SÅRBEHANDLING. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår
|
|
- Jette Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
2 University College Syddanmark udbyder sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis for sygeplejersker med sårfunktion i primær og sekundær sektor. INDLEDNING Den demografiske udvikling viser, at antallet af mennesker med kroniske sygdomme vil stige herunder antallet af livsstilsbetingede sygdomme. Mennesker med kroniske sygdomme er ofte karakteriseret ved at have langvarige forløb med komplekse og sammensatte behov. Mange har eller er i risiko for at få forskellige typer af sår. Sår kan medføre langvarige forløb med smerter, isolation og andre lidelser. Derudover har samfundet store udgifter til behandling af sår. Sygeplejersker inden for både primær og sekundær sektor møder ofte patienter med sår. Udviklingen inden for diagnosticering og behandling af sår, samt et stadigt mere komplekst sundhedsvæsen, medfører behov for, at sygeplejersker holder sig ajour inden for sårbehandling. MÅLGRUPPE Sygeplejersker, der arbejder med sår eller har specialistfunktion inden for området og med minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af adgangsgivende uddannelse. OPBYGNING For at fremtidssikre uddannelse til sygeplejersker med sårfunktion har vi i år valgt at samle den tidligere efteruddannelse i 2 valgmoduler i et kompetencegivende uddannelsesforløb i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Uddannelsen er fortsat bygget op direkte efter retningslinjerne udarbejdet af EWMA, European Wound Management Association, ( hvor målene er, at - give sundhedsprofessionelle viden og færdigheder for at kunne give optimal sårbehandling - opnå europæisk accept ved at udvikle en uddannelsesreferenceramme med henblik på at sprede bedste praksis indenfor sårbehandling. GENERELT OM DEN SUNDHEDS- FAGLIGE DIPLOMUDDANNELSE Den sundhedsfaglige diplomuddannelse er for dig med mellemlang videregående uddannelse og er kompetencegivende. Det er en erhvervs- og professionsrettet, erfaringsbaseret og udviklingsbaseret videreuddannelse. Uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser i dette tilfælde inden for sårspecialet. Den er ligeledes baseret på ny viden fra udviklingsarbejde og ny relevant viden fra sårforskningsfeltet. FAGLIG UDBYTTE Det faglige udbytte ved en kompetencegivende sundhedsfaglig diplomuddannelse er at sygeplejersker med sårfunktion videreudvikler kompetencer til at igangsætte og implementere faglige tiltag til gavn for sårpatienten. Kompetencemål for uddannelsen er de mål som er beskrevet i den nationale studieordning for SD, som godkendes af UVM juni Kompetencemålende for modulet vinkles i forhold til modulets indholdstemaer. ECTS Den sundhedsfaglige diplomuddannelse med retning professionspraksis består af i alt 60 ECTS. Valgmodulerne kan også tages som selvstændige uddannelsesforløb.
3 Obligatorisk modul: Praksis og videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis Valgmodul 1: Valgmodul 2: Valgmodul 3: Valgmodul 4: Udvikling i klinisk praksis dokumentation og implementering Patienten med sår Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet Patienten med kroniske/vanskeligt helende sår Patientologi At leve med specielle og vanskelige sår Kommunikation I krydsfeltet: Sårpatienten og tværsektoriel praksis Retningsbestemt obligatorisk modul: Udvikling og forskningsbaseret praksis Afgangsprojektet 1 Beskrivelser af de enkelte moduler ses i denne pjece og på ucsyd.dk. UNDERVISNINGSFORM For at understøtte den individuelle læringsprocessen er alle studerende tilknyttet University College Syddanmarks læringsplatform Blackboard. Hvert modul er et afsluttet forløb med en ekstern kombineret skriftlig eller mundtlig eksamen. Der gives individuel vejledning til eksamensopgaveskrivning. I modulerne arbejdes med temaer, som deltagerne relaterer til egen praksis. Undervisningsformen består af teoretiske oplæg, gruppearbejde, workshops studiebesøg med selvstændig faglig fordybelse. Hovedvægten lægges på en kombination af teori, praktiske færdigheder, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Der forventes at den studerende gennem modulerne arbejder med et relevant projekt fra egen afdeling samt at der er ledelsesmæssig opbakning. BEDØMMELSE Individuel bedømmelse med intern censur med vurdering efter gældende karakterskala. UNDERVISERE Ellen Sandahl Sørensen, lektor, University College Syddanmark, modulansvarlig Rolf Jelnes, overlæge dr.med. Sår-i-Syd Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland m.fl.
4 SD VALGMODUL 1 Udvikling i klinisk praksis - dokumentation og implementering (Forebyggelse og behandling af venøse/arterielle bensår) Modulet retter sig mod sundhedsprofessionelle der arbejder med sår eller har specialistfunktion på sårområdet. Der tages afsæt i patient/bruger med venøse/arterielle sår. Der sættes fokus på hvordan udviklings- og forskningsresultater kan bidrage til at udvikle sårpatientens pleje og behandling. Gennem tilegnelse af viden om og metoder til implementering, dokumentation og formidling videreudvikles den studerendes forudsætninger for at indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om udvikling i sårfeltet. FORMÅL At den studerende gennem integration af praksiserfaring og en udviklingsbaseret tilgang videreudvikler sine kompetencer - til at forholde sig kritisk til dokumentation og implementering af udviklingstiltag i klinisk praksis i relation til patienter med sår og specifikke sundhedsproblemer - til at anvende kvalitetsredskaber i Den Danske Kvalitetsmodel - til at indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om udvikling af sårfeltet. OMFANG Kompetencemål for modulet er de mål som er beskrevet i den nationale studieordning for SD, som godkendes af UVM juni Kompetencemålende for modulet vinkles i forhold til nedenstående indholdstemaer. - epidemiologien af forskellige sårtyper og diagnosticering og vurdering af forskellige sårtyper, underbenets anatomi, fysiologi og patofysiologi - vurdering af patienten med sår samt identifikation af de faktorer, der kan forlænge sårheling - præsentation af en bred vifte af sårhelingsprodukter - øvelse og fordybelse i vurdering, dokumentation og evaluering af behandlingen af sår - øvelse og fordybelse i vurdering af sår og den omgivende hud - øvelse og fordybelse i at træffe vellykkede beslutninger om behandling, tage initiativ til videre undersøgelser, samt vurdere et eventuelt behov for henvisning til en specialist - øvelse og refleksion i monitorering og evaluering af resultatet af sårbehandlingen - behandlingsprincipper for bensår: Sårbehandlingsprincipper i relation til smertebehandling, hudpleje, kompressionsbehandling, forebyggende foranstaltninger, kirurgisk behandling, præsentation af tilgængelige evidensbaserede behandlinger til bensår - refleksion over beslutninger omkring behandling, yderligere undersøgelse af såret, samt vurdere henvisning til specialister - vurdering i forhold til type af kompressionsbehandling samt anlæggelse af kompressionsbandage. BEDØMMELSE Individuel bedømmelse med intern vurdering efter gældende karakterskala. UDBYDES Efterår 2012 eller forår INDHOLD - Udvikling af metoder til dokumentation, evaluering og implementering i sårfeltet med udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel - introduktion til forebyggelse og behandling af sår og venøse og arterielle bensår - sundhedsøkonomiske forhold
5 SD VALGMODUL 2 Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet (Patienten med kroniske/vanskeligt helende sår) Modulet retter sig mod sundhedsprofessionelle der arbejder med patienter med sår eller har specialistfunktion på sårområdet. Der er fokus på brugerinddragelse og koordinerende funktioner på tværs af faglige og organisatoriske grænser ud fra metoder og redskaber fra Den Danske Kvalitetsmodel. Der tages afsæt i forebyggelse og behandling af kroniske og vanskeligt helende sår. FORMÅL At den studerende gennem integration af praksiserfaring og en udviklingsbaseret tilgang - udvikler sine kompetencer i forhold til at styrke kvalitet og sammenhæng for patienten/brugeren med sår i sundhedsvæsenet på tværs af faglige og organisatoriske grænser - udbygger sin viden om juridiske og organisatoriske forudsætninger for veltilrettelagte sårpatientforløb i sundhedsvæsenet - kan indgå i udvikling og planlægning af koordinerende funktioner i sundhedsfeltet for sår. OMFANG Kompetencemål for modulet er de mål som er beskrevet i den nationale studiordning for SD, som godkendes af UVM juni Kompetencemålende for modulet vinkles i forhold til nedenstående indholdstemaer. INDHOLD - Organisatoriske rammer for sammenhæng i patient/brugerforløb relateret til mennesket med sår i sundhedsvæsenet - lovgivningsmæssige rammer for sammenhæng i patient/brugerforløb i sundhedsvæsenet - koordineringsproblematikker og udfordringer etik i sårpatient/brugerforløb - metoder til samarbejde på tværs af fagog sektorgrænser - kvalitetsredskaber relateret til sår og sammenhæng i patient/brugerforløb i relation til Den Danske Kvalitetsmodel - sundhedsprofessionelles rolle i inddragelse af sårpatient/bruger i sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet - beskrivelse og organiseringen af patientforløb i relation til redskaber fra Den Danske Kvalitetsmodel - vurdering og behandling af diabetiske fodsår og kroniske eller vanskeligt helende sår - vurdering af forskellige indsatser relateret til sår i egen praksis set i et tværsektorielt og tværfagligt perspektiv - øvelse og refleksion i at håndtere og indgå i den tværfaglige og tværsektorielle indsats i forhold til vurdering og behandling af såret - patofysiologi og behandlingen af diabetiske fodsår - komplikationer og relaterede sygdomme, der er forbundet med diabetiske fodsår - identificere karakteristika, diagnosticering og vurdering af risikofoden herunder optimal diabetesbehandling og kardiovaskulære risikofaktorer - identificering og behandling af kliniske tegn på infektion i det diabetiske fodsår - behandlingsstrategier for diabetiske fodsår herunder behandling af såret, valg af forbindstype, smertebehandling, hudpleje, aflastning, fodtøj og forebyggende indsatser - at skelne mellem iskæmi og neuropati på den diabetiske fod - øvelse i at foretage begrundede beslutninger om behandling, tage initiativ til yderligere behandling samt vurdere behovet iværksættelse af et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring sårpatienten. BEDØMMELSE Individuel bedømmelse med intern vurdering efter gældende karakterskala. UDBYDES maj 2012 (uge 19, 20, 21, 22) 3 uger + 2 dages fuldtidsstudie I alt ca. 40 lektioner og 10 lektioner med studierelaterede aktiviteter.
6 VALGMODUL 3 Patientologi (At leve med specielle og vanskeligt helende sår) Modulet retter sig mod sundhedsprofessionelle, der selvstændigt skal behandle patienter med kroniske eller akutte sår i kommuner, sygehusafsnit, ambulatorier, skadestuer, lægepraksis og o.l. Modulets fagspecifikke udgangspunkt er blandt andet akutte og kirurgiske sår, onkologiske sår, tryksår, immunologiske sår og hudlidelser. Der sættes fokus på mennesket med sårs møde med sundhedssektoren og på menneskets oplevelse af og reaktioner på at leve med kroniske sår. Modulets indhold og tilrettelæggelse gør det muligt for studerende at anvende ny viden i bearbejdning af egne erfaringer på måder, der kan bidrage til fortsat udvikling af den behandlende praksis. FORMÅL At den studerende gennem integration af praksiserfaring og en udviklingsbaseret tilgang - videreudvikler sin forståelse af menneskers oplevelse af og reaktioner på det at leve med sår - videreudvikler kompetence til at møde mennesket med sår og dets pårørende - videreudvikler sin evne til at anvende viden samt undersøgelses- og forskningsresultater i refleksioner over menneskers oplevelse af at leve med sår. OMFANG Kompetencemål for modulet er de mål som er beskrevet i den nationale studieordning for SD, som godkendes af UVM juni Kompetencemålende for modulet vinkles i forhold til nedenstående indholdstemaer. INDHOLD - Patientologibegrebet og metoder i udvikling og forskning inden for patientologi - livsfænomener som for eksempel lidelse, livsmod, smerte, stress og håb - tilrettelæggelse af sygdoms- og behandlingsforløb, samt disses indflydelse på menneskers oplevelse af at leve med sygdom - sundheds- og socialpsykologiske perspektiver på mødet mellem menneske med sår og sundhedsvæsenet ud fra begreber som f.eks. sundheds- og sygdomsopfattelser og -adfærd, psykologiske reaktioner, normalitet, magt, roller, kultur, netværk mv. - at være pårørende - teknologianvendelse i et patientologisk perspektiv - krop og kropsopfattelser i sundhed og sygdom - patientklagenævn, etiske og juridiske overvejelser blandt andet medicinske og juridiske aspekter - prævalence og incidence af akutte traumatiske sår, fysiologi ved akutte sår, chok, blødning og mekanismerne der er forbundet med skader - vurdering af patienten med det akutte, traumatiske eller kroniske sår, herunder mekanismer, timing og omgivelserne, anatomisk lokalisering, kontrol af blødning, inspektion, palpation, eksploration, neurovaskulær undersøgelse og omfanget af bevægelsesindskrænkning - behandling af det akutte sår herunder oprensning, debridement, metoder og materialer til at lukke såret, brugen af antibiotika samt tetanus profylakse - vurdering af kroniske sår herunder tegn på infektion, vurdering og håndtering af eksudat, fremmedlegemer, fistler, forbindstyper og andre terapier - vurdering af sårets omgivende hud, ophelingsprocessen - øvelse i at differentiere mellem et simpelt og kompliceret sår, foretage effektive beslutninger om behandling, refleksion over nye initiativer til yderligere undersøgelser samt vurdere hvornår der skal rekvireres en specialist - styrkelse af viden og faglige handlekompetencer til at forebygge og behandle tryksår -
SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår
SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE oktober 2014 University
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereSYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2014 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2014 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Oktober 2013 INDLEDNING Sygeplejersker indenfor både
Læs mereSundhedsfaglig diplomuddannelse/ kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår
SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/ kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår 2018-2020 Juni 2018 ucsyd.dk SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE UC SYD udbyder sundhedsfaglig
Læs mereSÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår
SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Forår 2016 University College
Læs mereSundhedsfaglig diplomuddannelse/ kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår
SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/ kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår 2018-2020 Marts 2017 ucsyd.dk Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis
Læs mereSYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION
SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2015/16 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Oktober 2014 INDLEDNING Sygeplejersker indenfor både
Læs mereSYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2016/17
SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2016/17 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Oktober 2015 INDLEDNING Sygeplejersker indenfor både
Læs mereSYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION
VIDEREUDDANNELSEN SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2019-2022 December 2018 ucsyd.dk Sygeplejersker med sårfunktion Indledning Sygeplejersker indenfor
Læs mereSYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION
VIDEREUDDANNELSEN SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2017-2020 Februar 2017 ucsyd.dk Sygeplejersker med sårfunktion Indledning Sygeplejersker indenfor både
Læs mereSYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling
SYGEPLEJERSKER MED SÅRFUNKTION Seminar i behandling og forebyggelse i sårbehandling 2016-18 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE April 2016 INDLEDNING Sygeplejersker indenfor både
Læs mereSÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007
SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende
Læs mereSÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006
SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk
Læs mereFAM-Behandlermodul i Akutsygepleje
FAM-efteruddannelse FAM-Behandlermodul i Akutsygepleje En sundhedsfaglig diplomuddannelse til sundhedsprofessionelle i FAM akutmodtagelse sundhedsprofessionelle AKUTSYGEPLEJE FAM klinik case sundhedsfaglig
Læs mereVISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige
Læs mereVidencenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W
Sårkursus Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Kursets relevans Udviklingen
Læs mereEFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereNotat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018-2019 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereKompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereSUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE
SUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE BLIV KLAR TIL NYE OPGAVER I FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Et samarbejde mellem University College Syddanmark, University College Lillebælt og University College
Læs mereTidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats til komplekse og ustabile borgere/patientforløb
EFTERUDDANNELSE FOR KOMMUNALE SYGEPLEJERSKER Tidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats til komplekse og ustabile borgere/patientforløb 2017-18 ucsyd.dk Tidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats til
Læs mereTidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats til komplekse og ustabile borgere/patientforløb
EFTERUDDANNELSE FOR KOMMUNALE SYGEPLEJERSKER Tidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats til komplekse og ustabile borgere/patientforløb NY UDGAVE pr. 22. september 2017 ucsyd.dk Tidlig opsporing og rettidig
Læs mereMedlemsmøde for Konsultationssygeplejersker. Tirsdag den 19. marts 2019 DSR
Gør tanke til handling VIA University College Medlemsmøde for Konsultationssygeplejersker Tirsdag den 19. marts 2019 DSR Efter-videreuddannelse indenfor det social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet.
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereSavner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis?
Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis? Så er Akademiuddannelse en spændende mulighed! I et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder Efter- og videreuddannelse på
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereModul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 13 Gældende pr. august 2014 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Ansøgningsprocedure... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereUddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne
Kompetencegivende uddannelse for sundhedssocialrådgiverne Uddannelsesforløb MODUL I Problemstillinger og teoretiske perspektiver i relation til de målgrupper, som sundhedssocialrådgiverne møder i deres
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereDen lige vej til uddannelse
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse 1/8 Indholdsfortegnelse
Læs mereModul 11 Kompleks klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereFAM - Basismodul i akutsygepleje en sundhedsfaglig diplomuddannelse til sygeplejersker i FAM
FAM - Basismodul i akutsygepleje en sundhedsfaglig diplomuddannelse til sygeplejersker i FAM Uddannelsen har til formål at kvalificere sundhedsprofessionelle, der arbejder i FAM til at kunne identificere
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereModul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1
Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
SEXOLOGI Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til seksualitet og kvindelivet UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK i samarbejde med DinJordemoderpraksis
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereFælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereDIPLOM- UDDANNELSE I PSYKIATRI UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
DIPLOM- UDDANNELSE I PSYKIATRI UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Oktober 2013 Med diplomuddannelsens vægt på helhedstænkning, brugerperspektiv og systematiske redskaber er diplomuddannelsen
Læs mereModul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereModul 6 overgangsordning
overgangsordning Gældende forår 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 3.1 Fordeling af klinisk og teoretisk
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereDen generelle studieplan del 2, modul 12. Ambulatorium for børn og unge. Sygeplejerskeuddannelsen
Den generelle studieplan del 2, modul 12 Ambulatorium for børn og unge Sygeplejerskeuddannelsen Modul 12 Selvstændig professionsudvikling Godkendt marts 2015 Generel studieplan, modul 12, Ambulatorium
Læs mereDiplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende
Læs mereSOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Studieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse sfortegnelse Studieordning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse... 2 Studieordninger
Læs mereDen lige vej til uddannelse
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mere