3. Møde i skolereformudvalget den 7. oktober 2013 idekatalog HOVEDTEMA: SAMARBEJDE IMELLEM SFO OG SKOLE

Transkript

1 1 3. Møde i skolereformudvalget den 7. oktober 2013 idekatalog HOVEDTEMA: SAMARBEJDE IMELLEM SFO OG SKOLE På det tredie møde gennemførte medlemmerne af skolereformudvalget cafédrøftelser om deres ideer og visioner for, hvordan samarbejde imellem SFO og SKOLE kan udvikles. 1. Caférunde hvilke muligheder ser vi med understøttende undervisning, og hvilke formål skal den have? Hvordan ser du/i, at timerne udvikler sig over tid i forhold til understøttende undervisning for indskoling, mellemtrin og udskoling. Der er behov for en begrebsafklaring i forhold til begrebet understøttende undervisning. Der er mulighed for at tænke nyt en refokusering af opgaven med et samlet tilbud fra 6-17 i stedet for at tænke SFO og skole hver for sig. Vigtigt at bruge den understøttende undervisning til at understøtte brændende platformer f.eks. unges motivationskriser. Der er en ekstremt målrettethed ift. uddannelse og arbejde motivationen må ikke glemmes. Pædagoger og lærere er begge rettede mod det individuelle og grupperne, og bør både være understøttende i forhold til fagundervisning og trivsel/sociale kompetencer. Hvis undervisningen skal give mening, skal det gennemføres tværfagligt det er et problem i forhold til timeindberetningskrav. Hvordan undgår vi at gøre mere af det samme? Vi skal skabe bevægelse væk, fra det vi plejer. Også bryde med pædagogernes tilgang til, at fritid er helligt. Der skal sættes mål for det enkelte barn. Hvordan lærer vi bedst? Ikke tænke det opdelt i undervisning og understøttende undervisning. Det handler om at strække læringsforløbet ud over flere timer. Man er nødt til at arbejde ved siden af hinanden, så man kan arbejde sammen. Ensartning af arbejdstidsregler er en forudsætning. Der skal være ligeværdighed i opgaven. Vi skal tænke skole og SFO som en samlet skoledag. Det er vigtigt for børnene at have afveksling i løbet af skoledagen (ikke nødvendigvis i form af nye fag men i form). Plads til spontan læring med pauser. Der skal udvikles kammeratskaber mm. igennem faglige opgaver. Trivsel er en forudsætning for læring. På hvilket trin vælger børnene andre fællesskaber? Klubberne er i dag for løst tilknyttet skolen. Der skal stille og roligt startes et samarbejde op mellem skole og SFO. Der er et timekrav, men det skal tænkes mere på tværs af SFO og skole. Vi har i dag allerede fokus på trivsel.

2 2 Man skal finde anderledes måder at forstå undervisningen på kontra det traditionelle lærer og pædagogsamarbejde måske kan man lære noget af hinandens måder at arbejde sammen på. Nogle af de gode elementer, der er nu, kan udbygges yderligere, især fra indskolingen. Det er nødvendigt med nogle gode rammer, så det ikke bliver tilfældigt, om det bliver en succes. Det er vigtigt at få pædagoger med i undervisningen i indskolingen. Man skal være opmærksomhed på, at en pædagog ikke bliver for tilknyttet til den enkelte elev der bør snarere være tilknyttet en pædagog til en hel klasse. Der mangler oplysninger om, hvad man skal bruge den konkrete undervisning til. Det skal f.eks. være muligt at hive en tømmer ind for at fortælle om, hvad det er man skal bruge denne undervisning til. Hvis der kommer en fagekspert, så er der respekt fra eleverne, som vil lytte. Fageksperter udefra kan være med til at skabe motivation, og så kan eleverne se meningen med undervisningen. Pædagoger er gode til at træne det sociale i forhold til f.eks., hvordan man leger. Lærere og pædagoger skal bruge hinandens kompetencer. Pædagogerne skal have respekt for, at det er lærerne, der underviser, samtidig med, at det er pædagogerne, der er gode til andre ting, f.eks. trivslen i klassen. Formålet med den understøttende undervisning er at motivere eleverne til at lære noget og kunne se meningen med det, de laver. Hvis man har flere personer på de enkelte barn, er der også flere øjne på, hvad det enkelte barn har af kompetencer og dermed understøtte dette hos den enkelte. Man kan bruge timer på at koble fag, f.eks. musik og dansk og matematik og bevægelse. Vigtigt at lege tingene ind. Vigtigt at ændre på rammerne i de ældre klasser, fordi det er her respekten kan begynde af mangle. Man kan gøre brug af hele skolens helt eller ven, og så bruge denne person i front, når der skal laves noget, fordi så vil eleverne være opmærksomme og få lyst til, at det lykkes. Vigtigt med respekt og god forberedelse. Vigtig med en god stemning forud for timerne det bestemmer, hvordan timen bliver. Der mangler sanktioner på skolen, som f.eks. på efterskoler, kan man smide elever ud. Lærere mangler sanktionsværktøjer, der virker. Tydelige rammer og struktur er nødvendige for at gøre noget anderledes. Det er nødvendigt med engagerede lærere og nærværende voksne, der følger op. Vi skal motivere børnene til at lære noget. Denne type timer har ændret navn fra aktivitet til understøttende undervisning og formålet er at hæve det faglige niveau. Det sætter begrænsninger - hvordan gør man bedst det?. Hvordan samstemmer med faglige timer og fordelingen imellem dem - så mange understøttende undervisnings timer er der slet ikke til rådighed. Man kan ikke bruge det til, hvad som helst jf. lovgivningen. Der er ikke ressourcer nok til to voksne pr. klasse. Den understøttende undervisningen skal være cremen for børnene dvs. motivere til at lære - men med mål I dag er f.eks. vikartimer spild af tid - der skal være en klarere plan med understøttende undervisning. Her kan vi tænke ud af boksen og samtidig lære - ser ingen begrænsninger men kun muligheder - vi kender ikke bemandingen og ressourcerne endnu. Kan både dannelse og uddannelse understøttes? Begge elementer skal være til stede i forbindelse med understøttende undervisning.

3 3 Dannelse foregår i alle fag allerede - Alle fag skal gennemsyres af begge vinkler. Dannelse skal være accepteret igen som en del af skoletiden og der skal mere respekt ind - og det kan der også arbejdes med. Der er masser af muligheder for at gøre det spændende for børnene - lære på en anden måde. I princippet skal undervisning være spændende, men der er nogle elementer f.eks. repetition, som er mere kedeligt - karaktereren findes jo stadig og de nationale test. Det arbejder i hver sin retning. Meget snævert med test, hvor der er helt specifikke kompetencer, der skal erhverves. Specifikke kompetencer og understøttende undervisning kan fint supplere hinanden. Pædagogerne skal inddrages og de er pt. nervøse for, hvordan de kan inddrages. Deres kompetencer er efterspurgte, og det skal de vide. Der skal trækkes på ressourcer udefra f.eks. gennemføres pt. på klubområdet en turné i 6. klasser for at lære om social pejling. Fint at trække på ressourcer udefra. I dag er hele klubdelen lagt ind under SFO og SFO-klubdelen. Hertil skal lægges et ydertimepasningstilbud med reformen. Der skal skabes en bedre sammenhæng imellem dagtilbudsloven og skoleloven. Hvorfor kan det ikke sammentænkes? kræver stillingtagen til dagpasningstilbud - er der betalende nok til, at det hænger sammen organisatorisk?. Der er ikke mange børn tilbage efter kl Pt. isoleres betalingselementet. Nu skal der fokuseres på, hvad vi ønsker af tilbud. Kunne understøttende undervisning variere på tværs af skoletrin? Fint med større grupper i indskoling med værksteder og aktiviteter på senere skoletrin kunne man tage relationssamtaler i stedet bål? Det behøver ikke være et ens tilbud på de forskellige trin. Det er vigtigt at få afdækket og adresseret, hvad sker der med de unge børn i mellemtrinnet - så de holder ud i udskolingen Vigtigt at få nogle faste pejlemærker, afpasset de konkrete udfordringer i vores kommune. Mellemtrinnet er ret vigtigt at fokusere på. Der er potentiale til at blive skarpere på mellemtrinnet - pædagogerne kunne gøre en stor indsats for at skabe begejstringen. Vigtigt at få drøftet, hvordan understøttende undervisning kan understøtte det faglige. Så der er mere tid, også til samtaler. Læreren har fortsat ansvaret, og der skal være medindflydelse og samarbejde. Det er fint med et team omkring hver klasse. Det kræver planlægning. Målet er at gøre en god skole bedre. Behøver ikke kun tænkes i forhold til klasser kan også tænkes om en holddeling. Man skal passe på med at nedbryde klassen, og der er ikke nødvendigvis det behov - nogle mangler faglig indlæring. De elever, der har sværest ved at tilegne sig faglig viden, har brug for regelmæssighed og forudsigelighed. Det skaber stamklassen. Der er allerede gjort mange forsøg - med positive resultater - hvor er barriererne? Begrebet er ikke nyt - hvorfor sker der ikke noget - er det rammer og regler? Holddannelse? Niveaudeling - der er jo lavet forsøg med dette internt i kommunen. Læseundervisningsløftet - der skal læses i længere tid - for at løfte. Den nuværende indsats har løftet sporadisk trods mange ressourcer. Det er vigtigt med mål og målfastsættelse. Vi tager f.eks. på tur, fordi det er fagligt og socialfagligt indhold. Det skal der ske mere italesættelse af. Behovet stiger med understøttende undervisning. Der skal være formål med undervisningen, og forældre og elever skal vide det.

4 4 2. Caférunde 3 scenarier for fremtidens skoleskema på de tre skoletrin Scenarie 1: Gennemgående temaer: Natur, bevægelse, det sociale liv og udeliv. Der skal være respekt for den enkelte ved at skabe plads til en stund alene det skal være muligt selv sidde og fordybe sig, og få omsorg. Der skal være et fælleskab om at spise, f.eks. et morgenfællesskab. Pausen midt på dagen er for kort, hvor det, man har lært, skal landes. Det skal være en del af halsnæsmodellen, at uderummet skal inddrages med natur. Klasseinddeling og holddannelse skal opbrydes. Der skal være en tryg base for at skabe et basefællesskab. Vigtigt at huske at uddanne børn til at agere i et demokrati. Det forudsætter, at der er nogen, der er forskellig fra en selv mangfoldigheden skal repræsenteres. Der skal være en fleksibel gruppedannelse afhængig af interesser, køn, særlige læringsstile, niveau mv. Jo yngre børnene er, jo mindre fleksibel holddannelse. Der skal være flere sammenhængende læringsforløb hvordan skal det skabes ikke en hel dag med matematik eller enkelttimer flere temadage. Den skarpe opdeling imellem skole og SFO-tid bør minimeres pga. for få timer i ydretiden. At glo i et vandløb er også læring der skal veksle mellem det spontane og det planlagte. Overvejelsen om at lade de store klasser møde senere, f.eks. kl. 9, så hjernen fungerer. Scenarie 2: Drøftelser af, at eleven skal være i centrum og hvad det betyder i praksis. Basis skal være på plads med fagfag, men skal indlæres på nye måder ved at inddrage det omgivende samfund man skal lære om virkeligheden udenfor skolen, f.eks. skovskolen, virksomheder og naturen. Virksomhederne skal bruges mere aktivt. Fokus på sociale relationer imellem elev og voksen. Gælder begge veje og forældrene skal også forpligtes. Vigtigt med mindfulness, yoga og bevægelse. Der skal være morgenbånd og middagsbånd det kan inkludere fælles morgenmad, frokost, lektietid og bevægelse hvor lang tid og hvad kommer an på årgangen. Parallelt med middagsbåndet kan der være samarbejde imellem pædagoger og lærere og relationssamtaler. På de laveste trin mere basis og klassedeling, på de højere trin inddrage ungdomskolen. SFO skal brydes op og inkluderes i eftermiddagsmodulerne, dvs. længere tid end en 45minutters klasse. Man kan lade sig inspirere af Ishøjmodellen skoletiden udvides men med en langsom opstart fleksstart med pædagoger. Inddrage Musikskolen mere f.eks. i eftermiddagstimer.

5 5 Scenarie 3: Der skal være midtertid og et morgenbånd, hvor der kan foregå lektiehjælp og valgfrihed Det understøttende skal ind i hele skoleforløbet - en gang imellem en tirsdag - kaldet udedag - f.eks. for et trin. Det skal være en skole, som man kender, men delt op på en anden måde - stadig klasser og timer. Social træning og mere natur ud af huset inkl. idrætslivet og kunst Mere tværfagligt og samarbejde imellem klassetrin. Flere fagdage - f.eks. en mere musisk tilgang. Det skal blandes ind i selve undervisningen. Nogle dage skal være tematiserede, andre dage med skema og timer. Indskoling - kreative fag om eftermiddagen, men omvendt på senere trin Fokus på maden med mad i længere pauser. Børn skal være med til at planlægge, hvad de skal spise og inkludere børn til at finde opskrifter og lave mad, f.eks. Indskoling finder ud hvad, der skal spises, mellemtrinnet laver den og udskolingen beregner på det, og alle spiser det. Der skal laves en ugeevaluering og planlægning i udskolingen sammen med en fagekspert udefra, hvad der skal laves i næste uge. Så kan de glæde sige det dette. Flere fageksperter ind i klassen for at relatere formålet til virkeligheden. De understøttende elementer skal skabe mening og motivation for at forstå, hvorfor skal jeg lære dette fageksperter giver mere respekt. Man kunne også have en lokal huskunstner tilknyttet og være med i forløbet med at inddrage lokale kunstnere i undervisningen. Der skal være mere tværfaglighed generelt Skolelederen udfordres planlægningsmæssigt. Mere demokrati og politik ind i undervisningen, virksomhedsbesøg og på besøg i skolen.