April Statistisk baggrundsrapport for Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken
|
|
- Gerda Thorsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 April 12 Statistisk baggrundsrapport for og Høje Tøpholm/Degnebakken Halsnæs Kommune Udarbejdet af Martin Pallesen 1. kvartal 12
2 Indholdsfortegnelse Overblik over centrale tal... 3 Boligområderne generelt... 4 Familier, børn og unge... 6 Beskæftigelse og uddannelse... 8 Indkomst Udsatte grupper Indvandrere og efterkommere Bilag... 1
3 Denne oversigtsrapport har til formål at præsentere statistisk baseret viden, der vurderes relevant for planlægningen af de nye boligsociale helhedsplaners indsatser. Inddragelse af denne viden kan bidrage til, at planlægningen af indsatserne i højere grad kvalificeres og målrettes på en hensigtsmæssig måde. Denne rapport udgør desuden baseline for helhedsplanerne og danner udgangspunkt for senere effektmåling. Det forventes dog også, at der senere kan tilføjes yderligere relevante fokuspunkter til de efterfølgende rapporter, i takt med at helhedsplansarbejdet udvikler sig. Det statistiske materiale i denne rapport dækker primært indsatsområderne Familier, Børn og Unge, Beskæftigelse og Uddannelse samt Udsatte grupper. Derudover sættes der også fokus på andre faktorer, der kan være med til at beskrive boligområdernes generelle beboersammensætning og demografi. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i følgende statistiske materiale: Nøgletal på kommuner (tidligere KÅS) fra Danmarks Statistik Sagslister fra Halsnæs Kommune (KMD-SAG) Adressedata fra KMD Der tages forbehold for, at data fra forskellige kilder, som beskrevet herover, muligvis ikke er direkte sammenlignelige som følge af forskellige opgørelsesmetoder og -tidspunkter. Derfor vil sammenligninger mellem data fra forskellige kilder blive holdt til et minimum i rapporten. Rapporten indeholder ingen persondata og alle data præsenteres anonymiseret. Der bliver i videst mulige omfang altid anvendt de nyeste tal i rapporten, men der skal gøres opmærksom på, at de nyest tilgængelige tal i visse tilfælde kan være op til et par år gamle. Vær desuden opmærksom på, når diagrammerne læses, hvorvidt der er tale om en afbildning af absolutte værdier eller andele (procentdele). Dette fremgår af det enkelte diagram. Såfremt rapporten udskrives bør det ske i farver af hensyn til læsningen af diagrammerne. Bemærk: Som en del af de nye fysiske helhedsplaner er der planlagt nedrivning af flere boligblokke i boligområderne. Efter dataene i denne rapport blev indsamlet, er de nedrivningsplanlagte boligblokke nu blevet tømt. De reelle nuværende befolkningstal mm. afviger derfor fra de i rapporten anførte. 2
4 Overblik over centrale tal Variabel Høje Tøpholm/ Degnebakken Halsnæs Kommune Andel af personer, der er under 35 år gamle Andel af personer, der er enlige 49 % 47 % 36 % 29 % 31 % - ingen data - Andel af husstande, der består af enlige Andel af børn, der bor hos en enlig forsørger Andel af personer over 15 år, der har grundskolen som højest afsluttede uddannelse Andel af personer over 15 år, der er umiddelbart tilgængelige for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig personlig bruttoindkomst Andel af årige på offentlig forsørgelse Andel af årige, der modtager førtidspension Andel af befolkning, der udgøres af indvandrere og efterkommere 57 % 53 % 34 % 49 % 63 % 21 % 62 % 65 % 38 % 46 % 38 % 59 % 18.8 kr kr kr. 46 % 61 % 26 % % 24 % 8 % 54 % 25 % 8 % 3
5 Procent Boligområderne generelt Til at skabe et demografisk overblik over de to boligområder, vil der i dette indledende afsnit blive præsenteret en række generelle data omkring beboerne. De overordnede befolkningstal for områderne ser således ud: Antal personer pr. 22. februar 12 Høje Tøpholm/ Degnebakken Halsnæs Kommune (pr. 1/1 11) Antallet af beboede husstande er, 316 i og 249 i Høje Tøpholm/Degnebakken (HT/DB). Alderssammensætning: Af nedenstående diagram (Figur 1) ses det, at andelen af børn i førskolealderen (-6 år) er en lille smule større i begge boligområder end i resten af kommunen. 25 Aldersfordelinger (11) 15 5 HT/DB Hele kommunen -6 år 7-17 år år år år 5-64 år 65 år og ældre Figur 1 En af de mest markante forskelle indenfor aldersfordelingerne, ses omkring de unge voksne i alderen år, da har mere end dobbelt så stor en andel af personer i denne aldersgruppe, set i forhold til kommunen generelt. Høje Tøpholm/Degnebakken ligger her en lille smule over kommuneplan. Også ved den næste aldersgruppe (25-34 år) ses det, at de to boligområder har et højere niveau end resten af kommunen. Forskellene er knap så udtalte omkring gruppen med de 35-49årige. Denne aldersgruppe er samtidig den største i begge boligområder. Knap halvdelen af alle beboerne er under 35 år gamle, mens det samme kun er gældende for 36 procent af kommunens borgere i alt. 4
6 Antal husstande De sidste to søjlegrupperinger ( 5-64 år samt 65 år og ældre ) viser, at andelen af midaldrende og ældre Se desuden Bilag 1 og Bilag 2, der er større for kommunen generelt og betydeligt viser udviklingen af aldersgrupperne i højere for den ældste gruppe, sammenlignet med de to boligområder over tid. boligområderne. Samlet set betyder det, at begge boligområder har en beboersammensætning, der er yngre end kommunens. Husstandsstørrelse: I diagrammet til højre (Figur 2) illustreres, hvor ofte husstande af forskellige størrelser baseret på antallet af personer i husstanden forekommer i de to boligområder. Særligt interessant er det, at der i 17 husstande i kun bor én (registreret) person. Det samme er gældende for 137 beboere i Høje Tøpholm/ Degnebakken Husstande fordelt efter husstandstørrelse (12) HT/DB Det betyder, at ca. hver tredje beboer i de to områder er enlig. En interessant betragtning i forhold til de enlige beboere er, som det ses af Figur 2 og 3 herunder, at ca. 6% af dem er mænd. 4 Figur Antal personer i husstanden Enlige i fordelt efter køn (12) Mænd Kvinder Enlige i HT/DB fordelt efter køn (12) Mænd Kvinder 39% 61% 41% 59% Figur 4 Figur 3 5
7 Procent Procent Familier, børn og unge At cirka hver tredje beboer er enlig, betyder samtidigt, at de udgør en stor del af den samlede husstandsmængde (Figur 5): Over halvdelen af alle husstande i de to boligområder består af enlige (uden børn), hvilket er betydeligt højere end niveauet for hele kommunen. Familiekonstellationerne i boligområderne adskiller sig på flere punkter fra, hvordan det ser ud i kommunen generelt. På børne-/familieområdet er især antallet af enlige forsørgere interessant: I begge boligområder er der flere enlige med børn end par med børn. Andelen af husstande, der består af enlige med børn, er ca. dobbelt så stor i de to boligområder set i forhold til kommunen HT/DB Hele kommunen Figur 5 Fordeling af husstandstyper (11) Generelt bor der forholdsmæssigt langt færre par i hver af de to boligområder end i kommunen som helhed. Tager man udgangspunkt i hvert enkelt barn og ser på, hvor mange af disse, der forsørges af en enlig forælder (Figur 6), ses det tydeligt, at niveauet for begge boligområder og især for Høje Tøpholm/ Degnebakken ligger ganske betydeligt over kommunens, og har gjort det i alle fem opgjorte år Børn med enlige forsørgere (7-11) HT/DB Hele kommunen Figur 6 6
8 Således lever 2-3 gange flere af børnene i de to boligområder med en enlig forsørger end i kommunen generelt. Desuden ses der en generel stigning i kommunen over de seneste fem år i andelen af børn, der forsørges af en enlig forælder, men denne stigning er endnu mere markant i boligområderne. Når forholdet mellem boligområderne og kommunen i dette diagram viser større forskel end husstandstypen Enlige med børn gjorde i Figur 5, så indikerer det, at de enlige i boligområderne gennemsnitligt har flere børn end de enlige i kommunen generelt har. I forhold til børn generelt, antyder statistikker over visse typer sager i kommunen, at børnene i de to boligområder har det sværere i skolen end børnene i kommunen i øvrigt: Hvad der svarer til 22 procent af børnene i Høje Tøpholm/Degnebakken og 15 procent af s børn er blevet indstillet til specialundervisning/støtteforanstaltninger. Det samme tal for kommunen generelt er til sammenligning 5,2 procent. Støtteforanstaltninger kan i denne sammenhæng f.eks. dække over skolens sager om indstilling til en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. 3 i bek. om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Kilde: kle-online.dk). 7
9 Procent Beskæftigelse og uddannelse Beboerne (over 15 år) i de to boligområder har overordnet set et betydeligt lavere uddannelsesniveau end det generelle i kommunen (Figur 7) Personer over 15 år fordelt på uddannelsesniveau () HT/DB Hele Kommunen Figur 7- Note: Diagrammet viser det højest afsluttede uddannelsesniveau Mens kun 38 procent af borgerne i kommunen udelukkende har afsluttet grundskolen, så er samme tal for de to boligområder over 6 procent. Desuden har andelen af personer, der kun har en grunduddannelse været svagt faldende i kommunen og i perioden 7-, mens den har været stigende i Høje Tøpholm/Degnebakken fra 6,6 % til 65,3 %. (vises ikke i diagram). Dette betyder samtidigt også, at færre beboere i boligområderne har afsluttet enten en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse end det er tilfældet for hele kommunen. Der er mere nøjagtigt tale om, at lidt over 3 procent i boligområderne har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen i kommunen ligger på 58 %. (Erhvervskompetencegivende uddannelse skal her forstås som: erhvervsuddannelse samt kort-, mellemlang og lang videregående uddannelse.) Tendensen over perioden 7- viser, at andelen af borgere med en mellemlang eller lang uddannelse er steget svagt i kommunen (14,5 % til 15,4 %), mens den tydeligt er faldet i Høje Tøpholm/Degnebakken (5,4 % - 3,6 %). For har niveauet ligget forholdsvist stabilt, men dog stadig lavt (omkring 5 %). 8
10 Procent På beskæftigelsesniveau ses også klare forskelle mellem de to boligområder og resten af Halsnæs Kommune. Første søjleklynge i Figur 8 ( Arbejdsstyrken i alt ) viser, hvor stor en procentdel af personer i det givne område, der enten har, eller potentielt er klar til, at varetage et arbejde (dvs. ledige på dagpenge eller kontanthjælp) Personer over 15 år fordelt på socioøkonomisk status () HT/DB Hele kommunen Arbejdsstyrken i alt Pensionister, inkl. tilbagetrækning Øvrige udenfor erhverv Figur 8 Udvalgte definitioner: Arbejdsstyrken i alt er summen af beskæftigede og arbejdsløse (og er summen af kategorierne i Figur 9). Øvrige udenfor erhverv omfatter personer på 15 år og derover som er uddannelsessøgende, hjemmegående husmødre/fædre, personer på orlov fra ledighed, personer i integrationsuddannelse, på kontanthjælp, på introduktionsydelse, i aktivering, på barsels- og sygedagpenge, i revalidering eller på ledighedsydelse. Det ses, at begge boligområder procentvis har en markant mindre arbejdsstyrke end overordnet i kommunen. Høje Tøpholm/Degnebakken viser sig desuden at ligge tydeligt lavere end på denne parameter. Som det ses af diagrammet hænger dette blandt andet sammen med den større andel af pensionister og tilbagetrukne fra arbejdsmarkedet i dette område. Slutteligt er det værd at bemærke kategorien Øvrige udenfor erhverv, der viser at: Andelen af personer, der ikke umiddelbart er klar til at kunne varetage et ordinært job, er ca. 2,5 gange større i hvert af de to boligområder set i forhold til kommunen generelt. 9
11 ,4 1, 2,7 1,9 4, 3,2 4,8 4, Procent 9,8 12,8 14,6 17,4 18,3 22,8 25, Kategorien Arbejdsstyrken i alt kan splittes op i en række faktorer, hvilket giver et mere detaljeret indblik i fordelingen af arbejdskraften (Figur 9). Det lave uddannelsesniveau i boligområderne er antageligvis en af hovedårsagerne til de tydelige skel der kan konstateres herunder. 3 Fordelinger i arbejdsstyrken (personer over 15 år) () HT/DB Hele kommunen De mest markante forskelle ses omkring de selvstændige og lønmodtagere med stillinger på mellem-/højt niveau, hvor boligområderne ligger adskillige gange lavere end kommuneniveau. Borgerne i boligområderne er med andre ord stærk underrepræsenteret i de højere rangerende jobtyper, der typisk også giver en høj løn. I forhold til andelen af registrerede arbejdsløse, ligger dobbelt så højt som det ses i kommunen generelt, mens HT/DB ligger ca. halvanden gang højere. Figur 9 Note: Procentdelene i dette diagram er udregnet på baggrund af alle personer over 15 år i det pågældende område (og henviser ikke kun til andele af arbejdsstyrken). Summen af procenttallene for hvert af de tre områder i diagrammet, er derfor ikke %. Udvalgte definitioner: Lønmodtagere på højt/mellem niveau : Lønmodtagere på højeste niveau omfatter typisk ledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor samt lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Lønmodta gere på mellem niveau omfatter personer som er beskæftiget inden for fx. assistance ved forskning, handel, produktion, transportarbejde, undervisnings- og omsorgsarbejde mv. Lønmodtagere på grundniveau omfatter personer, som arbejder inden for fx. almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde. Øvrige lønmodtagere omfatter andre lønmodtagere, som ikke er dækket ind af de øvrige lønmodtagergrupper, som fx. vagtarbejde og budtjeneste. Arbejdsløse omfatter personer, der var procent ledige ultimo november i tællingsåret.
12 Tallene for andelen af registrerede arbejdsløse kan samtidigt også sammenholdes med det store antal Øvrige udenfor erhverv (Figur 8) i de to områder, hvilket samlet set betyder, at en stor del af beboerne ikke er i arbejde (uagtet om de er i stand til at varetage et job eller ej). Dette kan samlet set sættes således op: Af alle borgere over 15 år er 64,4 % i Høje Tøpholm/Degnebakken 58,4 % i 43,1 % i kommunen generelt ikke i arbejde, da de er førtidspensionister, folkepensionister, hjemmegående, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, i aktivering, uddannelsessøgende eller andet. Det er antageligvis langt fra alle personer, som indgår i ovenstående opgørelse, der vil være en del af målgruppen for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, men opgørelsen er med til at tegne et generelt billede af boligområdernes profil, set i forhold til, hvor stor en del af beboerne, der i det daglige varetager et arbejde. Der vil blive set nærmere på fordelingen af borgere udenfor arbejdsmarkedet på side
13 Procent Indkomst Beskæftigelsessituationen afspejles tydeligt i indkomstniveauet i de to boligområderne (Figur ). Gennemsnitsniveauet for indkomst i områderne ligger på kr., hvilket er ca. 76. kr. mindre end det gennemsnitlige indkomstniveau i kommunen Gennemsnitlig personlig bruttoindkomst for personer på 15 år og derover (9) Det betyder, at borgerne i boligområderne har et personligt indkomstniveau, der ligger ca. 3 % under den øvrige kommunes Høje Tøpholm/Degnebakken Halsnæs Kommune Figur Rettes fokus mod personer med indkomster på over 3. kr. (Figur 11), ses der stadig en vis lighed mellem og Høje Tøpholm/ Degnebakken. Igen må den store forskel mellem boligområderne og kommunen som helhed siges at være iøjefaldende. Mens mere end hver tredje borger i kommunen har et indkomstniveau på 3. kr. eller over, gælder dette kun for ca. hver tiende i boligområderne. Derfor er boligområderne også overrepræsenteret i de lave indkomstniveauer Bruttoindkomst på 3. kr. og derover (fuldt skattepligtige personer på 15 år og derover) () 9,5 11,2 35,9 HT/DB Hele kommunen Figur 11 12
14 Der henvises desuden til Bilag 3 for et mere detaljeret overblik over indkomstfordelingerne. Heraf kan det blandt andet udledes, at: 7 procent af beboerne i boligområderne lever for en bruttoindkomst på under. kr. Beboernes økonomiske situation kan yderligere belyses ved at rette fokus mod antallet af gældssager i de pågældende boligområder: I hvert af de to områder er der i skrivende stund 5 verserende gældssager, hvilket i Høje Tøpholm/Degnebakken svarer til 24,6 procent af samtlige beboere over 18 år, og 19,3 procent i. 13
15 Udsatte grupper At borgerne i de to boligområder i højere grad end i kommunen generelt er belastet på det økonomiske plan, kan også tolkes af Tabel 1 herunder, der gør rede for mængden af sager inden for aktivlovens 81 og 82 (se nærmere beskrivelse nedenfor). Tabel 1 Antal bevillinger HT/DB Hele kommunen Samlet andel af kommuneniveau (%) Aktivloven 81 (Enkeltudgifter: huslejerestancer, el, varme mv.) ,7 Aktivloven 82 (Sygebehandling, medicin, tandbehandling) ,2 Jævnfør aktivloven 81 kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses 1. Det ses, at antallet af bevillinger på dette område, for de to boligområder tilsammen, udgør en femtedel (,7 %) af alle bevilliger givet i kommunen. Som også nævnt tidligere skal ses lyset af, at områderne befolkningstalmæssigt kun udgør ca. 4 % af Halsnæs Kommune. Via aktivloven 82 kan kommunen yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis den pågældende ikke har økonomisk mulighed for at dække udgiften, og den ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Hjælpen kan kun ydes, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet 2. Sagerne omkring Aktivloven 82 referer dermed til personer, der både er økonomisk trængte og har behov for forskellige former for sundhedsrelateret behandling. Det ses, at både Høje Tøpholm/Degnebakken og har et højt niveau af bevilligede ydelser, da de tilsammen udgør en fjerdedel (25,2 %) af kommunens samlede sagsbyrde. 1 Kilde: kle-online.dk 2 Kilde: kle-online.dk 14
16 Procent Uden job: Det er allerede i Figur 8 konstateret, at de to boligområder har en stor andel af beboere, der står udenfor arbejdsstyrken. Dette afspejler sig antageligvis i statistikken over andelen af offentligt forsørgede personer (Figur 12). Det fremgår under alle omstændigheder tydeligt, at: De to boligområder har en markant højere andel af personer på offentlig forsørgelse, hvilket især gælder for Høje Tøpholm/ Degnebakken, der har mere end dobbelt så højt et niveau som kommunen. Det er også interessant, at niveauerne i den opgjorte periode generelt er steget dog mest markant i Høje Tøpholm/ Degnebakken, som har oplevet en stigning på ca. 17 % Figur 12 Definition: Udvikling i andelen af årige på offentlig forsørgelse HT/DB Hele kommunen Offentlig forsørgelse omfatter følgende: Registrerede ledige, kontanthjælp mm., støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, barselsdagpenge mv., revalidering og sygedagpenge samt tilbagetrækning. År Ser man på en række forskellige indikatorer for personer, der ikke er i arbejde, men i stedet har en anden fuldtidsstatus (Figur 13), ses det også tydeligt, som Figur 12 illustrerede, at mange beboere lever på offentlig forsørgelse. For de viste faktorer gælder det generelt, at boligområderne har et højere niveau end resten af kommunen og i nogle tilfælde, ganske betydeligt samt at Høje Tøpholm/Degnebakken ligger marginalt højere end i alle tilfælde. 15
17 Ledige Aktiverede samt ledigheds- og revalideringsydelse Passive kontanthjælpsmodtagere Sygedagpenge Førtidspensionister Procent Fuldtidspersoner år fordelt på indikatorer (9) HT/DB Hele kommunen Den mest iøjnefaldende søjlegruppering er den sidste, som viser, at: 24 % af alle beboere i Høje Tøpholm/Degnebakken mellem år har status som førtidspensionister. For er andelen %, og dermed ligger de to boligområder henholdsvis 2,5 og 3 gange højere end kommunen, som i alt har 8 % førtidspensionister. Figur 13 Udvalgte definitioner: Ledige er registrerede ledige - dvs. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge eller kontant hjælp/starthjælp/ introduktionsydelse, der samtidig er vurderet som ledige og som ikke er under aktivering. Vær opmærksom på, at der er tale om en anden indikator end den, der hedder registrerede ledige i Figur 14 og 15. Aktiverede samt personer på ledigheds- og revalideringsydelse : Statsligt og kommunalt aktiverede med arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidender samt personer på ledighedsydelse. Passive kontanthjælpsmodtagere er personer på passiv kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Det er også interessant, at begge boligområder har en stor andel af beboere, der er aktiverede eller på ledigheds- eller revalideringsydelse, hvilket som udgangspunkt kan anses for værende negativt, men som samtidig betyder, at der på nuværende tidspunkt gøres en indsats for denne gruppe af ledighedsramte og udsatte. Denne gruppe har sammen med de registrerede ledige et umiddelbart potentiale i forhold til arbejdsmarkedet i modsætning til de øvrige tre grupper. 16
18 Tilknyttet støtte/kontaktperson Rådgivning ang. sociale forhold Indgår i sociallægeligt samarbejdearbejde Procent Social støtte: Den sociale belastning i boligområderne fremgår også tydeligt, såfremt man ser på nogle af de hyppigst forekommende kommunale sager på dette område (Figur 14 3 ) Sager over udvalgte sociale forhold (personer over 15 år) 8,7 6, 5,6 3,7 3,3 2,7 2,,4 2,9 HT/DB Hele kommunen Figur 14 Diagrammet er udarbejdet med baggrund i Halsnæs Kommunes sagsstatistikker. Note til Rådgivning ang. sociale forhold : Emnet dækker bl.a. sager om rådgivning efter servicelovens, 11 (børn, unge og forældre) og 12 (voksne). Eksempelvis: rådgivning som anonymt og åbent tilbud, konsulentbistand til børn, unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold eller rådgivning om familieplanlægning. På trods af, at søjlegrupperingen Tilknyttet støtte/kontaktperson umiddelbart kan fremstå uanselig i sammenligning med de to øvrige, så er det her, at boligområderne afviger mest fra det gennemsnitlige kommuneniveau. Tilsammen har de to boligområder 17,7 procent af alle sager af denne type ( Tilknyttet støtte/kontaktperson ) i kommunen, hvilket skal ses i lyset af, at områderne som tidligere nævnt kun udgør ca. 4 procent af kommunens samlede befolkning. For de to øvrige sagstyper udgør boligområderne tilsammen henholdsvis 6,5 procent og 4,9 procent af det samlede antal sager i kommunen. Begge boligområder har i ovenstående diagram højere niveauer end kommunen som helhed, men der ses desuden en anelse større social belastning i Høje Tøpholm/Degnebakken end i. Den negative tendens for Høje Tøpholm/Degnebakken, som de udvalgte sagstyper i dette diagram antyder, ses også i forhold til andre typer sager, som ikke fremgår af diagrammet. Dette gælder bl.a. sager om alkoholbehandling, stofmisbrugere i behandling og misbrugsbehandling efter serviceloven. Når det gælder sager om borgere i terapi, er procentandelen dog større i end i Høje Tøpholm/Degnebakken. Alle disse øvrige sager, som ikke fremgår af Figur 14, forekommer i så lavt et antal (maksimum seks personer i hvert område), at det vurderes uhensigtsmæssigt at bruge dem i en statistisk sammenhæng på dette niveau. 3 Der tages forbehold for unøjagtigheder i dette diagram som følge af uens tidspunkter for opgørelse at data mellem fra boligområderne og den øvrige kommune. 17
19 Procent Indvandrere og efterkommere I både Høje Tøpholm/Degnebakken og, bor der betydeligt flere indvandrere og efterkommere end i kommunen generelt set i forhold til antallet af beboere. Mest markant i denne sammenhæng er, da over halvdelen af beboerne her ikke er etnisk danske (Figur 15). Det samme gælder for en fjerdel af beboerne i Høje Tøpholm/Degnebakken ,5 Procentdel indvandrere og efterkommere 53,7 3 26,3 24,6 8, 8, HT/DB Hele kommunen Samlet set kan forholdet mellem kommunen som helhed og boligområderne, også illustreres således: Som tidligere nævnt udgør boligområderne ca. fire procent af den samlede befolkning i hele kommunen. Samtidigt huser disse to områder tilsammen procent af kommunens indvandrere og efterkommere. Figur 15 Definitioner: Indvandrere er født i udlandet og ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Af diagrammet ses det derudover, at andelene af indvandrere/efterkommere har forandret sig i perioden De tre afbildede områder har dog langt fra oplevet samme udvikling: Over perioden har Høje Tøpholm/Degnebakken haft et fald på 6,9 procent i andelen af indvandrere og efterkommere, mens har oplevet en stigning på,7 procent. Til sammenligning er andelen steget med fem procent i kommunen som helhed. 18
20 EU-land Øvrig Europa Afrika Nord-, Syd- og Mellemamerika samt Oceanien Asien, statsløse samt uoplyst Procent Betegnelsen indvandrere og efterkommere er et bredt prædikat, der ikke giver noget egentligt indblik i disse borgeres baggrund angående deres oprindelsesland. I Figur 19 illustreres denne fordeling på et meget overordnet niveau Indvandrere/efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper (11) HT/DB Hele kommunen Figur 16 På trods af, at statistikken i Figur 16 ikke giver et detaljeret indblik i fordelingen af etniciteter, ses det dog blandt andet, at hver fjerde indvandrer/efterkommer i Høje Tøpholm/Degnebakken kommer fra et EU-land, hvilket svarer til kommuneniveauet. Samtidigt har området færre indvandrere fra det øvrige Europa end både og kommunen generelt. Langt størstedelen af indvandrere/efterkommere i klassificeres derimod som til at stamme fra det øvrige Europa. Den sidste gruppering i diagrammet er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke er mulighed for at vurdere, i hvor høj grad der er tale om borgere med asiatisk baggrund, statsløse eller blot personer, hvis baggrund er uoplyst. Der vil derfor ikke blive analyseret yderligere på denne. 19
21 Antal personer Antal personer Bilag Bilag Aldersgrupper over tid i Høje Tøpholm/Degnebakken (absolutte tal) -6 år 7-17 år år år år 5-64 år 65 år og ældre Note: Det anbefales at læse diagrammet på direkte skærmen, da det kan være vanskeligt at skelne farvekoderne fra hinanden i en printet udgave. Bilag Aldersgrupper over tid i (absolutte tal) år 7-17 år år år år 5-64 år 65 år og ældre Note: Det anbefales at læse diagrammet på direkte skærmen, da det kan være vanskeligt at skelne farvekoderne fra hinanden i en printet udgave.
22 Procent Bilag Fuldt skattepligtige personer på 15 år og derover fordelt på bruttoindkomstintervaller () Under. kr kr kr kr kr. og derover HT/DB Hele kommunen 21
DS-kode: AAB afd Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
AAB afd 55 DS-kode: 0029 183 Ishøj Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2009-2013 Personer i alt 4.052 3.895 4.049 4.171 4.176 20.756 20.606 20.797 21.087 21.131 0-6 år 410 398
Læs mereDS-kode: Vildtbanegård BS. 183 Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Vildtbanegård BS DS-kode: 0028 183 Ishøj Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2009-2013 Personer i alt 2.073 2.080 2.090 2.102 2.212 20.756 20.606 20.797 21.087 21.131 0-6 år
Læs mereDS-kode: Domea Vejleåparken. 183 Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Domea Vejleåparken DS-kode: 0030 183 Ishøj Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2009-2013 Personer i alt 798 775 782 811 799 20.756 20.606 20.797 21.087 21.131 0-6 år 93 90 93
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereIndhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal
Notat Sagsnr.: 214/683 Dato: 4. juli 214 Titel: Baggrundsmateriale Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal 214... 2 Tabel 2 Oprindelses
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereBoligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereSTATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012
STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015
STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med
Læs mereBoligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen
Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015 Boligsociale data, august 2015 1. Resume...3 2. Baggrund...7 3. Demografi...8 4. Beskæftigelsesgrad...14
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereStatistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereVollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet
Indhold Introduktion til databanken... 1 Sammenlignede grupper i databanken... 1 Spørgsmål og ønsker til data... 1 Alderssammensætningen... 2 Aldersfordelingen i udvalgte områder... 2 Aldersfordelingen
Læs mereNulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereSTATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013
STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereResultatrevision for Helsingør 2011
Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under
Læs mereUglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Uglevang 321-11 201 Allerød DS-kode: 0267 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere 0-6 år 7-17 år
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereSTATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014
STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper
Læs mereStatistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen
Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere
Læs mereLillerød Boligforening afd. 10 Ørnevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1.
Lillerød Boligforening afd. 10 Ørnevang 32 201 Allerød DS-kode: 0266 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereBefolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereDe langvarige kontanthjælpsmodtagere
A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.juli Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.juli 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 24. januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 24. januar 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 21.marts Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 21.marts 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereNøgletalspakken Maj 2014
Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereProjekt udvidelse af arbejdsstyrken
Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte
Læs mereResultatrevisionen for 2011
Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager
Læs mereBefolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015
20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereCENTER FOR ARBEJDSMARKED. Dato: 4. april Notat
CENTER FOR ARBEJDSMARKED Dato: 4. april 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden for
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.januar 17 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereNotat. I maj 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 4,1 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 10.
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 1. august 216 Tlf. dir.: 4178 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereSOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN
SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereNøgletalspakken Maj 2014
BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereNotat. I august 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 3,7 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 1.
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 1.november 16 Tlf. dir.: 4178 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereBørn og unge i kommunens institutioner
Børn og unge i kommunens institutioner Kontakt hos Danmarks Statistik: Anita Saaby Datagrundlag Anvendte registre Datakonstruktion Befolkningsstatistikken pr. 1.1.2019 med familietype og herkomst Familiernes
Læs mereResultatoversigt - Syddjurs
1 of 5 Data opdateret den 12-12-2012 Resultatoversigt - Syddjurs Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Bedste udvikling i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før,
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereJobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012
Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereJob & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010
Job & Arbejdsmarked Opfølgning på Beskæftigelsesplan 29 Januar 21 Indsatsområder for den virksomhedsrettede indsats i 29 Flaskehalsindsats Forebyggelse af sygefravær Mål for den virksomhedsrettede indsats
Læs mereopgjort efter herkomst.
Nr. 30. 16. december 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Forbruget af lægeydelser i almen praksis 1994 hos voksne københavnere opgjort efter herkomst... 1 Martha Kristiansen... 33
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereResultatrevision 2013
Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mere