknologi, etik og medborgerskab med vægt på kreativitet, innovation og entreprenørskab. Design og Håndværk erstatter Sløjd og Håndarbejde samt indgår i den senere valgfagrække. Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse:

7 CFU s vejlednings og kursusperspektiv Fagdesign som eksemplarisk metode ved overførsel til andre fag Elever med særlige forudsætninge r Definition, specificering og mål Design, Innovation og håndværk It og medier som produktions og formidlingsværktøjer Entreprenørskab og innovation Projekter og projektarbejds -formen Multimodale udtryk IT I I-pads, tablets film medieværktøj er Blogs, E- bøger, I bøger Digital dannelse Faglig læsning CFV: invitation til fire store innovationskonferencer, evt. i samarbejde med FOI, CFU, KL, UVM, RUC. Overskrifterne på konferencerne matcher overstående fem/seks overskrifter (eller tilsvarende). Konferencens struktur og form skulle bryde med den traditionelle konferencegenre og i højere grad være deltagerinvolverende og dreven.

8 PD i Innovation i skolen (IT didaktisk) Dansk: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Danskdidaktik med medier, UPP, AFG Mat: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Matematikdidaktik med medier, UPP, AFG Nat: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Naturfagsdidaktik med medier, UPP, AFG 3 Mediekultur og 4 D didaktik Differentieret undervisningsdidaktik og æstetiske læreprocesser, hvor der tages udgangspunkt i den teknologi deltagerne har og de kompetencer, lærere og pædagoger ønsker at mestre. Ipads/tablets og aktionslæring Udviklingsarbejde og aktionslæring, hvor nye aktioner og tiltag dokumenteres ved observationer evt. video til refleksion over opnåede undervisningseffekter. Eksamen i diplomuddannelserne: Vi kunne eksperimentere med eksamensprodukter som på PD i Mediekultur 2013 og udvide dette med fx at tilbyde åben eksamen. Ideen er inspireret af Syddansk Universitet, der har afholdt eksamen på cafeer. Vi kunne måske i en entreprenant ånd afholde PD eksamen på lærerværelser, som cafemøder med debat, når karakteren er givet. Det vil være gratis videndeling. Det kunne være på Rådhuse, biblioteker o.a. PD i Mediekultur skal justeres og eksamensformerne præciseret i forhold til de teknologiske videndelingsplatforme i UCSJ. Som underviser skal vi uddannes, så kolleger og afdelinger er enige om, hvad der er gældende praksis. Æstetiske fag: PVF, Innovation og didaktik, æstetikfagenes didaktik, musikdidaktiske færdigheder, UPP, AFG PD i dansk som andetsprog PFV, Tosprogethed og andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik, intersprogsanalyse og evaluering, UPP, AFG FAGLIGHED OG LÆRINGSMILJØER; et spørgsmål om inklusion Fagligt løft af folkeskolen gennem understøttende læringsmiljøer og undervisning, der understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. Viden om hvordan lærere, pædagoger og ledere sammen skaber et inkluderende læringsmiljø og god specialundervisning. Børn i udsatte positioner. Fokus på kontekst og kvalitet af udsatte børns skolegang. Forudsætning for øget inklusion og udviklende fællesskaber i forandring. Analyse af problemstillinger vedrørende forholdet mellem inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske og sociale sammenhænge, og i forhold til formulering - og udvikling af en inkluderende indsats. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes (fag og autoritetsperspektivet) Udvikling og styrke af den professionelle fagidentitet. Samfundsudvikling og modernisering af den offentlige sektor. Viden om eksterne og interne forandringsprocesser, som har betydning for professionernes identitet og vidensformer. Skolereformens intention er et generelt fagligt løft til underviserne, så de har flere kompetencer end blot linjefagskompetencer Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse:.

9 CFU: Stikord hertil er; Inklusion, den længere og varierede skoledag, bedre rammer. Inklusionsindsats i både almenundervisningen, understøttende undervisning og de segregerede specialundervisningstilbud. Fleksibelt tilrettelagt rammer. Udvikling af klasseledelse, systematisk arbejde med trivsel, forbedring af undervisningsmiljø. Holddannelse og elevdifferentiering Kompetenceløft for lærere og pædagoger Læringsstile Læringsmiljøer Undervisnings differentiering Læringsrum Inklusion CFV: Læringsetik og inklusionsskik Fokus på læringsledelse, læringsstile og elevrollen med inddragelse af forældrene, som deltager på dele af et kursusforløb. Ideer og afprøvning af, hvordan man kan skabe synergi og fælles fodslag i en klasse, årgang eller institution. Optimering af samarbejde/nye lærings- og vidensdelingsplatforme mellem skole og f.eks. børnekonsulenter, forvaltninger m.fl. Fokus på forskellige kultur-/etnicitetsmøder som følge af øget inklusion. PD i innovation i skolen (fagdidaktisk) Dansk sprog: PVF, Innovation og didaktik, Danskfagets didaktik, Dansk sprog og sprogdidaktik, UPP, AFG Dansk litteratur: PVF, Innovation og didaktik, danskfagets didaktik, litteratur og litteraturdidaktik, UPP, AFG Mat spec: PVF, Innovation og didaktik, matematikkens didaktik, elever med særlige behov i mat, UPP, AFG samt Nat: PVF, Innovation og didaktik, Naturfagenes didaktik, skolens naturfaglige kultur, UPP, AFG

10 UDVIKLINGSARBEJDE/PROJEKTER og undersøgelse af pædagogisk praksis: Ansvar for pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med henblik på at udvikle og forandre praksisformer i folkeskolen. Ansvar for gennemførelse af empiriske undersøgelser, udviklingsarbejder og forandringsmetoder knyttet til egen praksis. Tværfagligt samarbejde om alle faser i pædagogisk udviklingsarbejde. Undersøgelsesmetoder i forhold til at kunne stille skarpt på den pædagogiske praksis i folkeskolen. Kvalitative og kvantitative metodetilgange som for eksempel: interview, observation herunder videoobservation, feltarbejde, dokument- og diskursanalyse, kulturanalyse, aktionslæring og narrativ dokumentation. Hvad vil vi? Videndeling, formidling og samarbejde Hvad kan vi specifikt tilbyde af fagekspertise? Udviklingsprojekter Praksisforankring og eksemplariske forløb Aktører/netværk Koncepter, programmer, procedurer og projektplaner I skolereformen ligger der en række muligheder for Forsøgs og udviklingsprojekter bl.a.: Forsøgs og udviklingsprojekter til at udvikle nye undervisningsmetoder; blandt andet i dansk og matematik afsættes der fra central side midler for en treårig ramme til projekter. SATS-PULJE midler samt Pulje på 500 mio. kr. fra , afsat til at fremme øget anvendelse af it i folkeskolen som et pædagogisk og didaktisk værktøj samt udvikling af digitale læremidler. Regeringen vil afsætte 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger, så bl.a. lærerne har det, der svarer til linjefag i de fag, de underviser i. Der påhviler krav om, at indsatsen skal være målrettet og effektfuld, således at evidensviden og praksisforankring knyttes sammen. Heri kan UCSJ med konsulentbistand, fagekspertise, vejledning, kurser og videreuddannelse bygge bro mellem skolereform, udviklingsområder og praksisfællesskaber hvor en fremadrettet praksisforankring i skoleregi er omdrejningspunktet.

11

12

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere