Evaluering af Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Januar 2016

Transkript

1 Evaluering af Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Januar 2016

2 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Evaluering af Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Januar 2016 Udarbejdet af: Bahram Dehghan Energibyen Frederikshavn Kommune Layout: Hanne Lund Ejendomscenteret, Grafik Frederikshavn Kommune I samarbejde med: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik & Miljø, Natur & Miljø Frederikshavn Kommune, Ejendomscenteret El-forsyningsselskaber i Frederikshavn Kommune Varme- og kraftvarmeværker i Frederikshavn Kommune Almene boligorganisationer i kommunen Frederikshavn Forsyning A/S 2

3 Indhold Forord 4-5 Resumé 6 Status på organisering 7 Opgørelse af kommunens energiproduktion og energiforbrug pr. dec Status på energibesparelser, energioptimering og integration af vedvarende energiproduktion pr. dec Evalueringens resultater 15 Skema 1, reviderede handlingsplaner pr. dec Korrigerende handlinger 18 Konklusion 19 3

4 Forord I 2014 udarbejdede Energibyen Frederikshavn Kommune Masterplan for 100% overgang til vedvarende energi 2030 for kommunen som geografisk grænse. Handlingsplanen blev efterfølgende vedtaget af kommunens Plan-og Miljøudvalg samt Økonomiudvalg. I december 2014 vedtog Frederikshavn Byråd enstemmigt Masterplanen med det krav, at planen skulle evalueres årligt og resultaterne skulle indberettes til kommunens Plan- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Frederikshavn Byråd. Udarbejdelse af Masterplan for 100% vedvarende energi 2030 har til hensigt at understøtte intentionen bag Kommunalbestyrelsens energi- vækstspor, idet planen indeholder konkrete bud på, hvordan visionen for kommunale energi-vækstspor kan indfries. Essensen i Handlingsplanen er, at skabe aktivitet, fremdrift og resultater på følgende indsatsområder: At understøtte vækst og øget beskæftigelse inden for det grønne område, og at videreudvikle kompetencer inden for vedvarende energiteknologier hos lokale erhvervsvirksomheder. At fortrænge fossilt energiforbrug og erstatte med vedvarende energi i kommunen. At nedbringe energiforbruget i alle sektorer i kommunen ved at fremme energibesparende foranstaltninger og optimal energianvendelse. 4

5 I forbindelse med evalueringsprocessen har Energibyens rolle været at opsamle relevant data, analysearbejde, sammenfatning og udarbejdelse af evalueringsrapporten i overensstemmelse med det ansvar, som Energibyen er pålagt, jævnfør handlingsplanens afsnit 8.1. Evalueringsrapporten er resultatet af denne undersøgelse. Denne redegørelse har til formål at imødekomme kommunalbestyrelsens krav til evaluering et år efter planens vedtagelse. At evalueringsrapporten er udarbejdet i første kvartal 2016 skyldes, at alt relevant energidata for det foregående år bliver udarbejdet i første kvartal i det efterfølgende år, inden det bliver tilgængeligt. Energibyen vil gerne takke følgende organisationer, som har bidraget med data til udarbejdelse af evalueringsrapporten: - Energistyrelsen - Center for Teknik og Miljø, Frederikshavn Kommune - HMN-Naturgas - Frederikshavn Forsyning A/S - ENERGINORD - LandboNord - Erhvervshus Nord - Fjernvarmeværker i Frederikshavn Kommune - Frederikshavn Boligforening - Boligforeningen Vesterport Bahram Dehghan Energibyen Frederikshavn Kommune Marts

6 Resumé Energibyens har foretaget første års evaluering af Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 Evalueringsprocessen gør status på handlingsplanerne i den oprindelige Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 og som udgangspunkt gør rede for fremdrift i fire væsentlige indsatsområder: 1. Organisering 2. Energibesparelser og effektiv energianvendelse 3. Fremme af vedvarende energi 4. Nedbringelse af CO2-udledning 1. ORGANISERING Udvikling af intern og ekstern organisering, status på fremdrift og synliggørelse af resultater på dette område er nærmere beskrevet i afsnittet status på organisering. 2. ENERGIBESPARELSER OG EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE Undersøgelsen viser, at der i perioden er i Frederikshavn kommune som geografisk grænse gennemført energibesparelser på 151,34 GWh, svarende til 5,8% af kommunens samlede energiforbrug i referenceåret FREMME AF VEDVARENDE ENERGI Undersøgelsen viser tillige, at andelen af vedvarende energi i Frederikshavn kommune i perioden er steget fra 479,5 GWh, svarende til 18,3% af det samlede energiforbrug i referenceåret til 712 GWh, svarende til 27,5% af energibruget i december af NEDBRINGELSE AF CO2-UDLEDNING Desuden viser undersøgelsen, at kommunens CO2-udledning er reduceret fra 16,73 kiloton, svarende til 3,0% det samlede CO2-udledning i referenceåret til i 2010 til 82,5 kiloton, svarende til 15,9% i Kommunens nedsættelse af CO2-udledning er en naturlig følge af gennemførte energibesparelser og øget andel af vedvarende energi, herunder omlægning af transportsektorens fossile energiforbrug til vedvarende energi. 6

7 Status på organisering Handlingsplanens afsnit 8 omtaler vigtigheden af etablering af en intern og en ekstern organisation og indbyrdes samarbejde og koordinering mellem disse. For at sikre, at der sker en løbende opfølgning på initiativer, som er omtalt i kapitel 9, indsatsområder, bør FREDE- RIKSHAVN KOMMUNE etablere et tværgående kommunalt samarbejde og en projektorganisation, som også samarbejder med eksterne partnere i energi- og byggesektoren såsom forsyningsvirksomheder, energiproducenter, erhvervsvirksomheder, almene boligforeninger med flere. Ovenstående grupper arbejder sammen med henblik på at fastsætte nærmere planer for de konkrete tiltag og udpeger relevante ressource-personer og samarbejdspartnere mv. For at opnå de bedst mulige resultater af projektgruppernes arbejde, vil en fælles vision og målsætning for fremtidens energi i kommunen være helt essentiel. 1A.1: INTERN ORGANISERING 2015 Efter at Handlingsplanen var politisk vedtaget indledte Energibyen dialog med relevante dele af den kommunale organisation, hvis virke har betydning for handlingsplanen. Som myndighed står den kommunale Center for Teknik og Miljø for langt hovedparten af kommunal energiplanlægning og er dermed en vigtig rollespiller. I løbet af 2015 etablerede Energibyen en intern arbejdsgruppe bestående af følgende kommunale instanser: Center for Teknik og Miljø Ejendomscenteret Indkøbscentret Udvikling og Erhverv Den interne arbejdsgruppe mødes med jævne mellemrum for at sikre Handlingsplanens opdatering og fremdrift. 1A.2: INTERN ORGANISERING 2016 Den Interne arbejdsgruppes opgave i 2016 bliver, at definere rollefordeling, systemvedligehold og konkrete leverancer indbyrdes i gruppen. Dette sker bl.a. ved at skabe yderligere ejerskab til Handlingsplanen. Vigtigt er, at den interne organisering har direktionens og ledelsens opmærksomhed og fortsatte støtte. I 2016 har Energibyen derfor tilrettelagt følgende aktiviteter for at understøtte den interne organisering: Møder med den kommunale direktion Møder med den kommunale Chefgruppe Informationsmøder for kommunale medarbejdere 1B.1: EKSTERN ORGANISERING 2015 På lige fod med aktiviteter for etablering af intern organisation, arbejdede Energibyen I 2015 målrettet på at initiere etablering af en ekstern organisation iblandt nøgleaktører i det liberale erhvervsliv. I 2015 lykkedes det Energibyen at etablere følgende erhvervs-arbejdsgrupper i forskellige sektorer: Bank-gruppen 1) Ejendomsmægler gruppen 2) Tre håndværker kontaktgrupper i kommunens tre største byer 3) Håndværkergruppen Knivholt (Energisti-håndværkergruppen) Energirådgiver-gruppen Almene boligorganisationer Den kollektive transport, NT Landbo-Nord Erhvervshus Nord 1) Med undtagelse af Nordea Bank og Dronninglund Sparekasse, deltager øvrige banker og pengeinstitutter i denne gruppe 2) Ejendomsmægler-gruppen omfatter firmaerne Home, Nybolig, EDC, Calundan, Realmæglerne og Skagen Mægleren. 3) Der er etableret tre håndværkerkontaktgrupper i hhv. Skagen, Frederikshavn og Sæby, hvor gruppen i Frederikshavn dækker også håndværkerne i Strandby, gruppen i Skagen dækker Ålbæk og gruppen Sæby dækker håndværkerne i Østervrå. 7

8 1B.2: EKSTERN ORGANISERING 2016 Energibyen ønsker at initiere målrettet indsats på videreudvikling af de eksterne arbejdsgrupper. I 2016 er der derfor sat særlig fokus på samarbejdet med Erhvervshus Nord, som allerede har en ledende rolle for videreudvikling af den eksterne organisation og styrkelse af denne. P.t. er repræsentanter fra Frederikshavn Kommune, Erhvervshus Nords direktion og Energibyen i færd med at definere konkrete retningslinjer for forpligtigende samarbejde mellem Erhvervshus Nord og Energibyen. I 2016 skal Erhvervshus Nord og Energibyen ligeledes arbejdes på: Videreudvikling af de under pkt. 1B nævnte grupper Granskning af samarbejdsopgaver, som har direkte relation til vækstsporet Energi Forventningsafstemning, rollefordeling og planlægning af konkrete handlinger i forhold til opgaveløsninger på energi-vækstsporet. Det er ligeledes vigtigt at kommunens borgere bliver involveret i Energibyens anliggender, for at sikre momentum i en bottom-up proces med borgerne som et vigtigt led i værdikæden. Borgernes forståelse og opbakning til/deltagelse i kommunens arbejde med omlægning til vedvarende energi er af stor betydning for Energibyens succes. I 2016 agter Energibyen at etablere en borgergruppe ved navn Min Energiby med repræsentanter fra borgere fra Skagen i Nord til Voerså i syd. Oprettelse af borgergruppen sker i overensstemmelse med anbefalingen i handlingsplanens afsnit

9 Opgørelse af kommunens energiproduktion og energiforbrug i perioden Frederikshavn Kommune valgte at følge Energistyrelsen retningslinjer for energikortlægning med året 2010 som reference år. En kortlægning af kommunens samlede energiforbrug viste, at Frederikshavn kommune som geografisk grænse havde et samlet energiforbrug på GWh/ år, inklusiv energiforbrug til transport, svarende til en årlig CO2-udledning på 547 kiloton pr. år. Med et indbyggertal på i 2010, kunne kommunens nøgletal for CO2-udledning beregnes til 8,8 ton pr. indbygger. SKEMAET HER ANGIVER KOMMUNENS BRUTTOENERGIFORBRUG I 2010, FORDELT PÅ BRÆNDSELSTYPER: Bruttoenergiforbrug, fordelt på brændsler GWh/år Kiloton CO2/år Lokal biomassepotentiale GWh/år El-import 218, Kul 0, Naturgas og LPG 1.121, Fuelolie 6, Brændselsolie/diesel 468, Benzin/JP1 323, Affald, ikke bionedbrydeligt 53, Affald, bionedbrydeligt 75, Biomasse 213, Vindenergi 84, Biogas 20, Solenergi 5, Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0, I alt: 2.593,

10 ANDELEN AF VEDVARENDE ENERGIPRODUKTION I 2010 Andelen af vedvarende energi i Frederikshavn kommune er i referenceåret 2010 kortlagt til 479,45 GWh/år, svarende til 18,3% af kommunens samlede energiforbrug. Skemaet til højre angiver kommunens vedvarende energiproduktion i 2010, fordelt på energikilder. Vedvarende energiressource GWh Affald, ikke bionedbrydeligt 53,056 Affald, bionedbrydeligt 75,83 Biomasse* 213,89 Vindenergi 98,61 Biogas 20,83 Solenergi** 11,68 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0,55 Vedvarende el-import 5,0 I alt: 479,45 *Kommunens forbrug af biomasse er kortlagt til 213,89 GWh og omfatter energiproduktion, som er baseret på halm på 38,33 GWh, biobrændstoffer og energiafgrøder på 3,61 GWh, Brænde og træflis på 107,5 GWh samt træpiller og træaffald på 64,45 GWh ** Produktion, baseret på solenergi er opgjort på baggrund af produktionsdata fra 2010 og Kommunens samlede energiforbrug på 2.593,62 GWh/år indeholder også kommunens andel af fossilt energiforbrug til flytransport, togtransport og skibsfart, som tilsammen er kortlagt til 144,68 GWh/ år, svarende til ca. 5,6% af det samlede energiforbrug. Kortlagt energi niveau 2010 GWh/år Kortlagt fossilt energiforbrug ,62 Andelen af forbrug til tog, fly og skibsfart - 144,68 Eksisterende VE-produktion - 479,45 Grundag for energiplanlægning i ,49 CO2-udledningen som følge af statens tildeling af energiforbrug til togdrift, flytransport og skibsfart figurerer fortsat i kommunens samlede CO2-udledning, selv om Frederikshavn kommune reelt ikke har indflydelse på reduktion af CO2-udledning eller omlægning af disse anvendelsesområders fossile forbrug til vedvarende energi. Ved at fratrække energiforbrug til togdrift, flytransport og skibsfart samt mængden af den eksisterende VE-produktion kan mængden af det fossile energiforbrug, for hvilket Frederikshavn Kommune kan udarbejde handlingsplan for, beregnes som følger: Figur 1 illustrerer fordeling af brutto energiforbruget i 2010, fordelt på vedvarende og fossile brændsler. Figur 1 Vedvarende energi 18% Fossile brændsler 82% 10

11 Af Handlingsplanens skema 1 på side 16 fremgår det, at Frederikshavn kommune pr. november 2013 har opnået nedenstående resultater på følgende indsatsområder i forhold til referenceåret 2010: Indsatsområde Resultater % Energibesparelser 42,723 GWh + 1,6 * Produktion af vedvarende energi 34,7 GWh +19,8 ** CO2-besparelse ton -3,0 *** *) Volumen af energibesparelser i perioden svarer til 1,6% af kommunens samlede bruttoenergiforbrug i **) Volumen af Vedvarende energi i perioden svarer til 19,8% af kommunens samlede bruttoenergiforbrug i ***) Volumen af C0 2 -reduktion i perioden svarer til 3% af kommunens samlede CO 2 udledning i Figur 2 Energibesparelser 1,6% Vedvarende energi 19,8% Fossile brændsler 80,2% 11

12 Status på energibesparelser, energioptimering og integration af VE produktion dec STATUS PÅ ENERGIBESPARELSER I forbindelse med evaluering af handlingsplanen er der foretaget en kortlægning af energieffektivisering og energibesparelsesaktiviteter i Frederikshavn kommune som geografisk grænse. Mængden af energibesparelser pr. december 2015 er opgjort i skemaet til højre. Energibesparelser pr. periode GWh % af forbrug (niveau 2010) ,72 1, ,21 3, ,41 1,1 I alt: 151,34 5,8 Figur 3 UDVIKLING I ENERGIBESPARELSER GWh , , , År STATUS PÅ INTEGRATION AF VEDVARENDE ENERGI Opdatering af kortlægning af produceret vedvarende energi i Frederikshavn kommune som geografisk grænse pr. december 2015 viser følgende udvikling i produktion af vedvarende energi. Opgørelsen er angivet i skemaet til højre. Produktion af vedvarende energi pr. periode GWh % af forbrug (niveau 2010) ,15 19, ,79 4,7 Øget bidrag af VE i kommunens el-import * 76,07 2,93 I alt: 712,0 27,45 * Energistyrelsen ved Niels Pedersen har i februar 2016 oplyst, at andelen af vedvarende elektricitet på det nationale ledningsnet er nu op på 34,8% og kommunerne må anvende denne andel af denne grønne importerede elektricitet i deres vedvarende energiregnskab. Figur 4 UDVIKLING I VE-PRODUKTION GWh ,15 635, År

13 STATUS PÅ CO2-UDLEDNING I referenceåret 2010 blev Frederikshavn kommunes CO2-udledning kortlagt til tons/år, svarende til en CO2-belastning på 8,8 tons pr. indbygger. En opdatering af CO2-kortlægning i Frederikshavn kommune som geografisk grænse pr. december 2015 viser en positiv udvikling i reduktion af CO2. Opgørelsen er angivet i skemaet øverst til højre. Reduktion af CO2-udledning pr. Periode Kilo ton % af CO2-udledning (niveau 2010) ,73 3, ,77 3,8 CO2-reduktion som følge af grøn el-import* - 23,05 4,21 I alt: -82,55 15,9 * Energistyrelsen ved Niels Pedersen har i februar 2016 oplyst, at andelen af vedvarende elektricitet på det nationale ledningsnet er nu op på 34,8% og kommunerne må anvende denne andel af denne grønne importerede elektricitet i deres vedvarende energiregnskab. Figur 5 Kiloton REDUKTION AF CO ,3 464,45 År DEN SAMLEDE OPGØRELSE ULTIMO DECEMBER 2015 En samlet opgørelse over indsatsområderne energibesparelser, vedvarende energi og reduceret CO2-udledning pr. december 2015 er opgjort i skemaet til højre. Procentsatserne er beregnet i forhold til de kortlagte mængder i referenceåret Indsatsområde % Energibesparelser 0 GWh 151,34 GWh 5,83* Produktion af vedvarende energi 479,45 GWh 712,0 GWh 27,45 CO2-besparelse 0 kiloton -82,55 kilo ton 15,9% Figur 6 Energibesparelser 6% Vedvarende energi 27% Fossile brændsler 67% 13

14 GRUNDLAG FOR ENERGIPLANLÆGNING I PERIODEN Figur 7 GRUNDLAG FOR ENERGIPLANLÆGNING Kortlagt energi niveau ultimo 2015 GWh/år Kortlagt fossilt energiforbrug ,62 Andelen af forbrug til tog, fly og skibsfart - 144,68 Eksisterende VE-produktion - 712,0 Energibesparelser - 151,34 Grundlag for energi planlægning i ,60 GWh/år ,5 1585,6 År FAKTUEL OPGØRELSE ULTIMO DECEMBER 2015 Ved at tage udgangspunkt i det faktuelle energiforhold, som gør sig gældende i slutning af december 2015, vil det samlede energiforbrug inklusiv andelen af produceret energi kunne beregnes til GWh når der tages højde for følgende forudsætninger: a) Andelen af energiforbrug til togdrift, flytransport og skibsfart, som værende energi anvendelsesområder, som ligger uden for kommunens indflydelse, fratrækkes kommunens samlede energiforbrug pr. ultimo december Figur 8 illustrerer fordeling af det faktuelle energiforbrug i december 2015, fordelt på vedvarende energi og fossile brændsler: Figur 8 Fossile brændsler 69% Vedvarende energi 31% b) Da summen af gennemførte energibesparelser i perioden er energiforbrug, som faktisk er elimineret, fratrækkes denne det samlede energiforbrug pr. ultimo december Den procentvise fordeling af energibesparelser på 5,83% er fortsat opgjort i forhold til referenceåret

15 Evalueringens resultater Første års evaluering af Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 dokumentere, at der er fremgang i Energibyens arbejde med vedvarende energi og at der er opnået positive resultater. Med baggrund i kortlagte tilgængelige data på energispare-området 1) er det sket en positiv udvikling på 5,8% i en femårige periode, hvilket svarer til en gennemsnitlig udvikling på 1,16% pr. år, i forhold til bruttoenergiforbruget i referenceåret 2010 (2.593,62 GWh/år). Fortsætter arbejdet med fremme af energibesparelser med samme intensitet som hidtil, vil en estimeret årlig energibesparelse på 1,16% resulterer i en samlet energibesparelse svarende til 23,2% i 2030, når hidtil opnåede energibesparelser (5,8%) er medregnet. Opmærksomheden henledes på, at interessen for gennemførelse af energibesparelser er proportionel med gældende energipriser på markedet, jo dyrere energipriser, desto større interesse for at gennemføre energibesparelser. Set i lyset af faldende energipriser, særlig prisfald på fossile brændsler det sidste par år, har vilkårene for fremme af energibesparelser ikke været gunstige. 1) Det er almen kendt, at ikke alle gennemførte energibesparelser i Frederikshavn kommune bliver registreret. Opgørelse af gennemførte energibesparelser er derfor udelukkende baseret på besparelser, som er købt af energiforsyningsselskaberne i Frederikshavn kommune som geografisk grænse. Ligeledes er der sket en svag positiv udvikling i produktion af vedvarende energi i Frederikshavn kommune fra 18,3% i 2010 til 27,5% ved slutningen Dette svarer til en stigning på knap 9,2% i en femårig periode og en gennemsnitlig stigning på 1,83% pr. år. Det bemærkes, at andelen af vedvarende energi på det nationale el-ledningsnet, som kortlagt under el-import, andrager alene 10,7% af den samlede vedvarende energi og er medregnet i denne opgørelse. Fortsætter arbejdet med fremme af vedvarende energi med samme intensitet som hidtil, vil en estimeret årlig produktion af vedvarende energi på 1,18% resulterer i en VE-produktion på 54,9% i 2030, når hidtil opnåede VE-produktion (27,5%) er medregnet. Der vil derfor være mangel på vedvarende energiproduktion, svarende til 45% (2010 niveau), såfremt målet om 100% vedvarende energiforsyning i 2030 skal indfries. I den oprindelige Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 er der konkluderet, at knap 55% af den fornødne vedvarende energi skal komme fra vindenergi og at afhængigheden af vindenergi gør handlingsplanen fortsat relativ sårbar. På CO2-områet i perioden er der sket en reduktion af kommunens CO2-udledning på 15,9% (niveau 2010), svarende til en gennemsnitlig reduktion på knap 3,2% pr. år. Fortsætter arbejdet med nedbringelse af kommunens CO2-udledning med samme intensitet som hidtil, vil en estimeret årlig produktion af vedvarende energi på 3,2% resulterer i en VE-produktion på knap 64% i 2030, når hidtil opnåede CO2-reduktion (15,9%) er medregnet. Der vil derfor være mangel på CO2-reduktion, svarende til 33% (2010 niveau), men muligheden for at kommunens kan kvantitativt kan nå målet om at nedsætte kommunens CO2-udslip med 97% er fortsat tilstede. Reduktion af kommunens CO2-udledning er en følgevirkning af gennemførte energibesparelser og omlægning af fossil energi til vedvarende energi. Dette betyder, at intensivering af indsats på energibesparelser og fortrængning af fossil energi til fordel for vedvarende energi kan bidrage til indfrielse af handlingsplanens mål om reduktion af CO2-udledning på 97% i Opmærksomheden heledes på, at Energibyen ikke har reduktion af kommunens CO2-udledning som et konkret indsatsområde. Energibyen registrerer kommunens CO2-reduktion som følge af forøget VE-produktion og gennemførte energibesparelser i kommunen. Det bemærkes, at 25% af kommunens samlede energiforbrug og 32% af kommunens samlede CO2-udledning (svarende til ton CO2) stammer fra transportsektoren, hvor privatbilismen alene bidrager med 13% af CO2-udledningen. Desuden andrager kommunens andel af CO2-emission fra togdrift, skibsfart og flytransport tilsammen ton CO2/ år. Frederikshavn kommune har derfor meget begrænset indflydelse på 32% af kommunens CO2-emission fra transportsektoren. Energibyen er dog i færd med at definere handlingsplaner inden for de områder i transportsektoren, hvor kommunen har en vis indflydelse. Bæredygtig planlægning af den kollektive bustransport og kommunens bilflåde, videreudvikling af infrastruktur for elbiler og cyklisme og fremme af delebiler for borgerne er eksempler på dette indsatsområde. 15

16 VE-produktion Besparelse Optimering Indsats Transport Skema 1: Reviderede Handlingsplaner pr. december 2015 Indsatsområde Planens overskrift Energibesp relse (MWh/ 10.1 Integration af VE i al kommunal energi- og klima- og energiplanlægning 10.1b b b b.4 Udbygning af Fjernvarme i byområder Ændring af Naturgas- forsyningsområder til Fjernvarme-forsyningsområder Gradvis udfasning af naturgasforbrug og produktion af vedvarende energi Udbygning af kommunens vindmølleplan til land og til vands Integration af VE i kommunal bygningsmasse ved bygningsrenovering A B Øget anvendelse af VE til produktion af fjernvarme, Sæby Varmeværk Øget anvendelse af VE til produktion af fjernvarme, Strandby Varmeværk D Øget anvendelse af VE og udnyttelse af overskudsvarme til produktion af fjernvarme, Frederikshavn Forsyning E3 Anvendelse af vindmølle-overskudsstrøm til fjernvarmeproduktion, Skagen Varmeværk F Sammenkobling af Fjernvarmeværkerne Hørby, Thorshøj og Østervrå Udfasning af oliefyret varmeanlæg i kollektive varmeforsyningsområder Se Opførelse af nyt biogasanlæg i Frederikshavn Kommune Etablering af infrastruktur for biogas til transportsektoren Fremme af demonstrationsprojekt for vedvarende energi Initiering og udvikling af Smart Grid Ikke opg Fortsat reduktion af energiforbrug i kommunal bygningsmasse Implementering af flådestyring af den kommunale vognpark Implementering af bæredygtig indkøbspolitik i Frederikshavn Kommune Ikke opg Energirenovering og energibesparelser af private boliger og landbrugsejendomme Energirenovering af almene boliger, Frederikshavn Boligforening Energirenovering af almene boliger, Boligforeningen Vesterport E1 Udvidelse af fjernvarme forsyningsområder, Skagen Varmeværk Ikke opg E2 Omlægning af naturgas forsyningsområder til fjernvarme, Skagen Varmeværk Ikke opg E7 Fortsat reduktion af naturgasforbrug, Skagen Varmeværk C Voerså Varmeværk, reduktion af ledningstab E4 Yderligere udnyttelse af industriens overskudsvarme til produktion af fjernvarme, Skagen Varmeværk E5 Driftsoptimering af produktions-, transmissions- og distributionsanlæg, Skagen Varmeværk E6 Driftsoptimering af slutforbrugernes fjernvarmeanlæg, Skagen Varmeværk 6. I 10.1a.2 2) Implementering af EU-Borgmesteraftale Etape1 Frederikshavnske bybusser til biogas etape 1+2 Frederikshavnske bybusser til biogas Etablering af infrastruktur for elbiler Videreudvikling af infrastruktur for fremme af cyklisme i kommunen Ikke opg Videreudvikling af infrastruktur for elbiler Ikke opg Omlægning af Renovationsvogne i Frederikshavn Kommune fra dieseldrift til biogasdrift 30 I alt: ) Se afsnit 6 i Handlingsplan for Vedvarende Energi ) Vedrørende EU-Borgmesterens Handlingsplan, evalueret udgave, november Værdierne fremkommer ved at trække gennemførte tiltag fra de anviste tiltag. CO 2 -besparelsen er medregnet i skemaet over gennemførte tiltag i perioden ) Se reviderede Action Plan for EU-Borgmesteraftalen

17 a- år) VE-Produktion (MWh/år) CO 2 -besparelse (Tons/år) CO 2 -besparelse (%)1) Investeringsbehov (Mio. kr.) Beskæftigelse Projektperiode Status Ikke opgjort Pågår ,3 Ikke opgjort Iværksættes ,7 41 Iværksættes ,4 85 Pågår , i 5 år. Iværksættes Inkl. i Inkl. i pr. år Pågår , Planlagt ,07 14, Planlagt ,4 3, Pågår , Iværksættes 6, , ,94 16,5 16 i 0,25 år Gennemført.b.1 Se 10.1.b.1 Se 10.1.b Iværksættes , Planlagt 0 Dele af ,7 0, Delvis gennemført Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort Pågår jort Ikke opgjort Ikke opgjort Iværksættes , pr. år Pågår 163,5 0, Pågår jort 0 Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort 0 Ikke besluttet Planlagt 3, ,29 0, pr. år Pågår 198 Ikke opgjort 703,9 0,13 430, i 6 år Delvis gennemført , i 6 år Delvis gennemført jort Ikke opgjort Ikke opgjort Iværksættes jort Ikke opgjort Ikke opgjort Delvis gennemført ,4 Ikke opgjort Iværksættes , Iværksættes , Pågår ,06 0, Delvis gennemført , Pågår 07 2) ) ) 49,2 2) Inklud. i den saml. opgør Delvis gennemført 3) ) Gennemført ) Ikke opgjort Ikke opgjort Pågår jort 0 Ikke opgjort Ikke opgjort jort Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort ,08 Ikke opgjort Ikke opgjort , , , ,5 17

18 Korrigerende handlinger I den oprindelige Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030, på side 9, er der gjort rede for de parametre, som påvirker intentionen og målsætningerne i handlingsplanen. Den vigtigste parameter for det videre arbejde med handlingsplanen er fortsat afklaring af statens ambitionsniveau for bæredygtig udvikling på energiområdet. Ved førsteårs evaluering af handlingsplanen er Energibyen kommet frem til følgende anbefalinger til korrigerende handlinger: Øget borgerinddragelse: Erfaringerne fra det foregående års indsats på bl.a. energirenovering af ejendomme, biogas- og vindmølleplanlægning bekræfter borgernes indflydelse på, hvorvidt en given handlingsplan kan lade sig implementere. På denne baggrund anbefales det, at Energibyen etablerer en borgergruppe med repræsentanter fra alle borgere i Frederikshavn kommune fra nord til syd for at skabe en platform for dialogbaseret borgerinddragelse. Intensivering af indsats for intern og ekstern organisationsdannelse: Færdigudvikling af organisationsdannelse har vist sig at være en betingelse for at kunne kvantificere øget beskæftigelse og dokumenterer vækst og kompetenceudvikling på vækstsporet energi. Eksempelvis vil organisering af energiforsyningsvirksomheder skabe den fornødne dialog om koordineret indsats ved omlægning til vedvarende energi. Desuden vil organisering af målgruppen lette Energibyens adgang til fornødne data i forbindelse med den årlige evaluering. Fremskaffelse af mulighed for Energirådgivning af industri- og erhvervs virksomheder i kommunen: Industri- og handelsvirksomheders energiforbrug er tilsammen kortlagt til 577 GWh, svarende til 22% af kommunens samlede energiforbrug (2010 niveau). Energirådgivning af målgruppen er ofte forbundet med store spare potentialer med gode økonomiske fordele for virksomhederne, herunder styrkelse af målgruppens konkurrenceevne og grøn profil som marketingsfaktor. Desuden findes der ingen lovgivningsmæssige barrierer for iværksættelse af denne aktivitet. Energirådgivning af industri- og erhvervsvirksomheder kan øge andelen af gennemførte besparelser i kommunen væsentligt samtidig med, at det vil nedsætte kommunens CO2-udledning yderligere. 18

19 Konklusion Indfrielse af Energibyens vision for fremme af vedvarende energi er i megen høj grad afhængig af beslutninger og prioriteringer på statslig niveau. Arbejdet med vedvarende energiplanlægning i stor skala bør intensiveres, derfor er visionen om 100% vedvarende energikommune fortsat betinget af, at der produceres mere vindenergi i kommunen end hidtil. Intern og ekstern organisering bør udvikles færdig, så arbejdet med implementering af handlingsplanerne kan iværksættes. Der skal fortsat arbejdes med udvikling af konkrete handlingsplaner for integration af vedvarende energi i transportsektoren. Der skal udarbejdes en handlingsplan for aktiv borgerinddragelse, således at lokalsamfundets kendskab, interesse og engagement for Energibyens gøremål kan øges. Energibyen er på det rette spor. 19

20 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.: