Velkommen til uddannelse i Voksenudredningsmetoden
|
|
- Freja Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til uddannelse i Voksenudredningsmetoden
2 Præsentation af deltagerne Navn Arbejdsområde 2
3 Program dag 1 Ca. tider Programpunkter Velkomst og præsentation Voksenudredningsmetoden et overblik Sagsåbning Udredningsmetoden Frokost Udredningsmetoden fortsat Afrunding 3
4 Program dag 2 Ca. tider Programpunkter Opsamling og introduktion til dag Fastlæggelse af formål og mål for indsatsen Indstilling og handleplan Frokost Afgørelse, bestilling og opfølgning Introduktion til webside Afrunding 4
5 Voksenudredningsmetoden et overblik KL og Socialministeriet har gennemført projekt Digitalisering på Handicap og Udsatte Voksne-området. Voksenudredningsmetoden er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksne-området og understøttes af en række redskaber. 5
6 Principper for god sagsbehandling Metoden skal understøtte, at sagsbehandlingen følger en række centrale principper for god sagsbehandling Borger inddragelse Økonomisk ansvarlighed Indhentning af relevant sagsoplysning Principper for god sagsbehandling Ressourcefokus i sagsbehandlingen Adskillelse af sagsoplysning og vurdering Hensigtsmæssig dokumentation 6
7 Udviklingsprocessen bag metoden Indledende analyser: Analyse af sagsbehandlingen i de ni deltagende pilotkommuner (baseline) Kortlægning og analyse af eksisterende udredningsmetoder Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer for sagsbehandlingen Metodeudviklingsforløb: Deltagelse af sagsbehandlere fra de ni pilotkommuner Inddragelse af faglige og lovgivningsmæssige eksperter 7
8 Læringsmål for kompetenceudviklingen Efter disse to dage vil I være i stand til at: Anvende metoden og tilhørende redskaber i praktisk sagsbehandling. Forstå og anvende principper for god sagsbehandling, herunder forstå og relatere metoden til de lovgivningsmæssige rammer. 8
9 Undervisningsform For at understøtte størst mulig læring vil uddannelsen være: Redskabs- og praksisorienteret Baseret på en høj grad af deltager-involvering Bygget op omkring løbende vekselvirkning mellem teori/oplæg og arbejde med cases 9? Rikke er 29 år. Hun er tidligere stofmisbruger, men er pt. stoffri efter et længerevarende behandlingsforløb. Hendes økonomiske situation er dårlig, hun skylder mange penge væk og har svært ved at overskue og planlægge sin økonomi. Rikke er enlig og har en datter på 7 år.
10 10 Jeres forventninger til uddannelsesforløbet?
11 Sagsåbning.
12 Program 1. Hvad siger lovgivningen om sagsåbning? 2. Redskab til sagsåbning 12
13 Hvad siger lovgivningen om sagsåbning? Før der kan oprettes en ansøgningssag, skal der i henhold til lovgivningen være en konkret henvendelse om hjælp til en borger. Der er ingen lovmæssige krav til, hvilken form henvendelsen eller ansøgningen skal have, men der stilles krav om, at myndigheden dokumenterer henvendelsen. Hvis henvendelsen kommer fra en anden end borgeren selv, skal myndigheden sikre sig, at borgeren er indforstået med henvendelsen. 13
14 Redskab til sagsåbning 1/2 Hvad drejer henvendelsen sig om? Klar ansøgning? Hvor kommer henvendelsen fra Er borger indforstået med henvendelsen? Værgemål og partsrepræsentation Rettigheder og pligter Aftaler om det videre forløb Samtykke 14
15 Redskab til sagsåbning 2/2 Indhentelse af oplysninger Borgerinddragelse Evt. betalingskommune og handlekommune 15
16 Redskab til sagsåbning 1/4 Hvad drejer henvendelsen sig om? [beskrivelse af problemstillingen og behov for hjælp] Andreas er udviklingshæmmet og bor pt. hjemme hos sin mor. Moderen har fået svær gigt og har derfor ikke mulighed for at have ham boende længere, og Andreas ønsker derfor at komme i et botilbud. Er det klart hvad borgeren X Ja søger om? Nej Hvis ja, angiv da hvad borgeren søger om [afkrydsning af ydelser/ ] X Støtte til praktiske opgaver i hjemmet (SEL 85) X Støtte til personlig pleje (SEL 85) X Støtte til indkøb og kost (SEL 85) Hvis ja, angiv tilbud [afkrydsning af tilbud] X Midlertidigt ophold (SEL 107) X Midlertidigt botilbud 16
17 Redskab til sagsåbning 2/4 Henvendelse Hvor kommer henvendelsen fra? Er borgeren indforstået med henvendelsen? Borger X Pårørende [Andreas mor, Gitte Hansen, Nørregade 3B, 2300 Kbh. S] Læge [angiv kontaktoplysninger] Hospital [angiv kontaktoplysninger] Anden forvaltning [angiv kontaktoplysninger] Igangværende indsats [angiv kontaktoplysninger] Anden kommune Andre [angiv kontaktoplysninger] X Ja Nej Aftaler om det videre forløb Hvilke aftaler er indgået med borgeren om det videre forløb Der er aftalt møde med Andreas og hans mor d.1.oktober
18 Redskab til sagsåbning 3/4
19 Redskab til sagsåbning 4/4 Samtykkeerklæring Er det relevant at indhente samtykke? Hvis ja, angiv hvordan samtykke er modtaget: Indhentelse af oplysninger Er der modtaget samtykke om indhentning af oplysninger fra: Borgerinddragelse - særlige forhold Eventuelle særlige forhold der skal adresseres for at borgeren kan inddrages i sagsbehandlingen? X Ja Nej Mundtligt samtykke X Skriftligt samtykke X Egen læge [Knud Henriksen, Borupsallé 34, Kbh. N] Hospital [angiv hospital] A-kasse [angiv a-kasse] X Tilbud [Solhaven, Bakkegårdsvej 23, 2300 Kbh. S] Arbejdsgiver [angiv arbejdsgiver] Tidligere bopælskommune [angiv bopælskommune] X Andre forvaltninger [Børne- og ungeforvaltningen] Andre:[angiv hvilke] Det er vigtigt at give sig god tid til at kommunikere på et niveau, hvor Andreas kan være med. Andreas kan gøre sig forståelig ud fra sit verbale sprog, men bruger også lyde og tegn når han skal udtrykke sig. Handle- og betalingskommune Angiv kun hvilken kommune, hvis det ikke er egen kommune Anden handlekommune [angiv hvilken] Anden betalingskommune [angiv hvilken] 19
20 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommuner? Sagsbehandlerne giver udtryk for, at redskabet fungerer som en god tjekliste til samtalen med borgen Redskabet til sagsåbning understøtter, at borgeren bliver oplyst om rettigheder og pligter Redskabet understøtter fokus på at afdække hvilke behov for hjælp, der ligger til grund for borgerens henvendelse. 20
21 Udredningsmetoden.
22 Program 1. Målsætning for udredningsmetoden 2. Hvad siger lovgivningen om sagsoplysning 3. Temaer og undertemaer 4. Anvendelse af udredningsskemaet
23 Målsætninger for udredningsmetoden Helhedsorienteret afdækning af borgerens situation ( 360 grader ) herunder borgerens problemer, ressourcer og ønsker (med ICF som ramme) Fleksibel og skalerbar udredning Skala til vurdering af funktionsnedsættelse Borgerinddragelse Ensartet anvendelse indenfor og på tværs af kommuner Entydig kommunikation mellem myndigheder og leverandør og mellem kommuner Praktisk anvendelighed som grundlag for afgørelse og handleplan Muligheder for at generere ledelsesinformation Sammenhæng til relevante screeningsredskaber / teknikker i forhold til stofmisbrug, alkoholmisbrug, ADHD mv.
24 Målrettet og helhedsorienteret sagsoplysning Oplysning af sagen, skal tage afsæt i en ansøgning. Myndigheden skal sikre, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Myndigheden skal sikre, at der foretages en helhedsvurdering af borgerens muligheder. Der skal alene indhentes relevante og nødvendige oplysninger. Retssikkerhedsloven 10 Persondataloven 5 stk. 3 24
25 Borgerinddragelse i sagsoplysningen Sagsbehandlingsprocessen tilrettelægges, så borgeren har mulighed for at medvirke i behandlingen af egen sag. Borgeren har ret og pligt til at medvirke til at tilvejebringe oplysninger i egen sag. Udredningsmetoden understøtter dette ved: At skemaet indeholder et særligt punkt målrettet mod borgerens eget perspektiv (fx ressourcer, ønsker, problemer mv.) At give borgeren mulighed for at udtale sig om sagens faktiske oplysninger og indsamlingen af oplysninger. Retssikkerhedsloven 4 Retssikkerhedsloven 11 25
26 Indhentning af oplysninger fra andre Sagsbehandleren skal altid vurdere, om der er behov for at indhente oplysninger fra andre. Som hovedregel skal myndigheden altid have samtykke fra borgeren for at indhente oplysninger fra andre myndigheder. Kommunen kan genanvende oplysninger, såfremt disse ikke er forældede og der er givet samtykke hertil. Retssikkerhedsloven 11 a-c Persondataloven
27 Udredningsmetoden er baseret på ICF ICF er WHOs internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ICF tilbyder et fælles standardiseret sprog og en fælles begrebsramme Metoden integrerer det medicinske, naturvidenskabelige menneskesyn med det psykosociale, humanistiske menneskesyn ICF anskuer borgerens funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv. 27
28 Temaer og undertemaer 28 Metoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens funktionsnedsættelse påvirker muligheden for at gennemføre aktiviteter og deltage i samfundet Udredningsmetoden er bygget op omkring 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation Hvert tema indeholder et eller flere undertemaer, som kan være relevante at spørge ind til i samtalen Derfor skal sagsbehandleren med afsæt i borgerens situation og ansøgning tage stilling til, hvilket tema det er relevant at tage udgangspunkt i og herefter i hvilken rækkefølge og udstrækning de øvrige temaer skal indgå Udredning handler derfor i høj grad om at stille de spørgsmål, der kan hjælpe til at afdække netop det, der er behov for i forhold til den enkelte borger Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Kommunikation Mobilitet Omgivelser Samfundsliv Socialt liv Sundhed
29 Systematik i anvendelse af temaerne Temaerne er inddelt i tre niveauer: Kroppens funktioner/socialt problem Objektive kriterier/forhold om borgerens funktionsnedsættelse Aktivitet/deltagelse Afledte konsekvenser af borgerens funktionsnedsættelse Hvordan påvirker funktionsnedsættelsen borgerens aktivitet og deltagelse i samfundet Omgivelsesfaktorer Udefrakommende faktorers betydning for borgerens mulighed for at mestre sit handicap/sociale problem 29
30 Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Døvblindhed Psykisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Sindslidelse Angst Demens Depression Hjerneskade Forandret Udviklingsforstyrrelse - Opmærksomhedsforstyrrelse - Autismespektrum virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Tilknytningsforstyrrelse Socialt problem Kriminalitet Prostitution Udadreagerende adfærd Indadreagerende adfærd Seksuelt krænkende adfærd Omsorgssvigt Social isolation Selvskadende adfærd Selvmordstanker og forsøg Overgreb Misbrug Hjemløshed. Udviklingshæmning Stressbelastning Praktiske opgaver i hjemmet Hjælp og omsorg for andre Praktiske opgaver Indkøb Madlavning Rengøring og tøjvask Samfundsliv Beskæftigelse Bolig Uddannelse Privatøkonomi Socialt liv Samspil og kontakt Relationer Sociale fællesskaber Netværk Sundhed Helbredsforhold Kostvaner og livsførelse Medicinsk behandling Kommunikation Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Samtale Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og - teknikker Kommunikationsmiddel Mobilitet Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Egenomsorg Af- og påklædning Vask Kropspleje Toiletbesøg Drikke Spise Omgivelser Holdninger i omgivelserne Boligområde
31 Anvendelse af temaerne i udredningen Under hvert tema afdækkes, i hvilket omfang borgerens personlige faktorer har indflydelse på pågældendes funktionsevne Personlige faktorer handler om: borgerens mestringsevne sociale og kulturelle baggrund vaner og holdninger opdragelse Personlige faktorer har betydning for, hvordan borgeren håndterer sin funktionsevnenedsættelse Spiller ind på alle temaerne i udredningen 31
32 Struktur i udredningsskemaet Fleksibel og målrettet anvendelse af temaer og undertemaer Klarhed over hvor oplysningerne kommer fra Borgerens ressourcer og udfordringer som et særskilt felt For hvert tema angives borgerens funktionsniveau. 32
33 Borgerens perspektiv Forudsætningen for borgerinddragelse er meget forskellig for den enkelte person og for de enkelte målgrupper Sagsoplysningen har fokus på: borgerens udtalelser og holdninger til den givne problemstilling prioritering af borgerens vigtigste ønsker, ressourcer og behov. 33
34 34 Borgerens perspektiv under temaet Socialt liv
35 Oplysninger fra andre Oplysninger fra eksterne parter beskrives særskilt for at sikre klart dokumentationsgrundlag Eksempelvis statusnotater fra egen læge, igangværende tilbud eller pårørende 35
36 36 Oplysninger fra andre under temaet psykisk funktionsnedsættelse
37 Sagsbehandlerens bemærkninger Sagsbehandlerens egne observationer ift. borgerens ressourcer, udfordringer og problemstillinger hvilke observationer ligger til grund for vurdering af borgerens funktionsniveau Sagsbehandlers egen analyse af borgers situation inden for konkret tema ikke en vurdering af, hvilken støtte borgeren bør tildeles. Dette angives i stedet i den faglige vurdering Mulighed for at begrunde angivelse af funktionsniveau 37
38 38 Sagsbehandlers bemærkninger under temaet Psykisk funktionsnedsættelse
39 Vurdering af borgerens funktionsniveau Bidrager til at skabe en ensartet standard for vurdering af borgerens funktionsnedsættelse Beslutningsstøtte til den faglige vurdering Muliggør opsamling af data om borgeres udvikling på tværs af målgrupper Udgangspunkt i borgerens aktuelle funktionsniveau 39
40 Skala til vurdering af funktionsniveau Ved angivelse af funktionsniveauet anvendes ICF skalaen: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) 40
41 Vurdering af borgerens funktionsniveau Borgerens funktionsniveau vurderes forskelligt alt efter hvilke temaer der arbejdes med Kroppens funktioner/socialt problem Vurdering af de objektive kriterier omkring borgerens funktionsniveau uden hjælpemidler Aktivitet og deltagelse Vurdering inklusiv de hjælpemidler som borgeren i forvejen råder over Omgivelser Ingen angivelse af funktionsniveau 41
42 Udfyldelse af udredningsskema Udfyld udredningsskemaet i grupper Tag udgangspunkt i casen Hvad er relevant at belyse i forhold til den specifikke borger? Hvordan sikres fokus på ressourcer? Hvordan sikres input fra andre? Hvor meget er det relevant at skrive? 42
43 Samlet vurdering Skaber grundlag for opsamling af struktureret ledelsesinformation om målgrupperne Den samlede score er sagsbehandlerens overordnede vurdering af borgerens samlede behov for hjælp på tværs af alle afdækkede temaer, ikke et gennemsnit af funktionsniveauet i de afdækkede temaer Der er ikke knyttet konkrete ydelser/tilbud til kategoriseringen. Borgeren skal vurderes med eksisterende hjælpemidler og medicin, men uden nuværende hjælp fra familie og netværk 43
44 Opsamling på borgerens ansøgning Opsamling på borgerens ansøgning Jørgen henvender sig fordi han har haft et hashmisbrug gennem 15 år. Han fortæller at han synes det ødelægger hans liv og han gerne vil have hjælp til at komme ud af det. Jørgen vil også gerne have hjælp til at håndtere sin boligsituation.
