INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring"

Transkript

1 INDHOLD, FORM OG PROCES: praksisforankring og aktionslæring Skolereformen går på to ben, - det ene som form og proces, det andet som mere fagspecifikt indhold. Dette, både med hensyn til vejledning, kursus og videre/uddannelsesdelen i forhold til lærere og pædagoger i folkeskolen. Denne sammenfatning af indsatsområder illustrerer en helhed, hvor de enkelte dele af UCSJ s fagspecifikke særpræg og ekspertise på fineste vis supplerer hinanden, for tilsammen at kunne danne fundament og nuancere hvert af nedenstående felter med forskellige indfaldsvinkler. Således vil der bl.a. opstå en synergieffekt mellem forsknings-, professions og praksisfeltet. Der tegner sig et fælles billede i forhold til form og proces. De praksisnære udviklingsforløb tilrettelagt i samarbejde med den enkelte målgruppe i form af Aktionslæring på de enkelte skoler og/eller i kommunerne som helhed er i fokus. Således vil denne form for læringsproces komme til at afspejle vejledning, kurser, lærer- og pædagoguddannelsen samt diplommodulerne til ledere, lærere og pædagoger. Læringsaktiviteter kan være seminarer og kurser kombineret med individuel coaching/vejledning og teamcoaching designet omkring aktionslæringsforløb, der kan bidrage til at realisere skolereformens mål og visioner på de enkelte skoler eller som en helhedsplan i kommunerne. Et eksemplarisk aktionslæringsforløb, som fx CFU har erfaring med fra rekvirerede forløb kan se således ud: Aktionslæringsforløb på 15 timer + vejledning Skræddersyet forløb efter den enkelte skole eller kommunes behov. Pædagogisk introdag af 6 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer Procesforløb med teamsparring m. vejledning Afsluttende pædagogisk aften/eftermiddag af 3 timer

2 Indholdsmæssigt tegner der sig et billede af følgende 5 fællesnævnere i forhold til indsatsområder: SKOLELEDELSE OG ORGANISATION LÆRERENS OG PÆDAGOGENS PROFESSION INNOVATION/DIGITALISERING/TEKNOLOGIER DEN FREMMEDSPROGLIGE DIMENSION FAGLIGHED OG LÆRINGSMILJØER Indsatsområderne fletter sig på naturligvis ind i hinanden og kan vinkles alt efter det tværdimensionelle snit. SKOLELEDELSE OG ORGANISATION; kompetenceudvikling af ledere Der er forskellige perspektiver og teorier om ledelse af forandringsprocesser. Både i forhold til ledelse og tilrettelæggelse af undervisning, i samarbejde med lærere samt ledelsesvirksomhed i samspil med interne og eksterne interessenter og partnere i og uden for organisationen. Det kræver et ejerskab til udvikling og forandring for at kunne arbejde med modsætninger og udviklingspotentialer i organisationen. Ligeledes fokuseres på ledelse, magt og etik imellem samfundsinteresser, brugerinteresser og institutionsinteresser. Til skoleledere skal der muligvis ikke være diplommoduler, da langt de fleste har uddannelsen og der er for mange bindinger. Der kunne evt. etableres kurser og faciliterede netværk, hvor deltagerne i deres ledelsesteam får mulighed for at dele erfaringer med hinanden og med andre team. Det kan både være i en enkelt kommune, men også på tværs af regionen. Der kunne komme gæsteoplægsholdere fra Skolelederforeningen, fra forvaltningerne eller måske fra DLF. Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse: Læreruddannelsen: Styrkebaseret ledelse og ressourcefokus, ( indsatsområde 2 ud af 3) Skolereformen kommer i en periode med store fusioner på skoleområdet, hvilket stiller krav til den enkelte leder om at formå at bringe medarbejdernes styrker optimalt i spil både på egen skole og i kommuner. Der kan uddannes gennem DL-modul i styrkebaseret ledelse og skræddersyes procesforløb i kommuner med skoleledelse på tværs som fokus.

3 CFU s indfaldsvinkel i f.h.t. kursusvirksomhed: Navigation i helhedskolens skolekultur og komplekse praksis Skolelederens rolle efter skolereformen Kurser og kompetenceløft. Se øvrige felter: Forandringsledelse Aktionslæring og videndeling i skoleudvikling Skoleledelse Målstyret organisation samt fokus på lærernes planlægning af skoledag Styringsværktøjer i helhedsskolen i f.h.t. pædagogisk ledelse, organisationsudvikling m.v. CFV s ideer: Ledere som LEDERE. Bistå med ændret ledelses- og lederidentitet. At gå fra tillidsmand og ledelse til lederskab og lederskabelse. Aflæring af hidtidig rolle som kan tangere tillidsmand for personalet. Skolelederens rolle kontra daglig leder og afdelingsledere fokus på udvikling af ledelsesteams i stedet for individuel udvikling i separate forløb. Drøftelse og udvikling af ledelsesfællesskaber (og loyaliteter). Skolelederudvikling og teamledelsesudvikling Pædagogisk ledelse og læringsledelse fokus på elevers læring og trivsel Teamsamarbejde og teamudvikling fokus på alles trivsel,- ledere, medarbejdere, elever Etik, tillid og social kapital med fokus på kerneydelsen Forandringsledelse og innovationsprocesser LÆRERENS OG PÆDAGOGENS PROFESSION: et tværfagligt samarbejde Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer. Viden om pædagogers og læreres faglighed som forudsætning for tværfagligt samarbejde er essentielt. Samarbejde, fællesskaber og børnesyn samt udvikling af fælles mål for samarbejdet mellem lærere og pædagoger er nødvendigt. Læreprocesser som tilgodeser barnets/den unges alsidige og meningsfulde udvikling samt tværfagligt samarbejde omkring iagttagelse, vurdering, tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser. Refleksion over egne faglige og samarbejdsmæssige

4 læringsbehov. Udvikling af strategier for egen læring i forhold til opgaveløsningen i folkeskolen. Dette er nogle af nøgleordene for området. Ideer til vejledning, kurser og videreuddannelse: Læreruddannelsen: Transformativ læring (indsatsområde 3 af 3) Skolereformen stiller krav om høj grad af læring. Det stiller krav om læringsbegrebet og til lærer processen Holdning Der kan uddannes gennem PD-moduler og skræddersyes procesforløb med lærere, elever og UCSJ undervisere som facilisatorer. ( Indsatsområde 1 af 3) Kommunikation og supervision som styrkelse for mentaliseringskapaciteten i lærergruppen. Den anerkendelse, der skal motivere lærere til fortsat at være rummelige og teamtænkende skal mobiliseres indefra, hvilket udfordrer den enkeltes anerkendelse og mentaliseringsevne. Uddannes gennemføres via DL el. PD modul CFU s vejlednings og kursusperspektiv: Muligheder og indfaldsvinkler ved pædagogernes virke i skolen CFUs indfaldsvinkel i forhold til det øvrige kursusudbud Pædagogernes nye funktion Konsulent funktion i forhold til Vejledning af lærere og pædagoger Behovsafklaring Opgaveafklaring Kompetence -løft og kurser CFV s ideer: Undervisningsdifferentiering og læringsledelse i spændingsfeltet mellem pæd. retninger og koncepter Inklusion- i spændingsfeltet mellem ideologi og håndværk Samarbejdet mellem lærere og pædagoger- det konkrete tværprofessionelle samarbejde, identitet og kollegakultur.

5 Professionalisering af lærerens arbejdsdag Vejledning og videndeling- kollegaen som ressource Relationer, didaktik og neuropædagogik- i spændingsfeltet mellem elevernes selvdannelse og hjerneforskning og pædagogik Ledelse af selvledelse af ledelse af lærings- og undervisningsledelse- tvang til autonomi Undersøgelse af primært lærernes og pædagogernes håndtering af nye vilkår for arbejdet. Arbejde med strategisk selvledelse, hvor selvledelse kobles på strategiske målsætninger. Hvad er godt for forretningen er godt for mig! Faglig kvalitetssikring. Hvordan sikres fagligheden i den nye hverdag. Det er en bekymring mange lærere især har. Nye styringsmekanismer og normalisering /tilpasning af arbejdsforhold i forhold til f.eks. funktionærer m.fl. bistå til skabelsen af ny fagidentitet. Læringsledelse Lærere og pædagoger på døgninstitutioner kompetenceudvikling i lyset af reformen. Teamsamarbejde og aktionslæring kursus og procesarbejde med sparring og coaching 1 Sætte fokus på de ofte uudnyttede ressourcer der ligger i et anderledes og tæt samarbejde med TR, AMR, MED-udvalg, fagforbund, skolebestyrelser og forældre. Inddragelse af hidtil ukendte ressourcepersoner/evt. løstkoblede medarbejdere (frivillige, eksperter m.fl.). Hvad stiller det af krav/uddannelse til ledere og medarbejdere? Genoprettelse af tilliden mellem skoleledere og medarbejdere efter konflikten (som lederne ofte ufortjent for æren for). Fokus på nye samarbejdsrelationer mellem den respektive skole og kommunen/administrationen. Fokuseret arbejde med udvikling af social kapital og følgeskab som midler til at professionelle relationer med klare mål Læreren som en del af en gruppe/et team ud af eget (og lukkede klasseværelse ) PD i almen pædagogik: Pædagogisk viden og forskning, Pædagogkompetencer og læreprocesser, Pædagogkompetencer og dansk, Pædagogkompetencer og matematik, Undersøgelse af pædagogisk praksis, Afgangsprojekt DEN FREMMEDSPROGLIGE DIMENSION; et internationalt fokus Der er et klart internationalt fokus i skolereformen. Derfor er det vigtigt at sætte nyt fokus på sprogdidaktik, enten som kursus eller som diplom. Styrkelse af fremmedsprog og sproglige kompetencer, stigende internationalisering, øgede sprogkundskaber. Engelsk i 1. klasse og 2. fremmedsprog, der rykkes frem til 5. klasse samt mulighed for et 3. fremmedsprog som valgfag.

6 CFU: It og medieværktøjer som aktivt omdrejnings punkt Analyse af fagindhold, mål samt konsekvenser for det videre engelsk forløb Engelsk i 1. klasse Udvidet Fremmedsprogs didaktik Eksemplariske Undervisningsforløb Læremidler Kurser og kompetenceløft CFV: PD Engelskvejlederuddannelsen: PVF, Faglig vejledning, Sprogtilegnelse og sprogundervisning, Engelsk som kulturteknik, UPP, AFG PD Sprogdiplom PVF, Sprogfagenes didaktik, Didaktik med medier, Intersprogsanalyse og sproglig evaluering, UPP, AFG 2 Kurser Bogløse materialer (CFU), E-læringsobjekter til de små, musikaktiviteter og idrætsaktiviteter på engelsk/tysk INNOVATION/DIGITALISERING/TEKNOLOGIER: Overordnede emneområder: Teknologi, etik og medborgerskab med vægt på kreativitet, innovation og entreprenørskab. Design og Håndværk erstatter Sløjd og Håndarbejde samt indgår i den senere valgfagrække. Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse:

7 CFU s vejlednings og kursusperspektiv Fagdesign som eksemplarisk metode ved overførsel til andre fag Elever med særlige forudsætninge r Definition, specificering og mål Design, Innovation og håndværk It og medier som produktions og formidlingsværktøjer Entreprenørskab og innovation Projekter og projektarbejds -formen Multimodale udtryk IT I I-pads, tablets film medieværktøj er Blogs, E- bøger, I bøger Digital dannelse Faglig læsning CFV: invitation til fire store innovationskonferencer, evt. i samarbejde med FOI, CFU, KL, UVM, RUC. Overskrifterne på konferencerne matcher overstående fem/seks overskrifter (eller tilsvarende). Konferencens struktur og form skulle bryde med den traditionelle konferencegenre og i højere grad være deltagerinvolverende og dreven.

8 PD i Innovation i skolen (IT didaktisk) Dansk: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Danskdidaktik med medier, UPP, AFG Mat: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Matematikdidaktik med medier, UPP, AFG Nat: PVF, Innovation og didaktik, Didaktik med medier, Naturfagsdidaktik med medier, UPP, AFG 3 Mediekultur og 4 D didaktik Differentieret undervisningsdidaktik og æstetiske læreprocesser, hvor der tages udgangspunkt i den teknologi deltagerne har og de kompetencer, lærere og pædagoger ønsker at mestre. Ipads/tablets og aktionslæring Udviklingsarbejde og aktionslæring, hvor nye aktioner og tiltag dokumenteres ved observationer evt. video til refleksion over opnåede undervisningseffekter. Eksamen i diplomuddannelserne: Vi kunne eksperimentere med eksamensprodukter som på PD i Mediekultur 2013 og udvide dette med fx at tilbyde åben eksamen. Ideen er inspireret af Syddansk Universitet, der har afholdt eksamen på cafeer. Vi kunne måske i en entreprenant ånd afholde PD eksamen på lærerværelser, som cafemøder med debat, når karakteren er givet. Det vil være gratis videndeling. Det kunne være på Rådhuse, biblioteker o.a. PD i Mediekultur skal justeres og eksamensformerne præciseret i forhold til de teknologiske videndelingsplatforme i UCSJ. Som underviser skal vi uddannes, så kolleger og afdelinger er enige om, hvad der er gældende praksis. Æstetiske fag: PVF, Innovation og didaktik, æstetikfagenes didaktik, musikdidaktiske færdigheder, UPP, AFG PD i dansk som andetsprog PFV, Tosprogethed og andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik, intersprogsanalyse og evaluering, UPP, AFG FAGLIGHED OG LÆRINGSMILJØER; et spørgsmål om inklusion Fagligt løft af folkeskolen gennem understøttende læringsmiljøer og undervisning, der understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. Viden om hvordan lærere, pædagoger og ledere sammen skaber et inkluderende læringsmiljø og god specialundervisning. Børn i udsatte positioner. Fokus på kontekst og kvalitet af udsatte børns skolegang. Forudsætning for øget inklusion og udviklende fællesskaber i forandring. Analyse af problemstillinger vedrørende forholdet mellem inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske og sociale sammenhænge, og i forhold til formulering - og udvikling af en inkluderende indsats. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes (fag og autoritetsperspektivet) Udvikling og styrke af den professionelle fagidentitet. Samfundsudvikling og modernisering af den offentlige sektor. Viden om eksterne og interne forandringsprocesser, som har betydning for professionernes identitet og vidensformer. Skolereformens intention er et generelt fagligt løft til underviserne, så de har flere kompetencer end blot linjefagskompetencer Ideer til fokuspunkter, vejledning, kurser og videreuddannelse:.

9 CFU: Stikord hertil er; Inklusion, den længere og varierede skoledag, bedre rammer. Inklusionsindsats i både almenundervisningen, understøttende undervisning og de segregerede specialundervisningstilbud. Fleksibelt tilrettelagt rammer. Udvikling af klasseledelse, systematisk arbejde med trivsel, forbedring af undervisningsmiljø. Holddannelse og elevdifferentiering Kompetenceløft for lærere og pædagoger Læringsstile Læringsmiljøer Undervisnings differentiering Læringsrum Inklusion CFV: Læringsetik og inklusionsskik Fokus på læringsledelse, læringsstile og elevrollen med inddragelse af forældrene, som deltager på dele af et kursusforløb. Ideer og afprøvning af, hvordan man kan skabe synergi og fælles fodslag i en klasse, årgang eller institution. Optimering af samarbejde/nye lærings- og vidensdelingsplatforme mellem skole og f.eks. børnekonsulenter, forvaltninger m.fl. Fokus på forskellige kultur-/etnicitetsmøder som følge af øget inklusion. PD i innovation i skolen (fagdidaktisk) Dansk sprog: PVF, Innovation og didaktik, Danskfagets didaktik, Dansk sprog og sprogdidaktik, UPP, AFG Dansk litteratur: PVF, Innovation og didaktik, danskfagets didaktik, litteratur og litteraturdidaktik, UPP, AFG Mat spec: PVF, Innovation og didaktik, matematikkens didaktik, elever med særlige behov i mat, UPP, AFG samt Nat: PVF, Innovation og didaktik, Naturfagenes didaktik, skolens naturfaglige kultur, UPP, AFG

10 UDVIKLINGSARBEJDE/PROJEKTER og undersøgelse af pædagogisk praksis: Ansvar for pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med henblik på at udvikle og forandre praksisformer i folkeskolen. Ansvar for gennemførelse af empiriske undersøgelser, udviklingsarbejder og forandringsmetoder knyttet til egen praksis. Tværfagligt samarbejde om alle faser i pædagogisk udviklingsarbejde. Undersøgelsesmetoder i forhold til at kunne stille skarpt på den pædagogiske praksis i folkeskolen. Kvalitative og kvantitative metodetilgange som for eksempel: interview, observation herunder videoobservation, feltarbejde, dokument- og diskursanalyse, kulturanalyse, aktionslæring og narrativ dokumentation. Hvad vil vi? Videndeling, formidling og samarbejde Hvad kan vi specifikt tilbyde af fagekspertise? Udviklingsprojekter Praksisforankring og eksemplariske forløb Aktører/netværk Koncepter, programmer, procedurer og projektplaner I skolereformen ligger der en række muligheder for Forsøgs og udviklingsprojekter bl.a.: Forsøgs og udviklingsprojekter til at udvikle nye undervisningsmetoder; blandt andet i dansk og matematik afsættes der fra central side midler for en treårig ramme til projekter. SATS-PULJE midler samt Pulje på 500 mio. kr. fra , afsat til at fremme øget anvendelse af it i folkeskolen som et pædagogisk og didaktisk værktøj samt udvikling af digitale læremidler. Regeringen vil afsætte 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger, så bl.a. lærerne har det, der svarer til linjefag i de fag, de underviser i. Der påhviler krav om, at indsatsen skal være målrettet og effektfuld, således at evidensviden og praksisforankring knyttes sammen. Heri kan UCSJ med konsulentbistand, fagekspertise, vejledning, kurser og videreuddannelse bygge bro mellem skolereform, udviklingsområder og praksisfællesskaber hvor en fremadrettet praksisforankring i skoleregi er omdrejningspunktet.

11

12

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER 2012-2015 DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere