Kvalitativ evaluering Odder Kommunale Tandpleje Sommeren 2010.

Transkript

1 Kvalitativ evaluering Odder Kommunale Tandpleje Sommeren Niels Hansen ( adresse: Tandlæge, master studerende (Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling, Århus Universitet). 1

2 Indledning... 3 Formålet med den kvalitative del af evalueringen... 4 Bruger undersøgelsen... 4 Interviews og deltagere... 6 Behandling af resultaterne... 7 Sammenfatning af resultater fra fokusgruppeinterviews med brugere... 7 Forældre til henholdsvis ca. 5-6 og 9-11 årige børn årige...11 Medarbejderundersøgelsen...12 Formål med medarbejderinterviewene...12 Interviews og deltagere...13 Sammenfatning af resultater fra fokusgruppeinterviews med medarbejdere...13 Samlet overordnet vurdering af resultaterne fra bruger- og medarbejderundersøgelsen...20 Bilag: Kopi af informationsbrev til forældre og medarbejdere

3 Indledning Som en del af evalueringen af Oder Kommunale Tandplejes arbejde er der igennem årene flere gange gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt tandplejens brugere. I forbindelse med den aktuelle mere gennemgribende evaluering af tandplejens praksisomstilling blev det i planlægningsgruppen besluttet at forsøge at uddybe og nuancere disse data ved at gennemføre en række fokusgruppeinteviews med brugere og tandplejemedarbejdere. Tandplejens nye praksis indebærer en ændring af tandplejens indsats, så forebyggelsen af huller i tænderne prioriteres over behandlingen af de allerede opståede skader. Tandplejen har udviklet en anden kommunikationstilgang overfor brugerene, medinddrager brugerne i behandlingsvalget og anbefaler, at huller i mælketænder i udstrakt grad ikke behandles med udboring og fyldning. Odder-modellen bryder således på nogle punkter med det, der er den traditionelle tilgang til tandplejeindsatsen på børne- og ungdomsområdet. Praksisændringen er startet i det små og har taget fart over de sidste 4-5 år. Praksisændringen er ikke kommunikeret ud til tandplejens brugere på en måde, så tandplejen mener, at brugerne har forudsætninger for at kunne svare på spørgsmål om forskellene på den tidligere og den nye praksis. Foruden at medføre ændringer i tandplejetilbuddet overfor brugerne, er der sket store ændringer i arbejdstilrettelæggelsen i tandplejeteamet. Tandplejepersonalet har fra deres daglige omgang med brugerne en klar fornemmelse af, at praksisændringen accepteres af brugererne. Og der er ligeledes i personalet en fornemmelse af, at praksisændringen har højnet arbejdsglæden i teamet. 3

4 Formålet med den kvalitative del af evalueringen Formålet med at foretage en kvalitative evaluering var på ovenstående baggrund at opnå uddybede tilbagemeldinger fra brugerne om tandplejens praksis. Nuancerede tilbagemeldinger, som tandplejepersonalet ville kunne bruge i sin egen interne evaluering af tandplejeindsatsen: Hvordan opleves tandplejens indsats? Hvad tænker brugerne om den? Og er brugerne i stand til at identificere tandplejens mål med indsatsen? Derudover ønskede tandplejens ledelse at undersøge personalets holdninger og tanker om den ændrede praksis. Den resterende del af den kvalitative evaluering er opdelt i en bruger-del og en medarbejder-del. Bruger undersøgelsen Fokusgruppeinterviewet blev valgt på grund af de gode muligheder denne form giver intervieweren for at styre interviewets emner og at stille uddybende spørgsmål. Og planlægningsgruppen håbede, at et interview med flere personer ad gangen ville give anledning til dialog deltagerne imellem og at denne dialog ville kunne afdække yderligere nuancer eller lag i brugernes holdninger til, tanker om og indtryk af tandplejens indsats. Tandplejens primære målgruppe er børn og unge (0-17 år). Tandplejen har valgt at inddrage forældrene til børn og unge som målgruppe for en del af indsatsen. Udvælgelse af interviewpersoner Planlægningsgruppen valgte, at 3 forskellige aldersgrupper skulle repræsenteres: 4

5 Tandplejens yngste brugere (de ca. 6-årige). Disse brugere har kun mødt tandplejens nye praksis. Tandplejens mellemste aldersgruppe (de ca. 10-årige). Disse brugere har mest mødt tandplejens nye praksis. Tandplejens ældste brugere (de årige). De har været brugere af tandplejen i mange år. De har både mødt den gamle og den nye praksis. Deres forhold til tandpleje repræsenterer slutresultatet af tandplejens indsats. Planlægningsgruppen valgte at lade forældrene repræsentere de 2 yngste aldersgrupper. Dels fordi forældrene er målgruppe for en del af tandplejens indsats. Dels fordi vi forventede, at det ville være svært at interviewe mindreårige børn. Vi håbede, at forældrene ville være i stand til at formidle både deres egne og børnenes indtryk, tanker og holdninger. I udvælgelsen af interviewpersonerne har vi forsøgt at tilgodese repræsentation af børn uden, med moderat og med høj tandsygdomsaktivitet. Der er kun udvalgt brugere af klinikken ved Parkvejens Skole. Årsagen er, at denne tandklinik er længst i omstillingen af praksis. Den konkrete udvælgelse af potentielle deltagerne til de 3 første interviews i maj blev foretaget af den lokale tandlæge i henhold til ovennævnte kriterier (alder, sygdomsaktivitet og kliniktilhørsforhold). De potentielle deltagere til interviewene i august / september blev af den lokale tandlæge udvalgt i henhold til samme kriterier blandt de brugere, der havde tider på klinikken i august. 1.ste henvendelse til de potentielle deltagere var enten mundtlig eller skriftlig. Telefonisk kontakt blev brugt til at følge op overfor interviewdeltagere, der ikke meldte tilbage på den 1.ste henvendelse og kort før interviewene for at sikre fremmøde (især de unge). 5

6 Brevet til forældrene er vedhæftet sidst i denne rapport. Brevet til de unge har samme indhold som forældre-brevet. Temaerne for interviewene (interviewguiden) fremgår af brevet. Interviews og deltagere Samtlige brugerinterviews fandt sted i tandplejens kantine efter tandplejens arbejdstid. 3 interviews med i alt 9 brugere blev afholdt i maj interviews med hver 3 deltagere blev planlagt til august Det var imidlertid svært at finde nok deltagere og der blev kun afholdt 4 interviews med ialt 9 deltagere. Der er ialt interviewet 15 forældre. Ca. 1/3 af forældrene repræsenterede børn uden sygdomsaktivitet. De øvrige forældre repræsenterede børn med nogen til stor sygdomsaktivitet. De fleste af forældrene havde foruden det barn, de var udvalgt til at repræsentere, flere større eller mindre børn. Forældrene repræsenterende de mindste børn havde børn på 5-6 år og forældrene reperæsenterende den mellemste gruppe af børn havde børn på 9-11 år. Der er ialt interviewet 3 17-årige, 2 piger og en dreng. 2 af de unge havde ikke haft sygdomsaktivitet i deres tænder. Een havde haft en del sygdomsaktivitet. Interviewene havde forskellig længde. Det korteste var på 26 minutter, det længste var på 1 time 25 minutter. Interviewene med de unge lå begge i den korte ende. Længden af interviewene afhang af, hvor meget deltagerne havde at sige til spørgsmålene. Ved afslutningen af hvert brugerinterview blev deltagerne spurgt, hvordan det havde været for deltagerne at være med. Der var helt koncensus forældre og unge imellem: Fint Interessant Det er det mindste man kan gøre, når en institution ønsker at høre sine brugere. 6

7 Behandling af resultaterne Resultaterne er analyseret på følgende måde: Båndene er gennemlyttede og relevante udsagn i forhold til fokusemnerne blev nedskrevet efterfølgende blev de udvalgte udsagn kodet i forhold til de valgte temaer / grupper af spørgsmål hovedindtrykkene fra interviewene blev sammenskrevet citater med relevante udsagn blev kopieret ind efter sammenskrivningerne med formålet at illustrere / uddybe / nuancere de beskrevne hovedindtryk. Der er en steder tilføjet forklarende tekst, idet udsagnene ikke altid fremgår, at udsagnet faktisk har relevans til det valgte tema. I så fald er det tilføjede indsat i parantes (NH: xxxx). Udsagnene er anonymiseret i de tilfælde hvor markante episoder, barnets køn eller navn indgår. Forældrene og de unge udtrykker sig på forskellig måde om deres indtryk og tanker om tandplejen og resultaterne er derfor delt op i forældre- og unge resultater. Sammenfatning af resultater fra fokusgruppeinterviews med brugere Forældre til henholdsvis ca. 5-6 og 9-11 årige børn. Indgangsspørgsmål Hvordan er det for dit barn at gå til tandlæge i Odder Kommunale Tandpleje, herunder hvad er et godt tandlægebesøg for dit barn og er tandplejepersonalet lydhøre overfor dine og dit barns ønsker og behov? Det overordnede indtryk er, at forældre og børn og unge er særdeles glade for at gå til tandlæge på klinikken ved Parkvejens Skole. Tandplejepersonalet får den enkelte til at føle sig personligt modtaget. Tandplejepersonalet spørger til, hvordan den enkelte har det og følger op på tidligere snakke om, hvad den enkelte går op i i sit liv. Det gælder alle de ansatte, så de fleste oplever, at det ikke gør meget forskel, om man kommer til hos den ene eller den anden. Medarbejderne er altid venlige, smilende og glade og der er ingen sure miner, hvis man har glemt et par aftaler eller hvis man ringer for at få lavet sine aftaler om. Tandplejepersonalet bruger humor i omgangen med børn og unge, der er en afslappet og behagelig atmosfære. 7

8 Det virker så afslappende at komme herned. Det er et godt break i ens arbejdsdag. Forældrene beskriver et godt tandlægebesøg som: Eet, hvor de (NH: børnene) ikke sådan spekulerer over, at de skal til tandlæge. Datterens svar (NH: moderen havde spurgt datteren hjemmefra): Når det ikke har gjort ondt. Moderen reflekterer: Jeg tror ikke det gør ondt, jeg tror lige så meget det er, når hun ikke er blevet forskrækket. Og der er også noget med at de fortæller, hvad der skal ske. Det kan godt ødelægge den der stemning lidt om hun bliver forskrækket eller ej. Det fremhæves gang på gang, at tandplejepersonalet er dygtige pædagoger, der forklarer og forbereder børnene på, hvad der skal ske. Og er meget lydhøre overfor det individuelles barns evne eller vilje til samarbejde. NH: tandplejepersonalet citeres: Det må ikke gøre ondt. Er du sikker? Skal vi lige holde en pause. En lille bid ad gangen. Hellere det og så at børnene er glade for at komme til tandlæge. Hvis barnet / den unge har en dårlig dag og tandplejepersonalet kan se, at det ikke går med eksempelvis en aftalt behandling, spørger de, om ikke behandlingen skal udskydes. I det hele taget bestemmer barnet / den unge selv, hvor meget man vil være med til og tandplejepersonalet er gode til at forklare og forhandle undervejs, hvis der er noget, der opleves som svært. Forældrene er godt informerede om den måde eller den behandling eller den undladelse af behandling, som tandplejepersonalet vælger. Forældrene reflekterer sig frem til, at tandplejepersonalet prioriterer forebyggelsen og det at børnene har det godt med at gå til tandlæge. Nogle forældre er glade og positive på kanten af det begejstrede over tandplejens måde at arbejde på og sammenligner med deres egne (negative) oplevelser med tandpleje som børn. De er lettede og glade for at tandplejen har udviklet sig og at børnene ikke skal den samme mængde tandbehandling igennem, som de selv har været. Og de fleste interviewpersoner udtaler accept af, at tandplejepersonalet ikke reparerer huller i mælketænderne. (NH: En far sammenligner med egne erfaringer som barn i tandplejen i Odder, han siger han selv han er tandlægeskræk ): De NH: (tandplejen) har udviklet sig. Man borer ikke mere. Man børster bare på dem, de (NH: hullerne)skal være sorte, ikke brune. Fint, så skal der ikke bores De forklarer, tager det stille og roligt, der er ingen overgreb på børn. Det er tryghed hele vejen igennem. 8

