Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Transkript

1 Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Baggrundsmateriale til brug ved undervisning om praktisk anvendelse af efterafgrøder November 1999

2 Indholdsfortegnelse: Indledning Efterafgrødetyper... 4 Efterafgrøder sået som udlæg... 4 Generelt...4 Artsvalg... 4 Græsser...4 Efterafgrøder etableret lige før eller lige efter høst... 7 Generelt...7 Artsvalg...8 Græsser...8 Kornarter som efterafgrøde... 8 Korsblomstrede afgrøder... 8 Udvintrende korsblomstrede... 9 Vinterfaste korsblomstrede... 9 Korsblomstrede arter udsået i korn... 9 Bælgplanter...11 Andre afgrøder Nitratudvaskning Generelt...12 Oversigt over effekten af forskellige afgrøder og efterafgrøder.. 16 Nedpløjningstidspunkt Kvælstofeftervirkning (1. år) Generelt...19 Betydning af artsvalg, nedbør og jordtype...19 Mindre variation i eftervirkning med efterafgrøder...21 Hvor stor er eftervirkningen?...21 Hvordan kan eftervirkningen vurderes?...22 Boks 2 Kvælstofeftervirkning af efterafgrøden (1. år)

3 4. Placering i sædskiftet Forud for hvilke afgrøder...25 Grønsager og kartofler...25 Vårkorn...25 Ærter...25 Ikke forud for raps, roer, kål Valg af efterafgrøde Vinterfaste efterafgrøder på sandjord (Efter Thorup-Kristensen, K. 1993).26 Sædskiftesygdomme Valg af nedmuldningstidspunkt Nedmuldningstid om efteråret på lerjord Litteratur

4 Indledning Som et led i Vandmiljøplan II er der stillet krav om 6 pct. efterafgrøder beregnet på grundlag af arealet med korn, raps, ærter, brak samt en række mindre almindelige afgrøder. En veletableret efterafgrøde optager effektivt kvælstof fra jorden i efterårsmånederne og forhindrer dermed, at det udvaskes i den første vinter. Kvælstoffet bindes i efterafgrødens over- og underjordiske dele, og en del frigives i løbet af den kommende vækstsæson. Resten frigives senere. I nærværende notat er resultaterne af forsøg med efterafgrøder samlet. Formålet er at skabe grundlaget for, at landmændene kan få det bedst mulige ud af kravet om dyrkning af efterafgrøder. Dette er specielt relevant i en situation, hvor normerne for afgrødernes kvælstof-tilførsel er lavere end, hvad der svarer til de økonomisk optimale. Efterafgrøder kan anvendes til at bevare kvælstof i dyrkningslaget ved at reducere tabet til nitratudvaskning. 1. Efterafgrødetyper Dyrkningsmæssigt kan efterafgrøder deles op i to hovedgrupper: Efterafgrøder, som sås som udlæg i en hovedafgrøde og efterafgrøder, som sås enten lige før eller lige efter høst af hovedafgrøden. Efterafgrøder sået som udlæg Generelt Udlæg af efterafgrøder i korn er en billig og velkendt etableringsmetode, som har vist sig at kunne nedbringe kvælstofudvaskningen betydeligt. Efterafgrøderne udlægges oftest og lettest i forårssået korn, men udlæg i vintersæd er også mulig og relevant på mange ejendomme. Mulighederne for at anvende efterafgrøder udlagt i f.eks. ærter eller raps kunne være interessant, dels fordi der oftest er mere behov for efterafgrøder efter ærter og raps end efter korn og dels fordi etablering efter høst af disse afgrøder ofte vil blive for sent, især efter ærterne. I praksis vil det dog oftest være sådan, at vintersæd har en høj prioritet efter disse afgrøder. Artsvalg Græsser Hvis efterafgrøden etableres som udlæg i f.eks. korn, er det mest almindeligt at anvende græs. Når efterafgrøden ikke udnyttes til foder, vil man normalt foretrække en græsart og -sort, som ikke konkurerer for meget med hovedafgrøden. Som forårsudlæg vil man derfor normalt anvende sildig alm. rajgræs. Ved udlæg i vintersæd om efteråret skal man vælge græsser med en endnu langsommere vækst som engrapgræs eller rødsvingel af plænegræstypen. 4

5 En etableret rajgræsefterafgrøde er effektiv til at optage kvælstof fra jorden. Hvor stor kvælstofoptagelsen er afhænger af vækstforholdene samt kvælstofforsyningen dvs. gødskning, jordtype og dyrkningshistorie. Men en veletableret græsefterafgrøde vil holde N-min-indholdet på et lavt niveau gennem hele efterårsperioden. Græsser som efterafgrøde Generelt: Svagtvoksende arter er mest velegnede, fordi de konkurrerer mindre med dæksæden og fordi muligheden for en positiv eftervirkning er større. Forårsudlæg: Alm. sildig rajgræs, rødsvingel, engsvingel, timothe, hundegræs. Efterårsudlæg i vintersæd: Engsvingel, rødsvingel (plænegræstyper). N-udvaskning Under normale forhold og ved dyrkning af kornafgrøder vil alle de i landet dyrkede græsser til landbrugsmæssige formål være i stand til at reducere N- udvaskningen til omkring samme niveau ved at så græsset som udlæg i kornet. Lovgivning Græsudlæg uden kløver opfylder kravet om efterafgrøder. Bælgplanter og kløvergræs Undersåede bælgplanter eller kløvergræs er interessante som efterafgrøder fordi de med deres evne til kvælstofbinding fra luften kan opnå en langt bedre eftervirkning end græs efterafgrøder. Den betydelige eftervirkning der kan nås gør denne type efterafgrøder særligt interesse i økologisk dyrkning. Er etableringen vellykket er eftervirkninger på 40 kg N/ha eller mere almindelige. Udlægges bælgplanter eller kløvergræs i kornafgrøder dyrket ved lav N forsyning, f. eks. i økologisk planteavl får bælgplanterne særlig gode vækstbetingelser, og der kan nås særligt stor eftervirkning. De mest relevante bælgplanter er rødkløver, hvidkløver, sneglebælg, kællingetand eller lucerne. Alle disse arter ser ud til at være stort set lige gode til formålet. Nogle bælgplanter kan gro op igennem kornet og genere høsten, og man skal undgå konkurrencekraftige arter som rødkløver og lucerne, hvor der er risiko for en svagt udviklet kornafgrøde. Især i økologisk jordbrug vil det være interessant at arbejde med kløvergræs udlagt i korn. Kløvergræsset kan i løbet af efteråret samle betydelige mængder kvælstof fra luften, og forsøgsresultater tyder på, at kløvergræs kan nedbringe nitratudvaskningen på samme måde som rene græsudlæg. Men lovgivningsmæssigt opfylder kløvergræs ikke kravet om efterafgrøder. 5

6 Bælgplanter og kløvergræs som efterafgrøde Rødkløver, hvidkløver, sneglebælg, kællingetand eller lucerne. Alle disse arter ser ud til at være stort set lige gode til formålet. Nogle bælgplanter kan gro op igennem kornet og genere høsten, og man skal undgå konkurrencekraftige arter som rødkløver og lucerne, hvor der er risiko for en svagt udviklet kornafgrøde N-udvaskning Det ser ud til at undersåede bælgplanter og kløvergræs er næsten lige så effektive til at tømme jorden for N om efteråret, og de reducerer derfor også N udvaskningen effektivt. Den ekstra tilførsel af N til jorden kan dog medføre forøgede tab senere, især hvis der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til den i gødningsplanlægningen. Lovgivning Bælgplanter og kløvergræs opfylder ikke kravet om efterafgrøder. Andre afgrøder Græsser er ikke ideelle som efterafgrøder, så der kan være interesse for dyrkning af andre arter af efterafgrøder. Der kan blandt andre arter være mulighed for at finde efterafgrøder med dybere rodvækst, og lavere C/N forhold. På den måde kan udvaskningen reduceres mere effektivt end med græsser og der kan opnås en bedre eftervirkning, på samme måde som med korsblomstrede efterafgrøder etableret ved høst. På ejendomme med græsfrøavl kan det også være en fordel at kunne vælge efterafgrøder, der ikke er græsser. Der er indtil nu lavet meget få forsøg med denne type efterafgrøder, men de resultater, der findes, tyder på at f.eks. cikorie kunne være egnet. 6

7 Andre afgrøder som efterafgrøde Det er også muligt at udlægge andre efterafgrøder end græs i korn. Der er forskellige forhold, som gør, at andre efterafgrøder end græs kan være relevante: Roddybde: Græsser har ikke så dyb rodudvikling. Ved dyrkning af efterafgrøder med større roddybde kan der opnås bedre virkning, fordi kvælstofoptagelsen kan være større. Eftervirkning: Andre efterafgrøder har i en række tilfælde vist sig at have en væsentligt bedre eftervirkning end græsserne. Andre virkninger: Hvis antallet af mulige arter stiger, vil mulighederne for at opnå andre virkninger end kvælstofvirkninger, f.eks. på andre næringsstoffer eller på jordbårne sygdomme forøges. Fremavl: Ved fremavl af græsfrø vil det ofte være relevant at have andre efterafgrøder end græsser. N-udvaskning De foreløbige resultater tyder på, at der kan findes andre arter end græs, der vil være mere effektive end græs til at forhindre udvaskning. Lovgivning Andre afgrøder end græs udlagt i korn opfylder ikke kravet om efterafgrøder. Efterafgrøder etableret lige før eller lige efter høst Generelt Den sikreste etablering af efterafgrøden opnåes ved udlæg i vårsæd. Hvor man af den ene eller anden grund vælger at etablere efterafgrøden lige efter eller lige før høst, skal såtidspunktet ligge så tidligt som muligt, helst i 1. halvdel af august og aldrig senere end 1. september 1. Som tommelfingerregel kan man regne med, at den potentielle kvælstofoptagelse falder med 1 kg N pr. ha. pr. døgn i græsser og 2 kg N pr. ha pr. døgn i korsblomstrede afgrøder efter 1. august (Thorup-Kristensen, K., 1995). Kvælstofoptagelsen og dermed N-min-indholdet sidst på efteråret vil afhænge af vækstforholdene i efterårsmånederne. Jo bedre vækstforhold, jo større kvælstofoptagelse. Såning af efterafgrøden enten lige før eller lige efter høst af hovedafgrøden er især 1 Såtidspunkterne er gennemsnit for Danmark. I Sydvestdanmark bør såtidspunktet ligge ca. 1 uge tidligere end gennemsnittet. I Sydøstdanmark kan 1 uges senere såning stadig have effekt. 7

8 relevant, hvor man ikke kan etablere efterafgrøden som udlæg, f.eks. ved dyrkning af specialafgrøder, men det kan også være tilfældet ved korndyrkning. For at få sået efterafgrøden tilstrækkelig tidligt kan man evt. så med gødningsspreder lige før høst af f.eks. korn og markært, men man skal være opmærksom på, at ikke alle arter kan tåle trafik i forbindelse med høst, halmbjærgning osv. Såning efter høst kan være relevant efter tidligt høstede afgrøder som f.eks. vinterbyg, vinterrraps, helsæd, tidlige kartofler og tidlige grønsager. Såning efter høst af andre afgrøder vil oftest være en usikker affære. Ifølge reglerne skal efterafgrøder etableret ved høst enten være korn eller græsser etableret senest 1. august eller en korsblomstret afgrøde etableret senest 20. august. De korsblomstrede arter tæller kun halvt, så der skal dyrkes det dobbelte areal med efterafgrøder, hvis man vælger denne løsning. Etablering af græsser og korn inden d. 1. august kan kun lade sig gøre i få tilfælde, mens etablering af korsblomstrede afgrøder inden d. 20. august oftere vil kunne lade sig gøre. Jordbehandling mv. i forbindelse med efterårsetablering accellererer N-omsætningen, hvilket måske er en af årsagerne til, at efterårsudlagte efterafgrøder oftest ikke er så effektive til at reducere nitratudvaskningen som forårsudlagte. Artsvalg Græsser: Græsserne er langsomt etablerende, og opnår kun langsomt en tilstrækkelig roddybde. De kan derfor ikke anbefales til etablering omkring høst. Iflg. lovgivningen skal efterafgrøder af græs sås senest d. 1. august for at opfylde kravene. Kornarter som efterafgrøde: Der er muligt at etablere forskellige kornarter efter høst. Blandt kornarterne er vinterrug mest velegnet. Sammenlignet med vinterkorn har vårkorn den egenskab, at den dør tidligt på efteråret. Den er derfor kun velegnet, hvor det er hensigtsmæssigt, at frigivelsen fra afgrødereserne begynder tidligt. Hvis rug anvendes som efterafgrøde, skal der vælges sorter med en god resistens imod brunrust, da brunrustangreb i rug sået tidligt kan blive meget alvorlige. Iflg. lovgivningen skal kornarter som efterafgrøde sås senest d. 1. august for at opfylde kravene. 8

9 Kornarter som efterafgrøde Vinterrug og vinterbyg Såtidspunkt Kornarterne og især vinterrug har en hurtigere vækst end græsser, og skal iflg. lovgivningen sås senest d. 1. august. Reduktion af N-min efterår Vinterrug og vinterbyg er mere effektive end vinterhvede og måske lidt bedre end vårbyg (Torstensson, G., 199?. Kornarterne har en langsommere vækst end korsblomstrede arter som sennep, ræddike og vinterraps. Ved sen etablering er vinterrug interessant, fordi den er sikrere at etablere og fordi forskellen i roddybde da er mindre markant (Thorup-Kristensen, K., 1997). Vinterkorn har ikke en tilstrækkelig optagelseskapacitet efter nedbringning af afgrøderester med et stort N-indhold. Rug er noget bedre end byg og hvede (Torstensson, G., 199?). Lovgivning Græs og korn skal være sået senest d. 1 august. Korsblomstrede afgrøder: Ved at anvende korsblomstrede afgrøder som efterafgrøde udskydes fristen for etablering iflg. reglerne fra d. 1. august til d. 20. august, men der skal så dyrkes det dobbelte areal. Korsblomstrede arter kan alligevel være et godt valg, fordi de med deres dybe rodvækst er gode til at opsamle kvælstof, og fordi de oftere end f. eks. græsser giver en positiv kvælstofeftervirkning. I sukkerroeegne er de korsblomstrede arter med nematodsanerende effekt særligt interessante. Udvintrende korsblomstrede: Hvor der kan anvendes udvintrende arter, er olieræddike et godt valg. Gul sennep kan give gode resultater, og det samme kan sikkert en række andre korsblomstrede arter som f.eks. fodermarvkål, foderraps,- typhoon eller andre mindre brugte arter. Vinterfaste korsblomstrede: Hvor der skal bruges overvintrende arter har vinterraps vist gode resultater, men der findes også andre vinterfaste korsblomstrede som kan anvendes, f.eks. turnips. Korsblomstrede arter udsået i korn: En lovende mulighed er udsåning af korsblomstrede efterafgrøder kort inden høst. Det er en let og billig metode, som giver en tidlig etablering. Lige efter høst kan korsblomstrede afgrøder etableres ved at udsprede frø af korsblomstrede arter i stubben efterfulgt af en let harvning, der vil bringe både spildkorn og de udsåede korsblomstrede frø til spiring. Hvor der er behov for en bekæmpelse af ukrudt, kan der foretages en kraftig jordbearbejdning efterfulgt af såning af efterafgrøde, så f.eks. kvik er hæmmet inden den skal til at konkurrere med efterafgrøden. Etablering af efterafgrøden på denne måde er imidlertid meget afhængig af vejrforholdene i etableringsfasen. 9

10 Korsblomstrede arter som efterafgrøde Ræddike, sennep og vinterraps. Såtidspunkt Ideelt i første halvdel af august og senest omkring d. 1. september. Det vil ofte være vanskeligt at få etableret afgrøderne tidligt nok, hvis de sås efter høst. Derfor er det ofte bedre at udså korsblomstrede afgrøder inden høst. Ved såning i begyndelsen af august kan korsblomsterede afgrøder nå en roddybde på 1 m i løbet af ca. 6 uger. Til sammenligning kan honningurt opnå en roddybde på 1 m i løbet af ca. 7 uger, kornarterne i løbet af ca. 3 måneder og vintervikke og rajgræs i løbet af mere end 4 mdr. (Thorup-Kristensen, K., 1997). N-optagelse om efteråret De korsblomstrede efterafgrøder er på lerjord under gode vækstforhold (såning før 15. august og et rimeligt tørt efterår) normalt i stand til at optage alt det kvælstof, der mineraliseres. Under sådanne forhold er jorden helt tømt for N-min sidst på efteråret. Under dårlige vækstforhold på lerjord, dvs. såning omkring 1. september og koldt og fugtigt vejrlig i efterårsmånederne, reducerer de korsblomstrede efterafgrøder stadig N-min indholdet i jorden i efterårsmånederne. Men der efterlades mere N-min i jorden end under gode vækstforhold. Ved vellykket etablering senest d. 1. 8, d og d. 1.9 vil korsblomstrede efterafgrøder under normale forhold optage hhv. 80, 50 og 20 kg N pr. ha (Kyllingsbæk, A., 1987), men kvælstofoptagelsen kan være større, hvis der er meget kvælstof i jorden. Lovgivning Korsblomstrede afgrøder skal være sået senest den 20. august for at opfylde kravet om efterafgrøder. Arealmæssigt tæller de kun 50 pct. 10

11 Bælgplanter Bælgplanter som efterafgrøde Vikke, lupin og blodkløver. Såtidspunkt Disse arter er ret langsomme at etablere og der går en del tid, før deres kvælstoffiksering begynder, så de er mere følsomme for såtid end andre arter (Thorup- Kristensen, K., 1997). De bør sås senest d. 15. august. Reduktion af N-min efterår Bælgplanter er især interessante, hvis jorden har et lavt N-indhold. Dels fordi de tilfører kvælstof til jorden, men også fordi de får en bedre vækst end andre afgrøder, som mangler kvælstof. N-min i jorden under en voksende bælgsædsafgrøde er lavere end på ubevokset jord og højere end under rajgræs. Efter nedbringning af bælgsæd stiger N-min-indholdet hurtigt. Lovgivning Bælgplanter opfylder ikke kravet om efterafgrøder. Blanding af bælgplanter og ikke-bælgplanter som efterafgrøde Vintervikke eller lupin i blanding med vinterrug eller blanding af italiensk rajgræs og kløver. Såtidspunkt Senest d. 15. august. Jo senere såning, jo mindre rolle kommer bælgplanterne til spille. Reduktion af N-min efterår Vintervikke og vinterrug i blanding er næsten lige så effektive til at tømme jorden for uorganisk kvælstof som rug i renbestand. Blandingen af de 2 afgrøder er mere stabil end de 2 afgrøder i renbestand, fordi blandingen bedre kan tilpasse sig forskellige kvælstofforsyninger fra jorden (Thorup-Kristensen, K., 1997). Lovgivning Blandinger af bælgplanter og ikke-bælgplanter opfylder ikke kravet om efterafgrøder. 11

12 Andre afgrøder Andre afgrøder som efterafgrøde Honningurt. Såtidspunkt Honningurt er som korn og især de korsblomstrede arter meget hurtig til at etablere sig og rodvæksten starter hurtigt efter såning. Honningurt og de korsblomstrede arter har en hurtig roddybdetilvækst på ca. 3 cm pr. dag. Ved såning i begyndelsen af august kan de korsblomsterede afgrøder og honningurt på en god lerjord nå en roddybde på 1 m i løbet af 6-7 uger, Til sammenligning tager det korn, vintervikke og rajgræs 3-4 måneder at opnå en roddybde på 1 m (Thorup- Kristensen, K., 1997). Reduktion af N-min efterår Honningurt er meget effektiv til at reducere N-min-indholdet i jorden, også i dybden. Men afgrøden er meget følsom for frost og dør derfor tidligt om efteråret ofte allerede i november. Herved sker der en frigivelse af mineralsk kvælstof før vinter. Honningurt er derfor kun velegnet som efterafgrøde på lerjord i de mest nedbørsfattige dele af landet. Lovgivning Honningurt opfylder ikke kravet om efterafgrøder. 2. Nitratudvaskning Generelt Efterafgrøder reducerer nitratudvaskningen i det vinterhalvår, hvor efterafgrøden dækker jorden. På længere sigt er der risiko for, at en en del af det kvælstof, som et eller flere års efterafgrøder har optaget, udvaskes i løbet af en årrække. Princippet i efterafgrødernes reducerende effekt på udvaskningen i den første vinter er, at de optager mineralsk kvælstof om efteråret og binder det i organisk materiale. Herved hindres, at det optagne kvælstof udvaskes af rodzonen. Når efterafgrøden dør eller nedbringes i jorden sker der en frigivelse af mineralsk kvælstof fra afgrøderesterne. Jo højere kvælstofkoncentrationen er i afgrøderesterne jo hurtigere sker frigivelsen. Derfor er risikoen for udvaskning større efter efterafgrøder, der omsættes hurtigt, hvis de nedbringes for tidligt, end efter efterafgrøder der omsættes langsomt. På lerjorder vil den kvælstofmængde, der nedbringes med en efterafgrøde sidst på efteråret, under de fleste forhold stort set være friholdt fra at blive udvasket i den første vinter, især i nedbørsfattige områder. I nedbørsrige områder vil risikoen for nitratudvaskning være størst efter nedbringning om efteråret af korsblomstrede 12

13 afgrøder og bælgplanter, som nedbrydes hurtigt. Risikoen for nitratudvaskning i den første vinter er meget lille efter nedbringning af efterafgrøder af græs, som nedbrydes langsomt. Risikoen for nitratudvaskning fra nedbrudte efterafgrøderester ved nedbringning om foråret er meget lille især efter efterafgrøder, der nedbrydes langsomt. Derfor er der ikke en nævneværdig forskel i nitratudvaskningen ved at flytte nedmuldningstidspunktet fra sent efterår til tidligt forår på lerjord. På sandjorder kan en del kvælstof gå tabt ved udvaskning, især hvis nedbringningen af efterafgrøden sker for tidligt. Risikoen er større ved nedbringning af efterafgrøder, der nedbrydes hurtigt end ved nedbrydning af efterafgrøder, der nedbrydes langsomt. På sandjorder bør nedbringning af efterafgrøden altid ske om foråret. Forsøgsresultater I tabel 1 er vist resultaterne af forsøg til bestemmelse af nitratudvaskningen gennemført på grovsandet jord. I alle forsøgene har der været dyrket vårbyg isået middeltidlig eller sildig almindelig rajgræs om foråret. Byggen blev tilført handelsgødning og i nogle tilfælde organisk gødning i form af kartoffelfrugtsaft eller svinegylle. Nogle forsøg blev pløjet sent efterår og andre om foråret. Af tabellen fremgår, at efterafgrøden i alle tilfælde har været i stand til at reducere nitratudvaskningen betydeligt, men også at effekten har været størst, hvor efterafgrøden blev pløjet ned om foråret. Det skyldes først og fremmest, at efterafgrøden har optaget kvælstof under milde vejrforhold i vinterperioden (Hansen, E. M., m. fl., 1995). I forsøg 4-7 blev effekten af pløjetidspunktet undersøgt. Ved efterårspløjning var udvaskningen ca. 65 pct. af udvaskningen fra ubevokset jord. Ved forårspløjning var udvaskningen kun ca. 40 pct. I gennemsnit af forsøgene med forårstilførsel af både handelsgødning og organisk gødning og med forårsnedbringning af efterafgrøden har nitratudvaskningen været pct. og i gennemsnit 33 pct. af udvaskningen fra ubevokset jord. Effekten af rajgræsefterafgrøden er bedre nogle år end andre. En dårlig effekt kan skyldes (Hansen, E. M. m. fl. 1995): en dårlig etablering af efterafgrøden i foråret sen høst af hovedafgrøden, hvilket forkorter efterafgrødens egentlige vækstperiode for lidt regn efter høst, hvilket hæmmer efterafgrødens vækst store nedbørsmængder lige efter høst. På sandjord kan nitrat herved vaskes ud af græssets rodzone. 13

14 Tabel 1. Udvaskning pr. år uden brug af efterafgrøde samt reduktion i udvaskning ved dyrkning af alm. rajgræs som efterafgrøde på grovsandet jord (Hansen, E. M. m. fl., 1995). Forsøg Organisk gødning, kg N pr. ha Pløjetidspunkt Tilførselstidspunkt for organisk gødn. Udvaskning, kg N/ha Uden efterafgrøde Med efterafgrøde Relativ udvaskning pct. Med efterafgrøde 1 Forår Forår 100 (2) November Forår 100 (2) Forår (1) Efterår (1) Efterår (1) Forår (1) Forår Forår 100 (3) Forår ) Langvarige forsøg ( ). 2) Kartoffelfrugtsaft. 3) NH 4 -N i svinegylle. Langtidseffekt på nitratudvaskningen Den langvarige effekt på nitratudvaskningen af efterafgrøder er undersøgt i et markforsøg på grovsandet jord ved Jyndevad Forsøgsstation (Hansen, E. M., m. fl., 1996) og resultaterne er vist i tabel 2. Forsøgene i tabel2 er de samme som forsøg nr. 4, 5, 6, og 7 i tabel 1. Der er tale om fastliggende forsøg, som er etableret i 1968 og som er gennemført indtil I forsøget har afgrøden i alle årene været vårbyg, som har været dyrket enten med eller uden efterafgrøde og som er forårshhv. efterårspløjet. Byggen blev tilført enten ca. 60 eller ca. 120 kg N pr. ha. Tabel 2. Fastliggende forsøg ( ) med vårbyg med eller uden efterafgrøde. Vårbygafgrøden er tilført enten ca. 60 eller ca. 120 kg N pr. ha (Hansen, E. M., m. fl., 1996). Udvaskning Gennemsnit af år kg N pr. ha Middelkoncentration mg nitrat-n pr. l Gns. af år 60 N 120 N 60 N 120 N Pløjet efterår ,9 10,7 Pløjet efterår +efterafgrøde ,4 6,7 Pløjet forår +efterafgrøde ,9 4,4 Pløjet forår ,6 10,6 14

15 Resultaterne viser, at vedvarende dyrkning af efterafgrøder som græsudlæg i vårbyg har reduceret nitratudvaskningen og dermed nitratkoncentrationen i jordvandet betydeligt sammenlignet med en ubevokset jord. Effekten har været størst ved det høje kvælstofniveau. Resultaterne viser også, at der opnås den største effekt på nitratudvaskningen, når efterafgrøden først pløjes ned om foråret. Ved efterårspløjning har anvendelse af efterafgrøder reduceret nitratudvaskningen med ca. 40 pct. Ved forårspløjning har anvendelse af efterafgrøder reduceret udvaskningen med ca. 60 pct. Flere års dyrkning af efterafgrøder efterfulgt af flere år uden efterafgrøder Ved dyrkning af efterafgrøder bevares kvælstof i dyrkningslaget, som ellers ville være udvasket. Herved øges jordens organiske indhold og dermed frigivelsen af mineralsk kvælstof i de følgende år. I et forsøg gennemført over 10 år (Thomsen, I. K., m. fl., 1999) dyrkedes vårbyg med udlæg af italiensk rajgræs som efterafgrøde i de første 5 år ( ) og vårbyg uden efterafgrøde i den efterfølgende periode. Resultaterne af udvaskningsmålingerne er vist i tabel 3. Tabel 3. Gennemsnitlig årlig forskel i nitratudvaskning mellem forsøgsled med vårbyg med efterafgrøde i årene og forsøgsled med vårbyg uden efterafgrøde nogen af årene (Thomsen, I. K., m. fl., 1999) Forskel i nitratudvaskning, kg N pr. ha. pr. år Resultaterne viser, at efterafgrøden i den første 5-årige periode reducerede udvaskningen med 28 kg N pr. ha i gennemsnit af årene. den kvælstofmængde, der herved blev bevaret i dyrkningslaget forøgede udvaskningen i den efterfølgende periode, hvor der ikke var efterafgrøder. Ca. 30 pct. af den kvælstofmængde, som efterafgrøderne i den første 5-årige periode havde bevaret i dyrkningslaget blev tabt ved en forøget udvaskning i den efterfølgende periode. I gennemsnit over hele den 10-årige periode har efterafgrøden reduceret nitratudvaskningen, men den årlige reduktion i udvaskningen i hele perioden har kun været ca. en trediedel af reduktionen i den første 5-årige periode med efterafgrøde. Da vårbyg har en kort vækstsæson, må forøgelsen af udvaskningen i den 5-årige periode efter efterafgrøderne anses for at være den størst tænkelige. Anvendelsen af afgrøder med en længere vækstsæson vil reducere nitratudvaskningen (Thomsen, I. K., m. fl., 1999). I forsøget har rajgræsefterafgrøden reduceret udvaskningen med kg N pr. ha. i den første 5-årige periode. Men der er en risiko for, at den ekstra kvælstofmængde, som herved akkumuleres i jorden, tabes ved udvaskning, hvis anvendelsen af efterafgrøder ophører. Langtidseffekten af efterafgrøder på nitratudvaskningen er derfor mindre, end den der opnås i kortvarige forsøg. For at reducere forøgelsen af nitratudvaskningen i årene efter efterafgrøden er det vigtigt, at der dyrkes afgrøder med en lang vækstsæson (Thomsen, I. K., m. fl., 1999). Alterna- 15

16 tivt kan man fortsætte med at anvende efterafgrøder på det samme areal år efter år. Oversigt over effekten af forskellige afgrøder og efterafgrøder Afgrødedækket om efteråret reducerer nitratudvaskningen forskelligt, alt efter hvilke efterafgrøder eller afgrøder, der er tale om. Effekten på nitratudvaskningen afhænger af, om efterafgrøden er etableret som udlæg i dæksæd eller lige før eller lige efter høst. Effekten afhænger også af, hvor stor kapaciteten til kvælstofoptagelse om efteråret er, og af hvor hurtigt afgrøderesterne nedbrydes efter nedbringning. Derfor er artsvalget vigtigt. Nedenstående er i tabel 3 i skematisk form vist, hvilken reduktion i nitratudvaskningen man kan regne med ved dyrkning af forskellige afgrøder og efterafgrøder. I skemaet er effekten på udvaskningen angivet som gennemsnit over en årrække. Herunder er indregnet, at etableringen ikke i alle år er lige god. Som typetal kan man regne med, at udvaskningen fra en mark med forårsudlagt alm. rajgræs er 50 pct. af udvaskningen fra en ubevokset mark. I tabel 3 er udvaskningsreduktionen af alm. rajgræs udlagt i vårsæd i forhold til ubevokset jord sat til forholdstal 100. I øverste afsnit af tabel 3 er vist udvaskningsreduktionen for forskellige hovedafgrøder, hvor jorden er bevokset om efteråret, og i nederste afsnit i skemaet er vist udvaskningsreduktionen for forskellige efterafgrøder. Efterafgrødererne er inddelt efter etableringstidspunkter. Først er vist efterafgrøder, som er etableret senest om foråret forud. Det vil typisk være sket som udlæg i vår- eller vintersæd om foråret. Det kan også være sket om efteråret forud som udlæg i vintersæd. I situationen med efterafgrøde efter høst af græsfrø vil afgrøden være etableret senest året forud. Dernæst er vist de efterafgrøder, som er etableret efter høst af en afgrøde. Efterafgrøderne kan være sået efter høst af korn eller andre afgrøder. De kan også være etableret efter grønsager, hvor græsudlæg normalt ikke er muligt. Udvaskningsreduktionen af de forskellige afgrøder, der i dag medregnes til grønne marker er meget forskellig. Størst udvaskningsreduktion i forhold til ubevokset jord har græsafgrøder og roer, mens effekten af vintersæd er betydeligt mindre. Udvaskningsreduktionen af de forskellige afgrøder er beregnet med Simmelsgaard II- modellen (Simmelsgaard, S. E., 1998). For vintersæd er der derefter korrigeret for henholdsvis tidligt og sent etableringstidspunkt. Efterafgrøderne etableret som udlæg i vår- eller vintersæd enten forår eller efterår forud giver den største udvaskningsreducerende effekt. På baggrund af forskellige undersøgelser er det konkluderet, at der ikke er forskel mellem forskellige græsarters evne til at reducere udvaskningen, ligesom det er uden betydning, at udlægget er etableret om efteråret (udlagt i vintersæd) eller udlagt om foråret i enten vår- 16

17 eller vintersæd. Når kløvergræs (og andre bælgplanter) udlagt om foråret er sat til 80, skyldes det usikkerhed mht. betydningen af bælgplanternes kvælstoffiksering. Andre ikke bælgplanter henfører til, at der pågår undersøgelser med henblik på at finde afgrøder af denne type, f.eks. cikorie. Men der er tale om specialiteter. Efterafgrøder etableret om efteråret efter høst af f.eks. korn eller grønsager er specielt interessant efter tidlig høst af grønsager, hvor man af forskellige årsager ikke ønsker udlæg af græs i sædskiftet eller ønsker at udnytte gul senneps nematodreducerende effekt. Korsblomstrede afgrøder har den bedste effekt på grund at deres meget høje væksthastighed. Effekten af såvel de korsblomstrede arter som af andre arter er særdeles afhængig af etableringstidspunktet. Vårkorn er dårligere end vinterkorn, fordi det dør for tidligt på efteråret, bl. a. fordi det går ind i en generativ fase. Nedpløjningstidspunkt For tallene i skemaet gælder, at det er forudsat, at efterafgrøderne nedpløjes på et hensigtsmæssigt tidspunkt. Det vil sige, at nedpløjningen tidligst sker - den 15. november på lerjord i en nedbørsfattig region - den 1. december på lerjord i en nedbørsrig region -i marts på sandjord. Endvidere er det forudsat, at på sandjord, hvor det tidligste nedpløjningstidspunkt er marts, anvendes kun vinterfaste efterafgrøder. 17

18 Tabel 3 Afgrøder: Relativ virkning på nitratudvaskningen Etableringstidspunkt Senest foråret før inden 10/8 til 20/8 til 5/9 til 20/9 efter Etableret om efteråret Vinterkorn Vinterraps Etableret om foråret Roer Græs, slæt Frøgræs i udlægsåret eller efter høst Efterafgrøder: Etableret som udlæg om foråret eller efteråret før Alle græsarter Andre ikke bælgplanter Kløvergræs o. a. græsmarksbælgplanter Etableret om efteråret Korsblomstrede Honningurt Vinterkorn Vårkorn Græs Vintervikke og vinterrug (blanding) Ital. rajgræs og kløver (blanding) Bælgplanter

19 3. Kvælstofeftervirkning (1. år) Generelt Efterafgrøders effekt på udbyttet i den følgende afgrøde kan betragtes som en sum af positive og negative effekter. Den positive effekt på udbyttet i den følgende afgrøde skyldes, at det kvælstof, som efterafgrøderne har opsamlet, efterhånden frigives til den efterfølgende afgrøde. Effekten er størst under jordtype- og vejrforhold, hvor nitratudvaskningen er stor en forbedret jordstruktur som følge af indarbejdning af organisk stof i jorden må forventes at have en positiv effekt En sygdomssanerende effekt. Den negative effekt på udbyttet i den skyldes, udlæggets konkurrence med hovedafgrøden. problemer med kvik eller andet ukrudt om efteråret. det forhold, at det kvælstof, som efterafgrøden har optaget, først skal frigives før det er tilgængeligt for afgrøden i den følgende vækstsæson. På en lerjord uden efterafgrøde vil kun en del af jordens nitratindhold udvaskes af rodzonen i vinterperioden. Resten er umiddelbart tilgængeligt for den følgende afgrøde. Hvis udvaskningen fra den ubevoksede jord er tilstrækkelig lille, vil kvælstofforsyningen fra jorden til den efterfølgende afgrøde være større på den ubevoksede jord end på en jord med efterafgrøde, især hvis kvælstoffet frigives langsomt fra efterafgrøderesterne. Derfor er det ikke ualmindeligt på lerjord at se en negativ virkning af efterafgrøder på udbyttet i den næstfølgende afgrøde. Den negative effekt er størst efter en nedbørsfattig vinter (Thorup-Kristensen 1995). at der ved forårspløjning kan være en negativ effekt af at indarbejde plantemateriale forholdsvis kort tid før såning, idet kvælstof kan bindes ved den begyndende omsætning, eller der kan dannes spirehæmmende stoffer. problemer ved nedpløjning om foråret på svære lerjorder opformering af sædskiftesygdomme Den samlede kvælstofforsyning af afgrøderne afhænger af vejrforholdene det enkelte år, fordi planten både kan udnytte jordens N-min-indhold om foråret og en evt. ekstra kvælstofmineralisering i vækstperioden fra afgrøderesterne. Betydning af artsvalg, nedbør og jordtype Gødningsvirkningen af den nedbragte efterafgrøde afhænger af den kemiske sammensætning af den efterafgrøde, der nedbringes i jorden, herunder N pct., C/N-indhold og ligninindhold. En N-pct. omkring 1,2-1,3 eller mindre binder kvælstof, mens en N-pct. over 1,8-2,0 frigør kvælstof. Det er især mineraliseringshastigheden i de første uger efter nedbringningen, der er forskellig (Jensen, E. S. 1991). I et forsøg med efterafgrøder på en sandblandet lerjord på Risø (Jensen, E. S. 1991) blev der registreret en negativ udbytteeffekt, hvor efterafgrøden var 19

20 italiensk rajgræs, der blev pløjet ned i december (tabel 4). Den negative udbytteeffekt på den første bygafgrøde efter rajgræsafgrøden var 6-8 hkg pr. ha. I de næstfølgende afgrøder 2 år efter rajgræsafgrøden var der ingen negativ effekt af efterafgrøden. Hvor efterafgrøden var gul sennep var udbytteeffekten på den efterfølgende afgrøde varierende. Forskellen mellem efterafgrøderne skyldes, at den gennemsnitlige N pct. i rajgræsset var 1,2, mens den var 2,6 i senneppen. Tabel 4. Effekten af alm. rajgræs. som efterafgrøde på udbytte og kvælstofoptagelse i vårbyg året efter (2. år) og på udbyttet i vinterraps 3. år, (Jensen, E. S. 1991). N- tilførsel, kg N pr. ha 2. år (vårbyg), udbytte hkg (kg N) pr. ha 3. år (vinterraps) udbytte hkg pr. ha 2. år (vårbyg) 3. år (vinterraps) Uden efterafgrøde Med efterafgrøde Uden efterafgrøde Med efterafgrøde ,7 (62) 31,3 (58) ,0 (119) 45,2 (106) ,6 (161) 50,0 (155) I tabel 5 er vist resultaterne af fastliggende forsøg gennemført på grovsandet jord af Statens Planteavlsforsøg. Forsøgene er de samme, som i tabel 1. I alle tilfælde har der været tale om ensidig byg med forårsudlagt middeltidlig eller sildig alm. rajgræs. Resultaterne er gennemsnittet af flere års udbyttemålinger og afspejler således både effekten af efterafgrøden på dæksæden og effekten af efterfgrøden på de(n) efterfølgende afgrøder. Af resultaterne fremgår, at merudbyttet i den efterfølgende afgrøde har været positivt i alle tilfælde og har varieret mellem 1,4 og 7,3 hkg/ha. Hvor der er udbragt kartoffelfrugtsaft om efteråret (forsøg 2) er der opnået et merudbytte på 17, 7 hkg pr. ha. Årsagen er, at efterafgrøden har optaget en stor del af det kvælstof, som blev udvasket, hvor jorden var ubevokset. Forsøgsresultaterne viser, at man på grovsandet jord kan regne med en positiv eftervirkning af flere års dyrkning af efterafgrøder. Eftervirkningens størrelse afhænger af gødningsniveauet. Efter dyrkning af vårbyg med udlæg af rajgræs fra 1968 til 1992 med tilførsel af kg N pr. ha til bygafgrøden på grovsandet jord kunne man regne med en eftervirkning på kg N pr. ha pr. år i mindst 4 år (Hansen, E. M. m. fl., 2000). Langvarig brug af efterafgrøder havde ikke blot en effekt på frigivelsen af kvælstof til de følgende afgrøder, men også en gavnlig effekt, der ikke skyldtes kvælstof. Effekten kan skyldes et højere indhold af organisk stof, hvor der er anvendt efterafgrøder og en deraf afledet større mikrobiel aktivitet, frigivelse af mikronæringsstoffer, bedre vandhusholdning o. s. v. (Hansen, E. M. m. fl., 2000). 20

21 Tabel 5. Merudbytte ved flere års dyrkning af alm. rajgræs som efterafgrøde. Grovsandet jord (Hansen, E. M., m. fl., 1995). Forsøg Pløjetidspunkt Organisk gødning,. kg N pr. ha Tilførselstidspunkt - organisk gødn. Udbytte uden efterafgrøde, hkg/ha Merudbytte for efterafgrøde, hkg/ha 1 Forår 0-39,5 6,8 2 Forår 100 (4) November 25,4 17,7 3 Forår 100 (4) Forår 37,7 5,7 4 (1) Efterår (2) 7.3 (2) 5 (1) Efterår (2) 5.0 (2) 6 (1) Forår (2) 4.4 (2) 7 (1) Forår (2) 1.4 (2) 8 Forår 100 (5) Forår 53.8 (3) 3.1 (3) 1) Langvarige forsøg ( ). 2) Gennemsnit af 6 år. 3) Gennemsnit af 4 år 4) Kartoffelfrugtsaft. 5) NH 4 -N i svinegylle. Mindre variation i eftervirkning med efterafgrøder Ovenfor er beskrevet, at effekten på udbyttet i den efterfølgende afgrøde af efterafgrøder kan være negativ, især på lerjord under nedbørsfattige forhold i vinterperioden. Det betyder, at udbyttet med efterafgrøder er mindre end uden efterafgrøder. Som det er vist i tabel 5, kan udbytteeffekten af efterafgrøder i den efterfølgende afgrøde også være positiv. Mekanismen i dette er, at det er mængden af tilgængeligt kvælstof i jorden uden efterafgrøde, der især varierer, således at indholdet er højt, når nedbøren er lav, og lavt når nedbøren er høj. Når jorden dyrkes med en efterafgrøde, opnås en mere stabil kvælstofforsyning fra jorden, fordi kvælstoffet er beskyttet mod udvaskning, når det er bundet i det organiske materiale. Kvælstofforsyningen varierer derfor ikke så meget med vinternedbør og jordbundsforhold, og dermed varierer gødningsbehovet også mindre. Hvor stor er eftervirkningen? Normal eftervirkning: Førsteårsvirkninger på -10 til + 30 kg N pr. ha. er det mest almindelige, men der er meget store forskelle. Disse eftervirkninger kan opnås, når efterafgrøderne placeres i almindelige sædskifter og dyrkes med rigtigt artsvalg og nedmuldningstid. Ved valg af efterafgrøde og dyrkningsstrategi er det vigtigt, at man søger at opnå den størst mulige positive eftervirkning under de givne forhold: Ved anvendelse af græsefterafgrøder på lerjord bør man nedbringe efterafgrøden om efteråret, så nedbrydningen af afgrøderester kan komme igang. hvor forholdene tillader det, dvs. på lerjord, kan man vælge en efterafgrøde, der nedbrydes hurtigt. efterafgrøder, der hurtigt nedbrydes og frigiver nitrat, bør altid nedbringes om foråret. på sandjord bør alle typer efterafgrøder nedbringes om foråret. man kan anbringe efterafgrøderne de steder i sædskiftet, hvor indholdet 21

22 af mineralsk kvælstof i jorden er højt. Det kan være på arealer med husdyrgødning eller efter bælgplanter, raps eller grønsagsafgrøder. ved at anvende efterafgrøderne foran afgrøder med et overfladisk rodsystem, opnåes den største eftervirkning. Hvordan kan eftervirkningen vurderes? For at opnå en god eftervirkning kræves det, at efterafgrøden har optaget meget kvælstof og især at kvælstofkoncentrationen i afgrøden er høj. Hvis man i marken skal forsøge at skønne virkningen er det vigtigt at vurdere om efterafgrøden ser ud til at være velforsynet med kvælstof. Hvis den er det, kan man forvente en god virkning. Hvis efterafgrøden både er velforsynet med kvælstof og også har opnået en kraftig tilvækst, kan der forventes en særlig stor kvælstofeftervirkning. I modsat fald, vil man forvente en beskeden kvælstofeftervirkning. Hvis man har en fuldt overvintrende efterafgrøde, kan man foretage en grov vurdering af eftervirkningen, hvis man ud fra efterafgrødens højde, udseende og evt. en analyse kan vurdere kvælstofoptagelse og tørstofproduktion. Den forventede eftervirkning kan beregnes på grundlag af sammenhængen: N-optagelse = N-min + 0,75*N indh 0.012*tørstof Hvor N indh er efterafgrødens overjordiske kvælstofindhold i kg kvælstof pr. hektar, og "tørstof" er kg efterafgrødetørstof per hektar (Thorup-Kristensen, K., 1995). Ovennævnte sammenhæng mellem N-optagelse i efterafgrøden og i den følgende afgrøde er vist for udvalgte organiske materialer (C/N= 15 hhv. 25) og forskellige N-min-indhold (N-min = 20 hhv. 50 kg N pr. ha) på figur 1. Figuren illustrerer bl. a. at hvis N-min reduceres fra 50 til 20 kg N pr. ha, fordi jorden er bevokset med en efterafgrøde, så skal der med efterafgrøderesterne tilføres ca. 75 kg N pr. ha med et C/N-forhold på 15 for at få samme kvælstofoptagelse i efterfølgende afgrøde som på en ubevokset mark med et N-min indhold på 50 kg N pr. ha at på en sandjord, hvor N-min indholdet er lavt, uanset om der er efterafgrøde eller ej, vil der både ved nedbringning af en efterafgrøde med C/N= 15 og C/N= 25 opnås en positiv eftervirkning sammenlignet med en ubevokset mark. 22

23 N i næste afgrøde, kg N pr. ha C/N=15 C/N=15 Lerjord Sandjord C/N=25 C/N= N i efterafgrøden, kg N pr. ha Figur 1. Principfigur. Sammenhæng mellem N-optagelse i efterafgrøden og N- optagelse i den efterfølgende afgrøde beregnet med sammenhængen: N-optagelse = N-min + 0,75*N indh 0.012*tørstof. Beregningerne er gennemført med C/N = 15 og 25 og N-min = 20 og 50. Ca % af den kvælstofmængde, der nedbringes i en efterafgrøde af rajgræs om efteråret, vil optages i en efterfølgende bygafgrøde (Jensen, E. S., 1991). Hvis N-min-indholdet om foråret er lavt på grund af efterafgrødens kvælstofoptagelse, vil den samlede kvælstofforsyning til den efterfølgende afgrøde ofte være lavere, hvor der er dyrket græsefterafgrøde, end hvor der ikke har været efterafgrøder. Flere års dyrkning af byg med en efterafgrøde af rajgræs på det samme areal forøger kvælstofforsyningen af de kommende afgrøder, fordi der frigives mineralsk kvælstof fra de akkumulerede efterafgrøderester (Thomsen, I. K., m. fl., 1999). En efterafgrøde af gul sennep med en høj N pct. har oftest en neutral eller svagt positiv virkning på udbyttet i den efterfølgende afgrøde. Straks efter nedbringning af senneppen sker der en frigivelse af nitrat. Frigivelsen sker hurtigst fra en kvælstofrig afgrøde. Af den opsamlede kvælstofmængde frigives pct. i løbet af den første vækstsæson (Hvelplund, E. m. fl. 1980) og (Thorup-Kristensen, K. 1995). Hvor der er nedbragt en efterafgrøde af gul sennep i december måned, vil den samlede kvælstofforsyning til den efterfølgende bygafgrøde afhænge af N-min- 23

24 indholdets størrelse om foråret samt af kvælstoffrigivelsen i vækstsæsonen. Hvis der i efterafgrøderesterne nedbringes 50 kg N på lerjord, og der ikke sker nogen væsentlig udvaskning af nitrat herfra, vil en efterfølgende afgrøde optage ca kg N pr. ha fra afgrøderesterne. Afhængigt af, hvor stor udvaskningen er på den ubevoksede jord, vil den samlede kvælstofforsyning til bygafgrøden forøges eller formindskes som følge af dyrkning af en efterafgrøde sammenlignet med en ubevokset mark. På sandjord har veletablerede efterafgrøder en betydelig miljømæssig effekt. Desuden vil der normalt opnåes en større eller mindre positiv effekt på udbyttet i den følgende afgrøde. Det er på sandord, den største miljømæssige effekt af efterafgrøder opnåes og det er på sandjord, at der opnåes en entydig positiv effekt på kvælstofforsyningen af den efterfølgende afgrøde. På lerjord er der også en miljøeffekt af efterafgrøder og effekten er største i vintre med stor nedbør. På lerjord kan eftervirkningen af en efterafgrøde på den kommende afgrøde være positiv eller negativ. Eftervirkningen afhænger af efterafgrødeart, nedbringningstidspunkt og nedbør. Flere års dyrkning af efterafgrøder på det samme areal betyder, at man i videst muligt omfang bør dyrke afgrøder med en lang vækstsæson for at forhindre, at der sker en forøgelse af udvaskningen, forårsaget af en øget kvælstoffrigivelse fra de akkumulerede efterafgrøderester. I boks 2 er samlet nogle af de væsentligste forhold vedr. eftervirkningen af efterafgrøder. Boks 2 Kvælstofeftervirkning af efterafgrøden (1. år) Kvælstofrige afgrøderester, f.eks. gul sennep Forårsudlagt alm. rajgræs Nedbringning:: Dec. Febr./marts Nedbringning:: Dec. Febr./marts a b c a b c a b c* a b c - + / / /- + / /-- + /- Kvælstofrige afgrøderester bør altid nedbringes om foråret. På lerjord vil kvælstofeftervirkningen skifte fra negativ til positiv med stigende nedbør. Ved nedbringning forår vil der være en mere negativ eftervirkning end ved sen efterårsnedbringning jo mindre nedbør, der er. a: Lerjord, lille vinternedbør. b: Lerjord, stor vinternedbør. c: Sandjord, uanset vinternedbørens størrelse. * På sandjord bør nedbringning af efterafgrøden altid ske om foråret. Der vil efter rajgræs være en ringere kvælstofvirkning end efter sennep, især hvis kvælstofforsyningen til græsset er lille, så afgrøderesterne nedbrydes langsomt. Ved nedbringning forår vil der være en lavere kvælstofeftervirkning end ved nedbringning sent efterår, hvis kvælstofforsyningen er dårlig. 24

25 4. Placering i sædskiftet Den største effekt af efterafgrøder på nitratudvaskning og kvælstofeftervirkning opnås, hvor der er meget kvælstof i jorden. Derfor bør efterafgrøder især dyrkes på: Marker, hvor der er tilført husdyrgødning samme år Marker, hvor der gennem årene er tilført betydelige mængder husdyrgødning eller anden organisk gødning Marker, hvor der er nedbragt kvælstofrige afgrøder, f.eks. ærter, raps, kløvergræs eller lucerne. På sådanne marker kan der være en betydelig kvælstofmineralisering. Marker, hvor der af andre årsager er efterladt store mængder uorganisk eller organisk kvælstof ved høst, f.eks. ved dyrkning af bestemte grønsagsafgrøder. Efter tidligt høstede grønsager eller kartofler kan en efterafgrøde i mange tilfælde optage 150 kg N pr. ha og have en eftervirkning på mellem 50 og 100 kg N pr. ha året efter. Forud for hvilke afgrøder Det største behov for efterafgrøder er før dyrkning af afgrøder med et overfladisk rodsystem. Det skyldes, at efterafgrødens virkning på kvælstofforsyningen er at flytte kvælstof højere op i profilen (Thorup-Kristesen, K. 1998). Effekten på nitratudvaskning og kvælstofeftervirkning af efterafgrøder ses derfor tydeligst, når de afgrøder, der følger efter, har et overfladisk rodsystem. Grønsager og kartofler: I denne gruppe af afgrøder findes der mange med en begrænset roddybde, og man kan derfor normalt forvente en god eftervirkning. Bemærk at kålarterne har dybe rodsystemer og selv kan optage kvælstof fra stor dybde. Afgrøder som løg, porre, salat og spinat har meget overfladiske rodsystemer og kan forventes at betale godt for en efterafgrøde. Forud for afgrøder med overfladisk rodsystem bør efterafgrøder altid overvintre og først nedmuldes tidligt på foråret. Vårkorn: På de mange landbrug hvor der ikke er specialafgrøder der kan udnytte virkningen fra efterafgrøderne, vil vårbyg ofte være det oplagte valg. Vårkorn har et middeldybt rodsystem, og kan dermed i rimelig grad betale for efterafgrøden. På grovsandet jord har vårkorn kun en roddybde på ca. 50 cm, og hører under de forhold til samme gruppe som grønsager med et overfladisk rodsystem. Forud for korn vil det i en række tilfælde være optimalt at nedmulde efterafgrøden sent på efteråret eller tidligt næste forår. Æ rter: Har man dyrket en efterafgrøde af græs, hvor der ikke var så meget N at opsamle, f.eks. efter korn uden husdyrgødning, kan det overvejes at dyrke ærter året efter. Er eftervirkningen af efterafgrøden negativ, kan ærterne kompensere herfor ved at fixere mere kvælstof fra luften. Hvis eftervirkningen er positiv er den i hvert fald lille, så der mistes ikke meget ved at lade ærterne udnytte det. Dette kan især være relevant på de gode jorder i klimazone 1 og 2, hvor negative eftervirkninger ofte kan forekomme. Forud for ærter bør der ske en tidlig forårsnedmuldning. 25

26 Ikke forud for raps, roer, kål: Disse afgrøder kan have meget dybe rodsystemer, og efterafgrøder vil i nogle situationer have en negativ eftervirkning i disse afgrøder. Betydningen af de dybe rodsystemer ophæves dog i nogen grad af, at afgrøderne har en lang vækstsæson, så de er gode til at udnytte det kvælstof, der frigives fra efterafgrøderesterne. Har man ønske om alligevel at dyrke en af disse afgrøder efter sin efterafgrøde kan man gøre noget for at undgå de meget negative eftervirkninger. Forud for afgrøder med dybe rodsystemer bør nedmuldning af efterafgrøder normalt ske sidst på efteråret så omsætningen af det organiske materiale kan komme i gang. Kun på sandjord med høj nedbør kan forårsnedmuldning anbefales forud for disse afgrøder. 5. Valg af efterafgrøde (Efter Thorup-Kristensen, K. 1993) Vinterfaste efterafgrøder på sandjord En del afgrøder er ikke vinterfaste, og er derfor ikke egnede som efterafgrøder på sandjord eller i nedbørsrige områder (klimaområde 3). Det er f.eks. gul sennep, foderræddike, honningurt, foderraps. Foderrræddike er lidt mere frostresistent end gul sennep og holder derfor sammen på plantemassen det meste af vinteren. Omkring januar går den dog i opløsning. Fordelen ved udvintring på lerjord er, at man ikke risikerer, at efterafgrøden om foråret genoptager væksten og derved optager kvælstof, som ville have været tilgængelig for den følgende afgrøde. Det vil sige, at den optager kvælstof i direkte konkurrence med næste afgrøde. Et alternativ til udvintrende efterafgrøder på lerjord er at nedmulde efterafgrøden i november-december. 26