INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring

Transkript

1 INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring Skolereformen går på to ben, - det ene som form og proces, det andet som mere fagspecifikt indhold. Dette, både med hensyn til vejledning, kursus og videre/uddannelsesdelen i forhold til lærere og pædagoger i folkeskolen. Denne sammenfatning af indsatsområder illustrerer en helhed, hvor de enkelte dele af UCSJ s fagspecifikke særpræg og ekspertise på fineste vis supplerer hinanden, for tilsammen at kunne danne fundament og nuancere hvert af nedenstående felter med forskellige indfaldsvinkler. Således vil der bl.a. opstå en synergieffekt mellem forsknings-, professions og praksisfeltet. Der tegner sig et fælles billede i forhold til form og proces. De praksisnære udviklingsforløb tilrettelagt i samarbejde med den enkelte målgruppe i form af Aktionslæring på de enkelte skoler og/eller i kommunerne som helhed er i fokus. Således vil denne form for læringsproces komme til at afspejle vejledning, kurser, lærer- og pædagoguddannelsen samt diplommodulerne til ledere, lærere og pædagoger. Læringsaktiviteter kan være seminarer og kurser kombineret med individuel coaching/vejledning og teamcoaching designet omkring aktionslæringsforløb, der kan bidrage til at realisere skolereformens mål og visioner på de enkelte skoler eller som en helhedsplan i kommunerne. Et eksemplarisk aktionslæringsforløb, som fx CFU har erfaring med fra rekvirerede forløb kan se således ud: Aktionslæringsforløb på 15 timer + vejledning Skræddersyet forløb efter den enkelte skole eller kommunes behov. Pædagogisk introdag af 6 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Afsluttende pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer

2 Indholdsmæssigt tegner der sig et billede af følgende 5 fællesnævnere i forhold til indsatsområder: SKOLELEDELSE OG ORGANISATION LÆRERENS OG PÆDAGOGENS PROFESSION INNOVATION/DIGITALISERING/TEKNOLOGIER DEN FREMMEDSPROGLIGE DIMENSION FAGLIGHED OG LÆRINGSMILJØER Indsatsområderne fletter sig på naturligvis ind i hinanden og kan vinkles alt efter det tværdimensionelle snit. SKOLELEDELSE OG ORGANISATION; kompetenceudvikling af ledere Der er forskellige perspektiver og teorier om ledelse af forandringsprocesser. Både i forhold til ledelse og tilrettelæggelse af undervisning, i samarbejde med lærere samt ledelsesvirksomhed i samspil med interne og eksterne interessenter og partnere i og uden for organisationen. Det kræver et ejerskab til udvikling og forandring for at kunne arbejde med modsætninger og udviklingspotentialer i organisationen. Ligeledes fokuseres på ledelse, magt og etik imellem samfundsinteresser, brugerinteresser og institutionsinteresser. Til skoleledere skal der muligvis ikke være diplommoduler, da langt de fleste har uddannelsen og der er for mange bindinger. Der kunne evt. etableres kurser og faciliterede netværk, hvor deltagerne i deres ledelsesteam får mulighed for at dele erfaringer med hinanden og med andre team. Det kan både være i en enkelt kommune, men også på tværs af regionen. Der kunne komme gæsteoplægsholdere fra Skolelederforeningen, fra forvaltningerne eller måske fra DLF. Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse: Læreruddannelsen: Styrkebaseret ledelse og ressourcefokus, ( indsatsområde 2 ud af 3) Skolereformen kommer i en periode med store fusioner på skoleområdet, hvilket stiller krav til den enkelte leder om at formå at bringe medarbejdernes styrker optimalt i spil både på egen skole og i kommuner. Der kan uddannes gennem DL-modul i styrkebaseret ledelse og skræddersyes procesforløb i kommuner med skoleledelse på tværs som fokus.

3 CFU s indfaldsvinkel i f.h.t. kursusvirksomhed: Navigation i helhedskolens skolekultur og komplekse praksis Skolelederens rolle efter skolereformen Kurser og kompetenceløft. Se øvrige felter: Forandringsledelse Aktionslæring og videndeling i skoleudvikling Skoleledelse Målstyret organisation samt fokus på lærernes planlægning af skoledag Styringsværktøjer i helhedsskolen i f.h.t. pædagogisk ledelse, organisationsudvikling m.v. CFV s ideer: Ledere som LEDERE. Bistå med ændret ledelses- og lederidentitet. At gå fra tillidsmand og ledelse til lederskab og lederskabelse. Aflæring af hidtidig rolle som kan tangere tillidsmand for personalet. Skolelederens rolle kontra daglig leder og afdelingsledere fokus på udvikling af ledelsesteams i stedet for individuel udvikling i separate forløb. Drøftelse og udvikling af ledelsesfællesskaber (og loyaliteter). Skolelederudvikling og teamledelsesudvikling Pædagogisk ledelse og læringsledelse fokus på elevers læring og trivsel Teamsamarbejde og teamudvikling fokus på alles trivsel,- ledere, medarbejdere, elever Etik, tillid og social kapital med fokus på kerneydelsen Forandringsledelse og innovationsprocesser LÆRERENS OG PÆDAGOGENS PROFESSION: et tværfagligt samarbejde Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer. Viden om pædagogers og læreres faglighed som forudsætning for tværfagligt samarbejde er essentielt. Samarbejde, fællesskaber og børnesyn samt udvikling af fælles mål for samarbejdet mellem lærere og pædagoger er nødvendigt. Læreprocesser som tilgodeser barnets/den unges alsidige og meningsfulde udvikling samt tværfagligt samarbejde omkring iagttagelse, vurdering, tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser. Refleksion over egne faglige og samarbejdsmæssige

4 læringsbehov. Udvikling af strategier for egen læring i forhold til opgaveløsningen i folkeskolen. Dette er nogle af nøgleordene for området. Ideer til vejledning, kurser og videreuddannelse: Læreruddannelsen: Transformativ læring (indsatsområde 3 af 3) Skolereformen stiller krav om høj grad af læring. Det stiller krav om læringsbegrebet og til lærer processen Holdning Der kan uddannes gennem PD-moduler og skræddersyes procesforløb med lærere, elever og UCSJ undervisere som facilisatorer. ( Indsatsområde 1 af 3) Kommunikation og supervision som styrkelse for mentaliseringskapaciteten i lærergruppen. Den anerkendelse, der skal motivere lærere til fortsat at være rummelige og teamtænkende skal mobiliseres indefra, hvilket udfordrer den enkeltes anerkendelse og mentaliseringsevne. Uddannes gennemføres via DL el. PD modul CFU s vejlednings og kursusperspektiv: Muligheder og indfaldsvinkler ved pædagogernes virke i skolen CFUs indfaldsvinkel i forhold til det øvrige kursusudbud Pædagogernes nye funktion Konsulent funktion i forhold til Vejledning af lærere og pædagoger Behovsafklaring Opgaveafklaring Kompetence -løft og kurser CFV s ideer: Undervisningsdifferentiering og læringsledelse i spændingsfeltet mellem pæd. retninger og koncepter Inklusion- i spændingsfeltet mellem ideologi og håndværk Samarbejdet mellem lærere og pædagoger- det konkrete tværprofessionelle samarbejde, identitet og kollegakultur.

5 Professionalisering af lærerens arbejdsdag Vejledning og videndeling- kollegaen som ressource Relationer, didaktik og neuropædagogik- i spændingsfeltet mellem elevernes selvdannelse og hjerneforskning og pædagogik Ledelse af selvledelse af ledelse af lærings- og undervisningsledelse- tvang til autonomi Undersøgelse af primært lærernes og pædagogernes håndtering af nye vilkår for arbejdet. Arbejde med strategisk selvledelse, hvor selvledelse kobles på strategiske målsætninger. Hvad er godt for forretningen er godt for mig! Faglig kvalitetssikring. Hvordan sikres fagligheden i den nye hverdag. Det er en bekymring mange lærere især har. Nye styringsmekanismer og normalisering /tilpasning af arbejdsforhold i forhold til f.eks. funktionærer m.fl. bistå til skabelsen af ny fagidentitet. Læringsledelse Lærere og pædagoger på døgninstitutioner kompetenceudvikling i lyset af reformen. Teamsamarbejde og aktionslæring kursus og procesarbejde med sparring og coaching 1 Sætte fokus på de ofte uudnyttede ressourcer der ligger i et anderledes og tæt samarbejde med TR, AMR, MED-udvalg, fagforbund, skolebestyrelser og forældre. Inddragelse af hidtil ukendte ressourcepersoner/evt. løstkoblede medarbejdere (frivillige, eksperter m.fl.). Hvad stiller det af krav/uddannelse til ledere og medarbejdere? Genoprettelse af tilliden mellem skoleledere og medarbejdere efter konflikten (som lederne ofte ufortjent for æren for). Fokus på nye samarbejdsrelationer mellem den respektive skole og kommunen/administrationen. Fokuseret arbejde med udvikling af social kapital og følgeskab som midler til at professionelle relationer med klare mål Læreren som en del af en gruppe/et team ud af eget (og lukkede klasseværelse ) PD i almen pædagogik: Pædagogisk viden og forskning, Pædagogkompetencer og læreprocesser, Pædagogkompetencer og dansk, Pædagogkompetencer og matematik, Undersøgelse af pædagogisk praksis, Afgangsprojekt DEN FREMMEDSPROGLIGE DIMENSION; et internationalt fokus Der er et klart internationalt fokus i skolereformen. Derfor er det vigtigt at sætte nyt fokus på sprogdidaktik, enten som kursus eller som diplom. Styrkelse af fremmedsprog og sproglige kompetencer, stigende internationalisering, øgede sprogkundskaber. Engelsk i 1. klasse og 2. fremmedsprog, der rykkes frem til 5. klasse samt mulighed for et 3. fremmedsprog som valgfag.

6 CFU: It og medieværktøjer som aktivt omdrejnings punkt Analyse af fagindhold, mål samt konsekvenser for det videre engelsk forløb Engelsk i 1. klasse Udvidet Fremmedsprogs didaktik Eksemplariske Undervisningsforløb Læremidler Kurser og kompetenceløft CFV: PD Engelskvejlederuddannelsen: PVF, Faglig vejledning, Sprogtilegnelse og sprogundervisning, Engelsk som kulturteknik, UPP, AFG PD Sprogdiplom PVF, Sprogfagenes didaktik, Didaktik med medier, Intersprogsanalyse og sproglig evaluering, UPP, AFG 2 Kurser Bogløse materialer (CFU), E-læringsobjekter til de små, musikaktiviteter og idrætsaktiviteter på engelsk/tysk INNOVATION/DIGITALISERING/TEKNOLOGIER: Overordnede emneområder: Teknologi, etik og medborgerskab med vægt på kreativitet, innovation og entreprenørskab. Design og Håndværk erstatter Sløjd og Håndarbejde samt indgår i den senere valgfagrække. Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse:

7 CFU s vejlednings og kursusperspektiv Fagdesign som eksemplarisk metode ved overførsel til andre fag Elever med særlige forudsætninge r Definition, specificering og mål Design, Innovation og håndværk It og medier som produktions og formidlingsværktøjer Entreprenørskab og innovation Projekter og projektarbejds -formen Multimodale udtryk IT I I-pads, tablets film medieværktøj er Blogs, E- bøger, I bøger Digital dannelse Faglig læsning CFV: invitation til fire store innovationskonferencer, evt. i samarbejde med FOI, CFU, KL, UVM, RUC. Overskrifterne på konferencerne matcher overstående fem/seks overskrifter (eller tilsvarende). Konferencens struktur og form skulle bryde med den traditionelle konferencegenre og i højere grad være deltagerinvolverende og dreven.

8 PD i Innovation i skolen (IT didaktisk) Dansk: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Danskdidaktik med medier, UPP, AFG Mat: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Matematikdidaktik med medier, UPP, AFG Nat: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Naturfagsdidaktik med medier, UPP, AFG 3 Mediekultur og 4 D didaktik Differentieret undervisningsdidaktik og æstetiske læreprocesser, hvor der tages udgangspunkt i den teknologi deltagerne har og de kompetencer, lærere og pædagoger ønsker at mestre. Ipads/tablets og aktionslæring Udviklingsarbejde og aktionslæring, hvor nye aktioner og tiltag dokumenteres ved observationer evt. video til refleksion over opnåede undervisningseffekter. Eksamen i diplomuddannelserne: Vi kunne eksperimentere med eksamensprodukter som på PD i Mediekultur 2013 og udvide dette med fx at tilbyde åben eksamen. Ideen er inspireret af Syddansk Universitet, der har afholdt eksamen på cafeer. Vi kunne måske i en entreprenant ånd afholde PD eksamen på lærerværelser, som cafemøder med debat, når karakteren er givet. Det vil være gratis videndeling. Det kunne være på Rådhuse, biblioteker o.a. PD i Mediekultur skal justeres og eksamensformerne præciseret i forhold til de teknologiske videndelingsplatforme i UCSJ. Som underviser skal vi uddannes, så kolleger og afdelinger er enige om, hvad der er gældende praksis. Æstetiske fag: PVF, Innovation og didaktik, æstetikfagenes didaktik, musikdidaktiske færdigheder, UPP, AFG PD i dansk som andetsprog PFV, Tosprogethed og andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik, intersprogsanalyse og evaluering, UPP, AFG FAGLIGHED OG LÆRINGSMILJØER; et spørgsmål om inklusion Fagligt løft af folkeskolen gennem understøttende læringsmiljøer og undervisning, der understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. Viden om hvordan lærere, pædagoger og ledere sammen skaber et inkluderende læringsmiljø og god specialundervisning. Børn i udsatte positioner. Fokus på kontekst og kvalitet af udsatte børns skolegang. Forudsætning for øget inklusion og udviklende fællesskaber i forandring. Analyse af problemstillinger vedrørende forholdet mellem inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske og sociale sammenhænge, og i forhold til formulering - og udvikling af en inkluderende indsats. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes (fag og autoritetsperspektivet) Udvikling og styrke af den professionelle fagidentitet. Samfundsudvikling og modernisering af den offentlige sektor. Viden om eksterne og interne forandringsprocesser, som har betydning for professionernes identitet og vidensformer. Skolereformens intention er et generelt fagligt løft til underviserne, så de har flere kompetencer end blot linjefagskompetencer Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse:.