9 Enkelte forældre udtrykker, at på trods af at de kan se, at måden Odder-tandplejen griber tandplejen an på resulterer i børn, der er glade for at komme til tandlæge, så er disse forældre ikke kun positive overfor måden. Vi var jo irriterede over, at så fik man sådan et meget åbent hul i sådan en tand som man skulle børste, børste, børste. Vi har jo børstet tænder et kvarter om aftenen for først så skulle vi grave rugbrødshapser ud. Og vi tænkte hvorfor kan de ikke bare bore det...men nu er det ovre og Xxxxx hopper stadigvæk lystigt op i stolen og løber ind, så på den måde så kan man godt sige, at på den måde er teknikken supersmart... Deres pædagogik kan vi ikke sætte en finger på...det kan så også godt være at vi måske om 10 år må sige - okay så betalte Xxx prisen med en masse tandbylder og smerter. Men til gengæld har vi så en teenager, der stadigvæk tør gå til tandlæge og bliver ved resten af livet. Disse forældre udtrykker, at hvis de kunne have bestemt selv, så ville de have foretrukket at tandplejepersonalet havde grebet mere radikalt behandlingsmæssigt ind på et tidligere tidspunkt for at spare børnene for smerter og ubehag. At de selv ville have accepteret - og kunnet håndtere - at deres barn fik sig en enkelt ubehagelig oplevelse i tandlægestolen. Jeg har været meget tæt på at tage min søn ud af skoletandlægen og så lade ham komme til vores egen tandlæge. Og det er kun fordi jeg ved, at de her, de er eksperter i børnetænder og i mælketænder og det er en almindelig praktiserende tandlæge ikke, at han bliver her. Men jeg er også derhenne, at der skal ikke ske ret meget mere før jeg siger, at så er det nok. Og enten så går vi på Skovbakken, hvis vi kan få lov til det eller også min egen tandlæge. Jeg kan godt se ideen med de her hurtige besøg, men når der ikke bliver taget handling...det er dårligt fagligt, at man bare lader stå til. I een fokusgruppe gav ovenstående anledning og masser af energi til en diskussion af, hvem der bestemmer hos tandlægen forældrene eller tandlægen? Og hvordan forhandler man sig frem til, hvad det bedste er for barnet? Forældrene havde en række ønsker til tandplejepersonalets kommunikation med forældrene, når der er uenighed om, hvad der er det bedste for barnet: Når man har fået konsekvenserne at vide, de rent faglige konsekvenser, så er det vel i sidste ende os som forældre, der skal træffe valget. Vi kan ikke vælge, hvad de skal gøre. Men vi kan vælge, at der skal gøres noget. Hvis det er (NH: fag)personen, der ikke vil (NH: gøre noget bestemt), så skal de ikke dække sig ind under at det er stedets holdning. Så må de (NH: tandlægen) sige: Det kan jeg ikke stå inde for, så må du søge en anden. 9

10 Diskussionen rundedes af med en konstatering af, at det er helt OK at der kan være uenighed mellem forældre og fagpersoner. Men at fagpersonerne har forpligtelsen til at sørge for, at der bliver talt om det på en god måde. Hvad der er det vigtigste for tandplejepersonalet i forhold til brugernes tænder? Hvad er det vigtigste for brugerne selv? Det er klart for alle interviewede, at tandplejepersonalet vedholdende og målrettet arbejder for at få børn og unge til at passe deres tænder, så de kan opnå en god tandsundhed. Det gøres på en god måde. Det gøres sådan, at man ikke føler sig skældt ud. Det bliver klart formidlet, hvis eksempelvis tandbørstningen kan gøres bedre - og at det er een selv, der skal gøre det. De interviewede er også enige om, at det er vigtigt for dem selv, at deres børn og unge får sunde tænder. Størstedelen af forældrene sammenligner på tidspunkter i interviewene børnenes tandplejeoplevelser i Odder med egne erfaringer i barndommen. Tandplejen i Odder roses til skyerne for at have gjort det at gå til tandlæge til noget, børn og unge er glade for. Stiller Tandplejen krav til sine brugere? Og kan brugerne leve op til kravene? En del af de interviewede studser over ordet krav. Men det er klart for forældre og børn, hvis eksempelvis tandbørstningen ikke er god nok. De fleste af forældrene er enige om, at tandplejepersonalet forsøger at få børn, unge og forældre til at gøre det, der skal til, for at holde tænderne sunde. Og at der på den måde kan siges at være forventninger til, hvad børn og voksne skal gøre. Men at det er klart, at det handler om barnets eget bedste. Hvad synes du om måden, tandlejepersonalet taler med dig og dit barn på? Der udtales meget stor respekt for tandplejens vedvarende indsats for at få børn og unge til at børste tænderne godt nok (og bruge tandtråd). Ingen af de interviewede nævner på noget tidspunkt, at de har følt sig skældt ud eller dårligt behandlet af tandplejepersonalet, hvis de selv eller deres barn ikke har levet op til at kunne gøre det bedste for tænderne. Der er meget stor ros til tandplejepersonalet for den måde de taler med børn og unge og håndterer procedurerne på. Flere bruger betegnelsen i børnehøjde om kommunikationsmåden. Og flere fremhæver, at det er godt, at tandplejepersonalet taler til børnene, ikke til forældrene. Og at det virker: Børnene er trygge, børnene forstår, hvad der er blevet sagt og det er ofte børnene, der hjemme husker forældrene på, at eksempelvis Tirsdag og Torsdag er Tandtrådsdag. 10

11 Tandplejepersonalet har på andre måder mange gode forslag til, hvordan man kan indpasse rådene om at passe tænderne godt i en travl hverdag. Og rådene fremsættes på en måde, så det er klart, at man selv kan vælge, om man vil bruge dem eller ej. Vi er enormt imponerede over den måde de taler til børn...hun kan lige se der er en lille pige, som hvis hun får at vide hun har flotte guldsko på, så får jeg hende op i den her stol lige med det vuns og det lykkes bare og det er så imponerende, synes jeg. Rent pædagogisk er de knalddygtige til at nå ind til dem (NH: børnene) og os....nu sliber vi mens vi tæller til 3 (refereres tandplejepersonalet for at sige). Hvis hun så gør brok, så nøjes vi med at tælle til 2. Nej 1 siger barnet. Så de forhandler lidt, det er rigtig fint. For det gør at hun ikke ligger der og ved ikke, hvad der skal ske og hvor længe det tager. Hun er mere med. Jo ældre de bliver, jo mere dybdegående bliver det, de viser dem. Der er forskel på hvem i tandplejen man kommer ind til. Der er nogen, der meget kategorisk afviser een, slam. Det er mig, der er fagpersonen og jeg ved bedst. Og så er der nogen, der (NH: siger) det kan der faktisk være noget om. Det er lige meget, hvem man kommer ind til. Andre tilkendegivelser Der ønskes behandlingstider efter 15. Det nye vindue i venteværelset beskrives af nogle som en fornemmelse af at være (udstillet som) en abe i et bur. Andre udtrykker, at vinduet har forbedret miljøet i venteværelset årige De unge er stort set enige med indholdet i forældrenes udtalelser, men udtrykker sig anderledes sprogligt. Een af de unge har fået repararet mange tænder som lille. De to andre har ikke haft huller i tænderne. De unge udtrykker, at de føler sig rigtig godt tilpas i tandplejen. De fortæller, at tandplejepersonalet kender dem ved navn, spørger til hvordan de har det i deres liv og kender dem så godt, at de er i stand til at spørge ind til eksempelvis skolegang og fritidsinteresser. Personalet lytter til de unge og forholder sig til det de siger og fortæller de unge om sig selv, så de unge kommer til at kende personalet. Det gør det til en tryg og rar ting at komme til tandlæge. De virker som om de kender os, at de kan huske os fra sidste gang. Det er rigtigt rart. Det gør at man føler sig lidt mere hjemme. Hej Susanne, går du stadig i gymnasiet? De starter med at spørge: har du selv nogen problemer? I stedet for at bare starte med at undersøge een. At de lige starter med at høre om man selv har noget man gerne vil snakke om...så tænker man over om der var eet eller andet. 11

12 De snakker meget om de forrige gange man har været der viser gamle billeder. Det giver sådan et lidt mere personligt forhold. Vi får snakket meget, ikke kun om tænderne, også om andet, det kan jeg også godt li. Altså om hverdagen, hvordan jeg har det. At de kan huske dengang jeg slog min tand i 5. klasse. Det er en god følelse at være her. De unge oplever, at de får hjælp til at passe deres tænder. Og at rådene er gode. De oplever, at tandplejepersonalet er levende interesseret i de unges tandsundhed. Kommunikationen foregår ligeværdigt og de unge oplever, at de ting tandplejepersonalet har fortalt, popper op i situationer udenfor klinikken, hvor der er noget med deres tænder eller tandkød. De unge føler sig rigtig godt rustede til at passe deres tænder og er imponerede over, at tandplejepersonalet er så vedholdnede engagerede. Når man kan se resultaterne og når man får ros for det, så gør det, at man gider gøre det igen. De vil nok have, at man får de bedste tænder, man kan få, sådan set. Altså ihvertfald at jeg selv kan vedholde dem og passe på dem i fremtiden. Også det at de bliver ved og ved og ved med at sige det. Så siger de altid, at vi er der kun til at hjælpe dig. De er neutrale, men det er op til een selv...det er een selv, der skal gøre arbejdet. Sådan har jeg altid set dem. Det kan godt blive lige lovligt pædagogisk, den måde de snakker til een på. At man lige ubevidst lige vender tandpastaen og kikker når man køber en ny (NH: Fluorindholdet). Det er blevet mere vigtigt for mig selv at gøre noget for det (NH: at have gode tænder). Medarbejderundersøgelsen Formål med medarbejderinterviewene Odder Kommunale Tandpleje har over en årrække fokuseret på en række ændringer i tilrettelægelsen og afviklingen af tandplejetilbuddet til børn og unge. Der har været afholdt interne kurser og forløbet er blevet gennemarbejdet på personalemøder. Disse aspekter beskrives i den kvantitative del af evalueringsrapporten. Derudover blev det i planlægningsgruppen besluttet at forsøge at få nuancerede tilbagemeldinger om medarbejdernes indstilling til praksisomstillingen. Interviewene har på denne baggrund til formål at afdække medarbejdernes vurderinger af de ændringer i relationer, som praksisændringen har medført i forhold til brugerne, til egen rolle og til samarbejdspartnerne (kollegerne). 12

13 Desuden skal interviewene forsøge at afdække medarbejdernes vurderingen af effekten af praksisændringen på brugernes tandsundhed, angst (for tandbehandling) og oplevelsen af at komme på klinikken. Det blev besluttet at gennemføre faggruppeopdelte fokusgruppeinterviews med medarbejderne på klinikken på Parkvejens Skole. Interviews og deltagere Ialt 7 medarbejdere fra tandklinikken ved Parkvejens Skole blev interviewet i august / september af interviewene fandt sted i klinikkens kantine, det ene udenfor arbejdetiden, det andet i arbejdetiden. Det sidste interview fandt sted i arbejdstiden i et af skolen udlånt lokale. 1. ste interview Christina (tandlæge), 2. det interview: Bonnie, Ruth, Lisbeth og Rikke (klinikassistenter) og 3.die interview: Malene og Kate (tandplejere). Følgebrev til medarbejderne med interviewets temaer i form af spørgsmål blev udleveret før interviewet (interviewguide). Kopi af brevet er vedhæftet sidst i denne rapport. Interviewene varede henholdsvis 1 time 16 minutter, 1 time 26 minutter og 1 time. Adspurgt efter afslutningen af interviewene svarede alle, at de ikke på forhånd havde været nervøse og at de ikke havde haft problemer med at deltage. Sammenfatning af resultater fra fokusgruppeinterviews med medarbejdere Hvordan arbejdes der med tandsundhed? Der er ingen forskel på opfattelsen af, hvad det er, de 3 forskellige faggrupper forsøger at opnå med deres indsatser: God tandsundhed og evnen til at tage vare på tandsundheden resten af livet er målene. Kommunikation ses som eet af de vigtigste redskaber medarbejderne har og det, der kommunikeres om og som kommunikationen bruges til, er: At informere om tænder og tandsygdomme og forebyggelse At diskutere og vejlede i, hvilke procedurer (behandlinger eksempelvis) der skal iværksættes At diskutere og vejlede i, hvor tit ønsker brugeren at komme til tandlæge At beskytte barnets / den unges integritet At skabe en god stemning så hvert tandplejebesøg er en god oplevelse for først og fremmest barnet / den unge, men også for forældrene 13

14 Praksisændringen har ikke sammenhæng med ændring af det overordnede mål med tandplejens indsats, som har været det samme i den tid, tandplejen har eksisteret i. Den ændrede måde er et udtryk for at tandplejen udvikler på sine metoder. Arbejdet var tidligere præget af, at tandplejen fortalte børn og unge, hvad der var det rigtige at gøre. At det skulle gøres. Og den løftede pegefinger blev brugt flittigt i forbindelse med vejledning af børn og unge i hensigtsmæssige (tandpleje) vaner: I gamle dage var der røde og grønne børn og så var der nogen faste tidsrammer. Der var heller ikke noget valg var det caries (NH: huller i tænderne) skulle det laves. I dag forsøger medarbejderne at få brugerne til selv at tage ansvar for deres egen tandsundhed. Det er medarbejdernes opfattelse, at det kan opnås gennem medinddragelse af brugerne og ved at arbejde for at tandplejebesøgene bliver en god oplevelse. Medinddragelse (af brugerne) og respekten for barnets integritet er to temaer, der gennemsyrer udsagnene i de 3 interviews. Hovedtema: medinddragelsen Det er karakteristisk, at medarbejderne mener, at der ikke kun findes een rigtig behandling eller behandlingsstrategi eller eet rigtigt behandlingsmål. Og medinddragelsen af brugerne gælder derfor såvel valget mellem de forskellige måder behandling og forebyggelse kan gøres på og det gælder beslutningen om, hvor tit brugeren vil gå til tandlæge. Brugerne gør ikke automatisk det, personalet siger, bare fordi personalet siger det. Brugerne vil kun følge tandplejepersonalets råd, hvis rådene giver mening for brugerne i forhold til deres egne ønsker for deres tænder. Medarbejderne er optaget af af arbejde med at blive bedre til at opnå, at brugerne selv vælger at tage ansvar. En måde at opnå brugerens medinddragelse på er at ændre sin egen rolle fra den ekspertrolle, hvor brugeren fik at vide, hvad der skulle gøres - til en ny rolle, hvor personalets ekspertviden - for eksempel om behandlingsalternativer - formidles til brugeren på en måde, som sætter brugeren i stand til at finde ud af, hvad brugeren selv ønsker. Og hvor personalet og brugeren sammen finder ud af, hvad brugeren ønsker tandplejens hjælp til. Men selvfølgelig også medinddragelse i at være medbestemmende omkring hvilken behandling. Hvis vi skal lave operativ behandling eller vi ikke skal lave operativ behandling. Hvor jeg så også skal have respekten for, hvis man vælger noget andet end det, jeg synes. Og der er jeg jo blevet mere og mere opmærksom på, hvor vigtigt det er, at jeg får trådt tilbage og jeg ligesom får brugeren på banen... 14

15 En måde at inddrage brugeren er at stille åbne spørgsmål, der sætter gang i brugerens egne tanker: Det ser sådan og sådan ud, hvorfor tror I det ser sådan ud? Kan du foreslå noget, der kan ændre ved situationen? Har du lyst til at vi hjælper dig med, at du får styr på alt det der? Det er din beslutning. Der er en erkendelse af, at ikke alle brugere har ressourcer til at passe deres tænder sådan som personalet synes, det ville være bedst. Og at man derfor må arbejde på at få den enkelte til selv at tage stilling til, hvad der er muligt for ham / hende. At vælge sit eget niveau for indsats og mål. Hovedtema: respekten for barnets integritet og arbejdet med at opnå at være troværdige professionelle Der er en erkendelse af, at dansk børnetandpleje for år tilbage i den gode sags tjeneste har gennemført tandplejen på måder, man i dag ser som overgreb imod børnene. Det har været ubehageligt for børnene. Og det har været ubehageligt for medarbejderne at være med til. Der udtrykkes stolthed over, at man har i tandplejen i Odder har forladt den måde at håndtere tandpleje på. Og viden om at ikke alle, der arbejder med børn og unge har valgt samme spor: Jeg tænker, at mange børn i dag, de bliver røvrendt mange steder...hos ørelægen: den der lattergasmaske, den falder du ikke i søvn af.... Voksne siger noget, men gør noget andet. Medarbejderne udtrykker, at de er klar over, at deres intentioner om at få brugerne til at lytte til deres viden om tandpleje og til at tage medansvar for egen tandsundhed ikke kan lade sig gøre, med den måde tandplejen arbejdede på tidligere. Og at det opleves som en befrielse at opdage, at tandpleje kan foregå uden overgreb. At det er en sjældenhed, at der er børn, der græder, er eet af de aspekter, der giver glæde i hele personalet. Det er en befrielse, at man ikke (som tidligere) skal presse børn og unge til behandling, de ikke magter. At man ikke skal overskride børns grænser som en del af det at være tandplejepersonale. Jeg synes det er dejligt at kunne have patienterne uden at de er angste. Det har været mere belastende før i forhold til nu. Det er mere givende personligt. Man føler sig ikke helt som en så ubehagelig person, ens omdømme, altså, rollen, som før. Medarbejderne har valgt at sætte barnet / den unge i centrum for tandplejepersonalets indsats. Dette betyder, at kommunikationen rettes til barnet, ikke til forældrene. Et eksempel, der fremdrages af alle personalegrupper er, at de i dagligdagen skal håndtere situationer, hvor forældre tilkendegiver eet og barnet noget andet: 15

16 Selvfølgelig reagerer man på det, forældrene siger, man vil jo gerne gøre alle tilfredse. Men min første prioritet, det er det barn, der ligger der. Og hvis jeg har lavet en aftale med ham om, at vi tager det, så tager vi (NH: kun) det... Vi begyndte at sige til forældrene, at vores erfaring siger, at det går ikke. Og så gør vi det ikke Hellere det der med at lave små korte behandlinger. Det der går godt, det kommer ikke skidt tilbage. Medarbejderne taler om, at hvis der tidligere var noget i vejen med tænderne, så handlede det allermest om at få repareret tænderne hurtigst muligt. Dette gav brugerne indtrykket af, at problemet så var løst, færdigt. Så hvis vi både ku nå at lave undersøgelse og tage røntgenbilleder og lave en traumekontrol og forsegle de der 4 tænder og så måske lave et lille bitte hul også, så ville det være rigtig, rigtig fint og så ville vi være rigtig dygtige. Medarbejderne udtrykker, at de er klar over, at det jo ikke er tilfældet. Huller i tænderne er et tegn på, at der er noget galt med den måde barnet / familien lever på. Det er ikke hullet i sig selv, der er problemet. Og medarbejderne beskriver, at de har frigjort sig fra opfattelsen af, at det mest nødvendige for barnet er at få repareret hullet med det samme. Den ændrede opfattelse har givet plads til at medarbejderen og brugeren får ro til og mulighed for sammen at gå i gang med at beskæftige sig med det egentlige tandproblem, nemlig det i barnets liv, der giver anledning til, at barnet udvikler huller i tænderne. Behandlingen skal ikke fylde så meget. Det skal ikke være det, man skal gå og tænke over hjemme, at nu skal man have lakeret 4 tænder eller boret en tand. Det, der skal fylde er, at vi skal gå hjem og blive gode til at holde de tænder rene. Medarbejderne er helt klare over, at det at ændre de omstændigheder, der fører til udvikling af huller, er et stykke arbejde, der foregår hjemme i familiens liv. Medarbejderne kan hjælpe med viden og råd, men det er familien / den enkelte selv, der skal gøre arbejdet. Og tandplejepersonalets opgave bliver på denne måde at hjælpe den enkelte til at finde frem til, hvad der skal ændres og støtte den enkelte i at foretage de rigtige valg og gennemføre dem. Før hen så kom de til en tandlæge og så fik de det lavet, men nej, det er hjemmearbejde. Min prioritering er jo, at folk skal også opleve, at det vigtigste er, at de tænder bliver børstet rene. Det vigtigste er det arbejde, de laver derhjemme. Vi er nogle konsulenter, der kan gi nogle input til, hvis den knækker over derhjemme, at man ikke kan få den helt, at man ikke kan komme hen til den der sunde tand umiddelbart. Og så er det at vi som konsulenter kommer ind med vores viden, vores hjælp og støtte. 16

17 Hvilken betydning har den nye måde at arbejde på for forholdet til brugerne, medarbejdernes egen faglige rolle og forholdet til kollegerne? Den ændrede praksis har medført ændringer i mange aspekter af det daglige arbejde. Der er imidlertid ingen vaklen alle personalegrupper tilkendegiver, at den måde man arbejder på nu, har betydet en meget stor forøgelse af arbejdsglæden. Det har været svært at lære at tale på en anden måde med brugerne. At spørge med hv... ord. At gå op i den ene rene tand i stedet for de 19 beskidte. At spørge brugerne om, hvad de selv vil og kan, i stedet for at fortælle dem, hvad de bare skal gøre. Men ingen er i tvivl om, at metoden virker. Det giver glæde i hverdagen. Det giver glade, trygge børn. Og forældrene accepterer forklaringerne og prioriteringerne og er glade, fordi deres børn er glade. Der er altid en ren tand, man kan rose. Så skal vi bare have de andre tænder til at se ligesådan ud. Og så har det været meget...at skulle føle sig lidt frem på forældrene ikke, når man siger noget...åh det virker ikke lige her. Det er jo en kunst at møde dem. Een af de ting jeg synes var meget svært var, at man skulle til at gå ind i dialog med forældrene på den måde, hvor man skulle have dem selv til at åbne sig og sige selv, hvad de godt vidste, der ikke var helt så hensigtsmæssigt derhjemme. At sætte tanker i gang hos brugerne om deres vaner og liv er ikke noget, man kan klare på eet tandlægebesøg. Medarbejderne er meget bevidste om, at det, de har gang i med brugerne er langsigtede forløb. Processer, hvor det er vigtigt, at der er tid til at brugerne kan fordøje og tænke sig om. Vi vil jo aldrig lave en decideret behandling første gang. Det der kan blive, at man gør - hvis tiden er til det - kan man gå ud og få vist tandbørstning. Flere og flere er bevidste om, at de ikke kan rumme alle de ting oppe i hovedet. Tingene må godt have lov til lige at summe lidt. Det er noget af de allerfedeste gevinster ved det her, synes jeg. Det er det her med ikke at overskride nogens grænser og ro på, ro på, ro på. Vi har masser af tid. Om vi besliber i dag, på mandag, på næste torsdag eller om 3 uger...om vi får forseglet de der 6-årstænder indenfor overkommelig tid - og i vores verden er overkommelig tid fra januar til december - det er fuldstændigt ligegyldigt. En sideeffekt af arbejdet med den anerkendende metode og de store skred, der er sket i opgavefordelingen er, at alle medarbejdere oplever at de har fået et større ansvarsområde og et større fagligt indhold i de daglige arbejdsopgaver. Og at det nye samspil er berigende. Alle personalgrupper tilkendegiver, at det har været en lang proces. Og at der har været svære perioder undervejs. Men at resultatet er helt fantastiske arbejdsdage og et helt fantastisk engagement og samarbejde i dagligdagen, der også kommer brugerne til gode. 17

18 Een ting jo er selve den dialog, man har med forældrene eller den unge og børnene, men det er mindst lige så meget den atmosfære, der er på klinikken, når folk kommer ind. At de mærker: nåh jamen her er jo rart, at de har det godt. Klinikassistenterne Klinikassistenterne udtrykker, at det er dem, der udfører en stor del af tandplejens sundhedspædagogiske og forebyggende indsats. De arbejder langt mere selvstændigt end tidligere og de har større indflydelse på planlægningen og udførelsen af deres eget arbejde. Der sparres i dag på tværs af faggrupper og der er i teamet en erkendelse af, at tidligere tiders snævre opfattelser af, hvad de enkelte faggrupper kan og må bruges til eller sige noget om, er afløst af en opfattelse af, at det er den enkeltes kompetencer og stærke sider og lyst til opgaverne, der tages udgangspunkt i, når opgaverne skal fordeles. Det har ført til, at for eksempel klinikassistenterne indbyrdes fordeler de forskellige (alders)grupper af børn mellem sig efter viden om hvad den enkelte er bedst til. Og bytter enkelt brugere, hvis kemien med den enkelte bruger og medarbejder ikke fungerer. Det har medført at medarbejderne i teamet både indbyrdes i - men også på tværs af - faggrupperne oplever en høj grad af ligeværdighed. Man vokser med ansvar. Det har været en lang, lang proces. (NH: der strækker sig langt længere bagud end 5 år). Jeg er glad for den måde vi arbejder på her, det tværfaglige der er i det, den sparring vi har med hinanden. Før: Er det nu smart sammen med den her tandlæge, at sige det her? Hvad bliver der mindst ballade ud af? Nu: Vi supplerer hinanden (NH: ved behandling sammen med tandlægen). Det kan være den ene eller den anden, der kører kommunikationen. Hvor dan ser der ud ovre på din side? Om at bytte brugere i teamet: Det er blevet legalt også for os at sige, det her det går ikke, vi er nødt til at finde en anden løsning. Vi må måske bytte, jeg har ikke kemi med det barn. Det appellerer til noget forkert inde i mig og der kommer noget forkert ud af mig. Nu: alle kan lave kaffe, alle kan spritte en klinik af og ved, hvordan sterilisationen virker. Tandplejerne Der er ikke nogen tvivl om, at den enkelte person på klinikken herude har ønsket at prøve det her og det har været selvforstærkende...det er den enkeltes tilgang til det, der betyder noget. I det tidligere job...der er jeg gået ind i min celle, passet mit arbejde, gået til frokost og så har jeg mødt de andre og så er jeg gået op i min celle igen og har 18

19 haft mine patienter for mig selv. Det har vi slet ikke her. Vi er meget mere indover hinanden stikker lige hovedet ind meget mere dialog og vi henter hinanden, vil du ikke lige kikke her og sådan noget. Og det gør, at der er en hel anden måde at snakke sammen på. Og det forplanter sig også i det man sidder og laver. I dag er det sådan at man sparrer ligeså meget med en klinikassistent som man sparrer med en tandlæge, når man er tandplejer. I og med at vi har afgivet nogle af vores tidligere kompetenceområder, så har vi jo fået nogen af tandlægernes...og det har jo gjort at alle er højnet lidt fagligt. Et enkelt suk udtaltes fra tandplejergruppen: Der er en del af vores uddannelse som er (NH: den) meget undervisende, pædagogiske side, som jeg godt kan synes er lidt ærgerligt, hvis den bliver taget for meget fra os. Den fyldte enormt meget i vores studie. Da vi tog uddannelsen var det lidt det man så og den er blevet meget mere klinisk nu. Det er måske det minus, der kan ligge i det. Tandlægen Jeg kan godt lide tandlægekonsulentrollen (overfor de andre faggrupper). Og det fornemmer jeg jo, at forældrene også opfatter som positivt, at man hidkalder een, der lige skal se på det også, det er professionelt. Jeg kan jo godt li at jeg er gået fra at være reparationsmedarbejder til at være mere kommunikationsmedarbejder. Det synes jeg jo er mere spændende. Det er jo en gave at få lov til at arbejde et sted, hvor der er så meget engagement. For mig er der ikke altid en facitliste. Vi skal snakke om det. Og det er også den måde vi bliver kalibreret på. Hvilken betydning har den ændrede praksis haft for brugernes tandsundhed, den enkelte brugers forhold til at gå til tandlæge? Tilgodeser ændringen i praksis nogle andre børn og unge, end den gamle praksis gjorde? Medarbejderne er meget bevidste om, at målet med tandplejens aktiviteter er at forbedre børns og unges tandsundhed. Og der er glæde over, at tandsundhedsstatistikker viser, at det fortsat går den rigtige vej med tandsundheden. Vi har nogen pæne tal, men om det lige er på baggrund af den ændrede praksis...? De har altså sundt tandkød vi ser næsten ikke gingivitis, der er langt imellem. Og plaktallene, der bliver flere og flere med 4 x 0. Og så er de jo pæne. Jeg kan nærmest ikke huske at jeg har lavet en aproksimal (fyldning) i en præmolar. 19

20 Der er i medarbejdergrupperne en fornemmelse (som der ikke kan sættes tal på) af, at tandplejen når flere af de sygdomsaktive børn og unge, end de gjorde før. Den anerkendende tilgang og opmærksomheden på, om barnet / den unge har det godt under besøget i tandplejen sikrer den enkelte en bedre oplevelse. Medarbejderne vurderer, at forældrene har taget godt imod den dialogbaserede tilgang. Forældrene sidder simpelthen ved stolen sammen med klinikassistenten og viser hvordan de børster og bruger tandtråd og er tydeligvis ikke pinligt berørt ved det i dag. Der er megen snak før der tages beslutning. Kollegiale diskussioner om hvad der er det fagligt rigtige foran forældrene. Medinddragende forældrene, før beslutningen tages om behandlingen. Jeg synes, det er professionelt overfor brugeren, at stå ved de valgmuligheder og de overvejelser, man gør sig. På mange niveauer. Og hvor man hele tiden har hensynet til barnet, der står allerøverst. Hensynet til barnets grænser. Det hænger og svæver over det altsammen. På et spørgsmål fra intervieweren om der nogensinde kommer forældre og efterspørger den gammeldags form for tandpleje? Nogen gange. Der er langt imellem. Og det er sjældnere nu end dengang hvor vi startede. Så laver jeg den (NH: fyldningen i tanden). Fortæller om, at der er risici ved behandling, men at hvis den generer jer så meget, så vil jeg godt lave den. Men jeg synes jeg skylder dem at gentage risiciene ved at lave behandlingen. Samlet overordnet vurdering af resultaterne fra bruger- og medarbejderundersøgelsen Brugerne udtrykker stor tilfredshed med tandplejens måde at arbejde på. Det er godt og trygt at gå til tandlæge i Odder Kommunale Tandpleje. Der er meget stor respekt for personalets vedvarende og pædagogiske måde at gå til forebyggelsen på. Og der udtrykkes meget stor anerkendelse af den måde personalet kommunikerer med børn og unge på. Selv om tandplejepersonalet ikke direkte skilter med deres prioriteringer, er brugerne under interviewene i stand til at reflektere sig frem til hvad der er tandplejens prioriteringer og hvordan tandplejepersonalet forsøger at opnå målene med tandplejen. Interviewene med medarbejderne viser, at der i personalet på klinikken ved Parkvejens Skole er en fælles opfattelse af, hvad intentionerne med tandplejens arbejde er og hvordan de skal arbejde, for at opnå dem. Medinddragelse, respekt for barnets integritet og glæden over engagementet og det gode arbejdsklima er gennemgående temaer i medarbejderinterviewene. 20

21 Helt overordnet er der efter min opfattelse stor overensstemmelse imellem det, tandplejepersonalet siger, de forsøger at gøre og det brugerne oplever i mødet på klinikken. Niels Hansen Tandlæge, MHH studerende 26. september 2010 Bilag: Kopi af informationsbrev til forældre og medarbejdere 21

22 Maj 2010 Til deltagere i interview om Tandplejen i Odder. Kære deltagere Tandplejen Holsteinsgade Odder Tlf Vi er rigtig glade for at I har sagt ja til at deltage i vores undersøgelse af Tandplejen i Odder. Baggrunden for denne undersøgelse er at Tandplejen igennem de sidste 4½ år har gennemført en ændring af tilbuddet til børn og unge i Odder. Vi har tilpasset vores praksis til den nyeste viden om cariessygdommen huller i tænderne. Nu er vi ved at beskrive hvad forandringen har betydet for vores daglige praksis og hvilke tandsundhedsresultater vi har opnået. Men vi vil også meget gerne vide hvad vores brugere synes om den nye praksis. Derfor har vi spurgt jer om I vil deltage i et gruppe-interview, som varer ca 1½ time. I hver gruppe vil der være 3 deltagere. Det kommer til at forgå: i... lokalet på Parkvejen skole d... kl... Interviewet foretages af Niels Hansen, som er ved at gennemføre en Masteruddannelse i Sundhedsvidenskab og praksisudvikling. Spørgsmålene kommer til at dreje sig om: Hvordan er det for dit barn at gå til tandlæge i Odder Kommunale Tandpleje? Hvad er et godt tandlægebesøg for dit barn? Er tandplejepersonalet lydhøre overfor dine og dit barns ønsker og behov? Hvad er dit indtryk af hvad der er det vigtigste for tandplejepersonalet i forhold til dit barns tænder? Hvad er det vigtigste for dig? Hvad er det vigtigste for dit barn? Oplever du at Tandplejen stiller krav til dig og dit barn? Hvis ja, oplever du så at du og dit barn kan leve op til Tandplejens krav? Hvad synes du om måden, klinikpersonalet taler med dig og dit barn på? Interviewet bliver optaget på bånd. Båndet vil kun blive brugt af Niels Hansen. 22

23 Efter interviewet skriver Niels Hansen et kort referat bestående af hovedpunkterne fra interviewet. Udsagnene bliver anonymiseret, så det kommer til at fremgå, hvad der blev sagt, men ikke af hvem. Båndoptagelsen er en støtte til referatskrivningen. Du får tilsendt referatet og du får mulighed for at kommentere det, inden Niels Hansen gør det helt færdigt. Dele af hovedpunkterne fra referatet vil indgå i Tandplejens evalueringsrapport. Rapporten vil blive præsenteret på en udviklingsdag i oktober 2010 i Tandlægernes Nye Landsforening og ved en senere lejlighed for Byrådet i Odder Kommune. Dele af hovedpunkterne fra referatet samt overvejelser over interviewet vil indgå i Niels Hansens masterudgave foråret Tak for jeres tilsagn om at deltage i dette arbejde, som er vigtigt for den fortsatte udvikling af Tandplejen. Med venlig hilsen Marit Jøssing Overtandlæge Niels Hansen Masterstuderende 23

24 August 2010 Kære Tandplejen Holsteinsgade Odder Tlf Som I ved er vi ved at evaluere vores Odder-model Evalueringen kommer til at bestå af en rapport som vil indeholde: Beskrivelse af modellen og af udviklingen. Tandsundhedsudviklingen. Resultater fra Brugerundersøgelsen Indtryk fra interviews med grupper af brugere. Indtryk fra interviews med medarbejdere. Dengang vi satte arbejdet i gang i 2005 var betingelserne for at arbejde med non-operativ Tandpleje at brugere og medarbejdere fortsat skulle være tilfredse. Derfor vil vi gerne invitere jer til et gruppe- interview om hvad Odder-modellen har betydet for jeres daglige arbejde. Interviewet foretages af tandlæge Niels Hansen, som er ved at gennemføre en Masteruddannelse i Sundhedsvidenskab og praksisudvikling. Spørgsmålene kommer til at dreje sig om: Hvordan arbejder du/ I med tandsundhed på klinikken? Hvad forsøger du at opnå? Hvordan forsøger du at opnå det? Er det en anderledes måde at arbejde på end tidligere? Fokuserer du på andet end du gjorde tidligere? Hvilken betydning har din nye måde at arbejde på: For dit forhold til brugerne? For din egen faglige rolle? For dit forhold til kollegerne? (Tdl, TP, KA) Hvilken betydning har den ændrede praksis haft for: Brugernes tandsundhed? Den enkelte brugers forhold til at gå til tandlæge? Brugernes oplevelser/ reaktioner på at komme på klinikken? Muligheden for at tilpasse tilbuddet til det enkelte barns muligheder for at samarbejde om behandlingen? 24

25 Tilgodeser praksisændringen nogle (andre) børn end den tidligere praksis gjorde? Hvor meget inddrager du den enkelte bruger / forældrene i dit behandlingsvalg? Interviewet bliver optaget på bånd. Båndet vil kun blive brugt af Niels. Efter interviewet skriver Niels et kort referat bestående af hovedpunkterne fra interviewet. Udsagnene bliver anonymiseret, så det kommer til at fremgå, hvad der blev sagt, men ikke af hvem. Båndoptagelsen er en støtte til referatskrivningen. Dele af hovedpunkterne fra referatet vil indgå i Tandplejens evalueringsrapport som skal præsenteres på en udviklingsdag i oktober 2010 i Tandlægernes Nye Landsforening og ved en senere lejlighed for Byrådet i Odder Kommune. Vi håber at I vil deltage i interviewet. Jeres erfaringer og vurderinger er vigtige for evalueringen og dermed for den fortsatte udvikling af Tandplejen. Dato for interview er ikke fastlagt endnu, men det bliver sandsynligvis i august eller starten af september. Mange hilsner fra Marit Niels Hansen Masterstuderende 25