Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august

Transkript

1 Årsberetning fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august juli

2 Censorformandskabets årsberetning Formålet med årsberetningen er, at give ministeriet en indsigt i censorformandskabets virke og en status for censurering af opgaver i Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde, BEK nr. 146 af 23/02/2011. Denne årsberetning danner endvidere grundlag for censorformandskabernes årlige møde med ministeriet. Ligeledes kan årsberetningen indgå som et vigtigt led i ministeriets samarbejde med censorformandskaberne om kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser, og ministeriets tilsyn med uddannelserne. Årsberetningens hensigt er tillige at give uddannelsesinstitutionerne en årlig beretning om censorformandskabets virke og censorernes indberetninger. Årsberetningen redegør for følgende: 1. Censorformandskabet 2. Censorformandskabets virke 3. Censorkorpsets aktiviteter 4. Indberetning fra censorerne 5. Tema og tendenser 6. Nye tiltag 1. Censorformandskabet. Censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde har siden 17.oktober 2011 bestået af: Ditte Høgsgaard, censorformand, konsulent, Diploma, BA, Cand.cur., MPP ditte.hogsgaard@vivikom.dk Steen Hundborg, censornæstformand, lektor, cand.cur. steen.hundborg@censorformandskab.dk 2

3 Henrik Diemer, censornæstformand, overlæge, cand.med., Lisbeth Larsen, sekretær for formandskabet frem til , studiesekretær på University College Lillebælt 2. Censorformandskabets virke Det underskrivende censorformandskab for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde har fungeret siden 17. oktober 2011 og er valgt af de beskikkede censorer pr. 1. september Ved gen- og nybeskikkelsen af censorerne er der udskiftet over ¼ del af censorkorpset og censorkorpset er reduceret fra 265 til 197. I alt 498 havde søgt om at bliver beskikket som censor. Begrundelsen for at reducere antallet af censorer er, at der efter den nuværende bekendtgørelse er et krav om, at 1/3 del, svarende til 20 ECTS, af uddannelsens prøver skal vurderes med ekstern censur. Dette betyder, at der fremover formegentlig vil værre færre censoropgaver end tidligere. For at tilgodese at alle censorerne kan opnå et vist erfaringsniveau med et passende antal censureringer, findes det således hensigtsmæssigt at reducerer antallet af censorer. Censorformandskabet vil nøje følge udviklingen og vil tage initiativ til ad hoc beskikkelser såfremt dette er nødvendigt. Censorkorpsets sammensætning sikrer, at der er beskikkede censorer inden for alle de sundhedsfaglige diplomområder. Der er dog områder, hvor der er beskikket ganske få censorer, da aktiviteterne inden for få meget specialiserede områder er lille. Såfremt det bliver nødvendigt vil censorformandskabet bede ministeriet om ad hoc beskikkelse. Den geografiske spredning af censorerne er sikret, hvilket giver gode muligheder for at censorerne til de mundtlige prøver har så kort transporttid til institutionerne som mulig. Dog under hensyntagen til, at de formelle krav om habilitet og gensidig censur overholdes. Mindst 1/3 af censorer skal, ifølge bekendtgørelsen, repræsentere aftagerne og en ligelig kønsfordeling skal tilsigtes. Aktuelt repræsenterer 47 % af censorerne aftagerne, hvilket skønnes passende. Der er en fordeling af mænd og kvinder på 40/60 %, hvilket må siges at være tilfredsstillende, når det tages i betragtning, at uddannelserne primært henvender sig til personalet i sundhedsvæsenet, hvor der traditionelt er ansat flest kvinder. 3

4 Der har i perioden ikke været anvendt internationale censorer, hvilket der aktuelt arbejdes på (se venligst under punkt 6 Nye tiltag). Censorformandskabet har repræsenteret censorkorpset overfor ministeriet ved implementeringen af den nuværende bekendtgørelse, Bekendtgørelse om diplomuddannelser BEK nr. 146 af 23/02/2012, herunder sammenlægningen af de tidligere censorformandskaber inden for det sundhedsfaglige område 1 til ét formandskab. Censorformandskabet har tillige repræsenteret censorerne ved ministeriets debat om indførelse af gruppeeksamen, og bidraget med høringssvar. Allokering af censoropgaverne har været varetaget af censorsekretariatet i et samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Forvaltning og fordelingen af censorerne har på tilfredsstillende vis været varetaget af censorformandskabets sekretariat med administrativ og elektronisk bistand fra University College Lillebælt. Censorformandskabet har besluttet at indgå i det landsdækkende censorsekretariat i Haderslev pr Beslutningen herom har været forelagt og drøftet med uddannelsesinstitutionernes faglige udvalg, som støtter op om denne beslutning. Beslutningen er endvidere forelagt og støttet af Professionshøjskolernes Rektorkollegie. Censorformandskabet har gennem sin mødeaktivitet bidraget til dialog om uddannelserne. Der har været afholdt et årsmøde med uddannelsesinstitutionerne, hvor repræsentanter fra alle de udbydende institutioner deltog. Derudover har der været afholdt 2 ens temadage for censorerne to steder i landet med fokus på introduktion til censorfunktionen for nybeskikkede censorer, med efterfølgende dialogmøde for alle censorer. Der har i perioden ikke været rejst ankesager. 3. Censorernes indberetninger Censorkorpset for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde har siden 1. september 2011 bestået af i alt 197 censorer. 1 Følgende censorformandskaber er nu samlet inden i censorformandskabet for det sundhedsfaglige fagområde. Sundhedsfaglige diplomuddannelse, ernæringsfaglige sundhedsuddannelse, diplomuddannelse i psykiatri, diplomuddannelse i ældrearbejde og diplomuddannelse i oral helse. 4

5 Ved Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde udbydes der følgende fem retninger: Sundhedsfaglig diplomuddannelse, Ernæringsfaglige diplomuddannelse, Diplomuddannelse i psykiatri, Diplomuddannelse i ældrearbejde og Diplomuddannelse i oral helse. Der udbydes herunder en række specialiseringer, som aktuelt anses som værende dækkende for behovet inden for det sundhedsfaglige fagområde. Oversigt over antallet af allokerede censorer august 2011 juli 2012 ved Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige fagområde: Klinisk vejleder modul 37 Afgangsprojekt 52 Øvrige moduler 28 Antal censorallokeringer i alt i perioden 117 Fordelt på antal censorer 101 censorer Skriftlige prøver 89 Mundtlige prøver 28 Der er dog nogen usikkerhed forbundet med antallet, da det ikke er klart, hvor mange allokeringer der herudover er foretaget manuelt, da information herom er gået tabt i forbindelse med sekretærens fratrædelse. De nævnte tal er således udelukkende allokeringer, der er foretaget elektronisk, som dog må formodes at være nogenlunde dækkende. Til sammenligning var antallet af manuelt allokerede censorer i perioden august 2010-juli 2011, 10. Antallet af allokerede censorer er således reduceret kraftigt fra 2011, hvor der i alt var 292 allokerede censorer. Det er især sket et markant fald i allokering af censorer til øvrige moduler, hvilket naturligt hænger sammen med bekendtgørelsens krav om, at kun minimum 20 ECTS skal vurderes med ekstern censur, hvoraf de 15 ECTS er knyttet til afgangsprojektet. Censorallokeringerne synes tilfredsstillende fordelt, da i alt 101 personer har været allokeret. Det er dog et udtryk for at kun ca. halvdelen af de i alt 197 beskikkede censorer har været allokeret, 5

6 hvilket censorformandskabet vil være opmærksom på i fordelingen af det kommende års allokeringer og tage i betragtning, når der skal beskikkes nye censorer. Censorerne har elektronisk og manuelt indgivet deres censorrrapporter. I alt har 89 censorer givet deres censorrapport, hvilket svarer til ca. 75 % og må anses som værende tilfredsstillende og en væsentlig forbedring i forhold til de foregående år, hvor kun 40 % havde afgivet deres censorrapport. Censorformandskabet har etableret et elektronisk rykkersystem, således at censorerne gentagne gange er blevet mindet om deres pligt til at foretage en censorrapport. Ved overgangen til censorsekretariatet i Haderslev har censorformandskabet sikret sig, at denne praksis fortsætter. Censorernes censorrapporter er generelt meget positive, hvor de fleste censorer angiver, at såvel eksamensadministration, indhold, form og eksamenssituation vurderes at være tilfredsstillende og meget tilfredsstillende. Få peger på, at de har oplevet praktiske og administrative problemer, som synes at være løst ved henvendelse til institutionen. Der er en del fokus på, at tiden til den telefoniske votering er meget kort / begrænset. Flere censorer fremhæver fordelen ved skriftlige og telefoniske voteringer, om end der også er censorer der ønsker, at især afgangsprojektet bør foregå ved mundtligt eksamination. Få peger på, at prøvekriterierne kan være for overordnet og abstrakt formuleret, hvor der stilles for store krav til den teoretiske og videnskabelige del af opgaverne. Især ved prøver på de studerendes første moduler. Enkelte peger på, at målene for læringsudbytte kan være vanskelige at operationaliserer i forhold til den studerendes præstation, og synes abstrakte i forhold til uddannelsens praksis orienterede fokus. Det påpeges også, at det vil være ønskeligt om de studerende var klædt bedre på til litteratursøgning og søgning efter ny viden såvel national som internationalt. Endelig er der censorer som påpeger, at den skriftlige del af eksamensgrundlaget også bør indgå som en del af vurderingen. Ikke mindst fordi afgangsprojekterne ofte offentliggøres og præsenteres for praksis. Det kan således være et uheldigt signal, hvis opgaverne er skæmmet af grove formulerings og stavefejl. Der er flere censorer, som har erfaringer med at modtage opgaver elektronisk. En del påpeger fordelen heri, men mange har også haft en del problemer med den tekniske og administrative del 6

7 så som at finde opgaver og kriterier på hjemmesider. Institutionen har efterfølgende ydet relevant hjælp og vejledning. Konklusion Som det fremgår, er censorerne i deres censorrapporter generelt tilfredse og meget tilfredse i deres vurdering af eksamensadministrationen, indhold, form og eksamenssituationen. Censorrapporternes kommentarer giver anledning til at censorformandskabet diskuterer problemstillinger med uddannelsesinstitutionerne ved det kommende årsmøde. Censorformandskabet vil endvidere i det kommende år tage fat på Den elektroniske censoropgave, ved at undersøge de behov censorerne har, belyse fordele og ulemper ved den elektroniske censoropgave og om muligt bidrage til udviklingen af censor-software-programmer, som kan lette censorernes arbejde med opgaverne. 4. Tema og tendenser Det daværende Undervisningsministerie tilkendegav ved årsmødet i november 2011, at årets tema i 2012 var en vurdering af anvendelsen af 7-trins karakterskalaen. Censorformandskabet har på den baggrund taget initiativ til en spørgeskemaundersøgelse blandt censorerne med det formål at indhente censorernes erfaringer og synspunkter på anvendelsen af 7-trins karakterskalaen. Undersøgelsen har været gennemført som skriftlig survey-undersøgelse, hvor i alt 101 af censorerne har svaret. Censorerne er blevet spurgt om, hvorvidt de oplever at karakterskalaen er blevet brugt hensigtsmæssigt, hvilket ca. 90 % svarer bekræftende på. Flere finder, at det er lettere at anvende 7-trinsskalaen, og at den er mere rummelig. Der er dog flere der påpeger, at der et stort spring mellem karaktererne 4-7 og mellem Det påpeges, at det kan være vanskeligt for den studerende at forstå karakteren 7, da den ofte af den studerende sammenlignes med 7 i 13- skalaen. Dermed får karakteren 7 ikke den kredit som den bør have. Der er ligeledes en tendens til, at der gives flere 10-taller som den reelle middelkarakter, frem for 7. Flere oplever også, at det er svært at give karakteren 4, som af mange opleves som en dårligere karakter end den i følgebeskrivelsen er. Karakteren minus 3 opleves som en unødvendig og overflødig karakter. Flere censorer påtaler, at de oplever det som en mangel, at den sublime præstation ikke kan 7

8 bedømmes, da karakteren 12 er væsentlig mere rummelig end karakteren 13. Det kan endvidere være vanskeligt at differentiere mellem skalaens tekst, som at dokumentere forskellen mellem fortrinligt/mindre væsentlige mangler (10) og fremragende/få uvæsentlige mangler (12). Det opleves, at det er lettere at bestå og sværere at dumpe, at karakterniveauet er blevet højere, men ikke at de studerende er blevet dygtigere. Det anses af censorerne som tilfredsstillende, at der anvendes international skala og flere foreslår at vi i Danmark også anvender den internationale betegnelse med bogstaverne abcdef. Dermed kan den direkte sammenligning mellem 7-trinsskalaen og 13 skalaen undgås. Censorerne er tillige blevet spurgt om deres vurdering af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem prøvens formål og mål for læringsudbytte, valg af prøveformer og anvendelsen af 7- trinskalaen. Ca 90 % svarer, at de vurderer, at der er overensstemmelse og at målene kan anvendes som afsæt for at vurderer den studerendes præstation efter 7-trinsskalaen. Der er dog flere der påpeger, at mål og prøvekriterierne nogle steder er overordnet beskrevet i mere udviklingsorienterede termer, som gør det vanskeligt at måle den studerendes præstation efter en mangelskala. Der er således ikke altid klare målbeskrivelser, og flere noterer, at det er vanskeligt at belønne den selvstændige, udviklende, diskuterende og kreative præstation som ofte er elementer der indgår i prøvens mål/bedømmelses kriterier. Censorerne er endelig blevet spurgt om deres behov for vejledende karakterbeskrivelser, hvilket 58 % svarer at de har. 76 % svarer, at de har fået tilsendt vejledende karakterbeskrivelser, men at de ofte er meget overordnet beskrevet og ikke altid lige anvendelige. Konklusion Samlet set viser undersøgelsen, at censorerne er tilfredse med brugen af 7-trins skalaen, at de finder den nem at bruge og at de overvejende vurderer det som en fordel at skalaens trin er mere rummelige. Der er tillige tilfredshed med, at skalaen er sammenlignelig med international skala. Kritikken knytter sig i sær til, at der er et stort spring mellem karaktererne 4-7 og 7-10 og at skalaens tekst ikke er klar. Det kritiseres ligeledes at uddannelsens mål og læringsudbytter har vægt på den studerendes selvstændighed, udviklingsorientering, refleksioner og tværfagligt samarbejde, hvor det kan være vanskeligt at vurderer ud fra en mangelskala. Desuden bør det vurderes, hvorvidt der bør anvendes 7-trins-skalaens bogstaver frem for tal. 8

9 5. Nye tiltag Censorformandskabet har aktuelt kontakt med uddannelsesinstitution i Oslo, med henblik på at inddrage norske censorer i censorkorpset. Det vil nøje blive vurderet om de norske censorer har de nødvendige faglige og sproglige kompetencer for at kunne virke som censor i Danmark. Censorformandskabet forventer først i det nye år at indlede en dialog med ministeriet om håndteringen af de formelle krav. Censorformandskabet har endvidere fokus på kvalitetsudvikling og vil i det kommende år især fokusere på aftagernes erfaringer med Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde, for at kunne rådgive uddannelsesinstitutionerne og ministeriet om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til fortsat videreuddannelse. Censorformandskabet vil desuden med de øvrige censorformandskaber undersøge muligheder og begrænsninger, der er ved at administration og censureringer foregår elektronisk, samt bidrage til udvikling af nye IT redskaber, der kan understøtte censorernes virke. Holbæk 29. oktober 2012 Ditte Høgsgaard Steen Hundborg Henrik Diemer Censorformand Censornæstformand Censornæstformand 9