45 Faglig vurdering (sagsbehandler) Med afsæt i ansøgningen og de indsamlede oplysninger udarbejder sagsbehandler sin samlede socialfaglige vurdering af borgerens situation og konklusion på behovet for støtte. I vurderingen skal det fremhæves, hvilke oplysninger og observationer i udredningen, der lægges særligt vægt på i den samlede vurdering. 45
46 Retningslinjer for den faglige vurdering Den faglige vurdering skal være selvbærende og borgerens perspektiv skal fremgå tydeligt 1. Samlet vurdering af borgerens situation faglig analyse og konklusion på udredning af borgerens situation beskrivelse af de væsentligste elementer der ligger til grund for sagsbehandlers konklusion. 2. Vurdering af støttebehov sagsbehandlers vurdering / begrundelse af hvorvidt borgerens situation berettiger til støtte sammenhæng mellem de problemer der ligger til grund for støtte og den hjælp som foreslås bevilget. 3. Vurdering af indsatser sagsbehandlers vurdering af hvilken form for støtte der bør tildeles uddybning af indsatsens omfang / indhold alt efter sagens karakter. 46
47 Faglig vurdering (sagsbehandler) Jørgen er 42 år, og har de sidste 15 år været i et dagligt hashmisbrug. Jørgen har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og han er meget påvirket af det i dag. Jørgens misbrug er så stort, at han dagligt er angst og deprimeret. Han har ikke nogen bolig og hans økonomiske situation er uholdbar. Jørgen har igangværende ansøgning om førtidspension. Jørgen vil gerne have hjælp med at komme ud af sit misbrug, og jeg vurderer, at Jørgen er motiveret til dette. Jeg vurderer endvidere, at Jørgens langvarige misbrug og ustabile psykiske tilstand berettiger ham til støtte. Jeg vurderer, at et ambulant tilbud ikke vil være tilstrækkeligt på grund af Jørgens ustabile boligforhold og på grund af misbrugets omfattende karakter. Jørgen bør derfor bevilges et døgnbehandlingstilbud, som kan imødekomme de stabile rammer som Jørgen har brug for. Jørgen bør også efterfølgende hjælpes i forhold til at håndtere sin boligsituation og sit hverdagsliv. 47
48 Case øvelse Udfyldelse af faglig vurdering i grupper Tag udgangspunkt i casen Hvordan sikres det, at man kommer omkring det centrale i borgerens situation, støttebehov og relevante indsatser? Hvor meget er det relevant at skrive? 48
49 Partshøring Partshøring sikrer, at der træffes afgørelse på baggrund af det rigtige oplysningsgrundlag. Der skal partshøres hvis: oplysningerne formodes at være borgeren ubekendt og oplysningerne er til ugunst for borgeren Forvaltningsloven 19 Forvaltningsloven 21 OBS særlige regler ved ansøgning om SEL
50 50 Eksempel på partshøringsbrev
51 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommunerne? Strukturen i metodens udredningsskema tydeliggør hvor oplysningerne kommer fra Sagsbehandlerne vurderet samlet set, at temaerne er dækkende for målgrupperne på området Forbedret dokumentation af borgers perspektiv og ønsker. Struktur i udredning understøtter sagsbehandlerne i at spørge ind til borgers ressourcer og udfordringer i samtalen 100% 20% 40% 60% 80% Fremgår borgerens perspektiv og ønsker af sagen? 99% 1% Ja Nej n = 71 Resultater fra survey-undersøgelse: 56% vurderer, at metoden i høj grad understøtter socialfaglighed og helhedsorientering i udredningen. 39% vurderer at metoden i nogen grad sikrer socialfaglighed og helhedsorientering (n=29) 65% vurderer, at metoden i høj grad sikrer en målrettet og individuel udredning af borgeren. 35% svarer, at metoden i nogen grad sikrer en målrettet udredning (n=26). 100% 80% 60% 40% 20% 0% Anvendes der fast struktur for udredning? 97% Ja n = 71 3% Nej 51
52 Case-øvelse: forløb I skal udrede borgeren i den udleverede case ved hjælp af redskaberne og principperne i udredningsmetoden I skal udfylde følgende redskaber: Udredningsskema Samlet vurdering Opsamling på borgerens ansøgning Faglig vurdering (sagsbehandler) Fælles drøftelse: Hvad var svært? Og hvad var nemt? Er der noget vi har lært, som vi glemte undervejs? Evt. nye overvejelser vedr. udredningsmetoden? 52
53 Opsamling på dag 1 og introduktion til dag 2.
54 Opsamling på dag 1 et overbliksbillede 54 Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Kommunikation Mobilitet Omgivelser Samfundsliv Socialt liv Sundhed
55 Refleksion og læringspunkter vedr. i går??! 55
56 Fastlæggelse af indsatsformål og indsatsmål for indsatsen.
57 Program 1. Indsatsformål og indsatsmål 2. Skema til indsatsformål og indsatsmål 3. Case-øvelse 57
58 Indsatsformål og indsatsmål Indsatsformål: Indsatsformålet tager afsæt i borgerens ønsker og sagsbehandlerens faglige vurdering og beskriver det overordnede mål for indsatsen Indsatsformålet skal således fungere som et samlet pejlemærke indsatsen til borgeren også når den omfatter flere og forskellige typer af indsatser. Indsatsmål: Indsatsmålene angiver de mere konkrete mål, som indsatsen skal bidrage til at opnå Indsatsmålene skal kunne indgå som grundlag for en systematisk opfølgning og evaluering. Indsatsmålene bør være rettet mod de forskellige dele af ansøgningen og den tildelte hjælp. Definitioner Indsatsformål: den overordnede intention med en social indsats Indsatsmål: de konkrete resultater, som skal opnås, for at man kan realisere formålet med en social indsats [indsatsformål] Kilde: Indsatsformål Indsatsmål 1 Indsatsmål 2 Indsatsmål 3 58
59 Indsatsformål og indsatsmål En anerkendt tilgang til at opsætte gode målsætninger er at formulere SMART e mål: SMART e mål: Specifikt: Målet skal være specifikt og konkret, således at det er tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at målet er nået Målbart: Det skal være muligt at måle, om målene nås Accepteret: Målet skal være vigtigt, relevant og accepteret Realistisk: Målet skal være realistisk at opnå indenfor den angivne tidsramme Tidsbestemt: Der er fastsat en tydelig tidsramme. 59
60 Indsatsformål og indsatsmål Erfaringer viser, at det kan være svært at arbejde med indsatsformål og indsatsmål Refleksionsspørgsmål: Hvordan finder I det rette niveau mellem myndighedens målsætninger og udførerens tilrettelæggelse? Hvordan kan indsatsformål og indsatsmål bidrage til at kvalificere en systematisk opfølgning? Er det særligt vanskeligt at opstille indsatsmål for nogle borgere/grupper af borgere? 60
61 Skema til indsatsformål og indsatsmål Med afsæt i borgerens ønsker og den faglige vurdering beskrives indsatsformålet Indsatsformålet skal kunne forstås af borgeren og formuleres, så det kan anvendes i en eventuel handleplan og bestilling Indsatsmålene skal opnås, for at man kan realisere formålet med en social indsats Indsatsmålene skal i videst muligt omfang være konkrete, operationelle og til at følge op på 61
62 Indsatsformål og indsatsmål Eksempel: Indsatsformål Formålet med indsatsen er, at Morten kan varetage de praktiske opgaver i hjemmet med henblik på at han kan flytte i egen bolig. Eksempel 6: Indsatsmål 1. At du selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet 2. At du lærer at planlægge indkøb og strukturere madlavning 3. At du selv kan varetage din økonomi 62
63 Case-øvelse På baggrund af casebeskrivelsen skal I udarbejde indsatsformål og indsatsmål Overvej: Hvad er den overordnede intention med at igangsætte indsatsen? Hvilke indsatsmål er centrale for at realisere indsatsformålet? Er det muligt, at gøre indsatsformål og indsatsmål mere SMART Hvad er det rette niveau for indsatsmål? 63
64 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommunerne? Metoden bidrager til at sikre en bedre individuel og målrettet sagsbehandling Målsætningernes centrale placering i handleplanen har sat fokus på at formulere klare mål for indsatsen Vi er blevet bedre til at fastsætte mål for indsatsen. Resultater fra surveyundersøgelse: 69% af sagsbehandlerne svarer, at de i høj grad vurderer, at metoden har understøttet formulering af klare mål i indsatsen. 30% vurderer, at metoden i nogen grad har understøttet arbejdet med mål (n=28) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Er der formuleret klare mål for indsatsen? 87% Ja n = 71 8% Nej 64
65 Indstilling.
66 Program 1. Arbejdet med indstilling 2. Skema til indstilling 3. Begreber vedrørende tilbud og ydelser 66
67 Arbejdet med indstilling Det er ikke lovpligtigt at arbejde med indstillinger eller visitationsudvalg Praksis i dag: De fleste kommuner har visitationsudvalg eller har en fast procedure for chefgodkendelse enten for alle sager eller udelukkende for tilbud i andre kommuner eller særligt dyre enkeltsager Et fåtal har placeret den fulde beslutningskompetence til at tildele ydelser hos sagsbehandlerne. Anvendelse af redskabet: Redskabet til indstilling, kan anvendes og tilpasses alt efter de kommunale forhold og arbejdsgange. 67
68 Specifikation af indsatsen Sagsbehandleren skal registrere indsatsen ved at angive: tilbud ydelser lovgivningshjemmel (paragraffer) omfang starttidspunkt pris Metoden lægger desuden op til, at sagsbehandleren også overvejer relevante alternative indsatser med henblik på at understøtte intentionerne om at kunne vælge den bedste og økonomisk mest fordelagtige indsats. 68
69 Begreber: tilbud og ydelser I forbindelse med registrering af indsatsen, anvendes fælles begreber for ydelser og tilbud. Det betyder, at sagsbehandlerne skal bruge en række standardiserede begreber til at registrere den valgte indsats, opdelt i hhv. ydelser og tilbud. Mulige tilbud og ydelser er defineret ud fra Socialstyrelsens klassifikationer. Definition på tilbud: organisation, der leverer ydelser Definition på ydelse: tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger De samlede klassifikationer kan ses i bilag C Begreberne er udviklet med henblik på relevans og praktisk anvendelighed 69
70 Hvorfor arbejde med begreber Formålet med fælles begreber: Sikre en ensartet forståelse og angivelse/registrering af den indsats, som borgeren skal tildeles Sikre at der kan udtrækkes relevant, præcis og valid ledelsesinformation f.eks. understøtte lokal og regional kapacitetsplanlægning samt viden om hvilke indsatser, som virker for hvilke målgrupper Understøtte kommunernes nationale indberetninger 70
71 71 Angivelse af ydelser og
72 72 Angivelse af tilbud
73 Skema til indstilling 1/4 Baggrundsoplysninger om borgeren Baggrundsoplysninger om sagsbehandleren 73
74 Skema til indstilling 2/4 (oplysninger registreres også for alternativ indsats) Oplysninger om indsatsen (evt. 2 indsatser) Omfang af indsatsen 74
75 Skema til indstilling 3/4 (oplysninger registreres også for alternativ indsats) Oplysninger om ydelser i indsatsen (enhed, antal, pris) Pris for enkeltindsats Pris for samlet indsats (hvis der indstilles til 2 enkeltindsatser) 75
76 Skema til indstilling 4/4 Diagnoser Faglig vurdering Samlet vurdering Nuværende/tidligere tilbud Indsatsformål Indsatsmål Oplysninger om tilbud om handleplan 76
77 Skema til indstilling 1/4 Baggrundsoplysninger Sagsbehandler Navn, tlf., mail Gudrun Jacobsen, 77
78 Skema til indstilling 2/4 Indsats Indsatser der indstilles til Indsats 1 Alternativ indsats 1 Ydelser Vælg fra listen den/de ydelser, som indgår i indsatsen. Tilbud Vælg fra listen den type af tilbud, som leverer ydelsen. Kontonummer Angiv det nummer i den kommunale kontoplan, som leveringen af ydelsen skal konteres på. Udfører Angiv den konkrete leverandør, som leverer indsatsen. Støtte til praktiske opgaver i hjemmet (SEL 85 ) Støtte til indkøb og kost (SEL 85) Støtte til personlig pleje (SEL 85) Ambulant tilbud xxxxxxx Socialpsykiatrien Midlertidigt ophold (SEL 107) Midlertidigt botilbud Xxxxxx Bohaven OMFANG AF INDSATSEN Indsats 1 Alternativ indsats 1 Forventet startdato for indsats Dato for hvornår det forventes at indsatsen kan iværksættes. Forventet slutdato for indsats Dato for hvornår det forventes at indsatsen ophører. [Mulighed for at angive at foranstaltningen er uden slutdato]. 1.marts marts august august
79 Skema til indstilling 3/4 Indsats Vælg enhed, antal og pris for hver ydelse i indsatsen: Indsats 1 Enhed Antal Enhedspris Alternativ Indsats Enhed Antal Enheds pris Ydelsesenhed Vælg fra listen hvordan den tildelte ydelse afregnes. [Der kan vælges mellem afregning pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år] Antal ydelsesenheder Angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles. [Det kan også angives om ydelsen skal leveres kontinuerligt.] Pris for ydelsesenhed Angiv pris for den valgte ydelsesenhed [pris pr. gang/styk eller pris pr. time, dag, måned, år] Ydelse 1 Time Ydelse 1 Dag Ydelse 2 Time Ydelse 2 Ydelse 3 Time Ydelse 3 SAMLET PRIS Indsats 1 Alternativ indsats Forventet pris for enkeltindsats [Beregnes automatisk] Forventet pris for samlet indsats [Beregnes automatisk] xxxxx xxxxx xxxxx xxxxx 79
80 Skema til indstilling 4/4 Sagsoplysning Eventuelle diagnoser Faglig vurdering Samlet vurdering[skala] Nuværende/tidligere tilbud Indsatsformål Paranoid skizofreni Det drejer sig om en 30 årig mand med diagnosen paranoid skizofreni. Pgl er flyttet i egen bolig efter eget ønske, men har svært ved at magte at bo alene. Borger ønsker at få struktur og indhold i dagligdagen. Pgl. Har en behandlingsdom og får medicin hver 14. dag. Borger har brug for støtte til at få skemalagt hvilke ting han skal udføre i det daglige.. C = moderat problem Har tidligere boet i Maglegården, SEL 108, men ønskede ikke at bo der længere. Formålet med indsatsen er at Morten bliver i stand til at flytte i egen bolig. Indsatsmål 1: Indsatsmål2: At du selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet At du selv lærer at planlægge indkøb og strukturere madlavning 1. juli juli 2012 Indsatsmål 3: At du selv kan varetage din økonomi 1. juli
81 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommunerne? Redskabet til indstillingen systematiserer arbejdsgangen ift. visitationsudvalget Indstillingen samler de oplysninger, som er nødvendige for at visitationsudvalget kan træffe en afgørelse 81
82 Handleplan.
83 Program 1. Lovgivningens intentioner de grundlæggende formål 2. Målgruppe for og indhold i handleplaner 3. Handleplansskema 4. Case øvelse BORGER UDFØRER 83
84 Lovgivningens intentioner hvorfor arbejde med handleplaner? SEL 141 Handleplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen over for den enkelte. Bag udarbejdelsen af handleplaner, ligger 5 grundlæggende formål: Øget retssikkerhed Borgerinddragelse Koordination på tværs Handleplan Grundlag for systematisk evaluering Afstemme mål 84
85 Lovgivningens intentioner hvorfor arbejde med handleplaner? Borgerinddragelse Koordination på tværs Afstemme mål Grundlag for systematisk evaluering Øget retssikkerhed Find nogle gode eksempler på, hvordan en handleplan kan understøtte disse principper 85
86 Lovgivningens intentioner målgruppe Hvad siger lovgivningen om handleplaner? Målgruppen for udarbejdelse af handleplan Pligt til at tilbyde borgeren at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp til Servicelovens 141: Stk personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2. personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. For øvrige borgere skal kommunen skønne, om det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde udarbejdelse af handleplan. 86
87 Hvad siger lovgivningen om handleplaner? Når kommunen skal skønne, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en handleplan, skal der tages hensyn til: Borgerens ønske om en handleplan Karakteren, omfanget, sværhedsgraden og tidshorisonten for indsatsen. Sagsbehandler skønner, om borgeren skal tilbydes en handleplan Borgerens samlede funktionsevne Det skal fremgå af sagen: at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en konkret handleplan om borgeren er blevet tilbudt en handleplan om borgeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan 87
88 Hvad siger lovgivningen om handleplaner? Hvis kommunen skønner, at der skal udarbejdes handleplan, og borgeren siger ja, skal den indeholde: Formål formålet med indsatsen Indsats hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet Varighed den forventede varighed af indsatsen Andre særlige forhold særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. 88
89 Handleplansskema 1/3 Baggrundsoplysninger om borgeren Formål og målsætninger afstemmes, så der dannes et grundlag for en fælles plan 89
90 Handleplansskema 2/3 Indsats (tilbud og ydelser) Omfang af indsats 90
91 Handleplansskema 3/3 Særlige forhold kan noteres Aftaler med borgeren, der skal bidrage til, at en eller flere af målsætningerne indfris Koordinering synliggør overfor borgeren, hvilken forpligtelse de involverede har. 91
92 Handleplansskema 1/2 Formål og indsats Indsatsformål Formålet med indsatsen er at Morten bliver i stand til at flytte i egen bolig. Indsatsmål 1: Indsatsmål2: Mål At du selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet At du selv lærer at planlægge indkøb og strukturere madlavning Dato for opfølgning 1. juli juli 2011 Indsatsmål 3: At du selv kan varetage din økonomi 1. juli 2011 Ydelser Vælg fra listen den/de ydelser, som indgår i indsatsen. Tilbud Vælg fra listen den type af tilbud, som leverer ydelsen. Udfører Angiv den konkrete leverandør, som leverer indsatsen. OMFANG AF INDSATSEN Forventet startdato for indsats Dato for hvornår det forventes at indsatsen kan iværksættes. Forventet slutdato for indsats Dato for hvornår det forventes at indsatsen ophører. Støtte til praktiske opgaver i hjemmet(sel 85) Støtte til indkøb og kost (SEL 85) Støtte til personlig pleje (SEL 85) Ambulant tilbud Socialpsykiatrien d.1.marts 2011 d.1.juni
93 Handleplansskema 2/2 Andet Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Eventuelle aftaler med borger [her angives det, hvis der er indgået aftaler med borger] Koordinering - Myndighed Eventuelle samarbejdspartnere i myndigheden [navn, tlf. og afdeling] Gudrun Jacobsen Evt. koordinerende sagsbehandler med samlet ansvar for indsatsen [navn, tlf. og afdeling] 93
94 Case øvelse På baggrund af casebeskrivelsen skal I udarbejde en handleplan Overvej: Skal borgeren tilbydes en handleplan? Hvis der skal tilbydes handleplan og borger takker ja? Hvad skal der til for at understøtte borgerinddragelse af denne konkrete borger? Hvilke individuelle mål vil I opstille for borgeren? Hvordan vil I sikre koordination på tværs? 94
95 Lovgivningens intentioner hvorfor arbejde med handleplaner? Opsamling og refleksioner på case-øvelse: Var der noget, der var svært? Hvordan harmonerer tilgangen med de grundlæggende principper vedrørende handleplaner: Øget retssikkerh ed Handleplan Borgerinddragelse Koordination på tværs Grundlag for systematisk evaluering Afstemme målet 95
96 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommunerne? Pilotkommunerne vurderer, at metoden har tydeliggjort handleplanens rolle og funktion i sagsbehandlingen Det er blevet tydeligt at handleplanen er et samarbejdsredskab med borger Det er blevet klarere for sagsbehandlerne hvornår en handleplan bør udarbejdes. Er der udarbejdet handleplan? 100% 80% 84% Resultater fra surveyundersøgelse: 79% af sagsbehandlerne og lederne fra pilotkommunerne vurderer, at metoden i høj grad understøtter systematisk arbejde med handleplan/opfølgning (n=29). 60% 40% 20% 0% Ja n = 56 16% Nej 96
97 Afgørelse.
98 Program 1. Hvad siger lovgivningen om afgørelse 2. Principper for den gode afgørelse 3. Afgørelsesbrev 4. Angivelse af målgruppe 5. Case-øvelse. 98
99 Hvad siger lovgivningen om afgørelser? Afgørelser skal: Have hjemmel i lovgivningen og lovgivningens intentioner Fremgå af sagen Træffes på baggrund af en individuel vurdering Jf. SEL 3 skal afgørelser vedr. SEL 101, 103, 104, 107, 108, 109 og 110 indeholde: beslutninger vedrørende den konkrete indsats, der iværksættes formålet med indsatsen. 99
100 Hvad siger lovgivningen om afgørelser? Der er ikke krav om skriftlige afgørelser, men det er god forvaltningsskik at meddele afgørelser skriftligt En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre borgeren får fuldstændigt medhold (FL 22). Begrundelsen skal: Henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet ud fra. Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal hovedhensyn beskrives (FL 24). Om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skriftlige afgørelser, der kan påklages, skal være ledsaget af en fyldestgørende klagevejledning Når en borger klager, har kommunen pligt til at genvurdere sagen. 100
101 Principper for den gode afgørelse Den Sociale ankestyrelse har udarbejdet pjecen At skrive en afgørelse Pjecen er en vejledning og indeholder også en huskeliste til udarbejdelse af afgørelser Find pjecen her: Den gode afgørelse : Læsevenlighed Overskrifter Ordvalg, sprogligt niveau Længde Overholdelse af lovgivningens krav Resultat, begrundelse, formål Klagevejledning Anden relevant information Evt. opfølgning Kontaktoplysninger i tilfælde af tvivlsspørgsmål. 101
102 Afgørelsesbrev 1/2 Kommunens kontaktdata Brevdato Borgers navn og adresse Ansøgningen Afgørelse Begrundelse Formål Restregler og praksis 102
103 Afgørelsesbrev 2/2 Klagevejledning Spørgsmål 103
104 104 Afgørelsesbrev
105 105 Afgørelsesbrev
106 Angivelse af målgruppe Når der er truffet afgørelse om tildeling af en indsats, skal sagsbehandleren angive borgerens målgruppe ift. den konkrete sag Målgruppen skal alene angives med afsæt i den indsats, der tildeles i den pågældende afgørelse I målgruppeklassifikationen inddeles borgeren efter alder, funktionsnedsættelse og socialt problem. Mulighed for afkrydsning flere steder, så kompleksiteten i borgerens problemer kan tydeliggøres Angivelse af målgruppe giver mulighed for at danne en samlet karakteristik af borgere på handicap- og udsatte voksneområdet, bl.a. med henblik på effektmåling. 106
107 107 Eksempel på angivelse af målgruppe
108 Case-øvelse På baggrund af case-beskrivelsen skal I udarbejde en afgørelse og angive målgruppe Overvej: Hvad vil I lægge vægt på i den individuelle begrundelse? Bør partens synspunkter fremgå og i så fald, hvilke? Hvad skal der til for, at borgeren forstår afgørelsen? 108
109 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommuner? Afgørelsesbrevet er bygget op omkring ankestyrelsens anbefalinger, det sikrer lovmedholdelighed i sagsbehandlingen Sagsbehandlerne er blevet bedre til at formulere individuelle og borgerrettede begrundelser Sagsbehandlere og ledere giver udtryk for, at metoden understøtter en faglig og lovgivningsmæssig korrekt arbejdsproces. Resultater fra surveyundersøgelse: 69% vurderer, at metoden i høj grad har bidraget til at sikre en mere fast struktur/systematik i arbejdsgangene (n=26). 109
110 Bestilling.
111 Program 1. Hvad siger lovgivningen om bestillingen 2. Hvorfor arbejde med bestilling 3. Bestillingsskema 4. Case-øvelse. Borger Udfører 111
112 Hvad siger lovgivningen om bestillingen? Kommunikation og samarbejde: Myndigheden skal være særligt opmærksom på, at kommunikation og samarbejde med udfører følger principper for god forvaltningsskik Det er myndighedens ansvar, at der leveres den hjælp, som borgeren har fået tildelt Myndigheden skal informere den valgte leverandør Myndigheden skal sikre sig, at udfører har den nødvendige viden, for at kunne igangsætte og levere indsatsen 112
113 Hvorfor arbejde med bestilling? Bestillingen er målrettet udfører og samler den relevante information til denne. Bestillingen definerer rammerne for opfølgning på mål og indsats. 72% 28% Den indledende analyse viste, at der ikke sker systematisk kommunikation af mål og indsatser, men typisk om bevilling og overordnet ydelse. I kun 28% af sagerne fremgår det, at mål og indsatser er kommunikeret til udfører. 113
114 Bestillingsskema 1/4 Baggrundsoplysninger om borgeren, som udfører har behov for Borgers stamdata Særlige helbredsforhold Evt. kontaktperson Særlige oplysninger og værge Dato for bestilling 114
115 Bestillingsskema 2/4 Centrale oplysninger vedrørende indsatsen Formål og målsætninger, som myndigheden bestiller udfører til at arbejde efter Faglig vurdering Indsatsformål Indsatsmål 1: Mål Opfølgningsdato Indsatsmål 2: Indsatsmål n: Tilbud, ydelser, Ydelser/ Tilbud Evt. angivelse af lokalt fastsat serviceniveau Udfører Start- og slutdato for indsatsen Forventet startdato for indsats Forventet slutdato for indsats Opfølgningsdato Opfølgningsdato: 115
116 Bestillingsskema 3/4 116 Omfang af indsatsen (enhed, antal og pris pr. ydelse) Samlet pris for indsats Evt. aftaler mellem myndighed og udfører Sagsbehandleren kan angive præcise betalingsoplysninger for så vidt angår EAN nr., personreference og kontonummer. Enhed, antal og pris for hver ydelse i indsatsen: Ydelsesenhed Vælg fra listen hvordan den tildelte ydelse afregnes. Antal ydelsesenheder Angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles. Pris for ydelsesenhed Angiv pris for den valgte ydelsesenhed Samlet pris for leverandørindsats [Samlet pris for indsats som leveres af én leverandør.] Eventuelle aftaler mellem myndighed og udfører omkring indsatsen [fx særlige fokusområder, prioriteringer, dokumentation for indsatsen mv.] Betaling: EAN nr. og personreference Betaling: kontonummer Indsats 1 Enhed Antal Ydelse 1 Ydelse 2 Ydelse 3 Enhe dspris [samlet pris fra indstilling overføres automatisk]
117 Bestillingsskema 4/4 Sagsbehandleren registrerer eventuelle koordineringsbehov, der skal understøtte en helhedsorienteret og koordineret indsats Koordineringsbehovet kan vedrøre behov for koordination hos myndigheden Koordineringsbehovet kan også handle om koordination på tværs af indsatser. 117
118 Bestillingsskema 1/4 Baggrundsoplysninger Borgers navn Jens Hansen Borgers CPR. Nr Adresse Borgmestervangen 54, 9000 Ålborg Telefonnummer Mail Særlige helbredsforhold af Borger har spiseforstyrrelse relevans for udfører (kan fx være relevante diagnoser) Evt. kontaktperson oplyst af Mor: Lene Hansen borger Særlige oplysninger [fx om Borger har en dreng på 3 år, som han ser hver anden weekend. borgeren har børn] Værge [angiv hvis Nej relevant] Dato [angivelse af dato for 1.februar 2011 bestilling] Samlet faglig vurdering Jens har en svær spiseforstyrrelse, hvorfor han i juni 2009 blev anbragt på Møllegården. Han har tidligere i en periode på 3 mdr. været indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Hobro. Jens er præget af en kaotisk opvækst med store pludselige omvæltninger, han har haft et konfliktfyldt forhold til sin mor og jeg oplever at han reagerer på disse belastninger med apati og spiseforstyrrelse [...] 118
119 Bestillingsskema 2/4 Indsats Indsatsformål Formålet med indsatsen er, at Jens bliver i stand til at klare de praktiske opgaver i hjemmet og kan klare sig selvstændigt i egen bolig. Mål Indsatsmål 1: At Jens bliver i stand til at få et godt og fornuftigt forhold til sin vægt og gode kostvaner. Indsatsmål 2: At Jens bliver i stand til at klare indkøb og madlavning selv. Indsatsmål 3: At Jens selv tager ansvar for at opsøge hjælp, når han har brug for det. Ydelse(r)/ Socialpædagogisk støtte (SEL 85) Tilbud Evt. angivelse af lokalt fastsat serviceniveau Udfører [konkret leverandør] Midlertidigt ophold (SEL 107) Botilbud til voksne Møllegården Forventet startdato Forventet slutdato Opfølgningsdato: Første opfølgningsdato er Opfølgningsdato
120 Bestillingsskema 3/4 Indsats Enhed, antal og pris for hver ydelse Ydelsesenhed Vælg fra listen hvordan den tildelte ydelse afregnes. Antal ydelsesenheder Angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles. Pris for ydelsesenhed Angiv pris for den valgte ydelsesenhed Samlet pris for leverandørindsats Eventuelle aftaler mellem myndighed og udfører omkring indsatsen Betaling: EAN nr. og personreference Betaling: kontonummer Indsats 1 Enhed Antal Enhedspris Ydelse 1 Socialpædagogisk støtte(sel 85) Ydelse 2 Midlertidigt ophold(sel 107) Ydelse 3 Time Dag [samlet pris fra indstilling overføres automatisk] Det er vigtigt for Jens, at hans mor stadig er involveret i hans hverdag. Xxxx Reg: xxxx, kontonummer: xxxxxx 120
121 Bestillingsskema 4/4 Koordinering - myndighed Eventuelle samarbejdspartnere i myndigheden [navn, tlf. og afdeling] Evt. koordinerende sagsbehandler med samlet ansvar for indsatsen [navn, tlf. og afdeling] Koordinering - udfører Eventuelle indsatser som borgeren modtager fra andre: [tilbud] [ydelser] [konkret leverandør] [omfang] Behov for koordinering (ja/nej) Ansvarlig for koordinering Eventuelle aftaler indgået ml. borger og pårørende som har relevans for indsatsen: Sagsbehandler Yvonne Madsen, Jobcenter, Lotte Andersen, Voksenmyndighed, Borger er tilknyttet fritidsklubben Solstregen, hvor han går hver onsdag aften. Borgers forældre henter og bringer til dette. Ja X Nej Der er indgået aftaler om, at borger som udgangspunkt er hjemme to weekender om måneden. Dette kan justeres efter aftale med pårørende. 121
122 Case-øvelse Udarbejd en bestilling på den udleverede case Overvej: Er der behov for koordinering og en evt. ansvarlig for koordinering? Hvilket grundlag giver bestillingen udfører set i forhold til den information udfører i dag får? 122
123 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommunerne? Bestillingen har bidraget til at sikre et bedre samarbejdsgrundlag mellem myndighed og udfører Bestillingen er med til at målrette kommunikationen og skabe forventningsafstemning om rammer for indsatsen Pilotkommunerne påpeger, at det er en vigtig forudsætning for implementering af bestillingen, at der sker en grundig introduktion til udfører. Resultater fra survey-undersøgelse: 46% af sagsbehandlerne vurderer, at metoden i høj grad understøtter kommunikation og koordination med udfører. 27% vurderer i nogen grad, og 21% vurderer i mindre grad at metoden har understøttet kommunikationen (n=24) 60% vurderer, at bestillingen i høj grad har forbedret samarbejdet med udfører, hvorimod 23% vurderer at bestillingen slet ikke har forbedret samarbejdet (n=20). 100% 80% 60% 40% 20% 0% Er det dokumenteret, at mål og indsatser er kommunikeret til udfører? 66% 17% 17% Ja Nej Ikke relevant n =
124 Opfølgning.
125 Program 1. Hvad siger lovgivningen om opfølgning og individuelt tilsyn 2. Redskab til opfølgning og individuelt tilsyn 125
126 Hvad siger lovgivningen om opfølgning og tilsyn? Opfølgning Formålet med sagsopfølgningen er at sikre, at den leverede indsats lever op til formålet Ved sagsopfølgningen skal der følges op på de opstillede målsætninger Hvis borgerens funktionsniveau/behov har ændret sig siden afgørelsen skal udredningen og indsatsen justeres Kommunen fastsætter selv det relevante tidspunkt for opfølgning Tilsyn Der skal gennemføres individuelt tilsyn jf. SEL 148 og RET 16 Der er ikke krav til form Opfølgningen er en god anledning til samtidig at gennemføre individuelt tilsyn. 126
127 Forberedelse af opfølgningen Forud for opfølgningstidspunktet bør sagsbehandleren forberede opfølgningen på borgerens indsats. Dels en faglig forberedelse og dels et overblik over økonomien, fx ved Faglig forberedelse genlæsning af seneste udredning. genlæsning af afgørelse og bestilling. genlæsning af evt. korrespondance med udfører eller andre omkring indsatsen, indrapporteret magtanvendelse m.v. Overblik over økonomi at skabe overblik over økonomien omkring indsatsen til borgeren. at vurdere de forskellige udgiftsposter for indsatsen. at tjekke om der er sket en prisudvikling, herunder hvorvidt der betales eventuelle særtakster. 127
128 Statusnotat til opfølgning Udfyldes af udfører forud for opfølgningen med beskrivelse af den leverede indsats i forhold til de opstillede indsatsmål vurdering af målopfyldelsen nye forhold vedr. borgerens situation evt. bemærkninger
129 Redskab til opfølgning 1/2 Oplysningerne om indsatsen Formålet fremgår som det overordnede pejlemærke for indsatsen Der følges op på de målsætninger, der blev fastsat i handleplan og bestilling Den fremadrettede konklusion vedr. målsætninger og indsats angives Hvis opfølgningen viser nye forhold omkring borgerens situation, skal dette noteres Opsamling/konklusion på den gennemførte opfølgning. 129
130 Redskab til opfølgning 2/2 Praktiske forhold vedrørende opfølgningen Gennemførelse af individuelt tilsyn Trives borger Angivelse af evt. magtanvendelse Samlet konklusion på individuelt tilsyn Næste opfølgningstidspunkt noteres 130
131 Typiske handlemuligheder efter opfølgningen Fastholde indsats og indsatsmål Ændre mål Ændre tilbud og/eller ydelser Afslutte indsats 131
132 Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommunerne? På grund af kort afprøvningsperiode, har sagsbehandlerne anvendt opfølgningsskemaet på igangværende sager Sagsbehandlerne vurderer, at opfølgningsskemaet understøtter fokus på opfølgning af mål for indsatsen Opfølgningsskemaet systematiserer det fremadrettede forløb, herunder evt. justering af indsats og/eller mål. Resultater fra survey-undersøgelse: 77% af sagsbehandlerne vurderer, at metoden i høj grad understøtter arbejdet med opfølgning på mål og indsats, hvor 14% vurderer at metoden i nogen grad har understøttet arbejdet (n=22). 100% 80% 60% 40% 20% 0% Er der fastsat dato for opfølgning? 56% 31% 13% Ja Nej Ikke relevant n =
133 Afslutning dag 2 Evaluering på baggrund af forventningerne fra dag 1 Introduktion til websiden Elektronisk evaluering Opfølgningsdagen 133
134 Projektwebsted på VIA s Studienet Studienet.viauc.dk Gå ind under projektwebsteder i den grønne bjælke Klik på voksenudredningsmetoden Password: xtvoksenum Kodeord: XT240112VM 134
135 Websiden På websiden er en række muligheder, f.eks. Fagligt forum her kan udveksles erfaringer m.m. for at skrive et indlæg: Klik på *NY* i den grå menulinje foroven og du kan skrive et indlæg. Hvis du vil have sendt en besked til din mail når der er kommet nye indlæg: klik på *handlinger* i samme menulinje og igen på *giv mig besked* og udfyld så formularen Siden vil blive overvåget af underviserne, som vil besvare spørgsmål fra jer Ved spørgsmål kontakt Birgit Koldsø: bk@viauc.dk, tlf
136 Elektronisk evaluering Når kursusdag 2 er afsluttet, vil I umiddelbart efter modtage en elektronisk evaluering i jeres mailboks. Det tager kun nogle få minutter at besvare spørgsmålene og er af stor værdi for vores videre arbejde med undervisningen. Evalueringerne anvendes både af undervisere, projektledelse og af Socialstyrelsen. På forhånd, tak for ulejligheden 136
137 Opfølgningsdagen Formålet med opfølgningsdagen er at sætte fokus på: 1. Erfaringer med anvendelse af de væsentligste dele af metoden, så det sikres, at metoden forstås og anvendes korrekt 2. De væsentligste udfordringer, som I har oplevet, for at støtte den videre implementering af metoden
BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse
Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,
Læs mereInformationsmøde Marts 2011
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode
Læs mereUdredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og
Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,
Læs mereKL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden
Læs mereBilag E: Konkrete eksempler på anvendelse af metoden
Bilag E: Konkrete eksempler på anvendelse af metoden I det følgende præsenteres 3 samlede cases med udfyldte redskaber og skabeloner fra Voksenudredningsmetoden. Præsentationen er struktureret iht. faserne
Læs merePædagogisk udredning
Pædagogisk udredning Borger Cpr.nr. Kontaktpædagog Leder Startdato Slutdato Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse og synsnedsættelse. Her noteres
Læs mereSocial- og arbejdsmarkedsudvalgsformand Søren Gytz Olesen
REFERAT Mødedato: 25. august 2015 Dato: 18-08-2015 Sagsnr.: 15/33775 Sagsbehandler: vpeb2 Mødetidspunkt: 17.30 19.30 Mødested: Mødeleder: Multisalen, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg Social- og arbejdsmarkedsudvalgsformand
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
. Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-
Læs mereKvalitetsstandard for:
Sorø Kommune Kvalitetsstandard for: Botilbud jf. Servicelovens 107 og 108 Midlertidige og længerevarende Sorø Kommune Fagcenter Social - og Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø Telefon: 57 87 60 00 E-mail: socialservice@soroe.dk
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereVoksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune
Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Præsentation Lidt om kommunen Organisationsplan Ændret syn på borgeren Voksenudredningsmetoden Faglige
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til
Læs mereHer kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?
UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse
Læs mereVoksenudredningsmetoden
Mobilitet Omgivelser Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Voksenudredningsmetoden
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereKvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107
Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for
Læs mereVoksenudredningsmetoden
Mobilitet Omgivelser Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Voksenudredningsmetoden
Læs mereAdministrationsgrundla
Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud 2 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Formålet med hjælpen Formålet
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk 2 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk Formålet med socialpædagogisk Formålet med n er at give
Læs mereKvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108
Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs mereKvalitetsstandard 107 og 108
Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereSocialområdets konference 30. november 2017 WORKSHOP #1 VÆRKTØJSKASSEN
Socialområdets konference 30. november 2017 WORKSHOP #1 VÆRKTØJSKASSEN BILAG 2 VÆRKTØJSKASSEN: SELVEVALUERING Vurderingsskala 1 Slet ikke 2 I ringe grad 3 I nogen grad 4 I høj grad 5 I meget høj grad Strategi
Læs mereYdelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.
Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud 2 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Formålet med hjælpen Formålet med ophold i længerevarende botilbud er: - at du
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Metodehåndbog Voksenudredningsmetoden. Metodehåndbog Socialministeriet og KL Maj 2011 1 Metodehåndbog 1. Introduktion til håndbogen... 4 1.1 Om voksenudredningsmetoden...4 1.2 Hvorfor udvikle en voksenudredningsmetode?...4
Læs mereDen gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?
Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen
Læs mereServiceniveau. for Voksen / Handicap
Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE
Læs mereKVALITETSSTANDARD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 108
KVALITETSSTANDARD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 108 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereKvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:
Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget
Læs mereBeskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde
Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD
Læs mereIntroduktion til kvalitetsstandarder
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion
Læs mereKvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger
Læs mereMetodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag F. Spørgsmål og svar til voksenudredningsmetoden
Bilag F Spørgsmål og svar til voksenudredningsmetoden 1 1.1 FAQ... 3 1.1.1 Sagsåbning... 3 1.1.2 Udredning... 4 1.1.3 Faglig vurdering... 9 1.1.4 Indsatsformål og indsatsmål... 10 1.1.5 Indstilling...
Læs mereServiceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte
Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte Overordnet er formålet med socialpædagogisk støtte at udvikle eller bevare borgerens funktionsniveau, så denne kan
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereMidlertidige botilbud
Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et
Læs mereVejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108
Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 I henhold til Lov om Social Service, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,
Læs mere1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14
1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6
Læs mereMetodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag A. Temaerne i udredningsmetoden
Bilag A Temaerne i udredningsmetoden 1 1.1 Temaerne i udredningen... 3 1.1.1 Baggrund for valg af temaerne...3 1.1.2 Fysisk funktionsnedsættelse...5 1.1.3 Psykisk funktionsnedsættelse...7 1.1.4 Socialt
Læs mereAt gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte
107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget
Læs mereDK EUROPLAN-KONFERENCE
DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda
Læs mereKvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte
Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og
Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85
Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier
Læs mereKvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84
Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84 Introduktion Greve Kommune bevilger aflastning efter Lov om Social Service 84. Kvalitetsstandarden for aflastning beskriver det politisk
Læs mereFunktionsevnevurderingsredskab
Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren
Læs mereIndhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et længerevarende botilbud vil som udgangspunkt have følgende formål
Kvalitetsstandard Længerevarende ophold i botilbud Servicelovens 108 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget
Læs mereFormålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...
Læs mereLov om social service 107
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 107 Midlertidigt botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte
Læs mereMultisalen, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg. Social- og arbejdsmarkedsudvalgsformand Søren Gytz Olesen
Referat Mødedato: 25. august 2015 Dato: 18-08-2015 Sagsnr.: 15/33775 Sagsbehandler: vpeb2 Mødetidspunkt: 16.00 17.30 Mødested: Mødeleder: Multisalen, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg Social- og arbejdsmarkedsudvalgsformand
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål
Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014
Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Funktionsscore i udredningen Formål At give indsigt i anvendelsen af funktionsscoren. At give gode råd til, hvordan
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereSocialpædagogisk støtte efter servicelovens 85
Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Handicap, Psykiatri og Misbrug Kvalitetsstandard 2 Indhold Forord... 4 Lovgrundlag... 5 Formålet med hjælpen... 5 Værdigrundlag og grundprincipper... 5 Hvem
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Voksenudredningsmetoden : metodehåndbog Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Metodehåndbog Voksenudredningsmetoden.
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Serviceloven
Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven 108 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 108 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Socialservice 108 tilbyde ophold i boformer,
Læs mereKvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen
Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem
Læs mereKvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36
Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36 Introduktion Greve Kommune kan bevilge særlige klubtilbud til borgere fra det fyldte 18. år efter Lov om
Læs mereKvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune
Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune Forord Kvalitetsstandarder for botilbud omhandler Hjørring Kommunes tilbud til borgere over 18 år, der på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Læs mereKvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104
Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104. Kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service
Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service Side1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 1. Støtte til økonomi 4 2. Støtte til indkøb 5 3. Støtte til kost 6 4. Støtte til kontakt
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Læs mereKvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål
Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold i botilbud Servicelovens 107 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Lunden, Samstyrken og Socialpsykiatrien Godkendelse Udvalget for Social
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Læs mereHandicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske
Læs mereKvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85
Kvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Kvalitetsstandard Lovgrundlag Formål Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85 ABL 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg
Læs mereFormålet med indsatsen
Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger
Læs mereKvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer
Kvalitetsstandard Socialpædagogisk støtte Lov om Social Service 82 a, b og d samt 85 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og myndighed på det specialiserede socialområde.
Læs mereAt gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte
107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem
Læs mereHelhedssyn i sociale sager
Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning
Læs mereHvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014
Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?
Læs mereVejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19
Vejledende serviceniveau for ophold i midlertidige botilbud på handicap- og psykiatriområdet 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau for midlertidige botilbud på handicap- og psykiatriområdet.
Læs mereKvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110
Kvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110. Kvalitetsstandarden for ophold
Læs mereAnsøgningsskema til tilbud på Handicapområdet i Aalborg Kommune
Visitationen Voksen Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen Lindholm Brygge 31 2. sal 9400 Nørresundby Tlf.: 9931 3281 Ansøgningsskema til tilbud på Handicapområdet i Aalborg Kommune Adresse: Evt. andet
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge
Læs mereKvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri
Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...
Læs mereKVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206
KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206 LOVGRUNDLAG 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mere