9 CFU: Stikord hertil er; Inklusion, den længere og varierede skoledag, bedre rammer. Inklusionsindsats i både almenundervisningen, understøttende undervisning og de segregerede specialundervisningstilbud. Fleksibelt tilrettelagt rammer. Udvikling af klasseledelse, systematisk arbejde med trivsel, forbedring af undervisningsmiljø. Holddannelse og elevdifferentiering Kompetenceløft for lærere og pædagoger Læringsstile Læringsmiljøer Undervisnings differentiering Læringsrum Inklusion CFV: Læringsetik og inklusionsskik Fokus på læringsledelse, læringsstile og elevrollen med inddragelse af forældrene, som deltager på dele af et kursusforløb. Ideer og afprøvning af, hvordan man kan skabe synergi og fælles fodslag i en klasse, årgang eller institution. Optimering af samarbejde/nye lærings- og vidensdelingsplatforme mellem skole og f.eks. børnekonsulenter, forvaltninger m.fl. Fokus på forskellige kultur-/etnicitetsmøder som følge af øget inklusion. PD i innovation i skolen (fagdidaktisk) Dansk sprog: PVF, Innovation og didaktik, Danskfagets didaktik, Dansk sprog og sprogdidaktik, UPP, AFG Dansk litteratur: PVF, Innovation og didaktik, danskfagets didaktik, litteratur og litteraturdidaktik, UPP, AFG Mat spec: PVF, Innovation og didaktik, matematikkens didaktik, elever med særlige behov i mat, UPP, AFG samt Nat: PVF, Innovation og didaktik, Naturfagenes didaktik, skolens naturfaglige kultur, UPP, AFG

10 UDVIKLINGSARBEJDE/PROJEKTER og undersøgelse af pædagogisk praksis: Ansvar for pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med henblik på at udvikle og forandre praksisformer i folkeskolen. Ansvar for gennemførelse af empiriske undersøgelser, udviklingsarbejder og forandringsmetoder knyttet til egen praksis. Tværfagligt samarbejde om alle faser i pædagogisk udviklingsarbejde. Undersøgelsesmetoder i forhold til at kunne stille skarpt på den pædagogiske praksis i folkeskolen. Kvalitative og kvantitative metodetilgange som for eksempel: interview, observation herunder videoobservation, feltarbejde, dokument- og diskursanalyse, kulturanalyse, aktionslæring og narrativ dokumentation. Hvad vil vi? Videndeling, formidling og samarbejde Hvad kan vi specifikt tilbyde af fagekspertise? Udviklingsprojekter Praksisforankring og eksemplariske forløb Aktører/netværk Koncepter, programmer, procedurer og projektplaner I skolereformen ligger der en række muligheder for Forsøgs og udviklingsprojekter bl.a.: Forsøgs og udviklingsprojekter til at udvikle nye undervisningsmetoder; blandt andet i dansk og matematik afsættes der fra central side midler for en treårig ramme til projekter. SATS-PULJE midler samt Pulje på 500 mio. kr. fra , afsat til at fremme øget anvendelse af it i folkeskolen som et pædagogisk og didaktisk værktøj samt udvikling af digitale læremidler. Regeringen vil afsætte 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger, så bl.a. lærerne har det, der svarer til linjefag i de fag, de underviser i. Der påhviler krav om, at indsatsen skal være målrettet og effektfuld, således at evidensviden og praksisforankring knyttes sammen. Heri kan UCSJ med konsulentbistand, fagekspertise, vejledning, kurser og videreuddannelse bygge bro mellem skolereform, udviklingsområder og praksisfællesskaber hvor en fremadrettet praksisforankring i skoleregi er omdrejningspunktet.

11

12