Rapport for. Næsten lektiefri læringsrum. på fem VUC er i Region Midtjylland

Transkript

1 Rapport for Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC er i Region Midtjylland

2 Indhold Indledning - Lektiespørgsmålet i en didaktisk belysning... 1 Fakta om projektet... 3 Baggrund for projektet... 3 Ansøgning... 3 Formål... 4 Samarbejdsparter... 4 Organisering og aktører... 5 Projektforløb... 6 Delprojekter... 6 Horsens HF & VUC... 6 TH. LANGS HF & VUC... 7 VUC Skive-Viborg... 7 Herning HF & VUC... 8 VUC Holstebro-Lemvig-Struer... 8 Effekt og resultatkrav... 9 Fraværsprocent og gennemførselsprocent... 9 Oplevelse af bedre læreprocesser, øget læringseffekt og forbedret studieaktivitet... 9 Veldokumenteret viden Ekstern videndeling Lærernes egen oplevelse af kompetenceudvikling Kursisternes oplevelse af, at lærerne i løbet af projektet udvikler pædagogiske kompetencer og praktiserer nye læringsformer Resultater Undersøgelsesdesign og metode Fravær, gennemførelse og karakterer Fravær Gennemførelse i

3 Karakterer Delkonklusion Survey undersøgelse af kursisternes oplevelser Delkonklusion Kommentarer fra kursisterne Forklar forskellen mellem den undervisning, hvor lektien er integreret og den undervisning, hvor lektierne ikke er integreret Vil du anbefale dine venner at gå på et skoleforløb, hvor lektier er en integreret del af undervisningen? Delkonklusion Interviews med kursisterne 2012 og Bliver lysten til at gå i skole større når undervisningen er lektiefri? Bliver der mindre forsømmelser og bliver gennemførelsen større når undervisningen er lektiefri? Har den lektiefri undervisning indflydelse på arbejdsformerne i skolen? Bliver engagementet større når undervisningen er lektiefri? Hvordan påvirker den lektiefrie undervisning klasserumskulturen? Hvilke udfordringer er der i den lektieintegrerede undervisning? Læringsrum og klassefællesskab Læringsrum Observation Analyse af observationerne Er der et tidspres på undervisningen når undervisningen er lektiefri? Bliver arbejdsformerne i skolen påvirket af den lektieintegrerede undervisning? Bliver lærernes og kursisterne rolle ændret når undervisningen er lektieintegreret? Hvordan er kursisternes engagement når lektierne er integreret i undervisningen? Hvordan er kursisternes læringsudbytte når lektierne er integreret i undervisningen? Bliver klasserumskulturen anderledes når lektierne er integreret i undervisningen? ii

4 Hvad er udfordringerne i den lektieintegrerede undervisning Delkonklusion Konklusion Bilag 1. Karaktergennemsnit ved eksamen Bilag 2: Spørgeguide til interviews med lærerne iii

5 Indledning - Lektiespørgsmålet i en didaktisk belysning Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen med disse. Det kan synes vanskeligt at bedømme lektier isoleret fra undervisningen som sådan, men vi ved fra praksis, at lektier kan have betydning for, hvordan mange elever og kursister oplever det at gå i skole en lærer omtalte i et interview, at lektier kunne virke som et glædesdrab. Projektet på de fem VUC er forsøger at tage udfordringen op og undersøger, hvordan lektier spiller sammen med flere andre vigtige elementer i undervisningen. Desværre har vi kun lidt forskningsbaseret viden om lektiers effekt på undervisningen, på trods af at lærere har givet lektier for i århundreder. I de sidste par år er der dog kommet flere internationale undersøgelser, der belyser lektiespørgsmålet. Her kan nævnes den newzealandske forsker John Hattie, som med sine bøger fra 2009 og 2012 har fået stor bevågenhed i pædagogiske kredse, da han forsøger at opstille en liste over, hvad der virker bedst i undervisningen. John Hattie behandler dermed i sine reviews en lang række emner, herunder lektiers effekt. Han skriver: Det generelle budskab er, at effekterne af hjemmearbejde er små og endda mindre (næsten nul) i grundskolen På den anden side burde denne opdagelse være en invitation til at ændre den måde, vi bruger hjemmearbejde i grundskolerne på, fordi hjemmearbejde, som det traditionelt er blevet anvendt (og således rapporteret i de 161 studier), ikke har været særlig effektivt i grundskolerne. Det kan være en oplagt 1

6 mulighed for skolerne til at prøve noget andet (John Hattie, 2012 s. 37) John Hattie opfordrer skoler til at lave forsøg med lektier for at gøre noget andet, end man traditionelt har gjort, når man anvendte lektierne i skolen som et element i læring. I Danmark er lektiespørgsmålet blevet aktualiseret yderligere med diskussionen af Folkeskolereformen i foråret Her var et omstridt emne spørgsmålet, om lektiecafeer skulle være obligatoriske for alle elever. Som bekendt blev lektiecafeerne gjort frivillige, og dermed mistede vi en mulighed for, at lektier blev integreret i undervisningen. Herværende projekt på de fem VUC er har forsøgt at undersøge, hvilken effekt en næsten lektieintegreret undervisning har på en fastholdelse af kursisterne, på kursisternes læringsudbytte og på lærernes didaktiske videreudvikling. Formålet har således været at give et bidrag til lektiediskussionen om, hvordan man kan gøre noget andet end at anvende lektierne traditionelt. 2

7 Fakta om projektet Baggrund for projektet I foråret 2011 gik Horsens HF & VUC, TH. LANGS HF & VUC, VUC Skive-Viborg, VUC Holstebro-Lemvig-Struer samt Herning HF og VUC sammen med støtte fra Region Midtjylland for at nedsætte et 2-årigt forsøgsprojekt med henblik på at få undersøgt, om undervisningen med integreret lektielæsning ville kunne give kursister på AVU bedre muligheder for at gennemføre deres uddannelse med et godt resultat. Igennem flere år havde lærere og ledelser kunnet konstatere et stigende fravær og en stadig stigende manglende lyst og/eller evne hos AVU-kursister til at læse lektier. Fraværet og den manglende lyst eller evne til at læse lektier gav store udfordringer i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, ligesom den havde negativt afsmittende effekt på kursisterne indbyrdes. Tønder Gymnasium havde i årene forinden kørt et forsøg med lektieinkluderende undervisning, men der var kun ringe kendskab til, hvordan lignende skoleforløb ville fungere i undervisning på AVU-niveau, hvor mange kursisterne har haft dårlige oplevelser med tidligere undervisningsforløb. Projektet skulle afdække, om lektieinkluderende undervisning kunne øge gennemførselsprocenten, mindske fraværet, højne indlæringen samt give kursisterne en bedre oplevelse af et skoleforløb. Samtidig skulle projektet afdække, hvordan lærerne oplevede at undervise i et lektieinkluderende forløb, og hvilke didaktiske og pædagogiske ændringer dette ville give. Ansøgning Lektielæsning er en udfordring for mange AVU kursister på VUC i forhold til gennemførelse. Ca. 40 % af VUC-kursisterne angiver lektiepres som begrundelse for overvejelser om frafald. Det typiske mønster er, at kursisterne kommer bagud med lektierne og derfor vælger ikke at møde op til 3

8 timerne med den konsekvens, at det faglige og sociale efterslæb på et tidspunkt bliver så stort, at uddannelsen helt opgives. Særligt kursister fra uddannelsesfremmede miljøer oplever vanskeligheder i relation til traditionel lektielæsning. Disse vanskeligheder udmønter sig også i store pædagogiske udfordringer for lærerne, idet en undervisning, der tager udgangspunkt i, at kursisterne møder forberedte frem, ikke har en optimal læringseffekt. Effekten af traditionel lektielæsning i fritiden er tvivlsom både i forhold til indfrielse af faglige mål og opbygning af studiekompetencer. Formål Projektets overordnede formål har været at fastholde VUC kursister og forbedrede læreprocesser ved pædagogisk nytænkning af næsten lektiefri undervisningsformer. Projektet har bidraget med viden om, hvordan VUC med udviklingen af næsten lektiefrie læringsrum i højere grad kan understøtte fastholdelse og gennemførelse. Der skulle udvikles pædagogisk nytænkning af undervisningsformer med udgangspunkt i, hvordan en dynamisk anvendelse af lektielæsning integreret i undervisningen kan øge kursisternes videntilegnelse, aktivitet og engagement i undervisningen og samtidig kvalificere deres almene studiekompetencer. Det traditionelle lektiearbejde skulle nytænkes i forhold til AVU-j målsætningen om kompetenceudvikling og understøtte udviklingen fra pensum- til kompetencemålstyring. Samarbejdsparter Projektet indgik en samarbejdsaftale med Flemming B. Olsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Flemming B. Olsen, som har skrevet ph.d.-projekt om lektielæsnings betydning for gymnasieelevers læreprocesser, har bidraget i projektet ud fra en forskningsmæssig baggrund, og samtidig har han virket som sparringspartner for projektets deltagere. 4

9 Projektet indgik endvidere en samarbejdsaftale med tidligere lektor Knud Rønn. Knud Rønn observerede og beskrev den lektieinkluderende undervisning hos projektets lærere samt opsamlede erfaringer, refleksioner og eksempler til brug for videndeling i og udenfor projektet. Organisering og aktører Projektet har været organiseret med en overordnet styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra Horsens HF & VUC, VUC Skive-Viborg, Herning HF & VUC TH. LANGS HF & VUC, VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Styregruppen udpegede en overordnet projektleder med ansvar fremdrift og økonomi i projektet. På hvert VUC-centre blev der etableret et lokalt projekt bestående af projektets lærere. Endelig blev der etableret faglige netværk på tværs af VUCcentrene inden for fagområderne Dansk, Engelsk og Matematik. Det viste sig hurtigt, at der ikke var basis for at etablere faglige netværk på valgfagene, da udbuddet af disse varierede for meget fra center til center. 5

10 Projektforløb Projektet blev opdelt i tre faser: I fase 1, det første undervisningsår, udviklede og gennemførte projektets lærere på tværs af VUC-centrene undervisningsforløb inden for fagområderne Dansk, Engelsk og Matematik. I fase 2, det andet undervisningsår, gennemførte og justerede projektets lærere lokalt på de enkelte VUC-centre de udviklede undervisningsforløb. I fase 3 er resultater, erfaringer og inspirationer fra projektet opsamlet og kategoriseret i form af en rapport om projektet og på hjemmesiden Endelig afholder projektet en afslutningskonference og udbreder viden fra projektet. Fase 3 forventes at strække sig ud over projektperiodens forløb. Delprojekter Hvert VUC har deltaget i projektet med sin egen tilrettelæggelse og organisering af projektet. På den måde har projektet kunnet opsamle erfaringer fra forskellige tilrettelæggelsesformer. Horsens HF & VUC Det lokale projekt betegnes som AF/Broen. Tilrettelæggelse Før kursisterne blev optaget på AF 1 /Broen, blev de testet både fagligt og socialt. Studievejledere tog fat i de kursister, som på den ene eller den anden måde faldt igennem på specielt de faglige test og visiterede dem til et mere egnet tilbud. I projektet arbejdede lærerne primært med ændringer i den didaktiske tilgang. Dertil har været tilknyttet en ekstra lærer i en del af timerne, ligesom studievejledningen har været knyttet endnu tættere til holdet, end studievejledere normalt er. Erfaringer undervejs I modsætning til projektets første år, hvor det var en eksemplarisk klasse, var det i projektets andet år en anderledes problematisk klasse. For at skabe basis for lektieinklusion blev der arbejdet med et mindfullness forløb. Klassen blev 1 AF = Almen Forberedelseseksamen 6

11 undervist med henblik på en fuld Almen Forberedelseseksamen samt et HFfag. TH. LANGS HF & VUC Det lokale projekt betegnes som Studiestart. Tilrettelæggelse Kursisterne blev ved henvendelsen til studievejledningen gjort opmærksom på, at det ordinære studiestartforløb blev til et lektiefrit forløb. Der er ikke kendskab til kursister, som er til/frameldt holdet på baggrund af dette. Fagene Dansk, Engelsk og Matematik fik tilført yderligere en time. Erfaringer undervejs Der var mange sårbare unge i projektets andet år i modsætning til det første år. Lektieprojektklassen har samtidig været en studiestartklasse, hvilket har givet nogle udfordringer hvornår er det lektieprojekt, og hvornår er det studiestart? VUC Skive-Viborg Det lokale projekt har ikke en særskilt betegnelse. Delprojektet har omfattet samtlige kursister i Viborg på F-E-D niveau. Projektet har været kendetegnet ved et løbende optag i løbet af skoleåret. Lærerne underviser samtidigt i F, E og D- stof (niveau) i hvert modul, i stedet for at trindele undervisningen inden for de gængse 3-måneders forløb (a 60 lektioner) på henholdsvis F, E og D. Der har således ikke været tale om egentlig klassedannelse i dette delprojekt. Tilrettelæggelse Kursisterne blev forlods skriftligt orienteret om, at de deltog i et næstenlektiefrit forløb. Den væsentligste forskel i forhold til ordinære hold var, at projektet inddrog værkstedstimer på en anden måde end normalt. Der har været fokus på pædagogiske måder at forholde sig til de hurtige i relation til de langsomme, bevidsthed om egen læring, forbedring af fremmøde samt styrkelse af de dygtigste uden, det er på bekostning af de andre. Erfaringer undervejs Som følge af erfaringerne fra projektets første år, blev der fokuseret på: Hvor går grænsen for "bevidsthed for egen læring" - og hvordan lærer man kursisterne selv at vurdere, hvad der skal arbejdes med - og hvordan lokaliserer man dem, der skal have meget hjælp til at strukturere arbejdet, og dem der ikke skal "overvåges? 7

12 Herning HF & VUC Det lokale projekt betegnes som Lektiefri studiestart Tilrettelæggelse Der var fra projektets start meget stor søgning til projektets ene hold både fra kursisterne selv og fra kommunal side. Holdet adskilte sig fra andre tilsvarende hold ved pligtigt fremmøde til fælles morgenmad, tvungen motion, særskilte lektielæsningstimer samt en ugentlig klassens time. Erfaringer undervejs Det blev hurtigt klar, at de særskilte lektielæsningstimer ikke kunne fastholde kursisternes opmærksomhed, og lektielæsningstimerne blev efter 3 måneder inkluderet i den normale undervisningstid, den pligtige morgenmad blev ændret til et tilbud og endelig blev klassens time og den tvungne motion afskaffet samt og timerne fordelt ud på fagene. I projektets første år tiltrak betegnelsen lektiefri næsten udelukkende ressourcesvage kursister og kursister med forskellige diagnoser som ADHD, depressioner og ordblindhed. Især de kommunale myndigheder viste endog meget stor interesse for konceptet til denne type kursister. Det medførte store sociale udfordringer i klassen og et meget højt fravær. Som følge af erfaringerne fra det første skoleår ændrede det lokale projekt betegnelse fra Lektiefri studiestart til Lektieklassen. På trods af en ændret markedsføring blev optaget i Lektieklassen også i projektets andet år domineret af kursister med forskellige diagnoser eller tidligere traumatiske oplever. I lighed med første år blev de fleste af kursisterne direkte henvist til klassen af kommunale myndigheder. VUC Holstebro-Lemvig-Struer Det lokale projekt indtrådte i projektets andet år. Projektet blev ikke annonceret som et lektieinkluderende forløb. Delprojektet er kendetegnet ved en tilrettelæggelse, der har karakter af at være enkeltfagsbaseret. Der har således ikke været tale om en egentlig klassedannelse i delprojektet. Et særligt fokusområde for det lokale projekt var at afprøve de foreløbige erfaringer, som de øvrige VUC er havde givet bidrag til i projektets første år. 8

13 Tilrettelæggelse Lektieprojektet kørte usynligt for omverden på et F-E-D niveau. Holdet bestod af både fuldtidskursister og enkeltfagskursister. Fokus var læringskompetencer og sociale kompetencer. Effekt og resultatkrav Fraværsprocent og gennemførselsprocent Det kan konstateres, at projektet ikke har opnået en forbedring på 25% i fravær og gennemførelse. Vi har ikke med nogen klar sikkerhed kunnet konstatere, at den lektieinkluderende undervisning har reduceret kursisternes fravær eller øget kursisternes gennemførelse. Derimod peger projektets undersøgelser på, at forklaringen på de høje fraværs- og frafaldsprocenter muligvis skal hentes i kursisternes sociale forhold og i deres personlige kompetencer. Oplevelse af bedre læreprocesser, øget læringseffekt og forbedret studieaktivitet Overordnet set kan vi konkluderende skelne mellem to kontekster i forbindelse med den lektieintegrerede undervisningsform: Skoleinterne kontekster (læringsprocesser) og de skoleeksterne kontekster (hjemmekontekster). Med den lektieinkluderende undervisning styrker vi de forhold, der har med læringsprocesserne i de skoleinterne kontekster at gøre, fordi der sker en samtidighed i flere af undervisningens aspekter. Det højere karaktergennemsnit i projektklasserne i forhold til referenceklasserne indikerer, at læreprocesserne i skolen kvalificeres, når undervisningen er lektieintegreret. Projektet indikerer, at kursisterne opnår en forbedret studieaktivitet, når tre forhold er opfyldt: Alle kursister får læst, arbejdsformen ændres fra at være reproduktivt orienteret til at være produktorienteret samt at kursisterne kan få hjælp under selve læringsprocessen. Alle tre forhold resulterer i en større kursistaktivitet, hvilket resulterer i et større læringsudbytte. Dette er i overensstemmelse med kursisternes gennemsnitligt højere karakterer end i referenceklasserne. 9

14 Veldokumenteret viden Projektet har samlet viden, erfaringer og inspiration på hjemmesiden som vil blive vedligeholdt i minimum to år efter dette projekts afslutning. Ekstern videndeling På nuværende tidspunkt har én af de deltagerne lærere i projektet holdt oplæg om erfaringer fra projektet hos VUC Nordjylland og Københavns VUC, ligesom hun har skrevet en artikel til magasinet Voksenuddannelse. Viden og erfaring fra projektet vil ydermere blive videreformidlet i form af workshops på Vingsted-seminaret, hvilket er et seminar, som afholdes hvert andet år i VUC-regi på Vingsted Centeret. Desuden planlægges en afslutningskonference i 1. kvartal Lærernes egen oplevelse af kompetenceudvikling Da projektet startede i 2011, blev det klart, at stort set samtlige lærere, der deltog i projektet, allerede havde undervist lektieinkluderende eller lektiefrit i flere år. Den nuværende målgruppe for AVU udfordrer en klassisk tilrettelæggelsesform, herunder lektielæsning. På spørgsmålet om kursisterne lærte mere, da de skulle læse lektier hjemme, udtrykker en af projektets lærere det således: Lektiefri undervisning har nogle kursister praktiseret i årevis, og vi lærere har så bare vænnet os til det. Dette er foregået gradvist over 5-10 år, så det er rigtig svært at afgøre, hvor stor forskellen er. Svaret kan tolkes derhen, at projektet ikke isoleret set har udviklet lærernes kompetencer. Der er snarere tale om, at lærerne igennem flere år tvunget af omstændighederne har udviklet en lektieinkluderende pædagogik, der tilgodeser AVU-kursisternes specielle behov. Kursisternes oplevelse af, at lærerne i løbet af projektet udvikler pædagogiske kompetencer og praktiserer nye læringsformer. Det har ikke været muligt at fastslå, om kursisterne har oplevet, at lærerne har udviklet pædagogiske kompetencer og praktiseret nye læringsformer, da kursisterne ikke har haft et tilsvarende sammenligningsgrundlag og dermed ikke haft tilstrækkelig baggrund til at vurdere ud fra. 10

15 Resultater Undersøgelsesdesign og metode Indledningsvis vil vi pege på det problematiske i at opstille succeskriterier for et forsøg. Ved et forsøg undersøger man om forskellige elementer eller forhold har en betydning for et specifikt felt. Man kan i vores undersøgelse spørge: Hvilken betydning har lektier for kursisters fastholdelse på uddannelsen, kursisternes læring samt lærernes didaktiske udvikling? Dermed tager man det ikke for givet, at lektier har en positiv påvirkning, men man forsøger at undersøge, om lektierne overhovedet kan siges at have en påvirkning. Når vi alligevel fastholder succeskriterierne som mål, er det fordi de er med i projektdesignet. Så for at undersøge, i hvilken udstrækning succeskriterierne for projektet er blevet opfyldt, har vi foretaget dataindsamling på begge årgange af kursister. Dataindsamlingen er foretaget både blandt involverede kursister og lærere. Datamaterialet omfatter: Statistik over kursisternes fravær, frafald og karakterer (140 kursister) Surveyundersøgelse af kursisternes oplevelser (140 kursister) Kursisternes åbne kommentarer Gruppeinterviews med kursister (5 gruppeinterviews) Observationer af undervisning (15 observationer) Interviews med lærerne (15 interviews) Skriftlige kommentarer fra lærere 11

16 Det har med dataindsamlingens omfang været hensigten at få så tyk empiri, der kan sandsynliggøre en konklusion om, i hvilken udstrækning projektet har været en succes. Som baggrund for projektet og for interviews med lærerne er der udarbejdet en begrebsafklaring af væsentlige begreber samt en interviewguide. Interviewene kan betegnes som semistrukturerede, idet samtalerne har taget udgangspunkt i på forhånd planlagte spørgsmål, men samtalerne har også bevæget sig ud over spørgsmålene, alt efter interviewets flow. Der kan forbindelse med dataindsamlingen og konklusionerne i analyserne opstilles en række generelle forbehold. Det største er, at der i den foretagne analyse, ligesom i meget anden uddannelsesforskning, er tale om irreversible forhold, idet man jo ikke først kan udsætte en gruppe kursister for en type undervisning for dernæst at udsætte den samme gruppe kursister for en anden type undervisning. Dernæst er det også vigtigt at tage forbehold for, at der er tale om forskellige typer lærere, som underviser på forskellige måder. Når vi foretager sammenligninger mellem projektklasserne og ordinære klasser ved vi f.eks. ikke, om undervisningen i de ordinære klasser også er lektiefri. Derfor vil det være frugtbart i fremtidige projekter, at der bliver foretaget mere systematiske og kontrollerede undersøgelser for dermed at øge validiteten. Men på trods af disse forbehold kan analyserne af datamaterialet give spor og sandsynliggøre nogle væsentlige resultater, der i fremtidige projekter kan studeres yderligere. Fravær, gennemførelse og karakterer Der er som bekendt et stort fravær og frafald på VUC som helhed og i særdeleshed på AVU afdelingerne. Fravær og frafald har således også været på skolernes dagsorden i lang tid, og det er ønskeligt at det bliver formindsket. Som det er nævnt andetsteds i rapporten har en stor gruppe kursister angivet 12

17 lektierne som en væsentlig grund for fravær og frafald i relation til at gennemføre en skolegang. Fravær Der skal ved gennemgangen af datagrundlaget (igen) tages nogle forbehold for opgørelsen over fravær og gennemførelsen. Et af forbeholdene er, at kursisterne kan være flyttet rundt på holdene i årets løb, så for at give et sandt billede af fravær og gennemførelse skulle man have fulgt de enkelte kursister, hvilket der ikke har været muligheder for. Et andet forbehold er, at der er store udsving i fraværet både på de enkelte faglige niveauer og mellem skolerne, hvilket vanskeliggør en generalisering. For at have et vurderingsgrundlag er projektklasserne blevet sammenlignet med referenceklasser ordinære klasser på FED-niveau. For det første kan vi se, at fraværsprocenterne generelt er høje for både projektklasserne og referenceklasserne. Det gennemsnitlige fravær ligger typisk på ca. 20%, dog med meget store udsving fra ca. 8% til ca. 30%. Det kan ikke med sikkerhed siges, at der er forskelle på fraværet i de enkelte fag og på de enkelte niveauer. Fraværet hos de kursister, der går i projektklasserne, og de kursister, der går i de ordinære klasser, kan heller ikke siges at være hverken mindre (eller mere). Med lidt god vilje kan man måske ane en tendens til, at fraværet i projektklasserne er mindre end i de ordinære klasser. Gennemførelse Kursisternes gennemførelse er relativt høj, typisk gennemfører 80% af kursisterne de tre faglige niveauer. I gennemførelsen er der ligeledes store udsving, fra ca. 30% til 100%. I sammenligningen mellem projektklasserne og de ordinære klasser kan der ikke konstateres nogen særlig forskel i kursisternes gennemførelse. Ved f.eks. at foretage en sammentælling af 13

18 gennemsnittet på gennemførelsesprocenterne på D niveau er gennemsnittet for projektklasserne på 82% og i de ordinære klasser på 78%. Karakterer Data vedrørende karakterer er de mest valide data i undersøgelsen, da karaktererne beror på opgørelser til myndighederne og er eksakte. Ved gennemgang af karakterne for kursisterne i henholdsvis projektklasserne og de ordinære klasser træder en tydelig forskel frem i de opnåede karakterer. Kursisterne i projektklasserne har gennemsnitligt fået højere karakterer i alle tre fag. Den største forskel i karakter imellem de to typer klasser ses i fagene dansk og engelsk, hvor kursisterne i projektklasserne typisk i gennemsnit scorer to karakterer højere end kursisterne i de ordinære klasser, dog med enkelte undtagelser. I matematik er forskellen mellem de to typer klasser dog mindre. Delkonklusion Fravær og gennemførelse ændres sandsynligvis ikke ved, at undervisningen bliver lektiefri. Men det er er sandsynligt, at kursisterne lærer mere i den tid de er i skole, når læringen måles gennem karakterer. Karakterne i projektklasserne ligger gennemsnitligt betragteligt højere end i de ordinære klasser. Forklaringen på den højere karakter vil i det følgende blive undersøgt gennem kursisternes udsagn. 14

19 Survey undersøgelse af kursisternes oplevelser. Vi har i skoleårene 2011/2012 og i 2012/2013 lavet to survey-undersøgelser af kursisternes oplevelser med lektiefri undervisning. Vi vil her beskrive resultaterne i den sidste undersøgelse Kan du bedst lide at lave lektierne hjemme? Jeg kan altid bedst lide at lave lektierne hjemme 5% Jeg kan aldrig lide at lave lektierne hjemme 37% Jeg kan nogle gange bedst lide at lave lektierne hjemme 58% Som det ses af diagrammet, som viser et gennemsnit af kursisternes oplevelse af, om de bedst kan lide at lave lektierne i skolen eller derhjemme, kan en tredjedel aldrig lide at lave lektierne hjemme, mens over halvdelen nogle gange bedst kan lide at lave lektierne hjemme. Diagrammet viser også, at der er en lille andel, der altid bedst kan lide at lave lektierne hjemme. Gennemsnittet dækker over store forskelle på kursisternes oplevelser på de forskellige skoler. På nogle skoler er der 60%, der aldrig kan lide at lave lektierne hjemme, men på andre skoler er der 22%. På de skoler, hvor en overvejende del af kursisterne aldrig kan lide at lave lektierne hjemme, er der tilsvarende ingen kursister, der altid bedst kan lide at lave lektierne hjemme. 15

20 Hvordan fungerer timerne, når du ikke skal læse lektier hjemme? Det fungerer slet ikke 1% Det fungerer ikke 3% Det fungerer meget godt 31% Det fungerer nogenlunde 21% Det fungerer godt 44% På spørgsmålet om, hvordan timerne fungerer, når kursisterne ikke skal læse lektier hjemme, svarer omkring ¾ af kursisterne i et gennemsnit af skolerne, at det fungerer meget godt og godt. Tallene dækker over store forskelle. Således svarer 60% af kursisterne, at timerne fungerer meget godt, mens 18% kursisterne på en anden skole svarer, at timerne fungerer meget godt. 16

21 Hvor stor betydning har det for dig, at du ikke har lektier for hjemme? Det er negativt 8% Det er positivt 63% Det betyder ikke noget 29% Over halvdelen af kursisterne oplever, i gennemsnit, at det er positivt, at de ikke har lektier for hjemme. Igen dækker tallene over betydelige forskelle skolerne imellem. Således svarer 88% af kursisterne på en af skolerne, at det har en positiv betydning, at de ikke har lektier for hjemme, mens 41% på en anden skole svarer positivt på samme spørgsmål. 17

22 Er du mere aktive i timerne, når du ikke skal læse lektier hjemme? Jeg er meget mindre aktiv 3% Jeg er mindre aktiv 7% Jeg er meget mere aktiv 24% Jeg er noget mere aktiv 34% Der er ingen forskel 32% I gennemsnit svarer sammenlagt over halvdelen af kursisterne, at de er meget mere eller noget mere aktive i timerne, når de ikke skal læse lektier hjemme. Igen dækker de gennemsnitlige tal over betydelige forskelle. Således svarer 87% af kursisterne på en af skolerne, at de er meget mere eller noget mere aktive, mens 55% af kursisterne på en anden skole svarer positivt på det samme spørgsmål. 18

23 Hvor meget betyder det for dig, at du kan få hjælp fra lærerne, når du læser lektier i skolen? Det har ingen betydning 3% Det har nogen betydning 21% Det har stor betydning 76% For ¾ af kursisterne har det stor betydning, at de kan få hjælp fra lærerne, når de læser lektier i skolen. Igen er der tale om gennemsnit, og på en af skolerne svarer 100% af kursisterne positivt på spørgsmålet, mens 50% af kursisterne på en anden skole svarer positivt på spørgsmålet. Det kan naturligvis ikke undre, at kursisterne oplever, at det betyder meget for dem, at de kan få hjælp af lærerne på skolen. Men som det kan ses nedenfor, kæder kursisterne den positive besvarelse af spørgsmålet sammen med den lektiefrie undervisning. 19

24 Er du blevet bedre til at få afleveret de skriftlige opgaver, når du ikke skal læse lektier hjemme? Jeg er blevet meget bedre 20% Jeg er blevet dårligere 11% Jeg er blevet meget dårligere 0% Jeg er blevet bedre 42% Det har ingen betydning 27% Over halvdelen (62%) af kursisterne oplever, at de enten er blevet meget bedre eller bedre til at få afleveret de skriftlige opgaver, når de ikke skal læse lektier hjemme. Igen dækker tallene over store forskelle skolerne imellem. På en skole svarer 80% af kursisterne positivt på spørgsmålet, og her er ingen negative besvarelser. På en anden skole svarer 41% positivt, og 14% svarer negativt på spørgsmålet. 20

25 Er stemningen bedre i de timer hvor du ikke har lektier for hjemme? Der er meget dårligere stemning 0% Der er dårligere stemning 3% Der er meget bedre stemning 23% Der er noget bedre stemning 32% Der er ingen forskel 42% Et flertal (55%) af kursisterne oplever, at stemningen er bedre i de timer, hvor de ikke har lektier for hjemme. Det er værd at bemærke, at der er få (3%), der oplever en dårligere stemning. Igen dækker gennemsnitstallene over forskelle. Således svarer 70% af kursisterne på en skole positivt på spørgsmålet, og ingen svarer negativt, mens 45% af kursisterne på en anden skole svarer positivt på samme spørgsmål. 21

26 Har du fået mere lyst til at gå i skole, når du ikke har lektier for? Jeg har fået meget mindre lyst 0% Jeg har fået mindre lyst 4% Jeg har fået meget mere lyst 29% Det har ingen indflydelse 36% Jeg har fået mere lyst 31% Over halvdelen (60%) af kursisterne har fået meget mere eller, at der er få (4%), der svarer negativt på spørgsmålet. På en skole svarer 76% af kursisterne positivt på spørgsmålet, og på denne skole er der ingen negative svar, mens 41% af kursisterne på en anden skole svarer positivt på samme spørgsmål. 22

27 Kommer du oftere til timerne, når du ikke skal læse lektier hjemme? Jeg møder meget mindre 0% Jeg møder mindre 1% Jeg møder meget oftere 23% Jeg møder oftere 20% Jeg møder alligevel 56% Lidt under halvdelen af kursisterne oplever, at de enten møder meget oftere eller oftere, når de ikke skal læse lektier. Igen er der forskel på skolerne. Således svarer 60% af kursisterne positivt på spørgsmålet på en af skolerne, mens 23% af kursisterne på en anden skole svarer positivt på spørgsmålet. 23

28 Oplever du forskel mellem den undervisning, hvor lektien er integreret og den undervisning, hvor lektierne ikke er integreret? Ja, forklar hvordan 39% Nej 61% Lidt over en tredjedel oplever, at der forskel mellem den undervisning, hvor lektien er integreret, og den undervisning, hvor lektierne ikke er integreret. På en skole svar 53% af kursisterne positivt på spørgsmålet. På en anden skole svarer 18% af kursisterne positivt på spørgsmålet. Delkonklusion Ikke overraskende kan vi først og fremmest konkludere, at der er stor forskel på, hvordan kursisterne på de forskellige skoler oplever den lektiefrie undervisning. På nogle skoler er der en udpræget positiv oplevelse hos kursisterne, og på andre skoler er den positive oplevelsen af den lektiefrie undervisning ikke lige så udpræget. Når vi alligevel undersøger kursisternes oplevelser på tværs af skolerne, er begrundelsen, at vi ønsker at få et generelt billede, for at kunne forstå, hvad begrundelserne kan være for kursisternes oplevelser. 24

29 Vi kan opstille besvarelserne i to typer: De besvarelser, der vedrører kursisternes overordnede indstilling til den lektiefrie undervisning, og de besvarelser, der vedrører kursisternes oplevelser af, hvordan den lektiefrie undervisning påvirker aktiviteten og engagementet i undervisningssituationen. Når vi ser på kursisternes overordnede indstilling til den lektieintegrerede undervisning, giver survey-undersøgelsen et billede af, at det har stor betydning, at lektierne er integreret i undervisningen, og at kursisterne får en større lyst til at komme i skole. Den lektieintegrerede undervisning resulterer desuden også, i mindre omfang, i, at kursisterne kommer oftere i skole, når lektierne er integreret i undervisningen. Den lektieintegrerede undervisning påvirker tilsyneladende kun i mindre grad på et øget fremmøde, hvilket også kunne konstateres i den statistiske opgørelse af fremmøde og gennemførelse. Når vi ser på kursisternes oplevelser af, hvordan den lektiefrie undervisning påvirker aktiviteten og engagementet i undervisningen, giver surveyundersøgelsen et billede af, at det har stor betydning, at kursisterne i den lektieintegrerede undervisning kan få hjælp af læreren i undervisningssituationen, og at stemningen i undervisningen bliver bedre, når lektierne er integrerede. Desuden tyder besvarelserne også på, at kursisterne oplever, at de oftere afleverer skriftlige opgaver. Kursisterne oplever dog kun i mindre grad, at der er stor forskel på undervisningen, når lektierne er integrerede, og når de ikke er. Men her må der tages det forbehold, at det ikke fremgår af besvarelserne, hvad kursisterne opfatter som undervisning. Kursisternes opfattelse af forskellen i undervisningen vil vi undersøge nærmere ved at se på kursisternes kommentarer. 25

30 Kommentarer fra kursisterne Til to af spørgsmålene i survey-undersøgelserne har vi bedt kursisterne om at skrive kommentarer til to spørgsmål: Forklar forskellen mellem den undervisning, hvor lektien er integreret, og den undervisning, hvor lektierne ikke er integreret. og Vil du anbefale dine venner at gå på et skoleforløb, hvor lektier er en integreret del af undervisningen? Vi vil nedenfor citere kursisternes udsagn. For overskuelighedens skyld har vi har opdelt udsagnene i de positive og i de skeptiske udsagn på hvert af spørgsmålene. Forklar forskellen mellem den undervisning, hvor lektien er integreret og den undervisning, hvor lektierne ikke er integreret. De positive udsagn Ja, for i dansk og engelsk laver jeg noget, fordi jeg kan få hjælp af lærerne. Men i matematik laver jeg ikke noget, for jeg kan ikke finde ud af det alene.. Man har mere stress på i hverdagen, hvis man lige skal huske sine lektier. Jeg kan mærke, jeg har fået mere fritid. Vi har undgået, at folk ikke har læst hjemme. Og det har gjort, at næsten alle er med. Med lektien integreret følger jeg mere ansvar for min undervisning. 26

31 Fordi lektierne hjælper kursisterne til at lære meget mere og forberede sig i det enkelte fag. Folk er bedre med i timerne Der er flere, der ikke har lavet deres lektier, og undervisningen kommer bagud, for man skal vente på andre. Vi laver meget mere og er meget mere aktiv i timerne. Det bliver vi nødt til, for de lektier, vi ikke har for derhjemme, skal ind i undervisningen. Man får hjælp af lærerne Er ikke god til at få læst lektier hjemme.. Forskellen er, at man vil gerne komme i skole. I den undervisning, hvor lektierne er integreret, er flere elever med i undervisningen. Det giver en mere lettet hverdag, som gør det meget mere behageligt at gå i skole. Jeg tror også, det hæver mit karaktergennemsnit. 27

32 Folk gider ikke at komme i skole, hvis de har lektier for, fordi de ikke gider at høre på, at lærerne skælder ud. Jeg føler, at jeg har mere overskud til timerene, når jeg ikke skal bruge næsten alt min fritid på at lave lektier. Forskellen er, at man føler sig fri, og man har lyst til komme i skole, men det kommer an på, hvor meget god forklaring man få i timerne. Det gør det hele nemmere, når vi laver lektier på skolen. Fordi jeg glemmer tit afleveringer, og jeg kan slet ikke lave matematiklektier. Jeg skal altid have hjælp når det gælder matematik. Og jeg kan godt lide at træne efter skoletid. Jeg har mere overskud i timerne, når jeg ikke skal lave lektierne derhjemme Jeg er helt færdig, når jeg kommer hjem fra skole, så jeg kan slet ikke koncentrere mig, når jeg skal lave lektierne. Derfor er det så rart her, man skal ikke frygte at komme i skole dagen efter, hvis man ikke har fået lavet sine lektier lige som i folkeskolen. Når du har timer, hvor der er lektier med i, er det nemmere, da man kan få hjælp til de ting, man har. 28

33 De skeptiske udsagn Det hjælper mig meget at have mere styr på undervisningsprocessen ved at gennemgå emner selv der hjemme. Med nogen lektier er det lidt, som om de bliver glemt, når man har lektiefri. Vi skulle f.eks læse Ondskab. Jeg var den eneste ud af en hel klasse på 25, der havde læst den, fordi vi skulle have 3 måneder til at læse den i.. fordi uh ha, det er jo lektiefri, så vi skal da ikke lave noget hjemme.. lektiefri er en super fed ting, hvis folk rent faktisk så også laver de ting, de skal, når vi så endelig får noget for, vi skal lave hjemme. Når jeg tænker tilbage på folkeskolen, så var der flere, der mødte op til undervisningen, end der er her, hvor det er lektiefri. Jeg har prøvet flere gange, hvor vi møder op og kun er 15 eller mindre i klassen. Jeg synes ikke, man er large nok med hensyn til ens fraværsprocent, før man ryger ud. Jeg er selv megaseriøs i skolen og synes, det er så træls at sidde i en klasse, hvor langt over halvdelen er pisse useriøse. Jeg synes ikke helt, at lektietimerne bruger så optimalt, som de burde. Det bliver ikke taget særligt seriøst. Så der bliver nok ikke lavet så meget, som der burde. Jeg synes bare, at det er meget bedre at få lektier for. Så man kan forberede sig på det, der skal ske i skolen.. 29

34 Vil du anbefale dine venner at gå på et skoleforløb, hvor lektier er en integreret del af undervisningen? De positive udsagn. Fordi du får alt den hjælp, du har brug for. Jeg kan mærke, jeg har fået mere fritid til at være sammen med familie og venner. Selvfølgelig kan man ikke undgå, at man ikke får lektier for, men det er også okay, når man ikke har det ret tit. Fordi de perioder, hvor der kan være meget læsning, kan gøre det svært for mange. På den anden side kan der nås mere i timerne, hvis man har læst hjemmefra. Til gengæld kræver det også, at alle har læst/lavet lektier, ellers kan det godt ødelægge det for de andre. Mange har svært ved at lave deres lektier derhjemme. Ofte gider man ikke, men også fordi tiden ofte ikke er til det. Så jeg har været meget glad for, at vi lavede lektierne i timerne. Ved ikke hvorfor, men det virker bare bedre uden lektier. Det kan hjælpe dem at have mere forståelse i undervisning og blive bedre i skolen 30

35 Fordi at man har mulighed for at få kyndig hjælp til forskellige fag af lærerne. Godt koncept. Det er nemmere at lave lektier i skolen, fordi man hele tiden har en lærer i nærheden, hvis man får brug for hjælp, og så bruger man ikke alt sin fritid på lektier Da der god støtte til det, man har brug for. For mig har det gjort meget, at det er lektiefri, da jeg aldrig har været god til at få lavet mine lektier. Synes det er megafedt, at jeg kan få hjælp, fordi jeg ikke sidder hjemme.. Jeg synes, det er godt, at man får mere hjælp af lærerne her på skolen. Så derfor Hvis man har svært ved at få sig selv til at lave lektier, er det bedre, hvis man laver dem i skolen Jeg har lært utrolig meget på 2 år. I xxx synes, jeg har fantastiske lærere, men jeg har villet det fra starten og har virkelig arbejdet hårdt. Så hvis man virkelig vil lære noget, så kan man gå her. Men jeg synes også, man kan mærke, at der er mange, der går her for at få deres SU. Og de har en rigtig høj fraværsprocent, og der synes jeg, man burde være mere large på AVU holdene. 31

36 Det er dejligt, at man ikke skal bruge tid på lektier hjemme. Man kan have arbejde. Der er meget mere fritid Man får meget mere motivation til at lave sine opgaver Når man går i skole så mange timer, og man har job osv. er det en befrielse, at man ikke skal sidde de hjemme i flere timer og lave lektier. Det er en stor hjælp. ja, hvis jeg ved, at vedkommende har svært ved at lave lektier, men alligevel vil tage det seriøst. Det kunne være, de synes, det var nemmere at gå et sted, hvor de ikke skulle lave lektier. Fordi mange af mine venner kan ikke læse lektier derhjemme selv, da de ikke får den nødvendige hjælp, og det kan de få ved, at der ikke er lektier derhjemme. Ingen stress i hverdagen! 32

37 Gode muligheder for hjælp. Ingen dårlige undskyldninger for at ikke have afleveret. Ingen dårlig samvittighed, hvis man nu ikke har afleveret og skal møde op. Der er hjælp at hente fra lærerne Man kan få masser af hjælp fra lærerne. Fordi det er godt, at man lære det hele i skolen. Fordi, hvis man har det svært, giver det mere overskud at vide, at når man har fri, så har man altså fri. Ikke noget med masser af lektier hjemme, men man har mulighed for at koble af, når man forlader skolen. Fordi man ikke bliver skoletræt. Fordi så stresser man ikke hjemme, og man får den hjælp, man behøver, af dygtige lærere. 33

38 Det har været det bedste skoleår for mig i forhold til førhen, hvor jeg altid fik lektier for hjemme, fordi jeg ikke lavede dem. Jeg tror alle vil have det bedre med at få mere hjælp til lektier i skoletiden og dermed undgå lektier efter skol, og det giver bare et bedre forhold til skolen. Ja fordi det giver mere ro i hovedet, og så er det rart, at man ved at man kan slappe af derhjemme og nå det, man skal nå derhjemme. Lektiefri giver mere fritid Både Ja og nej, for det også godt nogen gang at lave lektier. Fordi det er bedre.. man er ikke nær så stresset, som man er, når man har lektier for. og vi lærer lige så meget, når vi ingen lektier har for. Synes at det er en god ting, at man ikke har lektier for. Man er altid med i timerne. Ingen kommer, som ikke har lavet lektier. Fordi det er nogle gode lærere, og man lærer en masse. Fordi hvis man er ikke god til at lave lektier, eller har man ikke så meget fritid, så er lektieklassen perfekt for dem 34

39 Det er en lettere måde at komme i gang med tingene og give sig selv et ekstra skub. Hvis man evt. ikke har gået i skole nogle år, så er tilbuddet om lektiefri klasse en rigtig god ide, da man ikke skal til at tænke på, at man både lige skal til at lære igen og lave lektier Det giver meget overskud. Fordi mit avu-år har hjulpet mig utrolig meget, mere end jeg havde forventet. Og jeg ved, at enhver ville få gavn af at tage sådan et år, som jeg har haft, med de fantastiske lærere xxx Fordi det er en god skole, og nogle dejlige og rare lærere, som er gode til at støtte en. Jeg vil helt klart anbefale at gå i en klasse, hvor du laver lektier i skolen, for dem, der ikke bryder sig om at lave lektier, ligesom mig selv. Det gør det hele lidt nemmere, synes jeg, Og så kan du holde helt fri, når du har fri, ligesom et almindeligt arbejde. Jeg er en af de typer, der vil have fri, når man har fri, og ikke skal hjem bagefter skole og bruge flere timer på at lave lektier, for jeg ved, at jeg ikke får dem lavet. Ja, hvis de er trætte af lektier, så vil jeg helt sikkert. 35

40 Dem, der siger, skole kun er lektier, burde prøve det her.. Fordi man får tid til meget andet. Man skal ikke tænke på skolen, når man får fri. Det er dejligt! Ja, hvis de har brug for det. Det kunne hjælpe dem at lære De skeptiske udsagn. Fordi det er store hjælp for elever at lave lektier, og eleverne bliver selvstændige. Fordi lektierne hjælper til at lære meget og forbedre sig. Jeg synes, man lærer tingene mere grundigt, når man lærer det hjemme Det har for mig ikke nogen betydning, om det er det ene eller det andet, så det bliver lidt svært at anbefale noget frem for andet. Jeg vil ikke anbefale mine venner at gå på skolen. FORDI, jeg føler ikke, at jeg lærer noget, når jeg ikke har lektier for. Man skal også skulle kunne finde ud af, at man kan lave lektier derhjemme. 36

41 Nej, der skal være noget at lave hjemme. Jeg synes det vigtig at have noget at lave der hjemme. Jeg mener det er vigtigt, at man også arbejder selvstændigt uden at have en lærer ved sig. Tror man lærer mere af lektier hjemme Lektietimerne bliver ikke brugt til lektier af de fleste, og der er meget larm. Jeg føler, at man ikke rigtig lærer noget ekstra, når der ikke er lektier. Lektierne plejer at hjælpe en mere, når det er man sidder derhjemme og gerne vil lave noget ekstra. Der er mange, der ikke laver lektier, så man skal vente på de andre hele tiden. Meget larm. Der er ikke så meget forskel, man får alligevel lektier, man skal lave derhjemme, ikke så mange, men alligevel.. 37

42 Nej, fordi jeg synes, man skal have noget og lave det hjemme efter skole. Vi er for meget sammen. Delkonklusion Kursisternes forklaring i survey-undersøgelsen kan inddeles i to overordnede typer: De forklaringer, der er positive, og de forklaringer, der er skeptiske. De forklaringer, der er positive over for den lektieintegrerede undervisning, lægger vægt på den større lyst til skolen, et øget engagement og aktivitet i undervisningen, en større hjælp i læringsprocessen, et øget overskud i hverdagen og et større udbytte af undervisningen. De forklaringer, der er skeptiske over for den lektieintegrerede undervisning, lægger vægt på, at seriøsiteten er mindre, at forberedelsen til timerne er grundigere, når lektierne ikke er integrerede, at lektierne hjemme øger selvstændigheden, og at man med lektierne hjemme kan lave noget ekstra. For at forstå kursisternes forklaringer i survey-undersøgelsen mere udtømmende, har vi foretaget gruppeinterviews. 38

43 Interviews med kursisterne 2012 og 2013 Bliver lysten til at gå i skole større når undervisningen er lektiefri? Som vi så i survey-undersøgelsen, er der en stor andel af kursisterne, der synes, at det er rart ikke at have lektier for. Det har overordnet set flere årsager. En af årsagerne er forholdet til skolen som institution: Det kan godt være, at jeg ikke er blevet bedre, men jeg har fået det bedre med skolen En anden årsag er lærerens hjælp og støtte i læringssituationen: Jeg synes, at jeg får meget hjælp, man får flere forklaringer, man kan bare spørge Den støtte, man føler sig ikke presset Jeg kommer mere til undervisningen. Jeg glemte lektierne i folkeskolen. Jeg kunne ikke få hjælp hjemme. Nu får jeg den. En tredje årsag er, at samvittigheden ikke tynges: Ikke dårlig samvittighed, man har mere tid til noget andet. 39

44 En fjerde årsag er, at når kursisterne har fri, har de fri. Interviewet underbygger kursisternes positive forklaringer i surveyundersøgelsen, som lagde vægt på både forhold, som vedrører kursisternes overordnede indstilling til skolen, og til de forhold, der vedrører undervisningen og læringsprocessen. Bliver der mindre forsømmelser og bliver gennemførelsen større når undervisningen er lektiefri? Der er i materialet en del udsagn om, at kursisterne møder mere op til undervisningen, i hvert fald i forhold til, hvad de gjorde i folkeskolen: Jeg er dukket mere op til timerne, end jeg gjorde i folkeskolen. Jeg kan få hjælp på skolen. Her forklarer lærerne mere om, hvad der skal foregå, hvad det går ud på. Men, som vi ser i survey-undersøgelsen, mener en del kursister ikke, at den lektiefrie undervisning mindsker deres fravær på trods af deres øgede lyst til at komme i skole. Forklaringen er bl.a., at de synes, det er svært at være på skolen i lang tid, fra kl. 8 til kl.15. Opfattelserne hos kursisterne skal ses i lyset af, som vi ser i statistikken over kursisterne i projektklassen, at kursisterne tilsyneladende ikke har haft et mindre fravær og højere gennemførelse end kursisterne i de ordinære klasser. 40

45 Har den lektiefri undervisning indflydelse på arbejdsformerne i skolen? Gruppearbejdsformen lider ofte en krank skæbne i meget undervisning, idet kursister i undervisningen ofte har lavet lektier meget forskelligt og i en del tilfælde har undladt at lave dem. Det går i sådanne tilfælde ud over det arbejde, kursisterne skal foretage i grupper. Nogenlunde enslydende opfattelser udtrykker dette problem: Jeg har været dårlig i folkeskolen. Fik ikke lavet lektier, fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Så ingen ville have mig med i deres gruppe. I folkeskolen kunne man blive udelukket. I gruppearbejde ville andre ikke arbejde sammen med en, hvis man ikke havde læst. Her er det anderledes. Det er lettere at komme i gruppe med folk. I folkeskolen ville man ikke være sammen med dem, der ikke havde lavet lektier, men sådan er det ikke her. Man er mere lige i arbejdet, det kommer ikke til at hænge på én, hvis de andre ikke har lavet lektier. Men sådan er det ikke nu. I interviewene fokuserer kursisterne på, at de blev ekskluderet fra gruppen, hvis de ikke havde lavet lektier, i andre tilfælde udtrykker kursisterne, at gruppearbejdet har en tilbøjelighed til at skabe en ulighed i arbejdsbyrden, når det hviler på, at eleverne skulle have lavet lektier. Flere andre kursister udtrykker tilsvarende synspunkter. 41

46 Den lektiefrie undervisning kan sandsynligvis opkvalificere gruppearbejdet, idet kursisterne møder arbejdet i gruppen med ens forberedelse, om end med forskellige faglige kundskaber. Bliver engagementet større når undervisningen er lektiefri? En betragtelig del af kursisterne svarede i survey-undersøgelsen, at deres aktivitet blev øget, når lektierne er integreret i undervisningen. I interviewene udtrykker mange kursister samme opfattelse og svarer på spørgsmålet, om de er blevet mere aktive, når undervisningen er lektiefri: Helt klart for mig. Med hjemmearbejde går jeg ned så har jeg svært ved at forstå, hvad lærerne siger. Jeg er blevet mere aktiv i år. Om det er lærerne eller undervisningsformen, ved jeg ikke. Men jeg har haft et godt år. Folk er mere aktive, fordi man ikke har lektier for, vi er mere lige, og man tør række hånden op. Årsagerne til en øget aktivitet kan forstås ved, at lektierne kan lægge et pres på kursisterne og gøre dem usikre på, om de har forstået lektierne fyldestgørende. Dette pres og denne usikkerhed bliver reduceret i undervisningssituationen, når lektierne er integreret. Hvordan påvirker den lektiefrie undervisning klasserumskulturen? Samlet set tyder flere forhold på, at den lektiefri undervisning giver et bedre arbejdsklima og en bedre klasserumskultur, fordi kursisterne møder 42